Gildiskoma: 01.01.1992

Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B (* 1) (* 2)

 

(Meddelelser B)

 

Indledning

Dette regelværk består af en kortfattet teknisk forskrift samt et antal bilag i form af kapitler.

Den tekniske forskrift indeholder udover hjemmel, anvendelsesområde, straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser mv. en opregning af de kapitler, der indeholder konstruktive og operationelle krav til skibene. Kapitlerne er optrykt som hæfter, og et kapitel kan af praktiske grunde være delt op i flere hæfter. På forsiden af det enkelte hæfte er angivet kapitlets nr., dato, emne samt indholdsfortegnelse.

Ved fremtidige ændringer i kapitlerne om de konstruktive og operationelle krav til skibene vil det hæfte, hvori der foretages ændringer, blive udskiftet i sin helhed, og kapitlet vil blive sat i kraft ved udstedelse af en ny teknisk forskrift.

I overensstemmelse med almindelige regler og principper skal eksistererende skibe kun opfylde de konstruktionsmæssige krav, der eksisterer på skibets konstruktionstidspunkt, medmindre andet udtrykkeligt er anført i senere udstedte bestemmelser. Det tilrådes derfor, at udskiftede hæfter ikke kasseres.

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 21. oktober 1991

Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.

I medfør af § 2, stk. 5, §§ 3-8, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 29. september 1988, efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 og efter forhandling med miljøministeren fastsættes:

B I Almindelige bestemmelser, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 A Konstruktion inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske anlæg, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 B(1) Afsnit B Inddeling og stabilitet, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 B(2) Afsnit B Inddeling og stabilitet, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 C Afsnit C Maskininstallationer, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 D Afsnit D Elektriske anlæg, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 E og F Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum, dateret 7. januar 1991.

 

B II-1 G Lastelinier, dateret 7. januar 1991.

 

B II-2 A(1) Konstruktion brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 7. januar 1991.

 

B II-2 A(2) Konstruktion brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 7. januar 1991.

 

B II-2 B Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger for passagerskibe, dateret 7. januar 1991.

 

B II-2 C Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger i lastskibe, dateret 7. januar 1991.

 

B II-2 D Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger i tankskibe, dateret 7. januar 1991.

 

B II-3 Opholdsrum m.v., dateret 7. januar 1991.

 

B II-4 Forskrifter mod støj i skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B III A Indledning, dateret 7. januar 1991.

 

B III B Redningsmidler og -arrangementer, Skibsforskrifter, dateret 7. januar 1991.

 

B III C(1) Redningsmidler og -arrangementer, Forskrifter for redningsmidler, dateret 7. januar 1991.

 

B III C(2) Redningsmidler og -arrangementer, Generelt og skibsforskrifter, dateret 7. januar 1991.

 

B IV Radiotelegrafi og radiotelefoni, dateret 7. januar 1991.

 

B V Sejladsens betryggelse, dateret 7. januar 1991.

 

B VI Transport af korn og anden letforskydelig ladning, dateret 7. januar 1991.

 

B VII Transport af farligt gods, dateret 7. januar 1991.

 

B VIII Nukleare skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B IX(1) Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B IX(2) Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B X Kontrol med forurening med skadelige flydende stoffer i bulk, dateret 7. januar 1991.

 

B XI Forebyggelse af forurening med affald fra skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B XII Behandling og opbevaring af kloakspildevand, dateret 7. januar 1991

§ 1. De nærmere regler om skibenes bygning og udstyr m.v. er trykt i hæfteform som bilag til denne forskrift.

§ 2. Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1 (A-E), II-2 og III-VIII er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokol (1978).

Stk. 2. Kapitel II-1 G indeholder regler, som udfylder eller udbygger den internationale konvention om lastelinier af 5. april 1966.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v., afsnit I, II og IV, bygger på den internationale konvention om skibsmandskabets opholdsrum, ILO konvention nr. 92 af 18. juni 1949 og nr. 133 af 30. oktober 1970.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel IX, X og XI er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe MARPOL 73/78, bilag I, II og V med senere ændringer.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel XII er udformet på baggrund af regel 7 i Helsinki-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i østersøområdet.

Stk. 6. Danske regler, som udfylder eller udbygger konventionsbestemmelserne i SOLAS og MARPOL, er trykt i kursiv. I enkelte tilfælde er konventionernes tekst tillige overstreget for at tydeliggøre afvigelsen.

§ 3. Forskriften gælder for passagerskibe i international fart uanset størrelse, og for lastskibe på 500 registertons brutto eller derover i international fart, jf. dog stk. 2-9 og regel 3(a) i kapitel I.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v. i skibe gælder tillige for alle passagerskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover samt danske lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel IV om radiotelegrafi og radiotelefoni gælder tillige for lastskibe i international fart på 300 registertons brutto eller derover.

Stk. 4. §§ 11, 12, 17, 18, 19-1, 19-2, 20, 21, 22 og 23 i kapitel V om sejladsens betryggelse gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe, uanset størrelse og fartsområde.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel VI om transport af korn gælder tillige for lastskibe under 500 registertons brutto.

Stk. 6. Bestemmelserne i kapitel VII om transport af farligt gods gælder tillige for lastskibe under 500 registertons brutto.

Stk. 7. Bestemmelserne i kapitel IX om forebyggelse af olieforurening fra skibe og kapitel XI om forebyggelse af forurening med affald fra skibe gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe uanset størrelse.

Stk. 8. Bestemmelserne i kapitel X om kontrol med forurening med skadelige flydende stoffer i bulk gælder for alle skibe som fører skadelige flydende stoffer i bulk.

Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel XII om behandling og opbevaring af kloakspildevand gælder for alle skibe på 200 BRT eller derover, samt for skibe under 200 BRT, der er godkendt til befordring af mere end 10 personer.

§ 4. Et eksemplar af denne forskrift skal findes om bord i passagerskibe i international fart samt i lastskibe i international fart på 500 registertons brutto eller derover.

§ 5. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller hæfte.

§ 6. Forskriften træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, medmindre andet bestemmes i denne forskrift.

Søfartsstyrelsen, den 21. oktober 1991

Niels J. Bagge

/H. Christensen

Á Hillingartanga 2, 360 Sandavágur
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

Melda til tíðindabræv