Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. Meddelelser fra Søfartsstyrelsens B, Kapitel B VII transport af farligt gods, 15. november 1991 (* 8) (* 9)

 

(Meddelelser B)

 

KAPITEL VII

 

Transport af farligt gods

Afsnit A Transport af farligt gods i pakket form eller i fast form i bulk

Regel 1 Anvendelsesområde

Regel 2 Klassicificering

Regel 3 Emballage

Regel 4 Mærkning, mærkater og mærkesedler, plakater

Regel 5 Dokumenter

Regel 6 Stuvningsforskrifter

Regel 7 Eksplosivt gods i passagerskibe

Regel 7-1 Rapportering af Rapportering af incidenter hvori farligt gods indgår

Regel 7-2 Ændringer i koden

Afsnit AA Transport af farligt gods med ro/ro skibe

Regel I Særlige bestemmelser for ro/ro skibe

Regel II Kontrol

Afsnit B Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk

Regel 8 Definitioner

Regel 9 Anvendelse på kemikalietankskibe

Regel 10 Krav til kemikalietankskibe

Afsnit BB Kemikalietankskibe - Nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende kemikalier i bulk

Regel IV Definitioner

Regel V Almindelige bestemmelser

Regel VI Certifikater

Regel VII Godkendelse

Regel VIII Besætningen

Regel IX Koder der skal forefindes om bord

Regel X Ikrafttrædelse af ændringer

Afsnit C Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk

Regel 11 Definitioner

Regel 12 Anvendelse på gastankskibe

Regel 13 Forskrifter for gastankskibe

Afsnit CC Gastankskibe - Nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende gas i bulk

Regel XI Definitioner

Regel XII Almindelige bestemmelser

Regel XIII Certifikater

Regel XIV Godkendelse

Regel XV Besætningen

Regel XVI Koder, der skal forefindes om bord

Regel XVII Ikrafttrædelse af ændringer

KAPITEL VII

 

Transport af farligt gods

Afsnit A Transport af farligt gods i pakket form eller i fast form i bulk

Regel 1 Anvendelsesområde

1

Medmindre andet er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på transport af farligt gods klassificeret i henhold til regel 2, som transporteres i pakket form eller i fast form i bulk (herefter omtalt som »farligt gods«) i alle skibe, som er omfattet af disse forskrifter og i lastskibe mindre end 500 bruttoregistertons.

2

Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på skibes stores og udrustning.

3

Transport af farligt gods er ikke tilladt undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit.

4

Til supplering af dette afsnits bestemmelser skal enhver kontraherende regering udstede - eller foranledige udstedt - udførlige forskrifter om betryggende emballering og stuvning af farligt gods, som skal indeholde de nødvendige forholdsregler/sikkerhedsforanstaltninger, som måtte være nødvendige i relation til anden ladning.(* 1)

5

Transport af farligt gods, herunder klassificering, emballering, mærkning, dokumentering, stuvning og separering skal, medmindre andet er bestemt af Søfartsstyrelsen, ske i overensstemmelse med den af organisationen udarbejdede International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) med de senest ikraftsatte ændringer, og således at de i IMDG-koden indeholdte henstillinger skal følges, jfr. dog regel 5.5 eller, såfremt dette finder anvendelse, »Memorandum om transport af farligt gods med ro/ro-skibe i østersøområdet« (»østersøaftalen« også kaldet »østersømemorandum«).

Henvisningen i ovenstående regel 1.5 til regel 5.5 ændres med virkning fra den 31. december 1993 til reglerne 5.7.1 og 5.7.2.

6

Farligt gods, som ikke er optaget i IMDG-koden skal klassificeres i henhold til IMDG-kodens kapitel 5. Classification (klassifikation) og retningslinierne for klassificering i FN's »Recommendations on the Transport of Dangerous Goods« (den orange bog).

.1 Godset skal påmærkes i overensstemmelse med dets egenskaber som foreskrevet i IMDG-koden.

.2 Godset skal emballeres som foreskrevet i IMDG-koden for den pågældende klasse.

.3 Godset skal dokumenteres som foreskrevet i IMDG-koden.

.4 Godsets stuvning skal godkendes af Søfartsstyrelsen.

.5 Separering af godset skal foretages som foreskrevet i IMDG-kodens kapitel 15.

7

Farligt gods, der med hensyn til mærkning og emballering ikke er i overensstemmelse med IMDG-koden, men overholder de i udenlandsk lastehavn gældende bestemmelser, kan lastes, såfremt IMDG-kodens regel om klassificering, dokumentering, stuvning og separering overholdes.

8

Følgende regler skal forefindes om bord i alle skibe, der transporterer farligt gods:

.1 IMDG-koden med de senest ikraftsatte ændringer. For skibe, som kun undtagelsesvis transporterer farligt gods, eller som jævnligt transporterer bestemte slags farligt gods, er det dog tilstrækkeligt, at alene de for sikker transport af det pågældende gods nødvendige oplysninger fra IMDG-koden er om bord.

.2 Emergency Procedures for Ships Carrying dangerous Goods (EMS-planer) med de seneste ændringer

.3 Medical First Aid Guide For Use In Accidents involving Dangerous Goods (MFAG) med de seneste ændringer.

Regel 2 Klassificering

Farligt gods skal inddeles i følgende klasser:

Klasse 1 Eksplosivt gods.

Klasse 2 Luftarter, der er komprimeret, fordråbet eller opløst under tryk.

Klasse 3 Brandfarlige væsker.

Klasse 4.1 Antændelige faste stoffer.

Klasse 4.2 Selvantændelige stoffer.

Klasse 4.3 Stoffer der udvikler antændelige luftarter i forbindelse med vand.

Klasse 5.1 Oxyderende stoffer.

Klasse 5.2 Organiske peroxyder.

Klasse 6.1 Giftige stoffer.

Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer.

Klasse 7 Radioaktive stoffer.

Klasse 8 Ætsende stoffer.

Klasse 9 Forskellige farlige stoffer, dvs. ethvert andet stof, som erfaringsmæssigt er - eller måtte vise sig at være - af en så farlig beskaffenhed, at det bør være omfattet af bestemmelserne i dette afsnit.

Regel 3 Emballage1

Emballage til farligt gods skal være

.1 solidt udført og i forsvarlig stand;

.2 af en sådan beskaffenhed, at indvendige overflader, som indholdet måtte komme i kontakt med, ikke bliver farligt påvirket af det transporterende stof; og

.3 i stand til at modstå de normale risici, der er forbundet med behandling og transport til søs.

2

Hvor det er almindeligt at anvende absorberende eller støddæmpende materiale ved emballering af væsker i beholdere, skal dette materiale

.1 kunne formindske de farer, der måtte være forbundet med den pågældende væske,

.2 være således anbragt, at det hindrer enhver bevægelse og således, at beholderen vedblivende er omgivet deraf, og

.3 være tilstrækkeligt til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen, hvis dette med rimelighed kan lade sig gøre.

3

Beholdere med farlige væsker skal ved påfyldningstemperaturen have en ullage, der er tilstrækkelig til at tage hensyn til den højeste temperatur, der kan forekomme under en normal transport.

4

Cylindre eller beholdere til luftarter under tryk skal være forsvarligt konstrueret, afprøvet og vedligeholdt samt korrekt påfyldt.

5

Tomme, urensede beholdere, som tidligere har være anvendt til transport af farligt gods, er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit for fyldte beholdere, medmindre der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at ophæve enhver risiko.

Regel 4 Mærkning, mærkater og mærkesedler, plakater

1

Emballage, der indeholder farligt gods, skal på holdbar måde være mærket med den korrekte tekniske betegnelse; handelsnavne alene må ikke anvendes.

2

Emballage, der indeholder farligt gods, skal være forsynet med kendingsmærkater eller stencils af mærkaterne, eller plakater, som klart tilkendegiver de farlige egenskaber af det gods, som er indeholdt deri.

3

Påmærkningen af den korrekte tekniske betegnelse, af fastgjorte mærkater eller stencils af mærkater eller af fastgjorte mærkeplader/plakater på emballage, der indeholder farligt gods, skal være således, at denne information stadig vil være identificerbar på emballage, der er bevaret efter mindst tre måneders nedsænkning i søen. Ved vurdering af egnede metoder for påmærkning, fastgøring af mærkater og mærkeskilte/plakater skal der tages hensyn til holdbarheden af de anvendte materiale og emballagens overflade.

4

Emballager, der indeholder farligt gods skal være påmærket og forsynet med mærkater som angivet ovenfor, undtagen;

.1 emballage, som indeholder farligt gods med en ringe risiko eller pakket i begrænsede mængder(* 2), eller

.2 når særlige forhold muliggør, at emballager stuves og håndteres i enheder, som er identificeret ved etiketter eller mærkater(* 2),

der kan blive undtaget fra forskrifterne om mærkater.

Regel 5 Dokumenter(* 3)

1

I alle dokumenter om transport til søs af farligt gods, hvor godset er navngivet, skal dettes korrekte tekniske betegnelse benyttes (handelsnavne alene må ikke anvendes) og den rigtige beskrivelse gives i overensstemmelse med klassificeringen som anført i dette kapitels regel 2.

2

Afladedokumenterne ufærdiget af afskiberen skal omfatte eller være ledsaget af en attest eller erklæring om, at det vareparti, der skal transporteres, er korrekt emballeret, påmærket og etiketteret samt egnet til transport.

3

Ethvert skib, der transporterer farligt gods, skal være forsynet med en særlig fortegnelse eller ladningsangivelse, som i overensstemmelse med dette afsnits regel 2 opregner det ombordværende farlige gods og angiver dets placering. En detaljeret ladeplan, hvori alt farligt gods om bord er betegnet ved klasse med angivelse af dets placering, kan benyttes i stedet for en sådan særlig fortegnelse eller ladningsangivelse.

Med virkning fra 31. december 1993 erstatter nedenstående ny stk. 3, 4 og 5 ovenstående stk. 3. De efterfølgende stykker 4, 5.1 og 5.2 (nationale forskrifter) ændres da til 6, 7.1 og 7.2.

3 ny

De personer der er ansvarlige for pakning af farligt gods i en container (freight container) eller lastvogn skal medgive et underskrevet container pakke certifikat eller vogn pakke deklaration der erklære at lasten i enheden er blevet korrekt pakket og sikret og at alle anvendelige transport forskrifter er opfyldt. Dette certifikat eller deklaration kan være kombineret med dokumentet der refereres til i stykke 2.

ny

Hvor der er passende grund til at forvente at en container eller vogn, hvori der er pakket farligt gods, ikke er i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 2 eller 3, eller hvor et container pakke certifikat eller vogn pakke deklaration ikke er tilgængelig må ikke accepteres til afskibning.

ny

Hvert skib der transporterer farligt gods skal have en særlig liste eller manifest der, i overensstemmelse med klassifikationen der er angivet i regel 2, oplister det farlige gods om bord og dets placering. En detaljeret stuvningsplan, som angiver det farlige gods om bord identificeret ved klasse og placering, kan anvendes i stedet for en sådan særlig liste eller manifest. En kopi af et af disse dokumenter skal være gjort disponibel for den person eller organisation udpeget af havnestatens myndighed inden afgang.

4

I skibe, der transporterer farligt gods, skal sådanne oplysninger være tilgængelige for besætningen.

5.1

Vedrørende de i stykke 1 og 2 nævnte dokumenter, henvises til kapitel 9. Documentation of Dangerous Goods Shipments, stk 12.3 Container packing and Certification i kapitel 12, stk 17.7.6 og 17.7.7 i kapitel 17 samt stk 18.6 i kapitel 18 i IMDG-koden. Et eksempel på det i stykke 1 nævnte dokument er vist i IMDG-kodens kapitel 9.

5.2

Hvor transporten er dokumenteret i henhold til forskrifterne i RID/ADR og overførslen udføres efter forskrifterne i »østersøaftalen« henvises alternativt til bestemmelserne for dokumentering i RID/ADR.

Regel 6 Stuvningsforskrifter

1

Farligt gods skal stuves forsvarligt og hensigtsmæssigt efter dets art. Gods, som ikke er indbyrdes forligelige, skal holdes adskilt fra hinanden.

2

Eksplosivt gods (bortset fra ammunition), som frembyder alvorlig risiko, skal stuves i et magasin, der skal holdes forsvarligt lukket under rejsen. Sådant eksplosivt gods skal stuves adskilt fra detonatorer. Elektriske apparater og ledninger i rum, hvor der føres eksplosivt gods, skal være således konstrueret og anvendes på en sådan måde, at risikoen for brand eller eksplosion begrænses mest muligt. Elektriske installationer i rum, i hvilke der er stuvet eksplosivt gods, skal medmindre der udelukkende benyttes eksplosionssikkert armatur, holdes spændingsløse såvel under lastning, losning som under transport.

3

Farligt gods i emballeret form, som afgiver farlige dampe, skal stuves i mekanisk ventileret rum eller på dæk, Farligt gods i fast form i bulk, der afgiver farlige dampe, skal stuves i et velventileret rum. Der skal ved stuvningen tages fornødent hensyn til risikoen for, at farlige dampe kan trænge ind i beboelses- og opholdsrum.

4

I skibe, der transporterer let antændelige væsker eller luftarter, skal der om bord om nødvendigt træffes særlige forholdsregler mod brand eller eksplosion.

5

Stoffer, der har tilbøjelighed til selvopvarmning eller selvantændelse, må ikke transporteres, medmindre der er truffet passende forholdsregler til at minimere sandsynligheden for, at der udbryder brand.

6

Brandstudse, pejlerør og lignende samt adgang dertil skal holdes fri og klar af dækslast.

7

Under lastning og losning af farligt gods skal der træffes de efter omstændighederne fornødne foranstaltninger til værn mod ulykkestilfælde.

Regel 7 Eksplosivt gods i passagerskibe(* 4)

1

Eksplosivt gods i division 1.4, forenelighedsgruppe (compability group) S må transporteres i ubegrændsede mængder i passagerskibe. Ikke andet eksplosivt gods må transporteres med undtagelse af en af de følgende:

.1 eksplosive artikler til redningsformål, hvis den totale netto masse af eksplosiver i sådanne artikler ikke overstiger 50 kg per skib; eller

.2 eksplosiver i forenelighedsgruppe (compability group) C, D og E, hvis den totale netto masse af eksplosiver ikke overstiger 10 kg per skib; eller

.3 Eksplosive artikler i forenelighedsgruppe (compability group) G andre end sådanne der kræver særlig stuvning, hvis den totale netto masse af eksplosiver ikke overstiger 10 kg per skib; eller

.4 eksplosive artikler i forenelighedsgruppe (compability group) B, hvis den totale netto masse af eksplosiver ikke overstiger 5 kg per skib.

2

Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan yderligere mængder eller arter af eksplosivt gods medføres i passagerskibe, hvor der er truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er godkendt af administrationen.

Med virkning fra 1. januar 1994 træder efterfølgende regel 7-1 i kraft. Regel 7-1 Rapportering af incidenter hvori farligt gods indgår

1

Når en hændelse finder sted der omfatter tab eller sandsynligt tab af farligt gods overbord til søen. Skibets fører eller anden person der har ansvar for skibet, skal rapportere de nærmere enkeltheder ved sådan en hændelse uden forsinkelse og i størst mulig udstrækning til den nærmeste kyststat. Rapporten skal være baseret på vejledningerne og de generelle principper vedtaget af Organisationen(* 5).

2

I tilfælde af, at skibet der referes til i stk. 1 forlades eller i tilfælde af, at en rapport fra et sådan skib er ukomplet eller ikke kan skaffes, skal skibets reder, charter, driftansvarlige eller operatør, eller deres agent i størst mulig udstrækning overtage de forpligtigelser, der er pålagt føreren i denne regel.

Regel 7-2 Ændringer i koden

Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koden skal være gældende for danske skibe. Meddelelser herom samt om seneste supplementer til EMS-planer og MFAG-skemaer bekendtgøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen« med angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Afsnit AA Transport af farligt gods med ro/ro skibe

Regel I Særlige bestemmelser for ro/ro skibe

1

I passagerskibe samt i ro/ro lastskibe, som medfører ro/ro gods i henhold til memorandum om transport af farligt gods med ro/ro skibe i østersøområdet, skal skibsføreren med henblik på forsvarlig stuvning af eventuelt farligt gods inden ombordkørsel kontrollere godsets art i samtlige ro/ro enheder, lastvogne, trailere, jernbanevogne o.l. Kontrollen af godsets art kan udføres på grundlag af den til ro/ro enheden hørende dokumentering/deklaration samt enhedens mærkning eller en af lastvognsføreren, jernbanepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at enheden ikke indeholder farligt gods. Den nævnte kontrol kan dog undlades, såfremt der er etableret en forsvarlig ordning for sortering og kontrol af gods inden ombordkørsel. Oplysninger om sådanne ordninger i Danmark skal, forinden den nævnte kontrol kan undlades, indsendes til Søfartsstyrelsen.

2

For tanklastvogne, jernbanetankvogne eller tankcontainere, der indeholder farligt gods eller som er urensede efter senest at have indeholdt farligt gods, skal der udover den i regel 5, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var tæt. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, skal der, selv om den er renset eller den senest ikke har indeholdt farligt gods, tilsvarende afleveres en erklæring herom.

3

For lastvogne, jernbanevogne eller containere, der indeholder farligt gods - herunder evt. forskellige arter af farligt gods - skal der udover den i regel 5, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller af terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var korrekt stuvet. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af af farligt gods, men tom, skal der tilsvarende afleveres en erklæring herom.

Regel II Kontrol

Skibsføreren skal, bortset fra de i regel I omhandlede tilfælde, påse, at farligt gods er mærket som foreskrevet, og at den synlige del af emballagen opfylder de for emballering givne forskrifter.

Afsnit B Konstruktion og udrustning af skibe der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk.

Regel 8 Definitioner

Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1

»International Bulk Chemical Code« betyder the »International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk« vedtaget af organisationens maritime sikkerhedskomite ved Resolution MSC 4(48), som kan blive ændret af organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i nærværende konvention vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end Kapitel I.

2

»Kemikalietankskib« - »Chemical tanker« - betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af ethvert flydende produkt, der er opregnet i Kapitel 17 i the International Bulk Chemical Code som bulklast.

3

I regel 9 betyder »Ship constructed« »skib, der er bygget« skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.

4

»På et tilsvarende byggestadium« betyder det stadium, hvor

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

Regel 9 Anvendelse på kemikalietankskibe

1

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på kemikalietankskibe bygget på eller efter 1. juli l986 og omfatter dem, der er mindre end 500 bruttoregistertons. Sådanne tankskibe skal opfylde forskrifterne i dette afsnit tilligemed enhver anden relevant forskrift i nærværende regler.

2

Ethvert kemikalietankskib, der er under reparation, ombygning, forandring, og udrustning i forbindelse hermed, skal, uanset byggetidspunktet, fortsætte med at være i overensstemmelse mindst med de forskrifter, der tidligere fandt anvendelse på skibet. Sådanne skibe, hvis bygget før 1. juli l986, skal som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på og efter det tidspunkt og da mindst i samme udstrækning som forinden det undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, ombygning og forandringer af væsentligt omfang, og udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter 1. juli l986 for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

3

Skibe, som konverteres til et kemikalietankskib, skal, uanset byggetidspunktet, betragtes som et kemikalietankskib bygget på det tidspunkt, for hvilket en sådan konvertering påbegyndtes.

Regel 10 Krav til kemikalietankskibe

1

Kemikalietankskibe skal opfylde forskrifterne i the International bulk Chemical Code og skal, udover de relevante forskrifter i reglerne I/8, I/9 og I/10 være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode. Ved anvendelse af denne regel skal forskrifterne i koden betragtes som obligatoriske.

2

Kemikalietankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til regel I/9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.

Afsnit BB Kemikalietankskibe - nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende kemikalier i bulk.

Regel IV Definitioner

1

I dette afsnit forstås ved:

»Kemikaliekoden«(* 6) den af organisationen udgivne »Code for the

Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in

Bulk« med de senest fastsatte ændringer (BCH-koden).

( 2

»Kemikalietankskib« et skib, der er indrettet til at medføre flydende kemikalier som defineret i 1.4.1 i kemikaliekoden.

Regel V Almindelige bestemmelser

1

Eksisterende kemikalietankskibe skal opfylde bestemmelserne i kemikaliekoden (BCH-koden).

2

Søfartsstyrelsen træffer de afgørelser, som ifølge den pågældende kode er henlagt til administrationen.

3

Andet anlæg, tilbehør eller materiale end det i koderne foreskrevne kan anvendes, såfremt Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at der ikke herved sker nogen forringelse af den tilsigtede sikkerhed og effektivitet. Tilsvarende gælder, hvor en særlig foranstaltning er foreskrevet.

Regel VI Certifikater

1

Inspektion samt udstedelse af certifikatet og påtegning af certifikater varetages af Søfartsstyrelsen efter bestemmelserne i den internationale kemikaliekode eller kemikaliekoden.

2

Søfartsstyrelsens centrale enhed kan i hvert enkelt tilfælde tillade, at inspektionen helt eller delvis udføres af et af Industriministeriet anerkendt klassifikationsselskab.

Regel VII Godkendelse

1

Kemikalietankskibe skal godkendes for så vidt angår de dele, som er omfattet af den pågældende kode. Til brug i forbindelse med godkendelsen skal der i betimelig tid til Søfartsstyrelsen og/eller det pågældende klassifikationsselskab indsendes tegningsmateriale, beskrivelser og andet oplysningsmateriale som nærmere angivet af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Regel VIII Besætningen

1

Et Kemikalietankskibs fører samt navigations- og maskinofficerer skal have indgående kendskab til alle nødvendige informationer om de ladninger, der transporteres.

2

Der skal på et iøjnefaldende sted anbringes opslag med oplysninger om de transporterede kemikalier til orientering for det pågældende kemikalietankskibs besætning.

Regel IX Koder der skal forefindes om bord

I alle kemikalieskibe skal der forefindes tre eksemplarer af den internationale kemikaliekode (IBC-koden) og for eksisterende kemikalieskibe ligeledes af kemikaliekoden (BCH koden).

Regel X Ikrafttrædelse af ændringer

Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koderne skal være gældende for danske skibe. Meddelelse herom vil blive bekendtgjort i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen« med angivelser af ikrafttrædelsesdato.

Afsnit C Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk

Regel 11 Definitioner

Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1

»International Gas Carrier Code« betyder the »International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk« (IGC-koden) vedtaget af organisationens maritime sikkerhedsråd ved Resolution MSC 5(48), som kan blive ændret af organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i nærværende konvention vedrørende ændringsprocedurerne, som finder anvendelse på andre tillæg end Kapitel I.

2

»Gastankskib« - »Gascarrier« - betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af enhver fordråbet gas eller andre produkter, der er opregnet i Kapitel 14 i the International Gas Carrier Code som bulklast.

3

I regel 12 betyder »ship constructed« »skib, der er bygget« et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.

4

»På et tilsvarende byggestadium« betyder det stadium, hvor

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

Regel 12 Anvendelse på gastankskibe

1

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på gastankskibe bygget på eller efter 1. juli l986 og omfatter dem, der er mindre end 500 bruttoregistertons. Sådanne gastankskibe skal opfylde forskrifterne i dette afsnit tilligemed enhver anden relevant forskrift i nærværende regler.

2

Ethvert gastankskib, der er under reparation, ombygning, forandring, og udrustning i forbindelse dermed, skal, uanset byggetidspunktet, fortsætte med at være i overensstemmelse mindst med de forskrifter, der tidligere fandt anvendelse på skibet. Sådanne skibe, hvis bygget før 1. juli l986, skal som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på og efter det tidspunkt og da mindst i samme udstrækning som forinden det undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, ombygning, forandringer af væsentligt omfang og udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter 1. juli l986, for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

3

Skibe, som konverteres til et gastankskib, skal, uanset byggetidspunktet, betragtes som et gastankskib bygget på det tidspunkt, for hvilket en sådan konvertering påbegyndtes.

Regel 13 Forskrifter for gastankskibe

1

Gastankskibe skal opfylde forskrifterne i the International Gas Carrier Code og skal, udover de relevante forskrifter i reglerne I/8, I/9 og I/10 være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode. Ved anvendelse af denne regel skal forskrifterne i koden betragtes som obligatoriske.

2

Gastankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til regel I/9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.

Afsnit CC Gastankskibe - nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende gas i bulk

Regel XI Definitioner

1

I dette afsnit forstås ved:

»Gaskoden for eksisterende gastankskibe« den af organisationen udgivne »Code for Existing Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk« med de senest fastsatte ændringer.

2

»Eksisterende gastankskibe« et skib, der er indrettet til at medføre flydende gas som defineret i 1.2.1 i gaskoden for eksisterende gastankskibe, og som i øvrigt er omfattet af bestemmelserne i 1.2 i koden.

3

»Gaskoden«(* 7) (GC) den af organisationen udgivne »Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk« med de senest fastsatte ændringer.

Regel XII Almindelige bestemmelser

1

Eksisterende gastankskibe skal opfylde forskrifterne i gaskoden (GC) eller koden for eksisterende gastankskibe, alt efter omstændighederne.

2

Søfartsstyrelsen træffer de afgørelser, som ifølge den pågældende kode er henlagt til administrationen.

3

Andet anlæg, tilbehør eller materiale end det i koderne foreskrevne kan anvendes, såfremt Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at der ikke herved sker nogen forringelse af den tilsigtede sikkerhed og effektivitet. Tilsvarende gælder, hvor en særlig foranstaltning er foreskrevet.

Regel XIII Certifikater

1

Inspektion samt udstedelse af certifikater og påtegning af certifikater varetages af Søfartsstyrelsen efter bestemmelserne i henholdsvis den internationale gaskode (IGC), gaskoden (GC) eller gaskoden for eksisterende gastankskibe.

2

Søfartsstyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde tillade, at inspektionen helt eller delvis udføres af et af Industriministeriet anerkendt klassifikationsselskab.

Regel XIV Godkendelse

1

Gastankskibe skal godkendes for så vidt angår de dele, som er omfattet af den pågældende kode. Til brug i forbindelse med godkendelsen skal der i betimelig tid til Søfartsstyrelsen og/eller det pågældende klassifikationsselskab indsendes tegningsmateriale, beskrivelser og andet oplysningsmateriale som nærmere angivet af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

Regel XV Besætningen

1

Et gastankskib fører samt navigations- og maskinofficerer skal have indgående kendskab til de i gaskoderne foreskrevne informationer.

2

Der skal på et iøjnefaldende sted anbringes opslag med oplysninger om de transporterede gasarter eller kemikalier til orientering for det pågældende gastanskibs besætning.

Regel XVI Koder, der skal forefindes om bord

1

I alle gastankskibe skal der forefindes tre eksemplarer af den internationale gaskode samt for eksisterende gastankskibe, gaskoden eller koden for eksisterende skibe, alt efter omstændighederne.

Regel XVII Ikrafttrædelse af ændringer

1

Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koderne skal være gældende for danske skibe. Meddelelser herom vil blive bekendtgjort i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen« ved angivelse af ikrafttrædelsesdato.

Officielle noter

(* 1) Idet der henvises til den Internationale Maritime Farlig Gods Kode (International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG Code) vedtaget af organisationen ved Resolution A.81(IV) og til de relevante kapitler og de tilhørende afsnit i bilag B i the Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes (BC Code) vedtaget af organisationen ved Resolution A.434(XI), som er blevet eller kan blive ændret af den maritime sikkerhedskomite (The Maritime Safety Committee (MSC)).

(* 2) Idet der referes til de specifikke undtagelser, der er tilladt

i The International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden).

(* 3) Henvisning til dokumenter i denne regel udelukker ikke brugen

af elektronisk tekstbehandling (electronic data processing) (EDP) og

elektronisk data udveksling (electronic data interchange)

(EDI) transmissionsteknikker som en hjælp ved papirdokumentationen.

(* 4) Idet der refereres til klasse 1 i The International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden).

(* 5) Der henvises til »General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants« vedtaget af Organisationen ved resolution A.648(16).

(* 6) Guidelines for the uniform application of the survival requirements for the Bulk Code and the Gas Carrier Code MSC/Circ. 406.

(* 7) Guidelines for the uniform application of the survival requirements for the Bulk Code and the Gas Carrier Code MSC/Circ. 406.

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv