Gildiskoma: 01.07.1997
Slag: Fráboðan B

Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v.

 

I medfør af § 2, stk. 5, §§ 3-8, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 594 af 26. juni 1996, efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 694 af 17. august 1995 og efter forhandling med miljø- og energiministeren fastsættes:

§ 1. De nærmere regler om skibenes bygning og udstyr m.v. er optrykt i hæfteform som bilag til denne forskrift.

Stk. 2. Kapitelhæfterne er:

 

B I Almindelige bestemmelser, dateret 3. januar 1994.

 

B II-1 A Konstruktion inddeling, stabilitet, maskineri og elektriske anlæg, dateret 1. juli 1997.

 

B II-1 B(1) Afsnit B Inddeling og stabilitet, dateret 1. juli 1997.

 

B II-1 B(2) Afsnit B Inddeling og stabilitet, dateret 1. juli 1997.

 

B II-1 C Afsnit C Maskininstallationer, dateret 3. januar 1994.

 

B II-1 D Afsnit D Elektriske anlæg, dateret 3. januar 1994.

 

B II-1 E og F Afsnit E Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum, dateret 7. januar 1991.

 

(B II-1 G Lastelinier, dateret 7. januar 1991, ændrer kapitelnr. til B II-5 B, se nedenfor).

 

B II-2 A(1) Konstruktion brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 1. januar 1997.

 

B II-2 A(2) Konstruktion brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 1. august 1994.

 

B II-2 B Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger for passagerskibe, dateret 1. januar 1997.

 

B II-2 C Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger i lastskibe, dateret 15. november 1991.

 

B II-2 D Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand, Brandsikkerhedsforanstaltninger i tankskibe, dateret 1. august 1994.

 

B II-3 Opholdsrum m.v., dateret 7. januar 1991.

 

B II-4 Forskrifter mod støj i skibe, dateret 7. januar 1991.

 

B II-5 A(1) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, dateret 3. januar 1994.

 

B II-5 A(2) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, dateret 3. januar 1994.

 

B II-5 A(3) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, dateret 3. januar 1994.

 

B II-5 B Lastelinier, dateret 7. januar 1991 (Tidligere benævnt kapitel B II-1 G).

 

B III A Redningsmidler og -arrangementer, Generelt, dateret 1. juli 1997.

 

B III B Redningsmidler og -arrangementer, Skibsforskrifter, dateret 1. juli 1997.

 

B III C(1) Redningsmidler og -arrangementer, Forskrifter for redningsmidler, dateret 15. november 1991.

 

B III C(2) Redningsmidler og -arrangementer, Generelt og skibsforskrifter, dateret 3. januar 1994.

 

B IV Radiotelegrafi og radiotelefoni, dateret 7. januar 1991.

 

B IV Radiokommunikation GMDSS, dateret 1. juli 1997.

 

B V Sejladsens betryggelse, dateret 1. juli 1997

 

B VI Transport af skibsladninger, dateret 1. juli 1997.

 

B VII Transport af farligt gods, dateret 1. juli 1996.

 

B VIII Nukleare skibe, dateret 7. januar 1991.

 

(B IX (2)) Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 21. januar 1993, ændrer kapitelnr. til B XIII (2), se nedenfor)

 

B IX Sikker skibsdrift, dateret 1. juli 1997

 

B X Sikkerhedsforanstaltninger for højhastighedsfartøjer, dateret 1. januar 1996.

 

B XI Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed, dateret 1. januar 1996.

 

B XII Behandling og opbevaring af kloakspildevand, dateret 7. januar 1991

 

B XIII (1) Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 1. januar 1996.

 

B XIII (2) Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 21. januar 1993. (Tidligere benævnt kapitel B IX (2)).

 

B XIV Kontrol med forurening med skadelige flydende stoffer i bulk, dateret 1. januar 1996.

 

B XV Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, dateret 1. januar 1996.

 

B XVI Forebyggelse af forurening med affald fra skibe, dateret 1. juli 1997.

 

§ 2. Bestemmelserne i kapitlerne I, II-1 (A-E), II-2 og III-XI er i det væsentlige udformet på baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974 med senere ændringer og tilhørende protokoller.

Stk. 2. Kapitel II-5 A er udformet på baggrund af den internationale konvention om lastelinier af 5. april 1966 og tilhørende protokol 1988. Kapitel II-5 B indeholder regler, som udfylder eller udbygger konventionen og protokol 1988.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v., afsnit I, II og IV, bygger på den internationale konvention om skibsmandskabets opholdsrum, ILO konvention nr. 92 af 18. juni 1949 og nr. 133 af 30. oktober 1970.

 

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel XIII, XIV og XVI er udformet på baggrund af den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe MARPOL 73/78, bilag I, II og V med senere ændringer.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel XII er udformet på baggrund af regel 7 i Helsinki-konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet.

Stk. 6. Danske regler, som udfylder eller udbygger konventionsbestemmelserne i SOLAS og MARPOL, er trykt i kursiv. I enkelte tilfælde er konventionernes tekst tillige overstreget for at tydeliggøre afvigelsen.

Stk. 7. Danmark har i henhold til IMO Res. A.718(17) meddelt IMO, at man indfører det harmoniserede system for syn og certifikater (HSSC) med virkning fra 1. januar 1995. De for indførelsen nødvendige bestemmelser er indeholdt i kapitel I, II - 5 A, VII, XIII og XIV.

Stk. 8. Bestemmelserne i kapitel XV er udformet på baggrund af bilag III om forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe - 1973 MARPOL-konventionen. Detailforskrifterne om opfyldelse af forskrifterne er indeholdt i the »International Dangerous Goods (IMDG) Code«.

 

§ 3. Forskriften gælder for passagerskibe i international fart uanset størrelse, og for lastskibe på 500 registertons brutto eller derover i international fart, jf. dog stk. 2-9 og regel 3(a) i kapitel I.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel II-3 om opholdsrum m.v. i skibe gælder tillige for alle passagerskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover samt danske lastskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.

Stk. 3. Bestemmelserne i kapitel IV om radiotelegrafi og radiotelefoni og om radiokommunikation GMDSS gælder tillige for lastskibe i international fart på 300 registertons brutto eller derover.

Stk. 4. Bestemmelserne i kapitel V om sejladsens betryggelse gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe, uanset størrelse og fartsområde.

Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel VI om transport af skibsladninger gælder tillige for lastskibe under 500 registertons brutto.

Stk. 6. Bestemmelserne i kapitel VII om transport af farligt gods gælder tillige for lastskibe under 500 registertons brutto.

Stk. 7. Bestemmelserne i kapitel XIII om forebyggelse af olieforurening fra skibe og kapitel XI om forebyggelse af forurening med affald fra skibe gælder, hvor intet andet er anført, for alle skibe uanset størrelse.

Stk. 8. Bestemmelserne i kapitel XIV om kontrol med forurening med skadelige flydende stoffer i bulk gælder for alle skibe, som fører skadelige flydende stoffer i bulk.

Stk. 9. Bestemmelserne i kapitel XII om behandling og opbevaring af kloakspildevand gælder for alle skibe på 200 BRT eller derover, samt for skibe under 200 BRT, der er godkendt til befordring af mere end 10 personer.

Stk. 10. Bestemmelserne i Kapitel XV om forebyggelse af forurening med skadelige stoffer gælder for alle skibe, der transporterer skadelige stoffer i emballeret form. De finder ikke anvendelse på skibets udrustning og stores.

 

§ 4. Et eksemplar af denne forskrift skal findes om bord i passagerskibe i international fart samt i lastskibe i international fart på 500 registertons brutto eller derover.

 

§ 5. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

 

§ 6. Forskriften træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2. De konstruktionsmæssige krav i de hidtidige bestemmelser gælder fortsat for eksisterende skibe, med mindre andet bestemmes i denne forskrift.

 

Søfartsstyrelsen, den 26. juni 1997

Christian Breinholt

/Poul Carstensen

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv