(Meddelelser F)

 

§ 1

I Forskrifter for bygning og udstyr m.v. for mindre erhvervsfartøjer, Skibstilsynets Meddelelser F, april 1984, foretages følgende ændringer i afsnit 5:

1. Pkt. 5.11, affattes således:

"For fiskefartøjer med en bruttotonnage på 5 eller derover men under 20 gælder, at

  • 1) der til bestemmelse af skibets stabilitet skal udføres en letvægtsopgørelse og et krængningsforsøg med det færdige skib under Søfartsstyrelsens kontrol, og
  • 2) der til Søfartsstyrelsens godkendelse skal foretages fuldstændige stabilitetsberegninger efter tilsvarende bestemmelser i kapitel IV i teknisk forskrift E for fiskeskibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E."

2. Pkt. 5.12, forud for nr. 1 affattes således:

"For erhvervsfartøjer med en bruttotonnage på 5 eller derover men under 20, som reelt altid sejler i samme kondition, kan Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde give tilladelse til, at stabiliteten bestemmes ved udførelse af en "Dynamometerprøve", der i praksis udføres som anført i det efterfølgende:"

3. Pkt. 5.12, nr. 3, affattes således:

  • "3) En kranwire eller lignende med et indskudt dynamometer med kalibreringsattest fastgøres til skibet, således at det er muligt at krænge skibet op til 30 grader. Den til krængningen anvendte kraft - p - aflæses ved vinklerne 5 grader 10 grader 15 grader 20 grader 25 grader 30 grader eller indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 30 grader."

4. I pkt. 5.12, nr. 4, ændres "kriterierne i Retningslinier for fiskeskibes stabilitet" til: "tilsvarende gældende bestemmelser i kapitel IV i teknisk forskrift E for fiskeskibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E".

5. I rapportskemaet pkt. 5.12, nr. 5, ændres "Forsøget skal foretages ved krængninger på ca.: 5 grader 10 grader 15 grader 20 grader 25 grader 30 grader 40 grader eller op til indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40 grader" til: "Forsøget skal foretages ved krængninger på ca.: 5 grader 10 grader 15 grader 20 grader 25 grader 30 grader eller op til indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 30 grader".

6. Efter pkt. 5.13 indsættes som nye pkt.:

"5.14 Søfartsstyrelsen kan stille stabilitetskrav til eksisterende fiskefartøjer, når en ombygning har et sådant omfang, at det må anses for påkrævet at kontrollere stabiliteten.

5.15 Søfartsstyrelsen kan kræve en "Ballastmomentberegning" foretaget eller en vurdering efter "Påført krængningsmoment" metoden, når en ombygning ikke har et omfang, som gør fuldstændige stabilitetsberegninger nødvendige."

§ 2

Forskriften træder i kraft den 2. maj 1994.

Søfartsstyrelsen, den 28. marts 1994

Hans Christensen

/E. Mortensen

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv