Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel B III A, Redningsmidler og arrangementer, Generelt, 1. juli 1997

 

 

 

KAPITEL B III

 

Redningsmidler og -arrangementer

 

Regel 1 Anvendelsesområde

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på eller efter 1. juli 1986.

2 I dette kapitel betyder »et tilsvarende byggestadium« det stadium, hvor:

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

3 I dette kapitel:

.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvis køl er lagt eller som er på et tilsvarende byggestadium;

.2 betyder udtrykket »alle skibe« skibe bygget før, på eller efter 1. juli 1986; udtrykkene »alle passagerskibe« og »alle lastskibe« skal fortolkes i overensstemmelse hermed;

.3 skal et lastskib, uanset byggeår, som er omdannet til et passagerskib, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor sådan ombygning begynder.

4 For skibe bygget før 1. juli 1986 skal administrationen:

.1 sikre sig, at de krav er opfyldt, der i henhold til kapitel III i »Den internationale Konvention af 1974 om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen« gældende før 1. juli 1986 finder anvendelse på nye eller eksisterende skibe, som foreskrevet i det nævnte kapitel, jf. dog bestemmelserne i stk. 4.2 og 4.3;

.2 vurdere redningsmidler og -arrangementer i skibe, som ikke opfylder de i stk 4.1 omhandlede forskrifter med henblik på såvidt det er rimeligt og praktisk muligt og så tidligt som muligt at sikre, at disse forskrifter i alt væseneligt opfyldes;

.3 sikre, at når godkendte redningsmidler og -arrangementer på sådanne skibe udskiftes, eller når der på sådanne skibe foretages reparationer, ombygninger eller modifikationer af større omfang, som indebærer udskiftning eller udvidelse af de eksisterende redningsmidler eller -arrangementer, så opfylder sådanne redningsmidler og -arrangementer, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, dette kapitels forskrifter. Udskiftes en redningsbåd eller en redningsflåde imidlertid, uden at udsætningsanordningen udskiftes eller omvendt, kan redningsbåden, redningsflåden eller udsætningsanordningen dog være af samme type som den, der udskiftes;

.4 godkende redningsmidlerne, der skal forefindes i overensstemmelse med stk.6. Administrationen kan tillade, at de redningsmidler, der er installeret om bord på skibe før 1. juli 1991, ikke fuldt ud opfylder dette kapitels forskrifter, så længe de forbliver i tilfredsstillende stand;

.5 med undtagelse af bestemmelserne for de i stk. 4.3. omhandlede redningsbåde og redningsflåder og udsætningsarrangementer sikre, at redningsmidler, der udskiftes eller installeres på eller efter 1. juli 1991, evalueres, afprøves og godkendes i overensstemmelse med forskrifterne i reglerne 4 og 5.

5 Hvad angår skibe bygget før 1. juli 1986 skal forskrifterne i nedennævnte regler finde anvendelse:

8 (mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer),

9 (betjeningsforskrifter),

10 (bemanding af og kontrol over redningsbåde og flåder),

18 (bådmanøvrer og øvelser),

21.3 (lys på redningsveste, passagerskibe),

21.4 (redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler, passagerskibe),

25 (øvelser),

26.3 (for så vidt angår redningsflåder),

27.2 (lys på redningsveste, lastskibe),

27.3 (redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler, lastskibe),

30.2.7 (redningsmidlers forsyning med retroreflektivt materiale), samt

19 i det omfang, det er bestemt i regel 19 (betjeningsberedskab, vedligeholdelse og eftersyn).

6 Hvad angår skibe bygget før 1. februar 1992 skal forskrifterne i regel 6.2 (radioudstyr) finde anvendelse senest 1. februar 1995.

 

 

Regel 2 Undtagelser

1 Dersom administrationen skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller unødvendigt at forlange alle kravene i dette kapitel opfyldt, kan den i tilsvarende omfang fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, der under deres rejse ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde kravene i dette kapitel.

2 Med hensyn til passagerskibe, som anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, f.eks. pilgrimsfart, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre kravene i dette kapitel, fritage sådanne skibe hjemmehørende i dens eget land for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud opfylder reglerne:

.1 i bilaget til »Overenskomst af 1971 om passagerskibe, der går i speciel fart«; og

.2 i bilaget til »Protokol af 1973 om rumkrav for passagerskibe i speciel fart«.

 

Regel 3 Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal følgende definitioner gælde i dette kapitel:

1 Uddannet person er en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder udstedt efter bemyndigelse og godkendt som gyldigt af administrationen i overensstemmelse med forskrifterne i den gældende »International Konvention om Uddannelse af Søfarende, om Sønæring og Vagthold«, eller en person, der har et duelighedsbevis, som er udstedt eller anerkendt til samme formål som konventionens duelighedsbevis af administrationen i en stat, som ikke er part i nævnte konvention.

2 Lokalisering er fastlæggelse af overlevendes, redningsbådes eller redningsflåders position.

3 Indskibningslejder er den lejder, der forefindes ved indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder for at give sikker adgang til disse efter udsætning.

4 Udsætning ved selvudløsning er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.

5 Udsætning ved frit fald er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.

6 Redningsdragt er en beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme hos brugeren i koldt vand, og som med hensyn til termisk beskyttelse opfylder kravene i regel 33.2.2.

6a Beskyttelsesdragt er en beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme hos brugeren i koldt vand og som med hensyn til termisk beskyttelse opfylder kravene i regel 33.2.1.

6b Dragt er en redningsdragt eller en beskyttelsesdragt.

7 Oppusteligt redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.

8 Permanent oppustet redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som holdes oppustet og klar til brug til enhver tid.

9 Udsætningsanordning eller -arrangement er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.

10 Længde er 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste sidehøjde målt fra kølens overkant eller længden fra forsiden af stævnen til rorstammens akse på vandlinien, såfremt denne måtte være større. Er skibet konstrueret med styrlastighed, skal den vandlinie, hvorpå dette måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.

11 Dybde (moulded)

.1 Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkant af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side.

.2 I skibe hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel.

.3 Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.

12 Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement er et redningsmiddel eller -arrangement, der indkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.

13 Mand-overbord-båd er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.

14 Bjærgning er sikker ombordtagning af overlevende.

15 Retroreflektivt materiale er materiale, der reflekterer i modsat retning af en lysstråle, der rettes mod det.

16 »Kort international rejse« er en international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed, og hvis længde mellem den sidste anløbshavn i det land, hvor rejsen begynder og den endelige bestemmelseshavn ikke overstiger 600 sømil.

17 »Survival craft« er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.

18 Termisk beskyttelsesmiddel er en pose eller dragt, der er fremstillet af vandtæt materiale med lav varmeledningsevne og samtidig opfylder bestemmelserne i regel 34.

19 Ro-ro passagerskib betyder et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum, som defineret i regel II-2/3.

 

Regel 4 Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og -arrangementer

1 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal de i dette kapitel foreskrevne redningsmidler og -arrangementer godkendes af administrationen.

2 Før administrationen godkender redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer:

.1 er afprøvede for at fastslå, om de opfylder dette kapitels forskrifter i overensstemmelse med organisationens^* ) rekommendationer; eller

.2 med godt resultat til administrationens tilfredshed har gennemgået prøver, som i alt væsentligt svarer til de i disse rekommendationer specificerede prøver.

3 Før administrationen godkender helt nye typer redningsmidler eller -arrangementer, skal den sikre, at sådanne midler eller arrangementer:

.1 giver sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til dette kapitels forskrifter, og at de er blevet evalueret og afprøvet i overensstemmelse med organisationens^* ) rekommendationer; eller

.2 med godt resultat til administrationens tilfredshed har gennemgået evaluering og prøver, som i alt væsentligt svarer til disse rekommendationer.

4 De godkendelsesprocedurer, der vedtages af administrationen, skal også omfatte de betingelser, hvorefter godkendelsen skal fortsætte eller tilbagekaldes.

5 Før administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, der ikke tidligere er godkendt af denne, skal det godtgøres over for administrationen, at redningsmidlerne og -arrangementerne opfylder dette kapitels forskrifter.

6 Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i del C, skal være til administrationens tilfredshed.

 

Regel 5 Produktionsprøver

Administrationen skal foreskrive, at redningsmidler underkastes sådanne produktionsprøver, som er nødvendige for at sikre, at redningsmidlerne fremstilles til samme standard som den godkendte prototype.

KAPITEL B III

Redningsmidler og arrangementer

Skibsforskrifter

 

Afsnit B. Skibsforskrifter
Afdeling I - Passagerskibe og lastskibe

 

Regel 6 Kommunikationsudstyr

1 Stk. 2 gælder for alle passagerskibe samt for alle lastskibe på 300 tons og derover. For skibe bygget før 1. februar 1992 vil stk. 2 træde i kraft senest 1. februar 1995. Skibe, som ikke opfylder kravene i stk. 2, skal opfylde alle relevante krav*) i henhold til kapitel III i Den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen, som var i kraft forud for 1. februar 1992. Dette gælder dog ikke lastskibe mellem 300 og 500 tons.

2 Radioudstyr i forbindelse med redningsudstyr

2.1 Tovejs VHF radiotelefonapparater

2.1.1 Alle passagerskibe samt lastskibe på 500 tons og derover skal være udrustede med mindst tre (3) tovejs VHF radiotelefonapparater. Alle lastskibe mellem 300 og 500 tons skal være udrustede med mindst to (2) tovejs VHF radiotelefonapparater. Apparaterne skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO*). Hvis et tovejs VHF radiotelefonapparat er fast monteret i en redningsbåd eller -flåde, skal det opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO**).

2.1.2 Tovejs VHF radiotelefonapparater, der er taget i brug om bord i skibe før 1. februar 1992 og som ikke opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af IMO, kan accepteres af administrationen indtil 1. februar 1999. Forudsætningen for en sådan accept er, at administrationen anser disse apparater for at være kompatible med de godkendte tovejs VHF radiotelefonapparater.

2.1.3 På skibe i fart af en sådan varighed (øst for linien Lindesnæs - Wilhelmshaven), at administrationen anser, at et transportabelt radioapparat for redningsbåde eller -flåder er unødvendigt, kan administrationen tillade, at der dispenseres for sådan udrustning.

2.2 Radartranspondere

Alle passagerskibe samt alle lastskibe på 500 tons og derover skal være udrustede med mindst to (2) radartranspondere, hvoraf n skal være anbragt i hver sin side af skibet. Alle lastskibe mellem 300 og 500 tons skal være udrustet med mindst n (1) radartransponder. Radartranspondere skal opfylde funktionsnormer som ikke er lavere end de, der er vedtaget af IMO*). Radartranspondere*) skal opbevares således, at de hurtigt kan anbringes i en redningsbåd eller -flåde. Dette gælder dog ikke redningsbåden eller -flåden foreskrevet i henhold til regel 26.1.4. Alternativt skal der være anbragt n (1) radartransponder i hver redningsbåd eller -flåde. Dette gælder dog ikke redningsbåden eller -flåden foreskrevet i henhold til regel 26.1.4.

3 Nødsignaler

Der skal medføres mindst 12 raketfaldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 35. Disse skal opbevares på eller nær broen og skal være anbragt således, at de er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Signalerne skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.

4 Kommunikationsudstyr og alarmsystemer om bord

4.1 Der skal forefindes et nødudstyr bestående af enten fast eller transportabel udrustning eller begge dele for tovejs-kommunikation mellem kontrolstationer, mønstrings- og indskibningssteder og strategiske steder om bord.

4.2 Der skal forefindes et hovedalarmsignalsystem, der opfylder forskrifterne i regel 50, og dette skal anvendes til at kalde passagerer og besætning til mønstringsstederne og til at sætte de af mønstringsrullen omfattende foranstaltninger i gang. Systemet skal suppleres med enten et højttaleranlæg eller andet egnet kommunikationsmiddel.

5 Højttaleranlæg på passagerskibe

5.1 I tillæg til bestemmelserne i henholdsvis regel II-2/40.5 eller regel II-2/41-2, samt i stk. 4.2, skal alle passagerskibe være forsynet med et højttaleranlæg. Hvad angår passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal bestemmelserne i stk. 5.2, 5.3 og 5.5, under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 5.6, gøres gældende senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1997.

5.2 Højttaleranlægget skal være et komplet system bestående af en højttalerinstallation, som giver mulighed for samtidig udsendelse af meddelelser til alle rum hvor besætningsmedlemmer eller passagerer, eller begge, normalt opholder sig, samt til samlingsstationerne*). Højttaleranlægget skal muliggøre udsendelse af meddelelser fra kommandobroen og fra sådanne andre steder om bord, som administrationen skønner nødvendigt.

5.3 Højttaleranlægget skal beskyttes imod uautoriseret brug og kunne høres tydeligt over den omgivende støj i alle rum foreskrevet i stk. 5.2, og skal være udstyret med en funktion, styret fra et sted på kommandobroen og fra andre steder om bord, som administrationen skønner nødvendigt, som gør at alle nødmeddelelser vil blive udsendt, selvom en højttaler et af de berørte steder er slukket, dens lydstyrke er skruet ned, eller højttaleranlægget er i brug til andre formål.

5.4 På passagerskibe bygget den 1. juli 1997 eller senere skal:

.1 højttaleranlægget have mindst to sløjfer, som skal være tilstrækkeligt adskilte i hele deres længde, samt to separate og uafhængige forstærkere; og

.2 højttaleranlægget og dets ydeevne skal godkendes af administrationen under hensyntagen til de anbefalinger, som organisationen har vedtaget.*)

5.5 højttaleranlægget skal være forbundet til nød-strømforsyningen.

5.6 Skibe bygget før 1. juli 1997, som allerede er udstyret med et højttaleranlæg der er godkendt af administrationen, og som i det væsentligste svarer til de i stk. 5.2, 5.3 og 5.5 krævede højttaleranlæg, behøver ikke udskifte deres system.

 

 

Regel 7 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Redningskranse, som opfylder forskrifterne i regel 31.1, skal være:

.1 fordelt således, at de er let tilgængelige på begge sider af skibet, og, for så vidt det er praktisk muligt, på alle åbne dæk langs skibssiden; mindst en skal være anbragt i nærheden af hækken;

.2 anbragt således, at de kan kastes los hurtigt, og de må ikke på nogen måde være permanent fastgjort.

1.2 Mindst n redningskrans på hver side af skibet skal være monteret med en redningsline, der kan flyde på vandet og opfylder forskrifterne i regel 31.4. Længden af redningslinen skal mindst være lig to gange den højde, hvori redningskransen er anbragt over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, eller 30 m, alt efter hvad der er længst.

1.3 Mindst halvdelen af samtlige redningskranse skal være forsynet med selvtændende lys, som opfylder forskrifterne i regel 31.2; mindst to af disse skal endvidere være forsynet med selvvirkende røgsignaler, som opfylder forskrifterne i regel 31.3, og skal hurtigt kunne udløses fra broen. Røgsignaler skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Redningskranse med lys og redningskranse med lys og røgsignaler skal være fordelt ligeligt på begge sider af skibet, og skal ikke være de redningskranse, der er forsynet med redningsliner i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.

1.4 Hver redningskrans skal med let læselige blokbogstaver i det latinske alfabet være påmærket navn og hjemsted på det skib, som den hører til.

2 Redningsveste

2.1 Der skal for hver ombordværende person forefindes en redningsvest, der opfylder forskrifterne i regel 32.1 eller 32.2, og derudover skal der:

.1 forefindes børneredningsveste i et antal svarende til mindst 10% af antallet af ombordværende passagerer eller ethvert større antal, som måtte være nødvendigt for, at der forefindes en redningsvest for hvert barn om bord;

.2 medføres et tilstrækkeligt antal redningsveste til personer på vagt og til brug på fjerntliggende redningsbådes og redningsflåders mønstringssteder.

2.2 Redningsvestene skal være anbragt således, at de er let tilgængelige. Deres placering skal være tydeligt mærket. Såfremt de redningsveste, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 2.1, måtte blive utilgængelige på grund af skibets særlige indretning, skal der træffes alternative foranstaltninger, som er til administrationens tilfredshed, og som kan omfatte en forhøjelse af det antal redningsveste, der skal medføres.

2.3 Redningsvestene skal af hensyn til instrukser for nødsituationer være af samme type, hvilket også gælder for skibe bygget før 1. juli 1986.

3 Redningsdragter eller beskyttelsesdragter

3.1 Der skal for hver person udpeget til bemanding af mand-overbord-båden forefindes en egnet redningsdragt eller beskyttelsesdragt, der er af passende størrelse, og som opfylder forskrifterne i regel 33.

3.2 Der skal for hver person udpeget til bemanding af evakueringsslidskers platforme forefindes en egnet beskyttelsesdragt, der er af passende størrelse.

3.3 På lastskibe under 1600 tons bygget før 1. juli 1986, der er fritaget for at medføre redningsbåde på nærmere angivne vilkår (ækvivalensordningen), skal der for mand-overbord-besætningen forefindes dragter i denne regels stk. 3.1 senest den 1. juli 1991.

 

Regel 8 Mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal forefindes tydelige instrukser om, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation.*)

3 Mønstringsruller, der opfylder forskrifterne i regel 53, skal opslås på iøjnefaldende steder overalt på skibet, herunder broen, maskinrummet og besætningens opholdsrum.

4 Illustrationer og instrukser på hensigtsmæssige sprog skal ophænges i passagerkahytter og opslås på iøjnefaldende steder på mønstringssteder og andre passagerrum, således at passagererne informeres om:

.1 deres mønstringssted;

.2 de nødvendige foranstaltninger, de skal træffe i en nødsituation; samt

.3 hvordan de ifører sig en redningsvest.

 

Regel 9 Betjeningsforskrifter

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal på eller i nærheden af redningsbåde og -flåder og disses udsætningsssystemer forefindes plakater eller skilte, som skal:

.1 illustrere formålet med betjeningsgrebene og fremgangsmåden ved betjening af systemerne, samt give relevante instruktioner eller advarsler;

.2 være let at se under forhold, hvor alene nødbelysning er tændt;

.3 anvende symboler i overensstemmelse med organisationens rekommendationer*).

 

Regel 10 Bemanding af og kontrol over redningsbåde og -flåder

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal øvede personer, der kan mønstre og yde assistance til uøvede personer i en nødsituation.

3 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal besætningsmedlemmer, der kan være dæksofficerer eller personer med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder, til betjening af de redningsbåde og -flåder og de udsætningsarrangementer, der er nødvendige for, at det totale antal ombordværende kan forlade skibet.

4 En dæksofficer eller en person med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder skal have overdraget kommandoen over hver redningsbåd og -flåder, der skal anvendes. Dog kan administrationen under fornøden hensyntagen til rejsens natur, antallet af ombordværende og skibets egenskaber tillade, at kommandoen over redningsflåder overdrages til personer, der er øvet i håndtering og betjening af redningsflåder i stedet for personer med ovennævnte kvalifikationer. For redningsbåde skal der endvidere udpeges en næstkommanderende.

5 Den person, der har kommandoen over redningsbåden eller -flåden, skal have en liste over redningsbådens eller -flådens besætning og skal sørge for, at besætningen er bekendt med sine opgaver. For redningsbåde skal den næstkommanderende ligeledes have en liste over redningsbådens besætning.

 

6 For hver motorredningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer af denne.

7 Skibsføreren skal sikre en ligelig fordeling af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede personer mellem skibets redningsbåde og -flåder.

 

Regel 11 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

1 Redningsbåde og redningsflåder, for hvilke der er foreskrevet godkendte udsætningsanordninger, skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum.

2 Mønstringssteder skal forefindes tæt ved indskibningsstederne. Der skal være tilstrækkelig plads ved hvert mønstringssted til alle personer, der er bestemt til at mønstre på det pågældende sted.

3 Mønstrings- og indskibningssteder skal være lettilgængelige fra aptering og arbejdssteder.

4 Mønstrings- og indskibningssteder skal være tilstrækkeligt oplyst af lys leveret fra den i regel II-1/42 eller II-1/43 foreskrevne elektriske nødenergikilde.

5 Gange, trapper og udgange, der giver adgang til mønstrings- og indskibningssteder, skal være belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres af den i regel II-1/42 eller II-1/43 foreskrevne elektriske nødenergikilde.

6 Mønstrings- og indskibningssteder for redningsbåde og nedfirbare redningsflåder skal være således indrettet, at en person på en båre kan anbringes i bådene og flåderne.

7 Der skal ved hvert udsætningssted eller ved hver to nærtliggende udsætningssteder forefindes en indskibningslejder, der opfylder forskrifterne i regel 48.7, og som i enkelt lejderlængde strækker sig fra dækket til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på mindst 15¡ til en af siderne. Dog kan administrationen tillade, at sådanne lejdere erstattes af godkendte anordninger, der giver adgang til redningsbåden eller -flåden, når disse ligger i vandet, dog således, at der skal være mindst en indskibningslejder på hver side af skibet. Andre indskibningsmidler kan tillades for redningsflåder foreskrevet i reglerne 26.1.4 og 26.3.2.

8 Om nødvendigt skal der forefindes midler til at bringe redningsbåde og nedfirbare redningsflåder ind til skibssiden og fastholde dem ved skibssiden, således at indskibning af personer kan foregå sikkert.

 

Regel 12 Udsætningssteder

Udsætningsstederne skal være anbragt således, at redningsbåde og redningsflåder kan sættes sikkert i vandet, idet der herved navnlig tages hensyn til afstanden fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget og således, at redningsbåde, undtagen redningsbåde der er specielt konstrueret til udsætning ved frit fald, så vidt muligt kan udsættes langs skibets lodrette side. Hvis de er anbragt fortil, skal de være anbragt agten for kollisionsskod på et beskyttet sted, og i denne forbindelse skal en speciel vurdering af udsætningsanordningens styrke finde sted.

 

Regel 13 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder

1 Hver redningsbåd og redningsflåde skal være anbragt:

.1 således, at hverken båden eller flåden eller disses anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen af de øvrige redningsbåde, redningsflåder eller mand-overbord-både på nogen af de øvrige udsætningssteder;

.2 så nær vandoverfladen som det er sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar redningsflåde skal være anbragt i en sådan position, at redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2 m over vandlinien, når skibet er fuldt lastet og befinder sig under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på op til 20¡, eller til den vinkel, hvor kanten af skibets vejrdæk bliver sat under vand, alt efter hvad der er mindst;*)

.3 i permanent beredskabstilstand, således at to besætningsmedlemmer kan udføre klargøring til ombordstigning og udsætning på under 5 minutter;

.4 fuldt udrustet som foreskrevet i dette kapitel;

.5 for så vidt det er praktisk muligt i en sikker og beskyttet position og beskyttet mod beskadigelse af brand og eksplosion.

2 Redningsbåde, der er beregnet til affiring langs skibets side, skal være anbragt så langt forude i forhold til skruen, som det er praktisk muligt. I lastskibe på 80 m og derover i længde, men under 120 m i længde, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst redningsbådens længde foran for skruen. I lastskibe på 120 m i længde og derover samt passagerskibe på 80 m i længde og derover, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst 1,5 gange redningsbådens længde foran for skruen. For så vidt det er hensigtsmæssigt, skal skibet være indrettet således, at redningsbåde i deres stuvede positioner er beskyttet mod beskadigelse på grund af kraftig sø.

3 Redningsbåde skal anbringes fastgjort til udsætningsanordninger.

4 Ud over at opfylde forskrifterne i regel 23 og 29 skal redningsflåder være anbragt således, at manuel udløsning fra surringsarrangementerne er mulig.

5 Nedfirbare redningsflåder skal være anbragt inden for rækkevidde af løftekrogene, medmindre der forefindes overføringsmidler, hvis betjening ikke umuliggøres inden for de i stk. 1.2 foreskrevne grænser med hensyn til trim og slagside eller af skibets bevægelse eller energisvigt.

6 Redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved overbordkastning, skal være anbragt således, at de umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst side af skibet, medmindre redningsflåder af en samlet kapacitet som foreskrevet i regel 26.1 er anbragt på begge sider af skibet.

 

 

Regel 14 Anbringelse af mand-overbord-både

Mand-overbord-både skal være anbragt:

.1 I en permanent beredskabstilstand således, at de kan udsættes på under 5 minutter;

.2 i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning;

.3 således, at hverken mand-overbord-båden eller dennes anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen redningsbåd eller redningsflåde ved noget andet udsætningssted;

.4 i overensstemmelse med regel 13, såfremt den samtidig er en redningsbåd.

 

Regel 15 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

1 Der skal forefindes udsætningsanordninger, der opfylder forskrifterne i regel 48 for alle redningsbåde og redningsflåder undtagen:

.1 Redningsflåder, som bordes fra en position på dækket, der ligger under 4,5 m over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition og som enten:

.1.1 har en vægt på højst 185 kg; eller

.1.2 er anbragt for udsætning direkte fra den anbragte position under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10¡ og med en slagside på mindst 20¡ til en af siderne;

.2 redningsflåder, der har en vægt på højst 185 kg, og som medføres ud over redningsbåde og -flåder for 200% af det totale antal ombordværende på skibet.

2 Hver redningsbåd skal være forsynet med en anordning, der kan udsætte redningsbåden og tage den om bord.

3 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer skal være sådan, at den person, der om bord på skibet betjener anordningen, på ethvert tidspunkt under udsætningen og for redningsbådes og mand-overbord-bådes vedkommende under ombordtagningen kan observere redningsbåden eller mand-overbord-båden.

4 Der må kun anvendes n type udløsermekanisme for de redningsbåde og redningsflåder af samme slags, som skibet medfører.

5 Klargøring og håndteringen af en redningsbåd eller redningsflåde på et udsætningssted må ikke vanskeliggøre klargøringen og håndteringen af nogen anden redningsbåd, redningsflåde eller mand-overbord-båd på noget andet sted.

6 Løbere skal være af en sådan længde, at redningsbåden og redningsflåden kan nå ned til vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på mindst 20¡ til en af siderne.

7 Under klargøringen og udsætningen skal redningsbåden eller redningsflåden, dens udsætningsanordning og den del af søen, hvori den skal udsættes, være tilstrækkelig oplyst af lys leveret fra den i regel II-1/42 eller II-1/43 foreskrevne elektriske nødenergikilde.

8 Der skal forefindes midler, der forhindrer enhver udtømning af vand i redningsbåde eller redningsflåder, medens skibet forlades.

9 Er der risiko for, at redningsbåde eller -flåder beskadiges af skibets stabilisatorvinger, skal der forefindes midler forsynet med strøm fra en nødenergikilde til at bringe stabilisatorvingerne indenbords; der skal på kommandobroen forefindes indikatorer, der forsynes med strøm fra en nødenergikilde, og som viser stabilisatorvingernes position.

10 Medføres der redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 42 eller 43, skal der forefindes en mellemhaler mellem daviderne, hvortil der er fastgjort mindst to knudetove af tilstrækkelig længde til at nå vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på mindst 20¡ til en af siderne.

 

Regel 16 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både

1 Indskibnings- og udsætningsarrangementerne for mand-overbord-båden skal være sådan, at indskibning i og udsætning af mand-overbord-båden kan finde sted på kortest mulig tid.

2 Er mand-overbord-båden en af skibets redningsbåde, skal indskibningsarrangementerne og udsætningsstedet opfylde forskrifterne i reglerne 11 og 12.

3 Udsætningsarrangementer skal opfylde forskrifterne i regel 15. Dog skal alle mand-overbord-både kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, når skibet bevæger sig fremover i smult vand med en fart på op til 5 knob.

4 Hurtig ombordtagning af mand-overbord-båden skal være mulig med fuld last af personer og udrustning. Hvis mand-overbord-båden samtidig er en redningsbåd, skal hurtig ombordtagning være mulig når den er lastet med sin redningsbådsudrustning og den for mand-overbord-både godkendte last af mindst 6 personer.

 

Regel 17 Linekastningsapparater

Der skal forefindes et linekastningsapparat, som opfylder forskrifterne i regel 49. Projektilerne skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen.

 

Regel 18 Nødtræning og øvelser

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Instruktionsbøger

Der skal i hver af besætningens messer og fritidsrum, eller i hver af besætningens kamre, forefindes en instruktionsbog, som opfylder forskrifterne i regel 51.

3 Mønstringer og øvelser *)

3.1 Hvert medlem af besætningen skal deltage i mindst en bådøvelse og en brandøvelse hver måned. Såfremt mere end 25% af besætningen ikke har deltaget i båd- og brandøvelse om bord på det pågældende skib i den forudgående måned, skal en øvelse for besætningen finde sted inden 24 timer efter skibets afgang fra havn. For klasser af skibe, hvor dette ikke er muligt, kan andre ordninger, der som et minimum svarer hertil, godkendes af administrationen.

3.2 På et skib i international fart, uden for kort international fart, skal mønstring af passagererne finde sted, inden 24 timer efter de er kommet om bord. Passagererne skal instrueres i brugen af redningsvestene, og hvad de skal foretage sig i en nødsituation. Kommer der i en havn kun et lille antal passagerer om bord, efter at mønstringen har været afholdt, er det tilstrækkeligt at gøre disse passagerer opmærksom på nødinstruktionerne foreskrevet i regel 8.2 og 8.4, i stedet for at afholde endnu en mønstring.

3.3 På et skib i kort international fart skal passagererne gøres opmærksom på nødinstruktionerne foreskrevet i regel 8.2 og 8.4, eventuelt over skibets højttaleranlæg, såfremt der ikke afholdes mønstring af passagererne ved afgangen.

3.4 Hver bådøvelse skal indeholde:

.1 passagerer og besætning tilkaldes til mønstringsstederne ved hjælp af den i regel 6.4.2 foreskrevne alarm, og det sikres, at de bliver gjort bekendt med ordren til at forlade skibet, som er specificeret i mønstringsrullen;

.2 alle melder sig ved udskibningsstationerne og gør sig klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullen;

.3 kontrol af, at passagerer og besætning er hensigtsmæssigt påklædt;

.4 kontrol af, at redningsvestene er taget korrekt på;

.5 efter eventuel nødvendig forberedelse til udsætning affires mindst en redningsbåd;

.6 redningsbådens motor startes og betjenes;

.7 betjening af davider og kraner, der anvendes til udsætning af redningsflåder;

.8 øvelse i brugen af redningsdragter og beskyttelsesdragter.

3.5 Under de på hinanden følgende bådøvelser skal affires forskellige redningsbåde i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 3.4.5, for så vidt det er praktisk muligt.

3.6 Hver redningsbåd skal udsættes med den besætning om bord, der er udpeget til at betjene båden, og den skal manøvreres på vandet mindst en gang hver 3. måned under en bådøvelse. Administrationen kan tillade, at skibe, der sejler i kort international fart, ikke udsætter redningsbåde på den ene side, hvis fortøjningsarrangementer i havn og rutemønsteret ikke tillader, at redningsbåde udsættes på denne side. Alle sådanne redningsbåde skal dog affires mindst en gang hver 3. måned og udsættes mindst en gang om året.

3.7 For så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, skal mand-overbord-både, herunder redningsbåde, der også er mand-overbord-både, udsættes hver måned med den udpegede besætning iført beskyttelsesdragt og manøvreres på vandet. Under alle omstændigheder skal dette krav opfyldes mindst en gang hver 3. måned.

3.8 Udføres der udsætningsøvelser med redningsbåd og mand-overbord-båd, mens skibet gør fart gennem vandet, må sådanne øvelser, af hensyn til risikoen, kun udføres i beskyttet farvand, og de skal være overvåget af en officer, der er erfaren i sådanne øvelser.*)

3.9 Nødbelysning for mønstring og evakuering af skibet skal afprøves ved hver bådøvelse.

3.10 Hver brandøvelse skal indeholde:

.1 alle melder sig ved brandstationerne og gør klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullerne krævet i regel 8.3;

.2 start af en brandpumpe og brug af mindst to vandstråler for at vise, at systemet er i korrekt funktionsdygtig stand;

.3 kontrol af brandudrustninger og andet personligt udstyr;

.4 kontrol af relevant kommunikationsudstyr;

.5 kontrol af funktionen af vandtætte døre, branddøre og brandspjæld; og

.6 kontrol af arrangementer, der er nødvendige for en efterfølgende evakuering af skibet.

3.11 Brandøvelser skal planlægges på en sådan måde, at der lægges passende vægt på regelmæssig øvelse i de forskellige nødsituationer, som kan opstå afhængig af skibstype og last.

3.12 Udstyr, som benyttes under øvelser, skal omgående føres tilbage til fuld operationsklar stand og enhver fejl og defekt, som opdages under øvelserne, skal udbedres så hurtigt som muligt.

3.13 Brandøvelser skal så vidt muligt udføres, som om der var en virkelig nødsituation.

 

4 Træning og instruktion om bord

4.1 Træning og instruktioner om bord i brugen af skibets redningsmidler, herunder redningsbådes og redningsflåders udrustning, og i brugen af skibets brandslukningsudstyr, skal gives så snart som muligt, og senest 2 uger efter at et besætningsmedlem påmønstrer skibet. Hvis besætningsmedlemmet er på en planlagt, regelmæssigt tilbagevendende tjeneste om bord i skibet, skal sådan træning dog gives senest 2 uger efter, at besætningsmedlemmet første gang tiltræder tjenesten på skibet. Den enkelte instruktion kan omfatte forskellige dele af skibets rednings- og brandslukningsudstyr, men alt skibets rednings- og brandslukningsudstyr skal dækkes inden for en periode af 2 måneder.

4.2 Hvert medlem af besætningen skal gives instruktioner, som skal omfatte, men ikke nødvendigvis er begrænset til:

.1 betjening og brug af skibets oppustelige redningsflåder;

.2 problemer med underafkøling (hypothermia), førstehjælpsbehandling af personer, som er underafkølede (hypothermia) og andre relevante førstehjælpsprocedurer;

.3 specielle instruktioner, der er nødvendige for brug af skibets redningsmidler under forhold med hårdt vejr og høj sø.

.4 betjening og brug af brandslukningsudstyr.

4.3 Om bord i skibe forsynet med nedfirbare redningsflåder skal træning i brugen af disse finde sted med mellemrum af højst 4 måneder. Når det er praktisk muligt, skal træningen omfatte oppustning og affiring af en redningsflåde. Denne redningsflåde kan være en speciel redningsflåde, der udelukkende er beregnet til træningsformål, og som ikke indgår i skibets redningsmiddeludrustning; en sådan speciel redningsflåde skal være mærket på en iøjnefladende måde.

5 Registreringer

Datoen for mønstringers afholdelse, enkeltheder vedrørende båd- og brandøvelser, øvelser med andre redningsmidler og træning om bord skal indføres i "Tilsynsbogen" eller i "Instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler". Afholdes ikke en fuldstændig mønstring, øvelse eller træning på det foreskrevne tidspunkt, skal der i tilsynsbogen redegøres for omstændighederne ved og omfanget af den afholdte mønstring, øvelse eller træning.

 

Regel 19 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe. Forskrifterne i denne regels stk. 3 og 6.2 skal, for så vidt det er praktisk muligt, også være opfyldt på skibe bygget før 1. juli 1986.

2 Beredskab

Alle redningsmidler skal, inden skibet afsejler fra havn og til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug.

3 Vedligeholdelse

3.1 Der skal forefindes instruktioner for vedligeholdelse af redningsmidlerne om bord, der opfylder forskrifterne i regel 52, og vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse hermed.

3.2 Administrationen kan i stedet for de i stk. 3.1 foreskrevne instruktioner godkende et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet for skibet, og som indeholder forskrifterne i regel 52.

4 Vedligeholdelse af løbere

De løbere, der anvendes ved udsætning af redningsbåde, -flåder og mand-overbord-både, skal endevendes med mellem rum af højst 30 måneder og fornys, når dette er nødvendigt på grund af forringelse eller med mellemrum af højst 5 år, alt efter hvad der er tidligst.

For rustfrie løbere tillades det, at wirer af kvalitet AISI 316 eller bedre, som er forsynet med stålkalv, fornys efter højst 15 år regnet fra datoen anført på wirens certifikat. Wiren skal endevendes/længdeforskydes med mellemrum af højst 30 måneder, så et "nyt" stykke wire kommer til at ligge over blokke og skiver. Taleroid-splejsninger tillades ikke længere levetid end 5 år. Konstateres der ved eftersyn mekaniske skader, korrosion eller andre defekter, skal wiren straks udskiftes.

5 Reservedele og reparationsudstyr

Der skal forefindes reservedele og reparationsudstyr til redningsmidlerne og disses komponenter, som er udsat for hård slitage eller forbrug, og hvor regelmæssig udskiftning er nødvendig.

6 Ugentligt eftersyn

Følgende prøver og eftersyn skal foretages hver uge:

.1 Alle redningsbåde og -flåder, mand-overbord-både og udsætningsanordninger skal efterses visuelt for at sikre, at de er klar til brug;

.2 alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren. I særlige tilfælde kan administrationen dispensere fra denne forskrift for skibe bygget før 1. juli 1986;

.3 hovedalarmsignalsystemet skal afprøves.

7 Månedlige eftersyn

Der skal hver måned foretages eftersyn af redningsmidlerne, herunder redningsbådsudrustningen, idet der gøres brug af den i regel 52.1 foreskrevne kontrolliste for at sikre, at de er komplette og i god stand. En eftersynsrapport skal indføres i tilsynsbogen eller i "instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler".

8 Eftersyn af oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste og permanent oppustede mand-overbord-både

8.1 Alle oppustelige redningsflåder og redningsveste skal efterses:

.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder. Dog kan administrationen, såfremt den finder det passende og rimeligt, forlænge dette tidsrum til 17 måneder;

.2 på en godkendt servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale:*)

.3 dokumentation for det seneste eftersyn skal opbevares om bord;

.4 i Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.

8.2 Alle reparationer og al vedligeholdelse af oppustede mand-overbord-både skal udføres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Der kan om bord på skibet foretages nødreparationer, dog skal permanente reparationer foretages på en godkendt servicestation.

9 Periodiske eftersyn af hydrostatiske udløserapparater

Hydrostatiske udløserapparater skal efterses:*)

.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder. Dog kan administrationen, såfremt den finder det passende og rimeligt, forlænge dette tidsrum til 17 måneder;

.2 på en servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale:

.3 dokumentation for det seneste foretagne eftersyn skal opbevares om bord.

.4 i Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.

 

 

Afdeling II - Passagerskibe
(supplerende forskrifter)

 

Regel 20 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både

1 Redningsbåde og redningsflåder

1.1 Passagerskibe i international fart uden for kort international fart skal medføre:

.1 redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 42, 43 eller 44, på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 50% af samtlige ombordværende. Administrationen kan tillade, at redningsbådene erstattes af redningsflåder af tilsvarende kapacitet dog således, at der aldrig må være færre redningsbåde på hver side af skibet, end der er tilstrækkeligt til at optage 37,5% af samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal opfylde forskrifterne i regel 39 eller 40, og skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og

.2 derudover redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40 af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst n udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.1.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.

1.2 Passagerskibe, der benyttes i kort international fart og opfylder de i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standarder for inddeling, skal medføre:

.1 redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 42, 43 eller 44, ligeligt fordelt, for så vidt det er praktisk muligt på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 30% af samtlige ombordværende og redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40 af en sådan samlet kapacitet, at sammen med redningsbådskapaciteten kan redningsbådene og redningsflåderne optage samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og

.2 derudover redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40, af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst n udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.

1.3 Passagerskibe, der benyttes i kort international fart og ikke opfylder den i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standard for inddeling, skal medføre redningsbåde og redningsflåder, der opfylder forskrifterne i stk. 1.1.

1.4 Alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, skal kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 30 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet.

1.5 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1, 1.2 eller 1.3 kan passagerskibe på under 500 tons, hvor det totale antal af ombordværende er under 200, opfylde følgende:

.1 De skal på hver side af skibet medføre redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40 og er af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende; såfremt højden fra udskibningsdækket til letteste vandlinie er over 1 m, skal alle skibets redningsflåder uanset forskrifterne i regel 15 kunne udsættes ved hjælp af udsætningsanordninger.

.2 Medmindre de i stk. 1.5.1 foreskrevne redningsflåder umiddelbart kan overføres til udsætning på den ene eller den anden side af skibet, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende. Såfremt højden fra udskibningsdækket til letteste vandlinie er over 1 m skal disse redningsflåder, uanset forskrifterne i regel 15, betjenes af mindst en udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.5.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.

.3 Er den i stk. 2.2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en redningsbåd, der opfylder forskrifterne i regel 42, 43 eller 44, kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.5.1 dog således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på den ene eller den anden af skibets sider, er mindst 150% af samtlige ombordværende.

.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver uanvendelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde eller redningsflåder til rådighed for brug på hver side af skibet til at optage samtlige ombordværende.

2 Mand-overbord-både

2.1 Passagerskibe på 500 tons og derover skal på hver side af skibet medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i regel 47.

2.2 Passagerskibe på under 500 tons skal medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i regel 47.

2.3 En redningsbåd kan godkendes som en mand-overbord-båd, såfremt den også opfylder forskrifterne for en mand-overbord-båd.

3 Ledsagelse af redningsflåder

3.1 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end seks redningsflåder.

3.2 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, der benyttes i kort international fart, og der opfylder de i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standarder for inddeling, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end ni redningsflåder.

 

 

Regel 21 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Et passagerskib skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og 31 i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne.

 

Skibets længde i meter_

Mindste samlede antal redningsredningskranse_

Mindste antal redningskranse med med redningsline, jf. regel 7.1.2_

Mindste antal redningskranse med selvtændende lys, heraf mindst 2 stk. tillige med selvvirkende røgsignal og som hurtigt kan udløses fra broen jf. regel 7.1.3.__Under 60_8_2_6__60 og under 120_12_2_6__120 og under 180_18_2_6__180 og under 240_24_2_12__240 og derover_30_2_15__1.2 Uanset regel 7.1.3 skal passagerskibe på under 60 m i længde medføre mindst seks redningskranse forsynet med selvtændende lys.

2 Redningsveste

Udover de i regel 7.2 foreskrevne redningsveste skal ethvert passagerskib medføre redningsveste til mindst 5% af samtlige ombordværende. Disse redningsveste skal være anbragt på iøjnefaldende steder på dækket eller ved mønstringssteder.

3 Lys på redningsveste

3.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle passagerskibe. Hvad angår skibe bygget før 1. juli 1986, skal dette afsnits forskrifter finde anvendelse senest 1. juli 1991.

3.2 På passagerskibe i international fart uden for kort international fart skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder bestemmelserne i regel 32.3.

4 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler

4.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle passagerskibe. Hvad angår passagerskibe bygget før 1. juli 1986, skal dette afsnits forskrifter finde anvendelse senest 1. juli 1991.

4.2 Passagerskibe skal for hver redningsbåd på skibet medføre mindst tre egnede redningsdragter, eller tre beskyttelsesdragter, der opfylder forskrifterne i regel 33 og derudover et termisk beskyttelsesmiddel, der opfylder forskrifterne i regel 34 for hver person, der skal optages i redningsbåden, og som ikke er forsynet med en beskyttelsesdragt eller redningsdragt. I passagerskibe i fart i grønlandske, arktiske og dermed sammenlignelige farvande skal der for hver person om bord på skibet medføres en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i regel 33. I perioden 1. maj til 30. september kan passagerskibe dog foretage enkeltrejser uden at være forsynet med redningsdragter til samtlige på vilkår, at de personer, der ikke er forsynet med en redningsdragt, er forsynet med et termisk beskyttelsesmiddel. Disse dragter og termiske beskyttelsesmidler behøver ikke medføres:

.1 for personer, der skal optages i helt eller delvist lukkede redningsbåde; eller

.2 hvis skibet udelukkende er i fart i varmt klima, hvor administrationen skønner, at termiske beskyttelsesmidler er unødvendige.

4.3 Bestemmelserne i stk. 4.2.1 finder også anvendelse på helt eller delvis lukkede redningsbåde, der ikke opfylder forskrifterne i regel 42, 43 eller 44, såfremt de medføres på skibe bygget før 1. juli 1986.

 

Regel 22 Indskibningsarrangementer for redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både

1 Der skal på passagerskibe forefindes indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder konstrueret således, at

.1 alle redningsbåde kan bordes og udsættes enten direkte fra deres anbragte position eller fra et indskibningsdæk, men ikke begge;

.2 nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilken redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.

2 Mand-overbord-båds-arrangementer skal være sådan, at mand-overbord-båden kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position med det antal personer om bord, der er udpeget til at bemande mand-overbord-båden. Er mand-overbord-båden samtidig en redningsbåd og bordes og udsættes de andre redningsbåde fra t indskibningsdæk, skal arrangementerne være sådan, at mand-overbord-båden også kan bordes og udsættes fra indskibningsdækket uanset forskrifterne i stk. 1.1.

 

 

Regel 23 Anbringelse af redningsflåder

På passagerskibe skal enhver redningsflåde anbringes med fanglinen (udløserlinen) permanent fastgjort til skibet og med automatisk frigørelse f.eks. ved hjælp af hydrostatisk udløserapparat, der opfylder forskrifterne i regel 38.6 således, at redningsflåden, for så vidt det er praktisk muligt, flyder frit op, og således, at den, hvis den er oppustelig, oppustes automatisk, når skibet synker.

 

Regel 24 Mønstringssteder

Ethvert passagerskib skal udover at opfylde forskrifterne i regel 11 have mønstringssteder, der skal

.1 være i nærheden af og give passagererne let adgang til indskibningsstederne, medmindre de er på samme sted som indskibningsstederne;

.2 have en fri dæksflade af mindst 0,3 m2 for hver passager til samling og instruktion af passagererne.

 

Regel 24-1*) Bestemmelser for ro-ro passagerskibe

1 Denne regel gælder alle ro-ro passagerskibe. Ro-ro passagerskibe bygget:

.1 1. juli 1998 eller senere skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3.1, 3.2, 3.3, 4 og 5;

.2 1. juli 1986 eller senere, men før 1. juli 1998 skal opfylde bestemmelserne i stk.5 senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1998, og bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3 og 4 senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 2000; og

.3 før 1. juli 1986 skal opfylde stk. 5, senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1998, samt stk. 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 3 og 4 senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 2000.

2 Redningsflåder

2.1 Ro-ro passagerskibets redningsflåder skal betjenes af evakueringssystemer som opfylder regel 48.5 eller

udsætningsanordninger som opfylder regel 48.6, ligeligt fordelt på hver side af skibet.

2.2 Alle redningsflåder på ro-ro passagerskibe skal være anbragt så de automatisk kan flyde op i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 23.

2.3 Alle redningsflåder på ro-ro passagerskibe skal være af en type, som er udstyret med en entringsrampe i overensstemmelse med bestemmelserne henholdsvis i regel 39.4.1 eller i regel 40.4.1.

2.4 Alle redningsflåder på ro-ro passagerskibe skal enten være automatisk selvoprettende eller være overdækkede, reversible redningsflåder, som er stabile i søgang og i stand til at fungere sikkert uanset hvilken vej, der vender opad. Alternativt kan skibet medføre automatisk selvoprettende redningsflåder eller overdækkede, reversible redningsflåder udover de redningsflåder det normalt medfører, af en sådan samlet kapacitet, at de vil kunne optage mindst 50% af de personer, som ikke kan medføres i redningsbådene. Denne ekstra redningsflåde kapacitet skal fastsættes på basis af forskellen mellem det totale antal personer om bord og antallet af personer, som kan medføres i redningsbådene. Enhver redningsflåde af denne art skal godkendes af administrationen under hensyntagen til de anbefalinger som organisationen har vedtaget.*)

3 Fast-rescue-boat (FRB)

3.1 Mindst en af mand-overbord-bådene på et ro-ro passagerskib skal være en fast-rescue-boat (FRB), godkendt af administrationen under hensyntagen til de anbefalinger som organisationen har vedtaget.*)

3.2 Hver fast-rescue-boat (FRB) skal betjenes af en passende udsætningsanordning, godkendt af administrationen. Når administrationen godkender sådanne udsætningsanordninger, skal den tage hensyn til at en fast-rescue-boat (FRB) skal kunne søsættes og bjærges selv under meget dårlige vejrforhold og tage hensyn til de anbefalinger, som organisationen har vedtaget.*)

3.3 Mindst to besætninger til hver fast-rescue-boat (FRB) skal trænes og øves jævnligt under hensyntagen til koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW) og de anbefalinger som organisationen har vedtaget*), herunder alle aspekter af redning, håndtering, manøvrering og styring af disse fartøjer under varierende forhold, og genopretning af dem efter kæntring.

3.4 I tilfælde af at et ro-ro passagerskib bygget før 1. juli 1997 er af en sådan beskaffenhed eller størrelse, at installering af en fast-rescue-boat (FRB), som kræves i stk. 3.1, ikke er mulig, kan den fast-rescue-boat (FRB) installeres i stedet for en eksisterende redningsbåd, der er accepteret som mand-overbord-båd eller, i tilfælde af at skibet er bygget før 1. juli 1986, både til brug i nødsituationer, under forudsætning af at alle følgende betingelser er opfyldt:

.1 Den fast-rescue-boat (FRB) som installeres skal være betjenet af en udsætningsanordning i overensstemmelse med bestemmelserne i stk.3.2;

.2 Kapaciteten i det redningsfartøj, som mistes ved ovennævnte udskiftning skal kompenseres ved installering af redningsflåder, som er i stand til at medføre mindst det samme antal personer, som den udskiftede redningsbåd kunne; og

.3 Sådanne redningsflåder skal betjenes af de eksisterende udsætningsanordninger eller af evakueringssystemer.

4 Midler til ombordtagning af overlevende (Means of rescue)

4.1 Hvert ro-ro passagerskib skal være udstyret med effektive midler til hurtig bjærgning af overlevende fra vandet og overføring af overlevende fra mand-overbord-både, redningsbåde eller -flåder til skibet*).

4.2 Midlerne til ombordtagning af overlevende til skibet kan være en del af et evakueringssystem eller en del af et system konstrueret til redningsformål.

4.3 Hvis en evakueringssliske (MES) skal fungere som middel til at overføre overlevende til skibets dæk, skal slisken være udstyret med håndliner eller lejdere som hjælp til at kravle op ad slisken.

5 Redningsveste

5.1 Uanset bestemmelserne i regel 7.2 og 21.2, skal et tilstrækkeligt antal redningsveste være anbragt i nærheden af samlingsstationerne, så passagererne ikke behøver at vende tilbage til deres kahytter for at finde deres redningsveste.

5.2 På ro-ro passagerskibe, skal hver redningsvest være udstyret med et lys i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 32.3.

 

 

Regel 24-2*) Information om passagererne

1 Alle personer ombord på passagerskibe skal tælles inden afgang.

2 Informationer om personer som har erklæret et behov for særlig behandling eller hjælp i nødsituationer skal optegnes og videregives til skibets fører inden afgang.

3 Desuden skal navn og køn på alle ombordværende, med skelnen mellem voksne, børn og spædbørn optegnes, senest 1. januar 1999, til hjælp for eftersøgning og redning.

4 De informatiner som kræves i stk. 1, 2 og 3 skal opbevares i land og være hurtigt tilgængelige for eftersøgnings- og redningstjenester, når det er nødvendigt.

5 Administrationen kan fritage passagerskibe fra bestemmelserne i stk. 3, hvis skibenes planlagte rejser ikke gør det praktisk muligt for dem at foretage sådanne optegnelser.

 

 

Regel 24-3*) Helikopter landings- og opsamlingssted

1 Alle ro-ro passagerskibe skal være forsynet med et helikopter opsamlingsted godkendt af administrationen, under hensyntagen til de anbefalinger som organisationen har vedtaget.*)

2 Ro-ro passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal opfylde bestemmelserne i stk. 1 senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1997.

3 Passagerskibe med en længde på 130 m og opefter, bygget den 1. juli 1999 eller senere, skal udstyres med en helikopter landingssted godkendt af administrationen, under hensyntagen til de anbefalinger som organisationen har vedtaget.*)

 

Regel 24-4*) Beslutningsstøtte-system for førere af passagerskibe (Decision-support system)

1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe. Passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal opfylde bestemmelserne i denne regel senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1999.

2 I alle passagerskibe skal der på kommandobroen forefindes et beslutningsstøtte-system for kriseledelsen.

3 Systemet skal som minimum bestå af en trykt beredskabsplan eller -planer*). Alle forudseelige nødsituationer skal indgå i beredskabsplanen eller -planerne, herunder, men ikke kun, følgende hovedgrupper af nødsituationer:

.1 brand;

.2 havari;

.3 forurening;

.4 ulovlige handlinger som truer skibets sikkerhed og passagerernes og besætningens tryghed;

.5 personulykker;

.6 last-relaterede ulykker; og

.7 nødhjælp til andre skibe.

4 De i beredskabsplanen eller -planerne angivne beredskabsprocedurer skal indeholde beslutningssupport til skibsførere til håndtering af enhver kombination af nødsituationer.

5 Beredskabsplanen eller -planerne skal have en ensartet opbygning og være nemme at bruge. Hvor det er anvendeligt, skal de aktuelle lastforhold som beregnet med henblik på passagerskibets stabilitet under rejsen, benyttes til havarikontrolformål.

6 Udover den trykte beredskabsplan eller planer kan administrationen også acceptere brugen af et computer baseret beslutningssupport system på kommandobroen, som giver alle de informationer som er indholdt i beredskabsplanen eller planerne, procedurer, check-lister etc., som kan give en liste over handlinger som anbefales udført i forudseelige nødsituationer.

 

Regel 25 ¯velser *)

1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe.

2 På passagerskibe skal der hver uge foretages en bådmanøvre og brandøvelse med besætningen.

 

 

Afdeling III - Lastskibe
(supplerende forskrifter)

 

Regel 26 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både

1 Redningsbåde og redningsflåder

1.1 Lastskibe skal medføre:

.1 en eller flere redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 44 af en sådan samlet kapacitet på hver side af skibet, at de kan optage samtlige ombordværende. Administrationen kan dog tillade, at lastskibe (undtagen olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe), der er i fart under gunstige klimatiske forhold og i egnede områder, medfører redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 43, såfremt grænserne for fartsområdet er specificeret i udrustningssikkerhedscertifikatet; og

.2 derudover en redningsflåde eller redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40, der kan udsættes fra den ene eller den anden af skibets sider og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Kan redningsflåden eller redningsflåderne ikke umiddelbart overføres til udsætning fra den ene eller den anden side af skibet, skal den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, være tilstrækkelig til at optage samtlige ombordværende.

1.2 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1 kan lastskibe medføre:

.1 en eller flere redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 44, der kan udsættes ved frit fald over skibets hæk og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages; og

.2 derudover en eller flere redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40 på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåderne på mindst den ene side af skibet skal betjenes af udsætningsanordninger.

1.3 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1 eller 1.2 kan lastskibe på under 85 m i længde undtagen olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe opfylde følgende:

.1 De skal på hver side af skibet medføre en eller flere redningsflåder, der opfylder forskrifterne i regel 39 eller 40 og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages.

.2 Medmindre de i stk. 1.3.1 foreskrevne redningsflåder umiddelbart kan overføres til udsætning på den ene eller den anden side af skibet, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende.

.3 Er den i stk. 2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en redningsbåd, der opfylder forskrifterne i regel 43 eller 44, kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.3.1 dog således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på den ene eller den anden af skibets sider, er mindst 150% af samtlige ombordværende.

.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver ubrugelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde og redningsflåder til rådighed på hver side til at optage samtlige ombordværende.

1.4 Lastskibe, hvor redningsbådene og redningsflåderne er anbragt i en position, som er mere end 100 m fra forstævnen eller agterstævnen, skal ud over de i stk. 1.1.2 og 1.2.2 foreskrevne redningsflåder medføre en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller en så langt for og en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. Uanset forskrifterne i regel 29 kan en sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig og behøver ikke være af den type, der kan udsættes fra et godkendt udsætningsmiddel. Redningsflåden skal være anbragt således, at den kan transporteres til hver af skibets sider. Der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at flåden kan kastes i søen, uden at det er påkrævet at løfte den op over rækværk eller skanseklædning. Endvidere skal der forefindes nødbelysning på stedet, hvor flåden er anbragt. En transportabel sikkerhedslampe af godkendt type kan anvendes. Redningsflådens udløserline - fangeline - skal være fastgjort ved stedet, hvor flåden er anbragt på en sådan måde, at den let kan frigøres med henblik på fastgørelse på det sted, hvor flåden måtte blive kastet ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ ___å___ ___ ___þÿÿÿþÿÿÿ ___ ___"___"___ ___ ___ ___ ___™___ ___ ___ ___ ___ ___ ___ __¡__¢__£__¤__¥___¦___§___¨___©___ª___«_ __¬___~___®___¯___°___þÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ& yuml;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ&yu ml;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ& yuml;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ&yu ml;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿ& yuml;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿÿ ;ÿÿÿÿÿÿÿÿ i søen.

1.5 Med undtagelse af de i regel 15.1.1 omhandlede redningsbåde og redningsflåder skal alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendigt for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 10 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet.

1.6 Kemikalietankskibe og gastankskibe, der medfører ladninger, der udsender giftige dampe og gasser,*) skal i stedet for redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 43 eller 44, medføre redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 45.

1.7 Olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe, der medfører ladninger med et flammepunkt, der ikke overstiger 60¡ C (closed cup prøve), skal i stedet for redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 43 eller 44, medføre redningsbåde, der opfylder forskrifterne i regel 46.

2 Mand-overbord-både

Lastskibe skal medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i regel 47. En redningsbåd kan godkendes som en mand-overbord-båd, såfremt den også opfylder forskrifterne for en mand-overbord-båd.

3 Redningsflåder i skibe bygget før 1. juli 1986

Ud over deres redningsbåde skal lastskibe bygget før 1. juli 1986 medføre:

.1 En eller flere redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåden eller redningsflåderne skal være forsynet med en surring eller et tilsvarende middel til fastgøring af redningsflåden, som automatisk vil udløse redningsflåden fra et synkende skib; På lastskibe bygget før 1. juli 1986 skal hydrostatiske udløserapparater installeres senest 1. juli 1987.

.2 Såfremt redningsbådene og redningsflåderne er anbragt i en position, som er over 100 m fra forstævnen eller agterstævnen ud over de i afsnit 3.1 foreskrevne redningsflåder, en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller n så langt for en en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. Uanset forskrifterne i stk. 3.1 kan en sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig.

 

 

 

 

 

 

 

Regel 27 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Lastskibe skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og 31, i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne:

 

 

Skibets længde i meter_

Mindste samlede antal redningsredningskranse_

Mindste antal redningskranse med med redningsline, jf. regel 7.1.2_

Mindste antal redningskranse med selvtændende lys, heraf mindst 2 stk. tillige med selvvirkende røgsignal og som hurtigt kan udløses fra broen jf. regel 7.1.3.__Under 100_8_2_4__100 og under 150_10_2_5__150 og under 200_12_2_6__200 og derover_14_2_7__

1.2 Selvtændende lys på redningskranse på tankskibe som foreskrevet i regel 7.1.3 skal være af en elektrisk batteritype.

2 Lys på redningsveste

2.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle lastskibe. Hvad angår lastskibe bygget før 1. juli 1986, skal dette afsnit finde anvendelse senest 1. juli 1991.

2.2 På lastskibe skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i regel 32.3.

3 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler

3.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle lastskibe. Hvad angår lastskibe bygget før 1. juli 1986, skal dette afsnit finde anvendelse senest 1. juli 1991.

3.2 Lastskibe skal for hver redningsbåd medføre mindst tre egnede redningsdragter eller tre beskyttelsesdragter, der opfylder forskrifterne i regel 33, eller hvis administrationen finder det nødvendigt og praktisk muligt, en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i regel 33, for hver person om bord på skibet; dog skal skibet ud over de i regel 38.5.1.24, 41.8.31 og 47.2.2.13 foreskrevne termiske beskyttelsesmidler medføre termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34 for personer om bord, der ikke er forsynet med redningsdragter. I skibe i fart i grønlandske, arktiske og dermed sammenlignelige farvande skal der for hver person om bord på skibet medføres en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i regel 33. Disse redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler behøver ikke være foreskrevet, såfremt skibet:

.1 har helt lukkede redningsbåde på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende; eller

.2 har helt lukkede redningsbåde, der kan udsættes ved frit fald over skibets hæk, af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende, og som bordes og udsættes direkte fra den anbragte position, samt redningsflåder på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende; eller

.3 udelukkende er i fart i varmt klima, hvor administrationen skønner, at redningsdragter eller beskyttelsesdragter er unødvendige.

3.3 Lastskibe, der opfylder forskrifterne i regel 26.1.3, skal medføre redningsdragter, der opfylder forskrifterne i regel 33, for hver person om bord på skibet medmindre skibet:

.1 har nedfirbare redningsflåder; eller

.2 har redningsflåder, der betjenes af tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider af skibet, og som ikke gør det nødvendigt at borde redningsflåden fra vandet; eller

.3 udelukkende er i fart i varmt klima, hvor administrationen skønner, at redningsdragter er unødvendige.

3.3a Lastskibe under 1600 tons bygget før den 1. juli 1986, der er fritaget for at medføre redningsbåde på nærmere angivne vilkår (ækvivalensordningen), og hvor redningsflåderne ikke kan udsættes med et godkendt udsætningsmiddel, der er i stand til at affire flåderne i belastet tilstand, skal medføre redningsdragter, der opfylder forskrifterne i regel 33, for hver person om bord på skibet.

3.4 De i dette reglement foreskrevne egnede redningsdragter eller beskyttelsesdragter kan anvendes til opfyldelse af forskrifterne i regel 7.3.

3.5 De i stk. 3.2.1 og 3.2.2. omhandlede helt lukkede redningsbåde, der medføres på lastskibe bygget før 1. juli 1986, behøver ikke opfylde forskrifterne i regel 44.

 

Regel 28 Indskibnings- og udsætningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

1 Indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder på lastskibe skal være konstrueret således at redningsbåde kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position og således, at nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilket redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.

2 På lastskibe på 20.000 tons og derover skal redningsbåde kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, medens skibet bevæger sig fremover med en hastighed på op til 5 knob i smult vand.

 

Regel 29 Anbringelse af redningsflåder

1 På alle lastskibe skal enhver redningsflåde med undtagelse af de i regel 26.1.4 og regel 26.3.2 foreskrevne anbringes med fanglinen permanent fastgjort til skibet og med automatisk frigørelse, f.eks. ved hjælp af hydrostatisk udløserapparat, der opfylder forskrifterne i regel 38.6, således at redningsflåden flyder frit op og således, at den, såfremt den er oppustelig, oppustes automatisk, hvis skibet synker.

2 På lastskibe bygget før 1. juli 1986 kan hydrostatiske udløserapparater, der installeres før den 1. juli 1987, uanset forskrifterne i regel 29.1 være af en type, der af Søfartsstyrelsen var godkendt, før disse regler trådte i kraft.

 

*) Kapitel III, reglerne 6.2.3 og 6.2.4 samt, hvor det er relevant, kapitel III, reglerne 6.2.1, 6.2.2, 10.6, 38.3.2, 41.7.8 og 42.5, der er i kraft før 1. februar 1992 (1983-ændringerne til SOLAS 1974). Se også resolution 4 fra GMDSS-konferencen 1988.

 

***) Der henvises til "Performance standards for survival craft two-way VHF radiotelephone apparatus" vedtaget af Organisationen ved resolution A. 809 (19).

 

*) Der henvises til "Performance standards for survival craft radar transponders for use in search and rescue operations" vedtaget af IMO ved resolution A.697(15) .

 

***) En af disse kan være den radartransponder, der er foreskrevet i henhold til kapitel IV, regel 7.1.3.

 

*) "Samlingsstation" har samme betydning som "mønstringssted" jf. MSC/Circ. 777.

 

***) Der henvises til "Code of Alarms and Indicators, 1995", vedtaget af Organisationen ved resolution A.830(19), og "Performance standards for public address systems" under udarbejdelse af IMO (DE.40/WP.7 Annex 1)

 

*) Der henvises til resolution A.691(17) om sikkerhedsinstruktion til passagerer.

 

*) Der henvises til "Symbols related to lifesaving appliances and arrangements" vedtaget af IMO ved resolution 760(18).

 

*) Der henvises til MSC/Circ. 570, "Recommendation on maximum stowage height of survival craft on passenger ships."

 

***) Der henvises til MSC/Circ. 544 om brandøvelser og træning om bord.

 

*****) Der henvises til resolution A.624, "guidelines on training for the purpose of launching lifeboats and rescue boats from ships making headway through the water."

 

*) Der henvises til "Recommendation on Conditions for the Approval of Servicing Stations for Inflatable Liferafts" vedtaget af IMO ved resolution A.761(18).

 

***) Der henvises til MSC/Circ. 61, "Guidelines on inspection and maintenance of lifeboat on-load release gear."

 

*) Denne regel gælder fra 1. juli 1997.

 

*) Der henvises til "Recommendation for canopied reversible liferafts, automatically self-righting liferafts and fast rescue boats", under udarbejdelse af IMO ved (DE.40/WP.7 Annex 1).

 

***) Der henvises til "Recommendation for canopied reversible liferafts, automatically self-righting liferafts and fast rescue boats", under udarbejdelse af IMO ved (DE.40/WP.7 Annex 1).

 

*****) Der henvises til "Recommendation for canopied reversible liferafts, automatically self-righting liferafts and fast rescue boats", under udarbejdelse af IMO (DE.40/WP.7 Annex 1).

 

*) Der henvises til "Recommendation on training requirements for crews of fast rescue boats", som vedtaget af organisationen ved resolution A.771(18) og sektion A-VI/2, tabel A-VI/2-2 "Specification of the minimum standard of competence in fast rescue boats" i "Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping (STCW) Code".

 

***) Der henvises til "Recommendation on means of rescue on ro-ro passenger ships" under udarbejdelse af IMO (DE 40/WP.7 Annex 2)

 

*) Denne regel gælder fra 1. juli 1997.

 

***) Jf. "Merchant Ship Search and Rescue Manual (MERSAR)" vedtaget af IMO ved resolution A.229(VII) med senere ændringer

 

*) Jf. "Recommendation on helicopter landing areas", under udarbejdelse af IMO (DE40/WP.7 Annex 1)

 

***) Denne regel gælder fra 1. juli 1997.

 

*****) Jf. IMO's "International Safety Management (ISM) Code"s, kapitel 8, og MSC/Circ. 760 "Guidelines for structure of an integraded system for shipboard emergency planes"

 

*) Der henvises til resolution A,690(17), Periodical inspections

of abandon ship and fire drills on passenger ships.

 

*) Der henvises til produkter, for hvilke åndedrætsbeskyttelse ved udslip er foreskrevet i kapitel 17 i The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Dangerous Chemicals i Bulk (IBC Code) vedtaget af The Maritime Safety Committee ved resolution MSC.4(48) og i kapitel 19 i The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Liquefied Gases in Bulk (IGC Code), vedtaget af The Maritime Safety Committee ved resolution MSC.5(48).

Søfartsstyrelsen, den 26. juni 1997