KAPITEL I
Generelt
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Udover disse tillægsregler skal skibe mellem 15 og 24 meter også opfylde de generelle bestemmelser i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F.
KAPITEL II
Konstruktion, vandtæthed og udstyr
Afsnit I
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Afsnit I, I A og I B finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2 Definitioner
1 »Lasteliniekonventionen« er den Internationale Konvention om Lastelinier af 5. april 1966, som ændret ved protokollen af 1988.
2 »Vejrtæt« betyder, at der, uanset forholdene på søen, ikke vil trænge vand ind i fartøjet.
3 »Vandtæt« betyder at fartøjet har konstruktionselementer og anordninger, som er i stand til at hindre, at vand kan passere i nogen retning i den trykhøjde, der kan forekomme i intakt og i læk tilstand. I læk tilstand bør trykhøjden i den værst tænkelige situation betragtes som ved ligevægt, herunder de mellemliggende stadier af vandindtrængning.
4 »Design tryk« er det hydrostatiske tryk som hver konstruktion og anordning, der formodes at være vandtætte i stabilitetsberegningerne, er designet til at kunne modstå.
Afsnit I A Konstruktion
Regel 3 Konstruktion
1 Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, motorrumscasinger, nedgange, alle andre opbygninger og af skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under fartøjets planlagte anvendelse.
2 Fartøjer skal være konstrueret, bygget og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, jf. kapitel I, regel 1a.
3 Fartøjer, der indkøbes fra udlandet, kan godkendes, såfremt rederen kan dokumentere, at de er godkendt og synet af en anerkendt organisation i henhold til regler fra denne organisation, eller alternativt at de er godkendt af en EU medlemsstat efter standarder, som giver et tilsvarende sikkerhedsniveau.
Regel 4 Opbevaring af konstruktionstegninger om bord
1 Et sæt konstruktionstegninger fra fartøjets bygning samt tegninger, der viser alle efterfølgende konstruktive ændringer, skal forefindes ombord på nye fartøjer.
Regel 5 Anker-, bugserings- og fortøjningsudstyr
1 Fartøjer skal forsynes med arrangementer, udstyr og tilbehør med en tilstrækkelig belastningssikkerhed, så alle ankrings-, bugserings- og fortøjningsoperationer, der er forbundet med den normale drift af fartøjet, kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
2 Arrangementer, udstyr og tilbehør, som anvendes i henhold til stk. 1, skal opfylde de relevante krav, som stilles af et klassifikationsselskab, jf. kapitel I regel 1a eller tilsvarende krav, som stilles af en EU medlemsstat, som har forestået godkendelsen.
3 For fartøjer, der indflages fra en anden EU medlemsstat, kan arrangementer, udstyr og tilbehør i henhold til stk. 2, alternativt opfylde relevante krav, som er stillet af den pågældende EU medlemsstat.
4 Ethvert udstyr eller tilbehør, der er krævet i denne regel, skal tydeligt mærkes med en eventuel begrænsning i dens brug, idet der tages hensyn til styrken af dens fastgørelse til fartøjet.
Regel 6 Konstruktion af vandtætte skotter
1 Hvert enkelt vandtæt inddelingsskot, hvad enten det er et tværskibs- eller langskibsskot, skal være konstrueret og dimensioneret som beskrevet i regel 28.3. Vandtætte inddelingsskotter skal i alle tilfælde være i stand til mindst at kunne modstå trykket af en vandsøjle, der når op til fribordsdækket.
2 Forskydninger og recesser i skotter skal have samme styrke som det skot, de er placeret i.
Regel 7 Første afprøvning af vandtætte skotter mv.
1 Afprøvning af vandtætte rum, der ikke forudsættes anvendt til væske eller lastrum, der forudsættes fyldt med ballast, ved at fylde dem med vand, er ikke obligatorisk. Når en sådan afprøvning ikke finder sted, skal der foretages en sprøjteprøve, hvor dette er muligt. Denne prøve skal foretages så sent som muligt under udrustningen af fartøjet. Hvor en sprøjteprøve ikke kan udføres på grund af risikoen for at beskadige maskineri, elektrisk udstyr, isolering eller udrustning, kan den erstattes af en omhyggelig visuel kontrol af svejsesømme, suppleret, hvor dette skønnes nødvendigt, af kontrol med penetrerende væsker, ultralydstæthedsprøve eller en tilsvarende prøve. Der skal i alle tilfælde foretages en nøje undersøgelse af de vandtætte skotter.
2 Forpeaken og inderklædninger (herunder til kanalkøling) skal trykprøves med en vandsøjle, hvis højde svarer til kravene i regel 32.1.
3 Tanke, som er bestemt til opbevaring af væsker og indgår i fartøjets inddeling, skal prøves for tæthed og styrke ved en vandsøjle, der svarer til det tryk, som tanken er dimensioneret til. Vandsøjlen må dog i intet tilfælde være mindre end til overkant af udluftningsrør eller mindre end 2,4 m over tanktoppen, alt efter hvilken der er størst.
4 De i stk. 2 og 3 omhandlede prøver har til formål at sikre, at inddelingens opbygning er vandtæt, og skal ikke betragtes som en prøve på et rums egnethed til opbevaring af væsker eller til andre særlige formål, hvortil der måtte kræves en strengere prøve, afhængig af den højde, hvortil væsken kan stige i tanken eller dennes forbindelser.
Regel 8 Peak- og maskinrumsskotter, akselgange mv.
1 Der skal forefindes et kollisionsskot, der skal være vandtæt op til fribordsdækket. Dette skot skal anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af fartøjets længde eller 10 m, hvis dette er mindre, og højst 8% eller 5% + 3m af fartøjets længde (L) alt efter hvilken der er størst.
2 Hvor en hvilken som helst del af fartøjet under vandlinjen strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i stk. 2 fastsatte afstande måles fra et punkt enten:
2.1 fra midten af denne forlængelse; eller
2.2 i en afstand af 1,5% af fartøjets længde (L) foran for den forreste perpendikulær; eller
2.3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær;
alt efter hvilket punkt, der giver det mindste mål.
3 Skottet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i stk. 1 eller 2 foreskrevne begrænsninger overholdes.
4 Der må ikke anbringes døre, mandehuller, ventilationskanaler eller andre åbninger i kollisionsskottet under fribordsdækket.
5 Der må højst føres ét rør gennem forpeakskottet under skotdækket til lænsning fra forpeaktanken og kun på betingelse af, at røret er forsynet med en skrueventil, der kan betjenes fra et sted over skotdækket, og at ventilhuset er anbragt på kollisionsskottet inde i forpeaken, jf. dog stk. 5.1. Søfartsstyrelsen kan dog acceptere at ventilen anbringes på kollisionsskottets agterside, forudsat at ventilen er umiddelbart tilgængelig under alle driftsforhold, og ikke er anbragt i et lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes.
5.1 Hvis forpeaken er inddelt til opbevaring af to forskellige slags væsker, kan Søfartsstyrelsen tillade, at der gennem kollisionsskottet under fribordsdækket føres to rør, der begge er anbragt som foreskrevet i punkt 5, forudsat at der ikke findes noget praktisk alternativ til anbringelse af det andet rør, og at fartøjets sikkerhed under hensyntagen til den yderligere inddeling i forpeaken opretholdes.
6 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal kollisionsskottet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke at være anbragt direkte over det underliggende skot, forudsat at det er anbragt inden for de i stk. 1 eller 2 foreskrevne begrænsninger, og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt.
7 Antallet af åbninger i kollisionsskottets forlængelse over fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med fartøjets konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes vejrtæt.
8 Der skal anbringes skotter der for og agter adskiller maskinrum fra lastrum og opholdsrum og er vandtætte op til fribordsdækket.
9 I alle tilfælde skal stævnrør være anbragt i vandtætte rum af moderat størrelse. Der kan efter Søfartsstyrelsens skøn tages andre forholdsregler i lastskibe for at begrænse faren ved indtrængning af vand i fartøjet i tilfælde af beskadigelse af stævnrørsarrangementet.
Regel 9 Åbninger i vandtætte skotter og indvendige dæk
1 Antallet af åbninger i vandtætte inddelinger skal begrænses så meget, som det er foreneligt med fartøjets konstruktion og normale drift. Hvor det af hensyn til adgang, rørgennemføring, ventilation, elektriske kabler o.s.v. er nødvendigt at gennembryde vandtætte skotter og indvendige dæk, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at vandtætheden opretholdes. Søfartsstyrelsen kan tillade lempelser med hensyn til vandtætheden af åbninger over fribordsdækket, forudsat at det bevises, at enhver progressiv fyldning let kan kontrolleres, og at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes.
2 Døre, som skal sikre den vandtætte integritet af indvendige åbninger, som benyttes i søen, skal være vandtætte skydedøre, som kan lukkes ved fjernbetjening fra broen, og de skal ligeledes kunne betjenes lokalt fra hver side af skottet. Ved kontrolpulten skal der være indikatorer, som angiver, om dørene er åbne eller lukkede, og en akustisk alarm skal forefindes ved lukning af dørene. Energikilden, betjeningen og indikatorerne skal være funktionsdygtige i tilfælde af hovedstrømsvigt. Der skal tages særligt hensyn til at begrænse virkningen ved svigt i kontrolsystemet. Enhver maskinelt betjent vandtæt skydedør skal være forsynet med en individuel håndbetjeningsmekanisme. Det skal være muligt med håndkraft at åbne og lukke døren fra begge sider ved selve døren.
3 Adgangsdøre og adgangslugedæksler, der normalt er lukkede i søen for at sikre vandtætheden af indvendige åbninger, skal være forsynet med indikatorer lokalt og på broen, som angiver, om disse døre eller lugedæksler er åbne eller lukkede. Et skilt skal anbringes på hver af disse døre eller lugedæksler for at sikre, at disse ikke efterlades åbne.
4 Vandtætte døre af en tilfredsstillende konstruktion kan installeres til indvendig opdeling af store lastrum under forudsætning af, at Søfartsstyrelsen finder, at sådanne døre er absolut nødvendige. Disse døre kan være hængslede, rulle- eller skydedøre, men behøver ikke være fjernbetjente. Såfremt nogen af dørene er tilgængelige under sejladsen, skal de installeres med en anordning, som forhindrer åbning uden tilladelse.
5 Andre lukkemidler, som holdes permanent lukkede i søen for at sikre vandtætheden af de indvendige åbninger, skal forsynes med et skilt på hvert enkelt lukkemiddel med oplysning om, at de skal holdes lukkede. Mandehuller forsynet med dæksler der er boltet fast behøver ikke at være mærkede på denne måde.
Regel 10 Åbninger i yderklædningen under fribordsdækket
1 Antallet af åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til fartøjets konstruktion og normale drift.
2 De midler, der benyttes til lukning af åbninger i yderklædningen, skal være anbragt og virke på en måde, der svarer til deres påtænkte anvendelse og det sted, hvor de er anbragt, og indretningen skal i sin helhed tilfredsstille Søfartsstyrelsens krav.
3 Der må ikke anbringes noget koøje på et sådant sted, at dets underkant ligger under en linje trukket parallelt med fribordsdækket i borde og med laveste punkt 2,5% af fartøjets moulded bredde over den dybeste lastelinje eller 500 mm, hvis dette er højere, jf. dog kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer.
3.1 Alle koøjer, hvis underkant ligger under fribordsdækket, skal under iagttagelse af stk. 3.1 være således konstrueret, at ingen kan åbne dem uden tilladelse fra skibsføreren.
4 Solide hængslede stormklapper skal anbringes på indersiden af alle koøjer på en sådan måde, at de let og effektivt kan lukkes vandtæt.
5.1 Koøjer må ikke anbringes i rum, der udelukkende er bestemt til transport af last eller kul.
5.2 Koøjer kan dog anbringes i rum, der skiftevis anvendes til godstransport og passagerbefordring, men koøjerne i sådanne rum skal være af en konstruktion, der effektivt forhindrer nogen person i åbne dem eller deres stormklapper uden skibsførerens tilladelse.
6 Der må ikke anbringes automatiske ventilationskoøjer i yderklædningen under fribordsdækket i lastskibe uden Søfartsstyrelsens særlige tilladelse.
7 Antallet af spygatter, sanitærafløb og andre lignende åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige, enten ved at lade hver afgangsåbning betjene så mange af disse installationer som muligt eller på anden tilfredsstillende måde.
8 Alle tilgangs- og afgangsåbninger i yderklædningen skal være forsynet med effektive og tilgængelige anordninger, således at indtrængen af vand i fartøjet ved et uheld forhindres.
8.1 Under iagttagelse af kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer og bortset fra bestemmelserne i stk. 8.3 skal hver enkelt afløbsrør, der er ført gennem skibssiden fra rum under fribordsdækket, være forsynet enten med en automatisk virkende kontraventil udstyret med en lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket, eller med to automatisk virkende kontraventiler uden yderligere lukkemekanisme, forudsat at indenbordsventilen er anbragt over den dybeste lastelinje og altid er tilgængelig for undersøgelse under fartøjets normale drift. Hvor der er anbragt en ventil med yderligere lukkemekanisme, skal betjeningsstedet over fribordsdækket altid være let tilgængeligt, og der skal findes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket.
8.2 Kravene i den gældende internationale konvention om lastelinjer finder anvendelse på afløb, der er ført gennem skibssiden fra rum over fribordsdækket.
8.3 Maskinrum, hoved- og hjælpesøforbindelser i afgangsåbninger i forbindelse med betjening af maskineriet skal være forsynet med let tilgængelige ventiler mellem rørene og yderklædningen eller mellem rørene og opbyggede kasser anbragt på yderklædningen. Ventilerne kan være lokalt betjent og skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede.
8.4 Bevægelige dele, der går igennem yderklædningen under den dybeste lastelinje skal gøres vandtætte på en måde, der tilfredsstiller Søfartsstyrelsens krav. Pakdåsen skal være anbragt i et vandtæt rum af en sådan størrelse, at fribordsdækket ikke kommer under vand, selv ved fyldning af dette rum. Søfartsstyrelsen kan kræve, at hoved- eller nødstrømanlæg, lys, intern kommunikation, signaler eller andet nødudstyr fortsat skal fungere andre steder i fartøjet selv hvis rummet fyldes med vand.
8.5 Alle fittings i yderklædningen og ventiler, som er påbudt ifølge denne regel, skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. Alle rør, der er omhandlet i denne regel, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, der tilfredsstiller Søfartsstyrelsens krav.
9 Landgangs-, last- og kulporte, der er anbragt under fribordsdækket må i intet tilfælde være anbragt således, at de har deres laveste punkt under den dybeste lastelinie.
10 Indenbordsåbningen til enhver aske- og affaldsskakt etc. skal være forsynet med et forsvarligt dæksel.
10.1 Hvis indenbordsåbningen er beliggende under fribordsdækket, skal dækslet være vandtæt, og desuden skal der i skakten på et let tilgængeligt sted over den dybeste lastelinje anbringes en automatisk virkende kontraventil.
Regel 11 Udvendige åbninger
1 Alle udvendige åbninger, som fører til rum, som forudsættes at være intakte i stabilitetsberegningerne, og som ligger under dybeste lastelinie, skal være vandtætte.
2 Udvendige åbninger, som skal være vandtætte i henhold til stk. 1, skal have tilstrækkelig styrke og bortset fra lastlugedæksler, skal de være forsynet med indikatorer på broen.
3 Åbninger i yderklædningen under det dæk, som begrænser den lodrette udstrækning af skaden, skal holdes permanent lukkede til søs. Såfremt nogle af disse åbninger skal være tilgængelige i søen, skal de udstyres med en anordning, som forhindrer åbning uden tilladelse.
4 Andre lukkemidler, som holdes permanent lukkede i søen for at sikre vandtætheden af i de udvendige åbninger, skal forsynes med et skilt anbragt på hvert lukkemiddel, hvoraf det fremgår, at det skal forblive lukket. Mandehuller, forsynet med dæksler der er boltet fast, behøver ikke at være mærkede på denne måde.
Regel 12 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc.
1 I alle fartøjer
1.1 skal design, materialer og konstruktion af alle vandtætte døre, koøjer, landgangs-, last- og kulporte, ventiler, rør samt aske- og affaldsskakter, der er omhandlet i disse forskrifter, være til Søfartsstyrelsens tilfredshed.
1.2 skal sådanne ventiler, døre, mekanismer mærkes på en passende måde, således at det sikres, at de udnyttes på bedste vis for at give den bedste sikkerhed.
1.3 må der ikke i underkanten af lodrette vandtætte døres rammer findes riller, hvor der kan samle sig snavs, der hindrer, at døren kan lukkes effektivt.
2 Vandtætte døre skal prøves med et vandtryk svarende til den vandsøjle, de kan udsættes for i en endelig eller mellemliggende fase af fyldningen. Hvis prøvningen af enkelte døre udelades på grund af risiko for skader på isolering eller udstyr, kan prøvningen af disse døre erstattes af en prototypeprøvning af hver type og størrelse af dør, udført med et vandtryk, som mindst svarer til det, der kræves for den tiltænkte placering. Prototypeprøvningen skal udføres før døren installeres. Metoden og proceduren for installation om bord skal svare til prototypen. Efter installation om bord skal tilpasningen af hver enkelt dør i rammen og skottet kontrolleres.
Regel 13 Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc.
1 Vandtætte dæk, trunke, tunneler, kanalkøle og ventilationskanaler skal have samme styrke som vandtætte skotter i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Vandtætte ventilatorer og trunke skal mindst føres op til fribordsdækket.
2 Efter deres færdiggørelse skal vandtætte dæk underkastes en sprøjteprøve eller lign. og vandtætte trunke, tunneler og ventilationskanaler skal underkastes sprøjteprøve.
Regel 14 Vandstandsalarmer på lastskibe med et enkelt lastrum
1 Denne regel gælder nye og eksisterende lastfartøjer.
2 Lastfartøjer, som kun har et enkelt lastrum under fribordsdækket, der ikke er opdelt af vandtætte skotter ført op til dette dæk, skal forsynes med vandstandsalarmer.
3 Vandstandsalarmer, som krævet i stk. 2, skal:
3.1 afgive en hørbar og visuel alarm på broen, når vandstanden når en højde på 0,3 m målt fra lastrummets bund, samt en anden alarm, når vandstanden overstiger 15% af lastrummets middeldybde; og
3.2 monteres i den agterste del af lastrummet, eller i den laveste del af lastrummet, hvis bunden ikke er parallel med konstruktionsvandlinjen. Hvor spanter eller delvis vandtætte skotter er monteret over bunden af lastrummet, kan Søfartsstyrelsen kræve yderlige vandstandsdetektorer.
Regel 15 Forhindring og kontrol af vandindtrængning mv.
1 Åbninger i yderklædningen under fribordsdækket skal holdes permanent lukkede til søs.
2 Uanset kravene i stk. 3 kan Søfartsstyrelsen give tilladelse til, at særlige døre kan åbnes, hvis fartøjets fører skønner, at det er nødvendigt for driften af fartøjet og under forudsætning af, at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes.
3 Vandtætte døre der er monteret internt for at inddele store lastrum skal lukkes, før rejsen påbegyndes, og skal holdes lukket i søen; tidspunkterne for åbning af disse døre i havn og lukning af dem før afsejling skal indføres i skibsdagbogen.
4 Brug af adgangsdøre og lugedæksler, der skal sikre vandtætheden af indre åbninger, skal autoriseres af den vagthavende officer.
Afsnit I B Fribordsmæssige forhold og lastelinier
Regel 16 Fribordsmæssige forhold
1 Lastfartøjer omfattet af dette afsnit skal opretholde et sikkerhedsniveau, som tilfredsstiller kriterierne i lasteliniekonventionen.
2 Fribord tildeles ud fra lasteliniekonventionens kriterier, under hensynstagen til fartøjets skrogstyrke, stabilitet, flydeevne og fartsområde.
3 Fribord fastsættes ud fra et tabelfribord på 200 mm og korrigeres med de relevante parametre i lasteliniekonventionen. Hvor parameterværdier ikke umiddelbart kan udledes af lasteliniekonventionen, anvendes værdier, som benyttes for fartøjer med en længde på 24 m.
4 Fribord som fastsat efter stk. 2 og stk. 3 må normalt ikke være mindre end 150 mm, dog kan der under særlige forhold og med hensyn til årstid og rejsens varighed tillades et mindre fribord, men dette må aldrig være mindre end 50 mm (jævnfør lasteliniekonventionens regel 40).
Regel 17 Fritagelser
1 Foruden de i lasteliniekonventionens artikel 6 nævnte muligheder for fritagelser kan Søfartsstyrelsen tillade afvigelse fra bestemmelser i dette afsnit, hvis det for det enkelte fartøj gælder, at det tildelte fartsområde sammen med eventuelle andre operative begrænsninger medfører, at sejlads alene kan foregå under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af bestemmelserne vil være urimelig eller unødvendig.
2 Sådanne afvigelser må ikke medføre lempelser i forhold til tilsvarende bestemmelser i kapitel II, afsnit I, og kapitel III om vejrtæthed og fribordsforhold for lastfartøjer med en længde under 15 m.
Regel 18 Beskyttelse for besætningen
1 Foranstaltninger til beskyttelse for besætningen, som angivet i lasteliniekonventionens regel 25(4) og i regel 26(2) og (3) skal udføres i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs regler, samt IACS fortolkninger og retningslinier.
Regel 19 Mærkning
1 Der påmærkes dækslinie og lasteliniemærke som angivet i lasteliniekonventionen, men uden bogstaverne D-L. For små fartøjer kan lasteliniemærket udføres med en mindre diameter, dog ikke mindre end 200 mm i udvendig diameter.
2 For- og agterstævn forsynes med dybgangsmærker i decimeter på begge sider. Mærkerne placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.
Regel 20 Syn og certifikater
1 De fribordsmæssige forhold synes i forbindelse med de i kapitel I, regel 5, nævnte syn af lastskibe
2 Minimumsfribordet angives på det i kapitel I, regel 8, nævnte nationale sikkerhedscertifikat for lastfartøjer.
KAPITEL III
Stabilitet og sødygtighed
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2 Særlige krav til sandpumpere
1 Sandpumpere skal opfylde stabilitetskriterierne i regel 2 i de almindelige lastekonditioner samt endvidere i følgende særlige lastekonditioner:
1.1 Let skib med stores og 10% bunker.
1.2 100% bunker, ingen last.
1.3 10% bunker, vand i lastkasse til bredeste sted.
1.4 10% bunker, vand til overkant lastkasse.
1.5 10% bunker, 1/3 sandlast, vand til overkant lastkasse.
1.6 10% bunker, 2/3 sandlast, vand til overkant lastkasse.
1.7 10% bunker, lastkasse fyldt med sand.
1.8 70% bunker, lastkasse fyldt med sand.
1.9 I .3, .4, .5, og .6 regnes med fri overfladevirkning fra vandet i lastkassen.
2 Ved uddybningsarbejde, hvor f.eks. mudder forekommer, skal der regnes med fuld fri overfladeeffekt fra lasten. Vægtfylden for mudder eller lignende sættes til 1,5.
3 For sandpumpere skal stabilitetsoplysningerne gøre føreren opmærksom på, at sandlast ved sejlads i uroligt vejr skal være lænset ved bundsugning.
Regel 3 Havarikontrolplaner
1 Til vejledning for den vagthavende officer skal der til stadighed være anbragt planer, der tydeligt viser de vandtætte rums begrænsninger, åbningerne deri med lukkemidler og placeringen af eventuelle kontroller. Disse informationer skal endvidere fremgå af fartøjets stabilitetsoplysninger.
2 Hvor det er tilladt at vandtætte døre forbliver åbne under sejladsen skal disse tydeligt indikeres i fartøjets stabilitetsoplysninger.
3 Generelle forholdsregler skal bestå af en fortegnelse over udstyr, betingelser og operationelle procedurer, der af Søfartsstyrelsen anses for at være nødvendige for at opretholde fartøjets vandtætte integritet under normal drift.
4 Særlige forholdsregler skal bestå af en liste over handlinger (f.eks. lukning, sikring af last, undersøgelse af alarmer, m.v.), der af Søfartsstyrelsen anses for at være af afgørende betydning for fartøjets, passagerernes og besætningens overlevelse.
KAPITEL IV
Maskineri og elektriske installationer
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2 Generelt
1 Propellerakselsystemer og rorsystemer skal dimensioneres i henhold til et anerkendt klassifikationsselskabs regler.
2 Der skal forefindes drænbakke omkring fylderør.
3 Der skal forefindes filtre, vandudskillere med reserve i brændselsoliesystemet således at motorens drift kan opretholdes.
4 Der skal forefindes mindst 2 maskindrevene lænsepumper. Der skal forefindes nødlænsning direkte fra maskinrummet.
5 Der skal forefindes instruktion om nødstyring på broen og i styremakinrummet.
6 Der skal forefindes mindst 2 søfiltre, således at det er muligt at opretholde driften.
7 Andre elektriske fordelingssystemer accepteres hvis de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler
8 Ubemandede maskinrum skal udføres i henhold til et anerkendt klassifikationsselskabs regler.
9 Den elektriske nødenergikilde skal have kapacitet til at forsyne de i kapitel IV, regel 12.2 nævnte genstande i en periode på mindst 12 timer. I fartøjer med reduceret fartsområder kan mindre kapacitet accepteres.
KAPITEL V
Brandsikring, opdagelse af brand og brandslukning
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
3 Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse for tankskibe. Tankskibe skal opfylde bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B.
4 Såfremt et lastfartøj i sin udformning eller anvendelse afviger fra de principper, der er lagt til grund for udarbejdelsen af dette regelværk, kan Søfartsstyrelsen betinge udstedelsen af en fartstilladelse af, at fartøjet helt eller delvis lever op til de regler, som gælder for lastskibe i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel II-2.
Regel 2 Konstruktiv brandsikring
1 I maskinrum skal skotter, dæk og skibssider til 300 mm under mindste dybgang brandisoleres svarende til klasse A-30.
1.1 I fartøjer af stål skal brandisoleringen udføres med isoleringsmaterialer dokumenteret som typegodkendt for anvendelse til stål konstruktioner. Typegodkendelse i form af ratmærket udstyr accepteres umiddelbart.
1.2 I fartøjer af aluminium skal brandisoleringen udføres med isoleringsmaterialer dokumenteret som typegodkendt for anvendelse til aluminiums konstruktioner. Typegodkendelse i form af ratmærket udstyr accepteres umiddelbart.
1.3 I fartøjer af brændbart materiale skal brandisoleringen udføres med isoleringsmaterialer dokumenteret som typegodkendt for anvendelse til konstruktioner af pågældende materiale.
1.3.1 Såfremt der ikke forefindes dokumenterede isoleringsmaterialer, kan Søfartsstyrelsen acceptere, at brandisoleringen udføres med isoleringsmaterialer dokumenteret som typegodkendt for henholdsvis stål eller aluminiums konstruktioner. I så fald skal skotter, dæk og skibssider til 300 mm under mindste dybgang brandisoleres svarende til klasse A-60.
2 Antallet af skylights, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene til aftræksventilation og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift.
2.1 Åbninger i maskinrums begrænsninger må ikke indeholde glaspartier.
2.2 Døre til maskinrum skal være selvlukkende klasse »A« døre.
3 Kabyssen skal være indskottet med ikke-brændbare skotter og lofter svarende til klasse B-15.
4 Alle isoleringsmaterialer skal være ikke-brændbare.
5 Anvendelsen af brændbare materialer skal begrænses mest muligt i alle apteringsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum.
6 Hvor der igennem klasse »A«- eller »B«-inddelinger er ført kabler, rør, kanaler og lignende, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes.
7 Fartøjer, der regelmæssigt befordrer indtil 12 passagerer, skal være udført af stål eller tilsvarende.
7.1 Søfartsstyrelsen kan tillade anvendelse af andre egnede materialer, når forholdene under hensyntagen til de for det enkelte fartøj foreliggende særlige omstændigheder i øvrigt måtte tilsige dette.
8 Installation af et åbent sprinkleranlæg i apteringen kan ækvivalere til kravet om, at fartøjet skal være udført i stål eller tilsvarende. Et åbent sprinkleranlæg kan være et manuelt betjent sprinkleranlæg med åbne dyser fast tilsluttet skibets brandledning, hvis brandpumpernes kapacitet er tilstrækkelig til både at yde vand til sprinkleranlægget og brandhydranterne samtidigt.
8.1 Forhold vedrørende overflader med lav flammespredningsevne skal være i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
8.2 Forhold vedrørende nederste lag dæksbelægning skal være i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
8.3 Forhold vedrørende maling, lakker og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader skal være i overensstemmelse med »Fire Test Procedures Code«.
9 Der skal forefindes mindst 2 brandudrustninger hvis minimum besætningningsfastsættelsen er på 3 eller flere personer.
10 Der skal forefindes mindst 2 fastanbragte brandpumper, hvoraf den ene skal være uafhængig af maskinrummet.
11 Hvis skibet skal transportere farligt gods skal det opfylde kravene i afsnit G, kapitel II-2 i Søfartsstyrelsens Meddelelser B.
12 Installationer med flaskegas accepteres ikke.
KAPITEL VI
Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed mv.)
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
KAPITEL VII
Redningsmidler og -arrangementer
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2
1 Redningsdragter
1.1 Der skal forefindes godkendte redningsdragter om bord til alle.
1.2 Redningsdragter skal anbringes i nærheden af redningsmidlerne og så vidt muligt således, at de er tilgængelige fra frit dæk. Redningsdragter må ikke opbevares på kamrene.
2 Redningskranse
2.1 Lastfartøjer med en længde på 15 m og derover skal medføre 3 godkendte redningskranse. Den ene redningskrans skal være forsynet med godkendt flydende selvvirkende røgsignal med elektrisk lys og skal være placeret, så den let kan udløses fra broen. De to andre redningskranse skal være udstyret med en line på mindst 27,5 m, der kan flyde på vandet. Den ene redningskrans med line skal være placeret forude i skibet og den anden skal være placeret så langt agter som muligt.
3 Redningsflåder
3.1 Lastfartøjer med en længde på 15 m og derover skal medføre mindst 2 SOLAS godkendte redningsflåder med en samlet kapacitet til at optage minimum 200% af alle personer om bord. Flåderne skal så vidt muligt placeres med mindst en flåde med kapacitet til at optage alle personer om bord på hver side af skibet.
4 Pyroteknik
4.1 Lastfartøjer med en længde på 15 m og derover skal medføre mindst 6 godkendte faldskærmssignaler, der udsender rødt lys.
5 Evakueringstræning og øvelser
5.1 I lastskibe med en længde på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover skal det ugentligt checkes, at alt rednings- og brandslukningsudstyr forefindes om bord på de positioner, som er angivet i brand og sikkerhedsplanen. Oplysning om ugentlige eftersyn registreres i skibets bilagsmappe eller andet egnet styringssystem.
6 Der skal etableres et arrangement, der sikrer, at overbordfaldne personer kan reddes om bord. Dette arrangement skal også være funktionsdygtigt såfremt lastfartøjets arbejdsopgaver begrænser dets manøvreevne, så lastfartøjet ikke er i stand til at manøvrere hen til den overbordfaldne straks efter MOB-situationen er erkendt.
KAPITEL VIII
Foranstaltninger i nødsituationer, mønstringer og øvelser
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2
1 I lastskibe med en længde på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover skal det ugentligt checkes at alt rednings- og brandslukningsudstyr forefindes om bord på de positioner som er angivet i brand og sikkerhedsplanen. Oplysning om ugentlige eftersyn registreres i skibets bilagsmappe eller andet egnet styringssystem.
KAPITEL IX
Radiokommunikation
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 1 Radioudrustning
1 Fartøjer med en længde på 15 m eller derover eller dimensionstal på 100 eller derover skal være udrustet med radioudstyr, som det fremgår af nedennævnte tabel:
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
KAPITEL X
Sejladsens betryggelse
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
Regel 2 Navigationsudrustning
1 Ved »godkendt udstyr« i henhold til forskrifterne i dette kapitel forstås udstyr, som opfylder de af Organisationen fastlagte funktionsstandarder.
2 Alle skibe skal være udstyret med et pejlediopter og der skal forefindes midler til at på et hvert tidspunkt at korrigere kurser og pejlinger til sande.
3 Alle skibe med en BT over 150 skal have en godkendt radarreflektor.
4 Alle skibe med en BT over 300 skal være udstyret med Automatisk Identifikations System klasse A.
5Alle skibe skal udstyres med en brovagtalarm, der som et minimum opfylder de tekniske og operationelle krav i IMO´s funktionsstandarder. I skibe med selvstyrer eler rutekontrolsystem skal brovagtalarmen være tilsluttet, når dette udstyr anvendes. I skibe uden selvstyrer eller rutekontrolsystem skal brovagtalarmen være tilsluttet, når skibet befinder sig udenfor havn eller beskyttet ankerplads.
6Alle skibe være udstyret med et sæt fastmonterede elektriske reservelanterner for de top, side, agterlys, som er foreskrevet i de internationale søvejsregler for den pågældende skibstype.
Regel 3 International Signalbog og IAMSAR manual
1Alle skibe med en længde på 15 meter og derover skal være udstyret emed den internationale Signalbog, som den måtte blive ændret af Organisationen.
2Alle skibe med fartstilladelsetil områder udover F3 skal være udstyret med en kopi af IMO´s Maritime udtryk.
3Alle skibe med fartstilladelser udover F3 skal medføre en opdateret udgave af bind III af ”The international Aeronautical Maritime Search and Rescue (IAMSAR manual).
Regel 4 Elektromagnetisk forenlighed
1 Administrationer skal sikre sig, at at alt elektronisk udstyr på broen eller i nærheden af broen på skibe konstrueret efter den 1. juli 2014 bliver testet for elektromagnetisk forenlighed under hensyntagen til de anbefalinger, der er vedtaget af Organisationen.
2 Elektrisk og elektronisk udstyr skal installeres således, at elektronisk interferens ikke hindrer navigationssystemer i at virke effektivt.
3 Transportabelt elektrisk og elektronisk udstyr må ikke anvendes på broen, hvis det kan hindre navigatonssystemer og udstyr i at virke effektivt.
KAPITEL XII
Opholdsrum
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse i fuld omfang og erstatter hele kapitel XII på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
3 Eksisterende skibe skal i det omfang, det skønnes rimeligt under hensyn til deres indretning, bringes til at opfylde dette kapitels bestemmelser, når de underkastes større ombygninger eller der foretages konstruktionsændringer, som medfører væsentlige ændringer i størrelsen af skibsmandskabet.
Opholdsrum m.v.
Regel 1 Definitioner
Medmindre andet er angivet i specifikke bestemmelser har nedenstående udtryk i dette kapitel følgende betydning:
1»Nyt skib«: Skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den dato, denne konvention er trådt i kraft den 20. august 2013 (MLC 2006’s ikrafttræden).
2»Eksisterende skib«: Skibe, der er ikke er et »Nyt skib«,
3»Skib«: Et skib, med undtagelse af skibe, der udelukkende anvendes i indre farvande eller farvande inden for eller umiddelbar nærhed af beskyttede farvande eller områder, for hvilke havnereglementer gælder,
4»Søgående skib«: Et skib, hvis fartsområde ikke er begrænset til havneområder,
5»Søfarende«: Indbefatter i dette kapitel enhver person, inkl. skibsføreren der, uanset i hvilken stilling, er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib.
6»Officer«: Et besætningsmedlem - ud over skibsføreren - som er udpeget til denne funktion i henhold til national lovgivning eller nationale regler, eller som, såfremt en sådan udpegelse ikke har fundet sted, er udpeget til denne funktion i henhold til en overenskomst eller sædvane.
7»Voksen person«: En person, der er fyldt 18 år.
8»Opholdsrum«: De til brug for de søfarende og passagererne bestemte soverum, spiserum, toiletrum og baderum, sygerum (hospital), fritidsrum, kontorer m.v. samt gange i mandskabsaptering.
9»Baderum«: Rum, hvori det ikke indgår toiletfaciliteter, men hvor der forefindes badefaciliteter.
10»Toiletrum«: Rum, hvori det ikke indgår badefaciliteter, men hvor der er opstillet toilet.
11»Tropisk klima«: Området mellem 30ºN og 30ºS.
12»Havneområde«: Et område, som ikke er et havområde, og som strækker sig ud til de fjernest beliggende faste anlægsdele, som udgør en integreret del af havnen, eller til grænser defineret ud fra naturlige geografiske karakteristika, som beskytter en flodmunding eller et lignende afskærmet område.
13»Skibe til særlige formål«: IMO’s kode for Skibe til Særlige formål (SPS koden, MSC266(84)).
Regel 2 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse i fuldt omfang og erstatter hele kapitel XII på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
2 Eksisterende lastfartøjer med en længde på eller over 15 m, men under 24 m, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser.
3 Eksisterende skibe skal i det omfang, det skønnes rimeligt under hensyn til deres indretning, bringes til at opfylde dette kapitels bestemmelser, når de underkastes større ombygninger eller der foretages konstruktionsændringer, som medfører væsentlige ændringer i størrelsen af skibsmandskabet.
Regel 3 Dispensation og ækvivalens
1Evt. fritagelse for kravene i dette kapitel må kun finde sted, hvis dette udtrykkeligt er tilladt i dette kapitel og kun i forbindelse med særlige omstændigheder, hvor væsentlige forhold berettiger sådanne fritagelser og under forudsætning af, at de beskytter de søfarendes sundhed og sikkerhed.
2Søfartsstyrelsen kan efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende undtage skibe med en bruttotonnage på under 200, hvor dette er rimeligt, idet der skal tages hensyn til skibets størrelse og det antal personer, der er om bord i relation til kravene i nedenstående bestemmelser i dette kapitel.
2(a)Luftconditionering (regel 6).
2(b)Særlige sanitære faciliteter (regel 12.2 og 12.3).
2(c)Vaskerifaciliteter (regel 15).
2(d)Dørkareal i soverum til søfarende med en køje (regel 9.3.1).
2(e)Følgende punkter kun vedrørende dørkareal (regel 9.3.3, 9.3.4, 9.3.5 og 9.3.6).
3I skibe, hvor der er behov for uden diskriminering at tage hensyn til søfarende med forskellige og særegne religiøse og sociale skikke, kan Søfartsstyrelsen efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende tillade rimelige afvigelser fra dette kapitel på den betingelse, at resultatet af disse afvigelser ikke er overordnede faciliteter, der er mindre favorable end dem, der ville være resultatet af anvendelsen af denne norm.
Afsnit II Skibsmandskabets opholdsrum
Regel 4 Anbringelse, bygning og indretning af opholdsrum
1Beliggenhed, adgangsforhold, konstruktion og anbringelse i forhold til andre rum skal være således, at der opnås betryggende sikkerhed, beskyttelse imod vejr og sø, isolation mod varme, kulde og støj1) - og luftforurening fra andre rum.
2Soverum skal være placeret midtskibs eller agter over lastelinjen eller øverste lastevandlinie på skibe, der ikke er forsynet med lasteliniemærker. Soverum kan i særlige tilfælde, hvor skibets størrelse, type eller fart gør enhver anden placering uigennemførlig, være placeret i den forreste del af skibet, men under ingen omstændigheder foran kollisionsskottet, og ikke under gange, hvor der jævnligt foregår arbejde, der forårsager generende støj.
3Opholdsrum skal anbringes, så langt det skønnes rimeligt, fra rum, hvori der forekommer væsentlig støj, såsom rum for fremdrivningsmaskineri, hjælpemaskineri, styremaskineri og dæksmaskineri, og fra rum, hvori der kan opstå stærk varme eller kulde, og må ikke være anbragt direkte over skruen.
4Ved passagerskibe og i skibe til særlige formål, der er konstrueret i overensstemmelse med SPS kode og senere udgaver kan Søfartsstyrelsen, såfremt der træffes tilfredsstillende foranstaltninger vedrørende lys og ventilation, tillade, at soverum delvist placeres under lastelinjen, men de må ikke under nogen omstændigheder placeres umiddelbart under arbejdspassager. I nye ro-ro passagerskibe må passagerkabiner ikke placeres under ro-ro dækket (skotdækket). Der henvises endvidere til kravene vedrørende evakuering i Med. B., kapitel II-2, regel 13, (Flugtveje/udgangsveje).
5Der må ikke være direkte åbninger ind til soverum fra last- og maskinområder og fra rum, hvori der kan opstå stærk varme eller kulde eller fra kabysser, lagerrum, tørrerum, kædekasse, lamperum, rum til opbevaring af maling, storesrum, tørrerum, vaskerum og sanitære fællesområder (toiletrum og baderum) bestemt for mere end 2 personer. Den del af et skot, der adskiller disse steder fra soverum og udvendige skotter, skal være effektivt konstrueret af stål eller et andet godkendt materiale og være vand og lufttæt, desuden skal de være fyldestgørende isoleret såvel mod støj som mod varme og kulde.
6Fra kabys og spiserum må der ikke være direkte adgang til toiletrum og baderum.
7Hoveddamprør og spildedampledninger til spil og lignende maskineri må ikke være ført gennem opholdsrum eller gennem gange, der fører til opholdsrum.
Regel 5 Regler for opholdsrum
Regel 5.1 Højde i opholdsrum
1Der skal være tilstrækkelig fri højde i alle opholdsrum og gange til søfarende. Den minimale tilladte frie højde må i opholdsrum til søfarende, hvor fuld og fri bevægelighed er nødvendig, ikke være under 203 cm.
2Søfartsstyrelsen kan tillade begrænset nedsættelse af den frie højde på et sted eller en del af et sted i sådanne opholdsrum, hvis myndigheden finder det godtgjort, at en sådan nedsættelse:
2(a)er rimelig,
2(b)ikke vil medføre gener for de søfarende.
Regel 5.2 Isolering af opholdsrum
1Opholdsrummene skal være isoleret i tilstrækkelig grad for at forhindre kondensvand eller overophedning.
2Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, skal være isoleret mod varmetransmission fra maskincasing, kabysrum og andre rum, hvori der kan opstå varme, samt mod varmetransmission fra damp- og varmtvandsledninger og mod påvirkning fra rum, der nedkøles.
Regel 5.3 Materialer
1De materialer, der anvendes til konstruktion af lofter, indvendige skotter, paneler og plader, skal være egnede til formålet og hjælpe med at sikre et sundt miljø, skal være af godkendt, lydisolerende materiale, der ikke medfører risiko for utøj, og med en overflade, der er let at renholde.
1(a)Såfremt de er malede, være holdt i lyse farver med en holdbar overflade og skal fornys eller repareres, når det er nødvendigt. Rør, kabler og kanaler skal så vidt muligt være afdækket med garneringsplader.
2Høvlede og pløjede brædder eller enhver anden slags konstruktion, der kan medføre risiko for utøj, må ikke benyttes.
3I alle opholdsrum skal dørken være af godkendt materiale og konstruktion, og overfladen skal være uigennemtrængelig for fugtighed og let at renholde.
4Overgang mellem skot/vægbeklædning og dørk skal være uden sprækker.
5Der skal være korrekt belysning og tilstrækkeligt afløb, (dræn) for vand fra både kondens og brandslukning. I gange og større rum skal vand fra brandslukning hurtigt kunne ledes bort.
Regel 5.4 Gange, trapper og døre
1Bredden af gange, der tjener til adgang til opholdsrum, må i almindelighed ikke være mindre end 90 cm, målt mellem begrænsningsskotterne.
2Trapper skal i almindelighed have en bredde på mindst 80 cm mellem begrænsningsskotterne og have en passende stigning samt mindst på den ene side være forsynet med håndlister.
3Brandskabe, ventilationskanaler, kabelbaner og lignende kan tillades anbragt på begrænsningsskotterne i gange og trapper, når det skønnes, at de ikke vil medføre ulemper for passagen. Der må dog intet sted være mindre end 60 cm fri passage.
4I korte, lukkede gange og tilhørende trapper, der normalt kun benyttes af 1 eller 2 personer, kan bredden tillades reduceret, idet den dog ikke må være mindre end 60 cm.
5Døre, der giver adgang til fælles opholdsrum, trapper og lignende, skal i almindelighed have en bredde, der ikke er mindre end 90 cm på passagerskibe og 80 cm på lastskibe, målt som lysningsmål i karmen.
5(a)Døre, der giver adgang til kamre og lignende, skal i almindelighed ikke have en bredde, der er mindre end 75 cm målt som lysningsmål i karmen.
5(b)Døre til enkeltmandskamre eller døre, der normalt kun skal benyttes af en person, skal i almindelighed have en dørbredde på 70 cm.
5(c)Døre, der giver adgang til toiletter eller baderum og lignende, skal i almindelighed ikke have en bredde, der er mindre end 60 cm.
6På skibe med en bruttotonnage under 500 og skibe til særlige formål kan Søfartsstyrelsen under hensyntagen til pladsforholdene om bord acceptere afvigelser fra denne regel, dog normalt ikke døråbninger under 60 cm.
7Højden i døråbningen skal mindst være 1,88 m over dæksbelægningen.
Regel 5.5 Udgangsforhold
1Der skal på hver etage fra hvert større rum eller gruppe af rum være 2 udgangsmuligheder placeret så langt fra hinanden som muligt. Fra hvert apteringsafsnit skal der være mindst 2 udgange.
2Udgangene skal yderligere placeres således, at en brand på en etage ikke kan spærre personer inde på en anden etage.
3Den ene af udgangene kan være en nødudgang gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav:
3(a)En luge eller dør til frit dæk skal have en fri lysning på minimum 0,60 x 0,60 m.
3(b)Lugen eller døren skal indefra kunne åbnes direkte uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal lugen eller døren ligeledes kunne åbnes direkte, dog er det tilladt, at håndtag eller anden indretning er aftagelig og placeret på et centralt sted, f.eks. på broen. Lugen eller døren må ikke være forsynet med hængelåsbeslag.
3(c)Et koøje eller vindue, der benyttes til nødudgang, skal have en minimum lysning på 0,60 m i diameter for koøjer og 0,60 m på den smalle led for vinduer.
3(d)Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem separate rum (styremaskinrum, andre kamre eller lignende), må døre til sådanne rum ikke aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen.
3(e)Der skal monteres de nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen gennem nødudgangen.
3(f)Der skal på passende steder, f.eks. døre, sparkelemme, ved vinduer/koøjer m.v. påmærkes med piktogram for nødudgang i henhold til Meddelelser A fra Søfartsstyrelsen kapitel 8, afsnit A.
Regel 6 Ventilation, luftkonditionering og varme
Regel 6.1 Ventilation
1Opholdsrum og gange, der fører til andre opholdsrum, samt arbejdsrum, hvor mandskabet skal udføre arbejde længere tid ad gangen, f.eks. radiorum og maskinmanøvrerum, skal være ventileret således, at der under alle forhold sikres et tilstrækkeligt luftskifte, når døre, koøjer, skylighter og lignende er lukkede. Det samme gælder navigeringsrum.
2Såfremt luftskiftet udelukkende sker ved naturlig ventilation, skal til- og afgangsåbningerne have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 cm2for hver person, rummet er bestemt for.
3På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal ventilationen være mekanisk, og luftskiftet skal opfylde følgende krav:
3(a)Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigeringsrum og lignende arbejdsrum skal ske ved indblæsning af luft, svarende til 6 luftskifter i timen.
3(b)Luftafgangen kan ske via ventilationsrist i døre til gange, der er forsynet med returluftkanal eller direkte til fri luft.
3(c)Recirkulation af indtil 50% af lufttilførslen kan tillades, forudsat at toilet og baderum er forsynet med særskilt mekanisk udsugning. Frisklufttilførslen til soverum skal dog være mindst 30 kubikmeter pr. time pr. person, som rummet er bestemt for.
3(d)Indblæsningsåbningerne skal anbringes på hensigtsmæssig måde i forhold til rummenes indretning og må ikke give anledning til generende træk over en køje.
4På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal toilet- og baderum ventileres ved et særskilt udsugningssystem direkte til fri luft. Udsugningssystemet skal være dimensioneret til 10 luftskifter i timen. Lufttilgangen til toilet- og baderum med adgang fra et tilstødende soverum kan ske gennem døren fra dette.
4(a)Et system med fælles udsugning fra opholdsrum og toiletrum, hvor luften går til det fri gennem en varmeveksler, kan accepteres, hvis det kan dokumenteres, at ventilationen med fælles kanal og varmeveksler uden genbrug af luft er ækvivalent til separat udsugning.
5Kabyssen skal ventileres ved et særskilt udsugningssystem. Der skal over komfuret være anbragt en emhætte med aftræksrør til det fri.
6Ventilationssystemet skal være i stadig funktion under skibets drift. Opretholdelse af den mekaniske ventilation skal sikres ved fornødne reservedele2) eller på anden tilfredsstillende måde.
7 I sygerum og særlige omklædningsrum i skibe, der transporterer farlige stoffer, skal ventilationen være udført således, at luft derfra ikke kan trænge ud i andre opholdsrum. Recirkulation af luft fra sygerum er ikke tilladt. Døre til gange, der fører til andre opholdsrum, må ikke være forsynet med ventilationsåbning, og eventuel ventilationskanal skal være forsynet med kontraklap, eller der skal være truffet anden foranstaltning for at sikre, at luften ikke trænger ud i den øvrige aptering.
Regel 6.2 Luftkonditioneringsanlæg
1Skibe, der regelmæssigt er beskæftiget i fart mellem 30°N og 30°S, skal være udstyret med luftkonditionering i soverum, dagrum, sygerum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigeringsrum inklusiv styrehuset samt maskinmanøvrerum.
2Luftkonditioneringsanlægget kan være et centralanlæg eller bestå af særskilte enheder og skal være således konstrueret, at det ved 35°C og 70% relativ fugtighed ude kan opretholde 29°C og ca. 50% relativ fugtighed inde. Der må ikke benyttes mere end 50% returluft.
3Anlæggets kølemaskineri og luftkølere skal desuden være dimensionerede til ved 28°C og 80% relativ fugtighed ude at opretholde 24°C og ca. 50% relativ fugtighed inde. Disse konditioner skal kunne opnås med de i regel 7.1.3 nævnte friskluftmængder.
4Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer.
5Opretholdelse af luftkonditioneringen skal sikres ved fornødne reservedele2)eller på anden tilfredsstillende måde.
Regel 6.3 - Opvarmning
1Der skal i alle skibe være sørget for tilstrækkelig varme for opholdsrummene gennem et egnet varmesystem bortset fra på skibe, der udelukkende sejler i tropiske klimaer.
2Det system, der opvarmer de søfarendes opholdsrum skal være i drift hele tiden, når søfarende lever og arbejder om bord, og forholdene gør dette nødvendigt. Kapaciteten skal være tilstrækkelig til, at der under alle forhold kan opretholdes en rumtemperatur på mindst 20°C.
3På alle skibe, hvor der kræves et varmesystem, bør opvarmningen ske ved hjælp af varmt vand, varm luft, elektricitet, damp eller tilsvarende. Inden for opholdsområder bør damp imidlertid ikke anvendes som medium til varmeoverførsel.
4Radiatorer og andre varmeapparater skal placeres, og om nødvendigt afskærmes, med henblik på at undgå risiko for brand, fare og ubehag for beboerne.
5Elektriske ovne og gas varmeovne skal være af godkendt type.3)
Regel 7 Moskitonet
1Skibe, der regelmæssigt anløber moskitoplagede havne, skal der træffes foranstaltninger til at beskytte opholdsrummene mod indtrængen af moskitoer ved anbringelse af passende net for koøjer, ventilatorer og døre til det fri.
2Skibe, der er forsynet med luftkonditioneringsanlæg, der opfylder kravene til et sådant anlæg, er fritaget for at opfylde krav om moskitonet.
Regel 8 Belysning
1Opholdsrum skal være forsvarligt oplyst.
2Soverum, dagrum, spiserum, fritidsrum og sygerum skal være oplyst ved dagslys. Dette gælder dog ikke for hobbyrum og lignende rum. Tilgangen af dagslys skal være således, at det er muligt i klart vejr at læse almindelig avistryk overalt i rummet, hvor man normalt opholder sig. I passagerskibe kan dog tillades særlige indretninger.
3I alle skibe skal opholdsrum være forsynet med elektrisk belysning, der skal være anbragt således, at det giver det størst mulige udbytte til de personer, der opholder sig i rummet.
4I soverum skal der være en elektrisk læselampe ved hovedenden af hver køje.
5Som retningslinjer for hvilken belysningsstyrke, der må anses for passende for den kunstige belysning, fastsættes følgende:
5(a)Soverum og særskilte dagrum:
5(a)1Almen belysning 50 lux
5(a)2Belysning ved borde, hvor læsning og skrivning finder sted 200 lux
5(b)Spiserum og fritidsrum:
5(b)1Almen belysning 50 lux
5(b)2Belysning på spiseborde 150 lux
5(b)3Belysning på borde, hvor læsning og skrivning, spil m.v. finder sted, 200 lux
5(c)Baderum og toiletter:
5(c)1Almen belysning 50 lux
5(c)2Ved spejle 200 lux
5(d)Gange og trapper:
5(d)1Almen belysning50 lux
For andre ikke nævnte rum og som ækvivalens til ovennævnte belysningsstyrker kan anvendes de af Dansk Standard4) anbefalede belysningsstyrker.
5(e)Almen belysning måles i vandret plan 0,85 m over dørk.
Regel 9 Indretning m.m. af soverum
Regel 9.1 Soverum
1Hvis der kræves mulighed for at sove om bord på skibe, gælder følgende krav til soverum:
1(a)I skibe, der ikke er passagerskibe, skal der være et særskilt soverum til hver voksen søfarende.
1(a)1I skibe til særlige formål, kan Søfartsstyrelsen, efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende, tillade 2 personer i hvert soverum, idet der skal tages hensyn til skibets størrelse og det antal personer, der er om bord.
1(b)Hver af officererne skal have eget soverum.
1(c)Der skal være separate soverum til mænd og kvinder.
1(d)Antallet af personer i et soverum må i lastskibe ikke overstige 2 og i passagerskibe 3.
1(e)Ethvert soverum skal have en tilstrækkelig størrelse og skal være således indrettet og udstyret til at sikre rimelig komfort og fremme ryddelighed.
1(f)De søfarendes soverum skal, hvis der er mere end 1 person i et soverum, så vidt muligt arrangeres således, at vagter er adskilt, og således at en søfarende, der arbejder om dagen, ikke deler rum med folk, der har vagt udenfor normalt dagskifte (således at man undgår samsovning).
1(g)Udgange til åbent dæk skal være velbeskyttede, og i skibe med en bruttotonnage på 100 eller derover må der ikke fra soverum udelukkende være udgang til åbent dæk.
1(h)Ethvert soverum skal udvendigt ved døren på en tydelig måde være påmærket
1(h)(i)det antal personer, hvortil det er beregnet og godkendt og
1(h)(ii)være angivet med hvem rummet er bestemt til.
Regel 9.2 Køjer
1Der skal under alle omstændigheder være en særskilt køje til hver søfarende.
2En køjes indvendige minimums mål skal være mindst 198 cm x 80 cm.
3Køjer må ikke anbringes umiddelbart ved siden af hinanden.
4Flere end 2 køjer må ikke anbringes over hinanden. Afstanden mellem køjebundene indbyrdes, såvel som mellem øverste køjebund og undersiden af loftsbeklædningen, må ikke være mindre end 0,75 m. Køjens bund skal være mindst 0,30 m over dørken.
5Køjer må så vidt muligt ikke anbringes langs skibssiden. Hvor dette undtagelsesvis er nødvendigt, må der kun anbringes en enkelt køje, såfremt der findes koøje over køjen.
6Køjerne skal være fremstillet af træ eller andet materiale, der skal være hårdt, glat, korrosionsfrit og ikke medfører risiko for utøj. Såfremt der anvendes rør, skal disse være fuldstændig lukkede, således at de ikke kan give ophold for utøj.
7Køjerne skal være forsynet med springmadrasser eller fjederbund og madrasser af almindelig anerkendt type. Madrasserne må ikke indeholde materiale, hvori utøj kan opholde sig.
8Hvis en køje er placeret over en anden køje, skal der være monteret en støvtæt bund under overkøjens nederste madras eller fjederbund.
Regel 9.3 Dørkareal
Enmandskammer
1I soverum til søfarende med en køje må dørkarealet ikke være under:
1(a)4,5 m2i skibe med en bruttotonnage under 3.000,
1(b)5,5 m2i skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller mere, men under 10.000,
2Søfartsstyrelsen kan imidlertid tillade et mindre dørkareal med henblik på at fremskaffe enkeltmandskamre på skibe med en bruttotonnage under 3.000, passagerskibe og skibe til særlige formål.
3I skibe med en bruttotonnage på under 3.000, bortset fra passagerskibe og skibe til særlige formål, må soverum maksimalt bebos af to søfarende, idet gulvarealet i sådanne soverum ikke må være under 7 m2, dog med reference til regel 9.1.1(a).
Soverum til søfarende der ikke udfører opgaver som skibsofficer
4På passagerskibe og skibe til særlige formål må gulvarealet i soverum til søfarende, der ikke udfører opgaver som skibsofficerer, ikke være mindre end:
4(a) 7,5 m2i rum, der bebos af 2 personer,
4(b)11,5 m2i rum, der bebos af 3 personer,
Soverum uden privat dagrum til søfarende der udfører opgaver som skibsofficer
5På skibe (der ikke er passagerskibe og skibe til særlige formål), må dørkarealet pr. person i soverum til søfarende, der udfører opgaver som skibsofficer, og hvor der ikke findes en privat dagrum, ikke være under:
5(a)7,5 m2i skibe med en bruttotonnage på under 3.000,
5(b)8,5 m2i skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller derover, men under 10.000,
6På passagerskibe og skibe til særlige formål skal søfarende, der udfører opgaver som skibsofficer, hvor der ikke findes et privat dagrum, have et dørkareal, der pr. person for officerer skal være mindst 7,5 m2.
7Skibsføreren, maskinchefen og overstyrmanden skal ud over deres soverum have en tilstødende dagrum eller tilsvarende yderligere plads. Skibe med en bruttotonnage på under 3.000 kan af Søfartsstyrelsen fritages for dette krav efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende.
8Det dørkareal, der optages af faste møbler som køjer, skabe, kommoder, borde og bænke, skal medregnes i ovennævnte dørkarealer. Små (under 60 cm x 60 cm) eller uhensigtsmæssige arealer, der ikke er til rådighed for fri bevægelse, og som ikke kan bruges til anbringelse af inventar, medregnes ikke.
Regel 9.4 Inventar
1Møblerne skal for hver beboer omfatte et klædeskab med hylde og bøjlestang med minimum 1,5 m fri højde med tilstrækkelig plads (minimum 475 liter) og en skuffe eller tilsvarende plads på mindst 56 liter. Såfremt skuffen er en del af klædeskabet, skal klædeskabet have en mindste volumen på 500 liter. Skabet skal være forsynet med en hylde og skal kunne låses med en særskilt nøgle af beboeren for at sikre privatlivets fred.
2Inventaret skal mindst bestå af:
2(a)Et bord eller skrivebord samt komfortable siddepladser for det antal personer, rummet er bestemt til.
2(b)Spejl, småskabe til toiletrekvisitter, boghylde og et passende knagearrangement.
2(c)Koøjer/vinduer i soverum skal være forsynet med gardiner.
2(d)Mindst et skab eller en skuffe til hver person skal være aflåselig med en særskilt nøgle
Regel 9.5 Skabe til arbejdstøj
I skibe med en bruttotonnage på 75 eller derover skal der uden for soverummene findes et eller flere godt ventilerede skabe af passende størrelse og indretning til arbejdsklæder, regntøj, søstøvler og lignende.
Regel 10 Spiserum
1Spiserum skal være bekvemt beliggende i forhold til soverum og kabysrum.
2Spiserum skal være tilstrækkeligt store og komfortable og være korrekt møbleret og udstyret (inklusive vedvarende adgang til forfriskninger), idet der tages hensyn til det antal søfarende, der til enhver tid kan forventes at bruge dem. Der skal sørges for separate eller fælles spiserumsfaciliteter efter behov.
3Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1,0 m2for hver person, der skal benytte rummet. Ved beregning af gulvarealet kan den plads, der optages af spiseborde, bænke og stole, medregnes.
4Spiserumsfaciliteterne kan være enten fælles eller adskilte. Beslutningen herom skal tages efter høring af repræsentanter for de søfarende og rederne og med forbehold af godkendelse af Søfartsstyrelsen. Der bør tages hensyn til faktorer såsom skibets størrelse og de søfarendes særegne kulturelle, religiøse og sociale behov.
5Hvis de søfarende skal have adskilte spiserumsfaciliteter, bør der være adskilte spiserum for:
5(a)Skibsfører og officerer, og
5(b)underofficerer og andre søfarende.
6I skibe med en bruttotonnage på under 250 kan kabysrummet anvendes som spiserum for mandskabet.
7I skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover skal der tillige findes særskilt spiserum for restaurations- og betjeningspersonale, såfremt dets antal overstiger 4.
7(a)Såfremt der ved forhandling med de respektive reder- og mandskabsorganisationer er givet udtryk for, at andre arrangementer foretrækkes, kan bestemmelserne i stk. 4 og 7 fraviges. Der er med disse organisationer truffet aftale om en praksis og ækvivalensordning for anvendelse af fælles spiserum om bord på lastskibe.
8I skibe, hvor der ikke kræves særskilt spiserum, skal der i kabyssen eller andet passende sted findes bord- og siddeplads, hvor mandskabet kan spise, og der skal findes passende opbevaringssteder for proviant og spisegrej.
9Spiserum skal være udstyret med borde og godkendte faste eller løse siddepladser i et sådant antal, at de medlemmer af mandskabet, rummet er bestemt for, kan indtage deres måltider samtidig. På skibe, der medfører særligt personel til reparation og lignende, kan det accepteres, at disse ikke spiser samtidig med mandskabet.
10 Der skal mindst være 0,6 m bordplads for hver siddeplads ved bordene.
11Der skal findes fornødne skabe til opbevaring af service, ligesom der uden for spiserummet eller spiserummene skal findes de fornødne indretninger til rengøring af servicet.
12Overfladerne af borde og siddepladser skal være lette at renholde og modstandsdygtige mod revnedannelse og fugt.
13Der skal i skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover til enhver tid være:
13(a)Adgang til en hensigtsmæssigt anbragt køleindretning med et rumindhold svarende til det antal personer, der benytter spiserummet eller spiserummene. Rumindholdet skal være mindst 10 l pr. person op til 10 personer og 5 l pr. person for hver yderligere person.
13(b)Mulighed for at få varme drikke og mulighed for at få afkølet drikkevand.
14 Søfartsstyrelsen kan tillade sådanne afvigelser fra de i stk. 1, 3, 8 og 9 indeholdte regler angående spiserum, som er nødvendige af hensyn til de særlige forhold om bord i passagerskibe.
Regel 11 Kabysrum og proviantrum
1I alle skibe skal komfuret være anbragt i et særskilt rum, der dog i skibe med en bruttotonnage på under 250 tillige kan anvendes som spiserum for mandskabet.
2Rummet skal være af passende størrelse og være godt oplyst og ventileret. Der skal over komfuret være anbragt en hætte med aftræksrør til det fri.
3Komfuret skal være forsvarligt opstillet og sikret. Træværk skal være beskyttet mod antændelse. Anvendelse af træ bør så vidt muligt undgås af hygiejnemæssige årsager.
4Der skal i kabysrummet være tilgang af drikkevand gennem et rørsystem. Der må ikke i rummet være aftapningshane for søvand.
5Kabysrummet skal være forsynet med fornødne vaske med afløb, ligesom der skal findes afløb i dørken. Skotter og dørk skal være af et materiale, der er uigennemtrængeligt for vand og let at renholde. Inventaret, skabe, borde og skuffer skal være af materialer, der er lette at gøre rene, og som er hygiejniske. Almindeligt sammenføjet træ af høvlede og pløjede brædder må ikke anvendes.
6Der skal være passende og tilstrækkelig mulighed for opbevaring af proviant samt køle- og fryseindretninger for letfordærvelige fødevarer.
Regel 12 Sanitære installationer – toiletter og baderum
1Alle søfarende skal på skibet have bekvem adgang til sanitære faciliteter, der opfylder minimale normer for sundhed og hygiejne og rimelige normer for komfort, idet der skal være separate sanitære faciliteter for mænd og kvinder,
2I skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover skal der i bekvem nærhed af kommandobroen findes et særskilt toilet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand.
3 I skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover skal der i bekvem nærhed af maskinrummet findes et toilet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand, såfremt sådant ikke er installeret i nærheden af maskinrummets kontrolcenter.
4Alle skibe skal på et bekvemt sted have mindst et toilet et badekar eller en bruser eller begge dele for hver 6 personer eller derunder samt en vaskekumme for hver 3 personer eller derunder, som ikke har personlige faciliteter (idet der ses bort fra personer, der i tilknytning til deres soverum har eget kombineret bade/toiletrum med håndvask, bruser og toilet.) Håndvaske skal være af passende størrelse og fremstillet af rustfrit stål, porcelæn eller andet godkendt materiale.
5Bortset fra passagerskibe skal hvert soverum være forsynet med en vaskekumme med varmt og koldt rindende ferskvand, medmindre en sådan vaskekumme er placeret i det private badeværelse, der er til rådighed.
6På passagerskibe, der normalt anvendes til rejser af højst 4 timers varighed, kan Søfartsstyrelsen tillade specielle ordninger eller en nedsættelse af det antal faciliteter, der kræves, dog under hensyntagen til det under regel 12.1 krævede.
7Der skal være varmt og koldt rindende ferskvand til rådighed på alle vaskesteder.
8Uanset det i regel 12.4 anførte skal der mindst findes følgende antal særskilte toiletter, idet der heri indgår de i regel 12.2 og 12.3 krævede særskilte toiletter:
8(a)I skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, men under 800: 3.
8(b)I skibe med en bruttotonnage på 800 eller derover, men under 3000: 4.
8(c)I skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover: 6.
9Alle toiletter bør være af en godkendt model og forsynet med rigeligt vand til udskylning eller med en anden egnet udskylningsmetode såsom luft, der til enhver tid er til rådighed og kan kontrolleres uafhængigt. Ethvert toiletrum skal være forsynet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand.
10I skibe med en bruttotonnage på 5000 eller derover skal samtlige officerer i tilslutning til deres soverum have særskilte baderum udstyret med toilet samt bruser og håndvask med varmt og koldt ferskvand.
12Vaskekummer, badekar og brusere bør være tilstrækkeligt store og fremstillet af et godkendt materiale med en glat overflade, der ikke revner, skaller eller ruster. Samt have tilstrækkelig tilgang af varmt og koldt ferskvand.
13Toilet- og baderum skal i øvrigt opfylde følgende krav:
13(a)Dørken skal være af godkendt og holdbart materiale, der er let at renholde, uigennemtrængelig for vand, skridsikkert og forsynet med fornødent afløb, idet der dog ikke kræves gulvafløb i særskilte toiletrum.
13(b)Skotterne skal være tætte og udført af stål eller andet godkendt materiale og skal være uigennemtrængelige for vand.
13(c)Rummene skal være forsvarligt oplyst og opvarmet. Baderum skal have særskilt opvarmning, såfremt de ikke på alle sider er omgivet af opvarmede rum eller på anden måde er sikret en passende opvarmning.
13(d)Fælles toiletrum skal, såfremt de er bestemt for flere end 2 personer, være adskilt fra soverum og baderum.
13(e)Fra soverum må der ikke være direkte adgang til toilet- eller baderum bestemt for flere end 2 personer.
13(f)Toiletter skal være tilstrækkeligt afskærmet fra hinanden.
14I skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover, bortset fra skibe i hvilken et- eller tomands baderum findes for mandskabet i maskinafdelingen, skal der for det mandskab, der er beskæftiget i maskinrummet, findes omklædningsrum, beliggende uden for maskinrummet, men med let adgang dertil, og forsynet med klædeskab for hvert medlem af mandskabet og med håndvask og bruser med rindende varmt og koldt ferskvand.
Regel 13 Omklædningsrum i skibe der transporterer farlige stoffer.
1I alle nye skibe, der er godkendt til at transportere kræftfremkaldende stoffer i bulk (f.eks. råolie, benzin, benzen, vinylchlorid, butadiene etc.), skal der, hvis det jf. regel 6 i Søfartsstyrelsens Meddelelser A, kapitel A II C, vurderes, at der er risiko for tilsmudsning af arbejdstøjet, indrettes særlige bade- og omklædningsrum. Ved kræftfremkaldende stoffer og materiale forstås de i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel A II C, bilag 1, nævnte. Der skal endvidere være mulighed for på forsvarlig måde enten at samle og pakke arbejdstøjet i tæt emballage for vask i land, eller der skal indrettes vaskefaciliteter for arbejdstøjet om bord. Benyttes engangsbeklædning eller -udstyr, skal der findes lukkede, hensigtsmæssige affaldsbeholdere hertil.
2Særlige bade- og omklædningsrum skal opdeles i et omklædningsrum for arbejdstøj og et for almindeligt tøj med badefaciliteter imellem.
2(a)Rummet for arbejdstøj må kun bruges til omklædningsrum, for den del besætningen, der er tilsmudset. Rummet for almindeligt tøj må bruges som omklædningsrum for den del af besætningen, der ikke er tilsmudset.
3Der skal være adgang til særlige bade- og omklædningsrum med forurenet arbejdstøj direkte fra åbent dæk.
4Der skal forefindes toilet med håndvask i forbindelse med omklædningsrummet.
5Baderum skal være forsynet med brusere og håndvaske med varmt og koldt vand og indrettes som angivet i regel 13.4.
6Bade- og omklædningsrum for skift af arbejdstøj må ikke være til benyttelse for andre end de, der er udsat for den pågældende forurening.
7Omklædningsrum skal være forsynet med skabe til alle personer, der skal anvende rummene. Skabene skal være udført af egnet materiale, der let kan holdes rent, og skal være forsynet med ventilationsåbninger foroven og forneden.
8Når der, jf. 14.1, indrettes særskilte vaskefaciliteter til vask af nævnte arbejdstøj om bord, skal disse være udstyret med vaskemaskine og tørremaskine eller tørrerum af tilstrækkelig kapacitet. Vaskefaciliteterne for dette arbejdstøj må ikke benyttes til andet tøj.
9I eksisterende skibe, der er godkendt til at transportere kræftfremkaldende stoffer i bulk, vil kravene til de særlige bade- og omklædningsfaciliteter skulle efterleves operationelt. I de fleste tilfælde ved en opdeling i en ren og en snavset del af omklædningsrummet f.eks. ved afmærkning på dørken.
Regel 14 Sygerum og hejsebåre etc
Regel 14.1 Sygerum m.m
1I ethvert skib, der har en fartstilladelse til udover GMDSS havområde A1,og hvori de søfarendes5) mandskabets antal overstiger 12, skal der findes særskilt sygerum. I sygerummet skal der findes mindst 1 seng, når de søfarendes mandskabets antal er 15 eller derunder, og ellers 2.
2I skibe, hvor hver enkelt af de søfarende har eget soverum med tilhørende toilet og bad, kan der i stedet for det i stk. 1 krævede sygerum indrettes et behandlingsrum (skadestue), der skal være hensigtsmæssigt udstyret, herunder med håndvask og akutbehandlingsplads. Det er tilstrækkeligt med en seng i behandlingsrummet uanset skibets størrelse.
3Sygerum såvel som behandlingsrum skal være anbragt på et dertil egnet sted, hvor ulemperne fra støj og rystelser er mindst mulige, således at der kan gives de syge gode forhold, og således at de kan blive forsvarligt passet i al slags vejr.
3(a)Der skal være bekvem adgang til rummene med en person liggende på en båre; døråbningen skal være mindst 75 cm bred, dog således at båren kan komme uhindret ind og ud med en person liggende på båren.
3(b)Ventilationen af sygerum/behandlingsrum skal udformes så der ikke kan ske smittespredning til resten af skibet.
4Sengen eller sengene skal stå frit, således at de er tilgængelige fra mindst 3 sider. Etagesenge er ikke tilladt.
4(a) Der skal ved hver seng være en trykknap med klokkesnor til en på et passende sted anbragt klokke (et sted der normalt er bemandet), eller anden mulighed for at tilkalde hjælp, f.eks. intern telefon.
5Der skal umiddelbart op til sygerum/behandlingsrum og med direkte adgang herfra findes et vaskerum med toilet, håndvask og bruser. Håndvask og bruser skal have tilgang af varmt og koldt ferskvand. Bruser kan være monteret på håndvasken.
6Gulvarealet i sygerum/behandlingsrum skal i skibe med en bruttotonnage på under 3000 være mindst 6,50 m2for hver seng, rummet er forsynet med, og for skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover skal det mindst være 7.50 m2 for hver seng.
7Belysningen i sygerum/behandlingsrum skal være variabel evt. ved installation af flere faste lyskilder. Belysningen ved sengene skal dog mindst opfylde de i regel 9 opstillede normer for arbejdsbelysning; derudover skal der være læselys ved sengen(e) og vågelys i rummet.
8Udover sygerum/behandlerrum skal der etableres en akutbehandlingsplads. Pladsen skal bestå af et dørkareal på minimum 2,0 x 2,0 meter med afløb og skridsikker dørkbelægning, som svarer til kravene i baderum. Pladsen kan tillades indrettet i f.eks. et omklædningsrum eller et mindre trafikeret gangareal eller lignende. Det er ikke tilladt at etablere akutbehandlerpladsen udendørs eller i maskinrummet.
8(a)Adgangsforholdene til akutbehandlingspladsen skal opfylde kravene i punkt 3(a).
8(b)Pladsen skal være veloplyst som en arbejdsplads med lokal tænd/sluk funktion.
8(c)Inden for rækkevidde af en behandler, der knæler ved en patient placeret omtrent midt på akutpladsen, skal der forefindes følgende:
8(c)1Håndbrusere med individuel aflukning og ophæng. Vandforsyningen (varmt og koldt ferskvand) skal være termostatstyret.
8(c)2Telefon til skibets interne telefonsystem med håndfri betjening og evt. et ”headsæt,” hvor der kan stilles igennem til skibets kommunikationssystem, således at sygdomsbehandleren kan tale direkte med Radio-Medical.
8(c)3En tynd vandskyende gummimadras.
8(d)For eksisterende skibe, bygget før 1. august 2007, kan et badekar ækvivalere den angivne akutbehandlingsplads.
9 Sygerum/behandlingsrum skal påmærkes som sådanne og må ikke benyttes til andre formål.
10For skibes forsyning med lægemidler gælder de herom eksisterende bestemmelser.
11Jf. bekendtgørelse nr. 102 af 16/2-1998 skal der i skibe med mere end 100 søfarende ombord, der er på en rejse af mere end 3 dages varighed, skal der yderligere forefindes en læge ombord.
Regel 14.2 Hejsebåre.
I skibe med en bruttotonnage på 150 eller derover og med en overfartstid over ½ time varighed, skal der på et passende sted være anbragt en hejsebåre af egnet type6).
Regel 15 Vaskerifaciliteter
1 I skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal der findes rum til tøjvask med rigelig tilgang af varmt og koldt ferskvand og med mulighed for tørring og strygning af tøj i et omfang, der svarer til mandskabets størrelse og rejsens normale varighed.
2 Udstyret skal omfatte:
2(a)Vaskemaskiner.
2(b)Tørremaskiner eller hensigtsmæssigt opvarmede og ventilerede tørrerum.
2(c)Strygejern og strygebrætter eller lignende.
3 Vaske- og tørrerum skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til opholdsrummene.
Regel 16 Udendørsareal/Fritidsområde
1Alle skibe skal have en eller flere pladser på et åbent dæk, som de søfarende har adgang til, når de har fri, og som er tilstrækkeligt stort i relation til skibets størrelse og antallet af søfarende om bord.
2For skibe, der regelmæssigt sejler mellem 30º nordlig bredde og 30º sydlig bredde og på Den Persiske Golf, skal pladserne være forsynet med solsejl eller anden overdækning.
Regel 17 Kontorer
1Alle skibe skal være forsynet med særskilte kontorer eller et fælles skibskontor til brug for dæks- og maskinafdelingerne. Skibe med en bruttotonnage under 3.000 kan af Søfartsstyrelsen fritages fra dette krav efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende.
2Rummene skal have et gulvareal på mindst 6 m2, så vidt muligt have tilgang af dagslys samt være forsynet med nødvendige møbler og inventar til kontorbrug.
Regel 18 Fritidsrum
1I skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover, men under 8000, skal der findes hensigtsmæssigt beliggende og passende udstyrede rum beregnet til ophold under fritid for mandskabet. Inventaret i disse rum skal omfatte et bogskab samt møbler, der giver mulighed for læsning, skrivning og spil.
2I skibe med en bruttotonnage på under 1000 kan sådanne rum udelades under forudsætning af, at spiserummet eller spiserummene er således dimensioneret, møbleret og indrettet, at de er egnede til ophold under fritid. Det samlede gulvareal skal mindst være to gange et krævet spiserums areal.
3 I skibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal det i forbindelse med planlægning af fritidsrum og spiserum undersøges, om der er mulighed for indretning af en kantine.
Regel 19 Renholdelse og tilsyn
1Opholdsrum skal holdes i ren og ordentlig stand. Rengøring skal foretages daglig. De må kun benyttes til varer eller forråd, som tilhører den eller dem, til hvem rummet er bestemt.
2Opholdsrum skal desinficeres i fornødent omfang efter enhver smitsom sygdom om bord.
3Opholdsrum, hvori der konstateres utøj, skal omgående rengøres og desinficeres.
4Skibsføreren eller den, han har overdraget dette hverv, skal sammen med et eller flere medlemmer af mandskabet inspicere alle opholdsrum med højst en uges mellemrum.
5Resultatet heraf skal indføres i skibsdagbogen, hvor en sådan findes, og ellers i bilag til bilagsmappen.
Regel 20 Drikkevand
Regel 20.1 Drikkevandsanlæg
1Fast indbyggede drikkevandstanke skal have kofferdam mod tanke, der kan anvendes til andre væsker, olie og lignende. Kofferdamme kan dog udelades mod tanke udelukkende bestemt for søvand. Skibssiden under lastet vandlinie må i nittede skibe ikke danne begrænsninger for en drikkevandstank.
2Drikkevandstankene skal have de fornødne mandehuller, og de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for såvel udvendigt som indvendigt eftersyn. Tillader deres bygning og størrelse ikke adgang til deres indre, skal de være forsynet med et tilstrækkeligt antal rensehuller. Mandehuller og/eller rensehuller og deres dæksler skal være således konstrueret, at ansamling af urenheder over dækslerne undgås.
2(a)Mandedæksler og rensedæksler skal være monteret på karme mindst 50 mm høje og være mærket »Drikkevandstank«.
2(b)Alt stål i drikkevandstanke skal være fuldsvejst. Alle indvendige overflader, herunder overflader i mindre beholdere o.l., skal have en egnet overfladebehandling, der er godkendt af Søfartsstyrelsen, af andre sundhedsmyndigheder, som er accepteret af Søfartsstyrelsen, eller af anerkendte organisationer i henhold til accepterede standarder.
2(c)Der må ikke føres rør, der indgår i andre rørsystemer, gennem drikkevandstanke.
2(d)Tankene skal kunne tømmes helt, enten ved sugning fra tankens laveste punkt eller gennem en bundskrue.
3Luftrør og påfyldningsrør til tanke skal være ført op i forsvarlige højder over dæk, minimum 400 mm. Luftrørets munding skal være indrettet således, at urenheder ikke kan komme ind i tankene ad denne vej. Påfyldningsrør skal være forsynet med dæksler, der ikke må kunne forveksles med dæksler til tanke for andet formål.
4Drikkevandstanke skal være forsynet med standrør eller anden godkendt pejleanordning, der skal være således indrettet, at der ikke ad den vej kan tilføres vandet forurening. Såfremt pejlrør for pejlstok/bånd er monteret, skal lukkemidlet hertil kunne aflåses f.eks. med hængelås, og der skal påmærkes »Drikkevandstank«.
5Drikkevandstanke skal af hensyn til ventilation normalt være forsynet med mindst to luftrør, der skal være forsynet med fintmasket net.
6Pumper skal være af membran- eller centrifugaltypen eller anden formålstjenlig type, der ikke kræver smøring af de dele, der er i forbindelse med drikkevandet.
7Rørsystemet må ikke have forbindelse med andre rørsystemer i skibet, og der må kun benyttes materialer og komponenter, der er egnede til formålet (f.eks. VA-godkendt). Dersom rørledningerne til drikkevandssystemet er mærket, skal mærkningen være i overensstemmelse med gældende standardiseringsregler. Blinde stikledninger på hovedledninger skal være forsynet med afspærringsmiddel ved hovedledningen.
7(a)Hvis et sprinklersystem er indrettet sådan, at det kan tage vand fra FW tanke, og/eller FW rørsystemet, skal det sikres, at der ikke kan ske en SW kontaminering af FW-systemet.
7(b)Rør, der kan blive udsat for frost, skal være tilstrækkeligt isolerede eller på anden måde sikres mod at fryse til. Rør for drikkevand må ikke føres gennem tanke beregnet for andre væsker med undtagelse af tanke for søvand.
8Hvis ferskvandsgeneratorer og lignende installeres, skal søsugningen fra ferskvandsgeneratorer og lignende apparater være placeret klar af alle afløb fra skibet.
9 Når der er kommet vand på drikkevandsanlægget, men inden dette tages i brug, skal der foretages en kemisk og bakteriologisk analyse af drikkevandsprøver fra anlægget.
10Vandprøverne, hvoraf en skal være fra kabyssen, skal være udtaget af et anerkendt laboratorium (f.eks. levnedsmiddelkontrollen) og analyseret af et anerkendt laboratorium. Retningsgivende for Søfartsstyrelsens godkendelse vil være laboratoriets analyserapport med kemisk og bakteriologisk analyse samt konklusion.
11Ved konstatering af forurenet drikkevandsanlæg skal der foretages en desinfektion udført i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om desinfektion ved rengøring af drikkevandstanke og drikkevandsledninger i skibe.
Regel 20.2 Test af drikkevand
Det skal sikres, at drikkevandet ombord (som anvendes til humant forbrug) er af en tilfredsstillende kvalitet egnet til formålet. Dette skal kunne dokumenteres ved hjælp af regelmæssige analyser målt op imod internationale standarder.
Afsnit III – Passagerers opholdsrum
Regel 21 Passagerers opholdsrum m.v.
De følgende regler i afsnit II, fastsatte definitioner og bestemmelser finder, uanset skibets bruttotonnage, tilsvarende anvendelse, såfremt intet andet er anført nedenfor:
Regel 4 - Anbringelse, bygning og indretning af opholdsrum, undtaget stk. 3
Regel 5.1 - Højden i opholdsrummene m.v.
Regel 5.2 – Isolering af opholdsrum
Regel 5.3 – Materialer
Regel 5.4 – Gange, trapper og døre7)
Regel 5.5 – Udgangsforhold
Regel 6.1 – Ventilation
Regel 6.2 – Luftkonditionering
Regel 6.3 - Opvarmning
Regel 7 – Moskitonet
Regel 9.1 – Soverum
Regel 9.2.2 – Køjer (minimums mål)
Regel 9.3 – Dørkareal
Regel 9.4 - Inventar
Regel 22 Beliggenhed
1Opholdsrum må ikke anbringes i overbygninger, der ikke har permanent karakter, og ej heller foran kollisionsskottet eller på det dæk, der er lavere end det, der ligger umiddelbart under vandlinien ved størst tilladte dybgang. I nye ro-ro passagerskibe må passagerkabiner ikke placeres under ro-ro dækket (skotdækket). Der henvises endvidere til kravene vedrørende evakuering i kapitel II-2, regel 13.7 (Flugtveje/udgangsveje – yderligere krav til ro/ro passagerskibe).
2 Passagerer må ikke anbringes i rum, der ikke er godkendt hertil.
3Soverum skal på passende måde være adskilt fra tilstødende rum, ligesom de skal være forsynet med en tydelig angivelse af det største antal personer, de er bestemt til.
Regel 23 Fastsættelse af passagerantallet i de enkelte rum
1 Passagerskibe i fart, der strækker sig over mere end 1 nat:
1(a)Der skal findes køjeplads eller godkendt fast liggeplads til alle passagerer.
1(b)Personantallet i soverum fastsættes ved at dividere soverummets frie dørkareal med 1,1 m2. Hvor soverum indrettes med særskilt bade- eller bade- og toiletrum, kan dettes frie dørkareal medregnes ved beregningen af personantallet. Uregelmæssige dørkarealer, hvor længde og bredde er under 0,6 m, tages ikke i betragtning ved beregningen. En bruseniche, der har de angivne minimumsmål, kan indgå i det frie areal.
1(c)På åbent dæk, hvortil der er adgang for passagerer, skal der ud over det under pkt. 1(b) nævnte areal findes mindst 0,5 m2frit dæksareal for hver passager. Ved beregningen heraf fradrages de dele af dækket, hvor passagererne ikke bekvemt kan stå eller sidde.
2Passagerskibe i fart, der ikke strækker sig over mere end 1 nat:
2(a)Skibe, der går i natfart, dvs. fart mellem kl. 22.00 og 06.00, af over 6 timers varighed, skal have lukkede rum for alle passagerer.
2(b)Passagerantallet i andre rum end soverum fastsættes som det mindste af tallene:
2(b)1Det dørkareal − målt i m2 − hvorpå passagererne kan opholde sig, dvs. med fradrag af serveringsdiske og adgangen til disse samt til udgange og lignende, divideret med 0,85 m2.
2(b)2Det under 2(b)1 nævnte dørkareal multipliceret med middelhøjden − målt i m − i rummet målt fra oversiden af dæksbelægningen til underkanten af dæksbjælkerne eller disses beklædning, divideret med 1,9 m3.
2(b)3Antallet af siddepladser i rummet.
2(c)Personantallet i soverum fastsættes ved at dividere soverummets frie dørkareal med 0,85 m2. Hvor soverum indrettes med særskilt bade- eller bade- og toiletrum, kan dette frie dørkareal medregnes ved beregningen af personantallet. Uregelmæssige dørkflader, hvor længde og bredde er under 0,6 m, tages ikke i betragtning ved beregningen.
2(d)Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i stk. 2(b) og 2(c) i perioden 1. maj til 30. september.
3Passagerskibe i dagfart:
3(a)For skibe i dagfart, dvs. fart, der ikke overstiger 6 timer inden for tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00, skal der for hver passager beregnes 0,85 m2frit dørkareal i lukkede rum, der ikke er soverum; dog må rummet ikke beregnes til flere passagerer, end der er siddeplads til.
3(b)For eventuelle soverum gælder bestemmelserne i stk. 2(c).
3(c)I tiden fra 1. maj til 30. september kan det, ud over det i lukkede rum tilladte antal passagerer, yderligere tillades at befordre passagerer på frit dæk, hvor der mindst skal beregnes 0,55 m2dæksareal for hver passager. Ved beregningen af passagerantallet skal fradrages den plads, som er nødvendig til skibets navigering m.v., herunder håndtering af og indskibning i redningsmidler, samt alle de dele af dækket, hvorpå passagererne ikke bekvemt kan sidde eller stå.
3(d)I skibe eller fartøjer med dæk, hvor det i tiden fra 1. maj til 30. september er tilladt at befordre passagerer på frit dæk som ovenfor anført, skal der findes lukkede rum til mindst 1/6 af det størst tilladte passagerantal.
Regel 24 Toiletter
1Der skal findes 1 toilet og 1 håndvask for hver 50 passagerer eller påbegyndte del af dette antal.
2Toiletterne skal være forsvarligt beskyttet mod sø og vejr og have de fornødne udskylningsanordninger.
3Alle toiletrum skal være godt oplyst og ventileret.
4De i stk. 1-3 nævnte bestemmelser gælder ikke for åbne fartøjer.
Regel 25 Hospital
1I skibe, der anvendes uden for europæisk fart, og i hvilke antallet af besætningsmedlemmer og det størst tilladte antal passagerer tilsammen overstiger 100, skal der om bord være indrettet et hospital. Hospitalet skal være lyst og vel ventileret og isoleret fra de til besætning og passagerer bestemte rum samt være beliggende på et dertil egnet og passende sted i skibet, hvor ulemperne ved støj og rystelser er mindst mulige.
2I hospitalet skal der findes 4 senge og desuden, såfremt antallet af ombordværende overstiger 120, 1 seng for hver yderligere 60 personer eller overstigende del af dette antal.
3 Det samlede dørkareal med fradrag af sengepladser skal mindst være 1,1 m2for hver person, rummet er bestemt for, idet der dog skal være rimelig pladsmulighed for båretransport og adgang til sengene.
4Sengene skal være fremstillet af et materiale med hård, glat overflade, der ikke korroderer, og være mindst 1,98 m x 0,8 m målt indvendig samt opstillet på en sådan måde, at de er let tilgængelige. Sengene må ikke være anbragt over hinanden.
5Der skal ved hver seng være en trykknap med ringeledning til en på et passende sted (der normalt er bemandet) anbragt klokke.
6 Til hospitalet skal høre:
6(a)Et særligt aflåseligt rum til opbevaring af medicin (apotek).
6(b)En operationsstue (eventuelt apotek) eller andet rum, hvis størrelse er tilstrækkelig til opstilling af et fra alle sider tilgængeligt operationsbord.
6(c)Et badeværelse med bruser og akutbehandlingsplads, der opfylder bestemmelserne i regel 14, stk. 5 og 8.
6(d)Et toilet med håndvask til hver af hospitalets afdelinger.
6(e)Ventilationsarrangement skal opfylde de i regel 6 anførte krav.
6(f) Søfartsstyrelsen kan for skibe, der anvendes i ruter af kortere varighed, og hvor lægehjælp kan påregnes, tillade afvigelser fra bestemmelserne ovenfor.
Regel 26 Bevægelseshæmmede personer
1Hvor det er praktisk muligt, skal der på grundlag af nedenstående retningslinjer træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til, at der er sikker adgang for bevægelseshæmmede personer til alle passagerskibe og alle højhastighedspassagerfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium den 1. oktober 2004 eller senere:
1(a)IMO's cirkulære 735 (MSC/735) af 24. juni 1996 vedrørende henstillinger om design og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældre og handicappede personers behov, skal følges.
1(b)Skibet skal være bygget og udstyret på en sådan måde, at en bevægelseshæmmet person let og sikkert kan komme ombord eller fra borde og sikres adgang til de forskellige dæk enten uden hjælp eller ved hjælp af ramper, løfteplatforme eller elevatorer. Der opsættes skiltning med henvisning til sådanne adgangsfaciliteter ved skibets andre indgange og andre hensigtsmæssige steder på hele skibet.
1(c)Skilte beregnet til at vejlede passagererne på skibet skal være tilgængelige og nemme at læse for bevægelseshæmmede personer (herunder personer med sensoriske handicap) og skal være opsat på centrale steder.
1(d)Der skal være midler om bord til visuelt og verbalt at kommunikere meddelelser om f.eks. forsinkelser, sejlplansændringer og tjenesteydelser om bord til bevægelseshæmmede personer med forskellige former for nedsat mobilitet.
1(e)Alarmsystemer og ‑knapper skal være tilgængelige for og skal kunne alarmere alle bevægelseshæmmede passagerer, herunder personer med sensoriske handicap og personer med intelligenshandicap.
1(f)Gelændere, korridorer og gange, døråbninger og døre skal være tilgængelige for en person i kørestol. Elevatorer, bildæk, passagersaloner, faciliteter og toiletter skal være udformet på en sådan måde, at de er tilgængelige på rimelig måde og i rimeligt omfang forefindes for bevægelseshæmmede personer.
2Søfartsstyrelsen samarbejder med og hører organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede personer, om gennemførelsen af retningslinjerne i regel 26.1.
3Ved ombygning af passagerskibe og højhastighedsfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis køl er lagt eller som er på et lignende konstruktionsstadium før den 1. oktober 2004, anvendes retningslinjerne i regel 26.1 i det omfang det er økonomisk rimeligt og gennemførligt.
Tillægs regler for transport af farligt gods og farlige laster
Transport af farligt gods og transport af farligt gods i emballeret form
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel finder anvendelse i fuld omfang på nye lastfartøjer med en længde L på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, men en længde L, der er under 24 m.
1 Medmindre andet er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på alle skibe, som transporterer emballeret farligt gods, som er omfattet af disse forskrifter.
2 Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på skibes stores og udrustning.
3 Transport af emballeret farligt gods er ikke tilladt undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.
Regel 2 Definitioner
1 Ved anvendelsen af dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende:
1.1 »IMDG Koden« er »the International Maritime Dangerous Goods Code«, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC.122(75), som kan blive ændret af Organisationen.
2 »Farligt gods« betyder stoffer, materialer og genstande omfattet af IMDG Koden.
3 »Emballeret form« betyder anvendelse af den form for emballering, der er specificeret i IMDG Koden.
Regel 3 Krav i forbindelse med transport af farligt gods
1 Transport af emballeret farligt gods skal finde sted i overensstemmelse med de foreskrevne bestemmelser i IMDG Koden.
1.1 Der skal anvendes den af Organisationen sidst vedtagne og ikraftsatte ændring til IMDG Koden, dog kan den senest vedtagne udgave af IMDG Koden anvendes i en implementeringsperiode på 1 år, før den træder i kraft internationalt.
1.2 Relevante uddrag fra IMDG Koden med de seneste ændringer8) samt de i supplement til IMDG koden med de seneste ændringer fastlagte retningslinier9) for håndtering af udslip (Emergency Schedules Guide – Ems) og førstehjælp (Medical First Aid Guide – MFAG)) skal forefindes om bord i alle skibe,10) der transporterer emballeret farligt gods.
Regel 4 Dokumenter11)
1 I alle dokumenter om transport til søs af emballeret farligt gods skal godsets officielle godsbetegnelse12) benyttes (handelsnavne alene må ikke anvendes) og den rigtige beskrivelse gives i overensstemmelse med klassificeringen som anført i IMDG Koden.
2 Transportdokumenterne udfærdiget af afskiberen skal omfatte eller være ledsaget af en underskrevet attest eller erklæring om, at det vareparti, der skal transporteres, er korrekt emballeret, mærket med påskrift og mærket med faresedler samt egnet til transport.
3 De(n) person(er), der er ansvarlige for pakningen/lastningen af farligt gods i transportenheder,13) skal udstede en underskreven container-/køretøjspakkeattest. Attesten eller deklarationen dokumenterer, at ladningen i enheden er korrekt emballeret og sikret, og at alle relevante transportforskrifter er opfyldte. Certifikatet eller deklarationen kan være kombineret med det dokument, der refereres til i denne regels stk. 2.
4 En transportenhed med farligt gods, må ikke lastes, såfremt der er rimelig tvivl om, at kravene i denne regels stk. 2 og 3 er overholdt. Lastning skal også nægtes, såfremt der ikke kan præsenteres en container-/køretøjspakkeattest for transportenheden.
5 Til ethvert skib, der transporterer emballeret farligt gods, skal der udfærdiges en særlig liste eller et særligt manifest, der er i overensstemmelse med klassifikationen efter bestemmelserne i IMDG Koden. Listen eller manifestet skal indeholde oplysning om det farlige gods og dets placering om bord. En detaljeret stuvningsplan, som angiver det farlige gods om bord – identificeret ved klasse og placering – kan anvendes i stedet for en sådan særlig liste eller et sådant særligt manifest. Kopi af et af disse dokumenter skal – inden afgang – være til disposition for den person eller organisation, der er udpeget af havnestatens myndighed.
6 I skibe, der transporterer emballeret farligt gods, skal oplysninger om godset og forholdsregler ved uheld med godset være tilgængelig for besætningen.
Regel 5 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
1 Når en hændelse finder sted, der omfatter tab eller sandsynligt tab af emballeret farligt gods over bord til søen, skal skibets fører eller anden person, der har ansvar for skibet, rapportere de nærmere enkeltheder ved sådan en hændelse uden forsinkelse og i størst mulig udstrækning til den nærmeste kyststat. Rapporteringen skal være baseret på de vejledninger og generelle principper, der er vedtaget af Organisationen.14)
2 I tilfælde af, at det skib, der refereres til i stk. 1, forlades, eller i tilfælde af, at en rapport fra et sådant skib er ufuldstændig eller ikke kan skaffes, skal skibets reder i størst mulig udstrækning overtage de forpligtigelser, der er pålagt føreren i denne regel.
Transport af farlig last
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Dette kapitel gælder for lasttransporter (undtagen væsker i bulk, luftarter i bulk samt de typer af transporter, der er dækket af andre kapitler), som, på grund af den særlige fare disse udgør for skibe og personer om bord, kan kræve særlige sikkerhedsforanstaltninger for alle skibe, som er omfattet af disse forskrifter samt for lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500. Administrationen kan imidlertid, for lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500, træffe andre effektive forholdsregler for at sikre den krævede sikkerhed, såfremt den skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at anvendelse af en eller flere bestemmelser i dette kapitels afsnit A eller B ville være urimelig eller unødvendig.
2 Til supplering af bestemmelserne i dette kapitelskal enhver kontraherende regering sikre sig, at behørige informationer vedrørende lasten, dens stuvning og sikring er til rådighed, idet der lægges særlig vægt på nødvendige forholdsregler for sikker transport af sådanne laster.15)
Regel 2 Informationer om last
1 Afskiberen skal i god tid inden lastning forsyne skibsføreren eller dennes repræsentant med nødvendige informationer, således at procedurer for sikker stuvning og transport af last kan iværksættes. Sådanne informationer16) skal dokumenteres skriftligt17) og ved behørige skibsdokumenter i god tid, før lastning påbegyndes.
2 Lastsinformationer skal indeholde:
2.1 ved stykgodsladninger og ved last, der transporteres i enheder, en almindelig beskrivelse af lasten, lastens eller enhedens bruttomasse og en hvilken som helst særlig egenskab ved lasten. Ved anvendelsen af denne regel skal de informationer om lasten, der kræves i henhold til CSS kodens afsnit 1.9 med senere ændringer, behørigt benyttes.
2.2 hvor det drejer sig om bulklaster, information om stuvefaktoren for lasten, trimprocedurerne, vurdering af sandsynligheden for at lasten skrider samt lastens endelige skridningsvinkel, hvis anvendelig, og en hvilken som helst anden relevant særlig egenskab. Såfremt det drejer sig om et koncentrat eller anden ladning, som kan gå fra fast til flydende form, desuden et certifikat som informerer om lastens fugtighedsindhold og grænseværdien for fugtighedsindholdet under transport;
2.3 hvor det drejer sig om en bulklast, der ikke er klassificeret i overensstemmelse med IMDG koden, som defineret i [regel VII/1.1], men som har egenskaber i kemisk henseende, der kan bevirke en mulig risiko, informationer ud over dem, der er nævnt i dette afsnit, der beskriver disse kemiske egenskaber.
3 Før lastenheder lastes, skal afskiberen sikre sig, at bruttomassen for sådanne enheder er i overensstemmelse med den bruttomasse, der er angivet i skibsdokumenterne.
Regel 3 Iltanalyser og gasdetekteringsudstyr
1 Ved transport af en bulklast, der kan afgive giftig eller brandfarlig gas, eller som kan forårsage en reduktion af iltindholdet i lastrummene, skal der om bord være målingsudstyr, der kan måle gaskoncentration eller iltindhold i luften. Der skal tillige være detaljeret instruktion for brug af sådant udstyr. Målingsudstyret skal være til Administrationens tilfredshed.
2 Administrationen skal tage skridt til at sikre, at skibsbesætninger er trænede i brug af sådant udstyr.
Regel 4 Brug af pesticider i skibe18)
1 Der skal tages behørige forsigtighedsregler, når der bruges pesticider i skibe, især i forbindelse med fumigering.
Regel 5 Stuvning og sikring
1 Laster, lastenheder og transportenheder, der transporteres på eller under dæk, skal stuves og sikres på en sådan måde, at det under rejsen, forhindres, at der sker skade på skib eller personer om bord, eller at last mistes over bord.
2 Laster, lastenheder og transportenheder skal være pakket og sikret i enheden, således at skade eller anden fare for skib eller personer om bord forhindres.
3 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning af sværvægtsgods eller last med anormale fysiske dimensioner, således at det sikres, at der ikke sker skade på skibets konstruktion og således, at der er tilstrækkelig stabilitet under hele rejsens forløb.
4 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning og transport af lastenheder og transportenheder på ro-ro skibe, i særdeleshed med hensyn til surringsanordninger på sådanne skibe, lastenheder og transportenheder samt med hensyn til styrken af surringspunkter og surringer.
5 Fragtcontainere må ikke lastes til mere end den størst tilladte bruttovægt; denne er angivet på Safety Approval Plate i overensstemmelse med bestemmelserne i the International Convention for Safe Containers (CSC), med senere ændringer.
