5. Stabilitet

Afsnithæfte F 5; dateret 1.april 1984

Revideret 28 marts 1994 Revideret 11 oktober 1994 Revideret 16 november 1994

5.10

Erhvervsfartøjer, der er omhandlet af disse bestemmelser, med undtagelse af fiskefartøjer, skal opfylde bestemmelserne i 'Skibstilsynets Meddelelser' nr. 305.

5.11 Fiskefartøjer, der er omhandlet af disse bestemmelser, skal opfylde 'Skibstilsynets Retningslinier for Kontrol med Fiskeskibes Stabilitet'.

5.12 Som ækvivalens til de under pkt. 5.11 nævnte stabilitetsundersøgelser kan direktoratet tillade, at stabilitetsundersøgel sen udføres på basis af 'Dynamometermetoden', der i praksis udføres som anført i det efterfølgende:

1) Skibets deplacement (W) skal bestemmes på en autoriseret brovægt eller ved anvendelse af kran og et dynamometer med kalibreringsattest.

2) En lodsnor eller lignende instrument opsættes til bestemmelse af krængningsvinklerne.

3) En kranwire eller lignende med et indskudt dynometer med kalibreringsattest fastgøres til skibet, således at det er muligt at krænge skibet op til 40 grader. Den til krængningen anvendte kraft - p - aflæses ved vinklerne 5° 10° 15° 20° 25° 30° 35° 40° eller indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40°.

4) De fra krængningen resulterende GZ-værdier beregnes efter følgende formel:

hvor a er afstanden fra skibets tilnærmede tyngdepunkt til trækwiren målt vinkelret på denne.

GZ-kurven optegnes.

Arealet under GZ-kurven skal, for at stabiliteten kan anses for at være tilfredsstillende, opfylde kriterierne i 'Retningslinier for fiskeskibes stabilitet'.

5) Prøven skal udføres under skibstilsynets kontrol og resultaterne skal indføres i det dertil beregnede rapportskema. Se fig.

5.13 Udover ovenstående må fartøjer, hvorpå der er monteret laste- og losseudstyr, ikke krænge mere end 10 grader med den maksimale arbejdsbelastning i udstyret, når dette er i den mest ugunstige position.

6. Indretning og opholdsrum

6.10 Styrehus

6.11 Fra styrepladsen skal der være fornødent udsyn forefter og til siderne, og fra styrehuset skal der være fornødent udsyn agterefter.

Ved indretningen af et skib skal det sikres, at der i fuldt udrustede skibe med fulde tanke og ingen last om bord på inderkant af vinduerne i styrehuset, kan trækkes en vandret linie, der går fri af overkant af bak eller overkant af bølgebryder på bak, hvis sådan er monteret.

Styrehusvinduerne skal være mindst 55 cm høje og skal mindst dække området mellem 1,35 m og 1,90 m over dørken. Fra styrepladsen må der ikke forekomme blinde vinkler i udsynet forefter, opefter eller til siderne, bortset fra sådanne, som fremkommer af alm. master, luftrør, rækværk o.l.

6.12 Arrangementet i styrehuset skal udføres i overensstemmelse med følgende retningslinier:

Instrumenter, reguleringshåndtag, kontrollamper m.v. skal placeres, så bedst mulig betjeningsfunktion og oversigt opnås.

Indretningsdetaljer skal udføres i refleksfrit materiale på manøvrepult og i synsfeltet.

Den frie højde skal i almindelighed være mindst 1,98 m.

6.13 Ved styrepladsens udformning og udrustning skal der tages hensyn til magnetkompassets krav til en tilstrækkelig afstand til magnetisk materiale.

I styrehuse med lidt plads bør kompasset placeres på taget.

Kompassets placering og belysning skal sikre en god aflæsning fra styrepladsen såve l om dagen som om natten.

I stålfartøjer skal magnetkompasset placeres i fartøjets centerlinie.

6.20 Kabys

6.21 Såfremt der er installeret et kogeapparat med åben ild, skal alle flader, herunder også bordpladen og den niche, hvori apparatet evt. står, inden for en afstand af 300 mm horisontalt og 500 mm vertikalt fra brænderhovedet være af ikke-brændbart materiale.

Andre materialer, herunder en evt. overfladebelægning, kan accepteres, såfremt det over for skibstilsynet dokumenteres, at materialet opfylder følgende brandtekniske forudsætninger:

a) Der skal foreligge dokumentation for, at materialet har et oxygenindex på mindst 21, bestemt ved prøvemetode ASTM, D.2863.

b) Prøven skal være udført af et anerkendt prøvelabotorium.

c) Materialets frie overflade skal være uigennemtrængeligt for oliestænk og oliedamp e ller skal afdækkes med et ubrændbart materiale med samme egenskaber.

6.22 I området inden for en afstand af 200 mm horisontalt og 350 mm vertikalt fra brænderhovedet må ingen materialer forefindes.

6.30 Nødudgange

6.31 Fra hvert opholdsrum skal der normalt findes mindst 2 udgange. Mindre rum kan dog efter vurdering godkendes med kun 1 udgang, såfremt denne ikke kan blokeres ved brand i maskinrum, pantry eller lignende.

6.32 Udgangene skal være placeret så langt fra hinanden som muligt og have en sådan udformning, at de er anvendelige i en nødsituation.

6.33 Den ene af udgangene kan arrangeres gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav.

1. Nødudgangen skal føre til frit dæk og den skal være forsynet med tydelig påmærkning.

2. Nødudgangen skal have en fri lysning på min. 450x450 mm og for koøjer 450 mm i diameter.

3. Nødudgangen skal let og ubesværet kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal nødudgangen ligeledes kunne åbnes, dog kan det godkendes, at der benyttes nøgleløst håndtag eller lignende, der placeres i umiddelbar nærhed af nødudgangen. Nødudgangen må ikke være forsynet med låseanordning.

4. Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem seperate rum (styremaskinrum, kammer eller lign.), må døre til sådanne rum ikke kunne aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen.

5. Der skal monteres nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen til og igennem nødudgangen.

6.40 Ventilation

6.41 Opholdsrum skal være ventileret således, at der er såvel tilstrækkelig tilførsel som afgang af luft, når døre, koøjer, vinduer og lignende er lukkede.

6.42 Ventilationsåbninger for såvel tilgang som afgang af luft skal placeres, så rummet bliver vel ventileret.

Hætten for tilgangen skal i det fri placeres således, at der ikke er risiko for indsugning af skadelige røggasser.

Ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt med et minimum af bøjninger.

6.43 Rum, beregnet for brandfarlige, ætsende eller ildelugtende materialer, skal ventileres særskilt fra det øvrige ventilationssystem .

6.44 Ethvert rum, der er indrettet for ophold af besætning, skal kunne ventileres.

6.45 Ved naturlig ventilation skal gennemstrømningsarealet i såvel tilgangs- som afgangskanalerne være på mindst 7,5 kvcm for hver siddeplads i rummet.

6.46 Hvor der ikke arrangeres naturlig ventilation, skal der installeres mekanisk, hvor luftmængden skal svare til et luftskift på 6 gange pr. time. Ventilationssystemet skal kunne reguleres.

Til- og afgangskanalerne skal være så store, at lufthastigheden i kanalerne ikke oversigter 6 m/sec.

6.47 Såfremt der forefindes kogeplade, skal der over denne findes aftræk til fri luft.

Kanalen skal i det fri være forsynet med aftrækshætte.

6.48 Fra toiletrum skal der være seperat ventilation med udsugning til det fri.

6.49 Hvor fiskefartøjer anvendes til fangst af industrifisk, skal bestemmelserne i Arbejdsministeriets publikationer nr. 28/1970 og 5/1972 samt 'Skibstilsynets Meddelelser' nr. 379 opfyldes.

Skilt skal opsættes i lastluge, jfr. bilag 4-6.

6.50 Opholdsrum i fiskefartøjer på 15 GT og derover

6.51 Fiskefartøjer på 15 GT og derover skal opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 247 af 3. juni 1971 om skibsmandskabets opholdsrum m.v. i fiskeskibe.

7. Generelle bestemmelser for arrangement m.v.

Afsnithæfte F 7; dateret 1.april 1984

Revideret 11 oktober 1994 Revideret 16 november 1994

7.10 Styrearrangement

7.11 Fartøjet skal have et egnet styrearrangement,som skal sikre en støt og pålidelig manøvrering med den maksimale motoreffekt, som fartøjet bliver godkendt til.

7.12 Styrearrangementet skal være beskyttet imod berøring med andre faste, bevægelige eller varme dele på fartøjet.

7.13 Såfremt der anvendes ratstyring, skal arrangementet være sådant udført, at der opnås fu ldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 5 omdrejninger af rattet, samtidig med, at rorudslaget ikke pludseligt ændres, dersom rattet slippes under fart.

7.14 Arrangementet skal være forsynet med passende rorstop, som begrænser rorudslaget til ca. 35 grader til hver side.

7.15 Ved fjernstyring skal der forefindes midler, der let og hurtigt kan tilkobles rorstammen, således at der opnås en sikker nødstyring, når fartøjet mindst holder manøvrefart.

7.16 Nødstyringsplads under dæk kan accepteres, såfremt der er indstalleret et egnet kommunikationssystem til frit dæk.

7.17 På fartøjer med 2 propeller kræves ikke nødstyring, såfremt det ved en manøvreprøve godtgøres, at fartøjet kan manøvreres sikkert med propellerne.

7.18 På fartøjer,hvor hovedstyrearrangementet består af 2 af hinanden uafhængige systemer, af hvilke det ene ikke er afhængigt affartøjets kraftforsyning, kræves ikke nødstyring.

7.20 Propeller

7.21 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoveroverfladen må ikke være mindre end 10% af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition.

7.22 I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem propellerakslerne være mindst 1.5 gange propellerdiameteren.

7.23 Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal mindst være som angivet på skitsen.

hvor a = 0,10xD

b = 0,10xD

c = 0,15xD (gælder også afstand til akselbærere)

d = 0,03xD

Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal 'b'mindst være på 0,24xD. Ved omdrejninger imellem 600 og 1000o/min. interpoleres imellem 0,10xD og 0,20xD.

Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af'b' tillades, dog aldrig til mindre end 0,05xD.

7.30 Rorarrangement

7.31 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke, og der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag.

7.32 Roret skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig, og bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke løsner sig ved vibrationer etc.

7.33 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Rorlejets, resp. hællejets, længde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, resp. tap. Såfremt aftanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der anbringes et topleje.

7.40 Rorstamme

7.41 Totaltrykket ved beregning af rorstammens diameter er

hvor A = Rorareal i kvm

V = Fartøjets største hastighedi knob

7.42 Ved et konventionelt ror med hæl- og hækleje er rorstammens vridningsmoment

7.43 Ved spaderor skal rorstammen dimensioneres for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment

7.44 Ved begge typer ror er

R = afstand i mm fra rorets trykcenter til rorstammens centrum målt vinkelret på rorstammen

S = afstand i mm fra rorarealets geometriske tyngdepunkt til rorlejets underkant

sigma = stålets flydegrænse i N/kvmm

Trykcentret for pladeror og profilror ligger på helholdsvis 80% og 70% af den geometriske tyngdepunktafstand regnet fra rorets forreste kant.

7.45 Rorstammens diameter skal mindst være:

7.46 Rorstamme af rør skal dimensioneres i henhold til følgende formel:

hvor dv = regeldiameter for massiv rorsta mme i mm

d1 = rørets udvendige diameter i mm

d2 = rørets indvendige diameter i mm

7.47 Rorstammens diameter ved kvadrant eller rorpind skal mindst være:

hvor dv = rorstammens diameter i mm

7.48 Rortappens diameter dt eksklusive eventuel foring skal mindst være:

7.50 Ror

7.51 Ror udført som enkelt- eller dobbeltpladeror i stål eller aluminium skal have en gennemgående rorstamme, som mindst skal have en diameter som rortappen.

Et andet arrangement kan dog accepteres, såfremt det er af en tilsvarende styrke.

7.52 Roret skal have en top- og bundweb samt evt. vandrette webbe med en afstand, der i almindelighed ikke må overstige 600 mm, for at opnå en tilstrækkelig stiv konstruktion.

Topwebbens tykkelse skal mindst have samme tykkelse som rorkoblingen.

7.53 Ved dobbeltpladeror skal sideplader og evt. øvrige webbe have en tykkelse på mindst:

7.54 Ved enkeltpladeror skal rorbladet og evt. øvrige webbe have en tykkelse på mindst:

7.55 Ved ror udført af træ skal rorbladet udføres af eg, og det skal have en tykkelse på mindst:

Ved træror skal rorstamme og -tap tildannes med en smedet gaffel af forsvarlige dimensioner. Hvis gaflen er påsvejst rorstamme og -hæl, skal svejsningen udføres med passende skærpning og svejsedimensionering.

7.56 Boltediameteren i rorkoblingen skal mindst være:

hvor dv = rorstammens diameter imm

n = antallet af bolte, minimum 4

7.57 Koblingsboltenes delingsradius skal ikke være mindre end rorstammens diameter.

7.58 Rorkoblingens tykkelse samt bredden uden for boltehullet skal ikke være mindre end db.

7.60 Skansebeklædning m.v.

7.61 Åbent dæk beregnet til opholdsplads for besætning skal være omgivet af skanseklædning, fast gelænder eller sceptre med strækwire. Dette gælder også på en evt. bak og andre steder, hvortil det er nødvendigt at have adgang.

Gelænder eller sceptre kan være nedtagelige på steder,hvor det er nødvendigt for fartøjets drift.

7.62 Højden af skanseklædning, gelænder eller septre skal mindst være 750 mm.

7.63 Gelænder eller strækwire må ikke have en større åbning end 230 mm under den nederste ribbe eller strækwire og en større indbyrdes åbning mellem de øvrige ribber eller strækwire end 330 mm.

7.64 Åbne fartøjer, der anvendes til bundgarnsfiskeri, kan efter en vurdering i hver enkelt tilfælde få reduceret højden.

7.70 Gribelister m.v.

7.71 Der skal anbringes passende gribelister på styrehus og ruf, og hvor det i øvrigt findes påkrævet.

7.72 På arbejdsdæk m.v. samt på udsatte dæk, hvortil det er nødvendigt at have adgang, skal dækket gøres skridsikkert ved hjælp af skridmønster el.lign.

7.80 Fortøjningsbeslag

7.81 Ethvert fartøj skal have egnede klamper, pullerter eller beslag til at kunne ankre og fortøje forsvarligt, og skal være forsynet med mindst 1 stk. beslag for og 2 stk. agter med gennemgående bolte af korrosionsbestandigt materiale. Der skal anbringes solide underlagsskiver med en diameter på mindst 3 gange boltediameteren under møtrikkerne og disse skal være sikret.

7.82 Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor beslagene skal fastgøres.

7.83 Hvert beslag skal sammen med sin befæstigelse kunne optage et horisontalt træk på mindst:

7.84 Klamper og pullerter m.v. skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst 4 tørner af fartøjets ankertov resp. fortøjning, iflg. punkt 10.40, under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten.

7.90 Hejsemidler og lossegrej

7.91 Hejsemidler og lossegrej skal dimensioneres med en passende sikkerhedsfaktor, med en fornøden styrke, være af en hensigtsmæssig konstruktion og holdes i en forsvarlig stand, jfr. arbejdsministeriets bekendtgørelse af 18. maj 1965 om regulativ for lastning og losning af skibe.

7.92 Det færdige arrangement skal prøves med arbejdsbelastningen forøget med 25%.

7.93 Arbejdsbelastningen skal angives på bommen og må ikke være større, end at fartøjets stabilitet er tilstrækkelig, jfr. pkt. 5.12.

7.94 Prøven skal udføres med hængende last og alle bevægelser, der udføres under normal håndtering af bomarrangementet, skal afprøves.

8. Bestemmelser for 'heldækkede' fartøjer

8.10 Skodder

8.11 Lastrum og motorrum skal være adskilt fra de øvrige rum i fartøjet ved vandtætte skodder.

8.12 Vandtætte skodder kan udstyres med vandtætte døre og/eller dæksler, som skal være forsynet med tilfredsstillende lukkeanordninger, og som skal have samme styrke som det skod, hvori de er anbragt.

8.13 Styremaskine, tankarrangement og lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal være afskærmet med egnede skodder.

8.14 Hvor rør og elektriske kabler er ført igennem et vandtæt skod, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skoddets vandtætte integritet opretholdes.

8.20 Dam

8.21 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og -skodder have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til dækket.

8.22 Overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over vandlinien ved dybe ste nedlastning.

8.30 Luger

8.31 Lugekarme og -dæksler m.v. skal have samme styrke som dækket.

8.32 Karme til luger skal have en højde over dækket på mindst 380 mm.

8.33 Lugerne skal være vandtætte og skal de åbnes i søen, skal de være hængslede og kunne sikres i åben stilling.

8.34 For at en luge kan betragtes som vandtæt, kræves følgende:

- lugedækslet skal være forsynet med mindst 2 hængselbeslag,

- lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud,

- tilspændinger skal anbringes med en indbyrdes afstand på maksimalt 600 mm og med maksimalt 300 mm fra lugehjørner.

8.35 Såfremt lugekarmens højde er lig med eller større end lønningens, dog mindst 380 mm, kræves kun vejrtætte hængslede lugedæksler sikret med 2 stk. tilspændinger.

8.36 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde, hvis samtlige efterfølgende betingelser er opfyldt:

- lugen skal ikke åbnes til søs,

- ugen skal være forsynet med pakninger i nødvendigt omfang, som skal trykke på en passende anlægsflade,-tilspændingerne skal være af en permanent karakter og skal være monteret med en indbyrdes afstand på højst 300 mm.

8.37 Kravene i pkt. 8.36 kan dog bortfalde, såfremt luger til mindre rum under dæk har form og størrelse som isdæksler, og det kan tillades, at disse ikke er forsynet med hængsler og tilspændinger. Dækslerne skal dog kunne lukkes vandtæt og, når de er aftaget, være sikrede med kæde eller lign., så de hurtigt kan genanbringes.

8.40 Døre

8.41 Åbninger fra åbent dæk til styrehus, nedgangskappe eller lign., hvorfra der er adgang til lukkede rum under dæk, skal forsynes med vejrtætte døre, der ikke må åbne indad.

8.42 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende:

- døren skal være afstivet i en sådan grad, at den har samme styrke som det skod, den sidder i,

- døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling,

- døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud,

- døren skal være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skoddet.

8.43 Tærskelhøjden under døre til rum, hvorfra der er adgang til rum under dæk, skal mindst være 380 mm.

8.44 Tærskel, der kan nedfældes, skal kunne sikres, når den er slået op og de skal opfylde samme konstruktive krav som for døre.

8.45 Døre må ikke konstrueres således at de i deres helhed dækker en nedfældelig tærskel.

8.46 Åbninger fra åbent dæk til lastrum, motorrum, lukaf'er o.l. rum under dæk skal beskyttes af luger, nedgangskappe eller hus.

8.50 Vinduer

8.51 Vinduer til rum under dæk og til rum, hvorfra der er adgang til rum under dæk, skal være monteret i fast ramme, eller på en sådan måde, at indtrykning af glasset forhindres. Gummiprofiler med overlappende læber vil kun kunne godkendes i særlige tilfælde.

8.52 Vinduer i front og sider af dækshuse og overbygninger skal have de i kolonne 1 i tabellen angivne tykkelser.

Vinduer i dæk og luger, som kan udsættes forpunktbelastninger, skal have de i kolonne 2 i tabellen angivne tykkelser.

Tykkelserne er angivet i mm for hærdet glas i fast ramme. Tykkelserne er angivet i mm for hærdet glas i fast ramme.

8.53 Vinduer i skrogsiden må ikke have en større bredde og højde end 300 x 200 mm. De skal monteres sådan, at glasset er trukket mindst 20 mm inden for skrogsiden og skal mindst have en tykkelse på 6 mm.

8.54 Vinduer i skrogsiden skal indvendig være forsynet med hængslet blændklap.

8.55 Frontvinduer i styrehus og overbygninger må ikke være større end 550 x 700 mm.

8.56 Anvendes andet end hærdet glas, skal tykkelsen øges med 20% i forhold til ovennævnte krav.

8.57 Vinduer med farvet glas samt vinduer af akrylplast eller lignende materialer kan kun tillades på steder, hvor man ikke er afhængig af god sigt.

8.60 Ventilationsåbninger

8.61 Ventilationsåbninger skal være konstrueret og placeret sådan, at der ikke sker vandindtrængning i fartøjet ved overbrydende sø.

8.62 Ventilationsåbninger må ikke komme under vand ved en krængning op til 70 grader.

8.70 Luftrør

8.71 Luftrør skal placeres således, at de ikke udsættes for overlast ved fartøjets drift.

8.72 Luftrør skal være forsynet med svanehals eller kontraventil, så overbrydende sø ikke træn ger ned i tanke m.v.

8.73 Luftrør skal føres op til underkant lønning, dog mindst 450 mm over dæk.

8.80 Lænseporte

8.81 Såfremt der forefindes åbent dæk med en fast skanseklædning, skal der i denne anbringes et passende antal lænseporte, der i hver side mindst skal have eet samlet areal i henhold til efterfølgende formel:

hvor A = samlet areal af lænseporte i hver side i kvm.

a = dækket s areal i kvm.

h = skanseklædningens højde i m

v = volumen af eventuelle luger, dækshuse og lign. op til skanseklædningshøjde i kbm

8.82 Såfremt fartøjer er forsynet med dam, og der er passende drænering hertil, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme og evt. indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal.

8.83 Større lænseportåbninger skal være forsynet med ribber med en maksimal indbyrdes afstand på 330 mm, dog maksimalt 230 mm mellem dæk og den underste ribbe.

8.84 Såfremt fartøjet er forsynet med et lukket shelter over dækket, hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fiskeri eller lign., og hvori der ikke er monteret lænseporte, skal fartøjet forsynes med et afløbssystem som angivet i 'Ski bstilsynets Meddelelser'.

8.90 Paunarrangement

8.91 Såfremt der på dækket monteres et paun-arrangement, skal det udføres således, at der mellem skanseklædningen og det langskibs paunskod, som står længst i borde, er en tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri og uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene.

9. Bestemmelser for 'åbne' fartøjer

9.10 Dam

9.11 Dersom fartøjet er forsynet med dam, skal damtragt, -dæk og -skodder have samme styrke som skroget og overkant af damtragten skal have en højde på mindst 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning.

9.20 Tærskelhøjde

9.21 Det tilrådes, at tærskelhøjden til evt. styrehus, nedgangskappe eller lignende, hvorfra der er adgang til lukkede rum, mindst er 380 mm, og at dørene til disse rum ikke åbner indad.

9.30 Luftrør

9.31 Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt og være beskyttet imod mekanisk overlast.

9.40 Dørk

9.41 Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet.

9.42 Såfremt dørken er gjort mere eller mindre tæt, skal der fra denne, i hver side af fartøjet, være afløb ført til bunden, hvorfra lænsningen skal foregå.

9.43 Afløbene skal mindst have et samlet tværsnitareal som angivet i punkt 8.81.

9.44 Der skal være gode adgangsforhold til lænsepumpens sugestuds.

9.45 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 25 mm over dørken, som vist på figuren.

 

10. Ankerudrustning m.v.

10.10 Generelt

10.11 Fartøjet skal udrustes med en ankerudrustning mindst af en størrelse som angivet i de efterfølgende kurver og arrangeret på en sådan måde, at det er muligt at ankre hurtigt og sikkert.

10.20 Anker

10.21 Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det ene dog skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne.

10.22 Den anførte ankervægt er baseret på traditionelle ankertyper.

10.23 Fartøjer med uforholdsmæssig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer, der forøges med op til 20% i forhold til det angivne.

10.24 Såfremt ankeret er af en speciel type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med op til 25%.

10.30 Kædeforfang

10.31 Fartøjet skal udrustet med mindst 1 stk. kædeforfang af en længde og dimension som angivet.

10.40 Ankertov og fortøjninger

10.41 Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov og 3 s tk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke som angivet.

10.50 Forøgelse af ankervægt

10.51 I fartøjer, der får tildelt fartsområdet 'Indskrænket fart samt fart i Nordsøen m.v.', jfr. pkt. 19.15, skal ankervægten forøges med 20% i forhold til de efterfølgende kurver.

10.52 I fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland, skal ankervægten forøges med 30% og længden af kædeforfanget med 100% i forhold til de efterfølgende kurver.

11.Fremdrivningsmaskineri

11.10 Generelle bestemmelser

11.11 Motorrum, motorinstallationer, brændselsolieinstallationer og trykbeholdere m.v. skal være forsvarligt konstrueret og sikret.

11.12 De tekniske installationer skal være overskuelige, tilgængelige for pasning og vedligeholdelse og skal være udført under hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden for de ombordværende personer.

11.20 Motorrum

11.21 Fremdrivningsmaskineriet skal installeres i et særskilt motorrum eller motorkasse, jfr.pkt. 8.10 og afsnit 18.

11.22 Der må ikke anbringes vinduer eller anden form for lysningsglas i skibssiden i motorcasinger eller i dæk over motorrum.

11.23 Rummet skal være forsynet med kunstig belysning.

11.30 Fremdrivningsmotor

11.31 Motoren skal være af en til fremdrivning af skibe egnet type. Motoren skal være forsynet med mærkeplade, der angiver fabrikant, typebetegnelse og fabrikantens produktionsn ummer.

11.32 Gear skal være konstrueret til den pågældende fremdrivningsmotor og skal være dimensioneret til motorens maksimale drejningsmoment ved alle ydelser.

11.33 Anlæg, der anvender brændselsolie med et flammepunkt under 60 grader må i almindelighed ikke installeres.

11.34 Ved fremdrivningsmaskineri, hvor den samlede motorydelse overstiger 368 kW eller mere, skal der monteres en separat dreven reservesmøreoliepumpe for såvel hovedmotor som for evt, gear.

11.35 Ved motoreffekter på 368 kW etc. eller derover, skal mindst 1 kølevandspumpe være separat drevet.

Ved et ferskvandskølesystem kan reservepumper udelades, såfremt der forefindes en reserveforbindelse fra saltvandssystemet.

11.36 Motorophæng skal udføres i henhold til motorleverandørens forskrifter. Hvor der anvendes elastisk ophængning af fremdrivningsmotorer, skal propellerakslen være længere end 40 x diameteren af akslen, såfremt elastisk akselkobling udelades.

Elastiske koblinger skal være således konstruerede, at nøddrift er mulig

11.40 Propeller og propelleraksler

11.41 Propellerakselsystemer, der ikke er klassede, skal dimensioneres i henhold til de efterfølg ende punkter.

11.42 Propelleraksler skal dimensioneres i henhold til motorleverandørens forskrifter, dog skal akseldiameteren mindst være:

Dp = akseldiameteren i mm.

P = Maskineriets maksimale effekt i kW.

h = Propellerens omdrejningstal pr. sekund.

11.43 Materialet til propelleraksler skal have en brudspænding på mindst 440 N/kvmm.

Anvendes et materiale med en større brudspænding sigma end 440 N/kvmm kan diameteren korrigeres med følgende faktor

11.44 Ved hule aksler, hvor huldiameteren overstiger 0,4 x yderdiameteren, skal akseldiameteren forøges, således at modstandsmomentet ikke bliver mindre end for massive aksler.

11.45 Vægtykkelsen i aksellejer skal mindst være:

og længden skal mindst være 3 x Dp.

11.46 Akselbæreren skal ved fartøjets bund have et modstandsmoment på mindst:

Hvor l = længden af akselbæreren i mm.

Ved propellerakslen skal akselbærerens modstandsmoment mindst være 0,6 x W cm3.

11.47 Ved anlæg, hvor propellernes omdrejninger pr. minut ved motorens maksimale kontinuerlige ydelse er på 600 eller derover, skal følgende være opfyldt:

1. Afstanden imellem aksellejerne skal være i overensstemmelse med det efterfølgende kurveblad.

2. Propelleren skal afbalanceres statisk og skal opfylde kravet i ISO Recommendation R 484 for klasse 'S'.

3. Hvor propellerens omdrejninger pr. minut er på 1000 eller derover, skal propelleren desuden afbalanceres dynamisk, idet summen af påvirkningerne umiddelbart på hver side af propelleren ikke må overstige 'g' for klasse 'S' i den nævnte ISO Recommendation. Statens skibstilsyn vil dog kunne acceptere andre metoder, der kan godtgøre, at den dynamiske balance er tilfredsstillende.

4. Statens skibstilsyn vil i specielle tilfælde, såsom lette konstruktioner, lange akselsystemer, særlige propellerudformninger, specielt udformet agterskib etc. kræve, at der udføres torsionssvingningsberegninger for motor og /eller gear samt bøjesvingningsberegning for propellerakslen.

11.50 Instrumentering

11.51 Ved styrepladsen skal der være instrumenter, som viser fremdrivningsmaskineriets smøreolietryk, kølevandstemperatur og en kontrolanordning for batteriladning.

11.60 Afskærmning

11.61 Alle bevægende dele, herunder koblinger på skrueaksler, skal afskærmes på betryggende måde.

11.62 Svinghjul skal være afskærmet samt sikret mod at slynge lastvand ud i rummet.

11.63 Alle for berøring udsatte varme dele skal være skærmet og/eller isoleret.

11.70 Dørk i motorrum

11.71 Eventuelle dørplader i motorrum skal være af stål eller letmetal med skridsikker overflade og skal ligge fast og sikret.

11.80 Isolering

11.81 Overflader med en temperatur over 65 grader C skal være isolerede eller afskærmede.

11.82 Trykolierør og slanger skal afskærmes mod motorens varme dele og mod den elektriske installation.

11.83 Isolering af motorrum resp. motorkasse mod varme og/ellerstøj skal udfør es med materialer, som i alle tilfælde skal opfylde følgende brandtekniske forudsætninger:

a) Der skal foreligge dokumentation for, at materialet har et oxygenindex på mindst 21, bestemt ved prøvemetode ASTM, D.2863.

b) Prøven skal være udført af et anerkendt prøvelaboratorium.

c) Materialets frie overflade skal være uigennemtrængeligt for oliestænk og oliedamp eller skal afdækkes med et ubrændbart materiale med samme egenskaber.

11.90 Ventilation af motorrum

11.91 Ventilationsåbninger skal være forsynet med lukkemidler, der kan betjenes uden for motorrummet. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling.

11.92 Ventilationsindtag skal være placeret og udformet således, at der ikke kan forekomme indtrængen af vand.

11.93 Ventilationssystemet skal bestå af mindst 2 ventilationskanaler, hensigtsmæssigt placeret med en dimension, der sikrer en tilstrækkelig luftfornyelse og en passende temperatur overalt i motorrummet. Mindst en af ventilationskanalerne skal på et hensigtsmæssigt sted være ført til bunden af motorrummet.

11.94 Ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt og fremføres uden unødvendige bøjninger.

11.95 Såfremt det samlede tværsnits areal af såvel indsugnings- som udsugningskanalerne er i overensstemmelse med de efterfølgende værdier, anses lufttilførslen til motorrummet for at være tilstrækkelig:

a) Mellemtryksmotorer 10 kvcm/kW

b) Dieselmotorer 7 kvcm/kW

11.96 Såfremt motorfabrikanten foreskriver et større tværsnitsareal i kanalerne skal dennes forskrifter følges.

11.97 Ved mekanisk ventilation skal ventilatoren have den fornødne kapacitet i henhold til motorfabrikantens installationsfor skrifter og indblæsningskanalen så stort et tværsnitsareal, at lufthastigheden ikke bliver større end 6 m/sec.

11.98 Ventilatorerne skal kunne standses fra et tilgængeligt sted for motorrummet.

12. Motorrumsinstallationer

12.10 Startsystem

12.11 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på betryggende måde.

12.12 Benyttes håndsving til igangsætning, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet.

12.13 Hvor trykluft anvendes til igangsætning, skal der forefindes 2 af hinanden uafhængige trykluftpumper, idet en manuel pumpe kan accepteres som den ene mulighed.

Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil.Kompressorens indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses.

12.14 Hvor igangsætning af fremdrivningsmotor udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der hurtigt og let via et fast arrangement (omskiftelige kabler tillades ikke) kan tilsluttes såvel start- som ladearrangementet, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til de i det efterfølgende nævnte antal starter.

12.15 Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændigt adskilt fra andre strømkredse.

12.16 I skibe, hvor fremdrivningsretningen ændres ved gangskiftning af fremdrivningsmaskineriet, skal der forefindes energi til mindst 12 igangsætninger af hver fremdrivning smotor uden tilførsel af ny energi.

12.17 Er motoren ikke gangskiftelig, d.v.s. hvor der anvendes revers eller vendbare propellerblade, behøver den opsamlede energi ved trykluftstart kun at være tilstrækkelig til 6 igangsætninger.

12.18 Ved elektrisk start skal hvert af de 2 af hinanden uafhængige batterier have tilstrækkelig kapacitet til 6 igangsætninger.

Batterikapaciteten skal fordobles i fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland.

12.19 Elektriske startsysteme r skal være udført som isoleret 2-ledersystem og skal desuden opfylde bestemmelserne i afsnit 13.

12.20 Trykluftbeholdere

12.21 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde de af direktoratet fastsatte eller anerkendte regler, dog skal godstykkelsen mindst være 5 mm.

12.22 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne befæstet metalplade.

12.23 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler og fornødne renseå bninger og skal desuden være forsynet med sikkerhedsventil eller smelteprop.

12.24

1. Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af det for beholderen fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med smeltepropper, der smelter ved en temperatur af ikke over 100 grader C.

2. Hvor skibstilsynet finder, at den i trykluftbeholderne opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal såvel smeltepropper som sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttet af et tilstrækkeligt dimensioneret afblæsningsrør, der er ført til frit dæk.

3. Sikkerhedsventiler kan udelades, hvor opladning af beholderne kun sker ved trykluft fra motorcylindre, hvori kompressionstrykket ikke overstiger 15 bar. Sådanne trykluftbeholdere skal dog være forsynet med smeltepropper som omhandlet i 1.

12.25 Aftapning af fortætningsvand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted.

12.26 Arbejdstrykket skal på trykmåleren være angivet ved en rød streg, og inddelingen skal være fortsat mindst 25% af arbejdstrykket ud over dette.

12.27 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Er beholderens længde 2,5 m eller derover, skal den, medmindre der er forsynet med mandehul, have en renseåbning i hver ende.

12.28 Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere.

1. Alle nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves så vidt muligt inden anbringelsen om bord.

2. Trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastet periodisk trykprøve HVERT FEMTE ÅR, ligesom det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel i øvrigt trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare.

3. Prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver. På beholderen skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer eller andet mærke, hvorved beholderens identitet kan godtgøres, være angivet på solid og iøjnefaldende måde, enten ved indhugning i selve beholderen eller på en til denne fæstet metalplade.

4. Statens skibstilsyns trykprøve eller undersøgelse kan bortfalde, for så vidt der foreligger attest fra et godkendt firma eller fra en godkendt person om, at den omhandlede trykprøve eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat.

12.30 Trykluftledninger

12.31 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Hvor opladning sker ved trykrøgluft skal længden af laderørsledningen mellem mot orcylinder og beholder være mindst 1,5 m.

12.32 Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige fremdrivingsmotorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige.

12.33 På steder, hvor det godtgøres at være nødvendigt, kan skibstilsynet tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale anvendt.

12.40 Brændstoftanke

12.41 Brændstoftanke skal være forsynet med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger. Tanke på 50 l og derover skal desuden være forsynet med fornødne rensedæksler min. fi 150 mm.

Tanke på 1500 l og derover skal være forsynet med mandedæksler. Det anbefales, at tankene gøres høje og smalle for at undgå for store frie overflader og for at undgå, at olien ved fartøjets rulninger forsvinder fra sugestudsen.

12.42 Brændstoftanke skal trykprøves til mindst det tryk, de under brugen udsættes for, dog mindst 0,25 Bar for løse tanke, jfr. pkt. 3.23.

Trykprøvning af løse brændstoftanke kan foretages af autoriserede personer eller firmaer, jfr.'Skibstilsynets godkendelsesbog'.

12.43 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål, aluminium samt indbyggede tanke af GRP, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema:

12.44 Løse brændstoftanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner, idet kantsvejsning ikke kan accepteres. Eksempelvis som vist på følgende skitser, hvor eksempel 1 og 2 kan tillades, medens 3 ikke må anvendes og 4 kun med den anførte begrænsning.

12.45 Brændstoftanke af aluminium skal være af søvandsbestandigt materiale med klassecertifikat eller af tilsvarende kvalitet. Aluminiumstanke skal installeres uden for motorrum og rum, der anvendes til opbevaring af maling eller tilsvarende stores. Dog tillades tanke, der indgår i skibets dobbeltbund, installeret i motorrummet. Placeres aluminiumstanke op til rum med varmeudviklende installationer, skal separationsskoddet isoleres med mindst 15 mm hård mineraluld med en olietæt ubrændbar inddækning.

12.46 Fast indbyggede brændstoftanke af glasfiberarmeret polyester kan accepteres, såfremt disse er bundtanke eller 'ikke bundtanke', idet overkanten af sidstnævnte type ikke må ligge over vandlinien.

Ved en ikke-bundtank forstås i denne forbindelse en tank, der indgår i skibets konstruktion og har karakter som sidetank eller lign.

Ved en bundtank forstås en i bunden af skibet fast indbygget tank, hvis topbegrænsing ikke har recesser,der overstiger 100 mm i dybden, og som i siderne begrænses af skibets sideklædning samt enderne af det pågældende rums endeskodder.

Såfremt der forefindes ikke-bundtanke i maskinrummet, skal disse udvendigt isoleres på de dele, som ikke afgrænses af en skibsside.

Isoleringen skal være udført med 15 mm hård mineraluldsplade, som skal afdækkes vand- og olietæt med glasfiberarmeret polyester af en maksimal tykkelse på 2 mm.

Ikke-bundtanke anbragt uden for maskinrum skal isoleres på samme måde, såfremt de ved deres placering nær kabys, oliefyringsinstallation eller lignende kan blive udsat for ydre varmepåvirkning af tilsvarende karakter, som hvis de var anbragt i et maskinrum.

12.47 Brændstoftanke skal have påfyldningsrør og udluftningsrør af passende stor dimension ført til frit dæk, og således anbragt, at vand ikke kan trænge ned i tankene. Fylderør skal slutte tæt til dækket og indrettes, så evt. oliespild under fyldning ikke kan løbe til fartøjets indre.

Fylderør og udluftningsrør skal have samme diameter, dog skal udluftningsrør have en indvendig diameter på mindst 38 mm for tanke over 200 l og mindst 12 mm for tanke derunder.

Interne ledninger imellem brændstoftanke kan tillades.

12.48 Hver tank skal kunne pejles. Påfyldningsrøret kan også benyttes som pejlerør.

Der skal være anbragt en stødplade under pejlerør.

Luftrør, pejlerør og fylderør skal være påmærket ved deres udmunding på dækket.

12.49 Pejlearrangement, der har forbindelse til tanken under dennes top, skal forsynes med selvlukkende ventil af stål eller andet godkendt materiale. Standrør må ikke anvendes, medmindre de er typegodkendt.

12.50 Brændstofsystem

12.51 Haner og ventiler anbragt på brændstoftanke skal være af stål eller andet godkendt materiale.

Haner og ventiler skal være forsynet med tilgængelig betjeningsnøgle eler håndhjul.

12.52 Olieledninger fra brændstoftanke, der i tilfælde af lækage kan udtømme olie, skal være forsynet med en direkte på tanken anbragt hane eller ventil, som i tilfælde af brand kan lukkes fra et let tilgængeligt sted over dæk.

Fjerntræk, hvori der indgår kabler med en indvendig kunststofbelægning, tillades ikke.

12.53 Brændstofledninger skal være udført af stål- eller kobberrør. Samlingerne skal være udført enten som svejste samlinger, flangesamlinger samlet med egnede af skibstilsynet accepterede fittings eller med hårdlodning, d.v.s. lodning udført ved en arbejdstemperatur på 450 grader C eller derover. Rør med en diameter på 50 mm og derover må ikke samles med gevindfittings eller gevindflanger.

12.54 Korte typegodkendte slangeforbindelser kan anvendes, når de er forsvarligt monteret på lange studse fastgjort med 2 stk. rustfri spændebånd i hver ende eller fastgjort med forskruninger indbygget i slangen. 1 stk. spændebånd kan dog accepteres, såfremt rørstudsen er forsynet med en krave.

Slangeforbindelser skal være synligt oplagt i hele længden.

12.55 Filtre, vandudskillere og lignende, som ikke kan renses under motorens drift, skal være forsynet med by-pass mulighed.

Filterarrangementer skal være indrettet således, at de ikke suges tomme, når afspærringsmidler på brændstoftanken lukkes.

12.56 Måleudstyr og lignende, som er indskudt i systemet, skal være forsynet med en by-pass mulighed.

12.57 Det skal overfor skibstilsynet påvises, at komponenter/dele, som ikke er fremstillet af stål, er modstandsdygtige overfor brand.

Dele af måleudstyr, filtre og udskillere kan evt. udføres af aluminium, forudsat at dette er af en sej kortspåndet type og med tyk vægget gods, samt har et smeltepunkt på ikke under 400 grader C.

12.58 Elektrisk udstyr monteret på brændstofsystemet, og som ved lækage eller på gennemføringer eller andre steder kan komme i forbindelse med brændstoffet, skal være af eksplosionssikker udførelse.

12.59 Brændstofrør skal være oplagt eller skærmet, således at en eventuel lækage ikke kan forårsage, at olie drypper på varme dele.

12.60 Udstødssystem

12.61 Hver motor skal have et separat udstødssystem, som skal føres så direkte som muligt til fri luft.

12.62 Rørføringen skal være udført af solide stålrør, oplagt således, at ekspansion kan finde sted uden at skadelige spændinger opstår, og uden at røret skades på grund af vibrationer.

12.63 Ved mellemtryksmotor med vandkølet lyddæmper kan udstødsrøret være fremstillet af en kobberlegering.

12.64 Ved flangesamlinger må kun anvendes pakning beregnet for udstødsrør.

Udstødsrør, der er placeret, hvor henstuvning af fiskekasser, net eller lignende normalt finder sted, skal forsynes med skærm, der sikrer 10 cm fri luft om røret.

12.65 Udstødsrør skal føres gennem dæk/ruf på en forsvarlig måde, så opvarmning og antændelse af det omkringliggende materiale ikke kan forekomme.

12.66 Isolation må ikke være olieabsorberende.

12.67 Består motorens udstødssystem af slanger, skal disse være vandkølede og af godkendt type. Der skal være alarm for svigt på denne vandkøling.

12.68 Udstødssystemet skal være udført således, at der ikke ka n ske vandfyldning af motor eller fartøj.

12.69 Udmunder udstødet mindre end 300 mm over vandlinien ved dybeste nedlastning, skal røret/slangen være forsynet med en let tilgængelig afspærringsventil anbragt direkte på skibssiden.

12.70 Kølevandssystem og søforbindelser

12.71 Kølevandspumpen skal kunne suge fra mindst to af hinanden uafhængige søforbindelser.

12.72 Alle rør, der har forbindelse til søen under dybeste vandlinie samt rør til udenbords kølespiraler, skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale og skal være forsynet med let tilgængelige afspærringsmidler monteret direkte på skibssiden. Eventuelle fleksible slangeforbindelser skal være så korte som muligt, være synlige i hele deres længde og være af en godkendt type.

Søforbindelser skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale.

12.73 Søforbindelser skal være forsynet med fastsiddende betjeningsnøgle eller håndhjul. Forbindelserne skal være tilgængel ige (evt. ført op gennem dørken) og forsynet med indikator, der viser åben/lukket.

12.74 Søforbindelser med dæksel, der er fastgjort til huset med gevind, skal være sikret mod, at dækslet kan løsne sig ved betjening.

12.75 Indgår der godkendte slangeforbindelser i rørsystemer med forbindelse til søen, skal der være installeret automatisk overvåging med vandstandsalarm i de pågældende rum.

12.76 Anvendes søvand til direkte køling af motor og/eller udstødssystem, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtaget, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et filter, der kan renses uden anvendelse af værktøj.

12.77 Filterhuset skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes.

12.78 Der skal anbringes en afspærrelig kontraventil på skibssiden, hvor kølevandsafgangen er ført overbord. Denne ventil kan udelades, såfremt afgangsrøret er ført i en sløjfe på mindst 0,5 m op over dybeste vandlinie.

12.80 Lænsesystem

12.81 Der skal være mulighed for lænsning med en fast monteret dækshåndlænsepumpe fra vandtætte rum.

For mindre vandt ætte rum, f.eks. de i borde liggende damdæk, kan dræn til et tilstødende vandtæt rum tillades, såfremt drænet er forsynet med en afspærrelig kontraventil.

12.82 Evt.løse håndtag skal ophænges nær ved dækspumpen.

12.83 En dækspumpe kan benyttes til to sammenstødende rum ved omskiftning med en hane betjent fra dækket eller styrehus.

12.84 Samtlige rør skal være af stål, kobber eller godkendt fleksibel slange. Sugerør skal være forsynet med sugekurv, som dog kan udelades, når d er anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes. Fleksible slanger må ikke anvendes i forbindelse med et kombineret lænse- og spulesystem.

12.85 Pumperne skal være modstandsdygtige over for mekanisk overlast, og ventiler, membran m.v. må ikke være af naturgummi, hvor pumperne lænser fra maskinrum eller andet olieholdigt lastvand.

12.86 Håndlænsemidlers kapacitet skal i almindelighed ikke være mindre end angivet i efterfølgende tabel:

12.87 I fartøjer med en længde overalt på 12,0 m og derover skal der udover de hånddrevne lænsemidler forefindes en mekanisk dreven lænsepumpe med en kapacitet på ikke under 10 kbm/h.

Pumpen skal suge direkte fra maskinrummet via en separat sugeledning eller over en ventilkasse forsynet med kontraventiler.

12.88 Udbygges lænsesystemet til et kombineret lænse/spulesystem, skal systemet være udført således, at der ikke ved fejlbetjening eller på anden måde kan sendes lænsevand ud i systemet.

Der skal være truffet forholdsregler imod, at der kan strømme vand ind i skibet gennem lænse- samt lænse/spulesystemer, jfr. de efterfølgende principskitser.

12.89 Udbygges lænsesystemet med en automatisk el-dreven pumpe, kan denne tilslutt es det primære lænsesystem, forudsat at rørføringen består af stål- eller kobberrør, og afgangsrøret er forsynet med en kontraventil. Pumpen skal tilsluttes en separat akkumulator eller skibets lysnet. Installationen skal være forsvarligt sikret i elektrisk henseende. Principskitser for lænse- og spulesystemer

Principskitser for lænse- og spulesystemer

Kombineret lænse- og spulesystem

1. Samtlige sugerør skal være forsynet med kontraventil.

2. Kontraventil "A" skal monteres, medmindre trevejshane monteres.

3. Ved lænsesystemer skal ligeledes alle sugerør være forsynet med kontraventil.

13. El-installationer

13.10 Generelt

13.11 Fordelingstavler skal være udført af flammesikkert materiale.

13.12 Fordelingstavlen må ikke anbringes i fartøjets bund eller i forbindelse med rum, hvor batterier eller gasflasker er installeret.

13.13 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin/motordele o.lign. må ikke anvendes til tilbageledning.

For fremdrivningsmotor med en effekt mindre end 100 kW tillade s relæ, således at motoren anvendes som leder i startøjeblikket i overensstemmelse med efterfølgende principdiagram.

13.14 Undtaget fra bestemmelsen i punkt 13.13 er kun systemer og anlæg til katodisk beskyttelse af skibsskroget.

13.20 El-kabler

13.21 Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet mindst være 1.5 kvmm.

13.22 Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber og i overensstemmelse med IEC.s standarder eller af en type, der er godkendt af et af de anerkendte klassifikationsselskaber.

13.23 Kabel og ledninger skal oplægges således, at de ikke er udsat for en større påvirkning, mekanisk og/eller miljømæssig end højst nødvendigt.

Hvor det er nødvendigt, skal kablerne beskyttes imod de forekommende påvirkninger.

13.24 Kabelgennemføringer i dæk eller vandtætte skoddder skal være vandtætte, d.v.s. modsvare IP 67.

13.25 Til opsætning af elektrisk materiel på yderskrog og vandtætte skodder må der ikke anvendes gennemgående skruer og bolte. Ligeledes må der til opsætningen ikke anvendes udstyr, der giver anledning til galvanisk tæring.

13.30 El-tavler og kapsling

13.31 Fordelingstavlen skal være opdelt i grupper, der er forsynet med afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds. Enpolede afbrydere kan accepteres. Afbrydere og sikringer skal dimensioneres efter strømkredsens maksimale belastning og varmeudvikling. Dimensioneringen kan foretages efter stærkstrømsreglementet eller i overensstemmelse med efterfølgende tabel.

13.32 Tabel for belastning og sikring af kabler, når omgivelsestemperaturen er 15 grader C lavere end kablernes temperaturklasse.

13.33 Pinolsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

13.34 Forsyningskablet mellem akkumulator og fordelingstavle skal være sikret så tæt ved akkumulatoren som muligt.

13.35 Udrustningen i forskellige rum skal med hensyn til kapsling som minimum opfylde kravene i efterfølgende oversigt.

13.36 Er driftspændingen over 50 V, skal kapslingen på alle elektriske maskiner og apparater, der ikke er dobbeltisolerede , være forsynet med en beskyttende jordforbindelse forbundet til en jordplade af kobber på skibsskroget med et areal på mindst 0,2 kvm. Pladen må ikke anvendes til evt. radioanlæg.

13.40 Akkumulatorer

13.41 Akkumulatorer for såvel start som belysning skal være placeret så højt som muligt i syrefaste bakker på et velventileret, tørt og hensigtmæssigt sted.

13.42 Kan akkumulatorerne afgive mere end 5 kWh, skal de være anbragt i en tæt kasse/aflukke med ventilation til frit dæk.

Ved naturlig ventilation skal der være kanaler for såvel lufttilgang som afgang, og disse skal have et tværsnitsareal, der ikke må være mindre end anført i efterfølgende tabel, hvor P = I x U.

I = den maksimale tilladelige ladestrøm i amp.

U = driftspændingen i volt.

13.43 Såfremt ladeeffekten P er mindre end eller er lig med 3000 Watt skal der forefindes mekanisk ventilation af en størrelse på mindst

Q = 110 x f x n

hvor Q = 1 luft pr. time

f = 1/4 x den maksimalt tilladelige ladestrøm

n = samlede antal celler i akkumulatorbatterierne

13.50 Lanternetavle

13.51 Der skal i styrehuset installeres en kontroltavle for lanterne med hørlig eller synlig indikering, der skal træde i funktion, såfremt en eller flere af lanternerne slukkes. Denne indikering skal kunne høres eller være synlig fra styrepladsen.

Såfremt man fra styrepladsen kan overvåge alle lanterner, kan den visuelle indikering undlades.

13.52 Kontroltavlen skal være forsynet med sikring og 2-polet afbryder for hver lanterne. Endvidere skal den være forsynet med omskifter tilsluttet en ekstra fødeledning fra fordelingstavlen.

13.53 Ved enhver nyinstallation eller efter en større reparation skal der udføres en isolationsmåling af en af statens skibstilsyn autoriseret person eller firma.

13.60 Landtilslutning

13.61 Ved tilslutning fra land til skibets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra skibets el-system.

13.62 Som landtilslutningskabel skal der anvende s et egnet kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted og beskyttes imod stænk og vejrlig. Tilslutning i skibet må ikke foretages ved brug af en stikprop på tilslutningskablet (hanstik).

13.63 Apparat for landtilsluting skal indeholde tilslutning til landanlæggets beskyttelsesjord.

13.64 Det skal ved apparatet for landtilslutningen være angivet, hvilken strømart og spænding, der må tilføres anlægget.

14. Gasinstallationer

14.10 Generelt

14.11 Gasinstallationer skal udføres i henhold til bekendtgørelse af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe.

14.12 Nedennævnte fortolkninger til denne bekendtgørelse er udformet med henblik på installationer i mindre erhvervsfartøjer.

14.20 Gasflasker og -apparater

14.21 Gasflasker skal opbevares fastspændt i opretstående stilling på frit dæk eller i velventileret kasse eller skab med afløb f ra bunden. Kasse eller skab skal være anbragt over vandlinien og være tæt imod skibets indre. Gasflaskekassen/skabet skal udvendig være forsynet med skilt: 'Trykflasker fjernes ved brand'.

14.22 Reguleringsudstyr, gasforbrugende apparater med tilbehør, slanger m.v. skal være typegodkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning og være DG-mærkede.

14.23 De gasforbrugende apparater skal være forsynet med et let synligt DG-godkendelsesmærke samt kodenummer, der i henhold til DG's fabri kantfortegnelse angiver indehaveren af godkendelsen.

14.24 Anlæg til rumopvarmning skal endvidere være typegodkendt af direktoratet.

14.25 Installation af anlæg til belysning, opvarmning, køleskabe og vandvarmere m.v. må kun finde sted efter tilladelse fra direktoratet og på de af direktoratet i hvert enkelt tilfælde fastsatte vilkår.

14.26 Gasforbrugende apparater skal være forsynet med tændsikring.

14.27 Gasforbrugende apparater skal være fastmonterede og tilsluttet med f ast, spændingsfri rørforbindelse.

Herfra kan undtages gaskøleskabe, koge- og stegeapparater med kardansk ophængning, som tillades forbundet med godkendt installationsslange.

14.28 Gasforbrugende apparater incl. eventuelle aftræksrør skal installeres i nøje overensstemmelse med den af DGP godkendte instalationsvejledning. Hvor der kræves aftræk, skal der være seperat aftræk fra hvert apparat.

14.29 Lavtryksregulatorer skal have et afgangstryk på 30 +4,5/-3,0 mbar. Forbindelsen fra lavtryksregulator til den faste rørinstallation skal ske med en DG godkendt regulatorslange.

14.30 Rørinstallationer

14.31 Installationen skal udføres af sømløse kobberrør eller rustfrie stålrør.

14.32 Rustfrie rør med en udvendig diameter mindre end 12 mm skal have en godstykkelse på min. 0.5 mm. Såfremt rørets udvendige diameter er 12 mm eller derover, skal det have en godstykkelse på min. 2 mm.

14.33 Anvendes kobberrør skal rørsamlinger ske ved brug af:

a) Trækfast kompressionsfittings (ved bløde rør skal der anvendes støttering).

b) Udkravningsfittings.

c) Kapillarloddefittings.

Anvendes rustfrie stålrør:

a) Trækfast kompressionsfittings af klemringstypen.

b) Kapillarloddefittings.

14.34 Der skal anbringes afspærringsventiler foran hvert gasforbrugende apparat.

14.40 Ventilation og opslag

14.41 Rum, hvori der anvendes gas, skal være velventilerede.

14.42 I rum, hvor der anvendes gas, skal der på iøjnefaldende sted være anbragt opslag fra statens skibstilsyn om, hvilke forsigtighedsregler der skal iagttages, jfr. bilag 4-3.

14.50 Afprøvning og tilsyn

14.51 Forinden en gasinstallation tages i brug efter installation eller efter ombygning af bestående gasanlæg, skal installationen afprøves efter nærværende forskrifter samt være besigtiget og godkendt af statens skibstilsyn.

14.52 Afprøvning af lavtryksinstallationer.

Denne forskrift omhandler to afprøvninger:

a) installationen før apparatet tilsluttes

b) den komplette installation

1. Afprøvning af installationen før tilslutning af apparatet. Brug luft som afprøvningsmedium. Tilstop eller luk alle åbne punkter i systemet med undtagelse af en, som bruges til at tilføre luft og måling ved hjælp af U-rør eller bobledetektor.

1.1.U-rørs metoden.

Apparatet som består af et messing-T med to haner og slangespids, som vist på figur 1, forbindes til målestudsen på apparatet.

Forbind U-røret til en af slangespidserne med en gummislange og en cykelpumpe eller lign. til den anden alangespids gennem en eet-vejsventil.

a) åben hane a og b

b) fyld systemet med luft indtil U-røret viser 45 mbar

c) luk for hane a

d) lad systemet stå i 5 min. for at skabe temperaturudjæv ning

e) noter U-rørs visningen

f) luk for hane b

g) lad systemet stå i 5 min.

h) åben hane b og noter U-rørs visningen. Aflæsningen skal være det samme som under e).

Hvis trykket er faldet, skal hele systemet undersøges for at lokalisere lækagen. Den normalt anvendte metode er at holde systemet under tryk og påsmøre sæbevand på alle samlinger, indtil lækagen er fundet. Enhver defekt samling eller fitting skal repareres eller udskiftes, og afprøvningen fra g) til h) skal gentages indtil installationen er tæt.

1.2.Bobledetektor metoden.

Forbind dedektoren på fig. 2 til installationen. Tilfør luft under konstant tryk til installationen. I starten gennem hovedhanen i detektoren. Når installationen er fyldt op, åbnes hanerne til og fra bobledetektoren, og hovedhanen lukkes.

Boblerne gennem detektoren tælles.

Installationen betragtes som tæt, hvis lækraten ikke overskrider 85 kbcm/time målt over en periode på 1 min., 6 bobler/min ge nnem detektoren er normalt = 85 kbcm/time, men dette skal afprøves, inden detektoren tages i brug.

2. Afprøvning af den komplette installation.

Efter at den ovenstående test har vist, at installationen er tæt, kobles apparatet og gasflasker til systemet.

Proceduren er som følger:

1)Sikre at alle apparathaner er lukkede.

2) Åben for gasforsyningen.

3) Åben en hane skiftevis på hvert apparat. Tøm systemet for luft, idet man sørger for at holde en flamme så tæt på den udstrømmende luft/gasblanding, at denne antændes, når blandingen er rig nok.

Luk derefter hanen.

4) Kontroller at trykregulatoren opererer ved det rigtige tryk ved at åbne hane b.

5) Luk flaskeventilen og åben en apparathane, indtil der observeres et tryktab på ca. 0,5 mbar, hvorefter hanen lukkes.

6) Lad systemet stå i 5 min. for at skabe temperaturudjævning.

7) Noter U-rørsvisningen.

8) Luk for hane b.

9) Vent i 5 min. Åben hane b og noter U-rørsvisningen.

Hvis visningen er det samme som under 7), er systemet tæt. Hvis ikke, skal hele systemet undersøges for at lokalisere lækagen.

15. Brandslukning

15.10 Brandslukningsudstyr

15.11 Der skal til brug i motorrummet forefindes mindst 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg. I fartøjer med lukket motorrum skal denne være ophængt ved nedgangen til motorrummet.

15.12 I fartøjer med lukaf skal der desuden forefindes 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg, anbragt umiddelbart inden for indgangen.

15.13 I fartøjer, hvor lukaf og styrehus er adskilt, f.eks. lukaf i forsk ibet og styrehus agter, skal der forefindes 1 godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg, anbragt umiddelbart inden for hver indgang.

15.14 I fartøjer med lukkede motorrum kan det accepteres, at der installeres et fast brandslukningsanlæg i motorrummet. Såfremt dette er tilfældet, er det dog en forudsætning, at anlægget er et godkendt HALON 1301 brandsluknings- og brandmelderanlæg.

16. Rumopvarmning

16.100 Generelle bestemmelser

16.110 Ethvert varmeaggregat skal være udført af egnede og veldimensionerede materialer samt være forsynet med solide beslag for fastgørelse.

16.111 Aggregatet skal kunne fungere effektivt ved hældninger på 15 grader fra vandret plan.

16.112 Ethvert varmeaggregat skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver:

Fabrikat samt importør

Typebetegnel se

Fabrikationsår og løbenummer

Maksimal varmeydelse, samt evt.

Prøvningstryk

16.113 Elektriske komponenter skal opfylde DEMKO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser.

16.114 Anlæg med elektriske komponenter skal kunne afbrydes uden for rummet, hvori de er placeret. Dette gælder dog ikke cirkulationspumper for varmt vand.

16.115 Gasforbrugende apparater skal være godkendt af Danmarks Gasmateriel Prøvning og mærket i overensstemmelse hermed.

16.116 Til ethvert varmeaggregat skal der medfølge en installations-og betjeningsvejledning på dansk, og for skibe hjemmehørende i Grønland tillige på grønlandsk.

16.117 Opstilleren af enkeltkomponenter eller af hele anlæg skal afprøve anlæggets funktion ved idriftsætning.

16.118 Rum, hvor forbrændingsvarmeaggregater er opstillet, skal ud over den luft, der er nødvendig til forbrændingen, være ventilerede,  jfr. pkt. 6.40 og pkt. 6.50.

16.119 Alle aftræksrør fra oliefyrede aggregater sk al føres særskilt til frit dæk, og udmundingen skal holdes fri af overbygninger m.v. Varmeudvidelser skal kunne optages i rørets øverste del.

Rørets indvendige tværtsnitsareal må på intet sted være mindre end aggregatets tilslutningsstuds, ligesom røret skal være forsynet med renselemme i et sådant omfang, at en fuldstændig rensning kan foretages.

Såfremt der befinder sig brændbart materiale indenfor en afstand af 1000 mm horizontalt og 500 mm vertikalt fra aggregatet eller aftræksrøret, skal dette afskærmes med ubrændbart materiale.

Er afstandene mindre end henholdsvis 600 mm og 300 mm, skal brandisoleringen udføres som angivet på skitserne eller på tilsvarende sikker måde.

Aftræksrør for olieovne, henholdsvis olieovne med central varmeindsats (pkt. 16.240 og 16.250) skal være udført som isoleret rør.Hvor der anvendes præisolerede rør, skal der foreligge en godkendelse fra boligministeriet, idet dog inderrørets godstykkelse ikke må være mindre end 2 mm.

Principielle isoleringsmetoder og gennemføringer er vist på skitse 16.119, side 64 og 65.

16.200 Oliefyrinstallationer

16.210 Alm. bestemmelser.

16.211 Oliefyrsaggregater skal være forsynet med studs for tilslutning af aftræksrør.

16.212 Forbrændingsrummet skal være forsynet med automatisk trykaflastning, f.eks. selvlukkende dæksel. Aflastningsarealet skal være mindst 50 kvcm/kg olie, aggregatet kan forbrænde pr. time.

16.213 Oliefyringsaggregater med komponenter skal være opstillet på et underlag af stål, der skal række mindst 200 mm ud fra aggregatets omkreds.

16.214 I maskinrum skal aggregatet placeres i en olietæt bakke med mindst 50 mm høj kant.

Bakken skal være forsynet med afløbsrør, der har mindst samme indvendige diameter som føderørets, dog aldrig under 15 mm.

Rørledningen skal føres til en dræntank (beholder).

16.215 Såfremt den normale udgang fra et rum går gennem et andet, hvor oliefyrsaggregatet er opstillet, skal førstnævnte rum være forsynet med nødo pgang.

16.216 Systemer med vandcirkulation skal være frostsikret i perioder, hvor temperaturer under 0 grader C kan påregnes.

16.220 Brændselsolietanke.

16.221 Brændselsolietanke skal være fremstillet af stål eller kobber og skal med hensyn til konstruktion, indretning, opstilling og trykprøvning opfylde gældende bestemmelser for brændstoftanke, jfr. pkt. 12.40.

16.222 Brændselsolietanke skal placeres i maskinrum eller på frit dæk, dog tillades en enkelt tank med et rumindhold på indtil 20 liter opstillet i samme rum som aggregatet, når den vandrette afstand mellem tank og aggregat er mindst 1 meter, eller når tanken er beskyttet mod aggregatets strålevarme ved anbringelse af en ubrændbar, fast monteret afskærmming.

16.223 Tanke placeret i maskinrum må kun kunne fyldes fra frit dæk.

16.224 Rørledninger fra tanke, bortset fra luftrør, skal være forsynet med afspærringsmiddel, som kan lukkes fra et sikkert sted.

16.230 Brændselsolieledninger, brændselsoliefilter, smeltesikringsventiler m.v.

16.231 Brændselsolieledninger skal udføres enten i stål eller kobber, være fast oplagt samt beskyttet mod mekanisk overlast. Tinlodning må ikke anvendes til eventuelle rørsamlinger.

16.232 Så tæt på aggregatets forbrændingskammer som muligt skal der i brændselsolieledningen være indskudt en smeltesikringsventil. Denne skal afbryde for oliestrømmen, såfremt udenomstemperaturen overstiger 80 grader C. Endvidere skal et vanddræningsfilter anbringes mellem brændselsolietanken og regulator eller oliefyr.

Såfremt returledningen fra et automatisk oliefyr er tilsluttet tanken på en måde, der gør det muligt, at tanken udtømmes igennem den, skal den også være forsynet med en smeltesikring.

I rørledning mellem smeltesikringsventil og regulator eller oliefyr tillades anvendt en kort, godkendt (typegodkendt af direktoratet) slange.

Såfremt filtret er anbragt i samme rum som varmeaggregatet, skal filtret placeres mellem smeltesikringsventil og regulator eller oliefyr.

16.240 Detailforskrifter for ildovne

Ved ildovne forstås ovne, hvori forbrændning af olien sker uden forstøvning og uden anvendelse af kunstigt træk, og hvor det anvendte brændstof har et flammepunkt, der ikke er lavere end 43 grader C.

16.241 Udover bestemmelser i pkt. 16.210 skal installation af olieovne udføres i henhold til følgende bestemmelser:

16.242 Olieovne skal være udstyret med en godkendt regulator, udført med overløbsrør.

Regulatoren skal være påmærket størst tilladelige oliemængde. Denne må ikke overstige den for ovnen størst tilladelige indfyringsmængde.

16.243 Regulatoren skal være tydelig påmærket med den største tilladte statiske trykhøjde, den må udsættes for.

16.244 Rum, hvori olieovne opstilles, skal ventileres på passende måde med såvel til- som afgang.

For lufttilførsel til olieovne, opstillet ud en for maskinrum og i rum uden tilknytning til maskinrum gælder, at ventilationsarrangementet skal være udført, så hensigtmæssig ventilation opnås. Ved naturlig ventilation skal det totale fri gennemstrømningsareal for lufttilgang beregnes som:

F min = (30 p + 50q) cm2

hvor p = antal personer, rummet er beregnet til,

q = kilogram forbrændt olie pr. time.

Fmin må ikke være u nder 100 cm2.

16.245 Lufttilførsel til olieovne opstillet i maskinrum eller i rum med forbindelse til maskinrum skal, såfremt olieovnen ønskes i drift samtidig med fremdrivningsmaskineriet eller hjælpemotor(er), være forsynet med separat lufttilførsel.

Ved evt. undertryk i rummet må motoren ikke kunne suge luft og forbrændingsgasser gennem ovnen.

16.246 Såfremt ovnen ikke ønskes i drift samtidig med fremdrivnings- eller hjælpemaskineri, kan ovennævnte separate luftti lførsel udelades, og anlægget skal i stedet sikres mekanisk eller elektrisk imod samtidig drift med maskineriet.

16.250 Detailforskrifter for olieovne med centralvarmeindsats Ved olieovne med centralvarmeindsats forstås olieovne som angivet i pkt. 16.240 med indbygget varmespiral i forbindelse med eksterne varmeflader.

16.251 Olieovne med centralvarmeindsats skal, udover at følge de for olieovne givne bestemmelser, jfr. pkt. 16.240, være forsynet med en for anlægget passende åben ekspansionstank, vandpåfyldningsstuds og overkogssikring, se skitse 16.251, side 66.

16.252 Centralvarmeindsatsen skal være udført i kobberrør og være trykprøvet af fabrikanten med mindst 1,5 gange drifttrykket, dog mindst et overtryk på 1,5 bar.

16.253 Vand skal kunne påfyldes under ovnens drift.

Ekspansionstanken, der skal være fremstillet af mindst 3 mm stålplade, skal kunne renses. Den skal være forsynet med udluftnings- og overløbsrør med ikke under 20 mm lysning. Røret må ikke udmunde i opholdsrum.

16.254 Ekspansionstanke med membran må ikke anvendes i forbindelse med olieovne.

16.255 Ovnen skal på fremløbsrøret uafspærreligt fra centralvarmeindsatsen være forsynet med en føler for overkogssikring, der skal afbryde olieførslen ved en fremløbstemperatur på 90 grader. Genoptagelse af fyringen må først finde sted efter manuel tilbagestilling.

16.300 Centralvarmekedler til flydende brændsel

Herved forstås kedler, hvori cirkulation svandet til eksterne varmeflader bliver opvarmet til ikke over kogepunktet ved hjælp af påmonteret forstøvningsfyr.

16.310 Generelt

16.311 Kun aggregater med kunstigt træk og indrettet for automatisk drift tillades installeret.

16.312 Aggregatet må i apteringsafsnittet kun opstilles i kabysser.

16.313 Kedler skal være forsynet med driftstermostat og en af denne uafhængig overkogssikring, der senest skal afbryde fyringen ved en fremløbstemperatur på 100 grader C. Kun m anuel tilbagestilling accepteres.

16.314 Er overkogssikringen indrettet for en ydre servokraft (elektricitet, trykluft o.lign.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincippet).

16.315 Kedlen skal være forsynet med flammekontrol samt udstyr, der sikrer tilstrækkelig ventilering af fyrrummet forud for første og evt. senere tændingsforsøg. Sikkerhedstiderne skal opfylde forskriften i Dansk Standard - DS 2137.

16.316 Enhver kedel skal have et termometer med let aflæselig skala, der går til mindst 120 grader C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen.

16.317 Kedlen skal være udstyret med en vandsøjlemåler. Anlæggets højeste vandstand skal være tydelig markeret med rødt. Kræves ikke for anlæg med membranekspansionstank.

16.318 Oliefyrets brændselsoliesystem skal være udført med returløb. Fremløbet skal være forsynet med magnetventil, der er koblet med sikringsudstyret nævnt under punkterne 16.350.

16.320 Ledninger

16.321 Fra toppen af enhver kedel skal en stadig stigende sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren. Sikkerhedsledninger fre flere kedler må forenes til en fælles streng.

16.322 Den indvendige diameter på sikkerhedsledninger, der udmunder på frit dæk, må aldrig være mindre end 22 mm. Skitse 16.322, side 67 og 68, viser dimensioneringen af sikkerhedsledninger.

16.323 Sikkerhedsledninger tillades udført som vist på skitse 16.323, side 69.

16.324 Sikkerhedsled ninger, der ikke nedføres til særskilt rum, skal udmunde synligt og farefrit under dørk i det rum, hvor kedlen er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet. Føres sikkerhedsledningen til udmunding over dæk eller til særskilt rum, skal der forefindes en Ø 20 mm meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit under dørk i nærheden af påfyldningsstedet.

16.325 Nedføres en sikkerhedsledning, skal den på sit højeste punkt have et Ø 25 mm rør som hævertbryder.

16.326 Nedførte ledninger skal have stadigt fald og ved udmundingen være afskåret uden gevind. Udmundingen skal placeres således, at udstrømmende varmt vand eller damp ikke medfører fare for personskade.

16.327 Vandpåfyldning må ikke ske direkte fra skibets ferskvandssystem.

16.330 Ekspansionsbeholdere, generelt

16.331 Ethvert centralvarmeanlæg skal have en eller flere ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumfang er tilstrækkeligt stort til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.

16.332 Rørforbindelsen mellem ekspansionsbeholderen og det øvrige anlæg skal dimensioneres som anvist på skitse 16.332, side 70, dog må den indvendige diameter på rør, der løber i det fri, aldrig være mindre end 25 mm.

16.340 Åbne ekspansionsbeholdere

16.341 Åbne ekspansionsbeholdere skal være fremstillet af stålplade. Beholdere skal være fast anbragt og forsynet med afluftningsrør af ikke mindre end 25 mm lysning og skal have renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde.

16.350 Ekspansionsbeholdere med membran

Herved forstås anlæg beregnet til en maksimal varmeydelse på ikke over 50 M.cal/h og et resulterende tryk i ke dler, der ikke overstiger 2,5 bar, samt at den statiske trykhøjde på ekspansionsbeholderen ikke overstiger 15 m VS.

16.351 Kedlens vandrum skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler, der hver som minimum skal have 20 mm lysning, og som skal være beregnet for det højeste tryk, anlægget kan blive udsat for. Sikkerhedsventilerne skal være mærket med:

Fabrikat.

Type.

Åbningstryk.

Afblæsningsevne.

16.352 Sikkerhedsventilernes afblæsningsrør skal have mindst samme lys ning som tilgangsrøret og skal udmunde synligt og farefrit under dørk, afskåret uden gevind. Hvis rørlængden overstiger 3 meter, skal lysningen vælges en dimension større end tilgangsrøret.

Det skal dokumenteres, at ekspansionsbeholderen er dimensioneret i henhold til gældende danske bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser for trykbeholdere. Beholderen skal være mærket med:

Fabrikat og leverandør.

Total rumindhold i liter.

Prøvningstryk i bar.

Fortryk i bar.

16.353 Beholderens rumfang og luftpudens tryk skal afpasses således, at anlæggets vandudvidelse ved opvarmning fra 10 grader C til den tilstand i anlægget, hvor overkogssikringen afbryder fyringen, kan optages i beholderen, uden at sikkerhedsventilernes åbningstryk overskrides. Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt.

16.354 Beholderen skal anbringes i sa mme rum som kedlen. Den skal være sådan anbragt og tilsluttet, at dens temperatur ikke kan overstige 100 grader C.

16.355 Ekspansionsbeholderens rumindhold VE kan beregnes af følgende formel:

VE = (0,07 t - 2,5)(P + 1) x V liter

100 (P - p)

hvor t = temperaturen i oC, når overkogningssikringen afbryder fyringen

P = sikkerhedsventilens åbningstryk i bar

p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar

V = anlæggets totale vandindhold i liter

16.356 Vandrummet skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning af vand og udluftning fra vandrummet.

16.357 Anlægget skal på vandsiden være forsynet med vandmangelsikring, som afbryder fyringen ved for lav vandstand (for lavt tryk).

16.358 Mellem kedel og ekspansionsbeholder skal der være en ekspansionsledning, som skal dimensioneres som anvist på skitse 16.332, side 70.

16.359 Kedlen skal have en trykmå ler, som skal vise fra 0 til 3 bar og højst 5 bar. Der skal være rødt mærke ved sikkerhedsventilerne åbningstryk.

Skitse 16.350, side 71, viser skematisk opbygning af oliefyret kedel aggregat med membranekspansionsbeholder.

16.360 Andre ekspansionsbeholdere

16.361 Indgår ekspansionsbeholdere i anlæg, der ikke kan henregnes under punkt 16.340 og 16.350, skal disse godkendes af direktoratet i hvert enkelt tilfælde.

16.400 Kabyskomfurer og -ovne

16.410 Generelt

16.411 Komfurer og ovne til madlavning skal følge de i de øvrige afsnit gældende relevante bestemmelser.

16.500 Gasfyrede installationer

16.510 Generelt

16.511 Gasfyrede installationer skal opfylde bekendtgørelse nr. 372 af 7. august 1970 om flaskegasanlæg i skibe.

16.600 Elopvarmning

16.610 Generelt

16.611 Aggregater til elektrisk rumopvarmning skal opfylde DEMCO's bestemmelser eller tilsvarende udenlandske bestemmelser. Installationerne skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit 13.

16.612 Elvarmeovne skal være typegodkendt og skal i øvrigt være indkapslet i perforeret stålbeskyttelseskappe, der er udformet, så nedfaldende genstande automatisk glider ud af varmezonen.

Strålevarmeaggregater må ikke anvendes. Installationen skal udføres i nøje overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning.Størst tilladelige spænding er 250 volt, og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder ('jordledning').

16.613 Anvendes elektrisk opvarmning ved cirkulationsvand, skal anlægget som hovedregel udstyres som andre centralvarmeanlæg, jfr. pkt. 16.200 og 16.300. Derudover skal anlægget være godkendt, og installationen skal udføres i overensstemmelse med den godkendte installationsvejledning. Størst tilladelige spænding er 250 volt, og aggregatet skal udstyres med beskyttelsesleder ('jordledning' ).

16.700 Luftkonditionering, varmluftanlæg

16.710 Luftkonditioneringsanlæg

16.711 Ved luftkonditioneringsanlæg forstås anlæg, der i en kombination af ventilation, opvarmning/afkøling og befugtning/tørring tilfører luft af en ønsket kondition.

16.720 Dimensionering og konstruktion

16.721 Luftkonditioneringsanlæg skal være dimensioneret således, at det ved 35 grader C og 70% relativ fugtighed ude kan opretholde 29 grader C og ca.50% relativ fugtighed inde. Der må ikke benyttes mere end 50% returluft.

16.722 Anlæggets kølemaskineri og luftkølere skal være dimensionerede til ved 28 grader C og 80% relativ fugtighed ude at opretholde 24 grader C og ca. 50% relativ fugtighed inde. Disse kond itioner skal kunne opnås med de krævede friskluftmængder.

16.723 Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer.

16.724 Ventilationskanalerne skal være udført af ubrændbart materiale. Opvarmningsenhederne i luftkonditioneringsanlægget skal opfylde øvrige bestemmelser i disse forskrifter.

16.725 Kølemaskineriet i luftkonditioneringsanlægget skal opfylde bestemmelserne i §§ 66-74 i bekendtgørelse nr. 387 af 7. juli 1969 om forskrifter for maskinanlæg m.v. i skibe.

16.726 Størst tilladelige elektriske spænding på varmeaggregater anbragt i apteringen er 250 volt.

16.730 Varmluftanlæg

16.731 Ved varmluftsaggregater forstås ventilationsudstyr, der er indrettet således, at luftkanalen omslutter brændkammeret i et forstøvningsfyr, således at varm en fra forbrændingsgasserne overføres til ventilationsluften.

16.732 Kun dieselolie må anvendes som brændstof.

16.733 Aggregatet skal være indrettet således, at trykket i den del af luftkanalen, der omslutter forbrændingskammeret, altid er større end trykket i forbrændingskammeret. Aggregatet skal endvidere være indrettet således, at det automatisk stopper, såfremt ventilationsblæseren stopper. Aggregatet skal være forsynet med flammekontrol og overophedningssikring og må ikk e være tilsluttet skibets startbatterier.

16.734 Ventilationskanalerne skal udføres af stål eller andet ubrændbart materiale.

16.735 Aftræksrøret skal i almindelighed udføres i henhold til pkt. 16.119 og i øvrigt efter aftale med skibstilsynet i de enkelte tilfælde.

Aftræksrør, der går gennem skibssiden, skal være anbragt på en sådan måde, at vand ikke ad den vej kan trænge ind i aggregatet, og der skal direkte på yderklædningen være anbragt en overbordsventil, der kan betjenes fra dækket.

16.736 Aggregater, der er forsynet med centralvarmeindsats, skal opfylde bestemmelserne i pkt. 16.200 og 16.300.

16.737 Ved betjeningskontakter skal der være placeret en letforståelig betjeningsvejledning, der bl.a. skal oplyse , at brændstoftilførsel og antænding, herunder genantændingsforsøg, ikke må finde sted, før der er sket en forsvarlig ventilation af forbrændingskammeret.

16.738 Anlæggene skal være forsynet med flammekontrol samt udstyr, der sikrer tilstrækkelig ventilation af fyrrummet før første og evt. senere tændingsforsøg. Sikkerhedstiderne skal opfylde Dansk Standard nr. 2137.

16.800 Øvrige opvarmningstyper

16.810 Generelle bestemmelser

16.811 Ovne uden aftræk til d et fri, f.eks. katalysatorovne, må ikke anvendes om bord i skibe.

16.812 Anvendelse af dampanlæg, hedtolieanlæg, anlæg til fast brændsel og affaldsforbrændingsanlæg til rumopvarmning i skibe skal godkendes af direktoratet i hvert enkelt tilfælde.

16.813 Opvarmningsanlæg ved hjælp af motorkølevand er underkastet relevante bestemmelser om centralvarmeanlæg. Anvendes fælles ekspansionstank, skal sikring mod utilsigtet afspærring af ekspansionsledning forhindres. Installationen kan udføres som angivet på skitse 16.813, side 72.

Skitse 16.119

Brandisolering omkring varmeaggregater såsom kogeapparater, varmeovne etc. placeret på brændbar dørk eller bordplade op ad brændbart skod

Skitse 16.119

Aftræksrørs dæksgennemføring

Uisolerede rør

Dimensionering af sikkerhedsledning for åbne anlæg

Varmeydelse angivet i Mcal/h

Ved et afblæsningstryk P på 10 m vandsøjle (1 bar overtryk) bestemmes ikkerhedsledningens dimension ved tabel 1.

I denne er:

L = Sikkerhedsledningens samlede længde i meter, d.v.s hele strækningen langs rørene fra kedeltop gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udføring over tag eller udmunding af nedført sikkerhedsledning.

L må aldring være større end 200 m.

Q = Den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i Mcal/h.

For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i Mcal/h med 0,63. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen.

Hvor flere kedler er tilsluttet fælles sikkerhedsledning er Q disse kedlers samlede ydelse.

Hvis anlægget er mekanisk fyret og udstyret med termostat og overkogningssikring som beskrevet i pkt. 3.2.2, er Q summen af de to største kedlers varmeydelser.

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

Afblæsningstrykket P kan vælges frit inden for normens gyldigheds område, d.v.s. det må ikke overstige 65 m vandsøjle for mekanisk fyrede og 10 m vandsøjle for håndfyrede kedler.

Hvis afblæsningstrykket er højere end 10 m vandsøjle, kan Q ganges med den nedenfor angivne, til det valgte tryk svarende, faktor:

Den herved fundne værdi anvendes som Q i den efterfølgende tabel

Skitse 16.322 Sikkerhedledningens dimension ved afblæsningstrykket P = 10 meter vandsøjle (1 bar).

Dimensionering af ekspansionsledning

Varmeydelse angivet i Mcal/h

Ekspansionsledningens dimension for optagelse af den rene andekspansion vil fremgå af nedenstående tabel.

I denne er:

L = Ekspansionsledningens samlede længde i meter, d.v.s hele strækningen langs rørene fra kedel til ekspansionsbeholder.

Q = Den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i Mcal/h.

For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i Mcal/h med 0,63. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen.

Hvor flere kedler er tilsluttet fælles ekspansionsledning er Q disse kedlers samlede ydelse.

Tabel 3

For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.

*) For kobberrør 19,5 mm

15 Vandpåfyldning med afspærrelig kontraventil og slange

Hanerne skal være således konstrueret, at kun de viste ennemstrømningsretninger kan etableres.

17. Advarselsskilte

17.10 Følgende advarselsskilte skal opsættes:

17.11 Ved nedgang til motorrum:

'GIV AGT MASKINANLÆG'

17.12 I rum, hvor der anvendes gasforbrugende apparater:

'GIV AGT - GASANLÆG'

17.13 På døre eller lemme til henholdsvis rum eller kasser for opbevaring af trykflasker, herunder gasflasker:

'GIV AGT - Trykflasker fjernes ved brand'

17.20 Kopi af de ovennævnte skilte er vist bilag 4.