l medfør af § 2, stk. 5, § 5, § 6, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. med senere ændringer, og efter samråd med Færøernes Landsstyre fastsættes:
§ 1. I denne forskrift betyder flydende fiskeopdrætsanlæg anlæg, som er bygget til opdræt af fisk og skaldyr og/eller hjælpeudstyr i forbindelse med opdræt af disse.
§ 2. Forskriften finder anvendelse for bygning og udstyr m.v. af anlæg som er placeret i farvand inden for Landodderne (Bilagets pkt. 7).
Stk. 2. Forskriften omfatter alle anlæg i drift på forskriftens ikrafttrædelsesdato, samt anlæg der tages i brug efter denne dato.
§ 3. Eksisterende anlæg kan tages i brug uden forhåndsgodkendelse i farvande, som ikke før har været benyttet til opdræt af fisk og skaldyr, men dette skal anmeldes til Søfartsstyrelsen.
§ 4. De nærmere bestemmelser for anlæggenes bygning, udstyr og tilsyn m.v. udgør bilaget til denne forskrift.
§ 5. Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller hæfte.
§ 6. Forskriften træder i kraft den 11. januar 1996.
Søfartstyrelsen, den 4. september 1995
J. Rasmussen
/ T. Hoydal
Bilag til
Teknisk forskrift nr. 7 af 4. september 1995 for Færøerne om flydende fiskeopdrætsanlæg
1. TERMINOLOGI
Flydende fiskeopdrætsanlæg:
Flydende installationer for opdræt af fiks og skaldyr og/eller hjælpeudstyr i forbindelse med opdræt af disse, i det følgende kaldet anlæg.
Bur:
En enkelt flydende indhegning for opdræt.
Buranlæg:
Et antal sammenkoblede bure, som udgør en enhed til opdræt.
Flydende driftsbygninger:
Flydende indretninger for hjælpeudstyr i forbindelse med opdræt.
Disse omfatter ikke bur eller buranlæg.
Kombinerende anlæg:
Kombination af buranlæg og flydende driftsbygninger.
Fleksible anlæg:
Konstruktionselementer, som er sammenkoblede til ét anlæg ved hjælp af led og fleksible samlinger.
Stive anlæg:
Anlæg, hvor deformationer optages elastisk af de bærende elementer i konstruktionen.
Ubemandede anlæg:
Anlæg som i daglig drift som regel betjenes fra båd eller separat arbejdsplatform.
Periodevis bemandede anlæg:
Anlæg som bemandes periodevis i forbindelse med daglig drift og vedligeholdelse.
Bemandede anlæg:
Anlæg. bygget og udstyret for permanent ophold af personer om bord.
Producent:
Selskab som fremstiller og sammensætter materialer fremstillet til anlæg eller dele til sådanne anlæg.
Leverandører:
Selskab eller salgsorganisation som leverer anlæg eller dele til sådanne anlæg.
Operatør:
Person, som ejer og driver eller på vegne af ejer forestår driften af et anlæg.
Enheder:
Dele, som indgår i anlægget f.eks. pontoner, bøjer m.m.
Komponenter:
Produkter som indgår i anlæg og som er fremstillet i henhold til godkendte standarder og nationale forskrifter. Eksempelvis ståltov, bolte, sjækler m.m.
2. ÆKVIVALENS OG AFPRØVNING
2.1 | Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparatur, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et flydende opdrætsanlæg, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller der stilles bestemte krav til bygning og konstruktion, skal Søfartstyrelsen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparatur, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i anlægget, eller anlægget er bygget eller konstrueret på anden måde, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparatur, eller type heraf, eller foranstaltning, eller bygning og konstruktion, er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskriften. |
2.2 | Søfartstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i EU-medlemsstater, samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art. |
3.GODKENDELSE OG SYN
3.1 | Disse forskrifter er generelt baseret på, at anlæggene enten er typegodkendt af et anerkendt klassifikationsselskab eller er i overensstemmelse med eksisterende kendte anlæg, som Søfartstyrelsen har erfaring for, med en fastlagt vedligeholdelse, har modstået hidtil kendte ekstreme påvirkninger inden for en 5 års periode uden havarier på anlægget. |
3.2 | Anlæg kan tages i anvendelse i nye farvande (påvirkning af strøm og bølgehøjde) uden at anlægget er forhåndsgodkendt af Søfartsstyrelsen til dette farvand. Dette er dog betinget af, at Søfartstyrelsen i god tid skriftligt orienteres om projektet, således at styrelsen har mulighed at følge projektets gang. Ejeren af anlægget skal til Søfartstyrelsen fremsende oplysninger, som skal være grundlag for en senere godkendelse. |
3.3 | Producenter skal over for Søfartstyrelsen dokumentere overensstemmelse for de konstruktive dele på det fremstillede anlæg med de af Søfartstyrelsen eller af et anerkendt klassifikationsselskab godkendte eksisterende anlæg. |
3.4 | Samtlige producerede anlæg skal underkastes et første hovedsyn af Søfartstyrelsen inden det tages i brug. |
3.5 | Ethvert anlæg, der har undergået en væsentlig reparation eller fornyelse, skal underkastes syn. |
3.6 | Efter første hovedsyn skal anlægget underkastes periodisk hovedsyn af Søfartsstyrelsen med mellemrum af højst 24 måneder regnet fra sidste hovedsyn. |
4. REGISTRERING OG MÆRKNING
4.1 | Alle anlæg registreres i Bátayvirlitið eller i Færøsk Skibsregister. |
Hvert bur, fleksibelt anlæg eller flydende driftsbygning opmåles til tonnage, påmærkes et S-tal (modulopbygget), som udskæres i gummimateriale og påklæbes et sted, hvor det er synligt (anlæg udført af gummimateriale) eller påsvejses synligt (anlæg af ikke-gummimateriale). Hvert anlæg skal desuden være påmærket fabrikantens navn eller varemærke, byggenr, samt fabrlkationsdato. | |
4.2 | Hver operatør skal have en tilsynsbog, godkendt af Søfartstyrelsen til formålet. |
5. LYSFØRING
5.1 | Lysføring på bure og anlæg skal udføres iflg. den internationale aftale forkortet til IALA-A fra 1980 og karakteren for blinklys iflg. aftalens stk. 2.10.5. |
6. KONSTRUKTION
6.1 | Anlæg skal i princippet opfylde de regler, som anerkendte klassifikationsselskaber har gældende. |
6.2 | For anlæg bygget til klassekrav og under tilsyn af klassifikationsselskab skal gyldige klassecertifikater forevises for Søfartstyrelsen ved 11. hovedsyn. Klassecertifikater skal omfatte den flydende konstruktion samt forankring. |
6.3 | For anlæg bygget under tilsyn af Søfartstyrelsen alene, skal klassifikationsselskabernes krav som minimum være opfyldt. Alternative løsninger, som opfylder samme krav, vil kunne accepteres af Søfartsstyrelsen. |
6.4 | Der skal være en fastlagt vedligeholdelsesplan til Søfartstyrelsens tilfredshed. |
7. TEGNINGSGODKENDELSE
7.1 | Relevante tegninger og oplysninger m.m. iflg. tegningsliste indsendes til Søfartstyrelsen til godkendelse. | ||||||||
7.2 | Tegningsliste: | ||||||||
|
|||||||||
8. STABILITET
8.1 | Anlægget skal have tilfredsstillende stabilitet med hensyn til driftsform, flytbare vægte, vejrforhold og mulighed for vandfyldning, og dette skal dokumenteres overfor Søfartstyrelsen. |
9. UDRUSTNING
9.1 | Gangbroer, kørebaner, dæk og gelændere: |
Gangbroer til anlæg skal som minimum være 90 cm brede. | |
Gangbroer omkring bur skal som minimum være 60 cm brede. | |
Gangbroer skal være skridsikre. | |
Gelænder på anlæg skal opsættes i en højde af minimum 100 cm med mellemstang i højden 50 cm. | |
For bure opsættes gelænder i en højde af minimum 100 cm ind mod noten. | |
9.2 | Lejdere og redningsudstyr: |
På anlæg skal for hver 20 m være monteret en redningslejder som stikkes 0,5 m ned i søen. | |
På hvert bur skal mindst en redningslejder være monteret. | |
9.3 | Broer og bure som flyder med en højde mere end 0,5 m over vandoverfladen, skal forsynes med gribetov på ydersiden. |
9.4 | Redningskranse med line skal monteres på anlæg med 50 m afstand. |
9.5 | Arbejdslys skal være monteret til Søfartstyrelsens tilfredshed. |
9.6 | Godkendt kommunikationsudstyr skal altid medbringes ved arbejde på fritliggende anlæg. |
9.7 | Adgang til opholdsrum med varme skal forefindes. |
9.8 | Hver person, som er beskæftiget på et anlæg eller bur, skal være iført en godkendt arbejds-vest eller redningsvest. |
Bemærkninger til Teknisk forskrift for Færøerne om flydende fiskeopdrætsanlæg
I november 1988 indkaldte Rådet for fiskeopdræt (udnævnt af Landsstyret) involverede parter i opdrætsindustrien til møde med emnet Sikkerhed på fiskeopdrætsanlæg. Blandt mødedeltagerne var også repræsentanter for det færøske Arbejdstilsyn og Søfartstyrelsen. Det var et ønske fra erhvervet at få et mere specificeret regelværk for de flydende opdrætsanlæg. På det tidspunkt fandtes ca. 70 opdrætsstationer på Færøerne spredt rundt på øerne.
På Søfartstyrelsens foranledning nedsattes en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde et udkast til regler for flydende fast forankrede havbrug for opdræt af fisk.
Arbejdsgruppens medlemmer er repræsentanter for såvel private som offentlige organisationer tilknyttet det færøske opdrætserhverv. Ligeledes er det færøske Arbejdstilsyn repræsenteret, således at grænsefladen til arbejdstilsynet blev afklaret.
Denne tekniske forskrift er resultatet af arbejdsgruppens arbejde og arbejdsgruppen anfører i sammenfatningen, at udviklingen inden for flydende fiskeopdrætsanlæg har været betydelig i de år, gruppen har været nedsat. Dette har bl.a. medført, at forskriften, som den i dag er udformet, tillige er baseret på det eksisterende erfaringsmateriale, samt statistik fra forsikringsselskaberne.
Ad § 1:
Se nærmere i bilagets pkt. 11.
Skibe og fartøjer, som er tilknyttet flydende fiskeopdrætsanlæg, skal bygges, udrustes og synes i.h.t. Søfartstyrelsens bestemmelser for den pågældende skibstype. Eksempelvis er fartøjet med en bruttotonnage under 20 omfattet af Skibstilsynets Meddelelser F.
Ad § 3:
Se nærmere i bilagets pkt. 3 Godkendelse og Syn.
Ad Bilaget
1. | I dette afsnit er medtaget ord og ordsammensætninger, som bruges i forbindelse med opdræts-anlæg. |
3.1 | I dag er intet anlæg på Færøerne under tilsyn af et klassifikationselskab. |
3.2 | Det tillades at anlæg lægges ud i nye områder uden forhåndsgodkendelse inden det tages i brug. Dette sker for at give muligheder for nyudvikling og gøre erfaringer i nye farvandsområder. Erfaringen er, at anlæggene hidtil har været overdimensionerede, hvilket de meget lave skadestatistikker for eksisterende anlæg viser trods ekstreme vindstyrker i 1988 og 1992. |
3.5 | Væsentlig reparation eller fornyelse foreligger, når anlæggets stabilitetsforhold, flydeevne og forankringsforhold ændres eller når anlægget flyttes. |
3.6 | Brug af undervandskamera tillades for de dele, som ligger under havoverfladen. |
4. | Brugere og myndigheder m.fl., der er tilknyttet eller har forbindelse til anlæggene, lægger stor vægt på, at hver enkelt flydende enhed til opdræt har sit registreringsnr. |
6. | Se bemærkningerne ovenfor til pkt. 3. |