Kapitelhæfter

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Kapitelhæfte B II-2 A1; dateret 1. juli 1999

Regel 1 Anvendelsesområde

1.1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på eller efter den 1. juli 1998.

1.2 I dette kapitel betyder udtrykket "et tilsvarende byggestadium" det stadium, hvor;

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

1.3 I dette kapitel

.1 betyder udtrykket "skibe, der er bygget" skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium",

.2 betyder udtrykket "alle skibe" skibe, der er bygget før, på eller efter 1. juli 1998,

.3 skal et lastskib (uanset hvornår det er bygget), der ombygges til et passagerskib, ligestilles med et passagerskib, der er bygget på det tidspunkt, da en sådan ombygning påbegyndes.

2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal Administrationen, for så vidt angår skibe, der er bygget før 1. juli 1998, sikre sig, at de krav, der i henhold til kapitel II-2 i den internationale konvention af 1974, som er ændret ved resolution MSC. 1 (XLV), er opfyldt, og for skibe, som er bygget før 1. oktober 1994, skal Administrationen sikre, at kravene som finder anvendelse i henhold til afsnit B i kapitel II-2 i den internationale konvention af 1974, som er ændret ved resolutionerne MSC. 1 (XLV), MSC. 6 (48), MSC. 22 (59) og MSC. 24 (60), er opfyldt.

3.1 Alle skibe, der repareres, ombygget, ændret og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe. Hvis de er bygget før 1. juli 1998, skal de som en hovedregel opfylde kravene for skibe, der er bygget på det nævnte tidspunkt eller senere, i mindst samme omfang, som de gjorde før de blev repareret, ombygget, æn

dret eller udrustningsmæssigt forandret i forbindelse her med. Større reparationer, ombygninger og ændringer1 samt udrustningsmæssige forandringer i forbindelse her med skal opfylde kravene for skibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, for så vidt Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

3.2 Uanset bestemmelserne i stk. 3.1 skal alle passagerskibe, der befordrer mere end 36 passagerer og som gennemgår reparationer, ombygning, ændring og udrustningsmæssige forandringer i forbindelse her med, opfylde følgende:

.1 alle materialer, som anvendes i disse skibe, skal opfylde bestemmelserne, som gælder for skibe bygget på eller efter den 1. oktober 1994, og

.2 alle reparationer, ombygninger, ændringer og udrustningsmæssige forandringer i forbindelse hermed, som omfatter 50 tons og der over og som ikke er udført på grund af bestemmelserne i regel 41-1, skal opfylde bestemmelserne, som gælder for skibe bygget på eller efter den 1. oktober 1994.

4.1 Administrationen kan, hvis den skønner, at rejsen foregår under så betryggende forhold, at anvendelsen af en eller flere bestemmelser i dette kapitel ville være urimelig eller unødvendig, fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, som under rejsen ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, for at opfylde disse krav.2

4.2 Hvad angår passagerskibe, der anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, som f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den skønner, at det ikke er praktisk muligt at forlange kravene i dette kapitel opfyldt, fritage disse skibe for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud overholder reglerne i:

.1 bilaget til overenskomst af 1971 om passagerskibe i speciel fart,

.2 bilaget til protokol af 1973 om pladskrav for passagerskibe i speciel fart.

Regel 2 Grundlæggende principper

1 Dette kapitel har til formål at kræve gennemførelse af de bedst mulige foranstaltninger med hensyn til brandsikring samt opdagelse og slukning af brand i skibe.

2 Forskrifterne i dette kapitel hviler på følgende grundlæggende principper, der efter behov er optaget i forskrifterne under hensyntagen til skibstype og potentiel brandrisiko:

.1 Inddeling af skibet i lodrette hovedzoner med konstruktionselementer, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende,

.2 adskillelse af aptering fra den øvrige del af skibet med konstruktionselementer, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende,

.3 begrænset brug af brændbare materialer,

.4 opdagelse af enhver brand i den zone, hvor den er opstået,

.5 afgrænsning og slukning af enhver brand i det rum, hvor den er opstået,

.6 beskyttelse af udgangsveje og adgangsveje for bekæmpelse af brand,

.7 hurtig adgang til brandslukningsapparater,

.8 størst mulig begrænsning af risikoen for antændelse af brandfarlige luftarter fra ladningen.

.9 at den konstruktive brandsikring udføres således, at varmeoverføring forhindres ved at isolere skæringspunkter og påbudte brandsikringer af skotter og dæk mindst 450 mm ud over det krævede areal,

.10 at fortolkningerne i MSC/Circ.847 anvendes i forbindelse med administrationen af dette kapitel i den udstrækning fortolkningerne ikke er i uoverensstemmelse med de nationale tillægsbestemmelser

Regel 3 Definitioner

I dette kapitel gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

1 "Ikke-brændbart materiale" er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750°C, hvilket skal konstateres i henhold til "Fire Test Procedure Code" . Ethvert andet materiale er et brændbart materiale.

2 "En standardbrandprøvning" er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skodder eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der omtrentligt svarer til standardkurven for tid og temperaturer. Brandprøvningen skal udføres i henhold til "Fire Test Procedure Code".

3 Klasse "A" -inddelinger består af skodder og dæk, der opfylder følgende krav:

.1 De skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale,

.2 de skal være passende afstivet,

.3 de skal være således konstrueret, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time,

.4 de skal være isoleret med godkendte ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140°C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180°C over begyndelsestemperaturen indenfor de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse "A-60" 60 minutter

Klasse "A-30" 30 minutter

Klasse "A-15" 15 minutter

Klasse "A- 0" 0 minutter

.5 Administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skod eller et dæk i henhold til "Fire Test Procedure Code" for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.

.6 Brandisolering med blød mineraluld og lignende materiale på lodrette og under-op flader, skal fastholdes på en solid måde f.eks. med clips med ca. 300 mm indbyrdes afstand og ståltrådsnet, glasvæv eller andet egnet ubrændbart materiale. Hvis isoleringen er direkte fastholdt af typegodkendt klasse "B" -loft eller klasse "B"- eller "C" -garnering, kræves ikke anden fastgørelse.

4 Klasse "B" -inddelinger består af skodder, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav:

.1 De skal være således konstrueret, at de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen,

.2 de skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140°C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225°C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse "B-15" 5 minutter

Klasse "B-0" 0 minutter,

.3 de skal være konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer, og alle materialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af klasse "B"-inddelinger, skal være ikkebrændbare. Anvendelsen af brændbart finer kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

.4 Administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling i henhold til "Fire Test Procedure Code" for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.

5 Klasse "C"-inddelinger er inddelinger konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

6 Gennemgående klasse "B"-lofter eller garneringer er sådanne, som kun afsluttes ved en klasse "A"- eller en klasse "B"-inddeling.

7 "Stål eller andet tilsvarende materiale" . Hvor ordene "stål eller andet tilsvarende materiale" forekommer, betyder "tilsvarende materiale" et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering).

8 "Lav flammespredningsevne" betyder, at den således betegnede overflade (f.eks. finer) på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen i henhold til "Fire Test Procedure Code" .

9 "Lodrette hovedzoner" er de afdelinger, hvori skrog, overbygning og dækshuse er inddelt ved klasse "A"-inddelinger, og hvis middellængde normalt ikke overstiger 40 m på noget enkelt dæk.

10 "Aptering" er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, hobbyrum, barbersaloner, pantries, der ikke indeholder kogeindretninger, og lignende rum. Aptering omfatter tillige trapperum, proviantrum og baderum.

11 "Almindeligt tilgængelige rum" er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, rygesaloner og lignende fast indskoddede rum.

12 "Tjenesterum" er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder (bortset fra værksteder i maskinrum) og lignende rum samt trunke til sådanne rum.

13 "Lastrum" er alle rum, der anvendes til ladning (herunder lastolietanke) og trunke til sådanne rum.

14 "Ro/ro-lastrum" er rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori gods (emballeret eller i bulk, i skinne- eller landevejsvogne, køretøjer (herunder tankvogne til landevej eller skinner), anhængere, containere, lastpaller, demonterbare tanke eller lignende transportmidler eller andre beholdere) normalt kan lastes og losses i horisontal retning.

15 "Åbne ro/ro-lastrum" er ro/ro-lastrum, som er åbne i begge ender eller åbne i den ene ende og forsynet med tilstrækkelig naturlig ventilation, der er effektiv over hele rummenes længde gennem permanente åbninger i sideklædningen eller oppe under dækket, til Administrationens tilfredshed.

16 "Lukkede ro/ro-lastrum" er ro/ro-lastrum, som hverken er åbne ro/ ro-lastrum eller vejrdæk.

17 "Vejrdæk" er et dæk, der er helt åbent foroven og på mindst to af siderne.

18 "Speciallastrum" er indskoddede rum over eller under skoddækket bestemt for transport af jernbanetog og motorkøretøjer med det nødvendige brændstof i egne tanke til kørslen, hvor der er til- og frakørsel for disse køretøjer, og hvortil passagerer har adgang.

19 "Maskinrum af kategori A" er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder:

.1 Forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning, eller

.2 forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW, eller

.3 en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation.

20 "Maskinrum" er maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.

21 "Brændselsolieinstallationer" er de installationer, som benyttes til behandling af brændselsolie til brug i en oliefyret kedel, eller installationer, som benyttes til behandling af olien for levering af forvarmet olie til en forbrændingsmotor, og omfatter olietrykspumper, filtre og forvarmere, der behandler olien ved et tryk på over 0,18 N/ mm.²

22 "Kontrolrum" er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget samt de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol (brandslukningsanlæg) er anbragt.

22.1 "Centralkontrolrum" er et kontrolrum, hvor følgende kontrol- og signalfunktioner er placeret centralt:

.1 fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg,

.2 automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg,

.3 branddøres indikatorpanel,

.4 branddøres lukkefunktion,

.5 vandtætte døres indikatorpanel,

.6 vandtætte døres lukkefunktion,

.7 ventilationsblæsere,

.8 hovedalarmsignal og brandalarm,

.9 kommunikationssystemet herunder telefonsystemet, og

.10 mikrofon til højtaleranlægget.

22.2 "Bemandet kontrolrum" er et centralkontrolrum, som altid er bemandet af et ansvarligt besætningsmedlem.

23 "Rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko" er ved anvendelsen af regel 26 de rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko (hvad enten det er kamre, almindeligt tilgængelige rum, kontorer eller andre typer af apteringsrum), hvor:

.1 Alle skuffemøbler, som f.eks. skriveborde, klædeskabe, toiletborde, kommoder og lignende, udelukkende er udført af godkendte, ikke-brændbare materialer, dog kan der på arbejdsfladerne af sådant inventar anvendes brændbart finer af højst 2 mm tykkelse,

.2 alle fritstående møbler, som f.eks. stole, sofaer og borde, er udført med stel af ikke-brændbart materiale,

.3 alle forhæng, gardiner og andre ophængte tekstilstoffer har egenskaber, der gør dem lige så modstandsdygtige over for udbredelse af ild som uld med en vægt på 0,8 kg /m², som er bestemt i henhold til "Fire Test Procedure Code".

.4 alle dørkbeklædninger har lav flammesprednings karakteristik,

.5 alle udsatte overflader af skodder, garneringer og lofter har lav flammespredningsevne,

.6 alle polstrede møbler er modstandsdygtige over for antændelse og flammespredning, som er bestemt i henhold til "Fire Test Procedure Code", og

.7 alt sengelinned er modstandsdygtigt over for antændelse og flammespredning, som er bestemt i henhold til "Fire Test Procedure Code".

24 "Skoddækket" er det øverste dæk, som de vandtætte tværskibsskodder er ført op til.

25 "Dødvægt" er forskellen i tons mellem et skibs deplacement i vand af en massefylde på 1,025 ved den lastevandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og skibets letvægt.

26 "Letvægt" betyder et skibs deplacement i tons uden last, brændstof, smøreolie, ballastvand, ferskvand og fødevand i tanke, skibsproviant samt passager og mandskab med deres effekter.

27 "Kombinationsskib" er et tankskib indrettet til transport af såvel olie som fast ladning.

28 "Råolie" er enhver olie, der forekommer naturligt i undergrunden, uanset om den er behandlet for at gøre den egnet til transport eller ej, og omfatter:

.1 Råolie, hvorfra der måtte være fjernet visse destillationsfraktioner, og

.2 råolie, hvortil der måtte være tilsat visse destillationsfraktioner.

29 "Farligt gods" er det i regel 2 i kapitel VII omhandlede gods.

30 "Kemikalietanker" er et tankskib, der er bygget og indrettet og anvendes til transport i bulk af et flydende produkt af brændbar art, der er opført i enten:

.1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige kemikalier i bulk (MSC.4(48)) kapitel 17, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 4(48), herefter kaldet "Den Internationale Kemikaliekode" (The International Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen, eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe der transporterer farlige kemikalier i bulk (A.212(VII)), kapitel VI, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.212(VII) herefter kaldet "kemikaliekoden" (Bulk Chemical Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen, alt efter, hvilken der måtte være relevant.

31 "Gastankskib" er et tankskib, der er bygget eller indrettet og anvendes til transport i bulk af enhver fordråbet luftart eller andre stoffer af brændbar art, der er opført i enten:

.1 Den internationale kode for konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer fordråbede luftarter i bulk (MSC.5(48)), kapitel 19, som er vedtaget af sikkerhedskomiteen ved resolution MSC. 5(48), herefter kaldet "Den Internationale Gaskode" (The International Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen, eller

.2 koden for konstruktion og udrustning af skibe der transporterer fordråbede luftarter i bulk (A.328(IX)), kapitel XIX, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.328(IX), herefter kaldet "gaskoden" (The Gas Carrier Code), således som den måtte blive ændret af Organisationen, alt efter, hvilken der måtte være relevant.

32 "Lasteområder" er den del af skibet, som indeholder lasttanke sloptanke, lastpumperum inkl. pumperum, cofferdamme, ballasttanke og tomme rum, der støder op til lasttanke samt dæksarealer i hele skibets længde og bredde over de ovennævnte områder.

33 For skibe, som er bygget på eller efter den 1. oktober 1994, skal følgende definition for lodrette hovedzoner anvendes i stedet for definitionen i punkt 9:

"Lodrette hovedzoner" er de afdelinger, hvori skrog, overbygning og dækshuse er inddelt ved klasse "A"-inddelinger, og hvis middellængde og middelbredde ikke normalt overstiger 40 m på noget enkelt dæk.

34 Ro/ro-passagerskib er et passagerskib med ro/ro-lastrum eller speciallastrum som defineret i stk. 18.

35 "Fire Test Procedure Code" er "International Code for Application of Fire Test Procedures", som er godkendt af Organisationens Sikkerhedskommité ved resolution MSC.61(67), og som kan ændres af Organisationen forudsat, at sådanne ændringer er godkendt, sat i kraft og effektueret i henhold til bestemmelserne i Artikel VIII i Konventionens procedure for ændringer til kapitlerne (Annex) i Konventionen med undtagelse af kapitel I.

Regel 4 Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger

Denne regels stk. 3.3.2.5 gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992.

1 Ethvert skib skal være forsynet med brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger, der opfylder de respektive krav i denne regel.

2 Brandpumpernes kapacitet

2.1 De foreskrevne brandpumper skal kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand ved det i stk. 4 angivne tryk af følgende omfang:

.1 Pumper i passagerskibe: mindst 2/3 af den mængde, som lænsepumperne skal kunne yde, når de anvendes til lænsning, og

.2 pumper i lastskibe (bortset fra en eventuel nødpumpe): mindst 4/3 af den mængde, som hver af de selvstændige lænsepumper i et passagerskib af samme dimensioner skal kunne yde i henhold til regel 21 i kapitel II-1, når de anvendes til lænsning. Den krævede totalydelse af brandpumperne behøver dog ikke overstige 180 m³ i timen.

2.2 Hver af de foreskrevne brandpumper (bortset fra en eventuel nødpumpe, som foreskrevet i stk. 3.3.2 for lastskibe) skal have en kapacitet på mindst 80% af den samlede foreskrevne kapacitet, divideret med minimumsantallet af foreskrevne brandpumper, men i alle tilfælde mindst 25 m³ i timen, og enhver sådan pumpe skal under alle omstændigheder som minimum kunne yde de to foreskrevne vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandledningen under de foreskrevne forhold. Hvor der er installeret flere pumper end det foreskrevne minimumsantal, skal kapaciteten af ekstra pumper være til Administrationens tilfredshed.

3 Anbringelse af brandpumper og hovedbrandledninger

3.1 Skibe skal være forsynet med uafhængigt drevne brandpumper som følger:

.1 Passagerskibe med en bruttotonnage på 4000 og derover, mindst tre.

.2 Passagerskibe med en bruttotonnage under 4000 og lastskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover, mindst to.

.3 Lastskibe med en bruttotonnage under 1000, til Administrationens tilfredshed.

3.2 Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskifteanordninger.

3.3 Søforbindelser, brandpumper og deres energikilder skal være således indrettet, at det sikres,

.1 at alle brandpumperne i passagerskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover i tilfælde af brand i et af rummene ikke vil blive sat ud af funktion,

.2 at der i lastskibe med en bruttotonnage på 2000 og derover, dersom en brand i et af rummene ville kunne sætte alle pumperne ud af funktion, findes et alternativt middel bestående af en fast anbragt, uafhængigt drevet nødpumpe, som skal kunne yde to vandstråler til Administrationens tilfredshed. Pumpen og dens placering skal opfylde følgende krav:

.2.1 Pumpens kapacitet skal udgøre mindst 40% af den samlede kapacitet af de i denne regel foreskrevne brandpumper og under alle omstændigheder ikke under 25 m³ i timen.

.2.2 Når pumpen yder den mængde vand, der er foreskrevet i stk. 3.3.2.1, må trykket ved en brandstuds ikke ligge under de minimumstryk, der er angivet i stk. 4.2.

.2.3 Enhver dieseldrevet energikilde til pumpen skal let kunne startes i kold tilstand ned til en temperatur af 0°C ved håndsving (manuelt).

Hvis dette ikke er muligt, eller hvor det må antages, at skibet vil komme ud for lavere temperaturer, skal det overvejes at installere og opretholde opvarmningsanlæg, som kan godkendes af Administrationen, således at hurtig igangsætning sikres. Hvis manuel igangsætning ikke er mulig, kan Administrationen tillade andre igangsætningsmidler. Disse midler skal være af en sådan art, at den dieseldrevne energikilde kan startes mindst 6 gange inden for et tidsrum af 30 minutter og mindst to gange inden for de første 10 minutter.

.2.4 Enhver servicebrændstoftank skal indeholde tilstrækkeligt brændstof til, at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i mindst tre timer, og der skal være tilstrækkelige brændstofreserver til rådighed uden for hovedmaskinrummet, til at pumpen kan arbejde ved fuld belastning i yderligere 15 timer.

.2.5 Pumpens totale sugehøjde og den positive netto sugehøjde skal være således, at kravene i stk. 3.3.2, 3.3.2.1, 3.3.2.2 og 4.2 i denne regel skal være opfyldt under alle krængnings- og trimrulnings- og duvningsforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejlads.

.2.6 Afgrænsningerne af det rum, der indeholder brandpumpen, skal isoleres svarende til den samme bygningsmæssige brandbeskyttelsesstandard, som i regel 44 er foreskrevet for et kontrolrum.

.2.7 Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde. Hvor dette ikke er muligt, kan Administrationen

godtage en ordning, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse, således at hver af de to døre er selvlukkende eller gennem en vandtæt dør, der kan betjenes fra et rum, der ligger fjernt fra maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i disse rum. I disse tilfælde skal der tilvejebringes endnu en adgangsmulighed til det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde.

.2.8 Ventilationssystemet til det rum, der indeholder den selvstændige energikilde til nødbrandpumpen, skal være således indrettet, at det såvidt muligt udelukkes, at røg fra en maskinrumsbrand trænger ind i eller suges ind i dette rum.

.2.9 Skibe bygget på eller efter den 1. oktober 1994 skal opfylde følgende krav i stedet for kravene i bestemmelserne i stk. 3.3.2.6:

Det rum, hvori nødbrandpumpen er anbragt, må ikke støde op til maskinrum af kategori A, eller til rum hvor hovedbrandpumper er anbragt. Hvor dette ikke er praktisk muligt skal skoddet mellem de to rum brandisoleres til en standard, som er ækvivalent med de krav, som kræves for kontrolrum i bestemmelserne i regel 44.

.3 Såfremt en brand i et af rummene i passagerskibe med en bruttotonnage på under 1000 og lastskibe med en bruttotonnage under 2000 ville kunne sætte pumperne ud af funktion, skal de alternative midler til fremskaffelse af vand og bekæmpelse af brand være til Administrationens tilfredshed.

.3.1 For skibe bygget efter den 1. oktober 1994 skal det alternative middel til fremskaffelse af vand i henhold til bestemmelserne i stk. 3.3.3 være en uafhængig drevet nødbrandpumpe med tilhørende energikilde og søforbindelse anbragt uden for maskinrummet og som opfylder bestemmelserne i stk. 3.3.2.

.4 Endvidere skal der i lastskibe, hvor andre pumper, som f.eks. almindelige servicepumper, lænse- og ballastpumper etc., er anbragt i et maskinrum, træffes foranstaltninger til at sikre, at mindst en af disse pumper, der har den i stk. 2.2 og 4.2 foreskrevne kapacitet og tryk, kan levere vand til hovedbrandledningen.

3.4 De foranstaltninger, der er truffet med henblik på at gøre vandforsyningen let tilgængelig, skal,

.1 i passagerskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover være således indrettet, at mindst en effektiv vandstråle er øjeblikkeligt tilgængelig fra en indvendig brandstuds, og således at fortsat ydelse af vand sikres ved automatisk igangsætning af en foreskrevet brandpumpe,

.2 i passagerskibe med en bruttotonnage på under 1000 og i lastskibe være til Administrationens tilfredshed,

.3 i lastskibe med et periodisk ubemandet maskinrum, eller hvor der kun kræves én vagthavende person, straks kunne ydes vand fra hovedbrandledningen ved et passende tryk, enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne fra kommandobroen og den eventuelle brandkontrolstation, eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningen ved en af hovedbrandpumperne. Administrationen kan dog frafalde dette krav for lastskibe med en bruttotonnage under 1600, hvis ordningen med hensyn til adgang til maskinrummet gør det unødvendigt at forlange dette krav opfyldt,

.4 i passagerskibe, der er indrettet med periodisk ubemandet maskinrum i henhold til regel 54 i kapitel II-1, skal Administrationen fastsætte bestemmelser om fast anbragte installationer for slukning med vand for sådanne rum svarende til dem, der er foreskrevet for normalt bemandede maskinrum.

3.5 Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen del af hovedbrandledningen. Tryksiden på enhver brandpumpe skal være forsynet med kontraventil.

3.6 I tankskibe skal der anbringes afspærringsventiler i hovedbrandledningen ved hus eller poopfronten på et beskyttet sted og på tankdækket med mellemrum på højst 40 m for at bevare hovedbrandledningens brandmodstandsevne i tilfælde af brand eller eksplosion.

4 Hovedbrandledningens diameter og tryk

4.1 Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den foreskrevne maximum vandmængde fra to brandpumper, der er i drift samtidig. I lastskibe behøver diameteren dog kun være tilstrækkelig til at sikre en vandmængde på 140 m³ i timen.

4.2 Når de to pumper samtidig gennem de i stk. 8 omhandlede strålespidser yder den i stk. 4.1 anførte vandmængde til brandstudse anbragt ved siden af hinanden, skal følgende minimumstryk opretholdes ved alle brandstudse:

Passagerskibe:

med en bruttotonnage på

4000 og derover 0,31 N/mm²

1000 og derover

men under 4000 0,27 N/mm²

Under 1000 Til Administrationens

tilfredshed

Lastskibe:

med en bruttotonnage på

6000 og derover 0,27 N/mm²

1000 og derover,

men under 6000 0,25 N/mm²

Under 1000 Til Administrationens

tilfredshed

4.2.1 Passagerskibe, som er bygget på eller efter den 1. oktober 1994, skal opfylde følgende krav i stedet for bestemmelserne i punkt 4.2:

Med to brandpumper i drift samtidig, som gennem de dyser der er foreskrevet i stk. 8 leverer den maximale vandmængde, som er foreskrevet i stk. 4.1 fra et tilstrækkeligt antal brandhydranter, skal der kunne opretholdes et minimumstryk ved alle hydranter på 0,4 N/mm² for skibe med en bruttotonnage på 4000 og der over og 0,3 N/mm² for skibe med en bruttotonnage mindre end 4000.

4.3 Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan eftervises ved afprøvning.

5 Antal og placering af brandstudse

5.1 Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være således placeret, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads, og et hvilket som helst sted i et lastrum, når dette er tomt, et ro-ro-lastrum eller et speciallastrum, i hvilket sidstnævnte tilfælde de to stråler skal kunne nå enhver del af rummet, hver fra en enkelt slangelængde. Endvidere skal disse brandstudse være anbragt nær ved adgangsvejene til de beskyttede rum.

5.2 I aptering, tjenesterum og maskinrum i passagerskibe skal brandstudse forefindes i et sådant antal og være således placeret, at kravene i stk. 5.1 kan opfyldes, når alle vandtætte døre og alle døre i skodder i lodrette hovedzoner er lukkede.

5.3 Når adgangen til et maskinrum af kategori A i et passagerskib er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang skal der anbringes to brandstudse udenfor, men nær ved indgangen til dette maskinrum. Når denne adgang sker fra andre rum, skal der i et af disse rum være anbragt to brandstudse nær ved indgangen til maskinrummet af kategori A. En sådan anbringelse er ikke nødvendig, hvis akselgangen eller de tilstødende rum ikke udgør en del af udgangsvejen.

6 Rørledninger og brandstudse

6.1 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttede. Rørledningerne og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles, og at risiko for tilfrysning undgås. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og rørene skal såvidt muligt være således oplagt, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last. Hvis der ikke forefindes en brandslange og strålespids for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålespidser være indbyrdes ombyttelige.

6.2 Der skal være en ventil for hver brandslange, således at en brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i drift.

6.3 Der skal på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt afspærringsventiler for at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, når afspærringsventilerne er lukkede, kan forsynes med vand fra en brandpumpe, der ikke er anbragt i dette maskinrum, gennem ledninger, som ikke er ført ind i det nævnte rum. Administrationen kan undtagelsesvis tillade, at korte længder af nødbrandledningens suge- og afgangsrør føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens modstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålcasing.

7 Brandslanger

7.1 Brandslanger skal være af et ikke-letnedbrydeligt materiale, der er godkendt af Administrationen, og skal være så lange, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet, hvor brandslanger kan kræves anvendt. Skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992 skal være udstyret med brandslanger af ikke-letnedbrydeligt materiale, og skibe køllagt før 1. februar 1992 skal udstyres med denne type, når de eksisterende brandslanger skal udskiftes. De skal have en maksimumslængde, som Administrationen anser for tilfredsstillende. Enhver brandslange skal

være forsynet med en strålespids og de nødvendige koblinger. Slanger, som i dette kapitel betegnes som "brandslanger", skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse. I de indvendige rum i passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der endvidere til stadighed være tilsluttet brandslanger til brandstudsene.

7.2 Skibe skal være forsynet med brandslanger, hvis antal og diameter skal tilfredsstille Administrationen.

7.3 I passagerskibe skal der være mindst en brandslange for hver af de i stk. 5 foreskrevne brandstudse, og disse slanger må kun anvendes til slukning af brand eller afprøvning af ildslukningsapparatet under brandslukningsøvelser og eftersyn.

7.4.1 I lastskibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal antallet af brandslanger være en for hver 30 m skibslængde og en i reserve, men aldrig under fem ialt. Dette antal omfatter ikke slanger, der kræves anbragt i et maskin- eller kedelrum. Administrationen kan forøge antallet af påbudte slanger for at sikre, at et tilstrækkeligt antal slanger til enhver tid er til rådighed og tilgængelige under hensyntagen til skibets type og arten af den fart, skibet anvendes til.

7.4.2 I lastskibe med en bruttotonnage på under 1000 skal antallet af brandslanger være til Administrationens tilfredshed.

8 Strålespidser

8.1 For så vidt angår dette kapitel skal standardstørrelserne for strålespidsernes diameter være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter Administrationens skøn tillades en større diameter.

8.2 I aptering og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm.

8.3 I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i stk. 4 ovenfor nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm.

8.4 Alle strålespidser skal være af en godkendt kombinationstype, (f.eks. tågestrålerør), og være forsynet med en afspærringsanordning.

9 Anbringelse af vandpumper m.v. til andre brandslukningsanlæg

De fornødne pumper til levering af vand til andre brandslukningsanlæg foreskrevet i dette kapitel, deres energikilder og betjeningssteder, skal være installeret uden for det eller de rum, som er om- fattet af disse anlægs beskyttelse, og skal være således anbragt, at en brand i det eller de beskyttede rum ikke vil sætte et sådant anlæg ud af funktion.

Regel 5 Fast anbragte installationer for slukning med luftarter

1 Almindelige bestemmelser

1.1 Anvendelse af et brandslukningsmiddel, som efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede forhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at det frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt.

1.2 De nødvendige rør for tilførsel af et ildslukningsmiddel til beskyttede rum skal være forsynet med kontrolventiler, der er således afmærket, at de klart angiver de rum, hvortil rørene er ført. Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at midlet utilsigtet strømmer ind i noget rum. Hvor et lastrum, der er udstyret med et brandslukningsanlæg for slukning med luftarter, benyttes som passagerrum, skal rørforbindelsen være afblændet under denne benyttelse.

1.3 Rørsystemet og udstrømningsdyserne til fordeling af ildslukningsmidlet skal være således indrettet og anbragt, at der opnås en ensartet fordeling af midlet.

1.4 Der skal forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra et sådant rum.

1.5 Hvor rumfanget af fri luft i luftbeholderne i et rum er af en sådan størrelse, at udtømning af luft i et sådant rum i tilfælde af brand ville nedsætte effektiviteten af det faste ildslukningsanlæg betydeligt, skal Administrationen kræve, at der tilvejebringes et yderligere kvantum ildslukningsmiddel.

1.6 Der skal forefindes midler til automatisk afgivelse af lydsignal til advarsel om udtømning af et brandslukningsmiddel i et rum, hvor personalet normalt arbejder eller har adgang til. Alarmen skal gives i et passende tidsrum, før midlet udtømmes.

1.7 Betjeningsarrangementerne i forbindelse med et fast brandslukningsanlæg til ildslukkende luftarter skal være let tilgængelige og lette at betjene samt sikret mod uagtsom betjening. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til

dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i et beskyttet rum. Under hensyntagen til personalets sikkerhed skal der ved hvert sted være klare instruktioner om anlæggets betjening.

1.8 Automatisk udtømning af et brandslukningsmiddel er ikke tilladt, jf. dog stk. 3.3.5, dog bortset fra de lokale automatisk virkende apparater omhandlet i stk. 3.4 og 3.5.

1.9 Hvor slukningsmidlet skal beskytte mere end et rum, behøver den mængde, der er til rådighed, ikke overstige den største mængde, der kræves for et af de således beskyttede rum.

1.10 Hvor ikke andet er tilladt ifølge stk. 3.3, 3.4 eller 3.5, skal de trykbeholdere, der kræves for oplagring af brandslukningsmidler (bortset fra damp), være anbragt uden for beskyttede rum i overensstemmelse med stk. 1.13.

1.11 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere mængden af slukningsmidlet i beholderne.

1.12 Beholdere til oplagring af brandslukningsmidler med tilhørende trykkomponenter skal være konstrueret til Administrationens tilfredshed efter de gældende regler for trykklasser under hensyntagen til deres placering og de maksimale omgivelsestemperaturer, der forventes at forekomme under sejladsen.

1.13 Når brandslukningsmidlet er oplagret uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, der er beliggende på et sikkert og let tilgængeligt sted og er effektivt særskilt ventileret til Administrationens tilfredshed. Enhver indgang til et sådant oplagringsrum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum. Adgangsdørene skal åbne udad. Skodder og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, der afgrænser disse rum fra tilstødende indskoddede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen af brandsikkerhedstabellerne i reglerne 26, 27, 44 og 58 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum.

1.14 Der skal om bord være oplagret reservedele til anlægget. Disse reservedele skal være til Administrationens tilfredshed.

1.15 Leverandører af anlæg skal medlevere en anlægsbeskrivelse, herunder en checkliste for vedligeholdelse, med dansk og engelsk tekst.

1.16 Mængden skal kontrolleres mindst en gang om året af enten skibets maskinchef, et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab eller et af Søfartsstyrelsen godkendt firma.

1.17 De periodiske eftersyn m.v., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med afgivelse af eftersynets omfang og tidspunkt.

1.18 Alle døre til rum beskyttet af CO₂-anlæg/halonanlæg skal have en tydelig påmærkning om, at rummet er tilsluttet CO₂-anlæg/halonanlæg og skal forlades, når alarmalarmen lyder".

2 CO ₂ -anlæg

2.1 For lastrum skal, medmindre andet er bestemt, den mængde CO₂, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO₂ svarende til 30% af bruttorumfanget af det største således beskyttede lastrum i skibet.

2.2 Hvad angår maskinrum, skal den mængde CO₂, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO₂, svarende til den største af følgende rumfang:

.1 40% af bruttorumfanget af det største, således beskyttede maskinrum. Rumfanget skal ikke omfatte den del af casingen, der ligger over den højde, hvor casingens vandrette areal er 40% eller derunder af det vandrette areal af det pågældende rum, målt midtvejs mellem tanktoppen og den nederste del af casingen, eller

.2 35% af bruttorumfanget af det største, således beskyttede maskinrum, indbefattet casingen.

Ovennævnte procentsatser kan dog nedsættes til henholdsvis 35% og 30% for lastskibe med en bruttotonnage under 2000. To eller flere maskinrum af kategori A, som ikke er helt adskilt, skal betragtes som udgørende et rum.

2.3 Ved anvendelse af stk. 2 skal rumfanget af fri CO₂ beregnes til 0,56 m³ pr. kg.

2.4 I maskinrum skal det faste rørsystem være således indrettet, at 85% af luftarten kan tømmes ud i rummet i løbet af 2 minutter. 90% af den krævede CO₂-mængde skal udtømmes over dørken og resten under.

2.5 CO₂-systemer, som er installeret på eller efter den 1. oktober 1994, skal opfylde følgende krav:

1. To uafhængige kontrolgreb skal forefindes til udløsning af CO₂ og til aktivering af alarmen. Et kontrolgreb skal anvendes til udløsning af CO₂-flaskerne, et andet til åbning af hovedstopventilen i rørledningen, som leder luftarten til det beskyttede rum.

.2 De to kontrolgreb skal være anbragt i et udløserskab, som skal være tydeligt mærket med hvilket beskyttet rum, det skal anvendes i forbindelse med. Hvis udløserskabet skal aflåses, skal nøglen anbringes i en kasse med glaslåg, som skal knuses i tilfælde af anvendelse. Kassen skal være anbragt ved siden af skabet.

2.6 CO₂-rum

.1 Rummet, hvori CO₂-flaskerne er anbragt, skal have direkte adgang fra frit dæk og må ikke anvendes til andre formål

.2 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at temperaturen normal ikke vil overstige 40° C.

.3 Afløb skal føres separat over bord eller til frit dæk.

.4 Alle døre og lemme skal på enkel måde kunne betjenes fra begge sider.

.5 Der skal være samtalemulighed via almindelige telefoner, transportable radiotelefoner eller lign. mellem styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets udløsningssteder.

.6 CO₂-flaskerne skal være solidt fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion.

2.7 CO₂-flasker

.1 CO₂-flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede art. CO₂-flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt, såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for sådanne flasker.

.2 Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.

.3 Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.

.4 Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg pr. liter flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes fyldningsgrad.

.5 Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller kontrolmåling af CO₂-flasker konstateres vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske genopfyldes.

.6 CO₂-flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af en anerkendt prøveanstalt, et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef. Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.

2.8 CO₂-rør m.v.

.1 Alle rør uden for maskin- og kedelrum skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendte fittings skal være korrosionsbestandige.

.2 Mellem flaskeventiler og CO₂-flaskernes samlerør tillades kun fleksible højtryksslanger.

.3 Den indvendige diameter af CO₂-flaskernes forbindelser til samlerør skal være mindst 10 mm.

.4 Der skal være kontraventiler mellem de enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud af drift. Kontraventilen skal være fast monteret til samlerøret.

.5 CO₂-rørene fra og med samlerør skal være udført af sømløse certifikatrør af stål. Der må kun anvendes flanger for tryktrin10 N/mm². Samlerøret skal være forsynet med sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft. Ventilen skal åbne ved 13 N/mm²og være dimensioneret således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret. Udvendige diametre og vægtykkelser skal være i overensstemmelse med tabel I. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.

.6 Der skal umiddelbart efter hovedstopventilen forefindes en tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af CO2-rør-lednin- gerne.

Tabel I

Samlerør inklusive rør til hovedstopventil

Diameter i mm Vægtykkelse i mm

Indvendig Udvendig

21,3 - 26,9 3,2

30 - 48,3 4

51 - 60,3 4,5

63,5 - 76,1 5

82,5 - 88,9 5,6

101,6 6,3

108 - 114,3 7,1

127 8

133 - 139,7 8

152,4 - 168,3 8,8

.7 Fordelingsventilerne til lastrum skal for at undgå tilfrysning være af den hurtigtåbnende type, og de skal være således mærket, at det tydeligt angives, til hvilke rum rørene er ført.

.8 Alle anvendte fittings mellem flaskeventiler og hovedstopventil/ ventilregister skal være udført af stål. Gevindfittings må kun anvendes i installationer med indtil 2'' RG.

.9 Hovedstopventiler skal være udført af stål eller tilsvarende godkendt materiale og beregnet for 10 N/mm²som arbejdstryk.

.10 Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.

.11 Alle anvendte fittings mellem hovedstopventiler og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være således udført, at der ikke forekommer frie gevind.

Rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser skal mindst have en vægtykkelse som anført i tabel II.

Rør fra CO₂-flasker til ventiler skal mindst have en udvendig diameter og vægtykkelse, som anført i tabel I.

Tabel II

Fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser

Diameter i mm Vægtykkelse i mm

Indvendig Udvendig

21,3 - 26,9 2,6

30 - 48,3 3,2

51 - 60,3 3,6

63,5 - 76,1 3,6

82,5 - 88,9 4

101,6 4

108 - 114,3 4,5

127 4,5

133 - 139,7 5

152,4 - 168,3 5,6

.12 CO₂-rør for "total flooding"-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den CO₂-mængde, de skal føre.

Maksimum CO₂-mængden, som tillades ført i rørene, må ikke overstige værdierne i tabel III.

Tabel III

Indvendig

CO₂-mængde Rørdiameter

45 kg 13 mm

100 kg 19 mm

135 kg 25 mm

275 kg 32 mm

450 kg 38 mm

1100 kg 50 mm

2000 kg 76 mm

3250 kg 89 mm

4750 kg 101 mm

6800 kg 114 mm

9500 kg 127 mm

15250 kg 152 mm

2.9 Trykprøver af rør

.1 Hele rørsystemet skal trykprøves med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange og mellem flaskeventiler og ventilregister til lastrum skal være mindst 19 N/mm², og prøvetrykket af det øvrige rørsystem skal være mindst 2,5 N/mm². Styreledninger skal dog trykprøves til 1,3 x arbejdstrykket.

.2 Den under .1 nævnte trykprøvning af samlerør m.v. kan evt. foretages inden installationen om bord, men i så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge.

.3 Efter at de under .1 og .2 nævnte trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal være 1 N/mm2, og prøvningen kan foretages med luft.

2.10 Udløsnning af CO₂-anlæg

.1 Såfremt CO₂-mængden overstiger 225 kg, skal der til udløsning af flaskerne forefindes servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler. Wiretræk må ikke anvendes i sådanne anlæg.

.2 Servobetjent udløsningssted for CO₂skal, hvis det er anbragt ved CO₂-rummet, være afskoddet fra dette. Der skal være direkte adgang fra frit dæk til betjeningsstedet.

.3 Servoarrangementet skal være således indrettet og udført, at en eventuel fejl i manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af CO₂-mængden.

.4 Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes og lukkes manuelt ved fuldt CO₂-tryk i samlerøret. Ventilen skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og den skal være placeret således, at den er let tilgængelig.

.5 Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted, anlægget udløses.

.6 Anvendes CO₂til drift af servoinstallation, må installationen ikke kunne afluftes til et lukket rum, f.eks. CO₂-rummet, medmindre CO₂-mængden giver en koncentration på under 3% i det pågældende rum.

.7 Manøvremidler og alle til et servoudstyr hørende komponenter - herunder evt. energikilder og ledninger - skal i brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som anlægget beskytter.

.8 Anlægget skal være forsynet med et pneumatisk aktiveret og drevet arrangement (tidsforsinkelse) som sikre, at CO₂først udløses til et rum efter at CO₂-alarmen har været aktiveret mellem 30 og 60 sekunder. Aktiveringen skal være uafhængig af den aktivering, som er krævet i 2.11. Arrangementet skal være forsynet med omløb (by pass).

2.11 Alarmudstyr m.v. for "total flooding"-anlæg

.1 I et CO₂-beskyttet rum skal der forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion, inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal - ved maksimalt støjniveau i rummet - kunne registreres overalt i det CO₂-beskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket "CO₂-ALARM".

.2 Der skal være truffet forsvarlige foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel mærkning af elektriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det CO₂-beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal strømforsynes fra nødenergikilden.

Alarmsignalapparater, der drives af den udstrømmende CO₂, kan ikke godkendes som forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum.

.3 Hovedsamlerøret skal være forsynet med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet maskinalarmanlægget eller anden hensigtsmæssig alarmgiver.

2.12 Prøvning af anlægget

.1 Prøvning af det færdigmonterede anlæg skal udføres til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Prøvning omfatter bl.a.:

.1 Tæthedsprøvning og trykprøvning, såfremt sidstnævnte ikke er afholdt tidligere.

.2 Kontrol af fri gennemstrømning i alle rør og dyser ved gennemblæsning.

.3 Alarmudstyrets funktion.

.4 Betjeningsudstyrets funktion - herunder udløsning af anlægget frem til hovedstopventil og derefter frem til den under 2.13.1 omhandlede blindflange ("total flooding" prøve).

2.13 Særlige bestemmelser

.1 Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af blindflanger (skydeflanger) efter hovedstopventiler.

.2 CO₂-anlæg, som installeres med det formål at slukke brande i maskineriet, f.eks. skylleluftbrande i dieselmotorer, kan tillades installeret på et hensigtsmæssigt sted i maskinrummet, såfremt CO₂-koncentrationen ikke overstiger 3% i det pågældende rum.

2.14 Lavtryks-CO ₂ -anlæg

.1 Med undtagelse af afsnittet om CO₂-flasker finder bestemmelserne for højtryks-CO₂-anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog rør- og dyseberegninger skal fremsendes til Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

.2 Tanke til opbevaring af CO₂skal med hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal være mærket, så de kan identificeres, og være påmærket prøvetryk og -dato samt arbejdstryk, rumindhold og kontrollantmærke.

.3 Nye CO₂-tanke skal trykprøves inden de anbringes om bord, derefter skal tankene med tilbehør besigtiges udvendigt hvert 5. år. Trykprøven samt udvendige besigtigelser skal udføres af enten Søfartsstyrelsen, et anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal tankisolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det pågældende tilfælde skønnes nødvendigt.

Rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede områder (kuldebroer) samt tankunderstøtninger, rørstudse og ven

tiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år. Endvidere skal skibets maskinchef mindst en gang hvert år foretage en grundig udvendig besigtigelse af forannævnte tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler. Resultatet af en sådan besigtigelse skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af tid og sted.

.4 Direkte på hver tank skal der være anbragt mindst 2 sikkerhedsventiler. Trevejsventil tillades monteret mellem sikkerhedsventiler og tank, når ventilen er indrettet, så kun 1 sikkerhedsventil ad gangen kan afspærres, og når der uanset ventilens stilling altid er fri gennemstrømning.

.5 Sikkerhedsventilernes åbningstryk må ikke overstige tankens tilladte arbejdstryk, og hver ventils gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under pkt. 2.14.11 nævnte køleaggregater svigter.

.6 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal være placeret således, at CO₂ikke kan strømme til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være mindst 2 x ventilernes samlede gennemstrømningsareal.

.7 Der skal på hver tank være monteret mindst 1 trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken.

.8 På hver tank skal der være monteret et udvendigt rør for måling af CO₂-væskeniveauet, og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved min. 95% CO₂-indhold.

.9 Midler til kontrol af CO₂-mængden skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke medfører lækage.

.10 Alle fra tanken udgående rør med undtagelse af montagestuds for sikkerhedsventil skal kunne afspærres ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel.

.11 CO₂-lavtrykstanke skal have mindst 2 af hinanden fuldstændig uafhængige køleaggregater med lige stor kapacitet og med alarm for driftssvigt.

.12 Automatisk virkende alarm for CO₂-lækage i tankrummet skal forefindes. Alarmen skal være tilsluttet maskinalarmsystemet, og den skal træde i funktion, før koncentrationen har nået 3%.

.13 Hovedstopventilen på tanken skal kunne låses i lukket stilling.

3 Halonanlæg

3.1 Anvendelse af halon som brandslukningsmiddel er kun tilladt i maskinrum og pumperum samt i lastrum, der udelukkende er bestemt til overførsel af køretøjer, der ikke medfører last.

Det er ikke tilladt, at installere nye halon-systemer i noget som helst skib.

3.2 Når der anvendes halon som brandslukningsmiddel i "total flooding"-anlæg, gælder følgende krav:

.1 Anlægget må kun være indrettet til manuel udløsning.

.2 Hvis halonanlæg skal betjene mere end et rum, skal indretningen for dens oplagring og udtømning opfylde kravene i henholdsvis stk. 3.2.9 eller 3.2.10.

.3 Der skal forefindes midler til automatisk stop af alle ventilatorer, der betjener det beskyttede rum før midlet udtømmes. Samtlige forbrændingsmotorer, som er anbragt i rum beskyttet af halonanlæg, skal kunne standses øjeblikkeligt fra et centralt sted uden for rummet.

.4 Der skal forefindes midler til manuel lukning af alle spjæld i det ventilationsanlæg, der betjener et beskyttet rum.

.5 Udtømningsanordningerne skal være således konstrueret, at det minimumskvantum slukningsmiddel, der henholdsvis i stk. 3.2.9 eller 3.2.10 kræves til lastrum eller maskinrum, i alt væsentligt kan udtømmes på nominelt 20 sekunder eller mindre, baseret på udtømningen i den flydende fase.

.6 Anlægget skal være konstrueret til at virke inden for et temperaturområde, der tilfredsstiller Administrationen.

.7 Udtømningen må ikke frembyde fare for personale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af udrustning, eller som benytter de normale adgangslejdere og udgange, der hører til rummet.

.8 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne.

.9 Den mængde slukningsmiddel til lastrum, som udelukkende er bestemt til anbringelse af køretøjer, der ikke medfører last, skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.1. Grundlaget for beregningen af denne mængde skal være bruttorumfanget af det beskyttede rum. Hvad angår halon1301 og 1211, skal beregningen ske på grundlag af et volumetrisk forhold, og hvad angår halon 2402 på grundlag af en masse pr. volumenenhed.

TABEL 5.1

Halon Minimum Maksimum

1301 5% 7%

1211 5% 5,5%

2402 0,23 kg/m³ 0,30 kg/m³

.10 Mængden af slukningsmidler til maskinrum skal beregnes i overensstemmelse med tabel 5.2 (samt stk. 3.5.1.) Grundlaget for beregningen af dette kvantum skal være rummets bruttorumfang, for så vidt angår minimumskoncentrationen og rummets nettorumfang, for så vidt angår maksimumskoncentrationen, indbefattet casingen. Hvad angår halon 1301 og 1211 skal mængden beregnes på grundlag af et volumetrisk forhold, og hvad angår halon 2402 på grundlag af en masse pr. volumen enhed.

TABEL 5.2

Halon Minimum Maksimum

1301 4,25% 7%

1211 4,25% 5,5%

2402 0,20 kg/m³ 0,30 kg/m³

.11 Ved anvendelsen af stk. 3.2.9 og 3.2.10 skal rumfanget af halon 1301 beregnes til 0,16 m³/kg og rumfanget af halon 1211 til 0,14 m³/kg.

3.3 Kun halon 1301 må oplagres i et beskyttet maskinrum. Beholderne skal fordeles enkeltvis over hele dette rum, og følgende krav skal være opfyldt:

.1 Der skal forefindes et manuelt igangsat servodrevet udløserarrangement, beliggende uden for det beskyttede rum. Der skal til dette udløserarrangement være installeret to energikilder, som skal være beliggende uden for det beskyttede rum og straks være til rådighed. Hvad angår maskinrum, kan en af disse energikilder dog være beliggende i det beskyttede rum.

.2 Elektriske strømkredse, der forbinder beholderne, skal overvåges for fejl og spændingssvigt. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf.

.3 Pneumatiske eller hydrauliske udløserkredse, der forbinder beholderne, skal være dublerede. De pneumatiske eller hydrauliske trykkilder skal overvåges for tab af tryk. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere til angivelse heraf.

.4 I det beskyttede rum skal de elektriske strømkredse, der er nødvendige for anlæggets udløsning, være varmebestandige, f.eks. mineralisoleret kabel eller lignende. De nødvendige rørsystemer til hydraulisk eller pneumatisk betjening, skal være af stål eller andet lignende varmebestandigt materiale, der tilfredsstiller Administrationen.

.5 Enhver trykbeholder skal være udstyret med en automatisk virkende anordning til udløsning af overtryk, som i tilfælde af, at beholderen udsættes for virkningerne af ild mens anlægget ikke er i drift, uden risiko vil tømme beholderens indhold ud i det beskyttede rum.

.6 De elektriske strømkredse og rørledninger, der er nødvendige for udløsningen af et anlæg, samt placeringen af beholderne skal være således arrangeret, at mindst 2/3 af den brandslukningsladning, der er foreskrevet i stk. 3.2.9 eller 3.2.10, for et beskyttet rum, i tilfælde af beskadigelse af en udløserledning ved brand eller eksplosion i det pågældende rum dvs. et enkeltfejlsbegreb, stadig kan tømmes under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af slukningsmidlet i hele rummet. Arrangementerne i forbindelse med anlæg for rum, der kun kræver en eller to beholdere, skal være til Administrationens tilfredshed.

.7 Der må ikke anbringes flere end to udtømningsdyser på en trykbeholder, og det maksimale kvantum slukningsmiddel i hver beholder skal være til Administrationens tilfredshed under hensyntagen til kravet om ensartet fordeling af midlet i hele rummet.

.8 Beholderne skal overvåges for faldende tryk som følge af lækage og udtømning. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere i det beskyttede område og på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet, for at angive en sådan tilstand. For lastrum kræves der dog kun alarmgivere på kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet.

3.4 Lokale, automatisk virkende og fast anbragte brandslukningsinstallationer indeholdende halon 1301 eller 1211, (kun halon 1301 tillades) som er anbragt i indskoddede områder med stor brandrisiko i maskinrum, ud over og uafhængigt af et foreskrevet, fast anbragt brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder følgende krav:

.1 Det område, hvori en sådan yderligere lokal beskyttelse forefindes, skal fortrinsvis være på et arbejdsniveau og på samme niveau som adgangen til rummet. Efter Administrationens skøn kan der tillades mere end et arbejdsniveau, hvis der indrettes en adgangsvej på hvert niveau.

.2 Rummets størrelse og adgangsvejene dertil samt maskineriet i rummet skal være således indrettet, at man kan komme ud fra alle steder i rummet på højst 10 sekunder.

.3 Aktiveringen af et anlæg skal vises både optisk og akustisk uden for enhver adgang til maskinrummet og ved kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet.

.4 Et opslag om, at rummet indeholder et eller flere automatisk virkende brandslukningsanlæg med angivelse af, hvilket slukningsmiddel, der anvendes, skal forefindes uden for enhver adgang dertil.

.5 Udtømningsdyser skal være således anbragt, at udtømningen ikke frembyder fare for det personale, der gør brug af de normale adgangslejdere og udgangsveje, der hører til rummet. Der skal ligeledes drages omsorg for at beskytte det personale, der er beskæftiget med vedligeholdelse af maskineri, mod uagtsom udtømning af slukningsmidler.

.6 Brandslukningsanlæggene skal være konstrueret til at virke inden for et temperaturområde, der tilfredsstiller Administrationen.

.7 Der skal træffes foranstaltninger til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket i beholderne.

.8 Den samlede mængde slukningsmiddel i de lokale, automatisk drevne installationer skal være af en sådan størrelse, at en koncentration af 7% for halon 1301 og 5,5% for halon 1211 ved 20°C, baseret på det indskoddede rums nettorumfang ikke overskrides. Dette krav finder anvendelse, når enten et lokalt, automatisk virkende anlæg eller et fast anlæg installeret i henhold til stk. 3.2 har været udløst, men ikke hvor begge anlæg har været udløst. Halon1301 skal give et rumfang svarende til 0,16 m³ pr. kg og halon 1211 et rumfang svarende til 0,14 m³ pr. kg.

.9 Et anlægs udtømningstid baseret på grundlag af udtømningen i den flydende fase skal være 10 sekunder eller derunder.

.10 Lokale, automatisk drevne brandslukningsinstallationer skal være således indrettet, at deres udløsning ikke bevirker tab af elektrisk energi eller nedsættelse af skibets manøvredygtighed.

3.5 Automatiske brandslukningsanlæg, som beskrevet i stk. 3.4, der er installeret i maskinrum oven over udstyr, der frembyder stor brandrisiko, ud over og uafhængigt af et foreskrevet fast brandslukningsanlæg, kan accepteres, forudsat at de opfylder kravene i stk. 3.4.3, 3.4.6, 3.4.9 og 3.4.10 samt følgende krav:

.1 Mængden af slukningsmiddel i lokale, automatisk virkende anlæg skal være af en sådan størrelse, at der udvikles damp i luftkoncentration, som ikke overstiger 1,25% ved 20°C baseret på maskinrummets bruttorumfang, i tilfælde af samtidig drift af anlæggene.

.2 Rumfanget af halon 1301 beregnes som 0,16 m³ pr. kg, og rumfanget af halon 1211 beregnes som 0,14 m³ pr. kg.

3.6 Halonbeholdere

.1 Forskrifterne i stk. 2.6. 1, 2.6.4 samt 2.6.6 (CO₂-flasker) finder tilsvarende anvendelse på halonbeholdere, dog må halonbeholdernes fyldningsgrad ikke overstige 1,10 kg pr. liter beholdervolumen.

.2 Kombinerede anlæg skal godkendes af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.

4 Dampanlæg

Administrationen må normalt ikke tillade anvendelse af damp som brandslukningsmiddel i faste brandslukningsinstallationer. Hvor anvendelse af damp er tilladt af Administrationen, må den kun anvendes i begrænsede områder som supplement til det foreskrevne brandslukningsmiddel og under forudsætning af, at den eller de kedler, der er til rådighed til levering af damp, kan udvikle mindst 1 kg damp i timen pr. 0,75 m³ af bruttorumfanget af det største således beskyttede rum.

Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser skal indretningen i enhver henseende være i overensstemmelse med Administrationens forskrifter og anses for tilfredsstillende af denne.

5 Andre anlæg for slukning med luftarter

5.1 Hvor en anden luftart end CO₂, halon eller damp, som tilladt ifølge stk. 4, produceres i skibet og anvendes som slukningsmiddel, skal det være et luftformigt forbrændingsprodukt, hvor ilt- og kulilteindholdet, de korroderende bestanddele og eventuelle faste, brændbare bestanddele er blevet reduceret til et tilladt minimum.

5.2 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af maskinrum, skal den yde samme beskyttelse som et fast anlæg, der anvender CO₂ som slukningsmiddel.

5.3 Hvor en sådan luftart anvendes som slukningsmiddel i et fast brandslukningssystem til beskyttelse af lastrum, skal der være et tilstrækkeligt kvantum af denne luftart til rådighed til at levere en mængde fri luftart i timen, der mindst svarer til 25% af bruttorumfanget af det største rum, der er beskyttet på denne måde, i et tidsrum af 72 timer.

Regel 6 Ildslukkere

1 Alle ildslukkere skal være af godkendte typer og konstruktioner.

1.1 Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter.

1.2 Administrationen skal fastsætte ækvivalenser for ildslukkere af forskellig type.

2 Der skal forefindes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

3 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frem- byder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes.

4 Et transportabelt skumaggregat, der kan tilsluttes brandledningen ved hjælp af en brandslange, skal bestå af et luftskumstrålerør af injektortypen, en transportabel beholder, der mindst indeholder 20 liter skumdannende væske og en reservebeholder. Strålerøret skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand i en mængde af mindst 1,5 m³ i minuttet.

5 Ildslukkere skal underkastes periodisk eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

6 En af de transportable ildslukkere til brug i bestemte rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

7 Aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være forsynet med transportable ildslukkere af passende type og i et tilstrækkeligt antal til Administrationens tilfredshed. Skibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal have mindst fem transportable ildslukkere.

8 Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere

8.1 Generelt

.1 Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol.

.2 Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser.

.3 De under .2 og .3 foreskrevne eftersyn må foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs fører, maskinchef eller overstyrmand på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for hver enkelt slukkertype, der forefindes om bord, følges. De under 8.4 nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende

skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef. Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.

8.2 4-månedlige eftersyn af visse skumslukkere

.1 Proteinskumslukkere med opblandet skumladning, som er anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 25°C, skal ladningen udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15°C.

8.3 Årlige eftersyn, alle typer slukkere

.1 CO₂-slukkere.

.1.1 Slukkeren skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere en 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades.

.2 Nitrogen- eller CO₂-trykladede pulverslukkere

.2.1 Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtigt.

Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under .4 foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes.

.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere

.3.1 Drivpatron m.v. skal afmonteres, og ladningen skal udskiftes med en ny. Pulverladninger skal dog ikke udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er "let-flydende" og absolut tørt.

.3.2 Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under 8.4 foreskrevne periodiske trykprøvninger, skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.

.4 Fælles for de under .3.1, .3.2 og .3.3 omhandlede slukkere

.4.1 Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under .3 omhandlede slukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformiteter, og/eller kraftige udvendige rustangreb, skal

beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til 8.4 med tilfredsstillende resultat.

.4.2 Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget. Evt. beskadigede dele skal udskiftes. Det skal nøje kontrolleres, at der er fri gennemstrømning. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal:

.1 Pakninger være af olie, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,

.2 slanger være af hensigtsmæssig længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,

.3 slanger med tilhørende armatur for CO₂-slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/mm²og for øvrige slukkertyper det dobbelte af drifttrykket.

.4.3 Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes.

.4.4 Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå:

.1 Måned og årstal for seneste årlige eftersyn,

.2 navn og adresse på den person eller det firma, jf. .l.3, som har foretaget eftersynet.

8.4 Periodiske trykprøvninger m.v.

.1 CO₂-slukkere.

.1.1 Beholdere for CO₂-slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 20N/mm²eller 25N/mm², afhængigt af det på beholderen indstemplede prøvningstryk.

.1.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO₂-slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

.2 Nitrogen- eller CO₂-trykladede slukkere.

.2.1 Beholdere for trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/mm², jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

.2.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.

.3.1 Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x driftstrykket, dog ikke under 1 N/mm², jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

.4 Fælles for de under 8.4.1, 8.4.2 og 8.4.3 omhandlede slukkere.

.4.1 Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderne må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggeligt.

.4.2 Måned og årstal for trykprøvningen skal på holdbar måde påmærkes beholderen.

Regel 7 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

1 Rum, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolie-aggregater.

1.1 Maskinrum af kategori A, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et af følgende, fast anbragte brandslukningsanlæg:

.1 Et anlæg med ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5,

.2 et højekspanderende skumslukningsanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 9,

.3 et anlæg, der finfordråber vand under tryk, og som opfylder bestemmelserne i regel 10.

Hvis maskinrummet og kedelrummet ikke er helt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet til maskinrummet, skal disse to rum betragtes som et rum.

1.2 Der skal til hvert kedelrum forefindes mindst et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4.

.1 For passagerskibe kan derudover til bekæmpelse af brand over og under dørk kræves fast anbragte eller transportable anlæg til finfordråbning af vand under tryk eller spredning af skum (specielt i forbindelse med hedtolie-installationer i maskinrum af katagori A).

1.3 På hver fyrplads i ethvert kedelrum og i ethvert rum, hvor en del af brændselsinstallationen er beliggende, skal der være mindst to transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater. Der skal i ethvert kedelrum være mindst en godkendt skumslukker med en kapacitet på mindst 135 liter eller et tilsvarende apparat. Disse ildslukkere skal være forsynet med slanger oprullet på tromler, således at de kan nå ethvert sted i kedelrummet. Hvor det drejer sig om centralvarmekedler på under 175 kW i lastskibe, kan Administrationen overveje en lempelse af kravene i dette stykke.

1.4 På hver fyrplads skal der findes en beholder indeholdende 300 liter sand, sodamættet savsmuld eller andet godkendt tørstof i sådan mængde, som Administrationen måtte kræve. I stedet for en sådan beholder kan der anvendes en godkendt transportabel ildslukker.

2 Rum, der indeholder forbrændingsmaskineri

Maskinrum af kategori A, som indeholder forbrændingsmaskineri, skal være forsynet med følgende indretninger:

.1 Et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1,

.2 mindst et sæt transportabelt luftskumslukningsudstyr, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4.,

.3 godkendte ildslukkere af skumslukningstypen i ethvert sådant rum, hver med en kapacitet på mindst 45 liter eller tilsvarende apparater i et antal tilstrækkeligt til, at skum eller tilsvarende slukningsmiddel kan rettes mod enhver del af brændstof- og tryksmøreoliesystemerne, geararrangementet og andre brandfarlige installationer. Endvidere skal der forefindes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater, som skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker i hvert rum. Hvor det drejer sig om mindre rum i lastskibe, kan Administrationen overveje en lempelse af dette krav.

3 Rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner

I rum, der indeholder dampturbiner eller lukkede dampmaskiner, som benyttes til hovedfremdrivning eller til andre formål skal der, når dette maskineri tilsammen har en ydelse på mindst 375 kW, forefindes:

.1 Godkendte skumslukningsapparater, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller tilsvarende apparater i et antal, der er tilstrækkeligt til, at skum eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af tryksmøringsanlægget og mod enhver del af de casinger, der indeholder tryksmurte dele af turbiner, maskiner el

ler dermed forbundet gear samt eventuelle andre brandfarlige installationer. Disse ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der i disse rum er opnået en lige så god beskyttelse ved hjælp af et fast brandslukningsanlæg, der er installeret efter bestemmelserne i stk. 1.1,

.2 et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende apparater, der skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ehvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker, og at der er mindst to sådanne ildslukkere i hvert sådant rum. Sådanne ildslukkere er dog ikke nødvendige, hvis der allerede er installeret ildslukkere i henhold til stk. 1.3,

.3 et af de brandslukningsanlæg, som er foreskrevet i stk. 1.1, når de omhandlede rum periodisk er ubemandede.

4 Ildslukningsmidler i andre maskinrum

Hvor Administrationen finder, at der består brandfare i et maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet særlige bestemmelser om ildslukningsmidler i stk. 1, 2 og 3, skal der i eller ved siden af det pågældende rum forefindes et sådant antal godkendte transportable ildslukkere eller andre midler til slukning af brand, som Administrationen måtte anse for tilstrækkeligt.

5 Fast anbragte brandslukningsanlæg, der ikke er påbudt i dette kapitel

Hvor der er installeret et fast brandslukningsanlæg, som ikke er påbudt i dette kapitel, skal dette godkendes af Administrationen.

6 Maskinrum af kategori A i passagerskibe

I passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal ethvert maskinrum af kategori A være forsynet med mindst to egnede tågedyser med forlængerrør.

Regel 8 Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum

1 Hvor der i et maskinrum er installeret et fast lavekspanderende skumslukningsanlæg ud over kravene i regel 7, skal dette anlæg gennem fast anbragte skumdyser på højst 5 minutter kunne udsende en skummængde til en højde af 150 mm til at dække det største areal, hvorover det må antages, at brændselsolie kan brede sig. Systemet skal kunne udvikle skum, der egner sig til slukning af oliebrande. Der skal forefindes midler til en effektiv fordeling af skummet gennem et fast rørsystem og kontrolventiler til passende

skumdyser, og således at skummet ved hjælp af faste spredere kan blive effektivt rettet mod andre hovedbrandrisici i det beskyttede rum. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 12:1.

2 Kontrolmidlerne i forbindelse med disse systemer skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum.

Regel 9 Fast anbragte højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum

1.1 Ethvert foreskrevet fast anbragt højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum skal hurtigt gennem fast anbragte skumdyser kunne udsende en skummængde, der er tilstrækkelig til at fylde det største rum, der skal beskyttes, i en højde af mindst 1 m i minuttet. Det kvantum skumdannende væske, der er til rådighed, skal være tilstrækkeligt til at producere en mængde skum, der svarer til fem gange rumfanget af det største rum, der skal beskyttes. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 1000:1.

1.2 Administrationen kan tillade andre indretninger og leveringshastigheder, forudsat at den finder det godtgjort, at der derved opnås samme beskyttelse.

2 Tilførselskanaler for skum, luftindsugninger til skumgeneratoren og antallet af skumproducerende aggregater skal muliggøre en produktion og fordeling af skum, som Administrationen anser for effektiv.

3 Tilførselskanalerne fra skumgeneratoren skal være således indrettet, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre skumproduktionsapparatet.

4 Skumgeneratoren, dens kraftforsyning, den skumdannende væske og betjeningsarrangementerne skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være placeret således, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved en brand, der opstår i det beskyttede rum.

Regel 10 Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum

1 Ethvert foreskrevet fast anbragt anlæg til finfordråbning af vand under tryk i maskinrum skal være forsynet med dyser af godkendt type.

2 Dysernes antal og fordeling skal være tilfredsstillende for Administrationen og skal kunne sikre en effektiv gennemsnitlig fordeling af vand med mindst 5 liter pr. m² i minuttet i de rum, der skal beskyttes. Hvis Administrationen finder, at højere udløbshastigheder er nødvendige, skal eventuelle forskrifter herom opfyldes. Der skal anbringes

dyser over rendestene, tanktoppe og andre områder, hvorover brændselsolie kan brede sig, samt over andre steder i maskinrummene, der frembyder særlig brandfare.

3 Anlægget kan inddeles i sektioner, hvis fordelingsventiler skal betjenes fra let tilgængelige steder uden for de rum, der skal beskyttes, og hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

4 Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk sættes i gang ved et trykfald i anlægget.

5 Pumpen skal være i stand til, ved det nødvendige tryk, samtidig at forsyne alle sektioner af anlægget i ethvert rum, der skal beskyttes. Pumpen og dens betjeningsarrangementer skal være anbragt uden for det eller de rum, der skal beskyttes. En brand i det eller de rum, der skal beskyttes af finfordråbningsanlægget, må ikke kunne sætte anlægget ud af drift.

6 Pumpen kan drives af en uafhængig forbrændingsmotor, men hvis den er afhængig af kraftforsyning fra nødgeneratoren, og anbragt i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel II-1, regel 44 eller regel 45, alt efter omstændighederne, skal denne generator være således indrettet, at den starter automatisk i tilfælde af, at hovedkraftforsyningen svigter, således at kraftforsyningen til den pumpe, der er påbudt ifølge stk. 5, er øjeblikkeligt til rådighed. Når pumpen drives af en uafhængig forbrændingsmotor, skal denne være således anbragt, at en brand, der opstår i det beskyttede rum, ikke vil berøre luftforsyningen til motoren.

7 Der skal træffes forholdsregler med henblik på at forhindre, at dyserne bliver tilstoppet af urenheder i vandet eller af korrosion i rørledninger, dyser, ventiler og pumpe.

Kapitel B II-2 A(2)

Afsnit A Almindelige bestemmelser (fortsat)

Kapitelhæfte B II-2 A2; dateret 1. juli 1999

Regel 11 Særlige foranstaltninger i maskinrum

1 Bestemmelserne i denne regel finder anvendelse på maskinrum af kategori A samt, hvor Administrationen anser det for nødvendigt, på andre maskinrum.

2.1 Antallet af skylighter, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene for aftræksventilation og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift.

2.2 Skylighter skal være af stål og må ikke indeholde glaspartier. Der skal træffes egnede foranstaltninger til udluftning af røg i tilfælde af brand fra det rum, der skal beskyttes.

2.3 I passagerskibe skal døre, undtagen maskinelt betjente vandtætte døre være således indrettet, at de lukker sikkert i tilfælde af brand i det pågældende rum ved hjælp af lukkeanordninger, der betjenes maskinelt, eller ved hjælp af selvlukkende døre, der kan lukke imod en hældning af 3,5° og som har en fejlsikker holdeanordning forsynet med en fjernstyret udløsningsanordning.

3 Der må ikke være vinduer i maskinrumscasinger. Dette udelukker dog ikke anvendelse af glas i kontrolrum inden for maskinrum.

4 Der skal forefindes betjeningsanordninger for:

.1 Åbning og lukning af skylighter, lukning af åbninger i skorstene, som normalt tjener til aftræksventilation, samt lukning af ventilationsspjæld,

.2 fjernelse af røg,

.3 lukning af maskinelt betjente døre eller udløsning af lukkemekanismer på andre døre end maskinelt betjente vandtætte døre,

.4 standsning af ventilatorer, og

.5 standsning af kedelblæsere og sugetræksblæsere, brændselsolietransferpumper, oliefyringsaggregater og andre lignende brændselsoliepumper.

5 De i stk. 4 og i regel 15.2.5 påbudte betjeningsmidler skal være anbragt uden for det pågældende rum, hvor adgangen til dem ikke vil

blive afskåret i tilfælde af brand i det rum, de betjener. I passagerskibe skal disse betjeningsmidler samt betjeningsmidlerne for et foreskrevet brandslukningsanlæg være anbragt på ét kontrolsted eller samlet på en for Administrationen tilfredsstillende måde på så få steder som muligt. Der skal være sikker adgang til disse steder fra det åbne dæk.

6 Når adgangen til et maskinrum af kategori A er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der i akselgangen i nærheden af den vandtætte dør anbringes en let ståldør, der kan åbnes og lukkes fra begge sider.

7 For så vidt angår periodisk ubemandede maskinrum i lastskibe skal Administrationen i særlig grad være opmærksom på opretholdelsen af maskinrummenes modstandsevne mod brand, anbringelse på et centralt sted af betjeningsmidlerne til brandslukningsanlægget samt de foreskrevne stopanordninger (f.eks. ventilation, brændselsoliepumper etc.) og kan kræve, at der forefindes yderligere ildslukningsapparater og andet udstyr til bekæmpelse af brand samt et indåndingsapparat. I passagerskibe skal disse krav mindst svare til dem, der gælder for normalt bemandede maskinrum.

8 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 14, skal forefindes i ethvert maskinrum:

.1 Hvor installationen af automatiske og fjernbetjene systemer og udstyr er godkendt i stedet for fast bemanding af rummet, og

.2 hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader automatisk styring og fjernbetjening og er under stadig tilsyn fra et bemandet kontrolrum.

9 Svinghjul skal være skærmet i en sådan udstrækning, at eventuel olie- eller vandansamling under maskinrumsdørken ikke af svinghjulet kan blive slynget ud i rummet.

10 Til opbevaring af fedtet tvist skal der findes mindst én stålbeholder med låg.

Regel 12 Automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg

1.1 Ethvert foreskrevet automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at besætningen behøver foretage sig noget for at sætte det i gang. Rørledningerne skal normalt være fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være uden vand, hvis dette efter Administrationens skøn er en nødvendig forholdsregel. De dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for temperaturer på eller under frysepunktet, skal beskyttes mod frost. Anlægget skal holdes under det

nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i denne regel.

1.2 Hver sektion af sprinklere skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af optisk og akustisk alarmsignal på et eller flere steder, når en sprinkler træder i funktion. Alarmanlægget skal være således konstrueret, at det indikerer enhver fejl, der måtte opstå i systemet.

Sådanne enheder skal vise, i hvilken sektion en brand er forekommet, og skal være anbragt på kommandobroen. Endvidere skal optiske og akustiske alarmer fra enheden være placeret andre steder for at sikre, at en melding om brand modtages af besætningen med det samme.

2.1 Sprinklere skal være grupperet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere. I passagerskibe må en sektion af sprinklere højst betjene to dæk og må ikke være placeret i mere end én lodret hovedzone. Hvis Administrationen finder det godtgjort, at skibets beskyttelse mod brand ikke derved forringes, kan den dog tillade, at en sektion af sprinklere betjener mere end to dæk eller er placeret i mere end én lodret hovedzone.

2.2 Hver sektion af sprinklere skal kunne afspærres ved blot en stopventil (alarm- og kontrolventil) . Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at stopventilerne betjenes af uvedkommende. Enhver omstilling af nævnte ventiler fra fuld åben stilling skal markeres ved optisk signal i centralskabet.

2.3 Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver stopventil og ved en hovedstation.

2.4 Sprinklerne skal være korrosionsbestandige i havluft. I aptering og arbejdsrum skal sprinklerne træde i funktion inden for et temperaturområde fra 68° til 79°C. På steder som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med højst 30°C over maksimumstemperaturen oppe under dækket.

2.5 Ved hvert centralskab skal der være opslået en fortegnelse eller tegning, der viser de rum, der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hver sektion. Der skal forefindes passende instruktioner for afprøvning og vedligeholdelse samt et passende antal reservedele, såsom relæer, sikringer, signallamper og i øvrigt som anbefalet af fabrikanten.

3 Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig vandtilførsel på mindst 5 liter pr. m² i minuttet over det område, der er omfattet af

systemet. Administrationen kan dog tillade anvendelse af sprinklere, som giver en passende fordelt anden vandmængde, når det er godtgjort over for Administrationen, at denne ikke er mindre effektiv.

4.1 Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandmængde, der er nærmere beskrevet nedenfor. Tanken skal til stadighed indeholde en fyldning af ferskvand, der svarer til den vandmængde, som på et minut udtømmes af den i stk. 5.2 omhandlede pumpe. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, når det ferskvand, som oprindeligt var i tanken, er opbrugt, ikke er mindre end sprinklernes arbejdstryk plus det tryk, som udøves af vandhøjden målt fra tankens bund til den højest placerede sprinkler i anlægget. Der skal endvidere forefindes egnede midler til trykluftforsyning og fornyelse af ferskvandspåfyldning af tanken. Der skal været standglas, der korrekt viser niveauet i tanken.

4.2 Der skal forefindes midler til at hindre, at der strømmer søvand ind i tanken.

5.1 Der skal forefindes en selvstændig drevet pumpe udelukkende til det formål at vedligeholde den fornødne tilførsel af vand til sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsfyldningen i tryktanken er helt udtømt.

5.2 Pumpen og rørledningenssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk ved den højest placerede sprinkler for at sikre en kontinuerlig vandforsyning, der er tilstrækkelig til samtidig at dække et mindsteareal på 280 m² med den i stk. 3 nævnte leveringsmængde.

5.3 På pumpens afgangsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort åbent rør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være tilstrækkelig stort til at tillade udstrømning af den vandmængde, som pumpen skal kunne levere for opretholdelse af det i stk. 4.1 nævnte tryk i anlægget.

5.4 Søvandsindtaget til pumpen skal, om muligt, være i det rum, hvor pumpen er anbragt, og skal foregå således, at det, når skibet er flydende, ikke vil være nødvendigt at lukke af for tilførsel af søvand til pumpen for andre formål end inspektion eller reparation af pumpen.

6 Pumpen og tanken til sprinkleranlægget skal placeres i rimelig afstand fra maskinrum af kategori A og må ikke placeres i et rum, som skal være beskyttet af sprinkleranlægget.

7.1 I passagerskibe skal der være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvor der anvendes elektriske energikilder, skal disse bestå af en hovedgenerator og en nødenergikilde. Den ene kraftforsyning til pumpen skal udgå fra hovedstrømtavlen og den anden fra nødstrømtavlen gennem særskilte kabler, der alene anvendes til dette formål.

Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler, og skal føres til en automatisk omskifter, der er placeret i nærheden af sprinklerpumpen. Denne omskifter skal muliggøre kraftforsyning fra hovedstrømtavlen, så længe den kan forsynes derfra, og skal være således konstrueret, at den, hvis denne forsyning skulle svigte, automatisk kan koble over til kraftforsyning fra nødstrømstavlen. Omskifterne på hovedstrømtavlen og nødstrømtavlen skal være tydeligt mærket og normalt være tilkoblet. Ingen andre omskiftere er tilladt i de pågældende kabler. En af kraftforsyningskilderne til brandvisnings- og brandalarmanlægget skal være en nødenergikilde. Hvor en af energikilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal den foruden at opfylde bestemmelserne i stk. 6, være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til maskineriet.

7.2 I lastskibe skal der være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Hvis pumpen drives elektrisk, skal den være tilsluttet den elektriske hovedenergikilde, som skal kunne strømforsynes af mindst to generatorer. Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler. En af kraftforsyningskilderne til brandvisnings- og brandalarmanlægget skal være en nødkilde. Hvor en af enerigkilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal den, foruden at opfylde bestemmelserne i stk.6, være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til maskineriet.

8 Sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning ved hjælp af en aflåselig og afspærrelig kontraventil, som vil forhindre en tilbagestrømning fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen.

9.1 Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sektion af sprinklere ved udtømning af vand, der svarer til udløsningen af en sprinkler. Prøveventilen for hver sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion.

9.2 Der skal forefindes midler til at kontrollere pumpens automatiske drift ved reduktion af trykket i systemet.

9.3 Et af de kontrolsteder, der er nævnt i stk. 1.2, skal være forsynet med omskiftere, som vil gøre det muligt at afprøve alarmen og indikatorerne for hver sektion af sprinklere.

10 For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinklerhoveder i et antal, som Administrationen finder tilfredsstillende.

11 Foruden at opfylde de foranstående bestemmelser i denne regel skal anlæggene opfylde følgende bestemmelser:

.1 Anlægget skal være en selvstændig enhed, og det må kun have forbindelse med sådanne andre anlæg eller systemer i skibet, som har brandvisning eller brandsikring som eneste formål.

.2 Samlinger ved svejsning, hvorved rørmaterialets korrosionsbestandighed nedsættes, skal begrænses til et absolut minimum. Rørsystemet skal mellem pumpeanlæg og gruppekontrolventiler være udført af ind- og udvendigt galvaniserede stålrør eller af et materiale, der er tilsvarende korrosionsbestandigt, og der må kun anvendes korrosionsbestandigt fittings af anerkendt type. Fittings, der ikke er varmebestandige, skal brandisoleres. Mellem gruppekontrolventiler og sprinklere kan rørsystemet være udført af sorte sømløse rør, der skal samles efter normal standard.

.3 Brandalarm- og brandvisningsanlægget skal være hvilestrømskontrolleret.

Regel 13 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg

1 Almindelige krav

1.1 Ethvert foreskrevet, fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg med manuelt betjente alarmtryk skal når som helst kunne sættes øjeblikkeligt i gang.

1.2 Energiforsyninger og elektriske strømkredse, som er nødvendige for anlæggets drift, skal på passende måde overvåges for strømsvigt eller andre fejl. Fejl i anlægget skal på centralskabet udløse et optisk og akustisk fejlsignal, som skal være forskelligt fra et brandsignal.

1.3 Der skal være mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandvisnings- og brandalarmanlægget, og den ene skal være en nødenergikilde. Tilførslen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Disse kabler skal være tilsluttet en automatisk omskifter, der er anbragt i eller ved centralskabet for brandvisningsanlægget.

1.4 Detektorer og manuelt betjente alarmtryk skal være samlet i sektioner. Aktivering af en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk skal udløse et optisk og akustisk brandsignal ved centralskabet og repeateranordningerne. Hvis der ikke er reageret på signalerne i løbet af to minutter, skal der automatisk afgives en lydalarm i besætningens aptering, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum af kategori A. Dette lydalarmsystem behøver ikke være en fast bestanddel af brandvisningsanlægget.

1.5 Centralskabet skal være anbragt på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet.

1.6 Alarmenheden skal, som et minimum angive den sektion, hvor en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk er blevet aktiveret. Mindst en alarmenhed skal være således anbragt, at den til stadighed er let tilgængelig for ansvarlige medlemmer af besætningen, når skibet er i søen eller i havn, undtagen når det er oplagt. Hvis centralskabet er placeret i hovedbrandkontrolrummet skal en af alarmenhederne være anbragt på kommandobroen.

1.7 På eller ved enhver alarmenhed skal der være opslået klare oplysninger, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget og sektionernes beliggenhed.

1.8 Hvor alarmanlægget ikke angiver hver enkelt detektors placering, er en sektion, der omfatter mere end et dæk inden for aptering, tjenesterum, og kontrolrum, normalt ikke tilladt, medmindre det drejer sig om en sektion, der omfatter en trappe omgivet af skodder. For at undgå, at det skal tage for lang tid at finde frem til det sted, hvor branden er opstået, skal antallet af indskoddede rum inden for hver sektion være begrænset til det antal, som Administrationen måtte bestemme. Der må i intet tilfælde gives tilladelse til over 50 indskoddede rum i en sektion. Hvis alarmanlægget angiver hver enkel detektors placering, må en sektion dække flere dæk og et utal lukkede rum.

1.9 I passagerskibe, hvor der ikke er installeret alarmanlæg, som angiver hver enkel detektors placering, må en detektorsektion ikke dække rum i begge sider af skibet eller på mere end et dæk, ligesom den ikke må være beliggende i mere end en lodret hovedzone. Finder Administrationen det godtgjort, at skibets beskyttelse mod brand ikke derved vil forringes, kan det dog tillades, at en sådan detektorsektion dækker begge sider af skibet og mere end et dæk. I passagerskibe, som er forsynet med et alarmanlæg, der angiver den enkelte detektors placering, må en detektorsektion dække rum i begge sider af skibet og flere dæk, men må ikke dække mere end en lodret brandzone.

1.10 En sektion branddetektorer, der omfatter et kontrolrum, et tjenesterum eller et rum i apteringen, må ikke omfatte et maskinrum af kategori A.

1.11 Detektorerne skal træde i funktion ved varme, røg eller andre forbrændingsprodukter, flammer eller en kombination af disse faktorer. Detektorer, der træder i funktion ved andre faktorer, når der er tegn på begyndende brand, kan tages i betragtning af Administrationen, forudsat at disse ikke er mindre følsomme end de førstnævnte detektorer. Flammedetektorer må kun anvendes som et supplement til røg- eller varmedetektorer.

1.12 Der skal forefindes passende instruktioner og reservedele for afprøvning og vedligeholdelse.

1.13 Brandvisningsanlæggets funktion skal afprøves periodisk til Administrationens tilfredshed ved hjælp af udstyr, der producerer varm luft af passende temperatur, røg eller aerosolpartikler af passende tæthed eller størrelse eller andre fænomener, der er forbundet med begyndende brand, og som detektoren er konstrueret til at reagere på. Alle detektorer skal være af en type, der gør det muligt at foretage en afprøvning af, om de virker, som de skal, og bringe dem tilbage til normal overvågning uden udskiftning af nogen af komponenterne.

1.14 Brandvisningsanlægget må ikke anvendes til noget andet formål, bortset fra at lukning af branddøre og lignende funktioner kan tillades ved centralskabet.

1.15 Brandvisningsanlæg, som angiver brandalarmer sektionsvis og som er installeret på eller efter den 1. oktober 1994 skal være således arrangeret,

- at en sløjfe ikke kan blive beskadiget på mere end et sted af en enkelt brand,

- at det er sikret, at enhver fejl (f.eks. strømafbrydelse, kortslutning eller jordfejl), som forekommer i en sløjfe ikke vil forårsage, at hele sløjfen bliver sat ud af drift,

- at alle arrangementer er udført således, at systemets begyndelsesvisning bliver genoprettet i tilfælde af fejl (elektrisk, elektronisk, informativt).

- at den først indkomne brandalarm ikke forhindre, at aktivering af de øvrige detektorer også indgiver brandalarmer.

2 Installationskrav

2.1 Der skal være installeret manuelt betjente alarmtryk indenfor apterings-, tjeneste- og kontrolrum. Ved hver udgang skal der forefindes et manuelt alarmtryk. Manuelle alarmtryk skal være let tilgængelige i gangene på hvert dæk, således at ingen del af gangen er mere end 20 m fra et sådant alarmtryk.

2.2 Der skal være installeret røgdetektorer i alle trappeskakter, gange og evakueringsveje i apteringen. Det skal overvejes at installere specielle røgdetektorer i ventilationskanalsystemet.

2.3 Hvor der kræves et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg til beskyttelse af andre rum end de i stk. 2.2 nærmere anførte, skal der i hvert af disse rum være installeret mindst en detektor, der opfylder bestemmelserne i stk. 1.11.

2.4 Detektorer skal være anbragt, hvor de virker bedst. Steder i nærheden af bjælker og ventilationskanaler eller andre steder, hvor lufttilstrømninger på uheldig måde ville kunne påvirke deres funktion,

samt steder, hvor de er udsat for stød eller beskadigelse, skal undgås. Detektorer, der er anbragt over hovedhøjde, skal som regel være placeret i en afstand af mindst 0,5 m fra skotter.

2.5 Detektorernes maksimale indbyrdes afstand skal være i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Administrationen kan kræve eller tillade andre indbyrdes mellemrum på grundlag af prøvningsresultater, der viser detektorernes karakteristika.

2.6 Kabler, som udgør en del af systemet, skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum af kategori A og andre indskoddede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt af hensyn til brandvisning eller brandalarm i disse rum eller tilslutning til den pågældende kraftforsyning.

3 Konstruktionskrav

3.1 Anlægget og udstyret skal være konstrueret til at modstå spændingsvariationer og transienter, forandringer i den omgivende temperatur, vibrationer, fugtighed, rystelser, stød og korrosion, som normalt forekommer.

3.2 De i stk. 2.2 foreskrevne røgdetektorer skal være godkendt til at træde i funktion, før røgtætheden overstiger 12,5% formørkelse pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2% formørkelse pr. meter. Røgdetektorer, der installeres i andre rum, skal virke inden for følsomhedsgrænser, der tilfredsstiller Administrationen under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed.

3.3 Varmedetektorer skal være godkendt til at træde i funktion, før temperaturen overstiger 78°C, men ikke før temperaturen overstiger 54° C, når temperaturen er steget til disse grænser med en hastighed af under 1°C i minuttet. Ved hurtigere temperaturstigninger skal varmedetektoren virke inden for temperaturgrænser, der tilfredsstiller Administrationen, under hensyntagen til undgåelse af manglende detektorfølsomhed eller -overfølsomhed.

3.4 Efter Administrationens skøn kan varmedetektorernes tilladelige arbejdstemperatur forhøjes til 30°C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum og lignende rum, hvor den omgivende temperatur normalt er høj.

Regel 13-1 Røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren.

Denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar1992.

1 Almindelige krav

1.1 Hvor som helst i denne regels tekst ordet "anlæg" forekommer, betyder det "røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren".

1.2 Ethvert krævet anlæg skal til enhver tid være i stand til at arbejde kontinuerligt, dog kan anlæg, der arbejder efter princippet sekventiel scanning accepteres, forudsat at intervallet mellem scanning af samme position to gange giver en samlet reaktionstid som er til Administrationens tilfredshed.

1.3 Den nødvendige energiforsyning til at drive anlægget skal overvåges for strømsvigt. Ethvert strømsvigt skal igangsætte et optisk og akustisk signal i kontrolpanelet og på broen, som skal kunne skelnes fra røgalarmsignalet.

1.4 En alternativ energiforsyning til det elektriske udstyr, der driver anlægget, skal forefindes.

1.5 Kontrolpanelet skal være anbragt på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet.

1.6 Indikering af røg eller andre forbrændingsprodukter skal udløse et optisk og akustisk signal i kontrolpanelet og på broen.

1.7 Tydelig information skal være opslået på eller i nærheden af kontrolpanelet med angivelse af de overvågede rum.

1.8 Rørledningssystemet til prøveudtagning skal være således udført, at brandstedet straks kan bestemmes.

1.9 Der skal forefindes passende instruktioner og reservedele til afprøvning og vedligehold af systemet.

1.10 Anlæggets funktion skal periodisk afprøves til Administrationens tilfredshed. Anlægget skal være af en type, der kan afprøves for at konstatere, at det virker, som det skal og bringes tilbage til normal overvågning uden udskiftning af nogen komponent.

1.11 Anlægget skal være således udført, indrettet og installeret, at det forhindrer enhver giftig eller brændbar gas eller brandslukningsmiddel i at sive ind i aptering og tjenesterum, kontrolrum eller maskinrum.

2 Installationskrav

2.1 Mindst en røgindsugningsstuds skal forefindes i hvert lukket rum, for hvilket røgovervågning er påkrævet. Hvor et rum er beregnet til at føre olie- eller kølelast som alternativ til laster, for hvilke et røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren er

krævet, kan røgindsugningsstudsene i sådanne rum imidlertid forsynes med lukkemidler. Sådanne lukkemidler skal være til Adminstrationens tilfredshed.

2.2 Røgindsugningsstudse skal monteres til optimal ydelse og skal være fordelt således, at ingen del af det overliggende dæksområde er mere end 12 meter fra en røgindsugningsstuds, målt vandret. Hvor anlæg anvendes til rum, som kan være mekanisk ventilerede, skal der ved placering af røgindsugningsstudsene tages hensyn til ventilationens påvirkning.

2.3 Sugestudse skal placeres således, at de er beskyttet mod stød og fysisk overlast.

2.4 Der må højst forbindes 4 røgindsugningsstudse til hvert målepunkt.

2.5 Kun røgindsugningsstudse fra et lukket rum må tilsluttes samme målepunkt.

2.6 Sugerørene skal være selvdrænende og passende beskyttet mod stød og beskadigelse i forbindelse med lastarbejde.

3 Konstruktionskrav

3.1 Anlægget og udstyret skal være konstrueret til at modstå de spændingsvariationer og transienter, forandringer i omgivelsestemperatur, vibrationer, fugtighed, rystelser, stød og korrosion, som skibe normalt kommer ud for, og undgå muligheden for antændelse af brændbare gas/luftblandinger.

3.2 Kontrolenheden skal være godkendt til at træde i funktion, når røgtætheden i kontrolkammeret overstiger 6,65% formørkelse pr. m.

3.3 Der skal forefindes to udsugere for prøveudtagning. Udsugerne skal have tilstrækkelig kapacitet til at arbejde under de normale ventilationsbetingelser i de beskyttede områder og skal have en samlet reaktionstid, som er til Administrationens tilfredshed.

3.4 Kontrolpanelet skal tillade observation af røg i det enkelte samlerør for prøveudtagning.

3.5 Der skal forefindes midler til overvågning af luftstrømmen igennem rørene for prøveudtagning, der er således indført, at de så vidt det er praktisk muligt sikrer, at den samme mængde luft udsuges fra de indbyrdes forbundne røgindsugningsstudse.

3.6 Prøveudtagningsrørene skal som minimum have en indvendig diameter på 12 mm, undtagen når de anvendes i forbindelse med fast installerede brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter, hvor rørets minimumsstørrelse skal være tilstrækkelig til at tillade, at den brandslukkende luftart kan udledes inden for den krævede tid.

3.7 Prøveudtagningsrørene skal være forsynet med et arrangement til periodisk gennemblæsning med trykluft.

Regel 14 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodisk ubemandede maskinrum

1 I periodisk ubemandede maskinrum skal der være installeret et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i regel 13.

2 Dette brandvisningsanlæg skal være således konstrueret og detektorerne således anbragt, at de hurtigt viser en begyndende brand hvor som helst i disse rum og under alle normale maskindriftsforhold og ventilationsvariationer som følge af eventuelle svingninger i den omgivende temperatur. Brandvisningsanlæg, der kun gør brug af varmedetektorer, er ikke tilladt, undtagen i rum med lav loftshøjde, hvor brugen af dem er særlig velegnet. Brandvisningsanlægget skal udløse akustiske og optiske alarmer, der i begge henseender adskiller sig fra ethvert andet anlæg, der ikke viser brand, på tilstrækkelig mange steder til, at alarmerne høres og observeres på kommandobroen og af en ansvarshavende maskinmester. Når kommandobroen er ubemandet, skal alarmen lyde på et sted, hvor et ansvarshavende medlem af besætningen har vagt.

3 Efter installationen skal anlægget afprøves under forskellige forhold, hvad angår motordrift og ventilation.

Regel 15 Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier

Stk. 2. 6 og 3 i denne regel gælder for skibe, der er køllagt på eller efter 1. februar 1992.

-3-

1 Begrænsninger i brugen af olie som brændsel

Følgende begrænsninger finder anvendelse på brugen af olie som brændsel:

.1 Medmindre andet er tilladt efter bestemmelserne i dette stykke, må der ikke anvendes brændselsolie med et flammepunkt på under 60°C.

.2 I nødgeneratorer kan der anvendes brændselsolie med et flammepunkt på mindst 43°C.

.3 Under iagttagelse af sådanne yderligere forholdsregler, som måtte anses for nødvendige, og på betingelse af at den omgivende temperatur i det rum, hvori brændselsolien opbevares eller anvendes, ikke stiger til mere end10°C under brændselsoliens flammepunkt, kan Administrationen dog tillade almindelig brug af brændselsolie, der har et flammepunkt på under 60°C, men ikke under 43°C.

.4 I lastskibe kan det tillades at anvende brændsel, der har et lavere flammepunkt end anført andre steder i dette stykke, f.eks. råolie, forudsat at dette brændstof ikke er lagret i et maskinrum, og at Administrationen har godkendt hele installationen.

Oliernes flammepunkt skal bestemmes ved en godkendt metode for prøve i lukket apparat.

2 Installationer for brændselsolie

I et skib, hvor der bruges brændselsolie, skal installationerne for lagring, fordeling og brug af brændselsolie frembyde sikkerhed for skibet og de ombordværende personer og skal som minimum opfylde følgende bestemmelser:

.1 De dele af brændselsolieanlægget, som indeholder opvarmet olie (olie over 60ºC) med et tryk, der overstiger 0,18 N/m² må så vidt muligt ikke være placeret tildækket således, at fejl og lækager ikke let kan opdages. Maskinrummene skal ved disse dele af brændselsolieinstallationen være tilstrækkelig oplyst.

.2 Ventilationen i maskinrummene skal være tilstrækkelig til under normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe.

.3 Brændselsolietanke skal såvidt muligt være indbygget i skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Når det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundtanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og skal fortrinsvis have fælles afgrænsninger med dobbeltbundtankene, og den af deres afgrænsning, som er fælles med maskinrummene, skal være så lille som muligt. Hvor disse tanke er beliggende inden for afgrænsningerne af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie, der har et flammepunkt under 60° C. I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke. Når sådanne tanke anvendes, må de ikke bruges i maskinrum af kategori A i passagerskibe. Hvor de er tilladt, skal de være anbragt i en tilstrækkelig stor, olietæt spildbakke med et passende afløbsrør, der fører til en spildolietank af passende størrelse.

.3.1 Alle tanke til brændselsolier, smøreolier og andre brændbare olier, der ikke indgår i skibets konstruktion, skal opfylde nedennævnte bestemmelser i .2-.5, for så vidt disse efter deres natur kan komme til anvendelse.

.3.2 Sådanne tanke skal være fast anbragt og være udført som svejste konstruktioner.

.3.3 Pladetykkelsen skal for tanke med et rumindhold op til 200 liter være mindst 3 mm og for større tanke ikke under 5 mm.

.3.4 Tankene skal være konstrueret med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger, således at pladesamlingerne ikke kan blive udsat for skadelige bøjningspåvirkninger.

.3.5 Anvendelse af brændselsolietanke, der ikke er fremstillet af stål, forudsætter Søfartsstyrelsens tilladelse.

.3.6 Centrifuger, oliefyringsaggregater, pumper, forvarmere m.v. skal være forsynet med passende spildebakker, hvorfra udsivet eller spildt olie gennem passende dimensionerede drænrør kan ledes til en passende dimensioneret tank, hvorfra der kan lænses, og som er forsynet med luftrør ført til frit dæk. Denne tank skal være forsynet med enten alarm for højt niveau eller overflodsrør til anden tank.

.4 En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brandfare, ved at brændstoffet løber ned på en hed overflade. Der skal træffes forholdsregler for at hindre, at olie, der lækker under tryk fra en pumpe, et filter eller en forvarmer, kommer i berøring med ophedede overflader.

.5 Enhver brændselsolieledning, som i beskadiget stand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en lagertank, forbrugstank eller servicetank beliggende over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en ventil, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring af tankene i tilfælde af brand kan tillades foretaget ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller det lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den betjenes fra et sted uden for dette rum.

.6 Der skal forefindes sikre og effektive midler til at konstatere mængden af olie i enhver brændselsolietank.

.6.1 Hvor der anvendes pejlrør, må det ikke udmunde i et rum, hvor der kan opstå risiko for antændelse af spild fra pejlrøret. Specielt må de ikke udmunde i passager- eller mandskabsrum. Som almindelig regel må pejlrørene ikke udmunde i maskinrum, men hvor Administrationen imidlertid finder det umuligt at undgå i praksis, kan den tillade, at pejlrør udmunder i maskinrum under forudsætning af, at alle følgende krav er opfyldt:

.1 Der skal forefindes yderligere en oliestandsmåler, der opfylder kravene i .6.2.

.2 Pejlrørene skal udmunde på stedet fjernt fra antændelseskilder, medmindre der tages forholdsregler som f.eks. effektiv afskærmning, der i tilfælde af spild fra pejlrørene forhindrer brændselsolien i at komme i kontakt med antændelseskilder.

.3 Pejlrørene skal monteres med selvlukkende afspærringsanordninger og med en selvlukkende kontrolhane med lille diameter, anbragt under afspærringsanordningen med det formål, at man før afspærringsanordningen åbnes kan konstatere, at der ikke er brændselsolie i røret. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at spild af brændselsolie gennem kontrolhanen ikke medfører nogen antændelsesrisiko.

.6.2 Andre anordninger til kontrol af oliestanden kan tillades anvendt i stedet for pejlrør. Sådanne anordninger skal i lighed med de midler, der er krævet i .6.1.1, opfylde følgende bestemmelser:

.1 I passagerskibe må sådanne anordninger ikke kræve indtrængning i tanken under tanktophøjde, og anordningers svigten eller overfyldning af tanken må ikke forårsage udslip af olie,

.2 I lastskibe må svigt af sådanne anordninger eller overfyldning af tanke ikke forårsage udslip af olie i rummet. Anvendelsen af cylindriske oliestandsglas er ikke tilladt. Administrationen kan tillade, at der anvendes oliestandsvisere med flade glas og selvlukkende ventiler mellem standglassene og olietankene.

.3 Alternative midler skal være til Administrationens tilfredshed og skal vedligeholdes for at sikre, at de fortsat fungerer korrekt under sejladsen.

.7 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i en olietank eller i nogen del af brændselsolieinstallationen, herunder påfyldningsrørene. Alle sikkerhedsventiler og luft- eller overløbsrør skal udmunde på steder, som Administrationen anser for sikre.

.7.1 Enhver brændselsolietank skal være forsynet med luftrør, der skal være ført til frit dæk, dog kan luftrør fra flere tanke være tilsluttet fælles afgangsrør med fornøden lysning. Luftrørets udmunding skal være indrettet således, at indtrængen af vand forhindres.

.7.2 I skibe, hvor Søfartsstyrelsens tilladelse til anvendelse af brændselsolie med lavere flammepunkt end 43°C foreligger, jf. stk. 1.2, skal luftrørenes udmunding være forsynet med sikkerhedsnet, som let kan rengøres og udskiftes, og udmundingerne skal have et areal, der er det dobbelte af luftrørenes.

.7.3 Eventuelle settlingstanke og/eller servicetanke skal foruden luftrør være forsynet med overflodsrør ført til en tilstrækkelig stor bund- eller overflodstank.

.7.4 Ethvert overflodsrør fra tanke, bortset fra dobbeltbundtanke, skal være forsynet med skueglas, og der skal forefindes alarmudstyr, der alarmerer enten ved eller umiddelbart før overløb. Alarmudstyr kan udelades, såfremt automatisk stop for pumper forefindes.

.8 Brændselsolierør, deres ventiler og andet tilbehør (samt filtre og forvarmere) skal være af stål eller andet godkendt materiale, dog kan en begrænset anvendelse af bøjelige rør tillades på steder, hvor Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at det er nødvendigt. Sådanne bøjelige rør med tilbehør skal være af godkendte, brandsikre materialer af tilstrækkelig styrke og skal være konstrueret på en måde, som Administrationen finder tilfredsstillende.

.9 Alle højtryksrør mellem brændselsoliepumperne og brændselsolieventilerne skal være beskyttet af et rørkappesystem, som kan opsamle brændselsolie fra et utæt højtryksrør. En rørkappe består af et udvendigt rør hvori højtryksrøret er monteret, således at det danner en samlet enhed. Rørkappesystemet skal omfatte et arrangement til opsamling af lækageolie, som er forsynet med en alarm, der aktiveres, hvis et højtryksrør bliver utæt.

.10 Alle overflader med en temperatur over 220ºC, som i tilfælde af lækager i brændselsoliesystemet kan blive oversprøjtet med olie, skal være hensigtsmæssigt isoleret.

.11 Brændselsolierør skal være afskærmede eller på anden måde have en egnet beskyttelse for, så vidt som det er praktisk muligt, at undgå oliesprøjt på varme overflader, i motorers luftindtag eller komme i forbindelse med andre antændelseskilder. Antallet af samlinger i sådanne rørsystemer skal holdes på et minimum.

.12 Skibe bygget før 1. Juli 1998 skal opfylde bestemmelserne i 2.9 til 2.11 ikke senere end 1. Juli 2003, med undtagelse af motorer med en ydelse på 375 kW eller mindre og som har brændselsoliepumper, der forsyner flere end en brændselsolieventil, kan anvendes som et alternativ til rørkappesystemet i 2.9.

3 Smøreolieinstallationer

Foranstaltninger til opbevaring, fordeling og brug af olie til tryksmøreanlæg skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. Sådanne installationer i maskinrum af kategori A, og altid når det er praktisk muligt i andre maskinrum, skal mindst opfylde bestemmelserne i stk. 2.1, 2.4, 2.5, 2.6, 2.7, 2.8, 2.10 og 2.11, dog undtagen at,

.1 dette udelukker ikke brugen af skueglas i smøreolieanlæg, forudsat at de ved afprøvning har vist sig at være tilstrækkelig modstandsdygtige over for brand,

.2 pejlrør kan tillades i maskinrum. Kravene i stk. 2.6.1.1 og 2.6.1.3 behøver ikke at finde anvendelse, forudsat at pejlrørene er monteret med egnede lukkemidler.

4 Installationer for andre brændbare olier

De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af andre brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg, kontrol- og aktiveringsanlæg samt opvarmningsanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. På steder, hvor der består mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i stk. 2.4, 2.6, 2.10 og 2.11 samt bestemmelserne i stk. 2.7 og 2.8 hvad angår styrke og konstruktion.

5 Periodisk ubemandede maskinrum

Foruden kravene i stk. 1-4 skal brændselsolie- og smøreolieanlæggene opfylde følgende krav:

.1 Hvor brændselsolieservicetanke fyldes automatisk eller ved fjernstyring, skal der forefindes midler til undgåelse af overløbsspild. Andet udstyr til automatisk behandling af brændbare væsker, f.eks. brændselsoliecentrifuger, der om muligt skal være installeret i et særligt rum, der er forbeholdt centrifuger og deres forvarmere, skal være udstyret med anordninger, der forhindrer overløbsspild.

.2 Hvor brændselsolieservicetanke eller settlingstanke er udstyret med opvarmningsmidler, skal der forefindes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan overskrides.

6 Forbud mod transport af brændbare olier i forpeaktanke

Brændselsolier, smøreolier og andre brændbare olier må ikke transporteres i forpeaktanke.

Regel 16 Ventilationssystemer i skibe (bortset fra passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer) (Se også regel 32, 53 og 54)

1 Ventilationskanaler skal være af ikke-brændbart materiale. Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 2 m i længde og 0,02 m² i tværsnitsareal, behøver dog ikke være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat:

.1 At disse kanaler er udført af et materiale, som har lav flammespredningsevne,

.2 at de kun anvendes i endepunktet af ventilationssystemet,

.3 at de ikke er anbragt nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en gennemføring i en klasse "A"-eller klasse "B"-inddeling, herunder gennemgående klasse "B"-lofter.

2 Hvor ventilationskanaler med et tværsnitsareal på over 0,02 m² gennembryder klasse "A"-skodder eller -dæk, skal åbninger være forsynet med en stålgennemføring, medmindre kanalen ved gennemføringen er af stål. Kanaler og gennemføringer skal opfylde følgende krav:

.1 Gennemføringer skal have en godstykkelse på mindst 3 mm og en længde af mindst 900 mm. Når de føres igennem skodder, skal denne længde fortrinsvis deles med 450 mm på hver side af skoddet.

Disse kanaler eller de gennemføringer, der beklæder kanalerne, skal være brandisoleret. Isolationen skal mindst have samme brandmodstandsevne, som det skod eller dæk, der gennembrydes. Der kan anvendes en anden form for beskyttelse ved gennemføring af kanaler, hvis Administrationen skønner, at den er lige så effektiv som ovennævnte.

.2 Kanaler med et tværsnitsareal på over 0,075 m², skal - ud over kravene i stk. 2.1 - være forsynet med brandspjæld. Brandspjældet skal være automatisk virkende og skal tillige kunne betjenes manuelt fra hver side af skoddet eller dækket. Brandspjældet skal være forsynet med indikator, som viser, om spjældet er åbent eller lukket.

Brandspjæld er ikke påkrævet, hvor en kanal passerer gennem rum, som er omgivet af klasse "A"-inddelinger uden at have åbninger til dette rum, forudsat at kanalen har samme brandmodstandsevne som skodderne, der gennembrydes.

3 Kanaler for ventilation af maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum må normalt ikke føres igennem aptering, tjenesterum eller kontrolrum, medmindre kanalerne enten er:

.1.1 Udførte af stål med en godstykkelse på mindst 3 mm for kanaler, hvis bredde eller diameter er til og med 300 mm, og mindst 5 mm for kanaler, hvis bredde eller diameter er 760 mm eller derover. For kanaler med en bredde eller diameter mellem 300 mm og 760 mm bestemmes kanaltykkelsen ved interpolation,

.1.2 passende støttet og afstivet,

.1.3 udstyret med automatisk virkende brandspjæld ved skodder, der gennembrydes, og

.1.4 isoleret svarende til klasse "A-60" fra maskinrummene, kabysserne, vogndæksrummene, ro/ro-lastrummene eller speciallastrummene til et punkt beliggende mindst 5 m på den anden side af hvert brandspjæld, eller

.2.1 udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2, og

.2.2 isoleret svarende til klasse "A-60" gennem hele apteringen samt alle tjenesterum eller kontrolrum, dog således, at gennemføringer i hovedzoneinddelinger tillige skal opfylde kravene i stk. 8.

4 Kanaler til ventilation af aptering, tjenesterum eller kontrolrum må ikke føres igennem maskinrum af kategori A, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, medmindre:

.1.1 Kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2,

.1.2 automatisk virkende brandspjæld er anbragt ved de skodder, de gennembryder, og

.1.3 brandmodstandsevnen for afgrænsningerne i maskinrum, kabysser, vogndæksrum, ro/ro-lastrum eller speciallastrum opretholdes ved gennemføringerne, eller

.2.1 kanalerne, hvor de er ført igennem et maskinrum af kategori A, en kabys, et vogndæksrum, et ro/ro-lastrum eller et speciallastrum, er udført af stål i overensstemmelse med stk. 3.1.1 og 3.1.2, og

.2.2 er isoleret svarende til klasse "A-60" i maskinrummet, kabyssen, vogndæksrummet, ro/ro-lastrummet eller speciallastrummet, dog således at gennemføringer i hovedzoneinddelinger tillige skal opfylde kravene i stk. 8.

5 Ventilationskanaler med et tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m², og som er ført igennem klasse "B"-skodder, skal være forsynet med stålgennemføringer af en længde på 900 mm, fortrinsvis fordelt med 450 mm på hver side af skodderne, medmindre kanalen er af stål på denne længde.

6 I de kontrolrum, der er beliggende uden for maskinrummene, skal der så vidt muligt træffes foranstaltninger, der sikrer, at ventilation og sigtbarhed opretholdes og røg undgås, således at installationer, der er anbragt i rummet, kan være under tilsyn og vedblive at fungere effektivt i tilfælde af brand. Foruden den normale ventilation skal der findes et særskilt middel til luftforsyning. Tilgangsåbninger for luft til de to ventilationsanlæg skal være således anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at begge tilgangsåbninger suger røg samtidig. Administrationen kan frafalde de nævnte krav for kontrolstationer, der ligger på frit dæk og har åbning til dette, eller hvor lokale afspærringsforanstaltninger vil være lige så effektive.

7 Aftrækskanaler fra emhætter over kabyskomfurer og lignende udstyr , som kan forårsage fedtaflejringer, skal, hvor de er ført igennem aptering eller rum, der indeholder brændbare materialer, være udført som klasse "A"-inddelinger. Hver enkelt af disse aftrækskanaler skal i det område, hvor kanalen passerer aptering eller lignende være forsynet med:

.1 Et fedtfilter, der let kan fjernes for rensning,

.2 et brandspjæld placeret i den øverste og nederste ende af kanalen,

.3 et arrangement, der fra kabyssen gør det muligt at standse udsugningsventilatoren, og

.4 fast anbragte anlæg til slukning af brand inde i kanalen.

.5 Lukning af brandspjæld, stop for udsugningsventilatoren samt udløsning af slukningsanlægget skal være placeret samlet og i "læ" for en brand.

8 Hvor det i et passagerskib er nødvendigt, at en ventilationskanal føres igennem en lodret hovedzoneinddeling, skal der anbringes et funktionssikkert, automatisk lukkende brandspjæld i forbindelse med skodgennemføringen. Spjældet skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af skoddet. Betjeningsstedet skal være let tilgængeligt og afmærket med en rød, lysreflekterende farve. Kanalen mellem inddelingen og spjældet skal være af stål eller tilsvarende materiale og, om nødvendigt, være isoleret for at opfylde kravene i regel 18, stk. 1.1. Spjældet skal anbringes på mindst den ene side af skoddet med en synlig indikator, der viser, om spjældet står i åben stilling.

9 De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, der ventileres. Dette gælder også afgangskanaler fra kabyssens emhætte.

9.1 Hvor der er ventilation i et trapperum, skal kanalen eller kanalerne være direkte forbundet med ventilatorrummet og må ikke betjene andre rum.

10 Mekanisk ventilation af aptering, tjenesterum, lastrum, kontrolrum og maskinrum skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det rum, der betjenes. Adgangen til dette sted bør ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de betjente rum. Midlerne til standsning af den mekaniske ventilation af maskinrummene skal være helt adskilt fra de midler, der forefindes til standsning af ventilationen af andre rum.

11 Følgende arrangementer skal prøves i henhold til "Fire test Procedure Code":

.1 Brandspjæld inklusive relevante betjeningsmidler, og

.2 kanalgennemføringer i klasse "A" inddelinger.

Stålgennemføringer, som er direkte fastgjort til ventilationskanalen ved nitning eller gevindflanger eller svejsning, kræves ikke prøvet.

Regel 17 Brandudrustning

1 En brandudrustning skal bestå af:

1.1 Personligt udstyr, der omfatter:

.1 En brandbeskyttelsesdragt af et materiale, der beskytter huden mod den varme, der udstråler fra branden og mod forbrændinger og skoldning ved damp. Det udvendige materiale skal være vandafvisende.

.2 Støvler og handsker af gummi eller andet materiale, som ikke er elektrisk ledende.

.3 En stiv hjelm, der yder effektiv beskyttelse mod stød.

.4 En elektrisk sikkerhedslampe (håndlygte) af godkendt type og med en brændetid på mindst 3 timer.

.5 En økse, som Administrationen anser for tilfredsstillende.

1.2 Et indåndingsapparat af godkendt type, som enten kan være:

.1 En røghjelm eller røgmaske, som skal være forsynet med en egnet luftpumpe og en luftslange, der er tilstrækkelig lang til at nå fra det åbne dæk, godt klar af luge eller døråbning, til ethvert sted i last- eller maskinrummene. Hvis det for at opfylde disse bestemmelser bliver nødvendigt at anvende en luftslange med en større længde end 36 m, skal der i stedet herfor eller foruden anvendes et røgdykkerapparat med komprimeret luft efter Administrationens nærmere bestemmelse, eller

.2 et røgdykkerapparat med komprimeret luft, hvis luftvolumen i cylindrene skal være mindst 1200 liter målt ved atmosfærens tryk, eller et andet røgdykkerapparat, der skal kunne fungere i

mindst 30 minutter. Reservebeholdere, der passer til apparaterne, skal være til rådighed om bord i et antal, der tilfredsstiller Administrationen. Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal være forsynet med 2 reserveluftbeholdere for hvert indåndingsapparat. Alle luftbeholdere skal være ombyttelige.

.3 Mængden af reserveluft til indåndingsapparater i lastskibe skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i enten .3.1 eller .3.2:

.3.1 Der skal for hvert indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 3600 liter luft målt ved atmosfærens tryk, eller

.3.2 der skal for hvert indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 1200 liter luft målt ved atmosfærens tryk, og endvidere skal der til genopfyldning af samtlige reservebeholdere om bord forefindes en godkendt højtrykskompressor, der skal være forsynet med selvstændig drivkraft eller kunne drives af skibets nødenergikilde.

.4 Mængden og arrangementet af reserveluft til indåndingsapparater i passagerskibe skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. .4.1-.4.3.

.4.1 Der skal forefindes mindst 3600 liter reserveluft fordelt på tre luftflasker for hver krævet brandudrustning samt en godkendt luftkompressor til flaskefyldning med en kapacitet på 3600 liter pr. time pr. brandudrustning, dog behøver kapaciteten ikke overstige 25.000 liter luft pr. time.

.4.2 Luftkompressoren skal strømforsynes fra nødenergikilden eller være selvstændig dieseldrevet og konstrueret eller udstyret således, at luftflaskerne umiddelbart kan benyttes efter påfyldningen.

.4.3 Luftkompressoren skal placeres hensigtsmæssigt på skibets øverste dæk.

.5 Der må anvendes flasker med et arbejdstryk på op til 30 N/mm² .

.6 For nye og eksisterende skibe skal indåndings- og røgdykkerapparater efterses i henhold til fabrikantens anvisninger. Eftersynet kan foretages af enten skibets fører, overstyrmand, maskinchef, eller fabrikanten og dennes repræsentanter.

2 Hvert indåndingsapparat skal være forsynet med en brandsikker livline af tilstrækkelig længde og styrke, som ved hjælp af en karabinhage kan fastgøres til apparatets bæresele eller til et særskilt bælte for at forhindre, at indåndingsapparatet rives løs, når livlinen er i brug.

3 Alle skibe skal medføre mindst to brandudrustninger, der opfylder kravene i stk. 1.

3.1 Endvidere skal der forefindes:

.1 I passagerskibe, to brandudrustninger og to sæt personligt udstyr, som hver omfatter de i stk. 1.1.1, 1.1.2 og 1.1.3 påbudte genstande for hver 80 m eller del deraf af den samlede længde af passager- og tjenesterum på det dæk, hvor sådanne rum findes, eller, hvis der er mere end et sådant dæk, på det dæk, som har den største samlede længde af de nævnte rum. Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal yderligere være forsynet med to brandudrustninger for hver lodret hovedzone. Sådanne yderligere brandudrustninger kræves imidlertid ikke for trappeskakter, som udgør en særskilt lodret hovedbrandzone, samt for lodrette hovedbrandzoner i skibets for- og agterende, som ikke indeholder rum af kategori (6), (7), (8) eller (12) som defineret i regel 26, stk. 2.2.

.2 I tankskibe, to brandudrustninger.

3.2 I passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der for hver to indåndingsapparater være en tågedyse med forlængerrør, som skal anbringes ved siden af indåndingsapparaterne.

3.3 Administrationen kan kræve yderligere personligt udstyr og indåndingsapparater, under fornøden hensyntagen til skibets størrelse og type.

3.4 For hver to brandudrustninger skal der i passagerskibe forefindes et flugtapparat til mindst 10 minutters drift med tilhørende tre gange reserveluftforsyning til anvendelse ved evakuering af personer.

4 Brandudrustningerne og det personlige udstyr skal opbevares på en sådan måde, at de er let tilgængelige og klar til brug. Hvor der forefindes mere end en brandudrustning eller mere end et sæt personligt udstyr, skal de opbevares langt fra hinanden. I passagerskibe skal der være mindst to brandudrustninger og et sæt personligt udstyr på hvert opbevaringssted. Mindst to brandudrustninger skal være anbragt i hver lodret hovedzone.

Regel 18 Forskellige bestemmelser

Stk. 2.4 i denne regel gælder for skibe køllagt den 1. februar 1992 eller derefter, stk. 7 i denne regel gælder for alle skibe. Stk. 8 i denne regel gælder for skibe køllagt den 1. juli 1998 eller derefter.

1.1 Hvor der igennem klasse "A"-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler etc. samt dragere, bjælker eller andre konstruktionselementer, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes, jf. dog bestemmelserne i regel 30.5.

1.2 Hvor der igennem klasse "B"-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler, ventilationskabinetter, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes.

2.1 Rør, der gennembryder klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger skal være af et materiale, som Administrationen har godkendt under hensyntagen til den temperatur, sådanne inddelinger skal kunne modstå.

2.2 Hvor Administrationen kan tillade transport af olie og andre brændbare væsker gennem aptering og tjenesterum, skal de dertil hørende rør være af et materiale, som Administrationen har godkendt under hensyntagen til brandrisikoen.

2.3 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb eller lignende, der er beliggende nær ved vandlinien, og i øvrigt overalt, hvor materialets svigt i tilfælde af brand vil medføre fare for vandindstrømning.

2.4 For at forhindre en eventuel brand i at sprede sig til lasttankene må materialer, som let bliver ineffektive ved varmepåvirkninger, ikke anvendes til ventiler, fittings, tankdæksler, luftrør og lastolierør i forbindelse med lasttanke, som anvendes til transport af råolie og petroleumsprodukter med et flammepunkt, som ikke overstiger 60°C (prøve i lukket apparat).

3 Hvor der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fast anbragt og således konstrueret, at brandfaren nedsættes til et minimum. Der må ikke installeres radiatorer, hvor varmelegemerne er således placeret, at beklædningsgenstande, gardiner eller andre lignende materialer kan svides eller antændes af varmen fra disse.

4 Film fremstillet på nitrocellulosebasis må ikke anvendes i filmfremføringsapparater.

5 Papirkurve skal være fremstillet af ikke-brændbart materiale med tætte sider og bund.

6 I rum, hvor der er risiko for oliestænk eller oliedampe, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængeligt for olie og oliedampe; sådanne dampspærrer skal have lav flammespredningsegenskab. I en afstand af 2 meter, både i vandret og lodret plan, fra forbrændingsmotorer skal isolationsmaterialer afdækkes med uperforeret stålplade eller andet ubrændbart materiale af tilnærmelsesvis samme styrke (ikke aluminium).

7 Rum for opbevaring af maling og brændbare væsker skal beskyttes med et egnet brandslukningsanlæg, som er godkendt af Adminstrationen.

8 Helikopterdæk skal være udført i henhold til de standarder, som er udarbejdet af Organisationen3.

9 Ved enhver friturekoger skal der til slukning af brand i frituren forefindes et typegodkendt særligt arrangement. Arangementet skal være således indrettet, at det ved udløsning ud over slukning af brand i frituren afbryder for strømtilførslen til friturekogerens varmelegemer. For lastskibe kan Søfartsstyrelsen godkende operative sikkerhedsmæssige foranstaltninger som alternativ.

10 Såfremt brændbare vinduesindfatninger benyttes, skal mellemrummet mellem garneringen og hus- eller skibssiden lukkes røgtæt med et ikke-brændbart materiale rundt om udskæringen i garneringen, medmindre vinduerne eller koøjerne fører ind til samme rum, og man i øvrigt har truffet foranstaltninger mod, at røg kan spredes i apteringen bag garnering eller loftbeklædning.

11 Alle udsatte overflader i apteringsrum og tjenesterum samt overflader og opspantninger i tildækkede eller utilgængelige rum skal have lav flammespredningsevne, og de må ikke ved brand kunne udvikle større mængder røg.

12 I ethvert opholdsrum skal der på et iøjnefaldende sted være anbragt et godkendt opslag med korte punktvise formulerede forholdsregler mod brands opståen samt anvisning på, hvorledes der bør handles i tilfælde af brand.

Regel 19 International landtilslutning4 (Brandledning)

1 Skibe med en bruttotonnage på 500 og derover skal være forsynet med mindst en international landtilslutning, der opfylder bestemmelserne i stk. 3.

2 Der skal være mulighed for at anvende en sådan tilslutning på begge sider af skibet.

3 Standarddimensioner for flanger til international landtilslutning skal være i overensstemmelse med følgende tabel:

4 Tilslutningen skal være af stål eller andet egnet materiale og skal være beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/mm². Flangen skal have en plan overflade på den ene side og skal på den anden side have en fast anbragt kobling, som passer til skibets brandstuds og slange. Tilslutningen skal opbevares om bord i skibet tillige med en pakning af et materiale beregnet til et arbejdstryk på 1,0 N/mm² samt fire bolte med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm samt otte underlagsskiver.

Regel 20 Brandkontrolplaner og brandøvelser

Denne regel er gældende for alle skibe.

1 I alle skibe skal der til vejledning for skibets officerer til stadighed være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk klart viser kontrolrummene, de forskellige brandsektioner omgivet af klasse "A"-inddelinger, sektionerne omgivet af klasse "B"-inddelinger samt nærmere oplysninger om brandvisnings- og brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, adgangsveje til de forskellige rum, dæk etc. samt ventilationsanlægget, herunder oplysninger om centralstyringen for ventilatorer, anbringelse af spjæld og numrene på de ventilatorer, der betjener hver enkelt afdeling. Efter Administrationens skøn kan ovennævnte oplysninger i stedet gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, mens et eksemplar altid skal ligge fremme om bord på et tilgængeligt sted. Brandkontrolplaner og -hæfter skal holdes á jour, idet enhver ændring snarest muligt skal indføres heri. Beskrivelsen i sådanne planer og hæfter skal affattes på flagstatens officielle sprog. Hvis dette sprog hverken er engelsk eller fransk, skal der vedlægges en oversættelse til et af disse sprog. Endvidere skal instruktioner om vedligeholdelse og betjening af alle apparater og installationer om bord til bekæmpelse og begrænsning af brand samles i en mappe, der ligger fremme på et let tilgængeligt sted.5

2 I alle skibe skal der permanent opbevares et duplikat af brandplanen eller et hæfte, der indeholder disse planer, i et iøjnefaldende mærket vejrtæt indelukke (skab) uden for dækshuset til hjælp for brandslukningsmandskab fra land.

3 Brandøvelser skal indføres i henhold til bestemmelser i kapitel III, regel 19.

4 I skibe, som transporterer mere end 36 passagerer skal brandkontrolplanen eller hæftet, som kræves i denne regel, indeholde oplysninger om den konstruktive brandsikring, brandalarmering og brandslukning i henhold til de retningslinier, som er udsted af Organisationen6

Regel 21 Brandslukningsudstyrets behandling

Brandslukningsudstyret skal holdes i god stand og skal på ethvert tidspunkt være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 22 Ækvivalens

1 Denne bestemmelse finder anvendelse på alle skibe.

2 Hvor der i dette kapitel er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type i et skib, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder det godtgjort, at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Kapitel B II-2 B

Afsnit B Brandsikkerhedsforanstaltninger for passagerskibe

Kapitelhæfte B II-2 B; dateret 1. juli 1999

Regel 23 Konstruktion

1 Skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. Ved anvendelse af definitionen af stål eller andet tilsvarende materiale i regel 3.7 skal den "foreskrevne brandprøve" være i overensstemmelse med de normer for holdbarhed og isolationsgrad, der er angivet i tabellerne i reglerne 26 og 27. Hvor for eksempel inddelinger som dæk eller sider og ender af dækshuse skal have "B-0" brandsikkerhed, skal den "foreskrevne brandprøvning" være på en halv time.

2 Hvor nogen del af konstruktionen består af aluminiumslegering, gælder dog følgende regler:

.1 Isolationen af konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse "A"- eller "B"-inddelinger (bortset fra dele, som efter Administrationens skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning) skal være således, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøvning stiger mere end 200° C over den omgivende temperatur.

.2 Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse "A"- og klasse "B"-inddelinger skal isoleres særlig omhyggeligt for at sikre:

.1 At den i stk. 2.1. nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse "A"-inddelinger, skal gælde efter udløbet af 1 time; og

.2 at den i stk. 2.1 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der skal understøtte klasse "B"-inddelinger, skal gælde efter udløbet af en halv time.

3 Casingtop og -sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkelig isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at forhindre, at ilden breder sig.

Regel 24 Lodrette hovedzoner og vandrette zoner

1.1 I skibe, der befordrer over 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse være opdelt i lodrette hovedzoner7 ved klasse "A 60"- inddelinger. Forskydninger og recesser skal begænses mest muligt, men hvor de er nødvendige, skal også de være klasse "A-60" inddelinger. Hvor rum af katagori 26.2.2(5), 26.2.2(9) eller 26.2.2(10) støder op til den lodrette hovedzone på den ene side, eller hvor brændselsolietanke er på begge sider af inddelingen, kan inddelingsstandarden reduceres til "A-0".

1.2 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse ved aptering og tjenesterum være opdelt i lodrette hovedzoner^*) ved klasse "A"-inddelinger. Disse inddelinger skal have isolationsværdier i overensstemmelse med tabellerne i regel 27.

2 De skotter, der afgrænser de lodrette hovedzoner over skotdækket, skal så vidt muligt være i fortsættelse af de vandtætte inddelingsskotter, der er beliggende umiddelbart under skotdækket. Længden og bredden af lodrette hovedzoner må maximum forlænges til 48 m for at bringe hovedzonerne over et med de vandtætte skotinddelinger eller for at få plads til en stor salon i en lodret hovedzone forudsat, at den lodrette hovedzones areal ikke overstiger 1.600 m² på noget dæk. Længden og bredden af en lodret hovedzone er maximum afstanden mellem de yderste punkter af skotbegrænsningerne.

3 Sådanne skotter skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser.

4 Hvor en lodret hovedzone er opdelt ved vandrette klasse "A"-inddelinger i vandrette zoner med henblik på at tilvejebringe en passende grænse mellem zoner med og uden sprinkleranlæg, skal inddelingerne strække sig mellem sammenstødende lodrette hovedzoneskotter og til yderklædningen eller skibets ydergrænser og skal isoleres i overensstemmelse med de værdier for brandisolation og sikkerhed, der er angivet i tabel 27.2.

5.1 I skibe, der er konstrueret til særlige formål som f.eks. automobil- og jernbanefærger, hvor anbringelse af lodrette hovedzoneskotter ville være uforenelig med skibets formål, skal der i stedet forefindes tilsvarende midler til at bringe en brand under kontrol og hindre dens udbredelse; disse midler skal godkendes af Administrationen.

5.2 I skibe med speciallastrum (f.eks. vogndæksrum) skal sådanne rum dog opfylde de pågældendebestemmelser i regel 37, og såfremt dette ville være uforeneligt med opfyldelse af andre bestemmelser i dette afsnit, er det bestemmelserne i regel 37, der gælder.

Regel 25 Skotter inden for en lodret hovedzone

1.1 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal alle skotter, som ikke efter kravene skal være klasse "A"-inddelinger, mindst være klasse "B"-eller klasse "C"-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i regel 26.

1.2 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal alle skotter i aptering og tjenesterum, som ikke efter kravene skal være klasse "A"-inddelinger, mindst være klasse "B"- eller klasse "C"-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i regel 27.

1.3 Alle sådanne inddelinger kan være beklædt med brændbare materialer i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 34.

2 I skibe, der befordrer højst højst 36 passagerer, skal alle gangskotter, som ikke efter kravene skal være klasse "A"-inddelinger, skal være klasse "B"-inddelinger og skal strække sig fra dæk til dæk under iagttagelse af følgende bestemmelser:

.1 Når der er anbragt gennemgående loftsbeklædning eller garnering af klasse "B" på begge sider af skottet, skal den del af skottet, der ligger bag ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering, være af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse "B"-inddelinger, men de skal kun opfylde sikkerhedsnormerne for klasse "B", for så vidt Administrationen finder dette rimeligt og praktisk muligt;

.2 hvor det drejer sig om et skib, der er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, kan skotter af klasse "B"-materialer i gange slutte ved en loftsbeklædning i gangen, forudsat at denne loftsbeklædning er af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse "B"-inddelinger. Uanset bestemmelserne i reglerne 26 og 27 skal sådanne skotter og loftsbeklædninger kun opfylde sikkerhedsnormerne for klasse "B", for så vidt Administrationen finder dette rimeligt og praktisk muligt. Alle døre og dørkarme i sådanne skotter skal være af ikke-brændbart materiale og være således konstrueret og monteret, at de efter Administrationens skøn i betydelig grad er modstandsdygtige mod brand.

3 Alle skotter, der efter kravene skal være klasse "B"-inddelinger, bortset fra skotter i gange, som er foreskrevet i stk. 2, skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre begrænsninger, medmindre der er anbragt gennemgående klasse "B" lofter eller garneringer på begge sider af skotterne, der har samme brandmodstandsevne som de afbrudte skotter, i hvilket tilfælde skotterne kan afsluttes ved det gennemgående loft eller loftbeklædning.

Regel 26 Skotters og dæks brandmodstandsevne i skibe, der kan befordre over 36 passagerer

Stk. 2.2(7) og 2.2(13) i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabellerne 26.1-26. 2. Hvor det på grund af særlige konstruktionsforhold i skibet viser sig vanskeligt at bestemme minimumsbrandmodstandsevnen for visse inddelinger på grundlag af tabellerne, skal brandmodstandsevnen bestemmes på en måde, som Administrationen anser for tilfredsstillende.

2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne:

.1 Tabel 26.1 finder anvendelse på skotter, som ikke afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner.

Tabel 26.2 finder anvendelse på dæk, der ikke danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner.

.2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer, der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(14) nedenfor. Hvor indholdet og benyttelse af et rum er af en sådan art, at der er tvivl om, hvorledes det skal klassificeres ved anvendelse af denne regel, skal det betragtes som et rum inden for den af de pågældende kategorier, som har de strengeste afgrænsningskrav. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller række i tabellerne.

(1) Kontrolrum (Brandkontrolrum)

Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibsradioudstyr.

Rum indeholdende brandslukningsanlæg, brandkontrolrum og brandvisningssteder.

Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet.

Centralrum for brandalarmudstyr.

Rum, der indeholder nødstationer med centraliseret højttaleranlæg med tilhørende udstyr.

(2) Trapper

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, som i deres helhed ligger inden for maskinrummene) for passagerer og besætning samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.

(3) Gange

Gange og halls i forbindelse med gange for passagerer og besætning.

(4) Udskibningssteder og udvendige evakueringsveje

Steder hvor redningsbåde- og flåder er anbragt.

Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der anvendes som udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder.

Indvendige- og udvendige mønstringssteder.

Udvendige trapper og åbne dækshuse, der anvendes som evakueringsveje.

Skibssiden til vandlinien ved letteste søkondition, overbygningers og dækshuses sider, som er under, eller som støder op til steder, hvor redningsflåder eller udskibningsslisker er anbragt.

(5) Åbne dæksarealer

Åbne dæksarealer og lukkede promenader, klar af udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder.

Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).

(6) Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko

Kamre, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko.

Kontorer og apotek, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko.

Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko og med et dæksareal på under 50 m².

(7) Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko

Rum som i kategori (6) ovenfor, men med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset.

Almindeligt tilgængelige rum, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko og med et dæksareal på 50 m² og derover.

Separat beliggende skabe og mindre storesrum i apteringen med et areal på under 4 m² (hvori der ikke opbevares brændbare væsker).

Butikker.

Rum til forevisning og opbevaring af film.

Diætkøkkener (der ikke indeholder åben ild).

Skabe til rengøringsmidler (hvor der ikke opbevares brændbare væsker).

Laboratorier (hvor der ikke opbevares brændbare væsker).

Apotek.

Mindre tørrerum (med et dæksareal på 4 m² eller derunder).

Boksrum.

Rum med betjeningsfunktioner.

Proviantrum.

(8) Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko

Almindeligt tilgængelige rum med møbler og inventar, hvis

brandrisiko ikke er begrænset og med et dæksareal på 50 m² og derover.

Frisør- og skønhedssaloner.

Rum for sauna.

(9) Sanitærrum og lignende rum

Fælles sanitære indretninger, brusebade, karbade, toiletter etc.

Mindre vaskerier.

Indendørs svømmebassiner.

Operationsrum.

Isoleret beliggende pantries uden kogeindretninger i apteringen.

Private sanitære installationer skal betragtes som en del af det rum, hvori de er placeret.

(10) Vandtanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko

Vandtanke, som udgør en del af skibets konstruktion.

Tørtanke og cofferdamme.

Hjælpemaskinrum, som ikke indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor lagring af brændbare stoffer er forbudt, som f.eks.:

Rum for ventilation og luftkonditionering, rum for ankerspil, rum for styremaskine, rum for stabilisatorudstyr, rum for elektriske fremdrivningsmaskiner, rum indeholdende sektionsstrømtavler og rent elektrisk udstyr (bortset fra oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA)), aksel- og rørtunneller, pumperum og rum for kølemaskineri (hvor der ikke håndteres eller anvendes brændbare væsker).

Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum.

Andre lukkede trunke som f.eks. rør- og kabeltrunke.

Rum for maskineri til betjening af porte.

(11) Rum til hjælpemaskineri, lastrum, speciallastrum, last- og andre olietanke samt andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko

Lastolietanke.

Lastrum, trunke og lugeåbninger.

Kølerum.

Brændselsolietanke (når de er installeret i et særskilt rum uden maskineri).

Aksel- og rørtunneller, hvor brændbare stoffer kan lagres.

Rum for hjælpemaskineri som i kategori (10), der indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor lagring af brændbare stoffer er tilladt.

Oliepåfyldningsstationer.

Rum, der indeholder oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA).

Rum, der indeholder hjælpegeneratorer, som drives med turbiner eller stempeldampmaskiner, samt små forbrændingsmotorer på indtil 110 kW, som driver nødgeneratorer, sprinkleranlæg, overrislings- eller brandpumper, lænsepumper etc.

Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum.

(12) Maskinrum og hovedkabysser

Rum for hovedfremdrivningsmaskineri (bortset fra rum for elektrisk fremdrivningsmaskineri) og kedelrum.

Andre rum for hjælpemaskineri end de i kategorierne (10) og (11) nævnte, som indeholder forbrændingsmotorer eller andre oliefyrede varme- eller pumpeaggregater.

Hovedkabysser og tilhørende rum.

Trunke og casinger til de ovenfor opregnede rum.

(13) Storesrum, værksteder, pantries etc.

Hovedpantries, der ikke er forbundet med kabysser.

Centralvaskeri.

Større tørrerum (med et dæksareal på over 4 m²).

Diverse storesrum.

Post- og bagagerum.

Affaldsrum.

Værksteder (uden for maskinrum, kabysser etc.).

Skabe og storesrum med et areal på 4 m² eller derover, bortset fra rum der er indrettet til opbevaring af brændbare væsker.

(14) Andre rum, hvor der opbevares brændbare væsker

Lamperum.

Malerrum.

Storesrum indeholdende brændbare væsker (inkl. farvestoffer, medicin etc.).

Laboratorier (hvor der opbevares brændbare væsker).

.3 Hvor brandmodstandsevnen for skottet mellem to rum er angivet med en enkelt værdi, skal denne værdi gælde i alle tilfælde.

.4 Uanset bestemmelserne i regel 35, er der ingen særlige krav med hensyn til materialer eller brandmodstand for skotter og dæk, hvor der kun står en tankestreg i tabellerne.

.5 For så vidt angår rum tilhørende kategori (5), skal Administrationen afgøre, om isolationsværdierne i tabel 26.1 skal finde anvendelse på endeskotterne af dækshuse og overbygninger, og om isolationsværdierne i tabel 26.2 skal finde anvendelse på vejrdækkene. Kravene i kategori (5) i tabellerne 26.1 eller 26.2 kan i intet tilfælde nødvendiggøre indskotningen af rum, som efter Administrationens skøn ikke behøver indskottes.

3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse "B" i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og sikkerhed for en inddeling.

4 Ved godkendelsen af konstruktionsmæssige foranstaltninger for brandbeskyttelse skal Administrationen tage hensyn til risikoen for varmeoverføring gennem varmebroer ved skæringspunkter, og hvor påbudte termiske spærreanordninger slutter.

Tabel 26.1 - Skotter der ikke afgrænser lodrette hovedzoner eller vandrette zoner

Se noter efter tabel 26.2.

Tabel 26.2- Dæk som ikke danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner

Se noter på næste side.

Noter til tabellerne 26.1-26.2:

a) Hvor rum, der grænser op til hinanden, tilhører samme nummerkategori og henvisning a) forekommer i tabellerne efter et tal, er det ikke nødvendigt at anbringe et skot eller dæk mellem disse rum, såfremt Administrationen finder dette unødvendigt. I kategori (12), for eksempel, er et skot ikke nødvendigt mellem en kabys og dens tilhørende pantries, forudsat at pantry-skotterne og dækkene har samme brandmodstand som den, der kræves for kabyssen. Derimod skal der være et skot mellem en kabys og et maskinrum, selv om begge rum tilhører kategori (12).

b) Skibssiden til vandlinien i letteste søkondition, overbygnings- og dækshussider, som er under eller som støder op til redningsflåder og redningsslisker, kan reduceres til A-30.

c) Hvor offentlige toiletter er placeret inden for trapperumsbegrænsninger, kan det offentlige toilets skotter inden for trapperummet være af B-klasse.

d) Hvor rum af katagori 6, 7, 8 og 9 er placeret helt inden for de ydre afgrænsninger af samlingsstedet, kan disse rums skotter tillades at være B-0. Kontrolstedet for lyd- og videoanvisninger og for lysinstallationer kan være en del af samlingsstedet.

- Hvor en - forekommer i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke at være klasse "A"-inddeling.

Brandsikring. Passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer

Regel 27 Skotters og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer højst 36 passagerer

Stk. 2 (5) og 2 (9) i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 27.1 og tabel 27.2.

2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne:

.1 Tabellerne 27.1 og 27.2 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, der grænser op til hinanden.

.2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer, der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategorierne (1)-(11) nedenfor. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller det pågældende rækkenummer i tabellerne.

(1) Kontrolrum (Brandkontrolrum)

Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibsradioudstyr.

Rum indeholdende brandslukningsanlæg, brandkontrolrum og brandvisningssteder.

Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet.

Centralrum for brandalarmudstyr.

(2) Gange

Gange og halls i forbindelse med gange for passagerer og besætning.

(3) Apteringsrum

Rum som defineret i regel 3.10 bortset fra gange.

(4) Trapper

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.

(5) Tjenesterum (ringe brandrisiko)

Skabe og storesrum med et areal på under 4 m², hvori ikke opbevares brændbare væsker, samt tørrerum og vaskerier.

(6) Maskinrum af kategori A

Rum som defineret i regel 3.19.

(7) Andre maskinrum

Rum som defineret i regel 3.20 (bortset fra maskinrum af kategori A).

(8) Lastrum

Alle rum, der anvendes til ladning (inkl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum (bortset fra speciallastrum).

(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)

Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 4 m² eller derover, rum for opbevaring af brændbare væsker, samt værksteder, bortset fra værksteder der udgør en del af maskinrummene.

(10) Åbne dæk

Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).

(11) Speciallastrum

Rum som defineret i regel 3.18.

.3 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsevne, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som ikke er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådanne zoner, hvor ingen af dem er beskyttet på nævnte måde, gælder de højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne.

.4 Ved bestemmelsen af den brandmodstandsgrad, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller vandret zone, som er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller mellem sådanne zoner, som begge er beskyttet på nævnte måde, skal den laveste af de to værdier, der er angivet i tabellerne, finde anvendelse. Hvor en zone med sprinkleranlæg støder op til en zone uden sprinkleranlæg inden for apterings- og tjenesterum, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne for adskillelsen mellem zonerne.

3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse "B" i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til den påbudte isolation og sikring af inddelingen.

4 I udvendige skotter, som ifølge regel 23.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne skotter skal have brandmodstandsevne svarende til klasse "A". Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være klasse "A"- beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.

Tabel 27.1 - Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Se noter efter tabel 27.2

Tabel 27.2 - Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Noter til tabellerne 27.1 og 27.2:

a) Se nærmere reglerne 25 og 29.

b) Hvor rum tilhører samme nummerkategori og betegnelsen b) forekommer i tabellerne efter et tal, er et skot eller dæk af de klasser, som er angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis de rum, der grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9). To kabysser ved siden af hinanden vil således ikke medføre krav om afskotning, mens en kabys ved siden af et malerrum kræver et "A-0"-skot.

c) skotter, der adskiller styrehus og bestiklukaf, kan være klasse "B-0".

d) Se stk. 2.3 og 2.4.

e) Ved anvendelsen af regel 24.1.2 skal "B-0" og "C", hvor de forekommer i tabel 27.1, læses som "A-0".

f) Brandisolering er ikke nødvendig, hvis maskinrummet af kategori (7) efter Administrationens skøn frembryder ringe eller ingen brandrisiko.

* Hvor der forekommer en stjerne i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke være af klasse "A"-inddeling. Ved anvendelsen af regel 24.1.2 skal en stjerne, hvor den forekommer i table 27.2, bortset fra kategorierne (8) og (10), læses som "A-0".

Regel 28 Udgangsveje

Stk. 1.8 omfatter alle skibe, som er køllagt den 1. januar 1994 og derefter.

1 I og fra alle passager- og mandskabsrum og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal trapper og lejdere være således anbragt, at de frembyder let adgang til udskibningsdækket. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 Under skotdækket skal der fra hvert vandtæt rum eller lignende begrænset rum eller gruppe af rum findes to udgange, hvoraf mindst den ene skal være uafhængig af vandtætte døre. Undtagelsesvis kan en af disse udgange med Administrationens tilladelse udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt opholder sig eller er beskæftiget i dem.

.2 Over skotdækket skal der forefindes mindst to udgange fra hver lodret hovedzone eller på lignende måde begrænset rum eller gruppe af rum, hvoraf mindst den ene skal give adgang til en trappe, der danner en direkte evakueringsvej.

.3 Hvis en radiostation ikke har direkte adgang til åbent dæk, skal der være to evakueringsveje fra eller adgangsveje til denne station, hvoraf den ene kan være et koøje eller vindue af tilstrækkelig størrelse eller et andet middel, som Administrationen måtte anse for tilfredsstillende.

.4 En gang, forhal eller en del af en gang, hvorfra der kun er en udgangsvej, er ikke tilladt.

.5 Mindst en af de udgange, der er krævet ifølge stk. 1.1 og 1.2, skal bestå af en let tilgængelig trappe omgivet af skotter, som skal yde ubrudt brandbeskyttelse regnet fra det dæk, hvorfra trappen udgår, til de pågældende udskibsningsdæk for redningsbåde og redningsflåder eller det øverste vejrdæk, hvis udskibningsdækket ikke ligger i det pågældende hovedzoneområde. I sidst nævnte tilfælde skal der være direkte adgang til udskibningsdækket ved udvendige trapper og ruter, som skal være forsynet med nødlys i henhold til kapitel III, regel 11.5 samt med skridsikre gangruter. Skibets ydre begrænsninger, som støder op til de åbne trapper og ruter, og som er en del af en evakueringsvej samt andre begrænsninger, som i tilfælde af sammenbrud under en brand ville forhindre adgangen til udskibningsdækket, skal have en brandmodstandsevne inklusive isolering i henhold til kapitel II-2, regel 26. Evakueringsvejenes bredder, antal og kontinuitet skal være som følger:

.1 Trappers frie bredde må ikke være mindre end 900 mm. Trapper skal være forsynet med gelændere på hver side.

Trappers frie bredde skal forøges med 10 mm for hver person den er beregnet til ud over 90 personer. Den maksimale frie bredde mellem gelænderene for trapper, der er bredere end 900 mm, skal være 1800 mm. Det totale antal personer, som skal evakueres ad sådanne trapper, skal antages at være to trediedele af besætningen og det totale antal passagerer i det område, som trappen går til. Bredden skal være i overensstemmelse med standarderne, som er vedtaget af Organisationen.8

.2 Alle trapper, som er beregnet til mere end 90 personer, skal være arrangeret i langskibsretning.

.3 Døråbninger, gange og mellemliggende trappeafsatser, som indgår i evakueringsvejene, skal have samme bredde som trapperne.

.4 Trapper må ikke have en lodret stigning på mere end 3,5 m uden at være forsynet med en afsats. Hældningsvinkelen må ikke være større end 45° (med vandret).

.5 Trappeafsatserne på hver dæksniveau må ikke have et areal på under 2 m² og skal forøges med 1 m² for hver 10 personer trappeafsatsen er beregnet til ud over 20 personer, men behøver ikke at overstige 16 m², med undtagelse af de trappeafsatser, som står i forbindelse med almindeligt tilgængelige rum med direkte adgang til trappeskakte.

.6 Adgangen fra trappegangen til udskibningsstedet skal være beskyttet på en måde, som Administrationen finder tilfredsstillende.

.7 En trappe, som kun betjener et rum og en platform i dette rum, anses ikke for at udgøre en af de påbudte udgangsveje.

.8 I almindeligt tilgængelige rum, som omfatter tre eller flere dæk i direkte forbindelse, og som indeholder brændbart udstyr såsom møbler, og aflukkede rum såsom butikker, kontorer og restauranter, skal der på hvert niveau (dæk) i rummet være to evakueringsveje, den ene skal have direkte adgang til en aflukket lodret evakueringsmulighed i henhold til kravene i stk. 5.

.9 Hvis Administratioen har dispenseret fra bestemmelserne i stk. .1.1, således at der kun findes én udgang, skal denne udgøre en sikker evakueringsvej. Trappernes frie bredde må imidlertid ikke være mindre end 800 mm mellem gelænderne på begge sider.

.10 I tillæg til den nødbelysning, som er krævet i kapitel II-1, regel 42 og kapitel III, regel 11.5, skal evakueringsveje, inklusive trapper og udgange, være afmærket med lys eller selvlysende striber, som skal væøre anbragt i en højde over dækket, som ikke må overstige 0,3 m på et hvilket som helst sted i evakueringsruten inklusive hjørner og korridorkryds. Afmærkningen skal sætte passagererne i stand til at identificere alle evakueringsveje og hurtigt identificere evakueringsudgangene. Hvis elektrisk belysning anvendes, skal det strømforsynes fra nødenergikilden, og det skal være således installeret, at en fejl ved en hvilken som helst enkelt lysenhed eller overklipning af en lysstribe ikke resulterer i, at afmærkningen bliver ineffektiv. Herudover skal alle skilte, som angiver evakueringsvejene og brandudstyrets placering være selvlysende eller belyst. Administrationen skal sikre, at sådanne ledelys eller selvlysende materialer er blevet vurderet, afprøvet og monteret i henhold til retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen.9, og

.11 i alle skibe, som befordre mere end 36 passagerer er apteringsområdet for besætningen også omfattet af kravene i 1.10 og regel 41-2, stk. 4.7.

2.1 I speciallastrum (f.eks. vogndæksrum) skal antallet og placeringen af udgange såvel under som over skotdækket udføres til Administrationens tilfredshed, og adgangen til udskibningsdækket skal, hvad angår sikkerhed, som hovedregel mindst svare til kravene i stk. 1.1, 1.2, 1.5 og 1.6.

2.2 En af udgangsvejene fra de maskinrum, hvor mandskabet normalt arbejder, må ikke nødvendiggøre passage gennem speciallastrum.

3.1 Der skal være to udgange fra hvert maskinrum. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 Hvor rummet ligger under skotdækket, skal de to udgange bestå enten af:

.1 To sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. En af disse lejdere skal yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet; eller af

.2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til udskibningsdækket, og yderligere en ståldør i den nederste del af rummet og på et

sted, der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til udskibningsdækket.

.2 Hvor rummet ligger over skotdækket, skal de to udgange være anbragt så langt fra hinanden som muligt, og de døre, der fører fra disse udgange, skal være anbragt på et sted, hvorfra der er adgang til de pågældende udskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. Hvor disse udgange forudsætter brug af lejdere, skal sådanne være af stål.

.3 Lejdere i maskinrum skal være skærmet på undersiden.

.4 lejdere og ristværker skal være således placeret, at man hurtigt kan komme op.

3.2 I et skib med bruttotonnage på under 1000 kan Administrationen tillade, at der kun er en udgang under fornøden hensyntagen til bredden og indretningen af rummets øverste del. I et skib med bruttotonnage på 1000 og derover kan Administrationen endvidere tillade, at der kun er en udgang fra et sådant rum, når blot en dør eller en stållejder giver sikker udgang til udskibningsdækket under hensyntagen til arten og beliggenheden af det pågældende rum, og om der normalt er beskæftiget personer i rummet.

3.3. Der skal være to evakueringsveje fra maskinkontrolrum og værkstedsrum, som brandsikkerhedsmæssigt er placeret inden for et maskinrumafsnit. Mindst den ene evakueringsvej skal yde brandbeskyttelse til et sikkert sted uden for maskinrumsafsnittet.

4 Elevatorer anses ikke at udgøre en af de foreskrevne udgangsveje.

Regel 28-1 Udgangsveje på ro/ro-passagerskibe

1 Krav som gælder for alle ro/ro-passagerskibe

1.1 Denne paragraf gælder for alle ro/ro-skibe. For skibe, som er bygget før 1. juli 1997, er kravene i denne regel gældende senest fra datoen for det første periodiske syn efter den 1. juli 1997.

1.2 Gelændere eller andre håndgreb skal være anbragt i alle gange i hele evakueringsrutens længde, således at et fast håndgreb, hvor muligt, er til stede på enhver del af ruten til samlingsstationerne og udskibningsstationerne. Sådanne gelændere skal være anbragt på begge sider af gange på mere end 1,8 meters bredde i langskibs retning og i gange på mere end 1 meters bredde i tværskibs retning. Der skal lægges særlig vægt på behovet for at være i stand til at krydse foyerer, atriummer og andre store åbne områder langs evakueringsruterne. Gelændere og andre håndgreb skal have en sådan styrke, at de kan modstå en fordelt vandret belastning på 750 N/m tilført mod

gangens eller rummets centerlinie og en fordelt lodret belastning på 750 N/m i nedadgående retning. De to belastninger behøver ikke at blive tilført samtidigt.

1.3 Evakueringsveje må ikke spærres af møbler og andre forhindringer. Med undtagelse af borde og stole, som kan ryddes af vejen for at få passageareal, skal kabinetter og andre tunge møbler i almindeligt tilgængelige rum og langs evakueringsruterne være fastgjort for at forhindre dem i at skride under skibets rulning og krængning. Gulvbelægninger skal også være sikret. Under sejlads skal skibets evakueringsruter være ryddet for spærringer så som rengøringsvogne, sengelinned, bagage og andet gods.

1.4 Fra ethvert normalt opholdssted på skibet skal der være evakueringsruter til en samlingsstation. Disse evakueringsruter skal være arrangeret således, at de skaber en så direkte vej som mulig til samlingsstationen og skal være mærket med de symboler, som er anbefalet af Organisationen10.

1.5 Hvor et lukket rum støder op til et åbent dæk, skal åbninger fra det lukkede rum til det åbne dæk, hvor det er muligt, kunne anvendes som nødudgange.

1.6 Dæk skal nummereres løbende, idet der begyndes med "1" ved tanktoppen eller nederste dæk. Disse numre skal på en fremtrædende vis være angivet ved trappeafsatser og elevatorfoyerer. Dæk kan også angives ved navnebetegnelse, men dæksnummeret skal altid være angivet.

1.7 Enkle "du er her" positionsplaner påmærket evakueringsruter med pile skal på iøjnefaldende måde være anbragt på indersiden af hver kahytsdør og i almindelige tilgængelige rum. Planen skal vise evakueringsretningerne og skal være rigtigt orienteret i relation til dens placering på skibet.

1.8 Kahytdøre og døre fra lignende rum må ikke kræve anvendelse af nøgler i forbindelse med åbning af døren fra den indvendige side af rummet. Der må heller ikke være nogen døre, som kræver anvendelse af nøgler til åbning i nogen som helst rute, som er bestemt som evakueringsrute, i evakueringsretningen.

2 Krav til ro/ro-skibe som er bygget på eller efter 1. juli 1997

2.1 Den nederste 0,5 m af skotter og andre adskillelser, som danner lodrette inddelinger langs evakueringsruter, skal være i stand til at modstå en belastning på 750 N/m, således at de kan anvendes til at gå på under skibets største hældningsvinkel.

2.2 Evakueringsruten fra kahytter til trappeskakte skal være så direkte som muligt med et minimumsantal retningsændringer. Det må ikke være nødvendigt at gå fra den ene side af skibet til den anden side for at komme til en evakueringsrute. Det må ikke være nødvendigt at gå mere end to dæk op eller ned for at komme til samlingsstationen eller til åbent dæk fra noget som helst sted, hvor passagerer kan opholde sig.

2.3 Der skal være udvendige ruter fra åbne dæk, som anført i stk. 2.2, til udskibningsstationen.

3 Krav til ro/ro-passagerskibe som er bygget på eller efter 1. juli 1999

For ro/ro-skibe som er bygget på eller efter 1. juli 1999, skal evakueringsruter vurderes på grundlag af en evakueringsanalyse tidligt i skibets konstruktionsfase. Analyserne skal anvendes til at identificere og eliminere, så vidt som det er praktisk muligt, evakueringspropper som måtte opstå under en udskibning i forbindelse med normalbevægelser af passagerer og besætningsmedlemmer i evakueringsruterne inklusive muligheden for, at besætningsmedlemmer må have behov for at bevæge sig i modsat retning af passagererne. Der ud over skal analysen anvendes til at demonstrere, at evakueringsarrangementet er tilstrækkeligt fleksibelt til at tage højde for, at visse evakueringsruter, samlingsstationer, udskibningsstationer eller redningsmidler ikke kan anvendes på grund af ulykken.

Regel 29 Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering og tjenesterum

1 Alle trapper skal være af stål, medmindre Administrationen tillader andet tilsvarende materiale, og skal være omgivet af klasse "A"-inddelinger med sikre lukkemidler ved alle åbninger, dog således at:

.1 En trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skotter, forudsat at det gennembrudte dæks modstandsevne mod brand opretholdes ved skotter eller døre på det ene dæk. Disse skotter og døre skal opfylde kravene i tabellerne i regel 26 eller regel 27;

.2 åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende inde i et sådant rum.

2 Trapperum skal have direkte forbindelse til gangene og være tilstrækkeligt store til at forhindre trængsel under hensyntagen til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte dem i en nødsituation.

Inden for trappeskaktområdet er kun offentlige toiletter, ubrændbare skabe til sikkerhedsudstyr og åbne informationsdiske kun tilladt. Kun almindeligt tilgængelige rum, offentlige toiletter, speciallastrum, andre evakueringsveje, som kræves i henhold til regel 28.1.5 og åbne dæksarealer, må have direkte adgang til sådanne trappeskakte.

3 Elevatorskakte skal være således indrettet, at de forhindrer gennemtrængning af røg og flammer fra et dæk til et andet og skal være forsynet med lukkemidler, der gør det muligt at afspærre for træk og røg.

Regel 30 Åbninger i klasse "A"-inddelinger (Se også rgl. 37)

1 Bortset fra luger mellem last-, speciallast-, stores- og bagagerum og mellem sådanne rum og vejrdækkene skal alle åbninger være forsynet med fast anbragte lukkemidler, der skal være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de inddelinger, de er anbragt i.

2 Døre og dørkarme i klasse "A"-inddelinger samt midlerne til at sikre dørene, når de er lukket, skal så vidt muligt være lige så modstandsdygtige mod brand og gennemtrængning af røg og flammer som de skotter, hvori dørene er anbragt. Disse døre og dørkarme skal være lavet af stål eller andet tilsvarende materiale. Vandtætte døre11 behøver ikke isoleres.

3 Enhver af disse døre skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skottet af kun en person.

4 Branddøre, undtagen maskinelt betjente vandtætte døre og døre, som normalt er lukkede, i skotter i lodrette hovedzoner, kabysskotter og i trapperum skal opfylde følgende krav:

.1 Dørene skal være selvlukkende og kunne lukke imod en hældning på 3,5°,

.2 Den tilnærmelsesvise lukketid for hængslede døre, med skibet på ret køl, må ikke være mere end 40 sekunder og ikke mindre end 10 sekunder fra døren begynder at bevæge sig til den er lukket. Den tilnærmelsesvise jævne lukkehastighed for skydedøre må ikke overstige 0,2 m/s og må ikke være mindre end 0,1 m/s med skibet på ret køl.

.3 Alle døre skal kunne udløses fra et centralt kontrolrum, som altid skal være bemandet, enten samtidigt eller i grupper og

enkeltvis fra begge sider af døren. Udløserkontakterne skal være af on/of-typen for at forhindre automatisk genetablering af strømforsyningen.

.4 Dørholdere eller kroge, som ikke kan udløses fra kontrolrummet, er ikke tilladt.

.5 En dør, som er blevet lukket fra det centrale kontrolrum, skal kunne åbnes igen lokalt fra begge sider af døren. Efter at døren er åbnet lokalt, skal den automatisk lukke igen.

.6 På et panel i det centralt bemandede kontrolrum skal det vises, om hver af de fjernbetjente døre er lukkede.

.7 Dørenes udløserarrangement skal være således konstrueret, at dørene automatisk lukkes i tilfælde af manøvresystemet eller den elektriske hovedenergikilde afbrydes.

.8 Mekanisk betjente døre skal være forsynet med lokale energiakkumulatorer, som skal være anbragt i umiddelbar nærhed af dørene, og som skal kunne åbne og lukke dørene fuldt ud 10 gange i tilfælde af afbrudt kontrolsystem eller elektrisk hovedenergi.

.9 En afbrydelse af manøvresystemet eller den elektriske energi ved en dør må ikke få indflydelse på de andre døres sikkerhedsfunktion.

.10 Fjernbetjente skydedøre eller mekanisk betjente døre skal være forsynet med en alarm, som afgiver lyd i mindst 5 sekunder, men ikke mere end 10 sekunder, før døren begynder at bevæge sig og skal vedblive med at afgive lyd, indtil døren er helt lukket.

.11 Døre, som er beregnet til at åbne, hvis døren støder mod genstande eller personer i åbningen, skal bevæges tilbage i åben stilling, men dog ikke mere end 1 meter fra kontaktpunktet.

.12 Dobbelte døre, som er forsynet med et klinkearrangement, som er nødvendigt for at opretholde dørenes brandmodstandsevne, skal aktiveres automatisk af dørenes udløsersystem.

.13 Døre, som har direkte forbindelse til spiciallastrum, og som er mekanisk betjente med automatisk lukning, kræves ikke forsynet med alarmer og fjernudløsningsarrangementer, som krævet i .3 og .10.

.14 Komponenterne i det lokale manøvresystem skal kunne vedligeholdes og justeres.

.15 Mekanisk betjente døre skal være forsynet med manøvresystemer af en godkendt type, som kan betjenes i tilfælde af brand i henhold til bestemmelserne i "Fire Test Procedure Code". Systemet skal opfylde følgende bestemmelser:

.1 Manøvresystemet skal være i stand til at operere døren ved en temperatur på mindst 200°C i mindst 60 minutter, når den energiforsynes fra hovedenergikilden.

.2 Energiforsyningen til andre døre, som ikke er udsat for branden, må ikke berøres.

.3 Ved temperaturer over 200°C skal manøvresystemet automatisk frakobles energikilden og skal være i stand til at holde døren lukket op til en temperatur på mindst 945°C.

5 Hvor et rum, i skibe der befordre højst 36 passagerer, er beskyttet ved et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, eller er udstyret med en gennemgående loftsbeklædning af klasse "B", skal åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, lukkes tilstrækkelig tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene for klasse "A", for så vidt Administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt.

6 Kravene for klasse "A"-modstandsevne for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for partier af glas, vinduer og koøjer, ligesom kravene for klasse "A"-modstandsevne ikke gælder for udvendige døre, undtagen døre i overbygninger og dækshuse, som er ud mod udskibningssteder og ydre samlingssteder, udvendige trapper og åbne dæksarealer, der anvendes som evakueringsruter. Døre i trappeskakter behøver ikke at opfylde kravet.

7 Alle klasse "A"-døre i forbindelse med evakueringvejene, som er anbragt i trappeskakte, almindeligt tilgængelige rum og lodrette hovedzoneskotter, skal være forsynet med en selvlukkende slangelem af et materiale, konstruktion og brandmodstandsevne, som er den samme som døren, den er monteret i. Den frie åbning med døren lukket skal være 150 mm x 150 mm og placeret i dørens nedre hjørne modsat dørhængslerne, eller i tilfælde af skydedøre, nærmest åbningen.

Regel 31 Åbninger i klasse "B"-inddelinger

1 Døre og dørkarme i klasse "B"-inddelinger samt midler til at sikre dem, når de er lukket, skal give en lukkemetode, der skal være lige så modstandsdygtig mod brand som inddelingerne12, idet dog ventilationsåbninger kan tillades i den nederste del af disse døre. Hvor der er en sådan åbning i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan åbning ikke overstige 0,05 m²¹³

1.2 Kahytsdøre i klasse "B" inddelinger skal være selvlukkende. Dørholdere er ikke tilladt.

2 Kravene til klasse "B"-brandmodstand for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, ligesom kravene til klasse "B"-brandmodstand ikke gælder for udvendige døre i overbygninger og dækshuse. For skibe, der kan befordre højst 36 passagerer, kan Administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre til rum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum.

3 Hvor der, i skibe der højst befordre 36 passagerer, er installeret et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, gælder følgende:

.1 Åbninger i dæk, der hverken danner trin i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner, skal lukkes rimelig tæt, og disse dæk skal opfylde sikkerhedskravene for klasse "B"-inddeling, for så vidt Administrationen skønner, at dette er rimeligt og praktisk muligt; og

.2 åbninger i gangskotter af klasse "B"-materialer skal beskyttes i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 25.

Regel 32 Ventilationssystemer

Stk. 1.7 omfatter alle skibe, som er køllagt den 1. januar 1994 og derefter.

1 Passagerskibe, der befordrer over 36 passagerer

1.1 Ventilationssystemet i et passagerskib, der kan befordre over 36 passagerer, skal - foruden at opfylde bestemmelserne i dette afsnit - tillige opfylde kravene i regel 16.2 til 16.6, 16.8, 16.9 og 16.11.

1.2 Ventilatorerne skal i almindelighed være således anbragt, at kanalerne til de forskellige rum holdes inden for samme lodrette hovedzone.

1.3 Hvor ventilationssystemer er ført igennem dæk, skal der - foruden

de forholdsregler med hensyn til dækkets brandsikkerhed, der er foreskrevet i reglerne 18.1.1 og 30.5 - træffes foranstaltninger til at nedsætte risikoen for, at røg og varme luftarter trænger frem fra en etage til en anden gennem systemet. Foruden de krav, der er fastsat i denne regel, skal isolationen af de lodrette kanaler i givet fald opfylde normerne i de pågældende tabeller i regel 26.

1.4 Bortset fra lastrum skal ventilationskanalerne være udført af følgende materialer:

.1 Kanaler på eller over 0,075 m2 i tværsnitsareal, og alle lodrette kanaler med forbindelse til mere end en enkelt etage, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale.

.2 Kanaler, der er mindre end 0.075 m² i tværsnitsareal bortset fra lodrette kanaler som nævnt i 1.4.1, skal være udført af ikke- brændbare materialer. Hvor sådanne kanaler går igennem klasse "A" - eller klasse "B"-inddelinger, skal der drages omsorg for, at disse inddelingers brandmodstand opretholdes.

.3 Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 0.02 m² i tværsnitsareal og 2 m i længde, behøver ikke at være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

.1 Kanalen skal være lavet af et materiale, som har en lav flammmespredningsevne;

.2 kanalen må kun anvendes i den yderste del af ventilationssystemet; og

.3 kanalen må ikke være placeret nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en åbning i en klasse "A"- eller klasse "B"-inddeling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse "B".

1.5 Trapperum skal ventileres via en uafhængig ventilator og et uafhængigt kanalsystem, som ikke må ventilere noget andet rum.

1.6 Al mekanisk ventilation, bortset fra ventilation til maskinrum og lastrum, samt ethvert alternativt anlæg, som måtte være påbudt i henhold til regel 16.1, skal være centralstyret, således at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, der skal være beliggende så langt fra hinanden som praktisk muligt. Centralstyringen for mekanisk ventilation til maskinrum skal ligeledes være sådan anbragt, at den kan betjenes fra to steder, hvoraf det ene skal være uden for disse rum. Ventilatorer til mekaniske ventilationssystemer til lastrum skal kunne stoppes fra et sikkert sted uden for disse rum.

1.7 Almindeligt tilgængelige rum, som omfatter tre eller flere dæk i indbyrdes forbindelse, og som indeholder brændbart udstyr såsom møbler og aflukkede rum såsom butikker, kontorer og restauranter,

skal forsynes med et røgudsugningsanlæg. Anlægget skal aktiveres af det krævede røgmeldeanlæg og kunne kontrolleres manuelt. Anlæggets sugekapacitet skal være således, at hele rummets luftvolumen kan suges ud i løbet af 10 minutter eller hurtigere.

1.8 Ventilationskanaler skal, hvor det er rimeligt og praktisk muligt, være forsynet med hensigtsmæssige egnede lemme til inspektion og rengøring.

1.9 Aftrækskanaler i kabysområder, hvori fedtrester i almindelighed kan aflejres, skal opfylde kravene i kapitel II-2, regel 16.3.2.1 og 16.3.2.2 og skal endvidere være forsynet med:

.1 Et fedtfilter, som er let at afmontere i forbindelse med rensning, med mindre et alternativt godkendt fedtfjernerarrangement er installeret,

.2 et brandspjæld, som er anbragt i den nedre ende af kanalen, og som er automatisk og fjernbetjent, samt yderligere et fjernbetjent brandspjæld, som er anbragt i den øvre ende af kanalen,

.3 et fast anbragt arrangement til slukning af en brand i kanalen,

.4 et fjernbetjent arrangement, som skal være anbragt tæt ved indgangen til kabyssen til at stoppe suge- og trækblæserne, til at betjene de brandspjæld, som er nævnt i .2 og til betjening af brandslukningsanlægget. I forgreningssystemer, med enm fælles hovedsugningskanal, skal der forfindes midler til at afspærre afgreningerne før brandslukningsanlægget udløses, og

.5 egnede anbragte lemme til inspektion og rensning.

2 Passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer

2.1 Ventilationssystemet i passagerskibe, der befordrer højst 36 passagerer, skal opfylde bestemmelserne i regel 16.

Regel 33 Vinduer og koøjer

1 Alle vinduer og koøjer i skotter i aptering, tjenesterum og kontrolrum, bortset fra dem, der er omfattet af regel 30.6 og regel 31.2, skal være således indrettet, at de opfylder brandmodstanden for den type skotter, de er anbragt i.

2 Uanset de krav, der er fastsat i tabellerne i regel 26 og 27, skal alle vinduer og koøjer i skotter, der adskiller aptering, tjenesterum og kontrolrum fra fri luft, være forsynet med rammer af stål eller andet egnet materiale. Glasset skal fastholdes i en ramme eller vinkel af metal.

3 Vinduer, som vender ud mod redningsmidler, udskibsnings- og mønstringssteder, udvendige trapper og åbne dæk, der anvendes som evakueringsruter og vinduer, som er anbragt under redningsflåders- og evakueringssliskers udskibningsområder, skal have samme brandmodstandsevne som krævet i tabellerne i kapitel II-2, regel 26. Hvor der er anbragt automatiske særlige sprinklere til beskyttelse af vinduerne, kan "A-0" vinduer accepteres som værende ligeværdige. Vinduer, som er anbragt i skibssiden under redningsbådenes udskibningsareal, skal have en brandmodstandevne, som mindst svarer til klasse "A-0".14

Regel 34 Begrænset brug af brændbare materialer

1 Alle skotmaterialer, opspantningsmaterialer, loftsmaterialer og isolationsmaterialer i alle rum med undtagelse af lastrum, postrum, bagagerum eller proviantkølerum skal være af ikkebrændbare materialer. Partielle skotter eller dæk, der anvendes til opdeling af et rum til brugsformål eller med henblik på udsmykning, skal ligeledes være af ikke-brændbare materialer.

2 Dampspærrer og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør for koldt vand, behøver ikke at være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres udsatte overflader skal have en lav flammesprednings evne.

3 Følgende overflader skal have lav flammespredningsevne:15

.1 Udsatte overflader i gange eller trapperum samt overflader af skotter, og loftsgarneringer i alle apterings-, tjeneste- og kontrolrum;

.2 udsatte overflader i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum.

4 Det samlede rumfang af brændbare overfladematerialer, lister, udsmykninger og finerer i noget apterings- eller tjenesterum må ikke overstige et rumfang, der svarer til 2,5 mm på det samlede skot- og loftsareal. I skibe, som er udstyret med et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel 12, kan det nævnte rumfang inkludere en vis mængde brændbart materiale, der er benyttet til opstilling af klasse "C"-inddelinger.

5 Finerer o.l. anvendt på overflader af lofter og garneringer, der er omfattet af kravene i stk. 3, skal have en øvre brandværdi, der ikke overstiger 45 MJ pr. m² af arealet for den anvendte tykkelse16.

6 Der må kun være siddemøbler i trapperum. De skal være fastmonterede, begrænset til 6 siddepladser på hvert dæk i hvert trapperum, være af en brandhæmmende type (regel 3, pkt. 23) og må ikke begrænse passagerernes evakueringsveje. Administrationen kan tillade yderligere siddepladser i hovedreceptionsområdet, hvis de er fast monterede, ubrændbare og ikke begrænser passagerernes evakuringsvej. Møbler i kahytsgange for passager- og besætningsmedlemmer, som omfatter evakuringsveje, er ikke tilladt. Skabe af ikke brændbare materialer til opbevaring af det krævede sikkerhedsudstyr er dog tilladt17.

7 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe for store mængder giftige produkter18.

8 Nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være af godkendt, ikke let antændeligt materiale og må ikke frembyde risiko for udvikling af giftige eller eksplosionsfarlige luftarter ved høje temperaturer19.

Regel 35 Konstruktionsdetaljer

1 For aptering, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapper gælder følgende krav:

.1 Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer skal være passende opdelt ved tætsluttende adskillelser (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m20.

.2 I lodret retning skal sådanne indelukkede rum, indbefattet rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk.

2 Lofter og skotter skal være konstrueret på en måde, der uden at forringe effektiviteten af brandsikringen gør det muligt for brandvagten at opdage røg, der stammer fra aflukkede og utilgængelige steder, medmindre Administrationen skønner, at der ikke er nogen risiko for, at der kan opstå brand på sådanne steder.

Regel 36 Fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg.

1 I alle passagerskibe, som ikke befordrer mere end 36 passagerer, skal der inden for hver enkelt zone, hvadenten den er lodret eller vandret, i aptering og i alle tjenesterum samt - hvor Administrationen anser det for nødvendigt - i kontrolrum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen større brandrisiko (f.eks. tomme rum, sanitærrum etc.), være installeret enten:

.1 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 13 og således installeret og indrettet, at det viser tilstedeværelsen af brand i disse rum; eller

.2 et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, der opfylder bestemmelserne i regel 12 eller de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen21 for et godkendt ækvivalent sprinkleranlæg, og som er således installeret og indrettet at det beskytter disse rum, og derudover et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 13, således installeret og indrettet, at gange, trapper og flugtveje i apteringsområder er dækket med røgdetektorer.

2 Passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal være udstyret med et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af en godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 12, eller de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen^*) for et godkendt ækvivalent sprinkleranlæg i alle tjenesterum, kontrolrum og apteringsrum inklusive gange og trapperum. Alternativt kan kontrolrum, som indeholder vigtigt udstyr, som vil blive beskadiget af vand, være beskyttet af et andet godkendt brandslukningsanlæg. Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 13 skal være installeret således, at tjenesterum, kontrolrum, og apteringsrum inklusive gange og trapperum er overvåget af røgmeldere. Baderum og kabysser behøver ikke være forsynet med røgdetektorer. Rum

som har lille eller ingen brandrisiko så som tomme rum, offentlige toiletter og lignende rum behøver ikke at være forsynet med et automatisk sprinkleranlæg, eller et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg.

Regel 37 Beskyttelse af speciallastrum (f.eks. vogndæksrum)

1 Bestemmelser, der gælder for speciallastrum, hvadenten de er beliggende over eller under skotdækket.

1.1 Almindelige bestemmelser.

1.1.1 Hovedprincippet, som ligger til grund for bestemmelserne i denne regel er, at dersom den sædvanlige inddeling i lodrette hovedzoner støder på praktiske vanskeligheder i speciallastrum, må der i sådanne rum tilvejebringes en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af en vandret zoneinddeling og ved installering af et effektivt, fast anbragt brandslukningsanlæg. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel kan en vandret zone herefter omfatte speciallastrum på mere endet dæk, forudsat at zonens totale frie højde for køretøjer ikke overstiger 10 m.

1.1.2 Bestemmelserne i regelerne 16, 18, 30 og 32, der tager sigte på at opretholde brandsikkerheden ved lodrette zoner, finder ligeledes anvendelse på dæk og skotter til adskillelse mellem de vandrette zoner samt mellem disse zoner og resten af skibet.

1.2 Konstruktiv beskyttelse.

1.2.1 I passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, skal skotter og dæk, der afgrænser speciallastrum, være isoleret til "A-60" standard. Hvor rum af kategori 26.2.2.(5), 26.2.2.(9) eller 26.2.2.(10 støder op til afgrænsningen kan standarden imidlertid reduceres til "A- 0". Dæks-integriteten mellem speciallastrum og brændselsolietanke kan reduceres til "A-0".

1.2.2 I alle passagerskibe, som ikke befordrer mere end 36 passagerer, skal speciallastrums skotter være isoleret som krævet for kategori (11) rum i tabel 27.2.

1.2.3 På kommandobroen skal der være anbragt indikatorer, der skal vise, om de enkelte branddøre, der fører til eller fra speciallastrummene, er lukkede.

1.2.4 Døre til vogsdæksrum må ikke kunne fastholdes i permanent åben stilling.

1.3 Fast anbragte brandslukningsanlæg.22

Hvert enkelt speciallastrum skal være udrustet med et godkendt, fast anbragt sprinkleranlæg for manuel betjening, som skal beskytte alle dele af dæk og platformdæk for biler i det pågældende rum. Administrationen kan dog tillade, at der anvendes et andet, fast anbragt brandslukningsanlæg som ved en fuldskalaprøve, der simulerer en brand i et speciallastrum, hvor der flyder benzin ud, har vist sig at være lige så effektivt til bekæmpelse af brande, der kan opstå i et sådant rum.

1.4 Brandpatruljer og opdagelse af brand.

1.4.1 Der skal drages omsorg for en effektiv patruljeringsordning i speciallastrum i henhold til en godkendt plan. Hvis der ikke i et sådant rum holdes konstant brandvagt hele tiden under hele rejsen, skal der installeres et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 13. Det fast anbragte brandvisningsanlæg skal være i stand til hurtigt at indikere en opstående brand. Indbyrdes afstande og placering af detektorer skal kontrolleres til Administrationens tilfredshed, idet påvirkninger fra ventilation og andre relevante faktorer tages i betragtning.

1.4.2 Der skal i alle speciallastrum forefindes manuelt betjente alarmtryk i fornødent omfang, og et af dem skal placeres i nærheden af hver udgang fra sådanne rum.

1.5 Brandslukningsudstyr.

I hvert speciallastrum skal forefindes:

.1 Mindst tre tågedyser med forlængerrør;

.2 et transportabelt skumslukningsapparat der opfylder bestemmelserne i regel 6.4, forudsat at der er mindst to sådanne apparater til rådighed i skibet til brug i de pågældende rum; og

.3 et efter Administrationens skøn tilstrækkeligt antal transportable ildslukkere, dog således at der er anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til disse rum.

1.6 Ventilationssystem23.

1.6.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation til speciallastrummene, og dette anlæg skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg og skal have tilstrækkelig kapacitet til at udskifte luften mindst 10 gange i timen. Dette anlæg skal altid være i virksomhed, når der er biler i de pågældende rum. Administrationen kan bestemme, at der skal ske hyppigere luftudskiftning under lastning

og losning af biler. Ventilationskanaler, der betjener speciallastrum, som kan lukkes tæt, skal være særskilt for ethvert sådant rum. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum.

1.6.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelser i luften eller opstår luftlommer.

1.6.3 Der skal på kommandobroen forefindes mulighed for at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet.

1.6.4 Der skal drages omsorg for, at ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt i tilfælde af brand under hensyntagen til vejr- og søforholdene.

1.6.5 Ventilationskanaler inklusive spjæld skal være udført af stål, og de skal anbringes på en måde, der tilfredsstiller Administrationen.

2 Yderligere bestemmelser, der kun gælder for speciallastrum over skotdækket

2.1.1 Spygatter.

I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som kan opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller dækkene, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i funktion, skal der anbringes spygatter for at sikre, at dette vand hurtigt udtømmes ved et direkte afløb til søen. 24

2.1.2 Afløb.

2.1.2.1 I alle ro/ro-passagerskibe skal afløbsventiler for spygatter, som er forsynet med lukkemidler, der kan betjenes fra over skotdækket i henhold til kravene i den ikraftværende Internationale Lasteliniekonvention, holdes åbne mens skibet er i søen.

2.1.2.2 Enhver betjening af ventilerne, der er henvist til i stk. 2.1.2.1, skal indføres i skibets dagbog.

2.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe.

2.2.1 På ethvert dæk eller platform, hvis en sådan er monteret, hvorpå der føres biler, og hvor det kan forventes, at der vil samle sig eksplosive dampe, undtagen platforme med åbninger af tilstrækkelig størrelse, der muliggør, at benzindampe kan trænge nedad, skal udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, navnlig elektrisk udstyr og ledninger, anbringes mindst 450 mm over dækket eller platformen. Elektrisk udstyr, der anbringes mere end 450 mm over dækket eller platformen, skal være af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at der ikke kan slippe gnister ud. Såfremt Administrationen finder det godtgjort, at det af hensyn til skibets sikre

drift er nødvendigt, at elektrisk udstyr og ledninger af den nævnte art anbringes i en lavere højde end 450 mm over dækket eller platformen, skal det nævnte udstyr med ledninger være af en type, der er godkendt til brug i eksplosionsfarlig blanding af benzin og luft.

2.2.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

3 Yderligere bestemmelser, der kun gælder for speciallastrum under skotdækket

3.1 Lænsemidler og dræn.

I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som vil kunne opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller tanktoppen, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i funktion, kan Administrationen kræve, at der tilvejebringes ekstra lænse- og drænmuligheder foruden dem, der er påbudt i henhold til regel 21 i kapitel II-1.

3.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe.

3.2.1 Eventuelt elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft. Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.

3.2.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra en aftrækskanal skal anbringes på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

4. Permanente åbninger i siderne, enderne eller overliggende dæk til speciallastrum skal være således arrangeret, at en brand i speciallastrummet ikke forårsager skader på udskibningsdæk og redningsmidler, apteringsrum, servicerum og kontrolrum i overbygninger og dækshuse over speciallastrummet.

5.Skiltning

5.1 I skibe, som kan medtage motordrevne køretøjer, skal der på passende steder være anbragt iøjnefaldende opslag eller symbolskilte, hvoraf tydeligt fremgår, at tobaksrygning og anden brug af åben ild på vogndækket og i køretøjerne samt brændstofpåfyldning af køretøjernes tanke er forbudt.

Regel 38 Beskyttelse af lastrum (bortset fra speciallastrum) bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til egen fremdrivning

Stk. 1 i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992.

I ethvert lastrum (bortset fra speciallastrum), der indeholder motorkøretøjer med brændstof i tanken til egen fremdrivning, skal følgende bestemmelser være opfyldt.

1 Fast anbragt brandvisningsanlæg

Der skal forefindes fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder kravene i regel 13, eller et røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, der opfylder kravene i regel 13.1. Ved udformning og installation af dette anlæg skal der tages hensyn til ventilationskravene i stk. 3.

2 Brandslukningsmidler

2.1 Der skal være installeret et fast brandslukningsanlæg, som skal opfylde bestemmelserne i regel 5. Hvis der er installeret et CO₂-anlæg, skal den mængde CO₂, der er til rådighed, dog som minimum være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO₂ svarende til 45% af bruttorumfanget af det største af de omhandlede lastrum, som kan lukkes tæt, og anlægget skal være udført på en sådan måde, at der sikres tilgang i løbet af 10 minutter af mindst 2/3 af den luftart, der kræves for det pågældende rum. Der kan installeres ethvert andet, fast anbragt anlæg til brandslukning med luftarter eller fast slukningsanlæg med højekspanderende skum, forudsat at det yder tilsvarende beskyttelse. Endvidere kan ethvert lastrum, der kun er bestemt for køretøjer, der ikke medfører last, udstyres med fast anbragte anlæg til brandslukning med halon, som skal opfylde bestemmelserne i regel 5.

2.2 Som et alternativ kan der installeres et anlæg, der opfylder kravene i regel 37.1.3, forudsat at også bestemmelserne i regel 37.2.1 eller, alt efter omstændighederne, regel 37.3.1 er opfyldt.

2.3 Der skal til brug i ethvert sådant rum forefindes et efter Administrationens skøn tilstrækkeligt antal transportable ildslukkere. Ved hver adgang til sådanne rum skal der være anbragt mindst en transportabel ildslukker.

3 Ventilationssystem25

3.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at forny luften mindst 10 gange i timen i skibe, der kan befordre over 36 passagerer, og 6 gange i timen i

skibe, der befordrer højst 36 passagerer. Dette anlæg skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg og skal altid være i drift, når der er biler i de pågældende rum. Ventilationskanaler, som betjener sådanne lastrum, der kan lukkes tæt, skal være separate for hvert sådant rum. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for rummene.

3.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelse i luften eller opstår luftlommer.

3.3 Der skal på kommandobroen forefindes midler til at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet.

3.4 Der skal drages omsorg for, at ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt i tilfælde af brand under hensyntagen til vejr- og søforholdene.

3.5 Ventilationskanaler, inklusive spjæld, skal være udført af stål, og de skal anbringes på en måde, der tilfredsstiller Administrationen.

4 Forholdsregler mod antændelse af brændbare dampe

4.1 Eventuelt elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft. Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.

4.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

4.3 Spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse.

5 Permanente åbninger i siderne, enderne eller overliggende dæk til lastrum skal være således arrangeret, at en brand i lastrummet ikke forårsager skade på udskibningsdæk og redningsmidler, apteringsrum, servicerum og kontrolrum i overbygninger og dækshuse over lastrummene.

6 For ro/ro-lastrum i skibe bygget efter den 1. juli 1998 gælder kravene i regel 38-1, stk. 1.1, 1.2 og 1.3.

7 Skiltning

7.1 Der skal på passende steder være anbragt iøjnefaldende opslag eller symbolskilte, hvoraf det tydeligt fremgår, at tobaksrygning og anden brug af åben ild samt brændstofspåfyldning er forbudt.

Regel 38-1 Beskyttelse af lukkede ro/ro-lastrum (bortset fra speciallastrum) og ro/ro-lastrum til transport af motorkøretøjer med brændstof på tanken til egen fremdrivning

1 General

1.1 De grundlæggende principper i regel 37, stk. 1.1 skal også anvendes i denne regel.

1.2 I passagerskibe, som transporterer mere end 36 passagerer skal skot- og dæksafgrænsninger for lukkede og åbne ro/ro-lastrum isoleres til klasse "A-60". Hvor imidlertid rum af kategori 26.2.2(5), (9) eller (10) støder op til lastrummet kan inddelingen reduceres til klasse "A-0". Hvor der er brændselsolietanke under lastrummet kan dæksintegriteten reduceres til klasse "A-0".

1.3 I passagerskibe, som transporterer under 36 passagerer, skal skot- og dæksinddelinger for lukkede- og åbne ro/ro-lastrum have en brandmodstandsevne som krævet for Kategori (8) rum i tabel 27.1 og vandrette inddelinger som krævet for kategori (8) rum i tabel 27.2.

1.4 Permanente åbninger i sider, ender eller dæk for åbne og lukkede ro/ro-lastrum skal være således arrangeret, at en brand i lastrummet ikke forårsager skade på udskibningsdæk og redningsmidler, apteringsrum, servicerum og kontrolrum i overbygninger og dækshuse over lastrummene.

2 Lukkede ro/ro-lastrum

Lukkede lastrum skal opfylde bestemmelserne i regel 38 med undtagelse af stk. 4.

3 Åbne ro/ro-lastrum

Åbne ro/ro-lastrum skal opfylde bestemmelserne i regel 37, stk. 1.3 og 2.1 samt regel 38, stk. 2.3. med undtagelse af, at røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren ikke må anvendes.

Regel 39 Fast anbragte brandslukningsanlæg i lastrum

1 Lastrum i skibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal beskyttes ved et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller ved et fast brandslukningsanlæg med højekspanderende skum, der yder tilsvarende beskyttelse, jf. dog stk. 3.

2 Hvor Administrationen finder det godtgjort, at det ville være urimeligt at forlange kravene i stk. 1 opfyldt, samt i skibe med en bruttotonnage på under 1000, skal der i de pågældende skibes lastrum forefindes de brandslukningsmidler, som Administrationen måtte anse for nødvendige.

3 Et skib, som anvendes til transport af farligt gods, skal i lastrummene være udstyret med et fast anbragt anlæg med ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller med et andet brandslukningsanlæg, som efter Administrationens skøn yder tilsvarende beskyttelse for den førte last.

Regel 40 Brandpatruljer samt brandvisnings-, brandalarm- og højttaleranlæg

Stk. 7 omfatter alle skibe, som er køllagt den 1. januar 1994 eller derefter.

Stk. 2 i denne regel gælder for skibe som er køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Der skal installeres et manuelt betjent alarmtryk, der opfylder bestemmelserne i regel 13.

2 Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder kravene i regel 13, eller et røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, der opfylder kravene i regel 13.1, skal installeres i alle lastrum, som efter Administrationens skøn ikke er tilgængelige, undtagen hvor Administrationen finder det godtgjort, at skibet anvendes til rejser af så kort varighed, at det ville være urimeligt at forlange dette krav opfyldt.

3 Alle skibe skal til stadighed under sejlads eller ophold i havn (undtagen når de er oplagte) være således bemandet eller udrustet, at enhver brandalarm øjeblikkelig vil blive modtaget af et ansvarshavende medlem af besætningen.

4 Der skal forefindes en særlig alarm, der betjenes fra kommandobroen eller brandkontrolrummet for at tilkalde besætningen. Dette alarmapparat kan udgøre en del af skibets almindelige alarmsystem, men det skal kunne benyttes uafhængigt af alarmen til passagerrummene.

5 Et højttaleranlæg eller andet effektivt kommunikationsmiddel skal være hørligt i aptering og i alle tjenesterum og kontrolrum og åbent dæk. Hvert medlem af brandpatruljen skal være forsynet med en transportabel to-vejs radiotelefon.

6 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der være en effektiv patruljeringsordning i henhold til en godkendt plan , således at en opstået brand hurtigt kan opdages. Enhver brandvagt skal gøres fortrolig med skibets indretning samt placeringen og brugen af enhver udrustning, som han kan blive udsat for at skulle anvende.

7 I almindeligt tilgængelige rum, som omfatter tre eller flere dæk, og som indeholder brændbart udstyr såsom møbler, og aflukkede rum såsom butikker, kontorer og restauranter, skal hele den lodrette brandzone i rummet være beskyttet af et røgmeldeanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 13, dog med undtagelse af stk. 1.9.

7.1 I passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer skal centralskabet for brandalarmeringssystemet, som er krævet i henhold til regel 36.2, være anbragt i et kontrolrum, som er vedvarende bemandet. Endvidere skal fjernbetjeningen for lukning af branddøre og stop af ventilationsblæsere være anbragt i samme rum. Ventilationsblæsere skal kunne startes igen efter stop af besætningen i de bemandede kontrolrum. Kontrolpanelerne i det bemandede kontrolrum skal skal have indikation for åbne eller lukkede branddøre, brandvisning eller neutral visning af brandmeldere, alarmer og ventilationsblæsere. Kontrolpanelet skal energiforsynes hele tiden og bør automatisk skifte over til en anden energiforsyning, hvis den normale energiforsyning svigter. Kontrolpanelet skal energiforsynes fra den elektriske hovedenergikilde og den elektriske nødenergikilde, som defineret i kapitel II-1, regel 42 med mindre andre arrangementer er tilladt i henhold til disse regler.

7.2 Kontrolpanelet skal være udført efter det fejlsikre princip d.v.s., at en åben sløjfe skal give alarm som krævet i kapitel II-2, regel 13.1.3 og kapitel II-1, regel 51.1.4.

Regel 41 Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods

Kravene i regel 54 finder alt efter omstændighederne anvendelse på passagerskibe, der transporterer farligt gods.

Regel 41-1 Forbedringer af passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, og som er bygget før 1. oktober 1994

1 Denne regel gælder for passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, og som er bygget før 1. oktober 1994.

2 Passagerskibe, som ikke opfylder bestemmelserne i kapitel II-2, som gælder for skibe bygget på eller efter den 25. maj 1980 (bestemmelserne i kapitel II-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, som er vedtaget på den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen 1974, og som gælder for nye passagerskibe), skal opfylde følgende bestemmelser:

.1 stk. 1 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 1994, og

.2 stk. 2, 3, 4, og 5 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 1997, og

.3 stk. 6 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 2000, og

.4 alle bestemmelseren i kapitel II-2, som gælder for skibe bygget på eller efter den 25 maj 1980 (bestemmelserne i kapitel II-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen 1974, som er vedtaget på den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen og som gælder for nye passagerskibe), ikke senere end 1. oktober 2010.

3 Passagerskibe, som opfylder bestemmelserne for skibe, som er bygget på eller efter den 25. maj 1980 (gælder bestemmelser i kapitel II-2 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen 1974, som er ændret ved resolutionerne MSC.1(XLV), MSC.6(48), MSC.11(55), MSC.12(56), MSC.13,(57) og MSC.22(59)), skal opfylde følgende bestemmelser:

.1 stk. 1 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 1994, og

.2 stk. 2 og 4 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 1997, og

.3 stk. 6 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 2000, og

.4 stk. 5 i regel 41-2 ikke senere end 1. oktober 2002 eller 15 år efter skibets byggedato, hvilken dato der end måtte være senest.

4 Passagerskibe, som opfylder alle bestemmelserne i part H i kapitel II i ændringerne til den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen, 1960, og som er vedtaget under Organisationens generalforsamling ved resolution A.122(V), kan anses for passagerskibe, som opfylder bestemmelserne for passagerskibe bygget på eller efter den 25. maj 1980 (bestemmelserne i kapitel II-2 i den internationale konvention om menneskeliv på søen 1974, som er vedtaget på den internationale konference om sikkerhed for menneskeliv på søen 1974, som gælder for nye passagerskibe).

Regel 41-2 Bestemmelser for passagerskibe, som befordrer mere end 36 passagerer, og som er bygget før den 1. oktober 1994

1.1 Planer og manualer, som er krævet jf. bestemmelserne i regel 20, skal indeholde oplysninger om brandsikring, brandvisning og brandslukning, og skal baseres på retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen26.

1.2 Hvert medlem af brandpatruljen skal være udstyret med et transportabelt to-vejs radiotelefonapparat.

1.3 Tågedyser med forlængerrør skal forefindes som angivet i bestemmelserne i regel 7.6, 17.3.2 og 37.1.5.1.

1.4 Transporteble skumapparater skal forefindes som angivet i bestemmelserne i regel 7.6, 17.3.2 og 37.1.5.1.

1.5 Alle sprøjeter skal være af den kombinerede tåge-stråle-type og være forsynet med afspærringsmiddel.

2 Alle apterings- og tjenesterum, trappeskakte og korridorer skal være udstyret med et godkendt røgdetekterings- og alarmanlæg, som opfylder i regel 13. Sådanne systemer behøver ikke være installeret i private baderum samt i rum med lille eller ingen brandrisiko, såsom tørtanke og lignende rum. I kabysser skal installeres termodetektorer.

3 Røgdetektorer, som skal være forbundet til røgdetekterings- og alarmanlægget, skal også installeres over lofterne i trappeskakte og korridorer i områder, hvor lofterne er af brændbare materialer.

4.1 Hængslede branddøre i trappeskakte, i lodrette hovedzone- og kabysskotter, som normalt holdes åbne, skal være selvlukkende og kunne lukkes ved døren og fra et centralt kontrolrum.

4.2 Et panel, som viser om branddørene i trappeskaktene, hovedzone- og kabysskotterne er lukkede, skal være installeret i et centralt kontrolrum, som altid er bemandet.

4.3 Aftrækskanaler fra kabysområder, hvor der er mulighed for fedtaflejringer og som er ført igennem apteringsområder eller områder, som indeholder brændbart materiale, skal udføres som klasse "A"- inddelinger. Hver aftrækskanal fra kabysområder skal være forsynet med:

.1 et fedtfilter, som kan aftages for rensning såfremt fedtet ikke fjernes kontinuerligt ad mekanisk vej,

.2 et brandspjæld, som er anbragt i den nederste ende af kanalen,

.3 et arrangement, som gør det muligt at standse udsugningsventilatoren fra kabyssen,

.4 fast anbragte anlæg til slukning af en brand inde i kanalen, og

.5 inspektions- og renselemme, som er indbygget på egnede steder.

4.4 Kun offentlige toiletter, elevatorer, skabe udført af ikkebrændbare materialer, og som anvendes til opbevaring af sikkerhedsudstyr samt åbne informationsskranker må være inden for trappeskaktområderne. Andre eksisterende rum inden for trappeskaktområderne:

.1 skal være tømte, permanent aflåste og elektriske installationer være fysisk afbrudte, eller

.2 skal være adskilt fra trappeskakten ved klasse "A"-inddelinger i henhold til regel 26. Sådanne rum må have direkte adgang til trappeskkte via klasse "A"-døre i henhold til regel 26, hvis rummene er beskyttet af et sprinkleranlæg. Der må imidlertid ikke være direkte adgang fra kahytter til trappeskakte.

4.5 Kun almindeligt tilgængelige rum, korridorer, offentlige toiletter, spciallastrum, andre trapper, som er foreskrevet i regel 28.1.5, åbne dæksområder og rum beskrevet i stk. 4.4.2 må have direkte adgang til trappeskakte.

4.6 Eksisterende makinrum af kategori (10), som er beskrevet i regel 26.2.2 og eksisterende bagkontorer i forbindelse med informationsskranker, som har direkte adgang til trappeskakte, må bibeholdes, såfremt rummene er forsynet med røgdetektorer, og såfremt bagkontoret kun indeholder møbler, som udgør en begrænset brandrisiko.

4.7 Ud over nødbelysningen, som er foreskrevet i kapitel II-1 i regel 42 og kapitel III i regel 11.5, skal evakueringsveje herunder trapper og udgange være mærkede ved de vigtigste steder inklusive hjørner og skæringspunkter ved elektrisk belysning eller selvlysende striber anbragt ikke over 0,3 m over dækket. Mærkningen skal sætte passagererne i stand til at finde (genkende) alle evakueringsruter og udgange. Hvis elektrisk belysning anvendes, skal den strømforsynes fra nødenergikilden, og belysningen skal være således arrangeret, at en enkel lampefejl eller overklipning af en lysstrimmel ikke vil resultere i, at mærkningen gøres uvirksom. Derudover skal alle skilte, som angiver evakueringsruter og brandmateriellets placering, være selvlysende. Administrationen skal sikre sig, at en sådan belysning eller selvlysende udstyr er blevet vurderet, afprøvet og opsat i henhold til de retningslinier, som er udarbejdet af Organisationen27.

4.8 Et hovedalarmeringssystem skal være installeret. Alarmen skal være hørlig i hele apteringsområdet og de almindelige arbejdssteder for besætningsmedlemmer samt i åbne dæksarealer; lydniveauet skal være i henhold til den standard, som er udarbejdet af Organisationen28. Alarmen skal vedblive med at lyde efter den er sat igang, indtil den manuelt afbrydes eller midlertidigt afbrydes i forbindelse med annonceringer over højtaleranlægget.

4.9 Et højtaleranlæg eller andet effektiv kommunikationsmiddel skal være installeret og være hørligt overalt i apteringsområdet, almindeligt tilgængelige steder, tjenesterum, kontrolrum og åbent dæk.

4.10 Møbler i trappeskakte skal være begrænset til siddemøbler (stole, bænke og lignende). Møblerne skal være fastgjorte, begrænset til 6 siddepladser på hvert dæk i hver trappeskakt, have begrænset brandrisiko og må ikke begrænse passagerernes evakueringsrute. Administrationen kan dog tillade, at der anbringes ekstra siddepladser i hovedreceptionsområdet, inden for en trappeskakt, hvis de er

fastgjorte, ubrændbare og ikke begrænser passagerernes evakueringsrute. Møbler kan ikke tillades i passager- og besætningskorridorer, som udgør evakueringsruter i kahytsområder. Ud over de nævnte møbler kan anbringelsen af skabe af ubrændbart materiale til det sikkerhedsudstyr, som er foreskrevet i disse regler, tillades.

5 I apterings- og tjenesterum, trappeskakte og korridorer skal der være installeret et automatisk sprinkler, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 12 eller de retningslinier for et ækvivalent sprinkleranlæg, som er udarbejdet af Organisationen29. Sprinklere behøver ikke at være installeret i private baderum og rum med lille brandrisiko så som tørtanke og lignende rum.

6.1 Alle trapper i apterings- og tjenesterum skal være opbygget på et stålskelet, undtagen hvor administrationen kan tillade brugen af andre tilsvarende materialer, og skal være omgivet af klasse "A"-inddelinger med sikre lukkemidler ved alle åbniger, dog således at:

.1 en trappe, der forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skotter, forudsat at det gennembrudte dæks modstandevne mod brand opretholdes ved skotter eller døre på det ene dæk. Disse skotter og døre skal opfylde kravene i tabellerne i regel 26,

.2 åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at trapperne som helhed er beliggende inde i et sådant rum.

6.2 Maskinrum af katagori "A" skal være forsynes med et fast installeret brandslukningsanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel 7.

6.3 Ventilationskanaler, som går gennem hovedzoneinddelinger, skal være forsynet med et fejlsikkert automatisk lukkende brandspjæld, som også skal kunne lukkes manuelt fra begge sider af inddelingen. Tillige skal fejlsikre automatisk lukkende brandspjæld med manuel betjening i rummet være installeret i alle ventilationskanaler, som går til både apterings- og tjenesterum samt trappeskakte ved gennemgangen til sådanne rum. Ventilationskanaler, som går gennem en hovedzoneinddeling eller gennem et trapperum uden at ventilere rummene på en af siderne af inddelingen, behøver ikke være forsynet med brandspjæld, forudsat at kanalerne er konstruerede og isolerede til "A-60" standard og ikke har åbninger til trappeskakte eller til sidetrunken, som ikke direkte ventileres.

6.4 Speciallastrum og ro/ro-lastrum skal opfylde bestemmelserne i henholdsvis regel 37 og 38.

6.5 Alle døre i trappeskakte, lodrette hovedzoner og kabysskotter, som normalt holdes åbne, skal kunne lukkes fra et centralt kontrolrum samt ved døren.

Kapitel B II-2 C

Afsnit C Brandsikkerhedsforanstaltninger i lastskibe

Kapitelhæfte B II-2 C; dateret 1. juli 1999

(Regel 54 i dette afsnit finder, alt efter omstændighederne, tillige anvendelse på passagerskibe)

Regel 42 Konstruktion

1 Skrog, overbygning, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale, jf. dog bestemmelserne i stk. 4.

2 Konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse "A"- eller "B"- inddelinger, bortset fra dele, som efter Administrationens skøn ikke har nogen styrkemæssig belastning, skal være således isoleret, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt ved den foreskrevne standardbrandprøvning stiger mere end 200°C over den omgivende temperatur.

3 Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og udskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse "A"- og klasse "B"-inddelinger skal isoleres særlig omhyggeligt for at sikre:

.1 At den i stk. 2 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse "A"-inddelinger, finder anvendelse efter en times forløb; og

.2 at den i stk. 2 nævnte begrænsning i temperaturstigningen for de elementer, der kræves til støtte af klasse "B"-inddelinger, finder anvendelse efter 30 min. forløb.

4 Casingtop og -sider i maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at hindre, at ilden breder sig.

5 I aptering og tjenesteafsnit skal en af følgende beskyttelsesmetoder anvendes:

.1 Metode IC. Konstruktion af alle indvendige inddelingsskotter af ikke-brændbart klasse "B"- eller klasse "C"-materiale, i almindelighed uden installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg i aptering og tjenesterum, jf. dog regel 52.1; eller

.2 Metode IIC. Installation af et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 52.2, til opdagelse og slukning af brand i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskotter30, eller

.3 Metode IIIC. Installation af et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, som foreskrevet i regel 52.3, i alle rum, hvor der er risiko for, at en brand kan opstå, i almindelighed uden særlige krav til arten af de indvendige inddelingsskotter; arealet af det eller de apteringsrum, der afgrænses af en klasse "A"- eller klasse "B"-inddeling, må dog i intet tilfælde overstige 50 m² Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum.

6 Kravene med hensyn til brug af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolation af skotter, der afgrænser maskinrum, kontrolrum, tjenesterum etc., samt beskyttelse af trapperum og gange er fælles for alle de i stk. 5 skitserede tre metoder.

Regel 43 Skotter i aptering og tjenesterum

1 Alle krævede klasse "B"-skotter, skal strække sig fra dæk til dæk og til klædningen eller anden primær afgrænsning, medmindre der er anbragt gennemgående klasse "B"-lofter eller -garnering på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet kan afsluttes ved det gennemgående loft eller den gennemgående garnering.31

2 Metode IC. Alle skotter, som ikke efter bestemmelserne i denne eller andre regler i dette afsnit skal være klasse "A"- eller klasse "B"- inddelinger, skal mindst være af klasse "C"-konstruktion.

3 Metode IIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skotter, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger, undtagen i tilfælde, hvor klasse "C"-skotter er krævet i henhold til tabel 44.1.

4 Metode IIIC. Der stilles ikke krav til konstruktion af skotter, som i disse bestemmelser ikke er krævet udført som klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger inden for apteringafsnit på maksimalt 50 m², og som er omgivet af klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger, undtagen i særlige tilfælde, hvor klasse "C"-skotter er krævet i henhold til tabel 44.1. Administrationen kan tillade en forøgelse af dette areal for almindeligt tilgængelige rum.

Regel 44 Skotters og dæks brandmodstandsevne

Stk. 2 (5) og 2 (9) i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 44.1 og 44.2.

2 Følgende krav gælder for anvendelse af tabellerne:

.1 Tabel 44.1 og 44.2 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, som grænser op til hinanden.

.2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(11). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne.

(1) Kontrolrum

Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibsradioudstyr.

Rum indeholdende brandslukningsanlæg, brandkontrolrum og brandvisningssteder.

Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når kontrolrummeteliggende uden for maskinrummet.

Centralrum for brandalarmudstyr.

(2) Gange

Gange og halls i forbindelse med gange.

(3) Apteringsrum

Rum som defineret i regel 3.10, bortset fra gange.

(4) Trapper

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der indeholder dem. I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskildt ved en branddør.

(5) Tjenesterum (lille brandrisiko)

Skabe og storesrum med et areal på under 4 m², der ikke er indrettet til opbevaring af brændbare væsker, samt tørrerum og vaskerier.

(6) Maskinrum af kategori A

Rum som defineret i regel 3.19.

(7) Andre maskinrum

Rum som defineret i regel 3.20, bortset fra maskinrum af kategori A.

(8) Lastrum

Alle rum, der anvendes til last (inkl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum.

(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)

Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 4 m² eller derover, rum for opbevaring af brændbare væsker, samt værksteder, bortset fra værksteder der udgør en del af maskinrummene.

(10) Åbne dæk

Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).

(11) Ro/ro-lastrum

Rum som defineret i regel 3.14, 3.15 og 3.16. Lastrum bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning.

3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garneringer af klasse "B" i forbindelse med dæk eller skotter kan accepteres som bidragende, helt eller delvis, til den krævede isolation og sikring af inddelingen.

4 I udvendige skotter, som ifølge regel 42.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne skotter skal have brandmodstandsevne svarende til klasse "A". Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være klasse "A" beskyttet, være af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.

Tabel 44.1 - Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Se noter efter tabel 44.2

Tabel 44.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, som grænser op til hinanden

Noter til tabellerne 44.1 og 44.2:

a) Ingen specielle krav til skotter ved brandbeskyttelsesmetoderne IIC og IIIC.

b) Ved metode IIIC skal der anbringes klasse "B-0" skotter mellem rum eller grupper af rum med et areal på 50 m² og derover.

c) Se nærmere reglerne 43 og 46.

d) Hvor rum tilhører samme kategori og hvor henvisning d) er angivet, er et skot eller dæk, som angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis rum, der grænser op til hinanden, har forskellige anvendelse, f.eks. i kategori (9) vil to kabysser, der ligger ved siden af hinanden, ikke medføre krav om afskotning, medens en kabys mod et malerrum kræver et "A-0"-skot.

e) Skotter, der adskiller sltyrehus, bestiklukaf og radiorum, fra hverandre, kan være klasse "B-0".

f) Klasse "A-0" kan benyttes, hvis skibet ikke er bestemt for transport af farligt gods, eller hvis sådant gods er anbragt mindst 3 m i horisontal retning fra dette skot.

g) Hvad angår lastrum, hvori det er hensigten at transportere farligt gods, finder regel 54.2.8 anvendelse.

h) Skotter og dæk, der adskiller ro/ro-lastrum, skal kunne lukkes rimeligt gastæt, og sådanne inddelinger skal have klasse "A"-modstandsevne, for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

i) Brandisolation er unødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter administrationens skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko.

* Hvor der forekommer en stjerne i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke være af klasse "A"-inddeling.

Regel 45 Udgangsveje

1 Trapper og lejdere skal være således anbragt, at de fra alle apteringsrum og fra rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsbåde og redningsflåder. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 Fra alle etager i apteringen skal der findes mindst to udgangsveje fra hvert begrænset rum eller grupper af rum, anbragt så langt fra hinanden som muligt.

.2.1 Under vejrdækket skal hovedudgangsvejen være en trappe, medens den anden udgangsvej kan være en trunk eller en trappe.

.2.2 Over vejrdækket skal udgangsvejen være trapper eller døre til åbent dæk eller en kombination deraf.

.3 Undtagelsesvis kan Administrationen tillade, at en af disse udgange udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt opholder sig eller er beskæftiget i dem.

.4 Gange, som ender blindt, må ikke være længere end 7 m. En gang, som ender blindt, er en gang eller del af en gang, hvorfra der kun er en udgangsvej.

.5 Udgangsvejens bredde og forløb skal opfylde Administrationens krav.

.6 Hvis der fra en radiostation ikke er direkte adgang til åbent dæk, skal der være to udgangsmuligheder fra denne. En af disse kan være et koøje eller et vindue af tilstrækkelig størrelse eller andet godkendt arrangement.

2 I alle ro/ro-lastrum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, skal antallet og beliggenheden af udgangsvejene til åbent dæk tilfredsstille Administrationen, men der skal altid være mindst to, som skal placeres så langt fra hinanden som muligt.

3 Der skal være to udgangsveje fra hvert maskinrum af kategori A, jf. dog bestemmelserne i stk. 4. Specielt skal en af følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 To sæt stållejdere, anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til åbent dæk. I almindelighed skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Administrationen kan dog undlade at kræve denne beskyttelse, hvis der, som følge af maskinrummets specielle indretning eller dimensioner, er tilvejebragt en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet.

Den nævnte beskyttelse skal være af stål og skal, hvor nødvendigt, være isoleret på en for Administrationen tilfredsstillende måde, samt være forsynet med en selvlukkende ståldør i den nederste ende, eller

.2 en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til åbent dæk, samt en ståldør i den nederste del af rummet på et sted, der er godt adskilt fra den nævnte lejder. Ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider, og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til åbent dæk.

.3 Fra rum for overvågning og betjening af maskineriet samt fra værkstedsrum skal der være mindst to udgangsveje, hvoraf den ene skal være uafhængig af maskinrummet og give adgang til åbent dæk.

.4 Lejdere i maskinrum skal være af stål og skal være skærmet på undersiden.

.5 Lejdere og ristværker skal være således placeret, at man hurtigt kan komme op.

4 I et skib med en bruttotonnage under 1000 kan Administrationen tillade, at der kun tilvejebringes en af de i stk. 3 foreskrevne to evakueringsveje, under fornøden hensyntagen til dimensionen og indretningen af den øverste del af rummet.

5 Der skal tilvejebringes evakueringsveje, som Administrationen finder tilfredsstillende, fra andre maskinrum end maskinrum af kategori A, under hensyntagen til rummets art og beliggenhed og til, om der normalt er beskæftiget personer i rummet.

6 Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de udgangsveje, der er foreskrevet i denne regel.

Regel 46 Beskyttelse af trappegange og elevatorskakte i aptering, tjenesterum og kontrolrum

1 Trapper, som kun gennembryder et dæk, skal ved den ene ende beskyttes med mindst klasse "B-0"-inddelinger med selvlukkende døre.

Elevatorer, som kun gennembryder et dæk, skal omgives af klasse "A-0"-inddelinger med selvlukkende døre ved begge åbninger. Trapper og elevatorskakte, som gennembryder mere end et dæk, skal omgives af mindst klasse "A-0"-inddelinger og beskyttes med selvlukkende døre ved alle åbninger.

2 I skibe med aptering for 12 personer eller derunder, hvor trapper gennembryder mere end et dæk,og hvor der fra hver gruppe af rum er 2 udgange direkte til åbent dæk fra hver etage, kan Administrationen reducere kravet om klasse "A-0"-inddeling i stk. 1 til "B-0".

3 Alle trapper skal være udført af stål, medmindre Administrationen tillader anvendelsen af andet tilsvarende materiale.

Regel 47 Døre i brandskotter

1 Døre skal have samme brandmodstandsevne som det skot, hvori de er monteret. Døre og dørkarme i klasse "A"-inddelinger skal være udført af stål. Døre i klasse "B"- inddelinger skal være af ikke- brændbart materiale. Døre anbragt i skotter, der afgrænser maskinrum af kategori A, skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. I skibe, der er bygget efter metode IC, kan Administrationen tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre til rum, som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum.

2 Døre, som skal være selvlukkende, må ikke forsynes med dørholdere, medmindre dørene kan udløses fra styrehus eller brandkontrolrum.

3 Ventilationsåbninger kan kun tillades i og under døre i korridor- skotter til kamre og almindelige tilgængelige rum. Åbningerne skal anbringes i den nederste del af døren, og det totale nettoareal for sådanne åbninger må ikke overstige 0,05 m²³² Hvis åbningen er udskåret i selve døren, skal den forsynes med ristværk af ikke- brændbart materiale.

4 Isoleringen af vandtætte døre³³, kræves ikke.

Regel 48 Ventilationssystemer

Ventilationssystemerne i lastskibe skal opfylde bestemmelserne i regel 16, bortset fra stk. 8.

Regel 49 Begrænset brug af brændbare materialer

1 Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt overflader, herunder opspantningsmaterialer, i aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne. Udsatte overflader i loftsbeklædninger i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne. Dette bestemmes i henhold til kravene i "Fire Test Procedure Code".

2 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige gasser. Dette bestemmes i henhold til kravene i "Fire Test Procedure Code".

3 Nederste lag af en eventuel dæksbelægning i aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke er let antændeligt eller giver anledning til giftige eller eksplosive risici ved forhøjet temperatur. Dette bestemmes i henhold til kravene i "Fire Test Procedure Code".

Regel 50 Konstruktionsdetaljer

Stk. 3.2 og 3.3 i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Metode IC

I aptering, tjenesterum og kontrolrum skal alle garneringer, lofter, tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops) og opspantninger udføres af ikke-brændbart materiale.

2 Metode IIC og IIIC

I gange og trapperum, som fører til apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal garneringer, tætsluttende ikke-brændbare adskillelser (draught stops), lofter og opspantninger udføres af ikke- brændbart materiale.

3 Metode IC, IIC og IIIC

3.1 Isolationsmaterialer i alle rum med undtagelse af lastrum eller proviantkølerum skal være ikke-brændbare. Dampspærer og lim, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør for koldt vand kræves ikke udført af ikke-brændbart materiale, men anvendelsen skal begrænses mest muligt, og udsatte overflader skal have lav flammespredningsevne.

3.2 Hvor ubrændbare skotter, lofter og garneringer er anvendt i apterings- og tjenesterum, kan disse beklædes med brændbart finer eller andet materiale med en brændværdi, der ikke overstiger 45 MJ/m2 i den anvendte tykkelse34.

3.3 Det totale rumfang af brændbar beklædning, opspantning, udsmykning og finer i noget opholdsrum og tjenesterum begrænset af ubrændbare skotter, lofter og garneringer, må ikke overstige et rumfang svarende til en tykkelse på 2,5 mm på det samlede areal af vægge og lofter.

3.4. Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler og garneringer skal være inddelt med tætsluttende, ikke brændbare adskillelser (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m35. I lodret retning skal sådanne lukkede rum, indbefattet rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk.

Regel 51 Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibe

Hvor der anvendes luftformigt brændsel i skibe, skal foranstaltningerne for lagring, fordeling og brug af brændslet være af en sådan art, at skibets og de ombordværende personers sikkerhed, under hensyntagen til de brand- og eksplosionsfarer, som brugen af det pågældende brændsel kan medføre, ikke forringes.

Regel 52 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg.

1 I skibe, hvor metode IC anvendes, skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der er af godkendt type, og som opfylder bestemmelserne i regel 13, være således installeret og indrettet, at det sikrer røgmelding i alle gange, trapper og udgangsveje i aptering. Der skal desuden installeres manuelt betjente brandtryk i de nævnte rum.

2 I skibe, hvor metode IIC anvendes, skal et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder de relevante bestemmelser i regel 12, være således installeret og indrettet, at det beskytter aptering, kabysser og andre tjenesterum, med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandrisiko, som f.eks. tomme rum, sanitære rum etc. Endvidere skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der er af godkendt type, og som opfylder bestemmelserne i regel 13, være således indrettet og installeret, at det sikrer røgmelding i alle gange, trapper og udgangsveje i aptering. Der skal desuden installeres manuelt betjente brandtryk i de nævnte rum.

3 I skibe, hvor metode IIIC anvendes, skal et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der er af godkendt type og som opfylder bestemmelserne i regel 13, være således installeret og indrettet, at det viser brand opstået i alle apterings- og tjenesterum med undtagelse af rum, der ikke frembyder nogen større brandfare, som f.eks. tomme rum, sanitærrum etc.

Regel 53 Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum

1 Almindelige bestemmelser

Stk. 2.1 og 3 i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992.

1.1 Bortset fra lastrum omfattet af stk. 2 og 3, skal lastrum i skibe med en bruttotonnage på 2000 og derover være beskyttet ved et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, som opfylder bestemmelserne i regel 5, eller ved et brandslukningsanlæg, der yder tilsvarende beskyttelse.

1.2 Uanset bestemmelserne i stk. 1.1 skal ethvert skib, der anvendes til transport af farligt gods på dæk, eller i alle lastrum være forsynet med et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der opfylder bestemmelserne i regel 5, eller med et brandslukningsanlæg, som efter Administrationens skøn yder tilsvarende beskyttelse for den medførte last36.

1.3 Administrationen kan fritage fra kravene i stk. 1.1 og 1.2, for så vidt angår lastrum i skibe, der er konstrueret og udelukkende bestemt til transport af malm, kul, korn, ulagret tømmer og ikke- brændbar last eller last, som efter Administrationens skøn frembyder ringe brandrisiko37. Sådanne fritagelser kan kun gives, hvis skibet er udstyret med lugedæksler af stål samt effektive midler til lukning af alle ventilatorer og andre åbninger, der fører til lastrummene38. Når sådanne undtagelser er blevet tilladt skal Administrationen udstede et undtagelsescertifikat i henhold til kapitel I, regel 12, stk. (a)(vi) uanset det pågældende skibs bygningstidspunkt samt sikre sig, at der er en liste vedlagt undtagelsescertifikatet over de laster skibet har tilladelse til at transportere.

2 Ro/ro-lastrum

2.1 Opdagelse af brand.

Der skal forefindes et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder kravene i regel 13. Det fast anbragte brandvisningsanlæg skal være i stand til hurtigt at vise begyndende brand.

Typen af detektorer og deres fordeling og placering skal være til Administrationens tilfredshed, når hensyn tages til ventilationens påvirkning samt andre relevante faktorer. Efter installation skal anlægget afprøves under normale ventilationsforhold, og det skal give en samlet reaktionstid til Administrationens tilfredshed.

2.2. Brandslukningsforanstaltninger

2.2.1 Ro/ro-lastrum, som kan lukkes tæt, skal være udstyret med et fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter, der skal opfylde bestemmelserne i regel 5, med følgende undtagelser:

.1 Hvis der er installeret et CO₂-anlæg, skal den mængde CO₂, der er til rådighed, dog som minimum være tilstrækkeligt til at give et mindsterumfang af fri CO₂, svarende til 45% af bruttorumfanget af det største af disse lastrum, og anlægget skal være således indrettet, at der sikres en tilgang af mindst 2/3 af den CO₂, der er nødvendig for det pågældende rum, i løbet af 10 minutter;

.2 et halon-anlæg må kun bruges i rum, der udelukkende er bestemt til køretøjer, som ikke medfører nogen last;

.3 der kan installeres ethvert andet fast anbragt anlæg til ildslukkende luftarter eller fast, højekspanderende skumslukningsanlæg, hvis Administrationen skønner, at der derved opnås en tilsvarende beskyttelse;

.4 som et alternativ kan der installeres et anlæg, der opfylder kravene i regel 37.1.3. Lænsearrangementet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade, i det omfang man anser det for nødvendigt. Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som ifølge regel 22 i kapitel II-1 skal afgives til skibsføreren.

2.2.2 Ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et anlæg, som opfylder kravene i regel 37.1.3. Lænsearrangementet skal dog være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og fri vandoverflade, i det omfang man anser det for nødvendigt39. Disse oplysninger skal optages i de stabilitetsoplysninger, som ifølge regel 22 i kapitel II-1 skal afgives til skibsføreren.

2.2.3 Der skal til brug i ethvert ro/ro-lastrum forefindes et sådant antal transportable ildslukkere, som Administrationen måtte anse for tilstrækkeligt. Der skal være anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til et sådant rum.

2.2.4 Ethvert ro/ro-lastrum, der er bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal være forsynet med:

.1 Mindst tre tågedyser med forlængerrør;

.2 et transportabelt skumaggregat, der opfylder bestemmelserne i regel 6.4, forudsat at mindst to sådanne aggregater er til rådighed i skibet til brug i de pågældende ro/ro-lastrum.

2.3 Ventilationssystem.

2.3.1 Lukkede ro/ro-lastrum skal være udstyret med et effektivt anlæg for mekanisk ventilation med tilstrækkelig kapacitet til at forny luften mindst 6 gange i timen, baseret på et tomt lastrum. Ventilatorerne skal normalt være i drift uafbrudt, når der er vogne om bord. Er dette ikke muligt, skal de være i drift daglig i et begrænset tidsrum, efter som vejret tillader det, og i hvert fald i et rimeligt tidsrum forud for losningen, efter hvilket tidsrum det skal påvises, at de pågældende ro/ro-lastrum er gasfrie. Til dette formål skal der forefindes et eller flere transpor-table apparater til sporing af brændbare luftarter. Anlægget skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg. Ventilationskanaler til ro/ro-lastrum, der kan lukkes tæt, skal være adskilt for hvert lastrum. Administrationen kan kræve et større antal luftfornyelser, når vogne lastes eller losses. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum.

2.3.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelse i luften eller opstår luftlommer.

2.3.3 Der skal på kommandobroen forefindes midler til konstatering af eventuelt tab af den foreskrevne ventilationskapacitet.

2.3.4 Der skal træffes foranstaltninger til, at der kan ske hurtig standsning og effektiv lukning af ventilationsanlægget under hensyntagen til vejr- og søforholdene.

2.3.5 Ventilationskanaler og spjæld skal være udført af stål, og de skal være anbragt på en måde, som Administrationen finder tilfredsstillende.

2.4 Forholdsregler mod antændelse af brændbare dampe.

Lukkede ro/ro-lastrum, hvori der er anbragt motorkøretøjer med brændstof på tanken til deres egen fremdrivning, skal opfylde følgende yderligere bestemmelser:

.1 Elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, jf. dog stk. 2.4.2.

.2 Over en højde af 450 mm fra dækket og fra enhver platform til biler, hvor monteret med undtagelse af platforme med åbninger af en størrelse, som tillader benzindampe at strømme nedad, er elektrisk udstyr af en type, der er således kapslet og beskyttet, at der ikke undslipper gnister, tilladt som et alternativ, forudsat at ventilationsanlægget er konstrueret og fungerer således, at

lastrummet uafbrudt ventileres med mindst 10 luftskifter i timen. Undtaget er platforme med åbninger af tilstrækkelig størrelse, der tillader gennemtrængning nedefter af benzindampe.

.3 Anvendelse af udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.

.4 Elektrisk udstyr og ledninger i en aftrækskanal skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

.5 Spygatter må ikke føres til maskinrum eller andre rum, hvor der kan være fare for antændelse.

2.5 Permanente åbninger i sider, ender og overliggende dæk til åbne og lukkede ro/ro-lastrum skal være arrangeret således, at en brand i lastrummet ikke forårsager skade på udskibningsdæk og redningsmidler, apteringsrum, servicerum og kontrolrum i overbygninger og dækshuse.

3 Lastrum (bortset fra ro/ro-lastrum) bestemt for transport af motorkøretøjer med brændstof i tanken til deres egen fremdrivning

Lastrum (bortset fra ro/ro-lastrum) bestemt for transport af motorkøretøjer med brændstof i tanken til deres egen fremdrivning skal opfylde kravene i stk. 2. I stedet for kravene i stk. 2.1 kan et røgalarmeringsanlæg for vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, der opfylder kravene i regel 13.1, tillades, og stk. 2.2.4 behøver ikke at være opfyldt.

Regel 54 Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods40

Stk. 2.3 i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992.

1 Almindelige bestemmelser

1.1 Foruden at opfylde kravene i regel 53 for lastskibe og kravene i reglerne 3741 , 38 og 39 for passagerskibe, alt efter omstændighederne, skal de i stk. 1.2 nævnte skibstyper og lastrum, der er bestemt for transport af farligt gods, opfylde de relevante krav i denne regel, undtagen ved transport af farligt gods i begrænsede mængder42, medmindre disse krav allerede er imødekommet ved opfyldelse af kravene andetsteds i dette kapitel. Skibstyperne og metoderne for

transport af farligt gods er omtalt i stk. 1.2 og tabel 54.1, hvor numrene i stk. 1.2 er anført i øverste linie. Lastskibe på under 500 BRT køllagt på eller efter 1. februar 1992 skal opfylde denne regel, men Administrationen kan reducere kravene, og sådanne reducerede krav skal noteres i godkendelsescertifikatet, der er omtalt i stk. 3.

1.2 Tabel 54.1 og 54.2 finder anvendelse på følgende skibstyper og lastrum:

.1 Skibe og lastrum, som ikke er specielt indrettet til transport af fragtcontainere, men bestemt for transport af farligt gods i pakkeform, herunder gods i fragtcontainere og transportable tanke.

.2 Containerskibe bygget til formålet samt lastrum bestemt for transport af gods i fragtcontainere og transportable tanke.

.3 Ro/ro-skibe og ro/ro-lastrum bestemt for transport af farligt gods.

.4 Skibe og lastrum bestemt for transport af fast, farligt gods i bulk.

.5 Skibe og lastrum bestemt for transport af farligt gods, bortset fra væsker og luftarter i bulk, i skibslægtere.

2 Særlige krav

Medmindre andet er nærmere angivet, skal følgende krav gælde ved anvendelse af tabel 54.1, og 54.3 på stuvning af farligt gods, såvel "på dæk" som "under dæk", hvor numrene på de følgende afsnit er anført i første kolonne i tabellerne.

2.1 Vandforsyning

2.1.1 Der skal drages omsorg for, at en vandforsyning fra hovedbrandledningen er til rådighed under det foreskrevne tryk, enten ved permanent tryk eller ved passende anbragte, fjernstyrede startanordninger for brandpumperne.

2.1.2 Det ydede kvantum vand skal kunne forsyne fire strålespidser af en størrelse og under tryk som nærmere angivet i regel 4 og kunne rettes imod enhver del af lastrummet, når det er tomt. Denne vandmængde kan tilføres ved tilsvarende midler, som Administrationen måtte finde tilfredsstillende.

2.1.3 Der skal forefindes midler til en effektiv afkøling af de pågældende lastrum under dækket ved rigelige mængder af vand, enten ved en fast installation af dyser eller ved at oversvømme lastrummet med vand. Efter Administrationens skøn kan der anvendes slanger hertil i mindre lastrum og på mindre områder i større lastrum. Under alle omstændigheder skal lænsearrangementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Et dette ikke muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn

til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og den frie vandoverflade, i det omfang den anser det for nødvendigt43.

2.1.4 Foranstaltninger til at fylde underdækslastrum med egnede, nærmere angivne medier kan træde i stedet for kravene i stk. 2.1.3.

2.2 Antændelseskilder

Der må ikke installeres elektrisk udstyr og ledninger i indskottede lastrum, lukkede vogndæksrum eller åbne vogndæksrum, medmindre det efter Administrationens skøn er nødvendigt af hensyn til driften. Hvis der er installeret elektrisk udstyr i sådanne rum, skal dette være af en certificeret sikker type44 til brug i de farlige omgivelser, som det måtte blive udsat for, medmindre det er muligt at isolere det elektriske anlæg (ved fjernelse af demonterbare led i anlægget, bortset fra sikringer). Kabelgennemføringer i dæk og skotter skal lukkes tæt mod passage af luftarter eller damp. Gennemgående forløb af kabler samt kabler i lastrum skal beskyttes mod beskadigelse ved slag. Anvendelse af andet udstyr, der kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.

2.3 Brandvisningsanlæg

Ro/ro-lastrum skal udstyres med et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder kravene i regel 13. Alle andre typer lastrum skal være udstyret med enten et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg, der opfylder kravene i regel 13, eller et røgalarmeringsanlæg med vedvarende prøveudtagning af atmosfæren, der opfylder kravene i regel 13.1. Hvis et sådant røgalarmeringsanlæg med vedvarende prøveudtagning af atmosfæren er installeret, skal der tages særligt hensyn til regel 13.1.11 med henblik på at sikre mod udsivning af giftige dampe til områder, hvor personer kan opholde sig.

2.4 Ventilation

2.4.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation i indskottede lastrum. Anlægget skal være således indrettet, at det kan udskifte luften mindst 6 gange i timen i lastrummet, baseret på et tomt lastrum, og at det kan fjerne dampe fra den øverste eller nederste del af lastrummet, alt efter omstændighederne.

2.4.2 Ventilatorerne skal være således konstrueret, at der ikke kan ske antændelse af brændbare blandinger af gas og luft. Der skal være anbragt passende trådnetskærme over tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation.

2.4.3 Lukkede lastrum, som er beregnet til transport af farligt gods i bulk, skal være forsynet med naturlig ventilation, hvor der ikke er krav om mekanisk ventilation.

2.5 Lænsemidler

Hvor det er hensigten at føre brændbare eller giftige væsker i indskottede lastrum, skal lænsesystemet være således konstrueret, at der ikke kan ske uagtsom lænsning af sådanne væsker gennem rørsystemet eller pumperne i maskinrummet. Hvor der føres store mængder af sådanne væsker, skal det overvejes at tilvejebringe yderligere midler til tømning af disse lastrum. Disse midler skal være til Administrationens tilfredshed.

2.6 Personlig beskyttelse

2.6.1 Der skal forefindes fire sæt beskyttelsestøj, der er fuldt modstandsdygtigt mod kemiske påvirkninger, foruden det brandudstyr, som er foreskrevet i regel 17. Beskyttelsestøjet skal dække al hud, således at ingen del af kroppen er ubeskyttet.

2.6.2 Der skal forefindes mindst to indåndingsapparater foruden dem, der er foreskrevet i regel 17.

2.7 Transportable ildslukkere

Ud over de transportable ildslukkere, der måtte være foreskrevet i andre bestemmelser i dette kapitel, skal der i lastrummene forefindes godkendte transportable ildslukkere med en samlet kapacitet på mindst 12 kg pulver eller med tilsvarende slukkeevne.

2.8 Isolation af skotter og dæk der afgrænser maskinrum

Skotter, der adskiller lastrum og maskinrum af kategori A skal være isoleret svarende til "A-60"45, medmindre det farlige gods er stuvet mindst 3 m i horisontal retning fra skotterne. Andre afgrænsninger mellem disse rum skal være isoleret svarende til "A- 60" inddeling.

2.9 Finfordråbningsanlæg (Vogndækssprinkleranlæg)

Ethvert åbent ro/ro-lastrum med et dæk over rummet og ethvert rum, som anses for at være et lukket ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt, skal være udstyret med et godkendt, fast anbragt finfordråbningsanlæg for manuel betjening, der skal beskytte alle dele af hvert dæk og vognplatform i det pågældende rum46. Administrationen kan dog tillade brugen af et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, som ved en fuldskalaprøve har vist sig at være lige så effektivt. Under alle omstændigheder skal lænsearran

gementet være således indrettet, at der ikke opstår frie overflader. Er dette ikke muligt, skal Administrationen ved sin godkendelse af stabilitetsoplysningerne tage hensyn til den uheldige indvirkning på stabiliteten af den øgede vægt og frie vandoverflade, i det omfang man anser det for nødvendigt47.

2.10 I skibe med ro/ro-lastrum skal der være en adskillelse mellem et lukket ro/ro-lastrum og et åbent ro/ro-lastrum. Adskillelsen skal være således, at den minimerer passage af farlige dampe og væsker imellem sådanne rum. En sådan adskillelse er imidlertid ikke nødvendig, hvis hele ro/ro-lastrummet opfylder bestemmelserne i denne regel for lukkede ro/ro-lastrum.

2.11 I skibe med ro/ro-lastrum skal der være en adskillelse mellem et lukket ro/ro-lastrum og et tilstødende vejrdæk. Adskillelsen skal være således, at den minimerer passage af farlige dampe imellem sådanne rum. En sådan adskillelse er imidlertid ikke nødvendig, hvis det lukkede ro/ro-dæk opfylder kravene for transport af farligt gods på vejrdæk.

3 Godkendelsesdokument

Administrationen skal forsyne skibet med et dokument, der bekræfter, at skibets konstruktion og udrustning opfylder kravene i denne regel.

Tabel 54.1 - Kravenes anvendelse i forskellige former for transport af farligt gods i skibe og lastrum

Hvor betegnelsen "X" forekommer i tabel 54.1, betyder det, at dette krav finder anvendelse på alle klasser af farligt gods, som angivet i den pågældende linie i tabel 54.3, undtagen dog jf. dog noterne.

Noter:

1 Gælder ikke for lukkede fragtcontainere, for så vidt angår klasse 4 og 5.1. Hvadf angår klasse 2, 3, 6.1 og 8, kan ventilationshastigheden, når transporten foregår i lukkede fragtcontainere, reduceres til mindst to udskiftninger af luften i timen. I forbindelse med dette krav anses en transportabel tank for en lukket fragtcontainer.

2 Gælder kun for dæk.

3 Gælder kun for lukkede ro/ro-lastrum, der ikke kan lukkes tæt.

4 I det særlige tilfælde, hvor lægterne kan indeholde brændbare dampe, eller hvis de er i stand til at udtømme brændbare dampe til et sikkert rum uden for lægternes fragtrum ved hjælp af ventilationskanaler, der er tilsluttet lægteren, kan disse krav lempes eller frafaldes til Administrationens tilfredshed.

5 Special lastrum skal behandles som lukkede ro-ro lastrum når der transporteres farligt gods

a Til anvendelse af kravene i regel 54 af forskellige klasser af farligt gods, se tabel 54.2.

Tabel 54.2 - Kravenes anvendelse i forskellige klasser af farligt gods for skibe og lastrum der transporterer fast, farligt gods i bulk

Hvor betegnelsen "X" forekommer i tabel 54.1, betyder det, at dette krav finder anvendelse på alle klasser af farligt gods, som angivet i den pågældende linie i tabel 54.3, jf. dog noterne.

Noter:

6 Stofferne i denne klasse, som kan transporteres i bulk, indebærer sådanne farer, at Administrationen i særlig grad skal være opmærksom på de pågældende skibes konstruktion og udrustning, udover at de tilfredsstiller de krav, der er opregnet i denne tabel.

7 Vedrører kun "Seedcake" indeholdende opløsningsmidler "Ammonium nitrate" og "Ammonium nitrate fertilizers".

8 Vedrører "Ammonium nitrate" og "Ammonium nitrate fertilizers". En beskyttelse i henhold til IEC standard 79, elektriske apparater i eksplosiv gasatmosfære, er tilstrækkelig.

9 Kun egnet trådnet er krævet.

10 Kravene i Bulk-koden, resolution A.434(XI) med ændringer, er tilstrækkelige.

Tabel 54.3 - Kravenes anvendelse på forskellige klasser af farligt gods, bortset fra fast, farligt gods i bulk.

Noter:

11 Når "mekanisk-ventileret-rum" er krævet jf. IMDG-koden med ændringer.

12 Stuves i en afstand af 3 m vandret fra maskinrumsskotter i alle tilfælde.

13 Henvisning til IMDG-koden.

14 I henhold til det gods som transporteres.

Afsnit D Brandsikkerhedsforanstaltninger i tankskibe

Kapitelhæfte B II-2 D; dateret 1. juli 1999

Kravene i dette afsnit supplerer kravene i afsnit C, medmindre andet er bestemt i reglerne 57 og 58. Kravene i reglerne 53 og 54 gælder ikke for tankskibe.

Regel 55 Anvendelsesområde

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på tankskibe, der transporterer råolie og petroleumsprodukter med et flammepunkt, som ikke overstiger 60°C (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktsapparat og et Reid-damptryk, som er lavere end det atmosfæriske tryk samt andre flydende produkter, der frembyder en lignende brandrisiko.

2 Hvor det er hensigten at føre en anden flydende last end omhandlet i stk. 1 eller flydende gas, og denne last medfører yderligere brandrisiko, skal der træffes sådanne ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som Administrationen finder tilfredsstillende under passende hensyntagen til bestemmelserne i den internationale kemikaliekode (The International Bulk Chemical Code), kemikaliekoden (Bulk Chemical Code), den internationale gaskode (The International Gas Carrier Code) og gaskoden (Gas Carrier Code), alt efter omstændighederne.

3 Dette stykke finder anvendelse på skibe, der er kombinationstankskibe. Sådanne skibe må ikke transportere fast gods, medmindre alle lasttanke er tømt for olie og er gasfri, eller medmindre Administrationen i hvert enkelt tilfælde har erklæret sig tilfreds med de trufne foranstaltninger, og at disse er i overensstemmelse med de pågældende driftsmæssige krav i retningslinierne for inert gasanlæg.48

4 Tankskibe, som transporterer petroleumsprodukter med et flammepunkt på over 60°C (prøve i lukket apparat) som målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat skal opfylde bestemmelserne i afsnit C, dog således at de i stedet for det fast anbragte brandslukningsanlæg, der er krævet i regel 53, skal udstyres med et fast anbragt dæksskumanlæg, der skal opfylde bestemmelserne i regel 61.

5 Kravene om inert gasanlæg i regel 60 behøver ikke at gælde for:

.1 Kemikalietankskibe, som er køllagt på eller efter den 1. juli 1986, når de medfører laster, som er beskrevet i stk. 1, forudsat at de opfylder Organisationens krav49 for inert gasanlæg for kemikalitankskibe, eller

.2 kemikalietankskibe, som er køllagt før den 1. juli 1986, når de medfører råolie eller petroleumsprodukter, forudsat at de opfylder Organisationens krav50 om inert gasanlæg for kemikalietankskibe, som medfører petroleumsprodukter, eller

.3 gastankskibe køllagt før, på eller efter den 1. juli 1986, når de medfører laster, som er beskrevet i stk. 1, forudsat at de er udstyret med et inert gasanlæg for lasttankene, som er ækvivalent med de krav, som er specificeret i stk. 5.1 eller 5.2, eller

.4 kemikalietankskibe og gastankskibe, når de medfører andre brændbare laster end råolie eller petroleumsprodukter. Sådanne produkter er angivet i kapitel VI og VII i "Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Dangerous Chemicals in Bulk" og i kapitel 17 og 18 i "International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk":

.1 Hvis de er køllagt før 1. juli 1986, eller

.2 hvis de er køllagt på eller efter 1. juli 1986, forudsat at den tankkapacitet, som anvendes til at føre produkterne, ikke overstiger 3.000 m³ og tankrensningsmaskinernes enkelte dysekapacitet ikke overstiger 17,5 m³/time, og at den samlede kapacitet til rensning af en lasttank ikke overstiger 110 m³/time.

6 Kemikalietankskibe og gastankskibe skal opfylde kravene i dette afsnit, undtagen hvor der er truffet alternative eller supplerende foranstaltninger, som Administrationen finder tilfredsstillende under fornøden hensyntagen til bestemmelserne i den internationale kemikaliekode og den internationale gaskode, alt efter omstændighederne.

Regel 56 Rummenes placering og adskillelse

Denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992, med undtagelse af stk. 7, 8.3 og 9, som gælder for skibe køllagt på eller efter 1. Juli 1998.

1 Maskinrum skal være beliggende agten for lasttanke og sloptanke. De skal ligeledes være placeret agten for lastpumperum og cofferdamme, men ikke nødvendigvis agten for bunkertankene for brændselsolie. Ethvert maskinrum skal være adskilt fra lasttanke og sloptanke ved cofferdamme, lastpumperum, brændselsolietanke eller ballasttanke. Pumperum, der indeholder pumper med tilhørende udstyr til ballastning af de rum, der støder op til lasttanke og sloptanke, samt pumper til transfer af brændselsolie, skal betragtes som ækvivalente til et lastpumperum i forbindelse med denne regel, forudsat at sådanne pumperum har samme sikkerhedsstandard, som kræves for lastpumperum. Den nederste del af pumperummet kan dog indrettes som en recess ind i maskinrum af kategori A til anbringelse af pumper, forudsat at recessens højde i almindelighed ikke er mere en 1/3 af sidehøjden over kølen. For skibe på indtil 25.000 tons dødvægt, hvor det kan påvises, at dette vil være uigennemførligt af hensyn til adgangsmulighederne og for tilfredsstillende anbringelse af rørledninger, kan Administrationen dog tillade en recess af større højde, men ikke over halvdelen af skibets sidehøjde over kølen.

2 Aptering, hovedlastkontrolrum og tjenesterum (bortset fra separate storesrum for lastegrej) skal være placeret agten for alle lasttanke, sloptanke og rum, der adskiller last- eller sloptanke og rum, der adskiller last- eller sloptanke fra maskinrum, men ikke nødvendigvis agten for brændselsolietanke og ballasttanke, men de skal indrettes således, at en enkelt lækage i dæk eller skot ikke tillader, at gas eller dampe siver fra lasttanke ind i aptering, hovedlastkontrolrum, kontrolrum eller tjenesterum. Ved fastlæggelse af disse rum er det ikke nødvendigt at tage hensyn til en recess, som er udført i overensstemmelse med stykke 1.

3 Hvor det anses for nødvendigt, kan Administrationen tillade aptering, hovedlastkontrolrum, kontrolrum og tjenesterum placeret foran for lasttanke, sloptanke og rum, som adskiller last- og sloptanke fra maskinrum, men ikke nødvendigvis foran for brændselsoliebunkertanke eller ballasttanke. Maskinrum af andet end kategori A kan tillades placeret foran for lasttanke og sloptanke, forudsat at de er adskilt fra lasttanke og sloptanke ved cofferdamme, lastpumperum, brændselsoliebunkertanke eller ballasttanke. Alle ovennævnte rum skal være underkastet samme sikkerhedsstandard, og der skal forefindes egnede brandslukningsmidler til Administrationens tilfredshed.

Aptering, hovedlastkontrolrum, kontrolrum og tjenesterum skal indrettes således, at en enkelt lækage i dæk eller skot ikke tillader gas eller dampe fra lasttanke at sive ind i sådanne rum. Desuden kan

Administrationen, hvor det skønnes nødvendigt for skibets sikre sejlads, tillade, at maskinrum, der indeholder forbrændingsmotorer med en effekt på over 375 kW og ikke er hovedfremdrivningsmaskineri, er anbragt foran for lasteområdet, forudsat at anbringelsen er i overensstemmelse med bestemmelserne i dette stykke.

4 For kombinationsskibe gælder:

.1 Sloptanke skal være omgivet af cofferdamme, undtagen hvor slop kan medføres på tørlastrejser og sloptankenes begrænsninger er skibsskroget, lasthovedækket, skottet til lastpumperummet eller bunkertanke til brændselsolie. Disse cofferdamme må ikke have adgangsåbninger til dobbeltbund, rørtunnel, pumperum eller andre lukkede rum. Der skal forefindes midler til at fylde cofferdammene med vand og til at lænse dem. Hvor en sloptanks begrænsninger er lastpumperums skottet, må pumperummet ikke have adgangsåbninger mod dobbeltbund, rørtunnel eller andre lukkede rum, dog kan åbninger med gastætte, påboltede dæksler tillades.

.2 Der skal forefindes midler til at afspærre de rør, der forbinder pumperum med de sloptanke, der er omtalt i stk. 4.1. Afspærringsmidlerne skal bestå af en ventil efterfulgt af en brilleflange eller et kort aftageligt rørstykke med tilhørende blændflange. Dette arrangement skal placeres i umiddelbar nærhed af sloptankene, men hvor det er urimeligt eller umuligt, kan det anbringes inde i pumperummet lige efter rørgennemføringen. Et særskilt pumpe- og rørarrangement, inklusive manifold, skal forefindes til at tømme sloptanke direkte til åbent dæk for bortskaffelse til modtageanlæg i land, når skibet sejler med tørlast.

.3 Luger og tankrensningsåbninger til sloptanke er kun tilladt på åbent dæk og skal være forsynet med lukkearrangement. Med undtagelse af hvor lukkearrangementer består af påboltede plader ved vandtætte adskillelser, skal de være forsynet med låsearrangementer, som skal være under tilsyn af den ansvarlige officer.

.4 Hvor der forefindes lastvingetanke, skal lastolieledninger under dækket være installeret inde i disse tanke. Administrationen kan dog tillade, at lastolieledninger anbringes i kanaler, som på en fyldestgørende måde skal kunne rengøres og ventileres til Administrationens tilfredshed. Hvor der ikke forefindes lastvingetanke, skal lastolieledninger under dæk anbringes i særlige kanaler.

5 Hvor det viser sig nødvendigt at indrette et styrerum over lastområdet, må det kun benyttes til navigationsformål, og det skal adskilles fra lasttankdækket ved et åbent rum med en højde på mindst 2 m. Brandbeskyttelsen af et sådant styrerum skal desuden opfylde kra

vene for kontrolrum i reglerne 58.1 og 58.2 og andre relevante bestemmelser i dette afsnit.

6 Der skal findes midler til at forhindre, at spild på dæk spreder sig til apteringsområder. Dette kan ske ved anbringelse af en fast, gennemgående karm af passende højde, der strækker sig fra side til side. I forbindelse med indtagelse af last over agterskibet skal der træffes særlige foranstaltninger.

7 Udvendige afgrænsninger af overbygninger og dækshuse, der indeholder aptering, herunder også eventuelle overhængende dæk, der understøtter disse rum, skal udføres af stål og isoleres til klasse "A- 60"-standard på alle de dele, der vender ud imod lasttankområdet og 3 m fra det skot, der vender mod lastområdet. Hvad angår siderne af overbygninger og dækshuse, skal isoleringen føres så højt op, som Administrationen skønner nødvendigt.51

8.1 Bortset fra hvad der er tilladt i efterfølgende stk. 8.2, må adgangsdøre, luftindtag og åbninger til apteringsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum ikke vende ud mod lastområdet. De skal anbringes i det tværgående skot, som vender bort fra lastområdet eller på ydersiden af overbygning og dækshus i en afstand på mindst 4% af skibets længde, dog mindst 3 m fra den ende af overbygning eller dækshus, som vender imod lastområde. Denne afstand behøver ikke at overstige 5 m.

8.2 Administrationen kan tillade adgangsdøre i de skotter, som vender imod lastområdet eller inden for den 5 m begrænsning som angivet i stk. 8.1 til lastkontrolrum og til sådanne tjenesterum som proviantrum, storesrum og skabe, forudsat at de ikke giver hverken direkte eller indirekte adgang til noget andet rum, som indeholder eller er beregnet til aptering, kontrolrum eller tjenesterum såsom kabysser, pantries og værksteder eller lignende rum, der kan indeholde kilder for antændelse af dampe. Afgrænsningen af et sådant rum skal isoleres til "A-60"-standard med undtagelse af det skot, der vender mod lastområdet. Påboltede stålplader for åbninger til udtagning af maskindele kan monteres inden for den begrænsning, som er angivet i stk. 8.1.

Styrehusdøre og vinduer kan anbringes inden for den begrænsning, som er angivet i stk. 8.1, når de er således konstrueret, at styrehuset hurtigt og effektivt kan gøres gas- og damptæt.

8.3 Vinduer og koøjer, der vender imod lastområdet og på siderne af overbygninger og dækshuse inden for den begrænsning, som er angivet i stk. 8.1, skal være af en type, som ikke kan åbnes. Sådanne vinduer og koøjer, undtagen i styrehuset, skal være af klasse "A- 60" standard.

9 I alle skibe, hvor denne regel finder anvendelse, skal der, hvor der er permanent adgang fra en rørtunnel til et hovedpumperum, være anbragt en vandtæt dør, som opfylder bestemmelserne i kapitel II- 1 i regel 25, stk.9.2 samt endvidere følgende bestemmelser:

.1 Den vandtætte dør skal ud over at kunne betjenes fra styrepladsen også kunne lukkes ved indgangen uden for pumperummet.

.2 Den vandtætte dør skal holdes lukket under normale forhold, undtagen dog hvis adgang til rørtunnellen kræves.

Regel 57 Konstruktion, skotter i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer

1 Ved anvendelse af kravene i reglerne 42, 43 og 50 på tankskibe må kun metode IC, som defineret i regel 42.5.1, benyttes.

2 Skylighter til lastpumperum skal være af stål, må ikke indeholde glaspartier og skal kunne lukkes fra et sted uden for pumperummet.

Regel 58 Skotters og dæks brandmodstandsevne

Den nye formulering af kategori (5) og (9) gælder kun for skibe køllagt på eller efter 1. februar 1992.

1 I stedet for regel 44, skal tankskibe opfylde de særlige bestemmelser om skotters og dæks brandmodstandsevne i dette afsnit. Herudover skal skotters og dæks brandmodstandsevne som minimum være som foreskrevet i tabel 58.1 og 58.2.

2 Følgende krav gælder ved anvendelse af tabellerne:

.1 Tabel 58.1 og 58.2 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, som adskiller rum, der grænser op til hinanden.

.2 For at bestemme den nødvendige brandmodstandsevne for inddelinger mellem rum, er rummene klassificeret efter deres brandrisiko, som angivet i nedennævnte kategorier (1)-(10). Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori henviser til den pågældende kolonne eller linie i tabellerne.

(1) Kontrolrum

Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibsradioudstyr.

Rum indeholdende brandslukningsanlæg.

Brandkontrolrum og brandvisningssteder.

Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når kontrolrummet er beliggende uden for maskinrummet.

Centralrum for brandalarmudstyr.

(2) Gange

Gange og halls i forbindelse med gange.

(3) Apteringsrum

Rum som defineret i regel 3.10 bortset fra gange.

(4) Trapper

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, der i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem.

I denne forbindelse skal en trappeopgang, der kun er lukket på ét dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskildt ved en branddør.

(5) Tjenesterum (lille brandrisiko)

Skabe og storesrum, der ikke er indrettet til opbevaring af brændbare væsker og med et areal på under 4 m², samt tørrerum og vaskerier.

(6) Maskinrum af kategori A

Rum som defineret i regel 3.19.

(7) Andre maskinrum

Rum som defineret i regel 3.20, bortset fra maskinrum af kategori A.

(8) Lastpumperum

Rum der indeholder pumper samt indgange og trunke til sådanne rum.

(9) Tjenesterum (stor brandrisiko)

Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabe og storesrum med et areal på 4 m² eller derover samt værksteder, der udgør en del af maskinrummene.

(10) Åbne dæk

Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse).

3 Gennemgående loftskonstruktioner eller garnering af klasse "B" i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til opfyldelse af isolationskravet.

4 I udvendige skotter, som ifølge regel 57.1 skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, kan der være vinduer og koøjer, forudsat at det ikke i andre bestemmelser i dette afsnit er krævet, at sådanne skotter skal have brandmodstandsevne svarende til klasse "A". Ligeledes kan døre i disse skotter, som ikke behøver at være klasse "A"-inddeling, være af et materiale, som tilfredsstiller Administrationen.

5 Godkendte, permanent anbragte og gastætte lysarmaturer til oplysning af pumperum kan tillades på skotter og dæk, der adskiller pumperum fra andre rum, forudsat at de har tilstrækkelig styrke og at skottets eller dækkets gastæthed opretholdes.

Tabel 58.1 - Brandmodstand for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Tabel 58.2 - Brandmodstand for dæk mellem rum, der grænser op til hinanden

Noter til tabellerne 58.1 og 58.2:

a) Se nærmere reglerne 43 og 46 i dette kapitel.

b) Hvor rum tilhører samme kategori, og hvor henvisning b) er angivet, er et skot eller dæk, som angivet i tabellerne, kun påkrævet, hvis de rum, som grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9), hvor to kabysser ved siden af hinanden ikke medfører krav om af skotning, medens en kabys mod et malerrum kræver et "A-0"- skot.

c) Skotter, som adskiller styrhus, bestiklukaf og radiorum fra hverandre, kan være klasse "B-0".

d) Skotter og dæk mellem lastpumperum og maskinrum af kategori A kan gennembrydes af pakdåser for aksler til lastpumper og lignende gennemføringer, forudsat at der ved skottet eller dækket er anbragt gastætte pakninger med effektiv smøring eller andre midler til sikring af gastætheden.

e) Brandisolering er ikke nødvendig, hvis maskinrum af kategori (7) efter Administrationens skøn frembyder ringe eller ingen brandrisiko.

* Hvor der forekommer en stjerne i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke at være klasse "A"-inddeling.

- Hvor der forekommer en - i tabellerne, er der ingen brandtekniske krav.

Regel 59 Trykudligning, rensning (purging), gasfrigøring og ventilation.

Stk. 2 i denne regel gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Trykudligning af lasttanke

1.1 Ventilationssystemerne for lasttanke skal holdes helt adskilt fra luftrørene til skibets andre rum. Åbninger i lasttankdækket, hvorfra der kan slippe brændbare dampe ud, skal være således indrettet og anbragt, at der er mindst mulig risiko for, at brændbare dampe trænger ind i indskottede rum, hvor der er risiko for antændelse eller ansamling af sådanne dampe i nærheden af maskineri og udstyr på dæk, der kan frembyde fare for antændelse. I overensstemmelse med dette almindelige princip finder kriterierne i stk. 1.2-1.10 anvendelse.

1.2 Trykudligningsarrangementerne skal være således konstrueret og betjent, at hverken overtryk eller vakuum i lasttanke overstiger konstruktionsparametre, og skal være således indrettet:

.1 At de mindre blandinger af damp, luft eller inert gas, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i alle tilfælde strømmer ud gennem tryk/vakuumventiler;

.2 at store mængder af blandinger bestående af damp, luft eller inert gas strømmer ud under lastning og ballastning eller under losning, og

3 et andet arrangement til udligning af over- og undertryk under alle forhold i forbindelse med laste-, losse- og ballastoperationer, i tilfælde af at arrangementet som anført under 1.2.2 skulle svigte.

Alternativt kan pressostater monteres i hver tank, som er beskyttet af arrangementet, som er anført under 1.2.2. Kontroludstyret skal anbringes i skibets lastekontrolrum eller på det sted hvorfra lasteoperationerne udføres. En sådan kontrolfunktion skal også være forsynet med en alarm, som aktiveres i tilfælde af over- eller undertryk i en af tankene.

1.3.1 Trykudligningsarrangementerne i hver enkelt lasttank kan være selvstændige eller kombineret med andre lasttanke og kan være indbygget i rørsystemet for inert gas.

1.3.2 Hvor arrangementerne er kombineret med andre lasttanke, skal der forefindes stopventiler eller andre acceptable midler til afspærring af hver enkelt lasttank. Hvor der benyttes stopventiler, skal disse forsynes med låseanordninger, som skal stå under den ansvarlige skibsofficers tilsyn. Der skal være en klar synlig visning, som angiver stopventilernes stilling (åben eller lukket) eller et andet accep

tabelt arrangement. Hvor tanke har været afspærret, skal det sikres, at de relevante stopventiler åbnes før lastning, losning eller indtagelse af ballast i disse tanke påbegyndes. Enhver afspærring skal til stadighed muliggøre udligning af de tryk, der er forårsaget af termiske variationer i en lasttank, i overensstemmelse med stk. 1.2.1.

1.3.3 Hvis det er hensigten at losse, laste eller indtage ballast i en lasttank eller gruppe af lasttanke, som er afspærret fra et fælles ventilationssystem, skal den lasttank eller gruppe af lasttanke være forsynet med et arrangement for over- og undertryksbeskyttelse, som er krævet i punkt 1.2.3.

1.4 Trykudligningsarrangementerne skal være forbundet med hver enkelt lasttanks top og skal være selv-drænende til lasttankene under alle normale trim- og krængningsforhold. Hvor det ikke måtte være muligt at installere selv-drænende ledninger, skal der forefindes permanente indretninger til dræn af trykudligningsledningerne til en lasttank.

1.5 Trykudligningssystemet skal være forsynet med anordninger for at hindre, at flammer skal slippe ind i lasttanke. Konstruktion, afprøvning og anbringelse af disse anordninger skal opfylde Administrationens krav, som mindst skal svare til de af Organisationen vedtagne normer.

1.6 Der skal træffes foranstaltninger til sikring af, at væske i trykudligningssystemet ikke stiger til en højde, der overstiger lasttankens konstruktionstryk. Dette skal opnås ved alarmer for høj væskestand, ved overløbskontrolsystemer eller ved andre tilsvarende midler sammen med måleanordninger og procedurerne ved fyldning af lasttanke.

1.7 Åbninger til trykudligning som foreskrevet i stk. 1.2.1 skal:

.1 Være placeret så højt som muligt over lasttankdækket for at opnå den størst mulige spredning af brændbare dampe, men aldrig under 2 m over lasttankdækket.

.2 Være anbragt så langt som muligt, og ikke mindre end 5 m, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde og fra maskineri og udstyr på dækket, der kan frembyde fare for antændelse.

1.8 De tryk-/vakuum-ventiler, der er foreskrevet i stk. 1.2.1, kan være forsynet med en omløbsordning (by-pass) , når de er anbragt i et hovedaftræksrør eller et masterør. Hvor der findes en sådan anordning, skal der være egnede indikatorer til at vise, om den er åben eller lukket.

1.9 De trykudligningsarrangementer for lastning, losning og ballastning, der er foreskrevet i stk. 1.2.2, skal:

.1.1 Muliggøre fri udstrømning af gasblandinger; eller

.1.2 muliggøre regulering af udstrømning af gasblandingerne for at opnå en hastighed på mindst 30 m i sekundet;

.2 være således indrettet, at gasblandingen strømmer lodret opad;

.3 hvor metoden består i fri udstrømning af gasblandingen, være således, at udstrømningsåbningerne ikke er mindre end 6 m over lasttankdækket eller løbebroen fra for til agter, når deres beliggenhed målt i vandret retning er indenfor 4 m fra løbebroen og placeret ikke mindre end 10 m fra det nærmeste luftindtag og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, samt fra maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse;

.4 hvor metoden består i udtømning ved høj hastighed, være anbragt i en højde af mindst 2 m over lastdækket og mindst 10 m, målt vandret, fra de nærmeste lufttilgange og åbninger til lukkede rum, der indeholder en antændelseskilde, og fra sådant maskineri og udstyr på dæk, som kan udgøre en risiko for antændelse. Disse afgangsåbninger skal være forsynet med højhastighedsudstyr af en godkendt type;

.5 være konstrueret på grundlag af den maksimale konstruktions lastehastighed multipliceret med en faktor på mindst 1,25 af hensyn til gasudviklingen for at undgå, at trykket i en lasttank vil overstige konstruktionstrykket. Skibsføreren skal forsynes med oplysning om den størst tilladelige lastehastighed for hver lasttank, og i tilfælde af kombinerede trykudligningssystemer for hver gruppe af lasttanke.

1.10 I kombinationstankskibe skal foranstaltningerne til isolering af sloptanke, der indeholder olie eller olierester fra andre lasttanke, bestå af blindflanger, som til enhver tid vil forblive på plads, når der føres last (bortset fra flydende last, som omhandlet i regel 55.1).

1.11 Skibe som er bygget før 1. juli 1998 skal opfylde kravene i punkterne 1.2.3 og 1.3.3 i forbindelse med den første planlagte dokning efter 1. juli 1998, men ikke senere end 1. juli 2001.

2 Rensning (purging) og/eller gasfrigøring af lasttanke 52

Foranstaltninger for rensning (purging) og/eller gasfrigøring skal være således, at det medfører mindst mulig risiko for spredning af brændbare dampe i atmosfæren og lasttankene. Der skal derfor træffes følgende forholdsregler:

.1 Når skibet er udstyret med et inert gasanlæg, skal tankene først renses i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 62.13, indtil koncentrationen af kulbrintedampe i lasttankene er blevet reduceret til under 2 volumenprocent. Derefter kan trykudligning ske fra lasttankdækkets niveau.

.2 Når skibet ikke er forsynet med et inert gasanlæg, skal arbejdet udføres således, at de brændbare dampe udtømmes i begyndelsen,

.2.1 gennem afgangsåbninger, som nærmere angivet i stk. 1.9, eller

.2.2 gennem afgangsåbninger, som ligger mindst 2 meter over lasttankdækket, og med en lodret afgangshastighed på luften på mindst 30 m/sek., som skal vedligeholdes under gasfrigørelsesoperationen, eller,

.2.3 gennem afgangsåbninger, som ligger mindst 2 meter over lasttankdækket, og med en lodret afgangshastighed på luften på mindst 20 meter forudsat, at afgangsåbningerne er beskyttet af passende anordninger til at forhindre passage af flammer.

Når koncentrationen af de brændbare dampe i afgangsåbningerne er blevet reduceret til 30% af den nedre antændelsesgrænse, kan udtømningen af dampblandingen ske fra lasttankdækket.

3 Ventilation

3.1 Lastpumperum skal have mekanisk ventilation, og afgangen fra udsugningsventilatorerne skal føres til et sikkert sted på det åbne dæk. Ventilationen af disse rum skal have tilstrækkelig kapacitet til, at muligheden for ophobning af brændbare dampe bliver minimal. Luften skal udskiftes mindst 20 gange i timen, baseret på rummets bruttovolumen. Luftkanalerne skal være således placeret, at hele rummet bliver effektivt ventileret. Ventilationen skal ske ved sugeventilation ved brug af ventilatorer af en type, der ikke er gnistdannende.

3.2 Tilgangs- og afgangsåbninger for ventilation og andre åbninger i dækshuse og overbygninger skal være således anbragt, at de opfylder bestemmelserne i stk. 1. Sådanne åbninger, navnlig åbninger til maskinrum, skal være placeret så langt agterude som praktisk muligt. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksom på de tilfælde, hvor skibet er udstyret til at laste eller losse over agterstævnen. Antændelseskilder, som f.eks. elektriske installationer, skal være således anbragt, at eksplosionsfare undgås.

3.3 I kombinationsskibe skal alle lastrum og alle indskottede rum, der grænser op til lastrum, have mekanisk ventilation. Den mekaniske ventilation kan ske ved transportable ventilatorer. I de i regel 56.4 omtalte lastrum, rørkanaler og cofferdamme, der støder op til slop

tanke, skal der installeres et godkendt, fast anbragt gasalarmanlæg til overvågning mod brændbare dampe. Der skal træffes egnede foranstaltninger til at lette målingen af brændbare dampe i alle andre rum inden for lastområdet, og der skal tilvejebringes mulighed for, at sådanne målinger kan foretages fra åbent dæk eller fra let tilgængelige steder.

4 Inerting, ventilation og gasmåling

4.1 Dette stykke gælder for alle olietankskibe, som er køllagt den 1. oktober 1994 eller senere.

4.2 Rum i dobbelt skrog og -bund skal være forsynet med egnede forbindelser for lufttilførsel.

4.3 På tankskibe, som kræves forsynet med inert gas systemer:

.1 skal rum i dobbelte skrog være forsynet med egnede forbindelser for tilførsel af inert gas,

.2 hvor sådanne rum er forbundet til et fast anbragte inert gas system, skal der forefindes midler, som forhindrer at gasser fra lasttankene trænger ind i rummene via systemet,

.3 hvor sådanne rum ikke er fast forbundet til et inert gas fordelingssystem, skal der forefindes egnede tilkoblingsmuligheder til systemets hovedfordelingsrør.

4.4.1 Egnet transportabelt måleudstyr til måling af ilt og brandbare gaskoncentrationer skal forefindes. I forbindelse med udvælgelsen af dette måleudstyr skal man være opmærksom på, at udstyret skal kunne anvendes i forbindelse med fast anbragte målerør, som der er henvist til i punkt 4.4.2.

4.4.2 Hvor atmosfæren i dobbeltskrogsrum ikke kan måles pålideligt via transportable målerør, skal sådanne rum være forsynet med fast anbragte målerør. Udformningen af sådanne målrørssystemer skal være tilpasset rummenes konstruktion.

4.4.3 Målerørenes materialer, konstruktion, antal og dimension skal vælges således at begrænsninger undgås. Såfremfremt rør af plastmaterialer anvendes skal de være elektrisk ledende.

5 Alle tankskibe skal være forsynet med mindst et transportabelt instrument til måling af brændbare gaskoncentrationer sammen med et tilstrækkeligt sæt reservedele. Der skal være egnede midler til kalibrering af sådanne instrumenter.

Regel 60 Beskyttelse af lasttanke

1 I tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover skal beskyttelse af lasttankdækområdet og lasttankene ske ved hjælp af et fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk og et fast anbragt anlæg til inert gas i overensstemmelse med kravene i reglerne 61 og 62. I stedet for de nævnte installationer kan Administrationen dog i henhold til regel 5 i kapitel I efter nøje vurdering af skibets indretning og udrustning godkende andre kombinationer af faste installationer, forudsat at de yder en lige så god beskyttelse.

2 For at blive anset for lige så godt som skumslukningsanlægget på dæk skal det foreslåede alternative anlæg:

.1 Kunne slukke mindre brande, der opstår i spild på dækket, og således hindre, at der går ild i olie, der endnu ikke er antændt; og

.2 kunne bekæmpe brande i beskadigede tanke.

3 For at blive anset for lige så godt som inert gasanlægget skal det foreslåede alternative anlæg:

.1 Kunne forhindre farlige ophobninger af eksplosive blandinger i ubeskadigede lasttanke i normal drift under hele rejsen i ballast og under de nødvendige arbejdsprocesser i tankene; og

.2 være således konstrueret, at risikoen for antændelse ved, at selve anlægget udvikler statisk elektricitet, begrænses mest muligt.

4 Tankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover, som er køllagt før 1. september 1984, og som anvendes til transport af råolie, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i stk. 1:

.1 For et tankskib på 70.000 tons dødvægt og derover, senest den 1. september 1984 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette sker senere; og

.2 for et tankskibe på under 70.000 tons dødvægt, senest den 1. maj 1985 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere. Hvad angår tankskibe på under 40.000 tons dødvægt, som ikke er udstyret med tankvaskemaskiner, der hver har en kapacitet på over 60 kubikmeter i timen, kan Administrationen dog fritage sådanne tankskibe for at opfylde kravene i dette stykke, dersom det ville være urimeligt og praktisk umuligt at forlange disse krav opfyldt under hensyntagen til skibets særlige konstruktion.

5 Tankskibe på 40.000 tons dødvægt og derover, der er køllagt før 1. september 1984, og som anvendes til transport af anden olie end råolie, og ethvert sådant tankskib på 20.000 tons dødvægt og derover,

der anvendes til transport af anden olie end råolie, og som er udstyret med tankvaskemaskiner, hver med en kapacitet på over 60 kubikmeter i timen, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i stk. 1:

.1 For et tankskib på 70.000 tons dødvægt og derover, senest den 1. september 1984 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere; og

.2 for et tankskib på under 70.000 tons dødvægt, senest 1. maj 1985 eller på tidspunktet for skibets levering, hvis dette er senere.

6 Alle tankskibe, som udfører rensning af lasttanke ved råolievask, skal være udstyret med et anlæg til inert gas, der opfylder kravene i regel 62, samt med fast anbragte tankvaskemaskiner.

7 Alle tankskibe med et fast anlæg til inert gas skal være forsynet med et lukket pejlesystem.

8 Tankskibe på under 20.000 tons dødvægt skal være udstyret med et skumslukningsanlæg på dæk, der opfylder kravene i regel 61.

Regel 61 Fast anbragte skumslukningsanlæg på dæk

1 Anlægget skal kunne levere skum såvel til hele lasttankdæksområdet som til enhver lasttank, hvor dækket er beskadiget.

2 Det skal kunne betjenes let og hurtigt. Hovedkontrolrummet for anlægget skal være passende placeret udenfor lastområdet, støde op til apteringen samt være let tilgængeligt og kunne fungere i tilfælde af brand i de beskyttede områder.

3 Leveringshastigheden af vand- og skumblandingen skal være den største af følgende værdier:

.1 0,6 liter i minuttet pr. m² af lasttankdæksarealet, dvs. skibets maksimumsbredde multipliceret med den samlede længde af lasttankrummene;

.2 6 liter i minuttet pr. m² af det største vandrette tværsnit af den største lasttank, eller

.3 3 liter i minuttet pr. m² af det område, der er beskyttet af den største skumkanon, og dette areal skal i sin helhed ligge foran for kanonen. Dog min. 1.250 liter i minuttet.

4 Der skal være tilstrækkelig skumvæske om bord til at opretholde den kapacitet, der er angivet i stk. 3.1, 3.2 eller 3.3, alt efter hvilken der er størst, i mindst 20 minutter i tankskibe, der er udstyret med et anlæg til inert gas, eller 30 minutter i tankskibe, der ikke er udstyret med et sådant anlæg. Skumforholdet (dvs. forholdet mellem rum

fanget af produceret skum og rumfanget af vand- og skumblandingen) må normalt ikke overstige 12:1. Hvor skumanlægget væsentligst producerer lavekspansionsskum, men i et forhold, der ligger lidt over 12:1, skal den mængde skumblanding, der findes, beregnes som for anlæg hvor forholdet er 12:1. Hvor der anvendes middelskum (i et ekspansionsforhold mellem 50:1 og 150:1), skal mængden af skum og kapaciteten af skumkanonen godkendes af Administrationen.

5 Skum fra det faste skumanlæg skal tilføres ved hjælp af skumkanoner og skumstrålerør. Hver skumkanon skal yde mindst 50% af kapaciteten af den skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 og 3.2. I tankskibe på under 4.000 tons dødvægt kan Administrationen undlade at kræve installation af skumkanoner og kun kræve skumstrålerør. I så fald skal kapaciteten af hvert skumstrålerør dog udgøre mindst 25% af den skumblanding, der er foreskrevet i stk. 3.1 eller 3.2.

6.1 Skumkanonerne skal med hensyn til antal og placering opfylde bestemmelserne i stk. 1. Enhver skumkanons kapacitet skal være mindst 3 liter i minuttet af skumblanding pr. m² dæksareal, der er beskyttet af den pågældende skumkanon, og dette areal skal i sin helhed ligge foran for kanonen. Denne kapacitet skal mindst være 1.250 liter i minuttet.

6.2 Afstanden fra skumkanonen til den yderste ende af det beskyttede område må højst udgøre 75% af kanonens rækkevidde i stille vejr.

7 Der skal anbringes en skumkanon og en slangeforbindelse til et skumstrålerør både på bagbord og styrbord side ved poopfronten eller apteringen, som vender ud mod lasttankdækket. I tankskibe på under 4.000 tons dødvægt skal der i både bagbord og styrbord side ved poopfronten eller apteringen, som vender ud mod lasttankdækket, anbringes en slangeforbindelse med et skumstrålerør.

8 Der skal forefindes strålerør for at sikre fleksibilitet under brandslukningsarbejdet og for at dække områder, som skumkanonerne ikke kan nå frem til. Ethvert strålerørs kapacitet skal være mindst 400 liter/min., og strålerørets rækkevidde i stille vejr skal være mindst 15 m. Der skal være mindst fire skumstrålerør. Udtag fra skumledningen skal forefindes i et sådant antal og med en sådan placering, at skum fra mindst to strålerør kan rettes mod enhver del af lasttankdækområdet.

9 Der skal anbringes ventiler i hovedskumledningen og i hovedbrandledningen, når denne er en integreret bestanddel af skumslukningsanlægget, umiddelbart foran for enhver skumkanon, således at beskadigede dele af disse ledninger kan afspærres.

10 Samtidig med at skumslukningsanlægget er i virksomhed med fuld kapacitet, skal der være tilstrækkelig pumpekapacitet til hovedbrandledningen til drift af de påbudte brandslanger.

Regel 62 Anlæg for inert gas

Stk. 19.1 og 19.2 gælder for skibe køllagt på eller efter den 1. februar 1992.

1 Det i regel 60 omhandlede anlæg for inert gas skal være udformet, konstrueret og efterprøvet på en måde, som Administrationen finder tilfredsstillende. Konstruktionen og driften af anlægget skal være således, at luften i lasttankene53 til stadighed er ikke-brændbar, undtagen når tankene skal være gasfri. I tilfælde af, at anlægget ikke kan opfylde det ovennævnte driftskrav, og man har skønnet, at det ikke er praktisk muligt at reparere det, må losning af last, deballastning og fornøden tankrensning først genoptages, når de "ekstraordinære betingelser", der er fastsat i retningslinier for inert gasanlæg54, er opfyldt.

2 Anlægget skal være i stand til:

.1 At gøre tomme lasttanke inaktive ved at reducere atmosfærens iltindhold i hver enkelt tank til et punkt, hvor forbrænding ikke kan næres;

.2 til enhver tid i havn og i søen at opretholde atmosfæren i enhver del af en lasttank med et iltindhold, der ikke overstiger 8 volumenprocent, og med et overtryk, undtagen når det er nødvendigt, at en sådan tank er gasfri;

.3 gøre det unødvendigt at tilføre en tank frisk luft under normal drift, undtagen når en sådan tank nødvendigvis skal være gasfri;

.4 rense tomme lasttanke for kulbrinte, således at senere arbejdsprocesser med henblik på at gøre tanken gasfri, aldrig vil udvikle en brændbar atmosfære inde i tanken.

3.1 Anlægget skal kunne levere inert gas til lasttankene med en kapacitet på mindst 125% af skibets maksimale losningskapacitet, udtrykt som et volumen.

3.2 Anlægget skal kunne levere inert gas med et iltindhold på højst 5 volumenprocent i hovedledningen for inert gas til lasttankene med en eventuelt foreskreven gennemstrømningskapacitet.

4 Inert gas kan være behandlet røggas fra hoved- eller hjælpekedler. Administrationen kan acceptere anlæg, der gør brug af røggas fra en eller flere separate gasgeneratorer eller andre kilder eller en kombination deraf, forudsat at der opnås en tilsvarende sikkerhed. Disse anlæg skal så vidt muligt opfylde kravene i denne regel. Anlæg, der gør brug af lagret CO₂, er ikke tilladt, medmindre Administrationen finder det godtgjort, at risikoen for antændelse ved, at selve anlægget udvikler statisk elektricitet, begrænses mest muligt.

5 Der skal forefindes isolationsventiler for røggas i hovedledningen for inert gas mellem kedeloptrækkene og røggasscrubberen. Disse ventiler skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede, og der skal træffes forholdsregler til at holde dem gastætte og holde lejderne fri for sod. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at kedelsodblæsere ikke kan sættes i drift, når den tilsvarende røggasventil er åben.

6.1 Der skal forefindes en røggasscrubber, som effektivt kan afkøle den gasmængde, der er nærmere angivet i stk. 3, og fjerne faste partikler og svovlforbindelser. Kølevandsarrangementet skal være således indrettet, at der altid vil være en tilstrækkelig vandforsyning til rådighed, uden at det griber forstyrrende ind i nogen af skibets arbejdsområder. Der skal ligeledes drages omsorg for en alternativ tilførsel af kølevand.

6.2 Der skal anbringes filtre eller lignende anordninger for mest muligt at reducere den vandmængde, der overføres til inert gasblæserne.

6.3 Scrubberen skal anbringes agten for alle lasttanke, lastpumperum og cofferdamme, der adskiller disse rum fra maskinrum af kategori A.

7.1 Der skal anbringes mindst to blæsere, der tilsammen mindst skal kunne yde den i stk. 3 foreskrevne gasmængde til lasttankene. Administrationen kan tillade, at der i systemet med gasgenerator kun forefindes én blæser, hvis dette system er i stand til at yde den samlede gasmængde, der er foreskrevet i stk. 3, til de beskyttede lasttanke, forudsat at der er tilstrækkelige reservedele om bord til blæseren og dens drivmotor, således at skibsmandskabet, hvis blæseren og dens drivmotor skulle svigte, kan afhjælpe fejlen.

7.2 Der skal anbringes to brændselsoliepumper på gasgeneratoren. Administrationen kan dog tillade, at der kun forefindes én brændselsoliepumpe på betingelse af, at der er tilstrækkelige reservedele om bord til brændselsoliepumpen og dens drivmotor, således at skibsmandskabet, hvis brændselsoliepumpen og dens drivmotor skulle svigte, kan afhjælpe fejlen.

7.3 Anlægget til inert gas skal være således konstrueret, at det maksimumstryk, det kan udøve på en lasttank, ikke vil overstige prøvetrykket for nogen lasttank. Der skal være anbragt egnede lukkean

ordninger på hver enkelt blæsers suge- og afgangsforbindelser. Der skal træffes foranstaltninger til, at anlæggets drift kan stabiliseres, før losningen begynder. Hvis blæserne skal benyttes til at gøre gasfrit, skal deres tilgangsåbninger være forsynet med lukkeanordninger.

7.4 Blæserne skal være anbragt agten for alle lasttanke, lastpumperum og cofferdamme, der adskiller disse rum fra maskinrum af kategori A.

8.1 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på konstruktionen og placeringen af scrubber og blæsere med dertil hørende rørledninger og andet tilbehør for at hindre, at der opstår røggaslækager ind til lukkede rum.

8.2 For at muliggøre sikker vedligeholdelse skal der anbringes en ekstra vandlås eller andet effektivt middel til forebygning af røggaslækage mellem ventilerne til afspærring af røggassen og scrubberen eller indbygget i gasindgangen til scrubberen.

9.1 Der skal anbringes en gasreguleringsventil i hovedledningen for inert gas. Denne ventil skal være automatisk styret til at lukke, som foreskrevet i stk. 19.3 og 19.4. Den skal ligeledes automatisk kunne regulere indstrømningen af inert gas til lasttankene, medmindre der forefindes midler til automatisk styring af de i stk. 7 foreskrevne blæseres hastighed.

9.2 Den i stk. 9.1 omhandlede ventil skal være placeret i det forreste skot i det forreste gassikre rum55, hvorigennem hovedledningen for inert gas passerer.

10.1 Der skal anbringes mindst to returspærrere, hvoraf den ene skal være en vandlås, i hovedledningen for inert gas for at hindre, at kulbrintedamp strømmer tilbage til maskinrumsoptrækkene eller til eventuelle gassikre rum under alle normale trim- og krængningsforhold. De skal være placeret mellem den automatiske ventil foreskrevet i stk. 9.1 og den agterste forbindelse til en lasttank eller lastrørledning.

10.2 De i stk. 10.1 omhandlede returspærrere skal være placeret i lastområdet på dæk.

10.3 Den i stk. 10.1 omhandlede vandlås skal kunne forsynes af to særskilte pumper, som begge til stadighed skal kunne opretholde en tilstrækkelig forsyning.

10.4 Vandlåsen og dens tilbehør skal være således indrettet, at den hindrer tilbagestrømning af kulbrintedampe og sikrer korrekt funktion af vandlåsen under alle driftsforhold.

10.5 Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandlåsen er beskyttet mod at fryse til på en sådan måde, at låsens modstandsevne ikke forringes ved overopvarmning.

10.6 Der skal ligeledes anbringes en vandsløjfe eller anden godkendt anordning på hvert af de tilhørende vandforsynings- og afløbsrør samt hvert afluftnings- og trykdetektorrør, der fører til gassikre rum. Der skal forefindes midler til at hindre, at sådanne sløjfer tømmes ved vakuum.

10.7 Dæksvandlåsen og alle sløjfeanordninger skal kunne hindre tilbagestrømning af kulbrintedampe ved et tryk, der svarer til lasttankenes prøvetryk.

10.8 Den anden anordning skal være en kontraventil eller tilsvarende anordning, som kan hindre tilbagestrømning af dampe eller væsker, anbragt foran for den i stk. 10.1 foreskrevne dæksvandlås. Den skal være forsynet med sikre lukkemidler. Som et alternativ til sikre lukkemidler kan der anbringes en ekstra ventil for at isolere dæksvandlåsen fra hovedledningen for inert gas.

10.9 Som en yderligere sikkerhedsforanstaltning mod eventuel tilbagestrømning af kulbrintevæsker eller -dampe fra hovedledningen på dækket skal der forefindes midler, hvorved dette stykke af ledningen mellem den i stk. 10.8 omhandlede ventil med sikre lukkemidler og den i stk. 9 omhandlede ventil kan afluftes på betryggende måde, når den førstnævnte ventil er lukket.

11.1 Hovedledningen for inert gas kan deles i to eller flere grene foran for de i stk. 10 forskrevne returspærrere.

11.2.1 Hovedledningerne for inert gas skal være forsynet med forgreningsrør, der fører til hver enkelt lasttank. Forgreningsrør for inert gas skal være forsynet med stopventiler eller tilsvarende kontrolmidler til afspærring af hver enkelt tank. Hvor stopventiler benyttes, skal disse være forsynet med låseanordninger, som skal være under opsyn af en ansvarshavende skibsofficer. Kontrolsystemet skal være forsynet med positive midler, som viser disse stopventilernes stilling (åben eller lukket) .

11.2.2 I kombinationsskibe skal arrangementet til at separere sloptanke, der indeholder olie eller olierester, fra andre tanke, bestå af blindflanger, som til stadighed vil forblive på plads, når der føres anden last end olie, jf. dog det pågældende afsnit af "Retningslinier for inert gasanlæg".

11.3 Der skal forefindes midler til beskyttelse af lasttanke mod virkningen af overtryk eller vakuum som følge af termiske variationer, når lasttankene er afspærret fra hovedledningerne for inert gas.

11.4 Rørsystemerne skal være således konstrueret, at der ikke under normale forhold samler sig last eller vand i rørledningerne.

11.5 Der skal træffes egnede foranstaltninger til, at hovedledningen for inert gas kan tilsluttes en tilførsel af inert gas udefra.

12 Arrangementerne for afluftning af alle dampe, der er strømmet ud fra lasttankene under lastning og ballastning, skal opfylde bestemmelserne i regel 59.1 og skal bestå enten af et eller flere masterør eller et antal rør med højhastighedsventiler. Hovedledningerne for inert gas kan benyttes til en sådan afluftning.

13 Foranstaltningerne til at gøre atmosfæren i tomme tanke inaktiv samt for at udlufte dem og tømme dem for gas, som foreskrevet i stk. 2, skal være af en sådan art, at Administrationen anser dem for tilfredsstillende, og ansamling af kulbrintedampe i lommer, dannet af de indvendige konstruktionselementer i en tank, begrænses mest muligt. Endvidere skal de opfylde følgende krav:

.1 I de enkelte lasttanke skal gasafgangsrøret, hvis et sådant findes, være placeret så langt som muligt fra tilgangsåbningen for inert gas/luft og i overensstemmelse med regel 59.1. Tilgangsåbningen til sådanne afgangsrør kan være placeret enten i dækshøjde eller højst 1 m over tankens bund;

.2 tværsnitsarealet af et sådant gasafgangsrør som omhandlet i stk. 13.1, skal være af en sådan størrelse, at der kan opretholdes en afgangshastighed på mindst 20 m i sekundet, når tre tanke samtidig forsynes med inert gas. Deres afgangsåbninger skal strække sig mindst 2 m over dæksniveau;

.3 hver af de i stk. 13.2 omhandlede gasafgangsåbninger skal være forsynet med passende afblændingsanordninger;

.4.1 hvis der er anbragt en forbindelse mellem hovedledningerne for inert gas og lastrørsystemet, skal der træffes foranstaltninger til sikring af en effektiv afspærring under hensyntagen til den større trykforskel, som kan forekomme mellem de pågældende anlæg. Denne afspærring skal bestå af to afspærringsventiler med en anordning til sikker afluftning af mellemrummet mellem ventilerne eller en anordning bestående af et mellemstykke med dertil hørende afblændingsanordninger;

.4.2 den ventil, der adskiller hovedledningen for inert gas fra hovedledningen til lasten, og som sidder på lasthovedledningssiden, skal være en kontraventil med et sikkert lukkemiddel.

14.1 Der skal anbringes en eller flere tryk-vakuum aflastningsanordninger for at hindre, at lasttankene bliver udsat for:

.1 Et overtryk ud over lasttankens prøvetryk, hvis lasten skulle indlades med den fastsatte maksimumshastighed og alle andre afgangsåbninger er holdt lukket; eller

.2 et negativt tryk ud over 700 mm vandsøjle, hvis lasten skulle losses ved lastpumpens maksimumskapacitet og inert gasblæserne skulle svigte.

Dette udstyr skal være indbygget i hovedledningen for inert gas, medmindre det er anbragt i et trykudligningssystem, som krævet i regel 59.1.1 eller i de individuelle lasttanke.

14.2 Placeringen og konstruktionen af de i stk. 14.1 omhandlede anordninger skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 59.1.

15 Der skal forefindes midler til stadig angivelse af temperatur og tryk af inert gas på gasblæsernes afgangsside, når blæserne er i drift.

16.1 Der skal installeres instrumenter til stadig angivelse og registrering, når der tilføres inert gas:

.1 Af trykket i hovedforsyningsledningen for inert gas foran for de i stk. 10.1 foreskrevne returspærrere;

.2 af iltindholdet i inert gassen i hovedforsyningsledningerne på gasblæsernes afgangsside.

16.2 De i stk. 16.1 nævnte instrumenter skal være anbragt i lastkontrolrummet, hvor et sådant findes. Hvor der ikke findes et lastkontrolrum, skal de anbringes på et sted, som er let tilgængeligt for den skibsofficer, der er ansvarlig for håndteringen af lasten.

16.3 Endvidere skal der anbringes målere:

.1 På kommandobroen, hvor målerne til enhver tid angiver det i stk. 16.1.1 omhandlede tryk samt trykket i kombinationsskibes sloptanke, når disse tanke er isoleret fra hovedledningen for inert gas; og

.2 i maskinkontrolrummet eller i maskinrummet til angivelse af det i 16.1.2 omhandlede iltindhold.

17 Der skal forefindes transportable instrumenter til måling af koncentrationen af ilt og brændbare dampe. Endvidere skal der anbringes en egnet anordning på hver lasttank, således at tankatmosfærens tilstand kan bestemmes ved brug af disse transportable instrumenter.

18 Der skal forefindes egnede midler til nulstilling og justering fra nul og over måleområdet af de i stk. 16 og 17 nævnte fast anbragte og transportable instrumenter til måling af gaskoncentrationen.

19.1 I inert gasanlaæg, som er baseret på røggas eller gasgeneratorer, skal der være installeret akustiske og optiske alarmer for at angive:

.1 Lavt vandtryk eller lav vandgennemstrømningshastighed til røggasscrubberen, som omtalt i stk. 6.1;

.2 høj vandstand i røggasscrubberen, som omtalt i stk. 6.1;

.3 høj gastemperatur, som omtalt i stk. 15;

.4 svigt af de i stk. 7 omhandlede blæsere for inert gas;

.5 iltindhold på over 8 volumenprocent, som omtalt i stk. 16.1.2;

.6 svigt af energiforsyningen til det automatiske kontrolanlæg til gasreguleringsventilen og til indikatoranordningerne, som omtalt i stk. 9 og 16.1;

.7 lav vandstand i vandlåsen, som omtalt i stk. 10.1;

.8 gastryk på under 100 mm vandsøjle, som omtalt i stk. 16.1.1. Alarminstallationen skal være således indrettet, at trykket i kombinationsskibes sloptanke til stadighed kan overvåges, og

.9 højt gastryk, som omtalt i stk. 16.1.1.

19.2 I inert gasanlæg, som er baseret på gasgeneratorer, skal der være installeret akustiske og optiske alarmer for at angive:

.1 Utilstrækkelig forsyning af brændselsolie;

.2 svigt af energiforsyningen til generatoren;

.3 svigt af energiforsyningen til det automatiske overvågningssystem for generatoren.

19.3 Der skal drages omsorg for, at der sker automatisk afbrydelse af blæserne for inert gas og automatisk lukning af den gasregulerende ventil, når visse forud fastsatte grænser er nået, for så vidt angår stk. 19.1.1, 19.1.2 og 19.1.3.

19.4 Der skal drages omsorg for automatisk lukning af den gasregulerende ventil, for så vidt angår stk. 19.1.4.

19.5 Hvad angår stk. 19.1.5, skal der, når iltindholdet i inert gas overstiger 8 volumenprocent, øjeblikkelig træffes foranstaltninger til en forbedring af gaskvaliteten. Medmindre gaskvaliteten forbedres, skal alle lasttankoperationer midlertidigt indstilles for at undgå, at der trænger luft ind i tankene; den i stk. 10.8 omhandlede isolationsventil skal være lukket.

19.6 De i stk. 19.1.5, 19.1.6 og 19.1.8 foreskrevne alarmer skal være anbragt i maskinrummet og i lastkontrolrummet, hvis et sådant findes, men under alle omstændigheder på et sådant sted, at alarmen øjeblikkelig vil blive modtaget af ansvarlige medlemmer af besætningen.

19.7 Hvad angår stk. 19.1.7, skal det godtgøres over for Administrationen, at der til stadighed opretholdes en tilstrækkelig vandreserve, og at integriteten af foranstaltningerne med henblik på automatisk aktivering af vandlåsen, når gasstrømmen ophører, er tilfredsstillende. Den akustiske og optiske alarm ved lav vandstand i vandlåsen skal træde i virksomhed, når der ikke tilføres inert gas.

19.8 Der skal forefindes et lydalarmanlæg, som er uafhængigt af det, der er foreskrevet i stk. 19.1.8, eller en anordning til automatisk standsning af lastpumperne; denne alarm eller anordning skal træde i funktion, når visse forud fastlagte grænser for lavt tryk i hovedledningerne for inert gas er nået.

20 Tankskibe, køllagt før 1. september 1984, som efter kravene skal have et anlæg til inert gas, skal som minimum opfylde kravene i regel 62 i kapitel II-2 i den internationale konvention af 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen56. Endvidere skal de opfylde kravene i denne regel med følgende forbehold:

.1 Anlæg til inert gas, som er installeret i sådanne tankskibe før 1. juni 1981, behøver dog ikke at opfylde følgende bestemmelser: Stk. 3.2, 6.3, 7.4, 8, 9.2, 10.2, 10.7, 10.9, 11.3, 11.4, 12, 13.1, 13.2, 13.4.2 og 19.8;

.2 anlæg til inert gas, som er installeret i sådanne tankskibe den 1. juni 1981 eller senere, behøver ikke at opfylde følgende bestemmelser: Stk. 3.2, 6.3, 7.4, 13.1, 13.2 og 14.2.

21 Der skal om bord forefindes detaljerede instruktionsbøger, indeholdende forskrifter for inert gasanlæggets drit, sikkerhed og vedligeholdelse samt de beskæftigelsesmæssige og sundhedsmæssige risici, der er relevante i forbindelse med anlægget og dets anvendelse i lasttanksystemet.57 Instruktionsbøgerne skal endvidere indeholde vejledning om, hvad der skal foretages i tilfælde af, at der opstår fejl i det pågældende anlæg, eller at anlægget svigter.

Regel 63 Lastpumperum

1 Ethvert lastpumperum skal være forsynet med et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg, der skal kunne betjenes fra et let tilgængeligt sted uden for pumperummet. Lastpumperum skal være forsynet med et anlæg, der er egnet for maskinrum af kategori A.

1.1 Et CO₂- eller et Halon-anlæg, skal opfylde bestemmelserne i regel 5 samt følgende bestemmelser:

.1 De i stk. 5.1.6 omhandlede alarmer skal være sikre at anvende i en brændbar blanding af dampe fra lasten og atmosfærisk luft;

.2 der skal på udløserstederne være opslået en meddelelse om, at anlægget som følge af den elektrostatiske antændingsfare kun må benyttes til brandslukning og ikke til inaktiveringsformål.

1.2 Et højekspanderende skumanlæg skal opfylde bestemmelserne i regel 9, forudsat at skumkoncentrattilførslen egner sig til slukning af brande i den førte last.

1.3 Et fast anbragt fordråbningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i regel 10.

2 Hvor det slukningsmiddel, der anvendes i lastpumperumsanlægget tillige benyttes i anlæg, der betjener andre rum, behøver det kvantum af det pågældende middel, som er til rådighed, eller dets leveringshastighed, ikke at overstige det maksimum, der kræves til det største rum.

Noter:

¹ Følgende reparationer, ombygninger og forandringer anses for "større" :

² Uanset den i stk. 4.1 nævnte bestemmelse skal de for skibet krævede konstruktive brandsikringsmæssige bestemmelser opfyldes.

³ Organisationens retningslinier endnu ikke udarbejdet

⁴ Jf. rekommandation i resolution A.470 (XII), vedtaget af Organisationen under titlen "International landtilslutning (landsiden)"

⁵ Jf. rekommandation om symboler for brandkontrolplaner, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.654(16)

⁶ Jf. rekommandation om de informationer som brandkontrolplanen skal være forsynet med, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A 756(18).

⁷ Der skal være mindst 2 hovedzoner, medmindre Søfartsstyrelsen i det enkelte tilfælde og under henvisning til bestemmelserne i regel 1.4.1 med tilhørende fodnote skønner, at dette ikke forøger skibets brandsikkerhed.

⁸ Jf. standard for beregning af trappebredder, som indgår i evakueringsveje i passagerskibe, og som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 757(18).

⁹ Jf. anbefaling om retningslinier for vurdering, afprøvning og placering af ledelys/striber i passagerskibe, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 752(18).

¹⁰ Der henvises til de symboler, som er godkendt af Organisationen ved resolution A.760(18).

¹¹ der indgår i skibets vandtætte inddeling.

¹² Jf. retningslinier om brandprøvning af klasse "A", "B" og "F" inddelinger, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 754(18).

¹³ Åbning under en dør må max. være 20 mm.

¹⁴ Sådanne vinduer skal, udover krav til styrke og hærdning have en brandmodstandsevne på 60 min. målt ved brandprøvning jf. IMO Res. A. 754(18).

¹⁵ Jf. rekommandation for forbedret brandprøvningsmetode for overfladebrændbarhed for skotter, lofter og dæksbeklædning (gulvtæpper o.l.) vedtaget af Organisationen ved resolution A. 653(16) og A. 687(17).

¹⁶ Dokumentation for øvre brandværdi efter ISO 1716.

¹⁷ Der henvises til retningslinier for brandprøvning af møbeltekstiler og sengelinned, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A. 652(16) og A. 688(17)

¹⁸ Dokumentation for maksimale mængder af giftige røggasser målt efter ISO 9507 og/ eller DIN 53436 (Se Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 6/92).

¹⁹ Jf. brandprøvningsmetode for antændelighed af nederste lag dæksbelægning, vedtaget af Organisationen ved resolution A.687(17).

²⁰ i langskibs og tværskibs retning, gælder dog ikke inden for samme rum.

²¹ Jf. retningslinier om godkendelse af sprinkleranlæg, som er ækvivalente til kravene i kapitel II-2, regel 20 og regel 41-2, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.755(18).

²² Jf. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af Organisationen ved resolution A.123 (V).

²³ Jf. rekommendation om konstruktions- og operationelle retningslinier for ventilationssystemer i ro/ro- lastrum vedtaget af Organizationen ved MSC/Circ.729.

²⁴ se i øvrigt kap. II-1, regel 21.1.6.1 til 1.6.5

²⁵ Jf. rekommendation om konstruktions- og operationelle vejledninger for ventilationssystemer i ro/ro- lastrum vedtaget af Organizationen ved MSC/Circ.729.

²⁶ Jf. rekommandation om de informationer, som brandkontrolplanen skal være forsynet med, som blev vedtaget af Organisationen ved resolution A.756(18).

²⁷ Jf. retningslinier for udvikling, afprøvning og installation af ledelys i passagerskibe, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.752(18).

²⁸ Jf. retningslinier for alarmer og indikatorer, som er vedtaget af Organisationen ved resolution A.686(17).

²⁹ Jf. retningslinier for godkendelse af ækvivalente sprinkleranlæg, som er blevet vedtaget af Organisationen ved resolution A.800(18).

³⁰ mellem apteringsrum ekskl. gange og trapperum.

³¹ Disse loftbeklædninger eller garneringer skal have samme brandmodstandsevne som det afbrudte skot.

³² Åbninger under døre må max. være 20 mm.

³³ Der indgår i skibets vandtætte inddeling.

³⁴ Dokumentation for øvre brandværdi efter ISO 1716.

³⁵ i tværskibs og langskibs retning

³⁶ For laster, hvor et fast slukningsanlæg ikke er effektivt, idet der henvises til listen over lasterne, som der er angivet i tabel 2 i MSC/Circ.671.

³⁷ For laster, som er ubrændbare eller som udgør en ringe brandrisiko, refereres der til listen over lasterne i tabel 1 i MSC/Circ.671.

³⁸ Der henvises til "Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes - Emergency Schedule B14, entry for coal".

³⁹ Jf. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af Organisationen ved resolution A.123(V)

⁴⁰ Der henvises til MCS/Circ. 608/Rev.1, foreløbige retningslinier for åbne-top-containerskibe.

⁴¹ Jf. § 17 i IMDG-koden om operationelle foranstaltninger i forbindelse med kravene i denne regel.

⁴² Jf. § 18 i IMDG-koden om definition af begrebet "begrænsede mængder".

⁴³ Jf. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af Organisationen ved resolution A.123 (V).

⁴⁴ Jf. de af den internationale elektrotekniske kommission udsendte rekommandationer, specielt publikation nr. 92, "Elektriske installationer i skibe".

⁴⁵ For containerskibe: Se tabel i pkt. 54.1.

⁴⁶ Jf. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum vedtaget af Organizationen ved resolution A.123(V

⁴⁷ Jf. rekommandation om fast anbragte brandslukningsanlæg for speciallastrum, vedtaget af Organisationen ved resolution A.123 (V).

⁴⁸ Jf. Reviderede retningslinier for inert gasanlæg, vedtaget af sikkerhedskomiteen på dennes 48. møde i juni 1983 (MSC/Circ. 353).

⁴⁹ Der henvises til "Regulation for Inert Gas Systems on Chemical Tankers", som er godkendt af Organisationen ved Resolution A.567(14).

⁵⁰ Der henvises til "Interim Regulation for Inert Gas Systems on Chemical Tankers Carrying Petrolium Products", som er godkendt af Organisationen ved Resolution A.473(XII).

⁵¹ Minimum 2 etager.

⁵² Der henvises til "Revised Standards for the Design, Testing and Locating of Devices to Prevent the Passage of Flame into Cargo Tanks in Tankers" (MSC/Circ. 373/Rev.1) og til "Revised Factors to be taken into Consideration when Designing Cargo Tank Venting and Gas-Freeing Arrangements" (MSC/Circ. 450/Rev.1).

⁵³ Overalt i denne regel omfatter udtrykket "lasttanke" også sloptanke.

⁵⁴ Jf. Reviderede retningslinier for inert gasanlæg, vedtaget af sikkerhedskomiteen på dennes 48. møde i juni 1983 (MSC/Circ.353)

⁵⁵ Et gassikkert rum er et rum, i hvilket indtrængning af kulbrintegasser ikke er mulig.

⁵⁶ Som vedtaget af den internationale konference i 1974 om sikkerhed for menneskeliv på søen.

⁵⁷ Jf. Reviderede retningslinier for inert gasanlæg, vedtaget af sikkerhedskomiteen under dennes 48. møde i juni 1983 (MSC/Circ.353).