Kapitelhæfter
Erstatter 1 juli 1998 udgivelse |
Kapitelhæfte B VII; dateret 1. juli 1999 |
Kapitelhæfte B VII; dateret 1. juli 1999
Afsnit A Transport af farligt gods i pakket form eller i fast form i bulk
Regel 1 Anvendelsesområde
1 Medmindre andet er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på transport af farligt gods klassificeret i henhold til regel 2, som transporteres i pakket form eller i fast form i bulk (herefter omtalt som "farligt gods") i alle skibe, som er omfattet af disse forskrifter og i lastskibe med en bruttotonnage på mindre end 500.
2 Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse på skibes stores og udrustning.
3 Transport af farligt gods er ikke tilladt undtagen i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit.
4 Til supplering af dette afsnits bestemmelser skal enhver kontraherende regering udstede - eller foranledige udstedt - udførlige forskrifter om betryggende emballering og stuvning af farligt gods, som skal indeholde de nødvendige forholdsregler/sikkerhedsforanstaltninger, som måtte være nødvendige i relation til anden ladning1.
5 Transport af farligt gods, herunder klassificering, emballering, mærkning, dokumentering, stuvning og separering skal, medmindre andet er bestemt af Søfartsstyrelsen, ske i overensstemmelse med den af Organisationen udarbejdede International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden) med de senest ikraftsatte ændringer, og således at de i IMDG-koden indeholdte henstillinger skal følges, jf. dog regel 5.7.1 og 5.7.2 eller, såfremt dette finder anven- delse, "Memorandum om transport af farligt gods med ro-ro-skibe i østersøområdet" ("østersøaftalen" også kaldet "østersømemoran- dum").
6 Farligt gods, som ikke er optaget i IMDG-koden skal klassificeres i henhold til IMDG-kodens kapitel 5. Classification (klassifikation) og retningslinierne for klassificering i FN's "Recommendations on the Transport of Dangerous Goods" (den orange bog).
.1 Godset skal påmærkes i overensstemmelse med dets egenskaber som foreskrevet i IMDG-koden.
.2 Godset skal emballeres som foreskrevet i IMDG-koden for den pågældende klasse.
.3 Godset skal dokumenteres som foreskrevet i IMDG-koden.
.4 Godsets stuvning skal godkendes af Søfartsstyrelsen.
.5 Separering af godset skal foretages som foreskrevet i IMDG- kodens kapitel 15.
7 Farligt gods, der med hensyn til mærkning og emballering ikke er i overensstemmelse med IMDG-koden, men overholder de i udenlandsk lastehavn gældende bestemmelser, kan lastes, såfremt IMDG-kodens regel om klassificering, dokumentering, stuvning og separering overholdes.
8 Følgende regler skal forefindes om bord i alle skibe, der transporterer farligt gods:
.1 IMDG-koden med de senest ikraftsatte ændringer. For skibe, som kun undtagelsesvis transporterer farligt gods, eller som jævnligt transporterer bestemte slags farligt gods, er det dog tilstrækkeligt, at alene de for sikker transport af det pågældende gods nødvendige oplysninger fra IMDG-koden er om bord.
.2 Emergency Procedures for Ships Carrying Dangerous Goods (EMS-planer) med de seneste ændringer.
.3 Medical First Aid Guide For Use In Accidents Involving Dangerous Goods (MFAG) med de seneste ændringer.
Regel 2 Klassificering
Farligt gods skal inddeles i følgende klasser:
Klasse 1 Eksplosivt gods.
Klasse 2 Luftarter, der er komprimeret, fordråbet eller opløst under tryk.
Klasse 3 Brandfarlige væsker.
Klasse 4.1 Antændelige faste stoffer.
Klasse 4.2 forbindelse med vand.
Klasse 5.1 Oxiderende stoffer.
Klasse 5.2 Organiske peroxider.
Klasse 6.1 Giftige stoffer.
Klasse 6.2 Smittefarlige stoffer.
Klasse 7 Radioaktive stoffer.
Klasse 8 Ætsende stoffer.
Klasse 9 Forskellige farlige stoffer og genstande, dvs. ethvert andet stof, som erfaringsmæssigt er - eller måtte vise sig at være - af en så farlig beskaffenhed, at det bør være omfattet af bestemmelserne i dette afsnit.
Regel 3 Emballage
1 Emballage til farligt gods skal være
.1 solidt udført og i forsvarlig stand,
.2 af en sådan beskaffenhed, at indvendige overflader, som indholdet måtte komme i kontakt med, ikke bliver farligt påvirket af det transporterende stof og
.3 i stand til at modstå de normale risici, der er forbundet med behandling og transport til søs.
2 Hvor det er almindeligt at anvende absorberende eller støddæmpende materiale ved emballering af væsker i beholdere, skal dette materiale
.1 kunne formindske de farer, der måtte være forbundet med den pågældende væske,
.2 være således anbragt, at det hindrer enhver bevægelse og således, at beholderen vedblivende er omgivet deraf og
.3 være tilstrækkeligt til at absorbere væsken i tilfælde af brud på beholderen, hvis dette med rimelighed kan lade sig gøre.
3 Beholdere med farlige væsker skal ved påfyldningstemperaturen have en ullage, der er tilstrækkelig til at tage hensyn til den højeste temperatur, der kan forekomme under en normal transport.
4 Cylindre eller beholdere til luftarter under tryk skal være forsvarligt konstrueret, afprøvet og vedligeholdt samt korrekt påfyldt.
5 Tomme, urensede beholdere, som tidligere har være anvendt til transport af farligt gods, er omfattet af bestemmelserne i dette afsnit for fyldte beholdere, medmindre der er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til at ophæve enhver risiko.
Regel 4 Mærkning, mærkater, mærkesedler og plakater
1 Emballage, der indeholder farligt gods, skal på holdbar måde være mærket med den korrekte tekniske betegnelse; handelsnavne alene må ikke anvendes.
2 Emballage, der indeholder farligt gods, skal være forsynet med kendingsmærkater eller stencils af mærkaterne, eller plakater, som klart tilkendegiver de farlige egenskaber af det gods, som er indeholdt deri.
3 Påmærkningen af den korrekte tekniske betegnelse af fastgjorte mærkater eller stencils af mærkater eller af fastgjorte mærkeplader/ plakater på emballage, der indeholder farligt gods, skal være således, at denne information stadig vil være identificerbar på emballage, der er bevaret efter mindst tre måneders nedsænkning i søen. Ved vurdering af egnede metoder for påmærkning, fastgøring af mærkater og mærkeskilte/plakater skal der tages hensyn til holdbarheden af de anvendte materialer og emballagens overflade.
4 Emballager, der indeholder farligt gods, skal være påmærket og forsynet med mærkater som angivet ovenfor, undtagen
.1 emballage, som indeholder farligt gods med en ringe risiko eller pakket i begrænsede mængder 2, eller
.2 når særlige forhold muliggør, at emballager stuves og håndteres i enheder, som er identificeret ved etiketter eller mærkater2), der kan blive undtaget fra forskrifterne om mærkater.
Regel 5 Dokumenter3
1 I alle dokumenter om transport til søs af farligt gods, hvor godset er navngivet, skal dettes korrekte tekniske betegnelse benyttes (handelsnavne alene må ikke anvendes) og den rigtige beskrivelse gives i overensstemmelse med klassificeringen som anført i dette kapitels regel 2.
2 Afladedokumenterne udfærdiget af afskiberen skal omfatte eller være ledsaget af en attest eller erklæring om, at det vareparti, der skal transporteres, er korrekt emballeret, påmærket og etiketteret samt egnet til transport.
3 De personer, der er ansvarlige for pakning af farligt gods i en container (fragtcontainer) eller lastvogn, skal udstede et underskrevet container-pakke-certifikat eller vogn-pakke-deklaration. Certifikatet eller deklarationen dokumenterer, at ladningen i enheden er korrekt pakket og sikret, og at alle relevante transportforskrifter er opfyldte. Certifikatet eller deklarationen kan være kombineret med dokumentet, der refereres til i denne regels stk. 2.
4 En container eller en vogn, hvori der er pakket farligt gods, må ikke indskibes, såfremt der er rimelig grund til at betvivle, at kravene i denne regels stk. 2 og 3 er overholdt. Indskibning skal også nægtes såfremt, der ikke kan præsenteres et container-pakke-certifikat eller en vogn-pakke-deklaration.
5 Ethvert skib, der transporterer farligt gods, skal udfærdige en særlig liste eller manifest, der er i overensstemmelse med klassifikationen, angivet i dette kapitels regel 2, og som oplister det farlige gods og dets placering om bord. En detaljeret stuvningsplan, som angiver det farlige gods om bord - identificeret ved klasse og placering - , kan anvendes i stedet for en sådan særlig liste eller manifest. Kopi af et af disse dokumenter skal - inden afgang - være til disposition for den person eller organisation, der er udpeget af havnestatens myn- dighed.
6 I skibe, der transporterer farligt gods, skal sådanne oplysninger være tilgængelige for besætningen.
.1 Vedrørende de i stk. 1 og 2 nævnte dokumenter henvises til IMDG- kodens kapitel 9, Documentation of Dangerous Goods Shipments, kapitel 12.3, Container Packing and Certification, kapitel 17.7.6 og 17.7.7 samt stk. 18.8. Et eksempel på det i regel 5.1 nævnte dokument er vist i IMDG-kodens kapitel 9.
.2 Hvor transporten er dokumenteret i henhold til forskrifterne i RID/ ADR og overførslen udføres efter forskrifterne i "Østersøaftalen" henvises alternativt til bestemmelserne for dokumentering i RID/ ADR.
Regel 6 Stuvningsforskrifter
1 Farligt gods skal lastes, stuves og sikres forsvarligt og hensigtsmæssigt efter dets art. Gods, som ikke er indbyrdes foreneligt, skal holdes adskildt.
2 Eksplosivt gods (bortset fra ammunition), som frembyder alvorlig risiko, skal stuves i et magasin, der skal holdes forsvarligt lukket under rejsen. Sådant eksplosivt gods skal stuves adskilt fra detonatorer. Elektriske apparater og ledninger i rum, hvor der føres eksplosivt gods, skal være således konstrueret og anvendes på en sådan måde, at risikoen for brand eller eksplosion begrænses mest muligt. Elektriske installationer i rum, i hvilke der er stuvet eksplosivt gods, skal medmindre, der udelukkende benyttes eksplosionssikkert armatur, holdes spændingsløse såvel under lastning, losning som under transport.
3 Farligt gods i emballeret form, som afgiver farlige dampe, skal stuves i mekanisk ventileret rum eller på dæk. Farligt gods i fast form i bulk, der afgiver farlige dampe, skal stuves i et velventileret rum.
Der skal ved stuvningen tages fornødent hensyn til risikoen for, at farlige dampe kan trænge ind i beboelses- og opholdsrum.
4 I skibe, der transporterer let antændelige væsker eller luftarter, skal der om bord om nødvendigt træffes særlige forholdsregler mod brand eller eksplosion.
5 Stoffer, der har tilbøjelighed til selvopvarmning eller selvantændelse, må ikke transporteres, medmindre der er truffet passende forholdsregler til at minimere sandsynligheden for, at der udbryder brand.
6 Ladningstransportenheder-fragtcontainere inklusive- skal lastes, stuves og under hele rejsen være sikrede i overerensstemmelse med den af administrationen godkendte lastsikringsmanual. Lastsikringsmanualen skal være udarbejdet til en standard, der mindst er ækvivalent med de af Organisationen udarbejdede retningslinier4.
7 Brandstudse, pejlerør og lignende samt adgang dertil skal holdes fri og klar af dækslast.
8 Under lastning og losning af farligt gods skal der træffes de efter omstændighederne fornødne foranstaltninger til værn mod ulykkestilfælde.
Regel 7 Eksplosivt gods i passagerskibe5
1 Eksplosivt gods i division 1.4, forenelighedsgruppe (compability group) S må transporteres i ubegrænsede mængder i passagerskibe. Ikke andet eksplosivt gods må transporteres med undtagelse af en af de følgende:
.1 Eksplosive artikler til redningsformål, hvis den totale nettomasse af eksplosiver i sådanne artikler ikke overstiger 50 kg pr. skib eller
.2 eksplosiver i forenelighedsgruppe (compability group) C, D og E, hvis den totale nettomasse af eksplosiver ikke overstiger 10 kg pr. skib eller
.3 eksplosive artikler i forenelighedsgruppe (compability group) G andre end sådanne, der kræver særlig stuvning, hvis den totale nettomasse af eksplosiver ikke overstiger 10 kg pr. skib; eller
.4 eksplosive artikler i forenelighedsgruppe (compability group) B, hvis den totale nettomasse af eksplosiver ikke overstiger 5 kg pr. skib.
.5 genstande i forenelighedsgruppe N skal kun tillades i passagerskibe hvis den totale nettomasse eksplosiver ikke overstiger 50 kg per skib og ingen andre eksplosiver medføres med undta- gelse af division 1.4 forenelighedsgruppe S.
2 Uanset bestemmelserne i stk. 1, kan yderligere mængder eller arter af eksplosivt gods medføres i passagerskibe, hvor der er truffet særlige sikkerhedsforanstaltninger, der er godkendt af administrationen.
Regel 7-1 Rapportering af hændelser, hvori farligt gods indgår
1 Når en hændelse finder sted, der omfatter tab eller sandsynligt tab af farligt gods over bord til søen, skal skibets fører eller anden person, der har ansvar for skibet, rapportere de nærmere enkeltheder ved sådan en hændelse uden forsinkelse og i størst mulig udstrækning til den nærmeste kyststat. Rapporteringen skal være baseret på vejledningerne og de generelle principper, der er vedtaget af Organisationen 6.
2 I tilfælde af, at skibet, der referes til i stk. 1, forlades eller i tilfælde af, at en rapport fra et sådan skib er ukomplet eller ikke kan skaffes, skal skibets reder, charter, driftansvarlige eller operatør, eller deres agent i størst mulig udstrækning overtage de forpligtigelser, der er pålagt føreren i denne regel.
Regel 7-2 Ændringer i koden
Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koden skal være gældende for danske skibe. Meddelelser herom samt om seneste supplementer til EMS-planer og MFAG-skemaer bekendtgøres i "Meddelelser fra Sø- fartsstyrelsen" med angivelse af ikrafttrædelsesdato.
Afsnit AA Transport af farligt gods med ro-ro skibe
Regel I Særlige bestemmelser for ro-ro skibe
1 I passagerskibe samt i ro-ro lastskibe, som medfører ro-ro gods i henhold til memorandum om transport af farligt gods med ro-ro skibe i østersøområdet, skal skibsføreren med henblik på forsvarlig stuvning af eventuelt farligt gods inden ombordkørsel kontrollere godsets art i samtlige ro-ro enheder, lastvogne, trailere, jernbanevogne o.l. Kontrollen af godsets art kan udføres på grundlag af den til ro-ro enheden hørende dokumentering/deklaration samt enhedens mærkning eller en af lastvognsføreren, jernbanepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at enheden ikke indeholder farligt gods. Den nævnte kontrol kan dog undlades, såfremt der er etableret en forsvarlig ordning for sortering og kontrol af gods inden ombordkørsel. Oplysninger om sådanne ordninger i Danmark skal, forinden den nævnte kontrol kan undlades, indsendes til Søfartsstyrelsen.
2 For tanklastvogne, jernbanetankvogne eller tankcontainere, der indeholder farligt gods eller som er urensede efter senest at have indeholdt farligt gods, skal der udover den i regel 5, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var tæt. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, skal der, selv om den er renset eller den senest ikke har indeholdt farligt gods, tilsvarende afleveres en erklæring herom.
3 For lastvogne, jernbanevogne eller containere, der indeholder farligt gods - herunder evt. forskellige arter af farligt gods - skal der udover den i regel 5, stk. 2, nævnte erklæring ved ombordkørslen afleveres en af lastvognsføreren eller af banepersonalet eller af terminalpersonalet udstedt erklæring om, at vognen eller containeren umiddelbart inden ombordkørslen var korrekt stuvet. Er vognen eller containeren forsynet med varig påmærkning om indhold af farligt gods, men tom, skal der tilsvarende afleveres en erklæring herom.
Regel II Kontrol
Skibsføreren skal, bortset fra de i regel I omhandlede tilfælde, påse, at farligt gods er mærket som foreskrevet, og at den synlige del af emballagen opfylder de for emballering givne forskrifter.
Afsnit B Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk.
Regel 8 Definitioner
Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 "International Bulk Chemical Code" betyder "The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk" vedtaget af Organisationens maritime sikkerhedskomité ved resolution MSC 4(48), som kan blive ændret af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i nærværende konvention vedrørende ændringsproce- durerne, som finder anvendelse på andre tillæg end Kapitel I.
2 "Kemikalietankskib" - "Chemical Tanker" - betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af ethvert flydende produkt, der er opregnet i Kapitel 17 i the International Bulk Chemical Code som bulklast.
3 I regel 9 betyder "Ship constructed" "skib, der er bygget" skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.
4 "På et tilsvarende byggestadium" betyder det stadium, hvor
.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes og
.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
Regel 9 Anvendelse på kemikalietankskibe
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på kemikalietankskibe bygget på eller efter 1. juli l986 og om- fatter dem, der er mindre end 500 bruttoregistertons. Sådanne tankskibe skal opfylde forskrifterne i dette afsnit tilligemed enhver an- den relevant forskrift i nærværende regler.
2 Ethvert kemikalietankskib, der er under reparation, ombygning, for- andring og udrustning i forbindelse hermed, skal, uanset byggetidspunktet, fortsætte med at være i overensstemmelse mindst med de forskrifter, der tidligere fandt anvendelse på skibet. Sådanne skibe, hvis bygget før 1. juli l986, skal som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på og efter det tidspunkt og da mindst i samme udstrækning som forinden det undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, om- bygning og forandringer af væsentligt omfang, og udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter 1. juli l986 for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
3 Skibe, som konverteres til et kemikalietankskib, skal, uanset byggetidspunktet, betragtes som et kemikalietankskib bygget på det tidspunkt, for hvilket en sådan konvertering påbegyndtes.
Regel 10 Krav til kemikalietankskibe
1 Kemikalietankskibe skal opfylde forskrifterne i The International Bulk Chemical Code og skal, udover de relevante forskrifter i reglerne I/8, I/9 og I/10 være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode. Ved anvendelse af denne regel skal forskrifterne i koden betragtes som obligatoriske.
2 Kemikalietankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til regel I/9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes, som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
Afsnit BB Kemikalietankskibe - nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende kemikalier i bulk.
Regel I Definitioner
1 I dette afsnit forstås ved:
"Kemikaliekoden" den af organisationen udgivne "Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Dangerous Chemicals in Bulk" med de senest fastsatte ændringer (BCH-koden).
2 "Kemikalietankskib" et skib, der er indrettet til at medføre flydende kemikalier som defineret i 1.4.1 i kemikaliekoden.
Regel II Almindelige bestemmelser
1 Eksisterende kemikalietankskibe skal opfylde bestemmelserne i kemikaliekoden (BCH-koden)7.
2 Søfartsstyrelsen træffer de afgørelser, som ifølge den pågældende kode er henlagt til administrationen.
3 Andet anlæg, tilbehør eller materiale end det i koderne foreskrevne kan anvendes, såfremt Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at der ikke herved sker nogen forringelse af den tilsigtede sikkerhed og effektivitet. Tilsvarende gælder, hvor en særlig foranstaltning er foreskrevet.
Regel III Certifikater
1 Inspektion samt udstedelse af certifikatet og påtegning af certifikater varetages af Søfartsstyrelsen efter bestemmelserne i den internationale kemikaliekode eller kemikaliekoden.
2 Søfartsstyrelsens centrale enhed kan i hvert enkelt tilfælde tillade, at inspektionen helt eller delvis udføres af et af Erhvervsministeriet an- erkendt klassifikationsselskab.
Regel IV Godkendelse
1 Kemikalietankskibe skal godkendes for så vidt angår de dele, som er omfattet af den pågældende kode. Til brug i forbindelse med godkendelsen skal der i betimelig tid til Søfartsstyrelsen og/eller det pågældende klassifikationsselskab indsendes tegningsmateriale, beskrivelser og andet oplysningsmateriale som nærmere angivet af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde
Regel V Besætningen
1 Et Kemikalietankskibs fører samt navigations- og maskinofficerer skal have indgående kendskab til alle nødvendige informationer om de ladninger, der transporteres.
2 Der skal på et iøjnefaldende sted anbringes opslag med oplysninger om de transporterede kemikalier til orientering for det pågældende kemikalietankskibs besætning.
Regel VI Koder der skal forefindes om bord
I alle kemikalieskibe skal der forefindes tre eksemplarer af den internationale kemikaliekode (IBC-koden) og for eksisterende kemikalieskibe ligeledes af kemikaliekoden (BCH-koden).
Regel VII Ikrafttrædelse af ændringer
Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koderne skal være gældende for danske skibe. Meddelelse herom vil blive bekendtgjort i "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen" med angivelser af ikrafttrædelsesdato.
Afsnit C Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk
Regel 11 Definitioner
Ved anvendelse af dette afsnit gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:
1 "International Gas Carrier Code" betyder "The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk" (IGC-koden) vedtaget af Organisationens maritime sikkerhedsråd ved Resolution MSC 5(48), som kan blive ændret af organisationen, forudsat at sådanne ændringer er vedtaget, trådt i kraft og bragt til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i nærværende konvention vedrørende ændringsproce- durerne, som finder anvendelse på andre tillæg end Kapitel I.
2 "Gastankskib" - "Gascarrier" - betyder et lastskib indrettet til eller egnet for og anvendt til transport af enhver fordråbet gas eller andre produkter, der er opregnet i Kapitel 14 i the International Gas Carrier Code som bulklast.
3 I regel 12 betyder "ship constructed" "skib, der er bygget" et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium.
4 "På et tilsvarende byggestadium" betyder det stadium, hvor
.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes og
.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.
Regel 12 Anvendelse på gastankskibe
1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette afsnit anvendelse på gastankskibe bygget på eller efter 1. juli l986 og omfatter dem, der er mindre end 500 bruttoregistertons. Sådanne gastankskibe skal opfylde forskrifterne i dette afsnit tilligemed enhver anden relevant forskrift i nærværende regler.
2 Ethvert gastankskib, der er under reparation, ombygning, forandring og udrustning i forbindelse dermed, skal, uanset byggetidspunktet, fortsætte med at være i overensstemmelse mindst med de forskrifter, der tidligere fandt anvendelse på skibet. Sådanne skibe, hvis bygget før 1. juli l986, skal som hovedregel opfylde forskrifterne for skibe bygget på og efter det tidspunkt og da mindst i samme udstrækning som forinden det undergik sådanne reparationer, ombygning, forandringer eller udrustning. Reparationer, ombygning, forandringer af væsentligt omfang og udrustning i forbindelse hermed, skal opfylde forskrifterne for skibe bygget på eller efter 1. juli l986, for så vidt administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.
3 Skibe, som konverteres til et gastankskib, skal, uanset byggetidspunktet, betragtes som et gastankskib bygget på det tidspunkt, for hvilket en sådan konvertering påbegyndtes.
Regel 13 Forskrifter for gastankskibe
1 Gastankskibe skal opfylde forskrifterne i The International Gas Carrier Code og skal, udover de relevante forskrifter i reglerne I/8, I/9 og I/10 være synet og certificeret som foreskrevet i denne kode. Ved anvendelse af denne regel skal forskrifterne i koden betragtes som obligatoriske.
2 Gastankskibe, der er forsynet med et certifikat udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 1, skal være omfattet af den kontrol, der er foreskrevet i henhold til regel I/9. Med henblik herpå skal et sådant certifikat betragtes som et certifikat udstedt i henhold til regel I/12 eller I/13.
Afsnit CC Gastankskibe - nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende gas i bulk
Regel I Definitioner
1 I dette afsnit forstås ved:
"Gaskoden for eksisterende gastankskibe" den af organisationen udgivne "Code for Existing Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk" med de senest fastsatte ændringer.
2 "Eksisterende gastankskibe" et skib, der er indrettet til at medføre flydende gas som defineret i 1.2.1 i gaskoden for eksisterende gastankskibe, og som i øvrigt er omfattet af bestemmelserne i 1.2 i koden.
3 "Gaskoden"8 (GC) den af organisationen udgivne "Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk" med de senest fastsatte ændringer.
Regel II Almindelige bestemmelser
1 Eksisterende gastankskibe skal opfylde forskrifterne i gaskoden (GC) eller koden for eksisterende gastankskibe, alt efter omstændighederne.
2 Søfartsstyrelsen træffer de afgørelser, som ifølge den pågældende kode er henlagt til administrationen.
3 Andet anlæg, tilbehør eller materiale end det i koderne foreskrevne kan anvendes, såfremt Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at der ikke herved sker nogen forringelse af den tilsigtede sikkerhed og effektivitet. Tilsvarende gælder, hvor en særlig foranstaltning er foreskrevet.
Regel III Certifikater
1 Inspektion samt udstedelse af certifikater og påtegning af certifikater varetages af Søfartsstyrelsen efter bestemmelserne i henholdsvis den internationale gaskode (IGC), gaskoden (GC) eller gaskoden for eksisterende gastankskibe.
2 Søfartsstyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde tillade, at inspektionen helt eller delvis udføres af et af Industriministeriet anerkendt klassifikationsselskab.
Regel IV Godkendelse
Gastankskibe skal godkendes for så vidt angår de dele, som er omfattet af den pågældende kode. Til brug i forbindelse med godkendelsen skal der i betimelig tid til Søfartsstyrelsen og/ eller det pågældende klassifikationsselskab indsendes tegningsmateriale, beskrivelser og andet oplysningsmateriale som nærmere angivet af Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
Regel V Besætningen
1 Et gastankskib fører samt navigations- og maskinofficerer skal have indgående kendskab til de i gaskoderne foreskrevne informationer.
2 Der skal på et iøjnefaldende sted anbringes opslag med oplysninger om de transporterede gasarter eller kemikalier til orientering for det pågældende gastanskibs besætning.
Regel VI Koder, der skal forefindes om bord
I alle gastankskibe skal der forefindes tre eksemplarer af den internationale gaskode samt for eksisterende gastankskibe, gaskoden eller koden for eksisterende skibe, alt efter omstændighederne.
Regel VII Ikrafttrædelse af ændringer
Søfartsstyrelsen fastsætter, hvorvidt fremtidige ændringer til koderne skal være gældende for danske skibe. Meddelelser herom vil blive bekendtgjort i "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen" ved angivelse af ikrafttrædelsesdato.
Noter:
1 Idet der henvises til "the International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG- koden)", vedtaget af Organisationen ved Resolution A.716(16), samt de tilhørende afsnit i bilag B i "the Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes (BC-Code)" vedtaget af Organisationen ved resolution A.434(XI) og A.864(20), som disse er blevet, eller kan blive ændret af den maritime sikkerhedskomité (The Maritime Safety Committee (MSC)).
2 Idet der refereres til de specifikke undtagelser, der er tilladt i The International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden).
3 Henvisning til dokumenter i denne regel udelukker ikke brugen af elektronisk tekstbe- handling (electronic data processing) (EDP) og elektronisk data udveksling (electronic data interchange) (EDI) transmissionsteknikker som en hjælp ved papirdokumentatio- nen.
4 Idet der henvises til MSC cirkulære 385 "Cargo Securing Manual" og MSC cirkulære 745 "Guidelines for the preparation of the Cargo Securing Manual".
5 Idet der refereres til klasse 1 i The International Maritime Dangerous Goods Code (IMDG-koden).
6 Der henvises til "General principles for ship reporting systems and ship reporting requirements, including guidelines for reporting incidents involving dangerous goods, harmful substances and/or marine pollutants" vedtaget af Organisationen ved resolu- tion A.648(16).
7 Der henvises videre til Guidelines for the uniform application of the survival require- ments for the Bulk Code and the Gas Carrier Code MSC/Circ. 406.
8 "Guidelines for the uniform application of the survival requirements for the Bulk Code and the Gas Carrier Code MSC/Circ. 406".