2-1.1 Skrog og overbygning skal have tilstrækkelig styrke til det ønskede formål og fartsområde. Dette skal dokumenteres enten ved den tildelte klassebetegnelse, hvis skibet er og fortsat vil være under tilsyn af et anerkendt klassifikationsselskab, eller ved en undersøgelse af skibets styrke og vedligeholdelsestilstand.

2-1.2 Træskibe, der tildeles fartsområde udover europæisk fart, skal beskyttes effektivt mod angreb af pæleorm.

2-1.3 Døre i maskinrumsskotter under hoveddækket kan kun tillades, i tilfælde hvor Søfartsstyrelsen skønner, at sådanne døre er forenelige med skibets sikkerhed. Sådanne døre skal være selvlukkende og må ikke kunne fastholdes i åben stilling. Døre mellem opholdsrum og maskinrum er ikke tilladt.

2-1.4 Skotter og andre begrænsninger til maskinrum og lignende rum, hvor fast anbragt slukningsanlæg med ildslukkende luftarter er installeret, skal være rimeligt gastætte.

Ankerudrustning - Fartøjer med en længde indtil 15 m

2-1.5 Fartøjer med en længde indtil 15 m skal være forsynet med ankerudrustning m.v. som angivet i det følgende samt i tillæg 2, tabel 1.

2-1.6 Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det ene dog skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne. Den anførte ankervægt er baseret på traditionelle ankertyper. Anvendes specialankre, der er godkendt af og har certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten reduceres med op til 25%. Ankervægten i fartøjer med en relativ stor rigning eller en lang overbygning skal forøges med op til 20% udover det i tillæg 2, tabel 1, angivne.

2-1.7 Fartøjet skal udrustes med mindst 1 kædeforfang af en længde og dimension som angivet i tillæg 2, tabel 1, samt mindst 1 ankertov.

Ankerudrustning - Skibe med en længde overalt på 15 m og derover, men under 40 m

2-1.8 Skibe med en længde overalt på 15 m og derover, men under 40 m, skal være forsynet med ankerudrustning m.v. som angivet i det efterfølgende samt i tillæg 2, tabel 2.

2-1.9 Ankervægt: Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med kolonne 2 i tillæg 2, tabel 2, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper (stokankre o.l.). Den samlede ankervægt kan opdeles i flere ankre, hvoraf det største mindst skal have en vægt som angivet i kolonne 3. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af 2 eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre, der er godkendt af og forsynet med certifikat fra et anerkendt klassifikationsselskab, kan ankervægten tillades reduceret med op til 25%. Såfremt skibet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal ankervægten angivet i kolonnerne 2 og 3 i begge tilfælde forøges med op til 20%. Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys eller i tilsvarende arrangement. Såfremt vægten af hvert af de 2 største ankre er under 300 kg, kan det accepteres, at kun det ene anker er anbragt i klys.

2-1.10 Ankerkæde: Som udgangspunkt skal skibet udrustes med 2 stk. ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med kolonnerne 4 og 5 i tillæg 2, tabel 2. Såfremt skibet har en relativ stor rigning eller lang overbygning, skal længden af hver ankerkæde forøges med op til 20% udover det i tillæg 2, tabel 2, angivne. Begge ankerkæder kan dog erstattes med ankerwire med en brudstyrke i overensstemmelse med kolonne 7 i tillæg 2, tabel 2. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af wiren være mindst 2,5 gange større end den krævede kædelængde og der skal mellem anker og wire forefindes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 meter. Skibe under 24 m i længde, kan dog i stedet for kæde eller wire anvende ankertov med kædeforfang.

2-1.11 Ankerspil: Skibe, der er udrustet med 1 eller 2 stk. ankerkæde med en længde som angivet, skal være forsynet med ankerspil, som skal være udstyret med kabelarskive eller tromle for hvert anker, der er anbragt i klys, en kobling for udløsning af hver kabelarskive eller tromle, fra drivakslen samt en bremse for hver kabelarskive eller tromle. Kæderne må ikke kunne føres frem til klyssene uden om spillets kabelarskiver eller tromler. Herudover skal der for hver ankerkæde anbringes en kædestopper mellem ankerspil og klys. Et skib, der føres tilbage til sit oprindelige udseende, kan udrustes med ankerspil af en type, som anvendtes da skibet var aktivt i sin oprindelige funktion. Udrustes skibet med manuelle ankerspil, skal besætningens størrelse altid være så stor, at spillet kan drives.

Ankerudrustning - Skibe af en længde overalt på 40 m og derover

2-1.12 Ankerudrustning m.v. i uklassede skibe af en længde overalt på 40 m og derover fastsættes i overensstemmelse med kravene i konstruktionsreglerne fra et af de anerkendte klassifikationsselskaber. Ankerudrustning m.v. i klassede skibe fastsættes i overensstemmelse med klassifikationsselskabernes regler.

Fortøjninger

2-1.13 Skibet skal udrustes med tilstrækkelige fortøjningsmuligheder. Som vejledning bør skibe med en længde:

1) under 15 m være forsynet med 2 fortøjninger af en længde og med en brudstyrke som angivet i tillæg 2, tabel 1.

2) på 15 m og derover være forsynet med mindst 4 fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke som angivet i tillæg 2, tabel 3.

Slæbetrosse

2-1.14 Skibe over 15 m i længde skal udrustes med mindst l slæbetrosse med en længde og brudstyrke som angivet i tillæg 2, tabel 3.

Stabilitet

2-1.15 Der skal udføres et krængningsforsøg under Søfartsstyrelsens kontrol og skibets stabilitetsgrundlag bestemmes. Skibsføreren skal forsynes med sådanne oplysninger godkendt af Søfartsstyrelsen, som måtte være nødvendige for at sætte ham i stand til på en hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold. De endelige beregninger skal godkendes af Søfartsstyrelsen, inden skibet tages i brug. Skibets stabilitetsforhold vil blive bedømt ud fra følgende:

1) Alle lastekonditioner skal opfylde følgende stabilitetskriterier efter behørig korrigering for den frie overflade af væsker i tanke under forudsætningerne i Resolution A.167(IV), tillæg I, eller tilsvarende. Arealet under kurven for den oprettende stabilitetsarm (GZ-kurven) skal være mindst:

0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30°.

0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40° eller indstrømningsvinklen, dvs. den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygninger og dækshuse, der ikke kan lukkes vejrtæt, kommer under vand, hvis denne er mindre end 40°.

0,03 radianmeter mellem krængningsvinklerne på 30° og 40° eller mellem 30° og indstrømningsvinklen, hvis denne er mindre end 40°.

Den oprettende stabilitetsarm GZ skal være mindst 0,20 m ved en krængningsvinkel på 30° eller derover.

Den maksimale oprettende stabilitetsarm GZ skal helst forekomme ved en krængningsvinkel på mere end 30° og i hvert fald ved mindst 25°.

Den initiale tværskibs metacenterhøjde skal være mindst 0,15 m.

De lastekonditioner, der skal tages i betragtning for påvisning af overholdelsen af ovennævnte stabilitetsforhold, skal mindst omfatte de konditioner, der er anført i tillæg II til IMO Resolution A.167(IV).

2) For sejlskibe skal der desuden udføres beregninger af stabiliteten under sejltryk. Den maksimale krængning må ikke overstige l5° ved et vindtryk på 110 N/m² sejlareal. (110 N/m² svarer til vindtrykket ved en vindhastighed på 12 m/sek.).

3) Sejlskibe skal have et arrangement, der muliggør hurtig rebning eller anden hurtig reduktion af sejlføringen.

2-1.16 Søfartsstyrelsen kan, når der ikke findes en anvendelig opmåling af skroget (linietegning), tillade, at krængningsprøven og de almindelige stabilitetsberegninger for et bestemt fartøj undlades, og erstattes af en såkaldt dynamometerprøve², og det godtgøres over for Søfartsstyrelsen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne fartøj kan udledes af disse resultater, samt at stabilitetskriterierne er opfyldt i den værste i praksis forekommende driftskondition.

2-1.17 Hvis der i et skib foretages forandringer, som i væsentlig grad får indflydelse på de stabilitetsoplysninger, skibsføreren er forsynet med, skal der tilvejebringes korrigerede oplysninger om stabiliteten. Skibet skal, om nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve.

2-1.18 På skibe, der medfører mere end 12 passagerer, skal der med mellemrum af højst fem år foretages en letvægtsopgørelse for at kontrollere, om der er sket ændringer i skibets letvægt og langskibs tyngdepunkt. Skibet skal underkastes en ny krængningsprøve, når der ved sammenligning med de godkendte stabilitetsoplysninger konstateres eller forventes en afvigelse af skibets letvægt på mere end 2% eller en afvigelse af langskibs tyngdepunktet på over 1% af skibets længde.

2-1.19 Søfartsstyrelsen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøve foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for Søfartsstyrelsen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse oplysninger.

Maskinanlæg

2-1.20 Elektriske anlæg i skibe med en tonnage på 150 og derover skal i almindelighed følge bestemmelserne herom i §§ 137, 138 og 173 i tillæg 4, som stammer fra den nu ophævede bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr mv., med senere ændringer.

2-1.21 Elektriske anlæg i skibe med en tonnage under l50 skal i almindelighed følge bestemmelserne i §§ 137, 138, 174, 175 litra c, 176, 177 og 178 i tillæg 2, som stammer fra den nu ophævede bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr mv., med senere ændringer.

2-1.22 Ved oliefyrede centralvarmekedler forstås kedler, hvis væskerum for den væske, der skal cirkuleres i centralvarmesystemet, står i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren, og sådanne kedler skal med hensyn til konstruktion og indretning opfylde de til enhver tid af Søfartsstyrelsen fastsatte bestemmelser.

Olieildovne

2-1.23 Olieildovne skal installeres i henhold til retningslinierne herom i "Skibstilsynets Meddelelser" nr. 257, der er gengivet i tillæg 5.

Gasinstallationer

2-1.24 Gasinstallationer skal følge forskrifterne i bekendtgørelse nr. 372 af 7. august l970 om flaskegasanlæg i skibe, der er gengivet i tillæg 6.

Maskinanlæg i øvrigt

2-1.25 Maskinanlæg i øvrigt skal opfylde bestemmelserne i tillæg 7, som stammer fra den nu ophævede bekendtgørelse nr. 387 af 7. juli 1969. Maskinanlæg behøver dog ikke opfylde tillæggets § 11, litra d og § 12, litra b.

Lænsemidler - Generelt

2-1.26 Der skal forefindes et effektivt lænsearrangement, der under alle forhold er i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum, bortset fra rum, der udelukkende er bestemt til opbevaring af ferskvand, vandballast, brændselsolie eller flydende last, og for hvilke der findes andre effektive lænsemidler. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerede lastrum.

2-1.27 Samtlige sugerør skal være af stål, kobber eller lignende egnet materiale og være forsynet med sugekurv. Sugekurv kan udelades, såfremt der er placeret et sugefilter umiddelbart over sugerørets udmunding, således at dette er nemt tilgængeligt for rensning.

2-1.28 Lænsepumper skal være modstandsdygtige over for brand og mekanisk overlast, og ventiler, membraner m.v. må ikke være af naturgummi.

2-1.29 Anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes, kan sugekurve eller -filtre undlades, hvor Søfartsstyrelsen finder dette forsvarligt.

2-1.30 Lænsesystemet skal være således indrettet, at vand fra søen forhindres i at trænge ind i noget rum i skibet eller fra et rum til et andet gennem lænsesystemet.

2-1.31 Der skal i ethvert lænsesystem være mindst to kontraventiler mellem sugested og overbordførsel. En af disse kontraventiler skal være placeret på sugesiden.

Lænsemidler - Antal lænsepumper og deres kapacitet

2-1.32 Skibe med en tonnage på 150 og derover skal være forsynet med mindst to maskindrevne lænsepumper, der er drevet uafhængigt af fremdrivningsmotoren. En foreskreven brandpumpe kan ikke tillades anvendt som en foreskreven lænsepumpe.

2-1.33 Skibe med en tonnage under 150 skal være forsynet med mindst to maskindrevne lænsepumper, hvoraf den ene skal være drevet uafhængigt af fremdrivningsmotoren. Den ene lænsepumpe kan være en transportabel, dieseldrevet nødbrandpumpe, såfremt denne kan bringes til at suge fra ethvert vandtæt rum og forudsat at Søfartsstyrelsen i øvrigt finder arrangementet forsvarligt.

2-1.34 Lænsepumpekapaciteten skal være således, at hver pumpe kan give vandet i lænseledningen en hastighed på 2 m/sek, når den indvendige diameter af lænseledningen udregnes således:

hvor:d = indvendig diameter af lænseledningen i mmB = skibets bredde i mL = skibets længde i mD = skibets dybde (moulded) til skotdækket i m.

2-1.35 Den indvendige diameter af lænseledningen skal dog altid være mindst 50 mm.

2-1.36 Til beregning af lænseledning og pumpekapacitet benyttes den tabel, der er vist i tillæg 3. Lænsepumpekapaciteten skal i alle tilfælde være mindst 15 m³/h.

Fribord

2-1.37 Skibet skal være forsynet med skanseklædning eller gelænder af forsvarlig konstruktion og med en højde af mindst 0,9 m over dækkets overkant. Hvor gelænder anvendes, må afstanden mellem støtterne ikke overstige 1,5 m og de skal være forbundet enten ved et stærkt beskyttelsesnet eller ved stænger med en indbyrdes afstand af ikke over 380 mm, idet dog åbningen under den nederste stang ikke må være mere end 230 mm. Hvis skibet oprindeligt har haft en skanseklædning mindre end 0,9 m og føres tilbage til sit oprindelige udseende, kan Søfartsstyrelsen under særlige vilkår fastsætte en lavere skanseklædning.

2-1.38 Der skal kunne oprigges stræktove eller andre tilfredsstillende midler til beskyttelse af de ombordværende.

2-1.39 Hvor der findes skanseklædning, skal denne være forsynet med tilstrækkeligt lænseareal til, at dækket hurtigt kan tømmes for vand.

2-1.40 Fribordet og de fribordsmæssige forhold fastsættes af Søfartsstyrelsen på basis af lasteliniekonventionsbestemmelserne for lastskibe. Endvidere gælder følgende:

1) Fribordet fastsættes på basis af dybeste nedlastningsvandlinie og kravene til stabilitet.

2) For skibe med en længde på 24 m og derover må fribordet aldrig være mindre end det fribord, der kan tildeles ved anvendelse af bestemmelserne i den internationale konvention om lastelinier, 1966.

3) For skibe med en længde på under 24 m må fribordet aldrig være mindre end 0,6 m. Hvis skibet oprindeligt har haft et fribord mindre end 0,6 m og føres tilbage til sit oprindelige udseende, kan Søfartsstyrelsen dog under særlige vilkår fastsætte et fribord mindre end 0,6 m.

2-1.41 For skibe, der ikke er udstyret med Internationalt Lasteliniecertifikat, skal fribordet påmærkes midtskibs fra en dækslinie anbragt ud for overkanten af dækket i borde til en lastelinie, der går igennem centrum af en cirkelring. Lastelinie for sejlads i ferskvand fås ved reduktion af det tildelte sommerfribord med 1/48 af dybgangen. Fribordspåmærkningen attesteres ved indføring i skibets tilsynsbog under afsnit II.