sí § 4a í Fráboðan frá Skipaeftirlitinum E (broyting av tíðarfreistum)

Kapitelhæfte E II; dateret 1. januar 2003

Regel 1 Konstruktion

(1)	Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, maskinrumscasing, nedgange og alle andre opbygninger og skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under skibets planlagte anvendelse og skal være i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation, jf. kapitel I, regel 1A.
	Dybgangen1for dimensionering af skrogstyrken m.v. skal fastsættes lig med "Dybden moulded", som defineret i I/2(8). For skibe med flere dæk kan Administrationen godkende et lavere liggende dæk som basis for dimensionerende maksimal dybgang. Hvor et lavere liggende arbejdsdæk ikke strækker sig over hele skibets længde, fastsættes dimensioneringsdybgangen dog til det øverste gennemgående dæk.
(2)	Skroget af skibe, der er beregnet til anvendelse under isforhold, skal være forstærket i overensstemmelse med de forventede sejladsvilkår og arbejdsområdet i henhold til følgende retningslinier:
	(a) Alle nye fiskeskibe med fart på Grønland skal være isforstærket. (b) For fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere skal dette være i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som mindst svarer til Det Norske Veritas' isklasse Ice-1B eller en tilsvarende isklasse alt efter anvendelsen. En højere isklasse bør overvejes, hvis skibet skal sejle, hvor svær is forekommer, eller fiske i isområder. Sværhedsgraden af isklassen og forstærkninger fastsættes i hvert enkelt tilfælde i samarbejde mellem Søfartsstyrelsen og den anerkendte organisation, hvor skibet er klasset, samt rederiet. (c) Fiskeskibe, bygget den 1. august 1990 eller senere, men før 1. januar 2003, med fart på Grønland skal være isforstærket i forhold til skibets anvendelse. Fiskeskibe bygget af stål eller tilsvarende skal som et minimum have skrogkonstruktionen, ror, skrue m.v. forstærket i overensstemmelse med en anerkendt organisations isklasse, som svarer til Det Norske Veritas' isklasse ICE-C eller en tilsvarende isklasse hos en anerkendt organisation. Der kan ved fastsættelse af sværhedsgraden af isklassen og forstærkningerne i hvert enkelt tilfælde tages hensyn til lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger. (d) Eksisterende fiskeskibe, der oprindeligt ikke er bygget til fart på Grønland, men senere flyttes (skifter fartsområde) til Grønland fra et andet sted i Rigsfællesskabet, skal isforstærkes i forhold til skibets fremtidige anvendelse som angivet ovenfor i litra (c).
(3)	Skotter, lukkeanordninger og lukkemidler til åbninger i sådanne skotter såvel som metoder til afprøvning heraf skal være i overensstemmelse med Administrationens krav. Alle tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte døre samt ror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation. Skibe bygget af andet materiale end træ skal have et kollisionsskot og som et minimum have vandtætte skotter, der afgrænser hovedmaskinrummet. Sådanne skotter skal være ført op til arbejdsdækket. I skibe, der er bygget af træ, skal der også indbygges sådanne skotter, der, så vidt det er praktisk gennemførligt, skal være vandtætte.
(4)	Rør, der føres igennem kollisionsskottet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes fra et sted over arbejdsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på kollisionsskottet inde i forpeaken. Der må ikke indrettes døre, mandehuller, ventilationsåbninger eller andre åbninger i kollisionsskottet under arbejdsdækket. Hvor rør, spygatter, elektriske kabler osv. føres igennem vandtætte inddelingsskotter, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skotternes vandtæthed opretholdes. Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskotter.
(5)	Såfremt der er anbragt en lang overbygning forude, skal kollisionsskottet føres vejrtæt igennem op til dækket nærmest over arbejdsdækket. Forlængelsen af skottet behøver ikke at være anbragt direkte over skottet nedenunder, forudsat det er anbragt inden for de i regel I/2(22) fastsatte grænser, og den del af dækket, der udgør forskydningen, er gjort effektivt vejrtæt.
(6)	Antallet af åbninger i kollisionsskottet over arbejdsdækket skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets formål og normale brug. Sådanne åbninger skal kunne lukkes vejrtæt og skal på fiskeskibe bygget den 1. januar 2003 eller senere være hængslet på forkant, så de åbner mod for.
(7)	I skibe på 75 m længde og derover skal så vidt muligt indbygges en vandtæt dobbeltbund imellem kollisionsskottet og agterpeakskottet.

Regel 2 Vandtætte døre

(1)	Antallet af åbninger i vandtætte skotter, som krævet i regel 1(3), skal begrænses til det mindst mulige, der er foreneligt med skibets almindelige indretning og driftsmæssige behov; åbningerne skal udstyres med vandtætte lukkeanordninger, der opfylder kravene fra en anerkendt organisation. Vandtætte døre skal have tilsvarende styrke som den tilstødende ikke-gennembrudte struktur.
(2)	I skibe med en længde under 45 m kan sådanne døre være af den hængslede type, som skal kunne betjenes fra begge sider af døren, og skal normalt holdes lukket til søs. Et opslag om, at døren skal holdes lukket til søs, skal anbringes på hver side af døren.
(3)	I skibe med en længde på 45 m og derover skal vandtætte døre være skydedøre:
	(a)  i rum, hvor det er hensigten at kunne åbne dem til søs, og hvis de er anbragt med tærskelen under den dybeste nedlastningsvandlinie, medmindre Administrationen anser det for at være upraktisk eller unødvendigt under hensyn til skibets type og brug. Undtagelser fra denne regel, som tillades af en medlemsstat, skal godkendes i henhold til de procedurer, som findes i artikel 4 i dette direktiv; og (b)  i den lavere del af et maskinrum, hvorfra der er adgang til en akselgang. I andre tilfælde kan vandtætte døre være af den hængslede type.
(4)	Vandtætte skydedøre skal kunne betjenes ved en krængning af skibet på 15 grader til hver side.
(5)	Vandtætte skydedøre skal, hvad enten de betjenes ved håndkraft eller på anden måde, kunne betjenes fra hver side af døren; i skibe med en længde på 45 meter og derover skal sådanne døre også kunne betjenes ved fjernkontrol fra en tilgængelig position over arbejdsdækket, dog med undtagelse af døre anbragt i mandskabsrum.
(6)	Der skal ved alle fjernkontrolpladser være anbragt indikatorer, der viser, om en skydedør er åben eller lukket.

Regel 3 Skrogets vandtæthed (integritet)

(1)	Udvendige åbninger skal kunne lukkes, således at vand forhindres i at trænge ind i skibet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved skibets centerlinie. Dog kan Administrationen godkende andre arrangementer, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes.
(2)	Fiskelemme på hæktrawlere skal betjenes maskinelt og kunne kontrolleres (styres/åbnes/lukkes) fra en position, der giver uhindret udsyn over lemmenes funktion.

Regel 4 Vejrtætte døre

(1)

Alle adgangsåbninger i skotter i lukkede overbygninger og andre udvendige opbygninger, gennem hvilke vand vil kunne trænge ind og bringe skibet i fare, skal forsynes med døre, der er permanent forbundet med skottet, indrammet og afstivet, således at hele strukturen har samme styrke som den ikke-gennembrudte struktur og er vejrtæt, når den er lukket. Midlerne til at sikre, at disse lukkemidler er vejrtætte, skal bestå af pakninger og forstærkningsanordninger eller andre tilsvarende midler og skal være permanent anbragt på skottet eller dørene og skal anbringes sådan, at de kan betjenes fra hver side af skottet. Administrationen kan, når dette sker uden derved at forringe besætningens sikkerhed, tillade, at døre til fryserum kun kan åbnes fra én side, forudsat at et passende alarmsystem er monteret for at forhindre, at personer bliver lukket inde i disse rum.

(2)

Højden over dækket af tærsklerne i sådanne døre, i nedgange, opbygninger og maskinrumscasinger, som giver direkte adgang til dele af det for vejr og sø udsatte dæk, skal være mindst 600 mm på arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket. Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og Administrationen godkender det, kan disse højder, bortset fra i døråbninger, der giver direkte adgang til maskinrum, nedsættes til henholdsvis mindst 380 mm og 150 mm.

Regel 5 Lugeåbninger dækket med trædæksler

(1)	Højden over dækket af lugekarmen skal være mindst 600 mm på udsatte dele af arbejdsdækket og mindst 300 mm på overbygningsdækket.
(2)	Trælugedækslers tykkelse skal have en margin for slid på grund af hård behandling. Under alle omstændigheder skal tykkelsen af disse dæksler være mindst 4 mm for hver 100 mm understøttet spændvidde, dog mindst 40 mm, og bredden af den bærende overflade skal være mindst 65 mm.
(3)	Foranstaltninger til at sikre trælugedækslers vejrtæthed skal træffes efter de bestemmelser, der er angivet i annex I, regel 14 og 15, i den internationale lasteliniekonvention, 1966.2

Regel 6 Lugeåbninger dækket med dæksler af andet end træ

(1)	Højden over dækket af lugekarme skal være som bestemt i regel 5(1). Såfremt praktisk erfaring har vist, at det er berettiget, og hvis Administrationen godkender det, kan disse karmes højde nedsættes, eller karme kan helt udelades, såfremt skibets sikkerhed ikke derved forringes. I dette tilfælde skal lugeåbningerne holdes så små som praktisk muligt og dækslerne anbringes permanent fastgjort ved hjælp af hængsler eller lignende og hurtigt kunne lukkes og skalkes ved lige så effektive arrangementer til Administrationens tilfredshed.
(2)	Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, eller følgende statiske belastning, hvad der end måtte være størst:
	(a)  10,0 kN pr. m2 i skibe med en længde på 24 m og derunder, (b)  17,0 kN pr. m2 i skibe med en længde på 100 m længde og derover.
	For mellemliggende længder skal belastningerne bestemmes ved lineær interpolation. Administrationen kan nedsætte de beregnede byrder til ikke under 75% af de ovennævnte tal for dæksler til lugeåbninger beliggende på overbygningsdækket på et sted, der ligger agten for et punkt placeret 0,25L fra den forreste perpendikulær.
(3)	Såfremt dækslerne er fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning beregnet efter stk. (2) multipliceret med 4,25 ikke overstige materialets mindste brudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden.
(4)	Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de i punkt (2) angivne belastninger.
(5)	Dæksler skal være forsynet med tilspændinger og pakninger, der er tilstrækkelige til at sikre vejrtæthed, eller med andre tilsvarende ordninger, der opfylder Administrationens krav.

Regel 7 Maskinrumsåbninger

(1)	Maskinrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af en styrke, der svarer til den omgivende overbygnings. Udvendige adgangsåbninger deri skal have døre, der opfylder kravene i regel 4.
(2)	Andre åbninger end adgangsåbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til den ikke-gennembrudte strukturs, som er anbragt permanent derpå med mulighed for at kunne lukkes vejrtæt.

Regel 8 Andre dæksåbninger

(1)

Hvor det er af væsentlig betydning for skibets drift, kan der anbringes luger glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat at de kan lukkes vandtæt, og sådanne indretninger er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger anvendes, såfremt Administrationen kan godkende, at de er effektivt vandtætte.

(2)

Andre åbninger end lugeåbninger, maskinrumsåbninger, mandehuller og glatdæksåbninger i arbejds- eller overbygningsdækket skal være beskyttet af lukkede overbygninger forsynet med vejrtætte døre, eller hvad der svarer hertil. Nedgange skal være anbragt så tæt ved skibets centerlinie som praktisk muligt.

Gennembrydes fribords- og/eller overbygningsdæk af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Iselevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket.

Regel 9 Ventilatorer

(1)	I skibe med en længde på 45 m og derover skal højden over dæk af ventilatorkarme, bortset fra maskinrumsventilatorkarme, være mindst 900 mm på arbejdsdækket og mindst 760 mm på overbygningsdækket. I skibe med en længde på under 45 m skal disse karmes højde være henholdsvis 760 mm og 450 mm. Højden over dæk af maskinrums ventilatoråbninger, der er nødvendige for konstant lufttilførsel til maskinrummet og ved behov øjeblikkelig forsyning af generatorrummet, skal generelt være i overensstemmelse med regel II/9(3). Når dette på grund af skibets størrelse og indretning ikke kan lade sig gøre, kan mindre karmhøjder dog godtages, men i alle tilfælde dog mindst 900 mm over arbejdsdæk og overbygningsdæk, forudsat at uafbrudt lufttilførsel til de pågældende rum er sikret ved vejrtætte lukkemidler, som er i overensstemmelse med regel II/9(2), og er kombineret med anden hensigtsmæssig indretning til at sikre en uafbrudt passende tilførsel af luft til rummene.
(2)	Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur og skal kunne lukkes vejrtæt med lukkeanordninger, der er fast anbragt på ventilatoren eller den tilstødende struktur. Såfremt en ventilatorkarm er mere end 900 mm høj, skal den være selvstændigt afstivet.
(3)	I skibe med en længde på 45 m og derover er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 4,5 m over arbejdsdækket eller 2,3 m over overbygningsdækket, medmindre det udtrykkeligt kræves af Administrationen. I skibe med en længde på under 45 m er lukkeanordninger ikke nødvendige for ventilatorer, hvis karme er højere end 3,4 m over arbejdsdækket eller mere end 1,7 m over overbygningsdækket. Hvis Administrationen anser det for usandsynligt, at vand vil kunne trænge ind i skibet gennem maskinrumsventilatorerne, kan lukkeanordninger for sådanne ventilatorer undlades.

Regel 10 Luftrør

(1)	Hvor luftrør til tanke og tomme rum strækker sig op over arbejdsdækket eller overbygningsdækket, skal de udsatte dele af rørene være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur, og være forsynet med passende beskyttelse. Luftrør skal være forsynet med lukkemidler, der er permanent anbragt på røret eller på den tilstødende struktur.
(2)	Luftrørs højde fra dækket op til det punkt, hvorfra vand kan trænge ned, skal være mindst 760 mm på arbejdsdækket og mindst 450 mm på overbygningsdækket. Administrationen kan tillade en nedsættelse af et luftrørs højde for at undgå vanskeliggørelse af fiskerioperationen.

Regel 11 Pejleanordninger

(1)	Pejleanordninger, der opfylder Administrationens krav, skal forefindes til:
	(a)  lænsebrønde/rendesten i rum, der ikke er let tilgængelige til enhver tid under rejsen; og (b)  til alle tanke og kofferdamme.
(2)	Hvor pejlerør findes, skal deres øverste ender være ført op til et let tilgængeligt sted, der, såfremt det er praktisk muligt, er beliggende over arbejdsdækket. Rørenes åbninger skal være forsynet med permanent anbragte lukkemidler. Pejlerør, som ikke er ført op over arbejdsdækket, skal udstyres med automatisk virkende selvlukkende anordninger.

Regel 12 Koøjer og vinduer

(1)	Koøjer til rum under arbejdsdækket og til rum i de lukkede opbygninger på dette dæk skal være forsynet med hængslede stormklapper, der kan lukkes vejrtæt. Der skal endvidere til frontvinduer i de øvrige etager af opbygningen findes mindst to blændplader af tilstrækkelig styrke, dog mindst 5,0 mm stålplade eller 7,5 mm aluminiumsplade, pr. vinduestype. Dog maksimalt et styk pr. vindue. Blændpladerne skal nemt og sikkert kunne anbringes for skadede vinduer.
(2)	Ingen koøjer må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.
(3)	Koøjer anbragt mindre end 1000 mm over den dybeste nedlastningsvandline skal være af en type, der ikke kan åbnes.
(4)	Koøjer, deres glas og stormklapper skal være af godkendt konstruktion.3 Koøjer, der er udsat for beskadigelse fra fiskeredskaber, skal være passende beskyttet.
(5)	Hærdet sikkerhedsglas, eller hvad der svarer hertil, skal anvendes til styrehusvinduer.
(6)	Administrationen kan godkende koøjer og vinduer uden storm-klapper4 i side- og agterskotter i dækshuse, der er placeret på eller over arbejdsdækket, hvis den finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, idet der tages hensyn til regler, som er fastsat af anerkendte organisationer og bygger på de relevante ISO standarder.

Regel 13 Tilgangs- og afgangsåbninger samt affaldsskakte

(1)	Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under arbejdsdækket eller fra lukkede overbygninger eller dækshuse på arbejdsdækket med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 4, skal være forsynet med tilgængelige anordninger til at forhindre indtrængen af vand i skibet. Normalt skal hver enkelt afgangsåbning have en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne ventiler kræves dog ikke, såfremt Administrationen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning, og at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Dette finder også anvendelse på affaldsskakte, som er ført gennem yderklædningen. Skaktens indvendige åbninger i rum på arbejdsdækket skal placeres så højt som muligt under hensyntagen til trim og dybeste nedlastningsvandlinie, dog minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie. Den indvendige åbning skal forsynes med en vejrtæt påfyldningslem med pakning og tilspændinger. Skakten og lemmen skal have mindst samme godstykkelse som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder, dog minimum 10 mm. Enhver skakt og lem skal godkendes af Administrationen, som kan stille yderligere krav på grundlag af den konkrete konstruktion.
(2)	I bemandede maskinrum kan det accepteres, at ventiler til hoved- og hjælpesøforbindelser og afgangsåbninger, der er af væsentlig betydning for driften af maskineriet, betjenes lokalt. Betjeningen skal være tilgængelig og forsynet med indikatorer, der viser, om ventilen er åben eller lukket.
(3)	Udstyr anbragt på yderklædningen og de i denne regel krævede ventiler skal være af stål, bronze eller af andet godkendt sejt materiale. Alle rør mellem yderklædning og ventiler skal være af stål bortset fra, at Administrationen for andre rum end maskinrum i skibe konstrueret af andet materiale end stål kan godkende brugen af andre materialer.

Regel 14 Lænseporte

(1)	Såfremt skanseklædningen på udsatte dele af arbejdsdækket danner brønde, skal lænseportes mindste areal (A) beregnet i kvadratmeter på hver side af skibet for hver brønd på arbejdsdækket fastsættes i forhold til længden (1) og højden af skanseklædningen i brønden, som følger:
	(a)  A = 0,07 x l   (l behøver ikke regnes som større end 0,7 L) (b)    (i)  Hvis skanseklædningen er mere end 1200 mm i gennemsnitshøjde, skal det krævede areal forøges med 0,004 m2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde. (ii)  Hvor skanseklædningen er mindre end 900 mm i gennemsnitshøjde, kan det krævede areal nedsættes med 0,004 m2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde.
(2)	Lænseportsarealet som beregnet i overensstemmelse med stk. (1) skal forøges, såfremt Administrationen finder, at skibets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand.
(3)	Medmindre Administrationen godkender det, må mindste lænseportsareal for hver brønd på overbygningsdækket ikke være mindre end halvdelen af areal (A) som anført i stk. (1).
(4)	Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt.
(5)	Paunbrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke bringes i fare. Paunbrædder skal være sådan konstrueret, at de kan låses fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand.
(6)	Lænseporte, der er over 300 mm dybe, skal være forsynet med tremmer, der er anbragt med en afstand på højst 230 og mindst 150 mm fra hinanden, eller med andre passende beskyttelsesforanstaltninger. Lænseportlemme skal, hvis de anbringes, være af godkendt konstruktion. Såfremt det anses for nødvendigt at have indretninger til fastlåsning af lænseportlemme under fiskeriet, skal de opfylde Administrationens krav og let kunne betjenes fra en let tilgængelig position.
(7)	I skibe bestemt til anvendelse i områder, hvor der er mulighed for overisning, skal lemme og andre beskyttelsesarrangementer for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisning. Størrelsen af åbninger og midler til at fjerne de nævnte beskyttelsesforanstaltninger skal opfylde Administrationens krav.

Regel 15 Anker- og fortøjningsudstyr

(1)	Ankerudstyr beregnet til hurtig og sikker anvendelse skal forefindes og skal bestå af ankerudstyr, ankerkæder eller ståltrosser, stoppere og et spil eller andre indretninger til at udlægge eller ophale ankeret og til at holde skibet forankret under alle forudseelige driftsforhold. Skibe skal også være forsynet med passende fortøjningsudstyr til sikker fortøjning under alle forhold. Anker og fortøjningsudstyr skal opfylde Administrationens krav.5 På fiskeskibe med en længde på 24 m og derover bygget den 1. januar 2003 eller senere skal anker og fortøjningsudstyr opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation. Jf. dog punkt 8 for fiskeskibe, der har fartsområde "fart ved Grønland".
(2)	Ankerudrustning m.v. i uklassede fiskeskibe med en længde overalt på 15 m og derover, men under 24 m, skal opfylde de efterfølgende bestemmelser, idet skibets længde overalt anvendes som parameter. Klassede skibe kan følge samme regler, såfremt skibets klassifikationsselskab accepterer dette.
(3)	Den samlede ankervægt fastsættes i overensstemmelse med kurve 1 i efterfølgende tabel eller kurveblad, idet den anførte vægt er baseret på traditionelle ankertyper. Den samlede ankervægt skal opdeles på to eller flere ankre; det største skal mindst have en vægt som angivet i tabel/kurve 2. Der skal desuden forefindes mulighed for sammenkobling af to eller flere ankre. Såfremt der anvendes specialankre ("High Holding Power Anchors"), der er godkendt og forsynet med certifikat fra en anerkendt organisation, kan ankervægten reduceres med op til 25%.
(4)	Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller overdækning (shelter) i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele fiskeskibets længde, skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet ifølge stk. (3). Er overbygninger osv. kortere end skibets længde overalt, skal ankervægten forøges forholdsmæssigt hertil. Såfremt fiskeskibet får tildelt "fart ved Grønland", skal ankervægten, som den er angivet i tabel eller kurve 1 og 2, i begge tilfælde forøges med 20% ud over, hvad der er angivet i stk. (3) og (4).
(5)	Ankre med en vægt på 150 kg og derover skal anbringes i klys, sliske eller i tilsvarende arrangement, som gør det muligt at kaste ankeret umiddelbart. Såfremt vægten af hvert af de to største ankre er under 300 kg, kan det accepteres, at kun det ene anker er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement. Ankeret skal ligeledes sikres i sin stuvede position ved et låsearrangement.
(6)	Såfremt et skib har mistet sine ankre, og det ikke umiddelbart er muligt at genanskaffe disse, kan Administrationen efter en vurdering af forholdene for det konkrete skib for en periode tillade, at trawlskovle med mindst samme vægt ækvivalerer et eller flere ankre med tilhørende kæde. Det er dog en forudsætning, at skibets varpanker altid forefindes om bord og er klar til udsætning. Tilladelsen og dennes varighed skal indføres i tilsynsbogen.
(7)	Som udgangspunkt skal fiskeskibe udrustes med to ankerkæder, idet længde og dimension af hver ankerkæde fastsættes i overensstemmelse med tabel eller kurve 3 i efterfølgende kurveblad. Såfremt overbygninger, dækshuse, hvalbak eller shelter i helt eller delvis lukket udførelse med en bredde større end B/4 strækker sig i hele skibets længde, skal længden af hver ankerkæde forøges med 20% pr. etage ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet. Er overbygningen osv. kortere end skibets længde overalt, skal længden af ankerkæden forøges forholdsmæssigt. Såfremt skibet får tildelt "fart ved Grønland", skal kædelængden forøges med 100% ud over, hvad der er angivet i tabel eller kurve 3 i kurvebladet.
(8)	Begge ankerkæder kan dog, med undtagelse af ankerkæder på skibe, der får tildelt "fart ved Grønland", erstattes med ankerwirer med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel/kurve 4 i efterfølgende tabel/kurveblad. I skibe, der får tildelt "fart ved Grønland", kan den ene ankerkæde erstattes af wire med en brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 4 i efterfølgende kurveblad.
(9)	Trawlwire kan benyttes som ankerwire, dersom denne wire mindst har en tilsvarende brudstyrke som angivet i tabel eller kurve 4. Det kan accepteres, at trawlwiren føres igennem galgeblok. Såfremt ankerkæderne erstattes med wire, skal længden af denne være mindst 2,5 gange den krævede kædelængde. Der skal mellem anker og wire findes et kædeforfang med en diameter som ankerkædens og med en længde på mindst 12,5 m.
(10)	Fiskeskibe, der udrustes med ankerkæde/wire som angivet eller med ankre på 150 kg eller derover, skal være forsynet med ankerspil. Dette skal være udstyret med en kabelarskive eller tromle for hvert anker, der er anbragt i klys eller tilsvarende arrangement, og en kobling til udløsning af hver kabelarskive eller tromle. Kæderne/wirerne må ikke kunne føres frem til klysset eller det tilsvarende arrangement uden om spillets kabelarskiver eller tromler.
(11)	Ankerspillet, dets understøtning og dets spilbremse skal kunne optage et statisk træk på mindst 45% af ankerkædens/wirens brudstyrke, uden at der opstår varige deformationer, og uden at bremsen slipper. Hvis der ikke er monteret en kædestopper/wirekniber, jf. stk. (10), skal ovennævnte faktor være mindst 80%. Herudover skal der for hver ankerkæde/wire anbringes en kædestopper/wirekniber mellem ankerspil og klys eller lign., som kan holde skibet, medens det ligger for anker. Kædestopper/wirekniber og dens understøtning skal kunne optage et statisk træk på mindst 80% af ankerkædens/wirens brudstyrke uden varige deformationer, og uden at stopper/kniber slipper. Hvis trawlspillet er udstyret med kabelarskive osv. som angivet i stk. (10), kan dette spil benyttes som ankerspil.
(12)	Fiskeskibe, der ifølge stk. (9) anvender deres trawlwire som ankerwire, kan benytte deres trawlspil som ankerspil, såfremt trawlwiren er oprullet på en spiltromle med bremseanordning. Ved dette arrangement vil der ikke blive krævet kabelarskive på spillet til kædeforfanget.
(13)	Skibet skal udrustes med mindst fire fortøjninger, hver med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 5 og 6 i efterfølgende kurveblad.
(14)	Skibet skal udrustes med mindst en slæbetrosse med en længde og brudstyrke i overensstemmelse med tabel eller kurve 7 og 8 i efterfølgende kurveblad. Denne skal være hensigtsmæssigt placeret, så det er muligt at gøre den klar til brug til søs. Trossen kan erstattes af en af fiskeskibets trawlwirer, såfremt denne mindst har en tilsvarende længde og brudstyrke. Såfremt wire anvendes, skal der derudover forefindes et tovværksforfang på mindst 12,5 m med en brudstyrke som angivet for slæbewiren.
(15)	Skibet skal have monteret egnede klamper eller pullerter samt klys for at kunne opankre og fortøje skibet forsvarligt. Antallet af pullerter m.v. fastsættes i hvert enkelt tilfælde afhængig af skibets størrelse og dæksarrangement. Der skal monteres et antal, så det i hver side for og agter er muligt at fastgøre både fortøjning og spring på hver sin pullert. Der skal mindst anbringes tre pullerter for og to agter. Klamper og pullerter skal have en sådan størrelse, at det er muligt at lægge mindst fire tørner af skibets fortøjning eller slæbetrosse under tværpinden på klampen eller den øverste udspringende kant på pullerten. Der skal udføres en forsvarlig forstærkning af det område, hvor klamper og pullerter skal fastgøres.
(16)	Skibet skal være forsynet med klys af passende størrelse og antal for at sikre, at ankertov, fortøjninger og slæbetrosse m.v. ikke skamfiles.

Kurver kan erstattes af tabeller!

Kun skibe bygget før 1. januar 2003

Kurve 1: Samlet ankervægt i kg ifølge kolonne A

Kurve 2: Min. vægt af største anker i kg ifølge kolonne A

Kurve 3: Længde af hver kæde i meter ifølge kolonne B

Kurve 4: Brudstyrke af ankerwire i kN ifølge kolonne C

Kurve 5: Længde af hver fortøjning i meter ifølge Kolonne B

Kurve 6: Brudstyrke af fortøjning i kN ifølge kolonne C

Kurve 7: Længde af slæbetrosse i meter ifølge kolonne B

Kurve 8: Brudstyrke af slæbetrosse i kN ifølge kolonne C

Jf. regel 15 stk. (1) skal alle fiskeskibe med en længde på 24 m og derover, bygget den 1. januar 2003 eller senere opfylde en anerkendt organisations regler for ankerudrustning.

Tabeller for ankerudrustning for fiskeskibe med en længde på 15-24 m

Ved mellemliggende værdier for skibets længde interpoleres i tabelværdier.

Slæbetrosse og fortøjninger for fiskeskibe med en længde på 15-24 m

Ved mellemliggende værdier for skibets længde interpoleres i tabel-værdier.

Regel 16 Arbejdsdæk under en lukket overbygning

(1)	Sådanne dæk skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald. Følgende anses for passende afdræningskapacitet:
	(a) Afdræningssystem (lænsearrangement)   (1) Et effektivt afdræningssystem til lænsning fra arbejdsdæk skal benyttes i de tilfælde, hvor der kan forekomme vand fra spuling, fiskebehandling eller fra søen gennem åbninger, som må være åbne under fiskeri. (2) Lænsearrangementet skal bestå af lænsebrønde, pumper, lænseledninger, alarmer samt nødlænsesystem. (3) Arrangementet skal udføres som et separat system med en eller flere pumper i hver lænsebrønd. (4) Lænsebrønde skal placeres i borde eller på steder, hvortil vandet på dækket har fri adgang, således at dækket under alle forhold holdes fri for vand. (5) Lænsebrønde udføres af stål og skal have samme styrke som det dæk eller den tilstødende klædning, hvori den er monteret, med et tillæg for korrosion på mindst 1 mm. Minimumstykkelse 10 mm. (6) Der skal forefindes mindst en lænsebrønd i hver side på agterkant af dækket, placeret i overensstemmelse med retningslinierne i stk. 4. (7) På skibe, hvor det omtalte dæk er længere end 9 m, skal der i tillæg forefindes en lænsebrønd i hver side i den forreste del af dækket, idet der ved placeringen tages hensyn til skibets spring. Lænsebrøndene skal placeres som angivet under stk. 4. (8) På skibe, hvor dækket er længere end 18 m, vil antallet af lænsebrønde blive vurderet i hvert enkelt tilfælde, men der skal mindst være tre lænsebrønde i hver side. (9)  Hver lænsebrønd skal have et volumen på mindst 0,15 m3. På skibe med en længde mindre end 24 m kan dette volumen efter en vurdering i hvert enkelt tilfælde reduceres, dog ikke til mindre end 0,06 m3. Dybden af lænsebrønde skal være mindst 350 mm. (10) Over hver lænsebrønd skal der monteres en 300 mm høj aftagelig rist. Ristens effektive areal skal være mindst ti gange lænseledningens indvendige tværsnitsareal. Afstanden imellem lodrette ribber må maksimalt være 50 mm, og hvor der forefindes såvel lodrette som vandrette ribber, må afstanden maksimalt være 70 x 70 mm. (11) Hvor arbejdsdækket kan inddeles med pauner i mindre rum uden permanente åbninger, vil Administrationen i hvert enkelt tilfælde vurdere, om antallet af lænsebrønde skal forøges, eller om der skal monteres riste i inddelingerne for tilløb til de krævede lænsebrønde. (b) Pumper og kapacitet.   (1) Der skal monteres mindst en pumpe pr. lænsebrønd. Lænsepumpekapaciteten Q i m3/h i hver lænsebrønd skal ikke være mindre end:   Pumperne i agterste lænsebrønde styrbord og bagbord:   Q1= 1,5 gange den samlede kapacitet af spulepumper plus den samlede vandkapacitet af fiskeforarbejdningsprocessen på dækket; (m3/h); eller   Q2= 3*B*As (m3/h)   hvor B = skibets bredde i m; og As = samlet areal i m2af porte og luger, der må stå åbne under fiskeri, eller indtagning af fangst eller fiskeredskaber.   Den største værdi af Q skal anvendes.   Hvor der på grund af arbejdsdækkets længde kræves to eller tre lænsebrønde i hver side, kan kapaciteten af pumperne i disse beregnes som henholdsvis Q/2 og Q/3, hvis det er sandsynligt, at der under driften ikke vil forekomme trim forover. Dog skal kapaciteten i de agterste lænsebrønde mindst være lig med den fastsatte Q. (2) Hver enkelt pumpe skal være af en type, der er i stand til at køre i "tør" tilstand, de skal være selvansugende, og de kan være dykpumper. Pumperne skal hver for sig kunne opstartes/igangsættes manuelt samt automatisk. (3) Der skal installeres en niveau-alarm i hver side i de agterste og forreste lænsebrønde. Alarmen skal træde i funktion, når der er vand på dækket. Alarmen skal indgå i skibets alarmsystem i styrehuset, og der skal være såvel akustisk som visuel alarm på arbejdsdækket samt i eventuelt maskinkontrolrum, hvor det klart skal fremgå, hvad der alarmeres for. (4) Betjeningsskab for hver enkelt pumpe skal forefindes på arbejdsdækket midtskibs med underkanten placeret 1,50 m over dækket. Administrationen kan efter en konkret vurdering acceptere, at underkanten er lavere placeret. (5) Ejektorer kan anvendes, forudsat at der er monteret en separat pumpe med en tilstrækkelig kontinuerlig kapacitet til drift af samtlige tilsluttede ejektorer eller mindst alle ejektorer, som er tilsluttet i den ene side. Der skal monteres en afspærrelig kontraventil på sugesiden af hver enkelt ejektor. (6)  Ved anvendelsen af dykpumper skal disse være egnet til formålet og forsynet med knive, kværne eller tilsvarende arrangement som f.eks. sneglhjul, hvor affald af en hvis størrelse kan passere ud. Pumpen skal sikres mod, at personer utilsigtet kan komme i berøring med rotoren. Ved pumpen skal opsættes et skilt med følgende tekst:   "Reparation, adskillelse eller lignende af pumpen må først påbegyndes, når der er afbrudt for energitilførslen og sikret mod utilsigtet genindkobling". (c) Lænseledninger   (1) Rørdimensionen af lænseledninger fastsættes i overensstemmelse med pumpefabrikantens anvisninger. (2) Ledningerne skal udføres af sømløse, svære damprør. Samlingerne udføres som svejste eller flangesamlinger. Anvendelse af godkendte rørkoblinger kan tillades uden for maskinrum og på rør, der ikke fører gennem tanke. (3) Pumpens afgangsledning skal udmunde mindst 1300 mm over arbejdsdækket og som minimum 800 mm over den dybeste nedlastningsvandlinie i henhold til skibets stabilitetsoplysninger. Der skal direkte på klædningen anbringes en afspærrelig kontraventil. (d) Nødlænsning   (1) Nødlænsesystemet skal kunne erstatte den/de primære pumpe/pumper. Der stilles ikke krav om reserve for kraftforsyningen til pumpen/pumperne. (2) Nødlænsesystemet kan forbindes til skibets hovedlænsesystem i maskinrummet, såfremt der findes et filter samt en ventil, der adskiller de to systemer. Denne ventil skal kunne betjenes fra dækket. (3) Såfremt tilstrømningsforholdene fra en pumpe, der svigter, til de øvrige brønde er tilfredsstillende, kan nødlænsesystemet i dette tilfælde være en transportabel pumpe, forudsat at denne har en passende kapacitet og er egnet til formålet (knive eller filter). (4) Nødlænsesystemets rørdimensioner må ikke være mindre end hovedlænsesystemet, rørføringen skal foregå så retlinet som muligt, og det må ikke forsynes med afspærringsventiler, der ikke kan betjenes fra frit dæk.
(2)	Alle de åbninger, der er nødvendige for fiskeoperationer, skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.
	(a) Luger direkte til lastrum eller lasttanke skal være placeret så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Lugen skal være vejrtæt og med karmhøjde i henhold til regel 6. Placeringen af lugen skal opfylde regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20° krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at lastrummet kan fyldes med vand. Der skal tages hensyn til fri overflade. Ved indtagning af industrifisk til såkaldt miljøanlæg skal forbindelsen til lugen være vandtæt. (b) Porte i skibssiden til et lukket arbejdsdæk forudsætter, at rummet er forsynet med et afdræningssystem/lænsearrangement som angivet i regel 16, stk. (1). Lænsekapaciteten skal mindst stå i forhold til portenes/lugernes areal. Placeringen skal opfylde bestemmelserne i regel III/3 om, at der ikke må ske fortsat fyldning under 20° krængning, medmindre det kan beregnes, at stabiliteten er tilstrækkelig til, at arbejdsdækket kan fyldes med vand. (Dette er sjældent muligt uden et begrænsende skot inden for porten). Porte i skibssiden og i hækken (se tillige regel 3) skal begrænses i størrelse og antal til det mindst mulige, og tærskelhøjden skal normalt ikke være under 1000 mm. Portene skal være vejrtætte, og de skal sammen med deres skalke- og lukkemidler have samme styrke som den klædning eller skanseklædning, hvori de er indbygget. De skal kunne fastholdes i åben position. Lugen eller porten skal kunne lukkes vejrtæt af en mand på 20 sekunder uden brug af værktøj. Nødlukning til brug ved svigt i energiforsyningen skal etableres. Hvis luger eller porte er forsynet med fjernbetjening fra f.eks. styrehuset, skal der findes et advarselslys samt en akustisk alarm, der automatisk advarer under åbning og lukning. Ved fjernbetjening af porte eller luger skal disse kunne ses fra betjeningsstedet enten direkte eller ved TV overvågning. Porten skal forsynes med et skilt med følgende tekst:
	PORTEN SKAL VÆRE LUKKET, NÅR DEN IKKE ANVENDES UNDER FISKERI. NÅR PORTEN ER ÅBEN, SKAL DEN VÆRE UNDER OPSYN OG KUNNE LUKKES HURTIGT.
(3)	Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en paune. Sådanne pauner skal opfylde regel 11 i kapitel III. De skal være udstyret med et effektivt afdræningssystem. Der skal være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.
	(a) Hvor der er luger til modtagepaune/binge forudsættes det, at paunen er begrænset i størrelsen med vandtætte begrænsninger (skotter) mod arbejdsdækket og således, at stabilitetskriterierne er opfyldt med paunen fyldt med fangst med en massefylde på 1. Luger i dækket til arbejdsdæk under en lukket overbygning skal opfylde samme krav som en port i siden. Indtaklingslugen skal placeres så højt og så nær skibets centerlinie, som skibets drift tillader (jf. regel 3). Indtaklingslugen på det udsatte dæk og udtagningslugen til det lukkede arbejdsdæk skal være vejrtætte. Indtaklingslugen skal være forsynet med holder for fastholdelse i åben position. Indtaklingslugen skal forsynes med en stenrist til frasortering af sten i fangsten. Hvor lugen er hydraulisk opereret, skal systemet være forsynet med rørbrudsventil. Hvis lugen er flush, skal der være rist for at forhindre personer i at falde ned. Udtagningslugen skal kunne lukkes rimeligt hurtigt og forsynes med et skilt med teksten:
	LUGEN MÅ KUN ÅBNES, NÅR LUGE FOR INDTAKLING ER LUKKET.
(4)	Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk. Se tillige bestemmelserne i kapitel VI, regel 2.
(5)	Den frie højde ved arbejdspladser skal over alt være mindst 2 m.
(6)	Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskift i timen.

Regel 17 Dybgangsmærker

(1)	Alle skibe skal være forsynet med dybgangsmærker i decimeter ved for- og agterstævn på begge sider.
(2)	Sådanne mærker skal placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

Regel 18 Tanke til fisk i nedkølet (RSW) eller kølet (CSW) havvand

(1)	Hvis der bruges RSW tanke eller CSW tanke med kølet havvand eller lignende tanksystemer, skal sådanne tanke være udstyret med et separat, fast anbragt arrangement til påfyldning og udtømning af havvand.
(2)	Hvis sådanne tanke også bruges til tørlasttransport, skal de være udstyret med et lænsesystem og med passende midler til at hindre, at der trænger vand fra lænsesystemet ind i tanken.

Noter:

1	Da der ikke stilles krav om et minimumsfribord til fiskeskibe, vil Administrationen ved godkendelsen af skrogstyrken m.v. forudsætte, at fiskeskibe i princippet bliver nedlastet til det øverste gennemgående dæk og har dimensioneringsdybgang til dette dæk.
2	Den internationale konvention om lastelinjer af 1966, som fastlagt af den internationale konference om lastelinjer den 5. april 1966 og vedtaget af Organisationen ved dennes resolution A.133(V) af 25. oktober 1967.
3	For eksempel vinduer og koøjer, inklusive materialer og glas, som opfylder en internationalt anerkendt standard som British Standard BS MA 24 "Ship side scuttles" og BS MA 25 "Ship's windows" eller tilsvarende.
4	Dette kan kun tillades, når den nedre kant af vinduerne er over vandlinien ved minimumindstrømningsvinklen, ellers skal den nedre kant betragtes som det punkt, hvor der vil ske indstrømning.
5	Der henvises til Annex II, Recommended practice for anchor and mooring equipment of Code of Safety for Fishermen and Fishing Vessels, Part B.