Kapitelhæfter

Arbejdsrums og arbejdssteders indretning og udstyr

Indledning

Dette kapitel indeholder konstruktive bestemmelser på udvalgte arbejdsområder som en følge af bestemmelserne i regelværket "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, forskrifter for arbejdsmiljø i skibe". Hvis bestemmelserne i dette kapitel er opfyldt, vil Søfartsstyrelsens krav til sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige arbejdsmiljøforhold normalt være opfyldt på de nævnte områder.

Søfartsstyrelsen kan dog efter en konkret vurdering stille yderligere krav, hvis det vurderes, at den søfarende er udsat for unødig sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko.

Regel 1 Anvendelse

1 Bestemmelserne i dette kapitel gælder for nye skibe.

Regel 2 Definitioner

1 "Arbejdsrum": Ethvert rum i skibet, hvor der udføres et arbejde så som styrehus, maskinrum, kabysser, rum hvorfra maskineri overvåges og betjenes, værksteder, arbejdsrum hvor stoffer og materialer håndteres, kontorer og lignende.

2 "Fast arbejdssted": Det sted i et arbejdsrum eller andre steder, hvor der regelmæssigt udføres et arbejde, så som ved arbejdsborde, værktøjsmaskiner, rensekar, trykprøvningsstande, kogesteder, hvor maling blandes og tilhørende arbejdsredskaber rengøres mv. og lignende steder.

3 "Separat mekanisk udsugning": Mekanisk udsugningssystem, der ikke har forbindelse til andre ventilationssystemer.

4 "Mekanisk lokaludsugning": Udsugning der fjerner luftbårne partikler, dampe og gasser, aerosoler og lignende så tæt ved forureningskilden som muligt.

5 "Kabysudstyr": Indretninger, tekniske hjælpemidler herunder elektriske maskiner og apparater af enhver art, der anvendes ved tilberedning og forarbejdning af fødevarer, eksempelvis røremaskiner, pålægsmaskiner, grøntsagssnittere, råkostmaskiner, skivemaskiner til brød, affaldskværne, kipstegere og kipgryder.

6 "Unødig påvirkning": En påvirkning, der kan reduceres væsentligt i niveau, og som det forekommer rimeligt at gennemføre forebyggende foranstaltninger imod.

7 "Nyt skib": Et skib, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. januar 2001 eller senere.

8 "Frit dæk": Et dæk, som er helt åbent for oven og på mindst to af siderne.

Regel 3 Generelt om arbejdsrums og arbejdssteders indretning

1 Arbejdsrum og arbejdssteder i skibet skal være således indrettet, at der tages mest muligt hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold både fra en enkeltvis og en samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, herunder skibets bevægelser i søen, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

2 Hvor hensynet til sikkerheden og sundheden gør det påkrævet, skal arbejdsstedet være således indrettet, at arbejdet kan udføres i forsvarlige arbejdsrum, medmindre arbejdet efter sin art er udendørs, eller med mindre det vil være åbenbart urimeligt eller uhensigtsmæssigt.

3 Arbejdsrum og arbejdssteder skal være forsvarligt og hensigtsmæssigt indrettet og placeret under hensyn til de arbejdsprocesser, der skal foregå. Det skal herunder sikres, at unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, stråling, høje temperaturer, ildelugt, støj, vibrationer m.v. fra omgivelserne undgås eller alternativt reduceres mest muligt.

4 Det enkelte arbejdsted skal være så rummeligt, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt, så alle arbejdsfunktioner kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og bevægelser.

5 Hvor arbejdet uden ulempe kan foregå siddende, uden derved at reducere sikkerhedsniveauet, skal arbejdsstedet indrettes i overensstemmelse hermed. Ved stående og gående arbejde skal der, så vidt det er muligt, findes siddepladser, der kan benyttes ved afbrydelse i arbejdet.

6 Belysningen i arbejdsrummet og på arbejdsstedet skal være tilstrækkeligt til, at arbejdet og færdslen kan foregå fuldt forsvarligt¹⁾ .

7 Hvor det er praktisk muligt, og hvor det ikke forringer skibets sikkerhed, herunder brandsikringen, skal arbejdsrum have tilgang af dagslys gennem vinduer eller lignende.

8 Arbejdsrum og arbejdssteder skal være udformet og indrettet under hensyntagen til forholdene omkring renholdelse, ryddelighed og vedligehold.

9 Hvor det er praktisk muligt skal temperaturen i arbejdsrum og ved arbejdssteder, hvor der regelmæssigt udføres arbejde, være tilpasset den menneskelige organisme under arbejdets udførelse, idet der skal tages hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning.

10 Luger, hvor den kraft, der skal bruges for at åbne lugedækslerne er 160 N eller mere, skal forsynes med en anordning, der kan medvirke til at åbne lugen. Alle luger skal kunne sikres i åben stilling.

Regel 4 Mekanisk udsugning fra arbejdsrum og arbejdssteder

1 Hvis der ved en arbejdsproces på et fast arbejdssted sker udvikling af, støv, dampe og gasser, aerosoler og lignende, der er unødige, sundhedsskadelige, eksplosive eller generende, skal der etableres en fast installeret mekanisk lokaludsugning² .

2 Der skal således etableres lokaludsugning ved svejseborde, trykprøvestande, rensekar til afvaskning af maskindele, stegepladser i kabys, større opvaskemaskiner og lignende faste arbejdssteder, hvor stoffer og materialer håndteres og tilhørende arbejdsredskaber rengøres m.v.

.1 Lokaludsugningen skal have en passende gribehastighed (væk fra personen), som afhænger af forureningens art. Som eksempler kan nævnes:

.1 Svejsning 0,5-1,0 m/s

.2 Rensekar (opvarmede og uopvarmede) 0,2-0,5 m/s

.3 Blande-/afrensningsplads i malershop 0,2-0,5 m/s

3 Ved arbejdssteder, der ikke kan betragtes som faste, og hvor de samme påvirkninger som nævnt under stk. 1 i denne regel kan forekomme, skal der anvendes transportabelt udsugningsudstyr og/eller egnede personlige værnemidler.

4 Der skal til ethvert arbejdsrum tilføres tilstrækkelig frisk erstatningsluft af passende temperatur og uden generende træk. Mængden af erstatningsluft skal være tilstrækkelig og dimensioneringen af tilgang og afgang skal være afbalanceret.

5 Den udsugede luft skal føres til frit dæk og må ikke kunne føres tilbage til arbejdsrummet eller andre rum i skibet via ventilationssystemerne (recirkulation). For maskinrum og lign. skal den udsugede luft enten føres til frit dæk eller til afgangsstrømmen fra rummet så nær afgangen til frit dæk, som praktisk muligt, og således at det sikres, at den udsugede luft trækkes med ud.

6 Alle udsugningssystemer skal ved det faste arbejdssted være forsynet med en driftsindikering for utilstrækkelig funktion.

Regel 5 Arbejdsrum til opbevaring og håndtering af maling mv.

1 Der skal være indrettet et arbejdsrum, hvori maling, organiske opløsningsmidler og brændbare væsker kan håndteres, hvis der skal udføres malerarbejde om bord under skibets drift. Rummet skal have adgang fra frit dæk eller et ro/ro-dæk med forskriftsmæssig ventilation og være hensigtsmæssigt indrettet herunder have et frit dørkareal på mindst 4 m². Arbejdsrummet og opbevaringsrum for maling, organiske opløsningsmidler, brændbare væsker mv. kan kombineres.

2 Arbejdsrum til håndtering af maling mv. skal være forsynet med mekanisk lokaludsugning ved arbejdsstedet. Størrelsen af luftfornyelsen (luftskiftet) skal i rummet være på mindst 6 gange i timen.

.1 Ventilationen skal kunne standses uden for rummet i forbindelse med udløserstedet for det krævede faste brandslukningsanlæg.

.2 Med hensyn til gribehastighed for lokaludsugningen henvises til regel 4, stk.3.

3 Storesrum, der kun anvendes til opbevaring af maling, organiske opløsningsmidler, brændbare væsker mv., skal forsynes med rumudsugning, der skal skifte luften mindst 6 gange i timen.

4 Ved installation af mekanisk udsugning³i rum til opbevaring og håndtering af maling skal bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel II-1,afsnit D, regel 45.10, og kapitel II-2, afsnit C, regel 9.7 og 10.6.3 endvidere opfyldes.

Regel 6 Kabysudstyr

1 Kabysudstyr skal være konstrueret og indrettet , så det er i overensstemmelse med gældende krav for udstyr, der forhandles i Danmark, hvilket bl. a. medfører,

.1 at udstyret er konstrueret eller afskærmet, så personer ikke kan komme i berøring med bevægelige dele og andre faresteder under drift,

.2 at afskærmninger og andre beskyttelsesforanstaltninger ikke uden videre kan fjernes eller sættes ud af drift, og

.3 at fjernede eller manglende afskærmninger og beskyttelsesanordninger hindrer igangsætning af udstyret og standser udstyret, hvis de/det aftages under drift, samt at udstyret kun kan startes igen ved at genaktivere startkontakten.

2 Kabysudstyr, der er CE-mærket, må normalt anses for at opfylde bestemmelserne i stk. 1 i denne regel.

3 Kipstegere og kipgryder skal kunne fastholdes i alle positioner under vippebevægelsen. Kipstegere og kipgryder med kardansk ophæng skal have fastholdelsesbeslag med et passende antal indstillinger. Betjeningspaneler skal placeres hensigtsmæssigt.

4 Der skal foreligge en instruktion, der indeholder fyldestgørende oplysninger om kabysudstyrets anvendelse, vedligeholdelse, rengøring og eventuel fare ved brug samt instruktion om hvordan faren imødegås.

Regel 7 Forebyggelse af nedstyrtning

1 På steder, hvor det kan forudses, at der i forbindelse med arbejde er risiko for fald på mere end 2 m til det underliggende niveau, skal faldrisikoen imødegås effektivt. Det kan gøres ved etablering af rækværk, indhegning, overdækning og lignende foranstaltninger med samme sikkerhedsniveau. Hvor dette ikke er muligt skal der anbringes forankringspunkter for faldsikringsudstyr.

2 Omkring luger, nedgange eller lignende åbninger i dækkene, hvis karmhøjde er under 0,75 m målt fra dækkets overkant, og som fører til rum af over 1,5 m dybde, skal der kunne opsættes en indhegning af en højde af mindst 0,90 m bestående af rækværk, stræktov, kæde eller lignende. Der skal i forbindelse med disse luger/åbninger findes forsvarlige lejdere, og/eller trin på lugekarmen. Ved lugekarmene skal der være den fornødne plads⁴.

3 I maskinrum, lasttanke, lastrum, pumperum, storesrum o. lign, skal trapper og lejdere mellem niveauforskelle på 2 m eller mere, være konstrueret, så færdsel kan foregå fuldt forsvarligt. Trapper og lejdere skal således have en passende hældning, der skal være mindre end 70 i forhold til det horisontale plan, og som i hele deres udstrækning skal være forsynet med gelændere⁵⁾ . Hvor dette undtagelsesvist ikke kan lade sig gøre, skal regel 7.3 opfyldes.

4 Trapper og lejdere som har en hældning i forhold til horisontalplanet på 70 eller mere og større højde end 5 m over dæk eller lignende, skal forsynes med indretninger, der kan sikre mod nedstyrtning under færdsel. Disse indretninger skal som udgangspunkt være enten rygbøjler eller forankringspunkter for faldsikringsudstyr i form af skinne eller wire⁶ .

.1 Rygbøjler skal monteres fra en højde af 2,20 m over niveau. Rygbøjlerne skal gå mindst 1 m op over det plan, lejderen fører til, og skal mindst opfylde DVS 50027 eller tilsvarende standard. Der skal etableres hvileplatforme for hver 5 m. Lejderes sektioner skal ved platformene være forskudt mindst 90i forhold til hinanden.

.2 Forankringspunkter i form af wire eller skinne skal monteres ubrudt i hele adgangsvejens udstrækning og mindst 1 m op over det plan, lejderen fører til. Der skal etableres hvileplatforme på hensigtsmæssige steder, så den samlede afstand, der tilbagelægges på trappen/lejderen, ikke overstiger 15 m i et stræk.

.3 Hvileplatforme skal have en passende størrelse, dog mindst 600 x 600 mm, være forsynet med skridhæmmende belægning, samt et rækværk med knæ- og fodlister i en højde på 1 m.

5 Hvor det ikke er muligt at montere rygbøjler eller forankringspunkter for faldsikringsudstyr, skal der træffes foranstaltninger med samme sikkerhedsniveau for at forhindre nedstyrtning under færdsel.

Bemærkninger til regel 6 og 7

Udstyr, der er CE-mærket må normalt anses for at opfylde de krav, der inden for EU er til det pågældende udstyr.

For kabysudstyr indebærer dette opfyldelsen af kravene i direktiv 89/392/EØF om indenbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om maskiner (Maskindirektivet) med senere ændringer, som er indført i Danmark ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler.

For faldsikringsudstyr indebærer dette opfyldelse af kravene i direktiv 89/686/EØF om indenbyrdes tilnærmelser af medlemsstaternes lovgivninger om personlige værnemidler med senere ændringer, som er indført i Danmark ved Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1273 af 18. december 1996 om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler. Personlige redningsmidler, som er krævet i medfør af SOLAS-konventionen, er ikke omfattet af disse bestemmelser.

Afsnit B Centralanlæg for svejsning med acetylen og oxygen

Kapitelhæfte B II-4 B; dateret 1. juli 2001

Regel 1 Almindelige bestemmelser

1 Acetylen (C₂H₂) skal opbevares i specialbeholdere (1,5-1,8 N/mm² ved 15°C).

2 Oxygen (O₂) skal opbevares i gasformig tilstand på specialbeholdere (15-20 N/mm² ved 15°C).

3 Centralanlægget skal indrettes i et separat beholderrum eller i et separat beholderskab, jf. regel 3 med fast installeret central for hver gasart - herunder højtrykssamlerør med afspærrelig højtryks-kontraventil for hver tilsluttet beholder, eventuelle højtryksslanger, centralregulator med manometre for høj- og lavtrykskammer, sikkerhedsventiler, fastgørelsesarrangement for beholder samt betjeningsvejledning.

4 En udtagspost skal bestå af en opstilling, hvor der forefindes afspærringsventiler med tilslutninger til lavtryksledningerne, acetylentilbageslagssikring afsluttet med 3/8" venstre gevind, oxygenreduktionsventil med manometer, oxygentilbageslagssikring afsluttet med 3/8" højre gevind samt for hver gasart en med omløber monteret slangestuds.

5 Brændere, afspærringsventiler, regulatorer og reguleringsventiler, tilbageslagssikringer, slanger skal være af en anerkendt accepteret type. Brændere skal være af ligetrykstypen.

6 Der skal forefindes betjenings- og vedligeholdelsesvejledning for udstyret.

Regel 2 Beholdere

1 Beholdere skal være godkendt af en anerkendt myndighed/institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab.

2 Der må kun anvendes beholdere med rumfang på 50 liter eller derunder.

3 Beholdere skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.

4 Beholderne, herunder reservebeholderne, skal være anbragt i opretstående stilling, og de skal være fastgjort på forsvarlig måde. Fastgørelsesarrangementet skal være udført således, at hurtig afmontering af beholderne kan foretages.

Regel 3 Placering af beholderne

1 Beholderne skal uanset antal være placeret over skotdæk uden for maskinrum og eksplosionsfarlige områder, d.v.s. uden for områder, hvor andre letantændelige og/eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at være til stede.

2 Et beholderrum skal være et særskilt rum, som mod skibets indre skal være omgivet af gastætte stålskodder, ståldæk m.v. Der må kun være adgang til rummet fra frit dæk, og døren til rummet skal åbne udad.

.1 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at rumtemperaturen normalt ikke overstiger 40°C. Hvis temperaturforholdene tillader det, kan naturlig ventilation anvendes.

3 Et beholderskab skal være udført af stål, og det skal være solidt anbragt på frit dæk. Skabsdøre skal åbne udad.

.1 Skabet skal ventileres og arrangeres således, at skabstemperaturen normalt ikke overstiger 40°C.

4 Elektriske installationer og komponenter - herunder afbrydere, lysarmaturer, ventilationsmotorer m.v. - i beholderrum/beholderskabe skal være i eksplosionssikker udførelse.

5 Døre til beholderrum/beholderskabe skal udvendigt være forsynet med følgende tekster:

6 Der skal være mulighed for hurtig og let adgang til beholderrum/beholderskab, uanset at dørene er låst, og der skal forefindes fast placeret værktøj til lukning af beholderventiler samt til afmontering af beholdere og armatur.

7 I beholderrum/beholderskab skal der forefindes en holdbar udført vejledning for omgang med acetylen og oxygen samt anlæggets betjening. Vejledningens indhold skal være udformet på en enkel og overskuelig måde, så fejlbetjening undgås.

.1 Af vejledningen skal bl.a. fremgå, at olieprodukter og fedtstoffer under ingen omstændigheder må indføres i beholderrum/beholderskab, og at rummet/skabet ikke må betrædes af personer, hvis hud (hænder) eller beklædning er væsentligt forurenet af olie eller fedtstof, samt at transportabelt elektrisk udstyr ikke må medbringes i beholderrum eller indføres i beholderskab.

Regel 4 Rørinstallationer

1 Højtrykssiden for acetylen.

.1 Samlerør skal være udført af sømløse stålrør. Rør og armaturer skal være dimensioneret for 30 N/mm² og inden montering være hydraulisk trykprøvet med nævnte tryk. Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer med vægtprocent af kobber på 65 eller derover.

.2 Såfremt der er tilsluttet flere beholdere til samlerøret, skal der være anbragt en afspærringsventil for hver beholder direkte på samlerøret.

2 Højtrykssiden for oxygen.

.1 Samlerør skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør, dimensioneret og trykprøvet som anført under pkt. 1.

.2 Der skal forefindes afspærringsventiler som anført under pkt. 2.

3 Lavtrykssiden for acetylen og oxygen.

.1 Lavtryksrør for acetylen skal være udført af sømløse stålrør. Den indvendige diameter må ikke være over 30 mm.

.2 Lavtryksrør for oxygen skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør.

.3 Lavtrykssiden for acetylen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer acetylentrykket til maksimalt 0,09 N/mm². Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, der åbner mellem 0,15 N/mm² og 0,17 N/mm². Afgangsrøret skal føre til fri luft.

.4 Lavtrykssiden for oxygen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer oxygentrykket til maksimalt 1,5 N/mm². Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, som skal forhindre, at trykket overstiger 2,25 N/mm². Afgangsrøret fra sikkerhedsventilen skal føre til fri luft.

.5 Lavtryksledningerne skal føres uden om mandskabs- og passageraptering, og de skal være tilgængelige for inspektion. Endvidere skal rørledningerne føres uden om ikke-ventilerede rum og skabe.

.6 Rørledningerne skal være fast oplagte med fornødne ekspansionsmuligheder og således, at de ikke let kan blive udsat for mekanisk overlast.

.7 Antallet af rørsamlinger skal være så få som mulig. Samlinger skal fortrinsvis være udført ved svejsning eller slaglodning. Sølvlodning må ikke anvendes i forbindelse med armatur og rørledninger for acetylen.

.8 Hvor rørledningerne føres gennem ikke-vandtætte skotter og -dæk, skal ledningerne være beskyttet af beskyttelsesrør udført af hård plastfiber eller lignende. Ved gennemføring i vandtætte skotter og -dæk skal vandtæt pakdåse monteres.

.9 Pakningsmaterialer skal være egnede for henholdsvis acetylen (aluminium eller fiber) og oxygen (kobber, aluminium eller fiber).

.10 De sømløse stålrør, som er nævnt i denne regel, skal være afprøvet i henhold til DS/EN 10246.

4 Udtagsposter

.1 Udtagsposter må normalt kun være placeret i maskinrum og/eller værkstedsrum.

.2 Ved hver udtagspost skal der forefindes et solidt anbragt skilt, hvoraf bl.a. skal fremgå, at udtagsventiler og afspærringsventiler i beholderrum/beholderskab skal være lukkede, når svejseanlægget ikke er i brug.

Regel 5 Kontrol før montage

1 Ud over de under regel 4, pkt. 1 og 2 anførte trykprøver skal følgende udføres inden monteringen påbegyndes om bord: Rørledninger, samlinger og armatur m.v. for oxygen skal være omhyggeligt rengjorte for fedtstoffer. Til rensningen kan anvendes triklorethylen eller tilsvarende rensemiddel - benzin må ikke anvendes. Efter rensning skal rør, samlinger og armatur m.v. skylles med en 10% trinatriumfosfatopløsning for fjernelse af rensevæskerester, hvorefter rørene skal gennemblæses med nitrogen.

2 Skriftlig bekræftelse af, at den under pkt. 1 nævnte kontrol er udført skal foreligge om bord og kunne forevises på forlangende.

Regel 6 Gennemblæsnings- og tæthedskontrol efter montage

1 Til gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal der anvendes nitrogen, medens der til rørledninger for oxygen skal anvendes enten nitrogen eller fedtfri, renset trykluft. Beholderen med gennemblæsningsmediet skal tilsluttes lavtrykssiden. Regulatorer, tilbageslagssikringer og manometre m.v. skal være afmonterede under gennemblæsningen, som skal vedvare, indtil rørene er blæst rene.

.1 Ved gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal trykket gradvis øges til ca. 0,8 N/mm².

.2 Under gennemblæsning af rørledninger for oxygen skal trykket gradvis øges til ca. 1,5 N/mm².

2 Tæthedsprøve med rørledninger for acetylen skal foretages med nitrogen.

Under prøven skal ventiler og samlinger m.v. pensles med sæbevand og kontrolleres for eventuelle utætheder.

.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 6 N/mm² og lavtrykssiden med 0,8-1 N/mm².

.2 Efter 8 timer må trykfaldet på lavtrykssiden ikke overstige 0,04 N/mm².

3 Tæthedsprøven med rørledninger for oxygen skal foretages med enten nitrogen eller fedtfri, renset luft, og ledningerne skal pensles og kontrolleres.

.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 20 N/mm² og lavtrykssiden med 2,25 N/mm².

4 Skriftlig bekræftelse af, at den under .6.1, .6.2 og .6.3 nævnte kontrol er udført, skal afleveres til Søfartsstyrelsen i forbindelse med syn på et nyt anlæg, jf. 13.7.

Regel 7 Bemyndigelse

1 Det pågældende klassifikationsselskab eller skibets maskinchef er bemyndiget til at udføre kontrollen under regel 5 og 6 samt til at udstede den nødvendige skriftlige dokumentation.

Regel 8 Transportabelt udstyr for svejsning med acetylen og oxygen

1 Brændere skal være af ligetrykstypen, og der skal være monteret tilbageslagssikring for acetylen.

2 Bestemmelserne i regel 1, pkt. 1, 2 og 5, samt regel 2, pkt. 3 skal være opfyldt.

Afsnit C Installation og anvendelse af materialer til lysbuesvejsning og lignende processer

Kapitelhæfte B II-4 C; 1. juli 2002

Regel 1 Anvendelse

1 Disse bestemmelser gælder for installation og brug af svejsestrømkilder, materiel og hjælpeudstyr til lysbuesvejsning og lignende processer i skibe, hvor de almindeligste er:

- Manuel elektrodesvejsning (MMA),

- wolframelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (TIG),

- metalelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (MIG),

- metalelektrode med aktiv beskyttelsesgas (MAG),

men som også omfatter:

- Pulversvejsning,

- plasmasvejsning,

- plasmaskæring,

- lysbueskæring,

- flammesprøjtning,

- plasmasprøjtning,

- m.fl.

Regel 2 Definitioner

1 "Svejsekreds": En kreds, der omfatter alt ledende materiale, herunder lysbuen, som det er hensigten, at svejsestrømmen skal gennemløbe.

2 "Fremmed ledende del": Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet (skibet er under almindelige forhold en fremmed ledende del).

3 "Arbejdsemne": Et eller flere metalstykker, på hvilke der udføres svejsning og lignende processer.

4 "Personlige værnemidler": Beskyttende beklædning og hjælpeudstyr (f.eks. handsker, håndskærme, ansigtsmasker, beskyttelsesglas), der anvendes for at mindske risikoen for elektrisk stød, for at beskytte mod svejserøg og svejsesprøjt og for at beskytte hud og øjne mod stråling og varme.

5 "Omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød": Omgivelser, hvor risikoen for elektrisk stød ved svejsning er forøget i forhold til svejsning under normale forhold, som f.eks. hvor bevægelsesfriheden er begrænset, i områder helt eller delvist begrænset af ledende dele, i våde, fugtige og varme omgivelser.

6 "Sagkyndig person": En svejseoperatør, som kan vurdere det arbejde, der er overdraget til ham/hende, og som kan overskue mulige risici på basis af sin professionelle uddannelse, jf. kravet i regel 4.6, sin viden og erfaring og sit kendskab til det relevante materiel.

Regel 3 Installation

1 Almindelige bestemmelser

.1 Svejsestrømkilder, materiel, ledninger og tilbehør, som anvendes i installationer til elektrisk lysbuesvejsning, skal være CE-mærket i overensstemmelse med Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, "Lavspændingsdirektivet", med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af de nævnte direktiver.

.2 Under installationen skal der tages hensyn til kravene til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).

.3 Alle tekniske anvisninger vedrørende svejseudstyret skal følges, herunder fabrikantens anvisninger.

.4 Om nødvendigt skal specifikke råd indhentes hos fabrikanten af svejseudstyret.

2 Valg af forsyningsledning og overbelastningsbeskyttelse

.1 Forsyningsledninger til svejsestrømkilder og deres overbelastningsbeskyttelse skal vælges på grundlag af oplysninger givet af fabrikanten af svejseudstyret.

.2 Forsyningsledningerne skal placeres eller beskyttes, så de ikke kan blive beskadiget under brugen. For at mindske risikoen ved elektrisk stød i forbindelse med muligheden for beskadigede kabler kan anvendes en fejlstrømsafbryder med en mærkeudløsestrøm på ikke over 30 mA.

3 Forsyningsadskiller

Hvis svejseudstyret ikke selv er udstyret med en forsyningsadskiller, skal den, der installerer svejseudstyret, sikre sig, at en sådan adskiller er monteret ved forsyningspunktet.

4 Nødstop

Udstyr til nødstop skal opfylde pkt. 1.1.

5 Beskyttelse mod elektrisk stød hidhørende fra forsyningen

Materiel skal være udført i overensstemmelse med pkt. 1.1.

6 Adskillelse fra forsyningen

Svejsekredsen og kredse, der er elektrisk forbundet med svejsekredsen, skal være elektrisk adskilt fra forsyningen. Dette skal verificeres af arbejdslederen.

7 Svejsespænding

.1 I tilfælde, hvor mere end én svejsestrømkilde er i brug på samme tid, kan deres tomgangsspændinger lægge sig sammen og medføre forøget risiko for elektrisk stød. Svejsestrømkilder skal installeres på en sådan måde, at denne risiko reduceres til et minimum. En vejledning er givet i det tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.

.2 Hvor der er installeret mere end én svejsestrømkilde, skal de individuelle svejsestrømkilder med deres separate betjeningsudstyr og forbindelser være tydeligt mærket for at vise, hvilke dele der hører til hver svejsekreds.

8 Anbringelse af gasbeholdere

Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre, at beholdere med beskyttelsesgas i nærheden af arbejdsemnet bliver en del af svejsekredsen.

Regel 4 Svejsemateriellets anvendelse

1 Almindelige bestemmelser

.1 Svejsemateriel og tilbehør skal være CE-mærket i henhold til bestemmelserne i regel 3, punkt 1.1. Før svejsemateriellet tages i brug, skal operatøren være opmærksom på anvisninger angivet af fabrikanten og på alle andre relevante bestemmelser.

.2 Der skal tages hensyn til det miljø, svejsemateriellet bruges i, da det kan være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger.

2 Forbindelse mellem flere svejsestrømkilder

.1 Hvis flere svejsestrømkredse skal forbindes i parallel eller i serie, skal dette udføres af en sagkyndig person i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og arbejdslederens verifikation. Materiellet må først tages i anvendelse efter en foretaget afprøvning, som sikrer, at den tilladte tomgangsspænding ikke kan overskrides. Der henvises endvidere til tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.

.2 Når en svejsestrømkilde, der er forbundet i parallel eller i serie, tages ud af drift, skal denne strømkilde frakobles forsyningen og svejsekredsen for at udelukke enhver fare, som kunne forårsages af tilbageførte spændinger.

3 Inspektion og vedligeholdelse af svejseinstallationen

.1 Ved installationen og derefter med jævne mellemrum skal arbejdslederen kontrollere,

.1 at svejsemateriellet er valgt korrekt og forbundet korrekt i relation til det arbejde, som skal udføres, og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger,

.2 at alle forbindelser er rene og fastspændte, og

.3 at svejsemateriellet er i en god stand.

.2 Desuden skal det kontrolleres, at alle beskyttende jordforbindelser er effektive. Alle fundne fejl skal afhjælpes. Særlig opmærksomhed skal rettes mod installationen af forsynings- og svejseledninger, elektrodeholdere og tilslutningsudstyr. Operatøren skal instrueres i at kontrollere alle ydre forbindelser, hver gang der sker tilslutning. Der skal rapporteres om enhver funden defekt, og fejlbehæftet materiel må ikke anvendes. Svejsereturklemmen (stelklemmen) skal forbindes direkte til arbejdsemnet så tæt som muligt på svejsestedet eller til svejsebænken, hvorpå arbejdsemnet er anbragt, eller til håndteringsudstyret.

.3 Ved plasmaskæring, hvor tomgangsspændingerne er højere end ved svejsning, skal der udvises særlig omhu ved udførelse af inspektions- og vedligeholdelsesprocedurer. Særlig opmærksomhed skal rettes mod vandkølingsudstyr for at sikre, at utætheder ikke påvirker isolationen.

.4 Før udførelse af lysbuesvejsning på materiel, som har tilhørende transformere, skal sådanne transformere frakobles for at undgå risiko for stød hidhørende fra inducerede spændinger på transformernes primærside.

4 Frakobling af svejsestrømkilder og/eller svejsekredse

.1 Når operatører afbryder deres arbejde eller forlader arbejdsstedet, skal strømforsyningen afbrydes.

.2 Er der risiko for, at forsyningsledningen kan blive beskadiget, når svejsestrømkilden flyttes, skal svejsestrømkilden inklusive forsyningsledningen frakobles forsyningen før flytningen.

.3 Når der udføres vedligeholdelsesarbejde eller reparation på svejsemateriellet, skal tilgangs- og afgangssiden være frakoblet.

5 Afskærmninger

Afskærmninger og aftagelige dele skal være på plads, før svejsemateriellet bliver sat under spænding.

6 Operatøruddannelse og instruktions- og oplysningspligt

Svejseoperatøren skal mindst have gennemgået og bestået uddannelsesmodulet indeholdende krav om svejsefærdighed i skibsassistentuddannelsen, tilsvarende anden uddannelse, eller have flere års praktisk erfaring i den pågældende svejseteknik. Svejseoperatørens eventuelle hjælper skal være instrueret i fornødent omfang både fagligt og sikkerhedsmæssigt om den pågældende svejseopgave. Andre personer, som arbejder i nærheden af svejseoperationen, skal advares mod risici og informeres om beskyttelsesmidler i relation til lysbueprocesser.

Bilag

Spændinger og forbindelser

1 Spændinger mellem elektrodeholdere eller brændere (flere svejsestrømkilder)

.1 Når der arbejdes med flere svejsestrømkilder på et enkelt arbejdsemne eller på arbejdsemner, som er i indbyrdes ledende forbindelse, kan der opstå en farlig sum af tomgangsspændingerne mellem to elektrodeholdere eller brændere. Denne spænding kan blive to gange den tilladte tomgangsspænding (se også regel 3.7).

.2 Arbejdslederen skal sikre, at der anvendes et måleudstyr til at afgøre, om der er en risiko.

.3 Operatørerne skal

.1 advares mod denne risiko,

.2 aldrig berøre to elektrodeholdere eller brændere på samme tid,

.3 arbejde uden for rækkevidde af hinanden, hvis det er muligt.

.4 De følgende eksempler viser skematisk den indflydelse, som forbindelsen til forsyningen og polariteten ved svejsning kan have på summen af svejsespændinger mellem elektrodeholdere og brændere. Det er antaget, at tomgangsspændingen er ens for hver svejsestrømkilde, men i praksis kan de være forskellige (se efterfølgende punkter 5-7).

.5 Jævnstrøm

.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen af tomgangsspændinger. Spændingen U afhænger af polariteten af de afgående forbindelser (se fig. A).

Fig. A - Eksempel på jævnspænding mellem elektrodeholdere eller brændere

.6 Enfasede svejsestrømkilder ved vekselstrøm

.1 Forbindelserne til forsyningen og de afgående forbindelser har indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. B).

Fig. B - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere eller brændere - Enfaset forsyning fra de samme to faser i en trefaset forsyning

.2 Hvis forbindelserne til en trefaset forsyning tilsluttes forskellige fasepar, vil summen U af tomgangsspændingerne altid være større end nul (se fig. C)

Fig. C - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere eller brændere - Enfaset forsyning fra forskellige faser i en trefaset forsyning

.3 Forøgede vekselspændinger kan undgås ved at ændre

.1 forbindelserne af svejseledningerne, eller

.2 forbindelserne af forsyningen til svejsestrømkilden (se regel 4.2).

.7 Trefaset svejsetransformer for flere operatører

.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. D).

Fig. D - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere forbundet mellem forskellige afgange

2 Forbindelse mellem svejsestrømkilde og arbejdsemne

.1 Når svejsestrømmen ikke udelukkende løber i svejsekredsen, forekommer en del af svejsestrømmen som harmoniske svingninger (vagabonderende strømme). De kan forvolde skade og skal elimineres med følgende midler:

.1 Den elektriske forbindelse mellem svejsestrømkilden og arbejdsemnet skal udføres så direkte som praktisk muligt ved anvendelse af en isoleret svejsereturledning (stelforbindelse) med en passende strømværdi.

.2 Fremmede ledende dele som metalskinner, rør og stel må ikke anvendes som en del af svejsereturkredsen, medmindre de udgør en del af arbejdsemnet selv.

.3 Klemmen for svejsereturstrømmen skal anbringes så nær svejsestedet som praktisk muligt.

.4 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes (se punkt 3).

.5 Tilslutning af svejsereturledningen til arbejdsemnet skal sikres ved anvendelse af materiel, der har egnede midler for ledningstilslutning, et fastgørelsessystem, som ikke kan gå løs ved uheld, og en god elektrisk forbindelse. Magnetiske enheder giver kun god elektrisk forbindelse, hvis kontaktfladerne på den magnetiske indretning og kontaktfladen på arbejdsemnet er tilstrækkelig store, plane, godt ledende og rene (f.eks. fri for rust og primer), og hvis kontaktfladen på arbejdsemnet er magnetisk.

.6 Tilslutningsudstyr for bevægelige bøjelige svejseledninger i svejsekredsen skal:

.1 have en passende ubrudt beklædning af isoleringsmateriale for at forebygge uagtsom berøring med spændingsførende dele, når de er tilsluttet (med undtagelse af returklemmen på selve arbejdsemnet),

.2 være egnet til de anvendte ledningsdimensioner og svejsestrømmen,

.3 være effektivt forbundet til svejseledningerne og have god elektrisk kontakt med disse.

.2 Både svejseledningen og forbindelsesmateriellet skal anvendes inden for deres angivne mærkestrøm. Der må i forbindelsesmateriel ikke tilsluttes ledninger, som har mindre diameter end angivet af fabrikanten af forbindelsesmateriellet.

.3 Hvis der anvendes konnektorer (kabelstik), skal de være i overensstemmelse med regel 3, pkt. 1.1.

3 Jordforbindelse af arbejdsemnet (Tidligere regel 3.9)

.1 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes, da det kan forøge risikoen for harmoniske svingninger (vagabonderende strømme) (se punkt 2). Jordforbindelse af svejsekredsen kan også forøge det område af metal, gennem hvilket en person i kontakt med svejsekredsen, f.eks. svejseelektroden, kan blive udsat for stød.

.2 En vurdering af svejsekredsen og svejseområdet skal sikre, at svejsestrømmen ikke vil løbe gennem en forbindelse, der er beregnet til jordforbindelse af stel på materiel eller af andre jordforbundne genstande, men som ikke er beregnet til eller er i stand til at bære svejsestrømmen.

.3 Hvis der bruges elektrisk værktøj, som kan komme i berøring med arbejdsemnet, skal det være af klasse II, dvs. med dobbelt eller forstærket isolation uden beskyttende jordforbindelse.

.4 Der skal træffes foranstaltninger for at isolere operatøren fra jord såvel som fra arbejdsemnet.

4 Svejsning i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød

.1 Når svejsning udføres i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød, skal det kun være tilladt operatører at svejse, når andre personer, som er blevet instrueret i og er i stand til at yde hjælp i en nødsituation, er i umiddelbar nærhed. Der skal findes midler til hurtig elektrisk afbrydelse af svejsestrømkilden eller svejsekredsen, som disse personer skal have nem adgang til.

.2 Der skal træffes følgende forholdsregler for at reducere risikoen for elektrisk stød fra spændingen mellem svejseelektroden og jord.

.1 Svejsestrømkilden skal være uden for operatørens normale rækkevidde under svejsning. Supplerende beskyttelse mod stød, forårsaget af strøm fra forsyningen i tilfælde af fejl, kan opnås ved at anvende en fejlstrømsafbryder, der udløser ved en fejlstrøm på højst 30 mA, og som føder alt materiel i nærheden, der er tilsluttet forsyningen.

.2 Fjernstyringer skal være omfattet af "beskyttelse ved ekstra lav spænding" (SELV).

.3 Kun svejsestrømkilder og svejseudstyr beregnet til brug i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød skal anvendes. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der anvendes spændingsnedsættende udstyr. Dette skal kontrolleres af arbejdslederen, medmindre svejsestrømkilden er mærket med symbolet .

.4 Elektrodeholdere skal være af type A eller B.

.5 Isolerende platforme eller måtter skal anvendes, hvor det er muligt.

Noter:

¹ Der henvises til Dansk Standard 700 om kunstig belysning i arbejdslokaler og vejledning i MSC/circ.834 - Guidelines for Engineroom Layout, Design and Arrangement.

² Der henvises til Branchevejledning nr. 2, Lokaludsugning - Malershop, Maskinrum, Værksted, Søfartens Arbejdsmiljøråd 2001.

³ Der henvises til standard udstedt af den Internationale Elektriske Kommission, IEC 60092.

⁴ Der henvises til ILO konvention nr. 152.

⁵ Med hensyn til detaljeret udformning af trapper og lejdere henvises til Søfartsstyrelsens vejledning nr. 2 af 6. juni 1994 om sikker adgang til og arbejde i store tanke og store lastrum.

⁶ Der henvises til Branchevejledning, Faldsikring, Søfartens Arbejdsmiljøråd, 2000.