Við heimild í § 2, stk. 2, §§ 7-11, §§ 14 og 15, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3 og § 49, stk. 2 í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, og við heimild frá avvarðandi landsstýrismanni verður ásett:

§ 1 .
Teknisku ásetingarnar í "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 28. september 2005 om konstruktion af lanterner" verða við hesum settar í gildi í Føroyum.

Stk. 2. Teknisku ásetingarnar eru endurgivnar í fylgiskjali til hesa Fráboðan frá Skipaeftirlitinum.

§ 2.
Ásetingarnar í fylgiskjalinum skulu lesast, skiljast og tulkast við atliti til hesar tillagingar til føroysk viðurskifti:

a)	Allastaðni, har "Søfartsstyrelsen" ella annar danskur myndugleiki er nevndur, skal - tá ræður um føroysk myndugleikaøki - skiljast "Skipaeftirlitið" ella møguliga annar avvarðandi føroyskur myndugleiki, ella útlendskur myndugleiki sum virkar vegna Skipaeftirlitið
b)	Generelt skalu allar ásetingarnar lesast og skiljast við atliti til føroysk skip, føroysk viðurskifti og føroyskt myndugleikaøki
c)	Tær til eina og hvørja tíð galdandi vegleiðingarnar frá Søfartsstyrelsen sum knýta seg til hesar reglur, verða við neyðugum tillagingum eisini nýttar av Skipaeftirlitinum

§ 3.
Brot á reglurnar í hesi Fráboðan frá Skipaeftirlitinum verða revsað við bót ella fongsul upp til 1 ár.

Stk. 2. Revsingin kann økjast til fongsul upp til 2 ár, um

1)	brotið hevur havt við sær skaða á lív ella heilsu, ella ført til vanda fyri hesum,
2)	tað áður eru givin boð ella forboð viðvíkjandi somu ella líknandi viðurskiftum, ella
3)	brotið hevur havt við sær fíggjarligan vinning, ella ætlaðan fíggjarligan vinning, fyri ein sjálvan ella onnur.

Stk. 3. Umstøðurnar verða mettar serliga tyngjandi, um tað er hendur skaði, ella vandi fyri skaða, á lív ella heilsu hjá ungum undir 18 ár, sb. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Verður hald ikki er lagt á vinningin, ið er fingin við at bróta reglurnar, verður støddin á bótini, undir hesum ískoytisbót, ásett við serligum atliti til støddina á tí fíggjarliga vinninginum ella ætlaða fíggjarliga vinninginum av lógarbrotinum.

Stk. 5. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) kunnu áleggjast revsiábyrgd eftir reglunum í kapittul 5 í revsilógini.

§ 4.
Henda Fráboðanin frá Skipaeftirlitinum kemur í gildi tann 1. november 2007.

Stk. 2. Samstundis verður sett úr gildi í Føroyum "Forskrifter af 30. december 1983 for konstruktion af lanterner" (SM 380)

Skipaeftirlitið, tann 19. oktober 2007

Óli Hans Hammer Olsen

deildarstjóri

/ Petur E. Nielsen, ráðgevi

Fylgiskjal til Fráboðan frá Skipaeftirlitinum 3/2007

Søfartsstyrelsens teknisk forskrift nr. 2 af 28. september 2005; om konstruktion af lanterner

Anvendelsesområde

§ 1. Forskriften gælder for konstruktion og godkendelse m.v. af lanterner, som benyttes til at opfylde bestemmelserne om skibslys i de internationale søvejsregler 1972 med senere ændringer.

Definitioner

§ 2. Ved anvendelsen af denne forskrift gælder følgende definitioner:

1)	"Lanterne" er et skibslys, som vises for at opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler.
2)	Et skibs "Længde" og "Bredde" er største længde og største bredde.

Ækvivalens og anerkendelse

§ 3. Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et skib, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, kan Søfartsstyrelsen tillade, at der anbringes eller

forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, som er lovligt produceret eller markedsført i en anden EU-medlemsstat eller i Tyrkiet, eller som er lovligt produceret i en anden EFTA-stat, som er kontraherende part i EØS-aftalen, med et tilsvarende beskyttelsesniveau som de danske standarder, eller at der træffes en anden foranstaltning i skibet, hvis den er lige så effektiv som det, der kræves efter forskriften.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater, i EFTA-stater, som er kontraherende parter i EØS-aftalen, og i Tyrkiet, som giver passende og tilfredsstillende garantier af afprøvningernes tekniske, fagmæssige og uafhængige art.

Generelt

§ 4. Lanterner i skibe skal være af en type, der er godkendt af Søfartsstyrelsen eller på Søfartsstyrelsens vegne af et anerkendt prøvningsorgan, jf. dog § 3, stk. 2.

Stk. 2. For at opnå typegodkendelse skal en lanterne været konstrueret i henhold til bestemmelserne i denne forskrift.

Glødelampelanterner

Dimensionering af linser

§ 5. De nedenfor angivne mål er mindstemål:

Lanternernes beskaffenhed

§ 6. Lanternen skal være forarbejdet i korrosionsbeskyttet udførelse. Når lanternen er tændt, må der kun være lys synligt gennem linsen eller glasset. Lanterner skal have åbninger for afløb af evt. kondensvand, hvis påkrævet. Galvaniserede jernplader eller lignende accepteres ikke.

Stk. 2. For side-, top- og agterlanterner til skibe på 20 meters længde og derover samt for rundtlysende lanterner til skibe på 50 meters længde og derover skal fabrikanten forelægge dokumentation fra en anerkendt prøveanstalt for, at lanternen med tilfredsstillende resultat har gennemgået en vibrationsprøve i overensstemmelse med nedenstående. Prøvningen foretages vertikalt og horisontalt i mindst 2 timer i hver retning med en frekvensændring på ca. 1 oktav pr. minut inden for frekvensområdet 5-80 Hz. I området 5-16 Hz holdes konstant amplitude lig med 2,0 mm. I området 16-80 Hz holdes konstant acceleration lig med 2 g.

Stk. 3. Ved godkendelse til 110 og 220 volt skal lanterner og deres elektriske dele opfylde kapslingsgrad IP.56.

Stk. 4. Søfartsstyrelsens inspektører kan forlange forevist attestation for prøvning i det omfang, det skønnes nødvendigt.

Glødelamper og lampefatning

§ 7. Elektriske glødelamper skal være af godkendt type og være mærket "NK lanterne". Bestemmelsen gælder ikke for lanterner, godkendt til skibe under 12 m i længde i nationalt indre farvand. Lysgiveren skal stå lodret i lanternen, og dens akse skal være sammenfaldende med linsens eller glassets akse. Lysgiveren skal anbringes, så den ikke kan forskydes i nogen retning. Lampefatninger skal være af godkendt type.

Linser og glas

§ 8. Linser og glas skal være af tilstrækkelig modstandsdygtigt materiale uden fejl, som har indflydelse på de optiske egenskaber. I lanterner til skibe på 12 meters længde og derover godkendes kun cirkulære cylinderformede linser eller glas. Til frembringelse af det farvede lys kan benyttes gennemfarvede linser eller cylinderbuede farvefiltre af glas eller andet mindst lige så modstandsdygtigt materiale. Løse forsatsglas skal være indfattede, og indfatningen må ikke skærme for lyset.

Indfatning

§ 9. Linsen eller glasset i sidelanterner skal indfattes således, at en ret linie fra filamentets inderside til afskærmningen i forkant er parallel med diametralplanets markering. I lanterner med entrådet filament skal overlysningen forover mindst være en grad for at opnå maksimum lysstyrke i denne retning.

Stag og løsdele

§ 10. Såfremt der anvendes stag i lysåbningen, skal bredden af staget være mindre end halvdelen af lyskildens bredde. I lanterner med entrådet lampe må et stag højst dække lyskilden i en vinkel på 3 grader. Eventuelle løsdele skal være sikret, således at glødelampen selv under vanskelige forhold let kan udskiftes. Løsdelenes anbringelse skal være entydig.

Mærkning

§ 11. Lanternen skal tydeligt og varigt mærkes med:

1)	Fabrikantens navn eller mærke
2)	Betegnelse ifølge anvendelse (jfr. regel 21 i de internationale søvejsregler) for transportabel lanterne.
3)	Typebetegnelse (fabrikantens typebetegnelse).
4)	Produktions- eller certifikatnummer (også på eventuelle løsdele) eller godkendelsesmærker, hvis lanternen er typegodkendt.

§ 12. Det elektriske armatur skal være materielkontrol-mærket (kun for 110 volt og 220 volt) eller have tilsvarende mærkning og eventuelle andre mærker, som forlanges for at opnå den nationale materielkontrol-institutions godkendelse.

Lysdiodelanterner

§ 13. Lanterner, der lyser ved hjælp af lysdioder, skal opfylde samme bestemmelser som lanterner, der lyser ved glødelampe, dog tillades følgende afvigelser:

1)	Ad. § 5. Kravet om en vis indvendig linseradius skal sikre tilstrækkelig afkøling af et glødelampefilament. Kravet kan fraviges for en lysdiodebaseret lyskilde, ligesom lampen kan være udstøbt.
2)	Ad. § 5. Linsehøjden skal sikre tilstrækkelig lysgennemgang ved tilsmudsning af linsen. For lysdiodelanterner kan kravet om at lyskilden skal være centreret fraviges, hvis samme effekt opnås på anden måde.
3)	Ad. § 7. Bestemmelser om glødelamper og fatninger er ikke relevant for lysdiodelanterner.
4)	Ad. § 8. Bestemmelser om linser og glas kan fraviges, såfremt farver generes direkte af lyskilderne hvilket betyder at reglerne om farvefiltre etc. ikke er relevante.
5)	Ad. § 9. Bestemmelser om indfatning er ikke relevant for ikke-centrerede lyskilder.
6)	Ad. § 10. Bestemmelser om stag og løsdele er ikke relevant for ikke-centrerede lyskilder.

Gaslanterner (kun til ubemandet slæb)

§ 14. Gaslanterner skal lysteknisk opfylde bestemmelserne for elektriske lanterner i det omfang, det er muligt.

Stk. 2. Lanternen og certifikatet skal tydeligt og varigt være mærket med:

	Reduktionsventilens afgangstryk
	Brænderdysens størrelse, eller evt. type og fabrikat
	Glødestrømpens fabrikat og nummer
	"Kun til ubemandet slæb".

Stk. 3. Gasinstallationen skal være godkendt af national gasprøvningsinstitution eller tilsvarende.

Stk. 4. Følgende mål er mindstemål for gaslanterner:

	Indvendig højde til taget 32 cm
	Indvendig bredde 24 cm
	Linse: Højde fri af indfatning 16 cm
	Linse: Indvendig radius 9,5 cm

§ 15. Ikki tikin við - danskar revisásetingar

§ 16. Ikki tikin við - grønlandsk viðurskifti

§ 17. Ikki tikin við - danska gildiskoman

Bemærkninger til teknisk forskrift om konstruktion af lanterner

Der foregår i disse år en teknologisk udvikling inden for konstruktion af lanterner. Lysdioder, der er prisbillige, ikke udvikler varme, har lavt strømforbrug, let vægt og meget lang levetid vinder ind som lyskilde flere og flere steder, nu også som lyskilde i lanterner. Samtidig er noget af den ældre teknologi som petroleumslanterner ved at forsvinde. Det skyldes, at det kræver meget arbejde, kunnen og snilde at få dem til at lyse korrekt, at de kan blæse ud og at de udgør en brandrisiko. Af disse grunde er tidligere forskrifts regler om petroleumslanterner erstattet af regler om lysdiodelanterner i denne forskrift. Eksisterende petroleumslanterner i skibe kan fortsat anvendes.