Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på alle nye fartøjer som defineret i kap. I.

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Almindelige bestemmelser

1.1 Maskineri og elektriske installationer skal være konstrueret og installeret i overensstemmelse med god håndværksmæssig praksis og, hvor relevant, opfylde regler fastsat af en anerkendt organisation eller tilsvarende regler, jf. regel F I/1a. Maskineri og udrustning skal være beskyttet, installeret og vedligeholdt således, at enhver fare for fartøjet og de ombordværende personer reduceres til det mindst mulige. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for bevægelige dele, varme overflader og andre farer.

1.2 Maskinrum skal være således indrettet, at der er sikker og fri adgang til alt maskineri og tilhørende kontroludstyr såvel som til alle andre dele, der måtte kræve betjening. Sådanne rum bør være tilstrækkeligt ventilerede.

1.3 Der skal forefindes midler, hvormed maskineriet kan sættes i gang fra stillestående tilstand uden hjælp udefra.

1.4 Brændselsolie med et flammepunkt under 60ºC, må i almindelighed ikke anvendes.

1.5 Plasticrør må ikke anvendes til noget formål i maskinrum, hvor deres beskadigelse i tilfælde af brand ville kunne frembyde en sikkerhedsrisiko.

Afsnit B Maskininstallationer

Regel 2 Fremdrivningsmaskineri

Fartøjer med en længde L under 12 meter samt åbne fartøjer

2.1 Fremdrivningsmotorer skal være af en type, som er egnet til fremdrivning af fartøjet.

Lukkede fartøjer med en længde L på 12 meter og derover

2.2 Fremdrivningsmotorer skal være konstrueret, bygget og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.

Alle fartøjer

2.3 Fremdrivningsmotoren skal være forsynet med mærkeplade, der angiver fabrikant, typebetegnelse, effekt og fabrikantens produktionsnummer.

2.4 Fremdrivningsmaskineriet skal installeres i et særskilt maskinrum eller motorkasse, adskilt fra øvrige rum i fartøjet ved vandtætte skotter.

2.5 I maskinrum må der ikke anbringes vinduer eller anden form for lysningsglas i skibssiden, motorcasinger eller i dæk.

2.6 Alle gear, aksler og koblinger, der bruges til overførsel af kraft til maskineri af væsentlig betydning for skibets fremdrivning, sikkerhed og drift i øvrigt eller for ombordværende personers sikkerhed, skal være konstrueret og udført således, at de kan modstå de højeste arbejdsmæssige belastninger, som de måtte blive udsat for under alle driftsforhold. Der skal herved tages behørigt hensyn til den maskintype, af hvilken det drives eller udgør en del.

2.7 Ved motoreffekter på 375 kW eller derover skal der være mindst en reserve kølevandspumpe, separat drevet. Ved ferskvands kølesystemer kan reservepumper udelades, såfremt der er en reserveforbindelse til saltvandssystemet, med mulighed for cirkulation af det ferske kølevand.

2.8 Fremdrivningsmaskineriet skal kunne manøvreres fra styrepladsen, herfra skal følgende kontrolinstrumenter kunne overvåges:

2.8.1 fremdriftsmaskineriets omdrejningstal

2.8.2 fremdriftsmaskineriets smøreolietryk

2.8.3 gearets smøreolietryk og evt. hydraulikolietryk

2.8.4 kølevandstemperatur

2.8.5 kølevandssvigt i udstødssystemer

2.8.6 kontrolanordning for batteriladning

Kontrolinstrumenterne skal være mærket med områder for unormale driftsforhold og udstyret med regulerbar belysning. Alarm skal etableres for ovennævnte funktioner med undtagelse af fremdriftsmaskineriets omdrejningstal.

2.9 Ventilationssystemet for maskinrummet skal bestå af mindst 2 ventilationskanaler, hensigtsmæssigt placeret, og med en dimension, der sikrer en tilstrækkelig luftfornyelse og en passende temperatur overalt i maskinrummet. Højden over dæk af ventilatorkarme skal være skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk og arbejdsdæk og 450 millimeter på overbygningsdæk. Mindst en af ventilationskanalerne skal på et hensigtsmæssigt sted være ført til bunden af maskinrummet.

2.9.1 ved naturlig ventilation skal kanalerne være så korte som muligt og fremføres uden unødvendige bøjninger.

2.9.2 såfremt det samlede tværsnitsareal af såvel indsugnings- som udsugningskanalerne er på mindst 7 cm2/kW, anses lufttilførslen til maskinrummet for at være tilstrækkelig. Hvis motorfabrikanten foreskriver et større tværsnitsareal i kanalerne, skal disse forskrifter dog følges.

2.9.3 ved mekanisk ventilation skal ventilatoren have den fornødne kapacitet i henhold til motorfabrikantens krævede luftmængde, og indblæsningskanalen så stort et tværsnitsareal, at lufthastigheden ikke bliver større end 6 m/sek.

2.9.4 ventilatorerne skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted udenfor maskinrummet.

2.10 Alle forbrændingsmotorer skal være således indrettet, at igangsætning kan ske på betryggende måde.

2.10.2 Benyttes håndsving til igangsætning af motoren, skal dette være selvudløsende eller på anden måde betryggende indrettet.

2.10.3 Hvor trykluft anvendes til igangsætning af motoren, skal der forefindes 2 af hinanden uafhængige trykluftkom-pressorer, en manuel pumpe kan accepteres som den ene mulighed. Enhver kompressor skal være forsynet med sikkerhedsventil. Kompressorens indsugning skal anbringes således, at indsugning af olieholdig luft begrænses.

2.10.4 Hvor fremdrivningsretningen ændres ved gangskiftning af maskineriet, skal der forefindes energi til mindst 12 igangsætninger af hver fremdrivningsmotor uden tilførsel af ny energi.

2.10.5 Er motoren ikke gangskiftelig, d.v.s. hvor der anvendes revers eller vendbare propellerblade, behøver den opsamlede energi ved trykluftstart kun at være tilstrækkelig til 6 igangsætninger.

2.10.6 Hvor igangsætning af motoren udelukkende sker ved elektrisk energi, skal der findes mindst 2 af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der via kontakter kan tilsluttes såvel start- som ladearrangementet (løse omskiftelige kabler tillades ikke).

2.10.7 Ethvert startbatteri skal kunne oplades fuldstændigt i løbet af 6 timer. Anvendes et startbatteri til andre formål, skal batterikapaciteten øges tilsvarende, og startsystemets ledningsnet skal holdes fuldstændigt adskilt fra andre strømkredse.

2.10.8 Ved elektrisk start skal hvert af de 2 af hinanden uafhængige batterier have tilstrækkelig kapacitet til 6 igangsætninger.

2.10.9 Batterikapaciteten skal fordobles i fartøjer, der får tildelt fartsområder ved Grønland.

2.11 Motorophæng skal udføres i henhold til motorleverandørens forskrifter. Hvor der anvendes elastisk ophængning af fremdrivningsmotorer, skal den elastiske del af propellerakslen være længere end 40 x diameteren af akslen, hvor der ikke er anvendt elastisk akselkobling. Elastiske koblinger skal være således konstruerede, at nøddrift er mulig.

2.12 Propellerakselsystemer, der ikke er klassede, skal dimensioneres i henhold til motorleverandørens forskrifter, dog skal akseldiameteren mindst være:

Dp =  k

hvor :

Dp: akseldiameteren i mm.

p : drivmaskineriets maksimale effekt i kW.

r : propellerens omdrejningstal pr. sekund.

k = 30 stål

k = 23 AISI 316 austenitisk rustfrit stål

k = 22 AISI 431 martensitisk rustfrit stål

k = 18 nikkel-kobber legering K 500

k = 21 AISI 429

Materiale til propelleraksler skal have en brudstyrke på mindst 440 N/mm².

Anvendes et materiale med en større brudstyrke () end 440 N/mm² kan diameteren korrigeres med følgende faktor:

f =

Ved hule aksler, hvor huldiameteren overstiger 0,4 x yderdiameteren, skal akseldiameteren forøges, således at modstandsmomentet ikke bliver mindre end for massive aksler.

2.13 Afstanden imellem propellerens bladtip og vandoverfladen må ikke være mindre end 10 % af propellerens diameter i en hvilken som helst kondition. I fartøjer med dobbelt propelleranlæg skal afstanden imellem propellerakslerne være mindst 1,5 gange propellerdiameteren. Afstanden fra propelleren til de omgivende konstruktioner skal mindst være som angivet på skitsen.

Ror og agterskib

Hvor:

a = 0,10D

b = 0,10D

c = 0,15D (gælder også afstand til akselbærere)

d = 0,03D

Ved propelleromdrejninger på 1000 o/min. og derover skal "b" mindst være 0,20D. Ved omdrejninger mellem 600 og 1000 o/min interpoleres mellem 0,10D og 0,20D. Ved propelleromdrejninger under 600 o/min. kan en reduktion af "b" tillades, dog aldrig til mindre end 0,05D.

Vægtykkelsen i aksellejer skal mindst være:

og længden skal mindst være 3  Dp for stævnsrørslejer og 2  Dp for andre lejer.

Akselbæreren skal ved fartøjets klædning have et modstandsmoment på mindst:

Hvor l = længden af akselbæreren i mm.

æ = brudstyrke i Newton/mm².

Ved propellerakslen skal akselbærerens modstandsmoment mindst være 0,6  W cm³.

2.14 Ved anlæg, hvor propellernes omdrejninger pr. minut ved motorens maksimale kontinuerlige ydelse er på 600 eller derover, skal følgende være opfyldt:

2.14.1 afstanden imellem aksellejerne må ikke være større end angivet i efterfølgende kurveblad.

2.14.2 propelleren skal afbalanceres statisk og skal opfylde kravet i ISO Recommendation R 484 for klasse 'S'.

2.14.3 hvor propellerens omdrejninger pr. minut er på 1000 eller derover, skal propelleren desuden afbalanceres dynamisk, idet summen af påvirkningerne umiddelbart på hver side af propelleren ikke må overstige 'g' for klasse 'S' i den nævnte ISO rekommandation. Søfartsstyrelsen vil dog kunne acceptere andre metoder, der kan godtgøre, at den dynamiske balance er tilfredsstillende.

2.14.4 Søfartsstyrelsen vil i specielle tilfælde, såsom lette konstruktioner, lange akselsystemer, særlige propellerudformninger, specielt udformet agterskib kræve, at der udføres torsionssvingningsberegninger for motor og/eller gear samt bøjesvingningsberegning for propellerakslen.

2.15 Alle bevægende dele, herunder koblinger og flangesamlinger på skrueaksler, skal afskærmes på betryggende måde, også under dørken. Svinghjul skal være afskærmet samt sikret mod at slynge lastvand ud i rummet.

2.16 Eventuelle dørkplader i maskinrum skal være af stål eller letmetal med skridsikker overflade, og skal ligge fast og sikret.

2.17 Overflader med en temperatur over 65^°C skal være isolerede eller afskærmede. Trykolierør og slanger skal afskærmes mod motorens varme dele og mod den elektriske installation.

Regel 3 Bakevne

Fartøjet skal have tilstrækkelig bakevne til at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold.

Regel 4 Trykluftsystemer

4.1 Der skal forefindes midler til at forhindre overtryk i nogen del af trykluftsystemer og overalt, hvor vandkapper, luftkompressorer og kølere kan blive udsat for farligt overtryk på grund af, at luft lækker ind i dem fra dele under lufttryk. Der skal findes passende anordninger til mindskelse af trykket.

4.2 Hovedtrykluftanlægget til igangsætning af forbrændingsmotorer til fremdrivning skal være passende beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indre eksplosioner i startluftrørene.

4.3 Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrør fra startluftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskinerne skal være fuldstændig adskilt fra kompressorens afgangsrørsystem.

4.4 Der skal træffes foranstaltninger til at begrænse indtrængen af olie i trykluftsystemerne til et minimum samt til at tømme disse systemer.

4.5 Trykluft skal være opsamlet i en eller flere dertil indrettede trykluftbeholdere, der skal være fremstillet af trukne stålrør eller af dampkedelplade (certifikatplade) og samlet ved svejsning. Sådanne beholdere skal med hensyn til konstruktion, styrke og materialedimensioner opfylde anerkendte regler, dog skal godstykkelsen mindst være 5 mm.

4.6 På enhver beholder skal arbejdstrykket, prøvetrykket, fabrikantens eller leverandørens navn, beholderens byggeår samt løbenummer være angivet på en solid måde, så beholderens identitet kan godtgøres.

4.7 Beholderne skal være fast anbragt og tilgængelige for udvendigt eftersyn i hele deres udstrækning. De skal som hovedregel være forsynet med afspærringsventil, bundaftapningshane eller -ventil, trykmåler, sikkerhedsventil, sprængplade eller smelteprop samt fornødne renseåbninger.

4.8 Sikkerhedsventiler skal have tilstrækkelig størrelse til at hindre en overskridelse af beholderens fastsatte arbejdstryk og må i intet tilfælde have en diameter under 10 mm. Sikkerhedsventilen kan være anbragt på beholderens tilgangsledning eller på kompressoren og kan være fælles for flere beholdere med samme tryk. Enhver beholder, hvis forbindelse med sikkerhedsventilen kan afbrydes ved mellemliggende afspærringsmidler, skal være forsynet med sprængplade eller smelteprop, der aktiveres før beholderens prøvetryk og smelter ved en temperatur af ikke over 100C.

4.9 Hvor Søfartsstyrelsen finder, at den i trykluftbeholderne opsamlede luftmængde i forhold til rummets størrelse vil medføre særlig risiko i tilfælde af brand, skal sprængplader, smeltepropper og sikkerhedsventiler monteret på beholderne være omsluttede af et tilstrækkeligt dimensionerede afblæsningsrør, der er ført til frit dæk.

4.10 Aftapning af vand og olie skal kunne ske fra beholderens laveste sted.

4.11 På trykmåleren skal arbejdstrykket være angivet ved en rød streg. Trykmålerens skala skal kunne vise mindst 125 % af arbejdstrykket.

4.12 Beholdere med en indvendig diameter over 150 mm skal være forsynet med renseåbninger af en sådan størrelse, at rensning og indvendigt eftersyn kan foretages på betryggende måde. Sådanne renseåbninger må i intet tilfælde have mindre diameter end 75 mm. Beholdere med en længde 2,5 m eller derover skal have en renseåbning i hver ende, eller være forsynet med et mandehul.

4.13 Undersøgelse og trykprøver af trykbeholdere.

4.13.1 Nye trykbeholdere til opbevaring af atmosfærisk luft eller andre luftarter under tryk skal trykprøves.

4.13.2 trykbeholdere, der ikke er tilgængelige for en betryggende indvendig besigtigelse, skal underkastes periodisk trykprøve hvert femte år. Det til fremstilling, overføring samt opbevaring af trykluft hørende materiel skal ligeledes trykprøves, såfremt det ved eftersynet viser sig at være i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare.

4.13.3 prøvetrykket skal være 1,3 gange arbejdstrykket ved såvel første som ved efterfølgende trykprøver.

4.13.4 der skal foreligge en attest fra et af Søfartsstyrelsen autoriseret firma eller en af Søfartsstyrelsen autoriseret person om, at ovennævnte trykprøver eller undersøgelse er foretaget med tilfredsstillende resultat.

4.14 Trykluftledninger skal være udført af stål- eller kobberrør.

4.15 Afspærringsventiler på trykluftledninger fra beholdere til gangskiftelige motorers igangsætningsventiler skal være let tilgængelige.

4.16 Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering tillade korte slangeforbindelser af godkendt materiale.

Regel 5 Foranstaltninger vedrørende brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier

5.1 Brændselsolietanke skal være forsynet med fornødne skvalpeplader og indvendige afstivninger. Tanke på 50 l og derover skal desuden være forsynet med fornødne rensedæksler med en mindste diameter på 150 mm. Tanke på 1500 l og derover skal være forsynet med mandedæksler. Det anbefales, at tankene gøres høje og smalle for at undgå for store frie overflader og for at undgå, at olien ved fartøjets rulninger forsvinder fra sugestudsen.

5.2 Nye brændselsolietanke skal trykprøves til mindst det tryk, de under brugen udsættes for, dog mindst 0,25 Bar.

5.3 Løse brændselsolietanke af stål, rustfrit stål, aluminium samt indbyggede tanke af GRP, hvor styrkemæssige hensyn ikke kræver større tykkelser, skal med hensyn til dimensioner og materialer mindst være i overensstemmelse med værdierne i det efterfølgende skema:

5.4 Løse brændselsolietanke af stål, rustfrit stål og aluminium skal være udført som fuldsvejste konstruktioner, idet kantsvejsning ikke kan accepteres. Eksempelvis som vist på følgende skitser, hvor eksempel 1 og 2 kan tillades, mens 3 ikke må anvendes og 4 kun med den anførte begrænsning.

Må ikke anvendes. Må ikke anvendes ved tanke af rustfrit stål, aluminium og ståltanke på 50 l og derover.

5.5 Brændselsolietanke af aluminium skal være af søvandsbestandigt materiale med certifikat fra en anerkendt organisation eller af tilsvarende kvalitet. Aluminiumstanke skal installeres uden for maskinrum og rum, der anvendes til opbevaring af maling eller tilsvarende stores. Dog tillades tanke, der indgår i fartøjets dobbeltbund, installeret i motorrummet. Placeres aluminiums-tanke op til rum med varmeudviklende installationer, skal separationsskottet brandisoleres, som anført i kapitel V, regel 2.4.

5.6 Påfyldningsrør og udluftningsrør på brændselsolietanke skal være af passende stor dimension. De skal være ført til vejrdæk og anbragt og udformet, så vand ikke kan trænge ned i tankene. Luftrør til brændselsolietanke skal udmunde over overbygningsdæk på overbyggede fartøjer. Fylderør skal slutte tæt til dækket og indrettes, så evt. oliespild under fyldning ikke kan løbe til fartøjets indre. Fylderør og udluftningsrør skal have samme diameter. På tanke over 200 l skal den indvendige diameter være mindst 38 mm. Interne ledninger imellem brændselsolietanke kan tillades.

5.7 Hver tank skal kunne pejles. Påfyldningsrøret kan også benyttes som pejlerør. Der skal være anbragt en stødplade under pejlerør. Luftrør, pejlerør og fylderør skal være påmærket ved deres udmunding på dækket.

5.8 Pejlearrangement, der har forbindelse til tanken under dennes top, skal forsynes med selvlukkende ventil af stål eller andet godkendt materiale. Kun standrør med flade glas må anvendes.

5.9 Haner og ventiler anbragt på brændselsolietanke skal være af stål eller andet godkendt materiale. Haner og ventiler skal være forsynet med tilgængelig betjeningsnøgle eller håndhjul.

5.10 Olieledninger fra brændselsolietanke, der i tilfælde af lækage kan udtømme olie, skal være forsynet med en hane eller ventil, direkte anbragt på tanken, som i tilfælde af brand kan lukkes fra et let tilgængeligt sted over dæk. Fjerntræk med kabler med indvendig kunststofbelægning er ikke tilladt.

5.11 Brændselsolieledninger skal være af stål- eller kobberrør. Samlingerne skal være udført enten som svejste samlinger, flangesamlinger, eller med egnede af Søfartsstyrelsen accepterede fittings eller med hårdlodning. Rør med en diameter på 50 mm og derover må ikke samles med gevindfittings eller gevindflanger.

5.12 Korte, godkendte, slangeforbindelser kan anvendes, når de er forsvarligt monteret på lange studse fastgjort med 2 stk. rustfri spændebånd i hver ende eller fastgjort med forskruninger indbygget i slangen. 1 stk. spændebånd kan dog accepteres, såfremt rørstudsen er forsynet med en krave. Slangeforbindelser skal være synligt oplagt i hele længden.

5.13 Filtre, vandudskillere og lignende, som ikke kan renses under motorens drift, skal være forsynet med by-pass mulighed. Filterarrangementer skal være indrettet således, at de ikke suges tomme, når afspærringsmidler på brændselsolietanken lukkes.

5.14 Brændselsoliemålere og lignende, som er indskudt i systemet, skal være forsynet med en by-pass mulighed.

5.15 Dele af måleudstyr, filtre og udskillere kan udføres af aluminium, forudsat at dette er med tykvægget gods, samt har et smeltepunkt på ikke under 400C.

5.16 Elektrisk udstyr monteret på brændselsoliesystemet, som ved lækage, gennemføringer eller andre steder kan komme i forbindelse med brændselsolien, skal være af eksplosionssikker udførelse.

5.17 Brændselsolierør skal være oplagt eller skærmet, således at en eventuel lækage ikke kan forårsage, at olie drypper på varme dele.

Regel 6 Lænse- og ballastarrangement samt vandstandsalarmer

6.1 Der skal være mulighed for lænsning af fartøjets vandtætte rum med en fast monteret håndlænsepumpe på dækket. For små vandtætte rum, kan dræn til et tilstødende vandtæt rum tillades, såfremt drænet er forsynet med en afspærrelig kontraventil.

6.2 En håndlænsepumpe kan benyttes til lænsning af to sammenstødende rum ved omskiftning med en hane betjent fra dækket eller styrehus.

6.3 Samtlige lænserør skal være af stål, kobber eller godkendt fleksibel slange. Sugerør skal være forsynet med sugekurv, som dog kan udelades, når der anvendes membranpumper, der hurtigt kan åbnes og lukkes. Fleksible slanger må ikke anvendes på sugesiden af et kombineret lænse- og spulesystem.

6.4 Pumperne skal være modstandsdygtige over for mekanisk overlast, og ventiler, membran m.v. må ikke være af naturgummi, hvor pumperne lænser fra maskinrum eller andet olieholdigt lastvand.

6.5 Håndlænsemidlers kapacitet skal mindst være i overensstemmelse med kapaciteten i efterfølgende tabel:

6.6 Fartøjer med en længde L på 12 meter og derover skal udover de hånddrevne lænsemidler have en mekanisk dreven lænsepumpe med en kapacitet på ikke under 10 m³/time. Pumpen skal kunne suge direkte fra maskinrummet via en separat sugeledning eller over en ventilkasse forsynet med kontraventiler.

6.6.1 I fartøjer bygget efter 1. juli 2014 skal den i stk. 6.6 krævede mekanisk drevne lænsepumpe minimum have samme kapacitet som en af de i kapitel V regel 13 forskrevne brandpumper

6.7 Maskinrum i nye og eksisterende fartøjer skal forsynes med en alarm, der aktiveres, når vandstandsniveauet i rummet er over det normale. Alarmenheden skal være anbragt ved styrepladsen, og signalet skal kunne observeres visuelt og akustisk.

6.8 Kombineret lænse/spulesystem skal være udført således, at der ikke ved fejlbetjening eller på anden måde kan sendes lænsevand ud i spulesystemet. Der skal være truffet forholdsregler imod, at der kan strømme vand ind i fartøjet gennem lænse- samt lænse/spulesystemer, jf. de efterfølgende principskitser.

Kombineret lænse- og spulesystem

6.8.1 samtlige sugerør skal være forsynet med kontraventil.

6.8.2 kontraventil "A" skal monteres, medmindre trevejshane monteres.

6.8.3 ved lænsesystemer skal ligeledes alle sugerør være forsynet med kontraventil.

Lænsning fra lukkede arbejdsdæk

6.9.1 Hvor arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluger er lavest, skal der i hvert rum, som er begrænset med skotter, være mindst en lænsebrønd i hver side af dækket i borde. Hvor bredden af arbejdsrummet er mindre end 1/2B i hele rummets længde, kan det accepteres, at der kun er lænsebrønd i den ene side af dækket. Volumen af hver lænsebrønd skal mindst være den største af:

a) V = 0, 5A1b,

hvor

V: volumen i dm³

A: areal af udvendig sideluge i m²

1: arbejdsrummets længde i m

b: arbejdsrummets bredde i m

b) Minimum V = 60 dm³

6.9.2 Dybden af lænsebrønde må ikke være mindre end 350 mm.

6.9.3 Lænsning fra arbejdsdæk i overbyggede arbejdsrum med sideluger skal foregå ved hjælp af en separat pumpe i hver lænsebrønd.

6.9.4 Pumperne skal være af en type, som fungerer i neddykket tilstand og kan tåle at køre i "tør" tilstand. De skal være selv-ansugende og skal have individuel automatisk og manuel stop- og startfunktion.

6.9.5 Lænsebrønd og pumpe skal være anbragt og udformet således, at pumpen på sugesiden bedst muligt undgår at blive tilstoppet af tang, fiskeaffald og lignende. Pumpen skal desuden være i stand til at pumpe fiskeaffald over bord sammen med vandet.

6.9.6 Lænsepumpekapaciteten Q i m³/h i hver lænsebrønd skal ikke være mindre end den største af den beregnede værdi af a) eller b):

a) Q = 3BA,

hvor

Q: kapacitet i m3/t

A: samlet areal i m² af porte og luger, der må stå åbne under fiskeri, eller indtagning af fangst eller fiskeredskaber.

B: fartøjets bredde i meter;

eller

b) Q = 1,5  maksimal spulekapacitet i arbejdsrummet plus den samlede vandkapacitet som anvendes ved fiskeforarbejdningsprocessen på dækket.

6.9.7 Afløb overbord fra pumper skal placeres mindst 600 mm over arbejdsdækket. For skibe bygget efter 1. januar 2007 skal dette dog være mindst 1300 mm. De skal have en afspærrelig klapventil, som kan betjenes fra et let tilgængeligt sted mindst 1 meter over arbejdsdækket.

6.9.8 Afløbsrør fra pumper skal have en diameter og en godstykkelse, som står i forhold til pumpens kapacitet. Godstykkelsen skal være mindst 5 mm.

6.9.9 På arbejdsdækket skal der i hver lænsebrønd, og mindst en i hver side af arbejdsdækket, være en vandstands niveaualarm, som giver alarm i styrehuset. Alarmen skal aktiveres, når en lænsebrønd er fuld.

6.9.10 Lænsning fra helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdækket skal ske med separat pumpe i lænsebrønde og afløb, som anført i stk. 1-9.

Som et alternativt kan lænseledninger fra lænsebrønde være tilsluttet det ordinære lænsesystem, hvis dette er egnet til dette formål.

Lænsekapacitet fra hver lænsebrønd skal i begge tilfælde være mindst 1,5  maksimal spulekapacitet på arbejdsdækket plus den samlede vandkapacitet som anvendes ved fiskeforarbejdningsprocessen på dækket.

Dræningsklapper som anført i kapitel II, regel 17, stk. 10 tillades ikke i lukkede rum, der indgår i stabilitetsberegningerne.

6.9.11 Hvis der bruges RSW tanke eller CSW tanke med nedkølet havvand eller lignende tanksystemer, skal sådanne tanke være udstyret med et separat, fast anbragt arrangement til påfyldning og tømning af havvand.

6.9.12 Hvis sådanne tanke også bruges til tørlasttransport, skal de være udstyret med et lænsesystem og med passende midler til at hindre, at der trænger vand fra lænsesystemet ind i tanken.

Vandstandsalarmer i fiskefartøjer

6.10 Eksisterende fiskefartøjer omfattet af denne forskrift og med fartsområde udenfor F1 og F2, skal udover andre krævede vandstandsalarmer være forsynet med en alarm, der aktiveres, når vandstandsniveauet i forskibet stiger til 50 cm over kølens overkant. Alarmen kan være placeret, så den aktiveres ved en mindre vandstand.

6.10.1. I fiskefartøjer bygget den 1. januar 2007 eller senere skal der installeres vandstandsalarm i alle større, lukkede rum under dæk. Alarmen skal give alarm, når vandstanden stiger til over det normale. Alarm er ikke krævet i tanke, hvor fisk transporteres i bulk. Søfartsstyrelsen afgør i hvert enkelt tilfælde i forbindelse med tegningsgodkendelse af et nybygget eller indflaget fiskefartøj, i hvilke lukkede rum under dæk der skal installeres vandstandsalarm.

6.10.2. Alarmeringsenheden skal være anbragt såvel ved styrepladsen som i besætningens opholdsrum, og signalet skal kunne observeres visuelt og akustisk. Alarmgiveren må være forsynet med en tidsforsinkelse på højst 30 sekunder.

Regel 7 Udstødssystem

7.1 Hver motor skal have et separat udstødssystem, som skal føres så direkte som muligt til fri luft.

7.2 Rørføringen skal være udført af solide stålrør, oplagt så ekspansion kan finde sted uden at skadelige spændinger opstår, og uden at røret skades på grund af vibrationer.

7.3 Ved flangesamlinger må kun anvendes pakning beregnet for udstødsrør. Udstødsrør, der er placeret, hvor henstuvning af materiel normalt finder sted, skal forsynes med skærm, der sikrer 10 cm fri ventileret luftspillerum om røret.

7.4 Udstødsrørets gennemføringer skal udføres på en forsvarlig måde, så opvarmning og antændelse af det omkringliggende materiale ikke kan forekomme.

7.5 Isoleringen omkring udstødsrøret må ikke være olieabsorberende.

7.6 Motorens udstødssystem skal være udført af stålrør eller af et andet godkendt materiale. Ved anvendelse af vandkølede slanger i udstødssystemet (våd udstødssystem), skal der være alarm for svigt af vandkølingen. Udstødssystem bestående af ukølede slanger må ikke anvendes.

7.7 Udstødssystemet skal være udført således, at der ikke kan ske vandfyldning af motoren.

7.8 Udmunder udstødet mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, skal røret være forsynet med en let tilgængelig afspærringsventil anbragt direkte på fartøjets klædning.

Regel 8 Styreanlæg

8.1 Styremaskineriet samt ror og rorstamme skal være af fornøden styrke og i stand til at styre fartøjet ved maksimal fart. Konstruktionen og installationen skal være således udført, at denne ikke bliver beskadiget ved fuld bak eller ved manøvre under fiskeri. Styreanlæg og rat skal opfylde bestemmelserne i en anerkendt standard.1

8.2 Styreanlægget skal beskyttes således, at det ikke kommer i berøring med last eller i berøring med andre faste, bevægelige eller varme dele på fartøjet eller lignende, som kan låse eller vanskeliggøre styringen.

8.3 Såfremt der anvendes ratstyring, skal arrangementet være sådant udført, at der opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 5 omdrejninger af rattet, samtidig med, at rorudslaget ikke pludseligt ændres, dersom rattet slippes under fart.

8.4 Arrangementet skal være forsynet med passende rorstop, som begrænser rorudslaget til ca. 35 til hver side.

8.5 Der skal kunne anvendes nødstyring på alle roraksler med fjernstyring.

8.6 Alle genemføringer i motorbrønd såsom huller for styrekabler skal tætnes effektivt med manchetter eller lignende.

8.7 Hydraulikslanger og rør skal beskyttes mod at komme i berøring med varme dele, beskyttes mod mekanisk slid og være fastgjort med ca. 300 mm afstand.

8.8 Oliepåfyldning og udluftninger skal være let tilgængelige.

8.9 Nødstyringsplads under dæk kan accepteres, såfremt der er installeret et egnet kommunikationssystem til styrepladsen. På fartøjer med 2 propellere kræves ikke nødstyring, såfremt det ved en manøvreprøve godtgøres, at fartøjet kan manøvreres sikkert med propellerne.

8.10 På fartøjer, hvor hovedstyrearrangementet består af to af hinanden uafhængige systemer, af hvilke det ene ikke er afhængigt af fartøjets kraftforsyning, og hvor der i det hydrauliske system ikke findes fleksible slanger, kræves ikke nødstyring.

8.11 Er hovedstyreaggregatet maskinelt betjent, skal der være en anordning for nødstyring. Ved fjernstyring skal der findes midler, der let og hurtigt kan tilkobles rorstammen, således, at der opnås en sikker nødstyring når fartøjet mindst holder manøvrefart.

8.12 Hvor der er installeret en anden styreanordning end et ror, skal dens konstruktion og betjening sikre at manøvreevnen som fastsat i regel 3 er opfyldt.

8.13 Styreanlæg (maskineri), der er fjernbetjent, skal ved styrepositionen være udrustet med en rorvinkelindikator. Rorvinkelindikatoren skal være uafhængig af kontrolsystemer til styreanlægget.

Regel 9 Kølesystemer til bevarelse af fangsten

9.1 Kølesystemer skal være således konstrueret, udført, afprøvet og installeret, at der tages fornødent hensyn til systemets sikkerhed og også afgivelsen af kølemedier, der opbevares i mængder eller koncentrationer, der er skadelige for menneskers helbred eller for miljøet, og skal være til den kompetente myndigheds tilfredshed.

9.2 Kølemidler, der anvendes i kølesystemer, skal være til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Methylklorid eller CFC, hvis ozon-nedbrydende potentiale er højere end 5% af CFC-11, må ikke benyttes som kølemidler.

9.3 Køleanlæg skal være passende beskyttet mod vibrationer, chok, udvidelse, sammentrækninger og lignende, og skal være forsynet med en automatisk sikkerhedskontrolanordning, der kan forhindre en farlig stigning i temperatur og tryk.

9.4 Kølesystemer, i hvilke der anvendes giftige eller brændbare kølemidler, skal være forsynet med afløbsanordninger, der fører til et sted, hvor kølemidlet ikke frembyder nogen fare for fartøjet eller ombordværende personer.

9.5 Ethvert rum, der indeholder kølemaskineri, herunder kondensatorer, og gastanke, der anvender giftige kølemidler, skal være adskilt fra ethvert tilstødende rum ved gastætte skotter. Ethvert rum, der indeholder kølemaskineri, herunder kondensatorer og gastanke, skal være udstyret med et system til at opdage lækager, der skal have en indikator uden for rummet, tæt ved indgangen, og skal være forsynet med et uafhængigt ventilationssystem.

9.6 Rum, der indeholder kondensatorer, gastanke og kølemaskineri, som anvender giftige kølemidler såsom ammoniak, skal være udstyret med et vandsprinklersystem.

9.7 Når sådan anbringelse ikke er praktisk mulig på grund af fartøjets størrelse, kan kølesystemet installeres i maskinrummet under forudsætning af, at mængden af det anvendte kølemiddel ikke kan frembyde fare for personer i maskinrummet, hvis al kølemidlet undslipper, og forudsat at der installeres en alarm, der kan give advarsel om en farlig ansamling af dampe, såfremt en lækage indtræffer i rummet.

9.8 I rum til kølemaskiner og i kølerum skal der findes alarmer til styrehuset eller kontrolstationer eller til evakueringsudgange for at hindre, at personer indespærres. Mindst en af udgangene fra sådanne steder bør kunne åbnes indefra. Såfremt det er praktisk muligt, må udgange fra rum, der indeholder kølemaskineri, som bruger giftigt eller brændbart kølemiddel, ikke føre direkte til noget opholdsrum.

9.9 Såfremt et kølemiddel, der er skadeligt for mennesker, anvendes i et køleanlæg, skal mindst to sæt indåndingsapparatur forefindes, hvoraf det ene skal anbringes på et sted, der efter al sandsynlighed ikke bliver utilgængeligt i tilfælde af, at kølemidlet lækker ud. Indåndingsapparater, der er anskaffet som del af fartøjets brandbekæmpelsesudstyr, kan betragtes som opfyldende denne eller en del af denne bestemmelse, forudsat at apparaternes placering opfylder begge formål. Bruges der selvvirkende åndedrætsudstyr, skal ekstra beholdere forefindes.

9.10 Tilstrækkelig vejledning om sikker drift af samt nødprocedurer for køleanlægget skal gives ved passende opslag om bord på fartøjet.

Regel 10 Kølevandssystem og søforbindelser

10.1 Ved søvandskøling skal kølevandspumper kunne suge fra mindst to af hinanden uafhængige søforbindelser.

10.2 Alle rør, der har forbindelse til søen under dybeste nedlastningsvandlinie, samt rør til udenbords kølespiraler, skal være af stål, kobber eller andet godkendt materiale og skal være forsynet med let tilgængelige afspærringsmidler monteret direkte på fartøjets side. Eventuelle fleksible slangeforbindelser skal være så korte som muligt, være synlige i hele deres længde og være af en godkendt type. Søforbindelser skal være af stål, bronze eller andet godkendt, sejt materiale2.

10.3 Søforbindelser skal være forsynet med fastsiddende betjeningsnøgle eller håndhjul. Forbindelserne skal være tilgængelige (evt. ført op gennem dørken) og forsynet med indikator, der viser åben/ lukket stilling.

10.4 Anvendes søvand til køling af forbrændingsmotorer, skal der på kølevandsledningens tilgangsside monteres et filter, der kan renses uden anvendelse af værktøj. Filterhuset skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Der skal anbringes en afspærrelig kontraventil på yderklædningens indvendige side, der hvor kølevandsafgangen er ført overbord. Denne ventil kan udelades, såfremt afgangsrøret er ført i en sløjfe på mindst 0,35 m op over dybeste nedlastningsvandlinie.

Afsnit C Elektriske installationer

Regel 11 Elektrisk hovedenergikilde

Fartøjer med en længde L under 12 meter samt åbne fartøjer

11.1 Der skal forefindes mindst to elektriske hovedenergikilder bestående af en generator, som kan drives af fremdrivningsmotoren, og et akkumulatorbatteri. Generatoren skal, under fartøjets drift, kontinuerligt kunne levere energi til de elektriske installationer, som er krævet i dette regelværk. Akkumulatorbatteriet skal kunne levere energi til de installationer, der er væsentlige for fartøjets fremdrivning og sikkerhed i mindst otte timer.

Akkumulatorbatterier skal være placeret så højt og hensigtsmæssigt som muligt på et tørt sted med passende ventilation.

Akkumulatorbatterier skal installeres i henhold til Søfartsstyrelsens til en hver tid gældende regler.³⁾

Lukkede fartøjer med en længde L på 12 meter og derover som er bygget den 1. januar 2007 eller senere:

11.2 Såfremt elektrisk energi er det eneste middel til at sikre driften af de hjælpeanlæg, der er væsentlige for fartøjets fremdrivning og sikkerhed, skal der findes en elektrisk hovedenergikilde omfattende to generatorsæt, af hvilke et kan drives af fremdrivningsmotoren.

Regel 12 Elektrisk nødenergikilde

Denne regel gælder for lukkede fartøjer med en længde L på 12 meter og derover, som er bygget den 1. januar 2007 eller senere.

12.1 Der skal forefindes en elektrisk nødenergikilde anbragt over dybeste nedlastningsvandlinie uden for maskinrummet og således indrettet, at dens funktioner er sikret i tilfælde af brand, vandfyldning eller andre årsager til det elektriske hovedinstallationssystems svigten. Den elektriske nødenergikilde skal være således arrangeret, at det sikres, at den ville fungere i tilfælde af brand eller andre årsager til fejl i de vigtigste elektriske installationer.

12.2 Den elektriske nødenergikilde, som kan være enten en generator eller et akkumulatorbatteri, skal, under fornøden hensyntagen til startstrøm og visse belastningers forbigående karakter, være i stand til i en periode på mindst tre timer samtidigt at forsyne :

12.2.1 Følgende radioudstyr skal samtidigt kunne forsynes :

12.2.1 VHF-DSC samt en af nedenstående installationer, såfremt fartøjet har fartsområde uden for havområde A1:

12.2.2 MF-DSC, eller

12.2.3 MF-HF-DSC, eller

12.2.4 Inmarsat-C.

12.2.2 internt kommunikationsudstyr, de brandvisningssystemer og signaler, som er påkrævede i en nødsituation; og

12.2.3 skibslysene, hvis disse udelukkende er elektriske, samt nødlysene:

12.2.3.1 ved bådudsætningssteder på dæk og udenbords;

12.2.3.2 i alle gange, trapper og udgange;

12.2.3.3 i rum, der indeholder maskineri eller nødenergikilder;

12.2.3.4 ved kontrolstationer; og

12.2.3.5 i rum til behandling og forarbejdning af fisk.

12.3 Arrangementerne i forbindelse med den elektriske nødenergikilde skal opfylde følgende:

12.3.1 Såfremt den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den være forsynet med både en uafhængig brændstofforsyning og med en effektiv startanordning i overensstemmelse med Administrationens krav. Medmindre der findes et andet uafhængigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste oplagrede energikilde være beskyttet for at udelukke, at den udtømmes fuldstændigt af det automatiske startsystem.

12.3.2 Såfremt den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det være i stand til at dække nødbelastningen uden genopladning, medens det opretholder batteriets spænding under hele forbrugsperioden inden for plus eller minus 12% af dets nominelle spænding. I tilfælde af, at hovedenergikilden svigter, skal dette akkumulatorbatteri automatisk forbindes med nødstrømtavlen og øjeblikkeligt betjene i det mindste de i stk. 12.2 nævnte anlæg. Nødstrømtavlen skal være forsynet med en hjælpeomstilling, der muliggør, at batteriet tilsluttes manuelt, hvis det automatiske tilslutningssystem svigter.

12.4 Nødstrømtavlen skal være installeret så nær som praktisk muligt ved nødenergikilden og skal være anbragt i overensstemmelse med stk. 12.1. Hvis nødenergikilden er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt sammesteds, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville blive forringet.

12.5 Ethvert akkumulatorbatteri skal være anbragt i et effektivt ventileret rum, der ikke må være samme rum, som indeholder nødstrømtavlen. Nødstrømtavlen skal under normal drift forsynes fra hovedstrømtavlen gennem en fødeledning, der er beskyttet ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning. Nødstrømtavlen skal være således arrangeret, at der i tilfælde af svigt af hovedstrømforsyningen automatisk vil ske tilslutning af nødforsyningen. Hvis systemet er beregnet på tilbagekobling, skal fødeledningen også være beskyttet ved nødstrømtavlen i det mindste mod kortslutning.

12.6 Nødgenerator og dens kraftmaskine samt ethvert akkumulatorbatteri skal være således arrangeret, at det sikres, at de kan fungere ved fuldt beregnet styrke, når fartøjet er i opret tilstand, og når det ruller op til en vinkel på 22 1/2º hver vej og samtidig bevæger sig op til 10º ved boven eller agterskibet eller befinder sig i nogen kombination af vinkler inden for disse grænser.

12.7 Indikatorer for batteriernes ladetilstand skal være anbragt på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i styrehuset for tilstanden af de batterier, der udgør nødenergikilden, såvel som af eventuelle batterier, der måtte kræves for at starte en nødgenerator. En indikator skal være anbragt på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i styrehuset for at vise, hvornår det batteri, der udgør nødenergikilden, aflades.

12.8 Den elektriske nødenergikilde og det automatiske startudstyr skal være således konstrueret og indrettet, at det er muligt for besætningen at foretage fyldestgørende afprøvning, medens fartøjet er i drift.

Regel 13 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art

13.1 Elektriske installationer skal være således indrettet at passagerer, besætning og fartøjet vil være sikret mod elektriske faremomenter.

13.2 Ledningssystemer og elektrisk udstyr skal være således installeret, at interferens med radiooperationer undgås eller formindskes.

13.3 I skibe bygget den 1. januar 2007 eller senere, skal alle elektriske ledninger være af en brandhæmmende type og være således installeret, at deres oprindelige brandhæmmende egenskaber ikke nedsættes. I nye og eksisterende skibe skal der anvendes ledninger af en brandhæmmende type, ved udskiftning og installation af elektriske komponenter.

Søfartsstyrelsen kan tillade brugen af særlige ledningstyper, der ikke opfylder foranstående krav, når det er nødvendigt til særlige formål, som f.eks. radiofrekvensledninger, jf også regel F IV/14.7.

13.4 Hvor ledninger ikke er metalafskærmet eller armeret, og der kunne være en risiko for brand i tilfælde af en elektrisk fejl, skal der tages særlige forholdsregler til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

13.5 Elektriske wirer skal være udført af vejrbestandige materialer. Elektrisk udstyr, der udsættes for vejrliget, bør være beskyttet mod fugtighed og korrosion såvel som mekanisk overlast.

13.6 Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at ledningerne ikke udsættes for skadelige temperaturstigninger, samt for stærk opvarmning af omgivende materiale.

13.7 I rum, hvor der kan samle sig let antændelige blandinger, og i rum, som fortrinsvis er beregnet til at indeholde et akkumulatorbatteri, må der ikke installeres elektrisk udstyr, medmindre Søfartsstyrelsen finder det godtgjort, at det er:

13.7.1 væsentligt for driftsmæssige formål;

13.7.2 af en type, som ikke kan antænde den pågældende blanding;

13.7.3 passende for det pågældende rum; og

13.7.4 behørigt godkendt til sikker brug under de forhold med hensyn til støv, dampe og gasarter, som med sandsynlighed kan forekomme.

13.8 Hvor der er en potentiel eksplosionsfare i eller nær ved et rum, skal alt elektrisk udstyr og armaturer, der er installeret i disse rum, enten være eksplosionssikkert eller egentligt sikkert til den kompetente myndigheds tilfredshed.

Regel 14 Elektriske systemer

14.1 Det elektriske system skal udføres som et 2-leder isoleret system. Skrog, maskin-/motordele o. lign. må ikke anvendes til tilbageledning. For fremdrivningsmotor med en effekt mindre end 100 kW kan tillades relæ, således at motoren anvendes som leder i startøjeblikket i overensstemmelse med efterfølgende principdiagram.

14.1.1.2 Undtaget fra bestemmelsen i punkt 1 er kun systemer og anlæg til katodisk beskyttelse af fartøjets skrog.

14.2 Hoved- og nødstrømtavler skal være således indrettet, at der er sikker adgang til apparatur og udstyr. Siderne og bagsiden og, hvor dette måtte være nødvendigt, forsiden af strømtavlerne skal være passende beskyttet. Der skal være isolerende måtter ved for- og bagsiden.

14.3 Rørledninger, der fører væsker, må ikke være installeret over eller tæt ved strømtavler eller andet elektrisk udstyr. Hvor sådanne arrangementer ikke kan undgås, skal der tages forholdsregler for at hindre lækager i at beskadige det elektriske udstyr.

14.4 Hoved- og nødstrømtavler skal være udstyret med voltmetre og amperemetre for alle generatorerne samt med jordledningslamper.

14.5 Fordelingstavler skal være udført af flammesikkert materiale. Fordelingstavlen må ikke anbringes i fartøjets bund eller i forbindelse med rum, hvor gasflasker er installeret.

14.6 Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet mindst være 1,5 mm².

14.7 Alle ledere i isolerede ledninger skal være flertrådede og af kobber og i overensstemmelse med IEC's standarder eller af en type, der er godkendt af en anerkendt organisation.

14.8 Kabel og ledninger skal oplægges således, at de ikke er udsat for en større påvirkning, mekanisk og/eller miljømæssig end højst nødvendigt. Hvor det er nødvendigt, skal kablerne beskyttes imod de forekommende påvirkninger.

14.9 Kabelgennemføringer i dæk eller vandtætte skotter skal være vandtætte, svarende til IP 67.

14.10 Til opsætning af elektrisk materiel på yderskrog og vandtætte skotter må der ikke anvendes gennemgående skruer og bolte. Ligeledes må der til opsætningen ikke anvendes udstyr, der giver anledning til galvanisk tæring.

14.11 Forsyningskablet mellem akkumulatorbatterier og fordelingstavle skal være sikret så tæt ved akkumulatoren som muligt.

14.12 Udrustningen i forskellige rum skal med hensyn til kapsling som minimum opfylde kravene i efterfølgende oversigt.

14.13 Hvor anden elektrisk strøm end levering ved lav spænding udgør det eneste middel til at bibeholde de hjælpefunktioner, der måtte kræves for fartøjets fremdrivning og sikkerhed, skal hovedstrømtavlen være således konstrueret, at det er muligt at foretage en selektiv frakobling af mindre vigtige belastninger for at mindske risikoen for overbelastning og for tidlig igangsætning af nødenergikilden.

14.14 Hoved og undertavler skal være opdelt i grupper, i skibe bygget den 1. januar 2007 eller senere skal disse grupper være forsynet med 2-polede afbrydere og sikringer for hver udgående strømkreds, de sidste understrømkredse kan være udstyret med enpolede afbrydere. Afbrydere og sikringer skal dimensioneres efter strømkredsens maksimale belastning og varmeudvikling. Dimensioneringen kan foretages i overensstemmelse med efterfølgende tabel.

14.14.1 Hver separat strømkreds skal være beskyttet mod kortslutning såvel som mod overbelastning i overensstemmelse med tabel 14.2.

14.14.2 Tabel for belastning og sikring af kabler, når omgivelsestemperaturen er 15C lavere end kablernes temperaturklasse.

14.14.3 Smeltesikringer af typen neozed, samt sikringer i henhold til DIN 72581 del 3 med mærkestrøm efter kolonne "Maksimal sikring til kortslutningsbeskyttelse" opfylder kravet til kortslutningsbeskyttelse. Pinolsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

14.15 Hver enkelt strømkreds kapacitet skal angives. Ligeledes skal den nominelle overbelastningsbeskyttelse være klart angivet på strømtavler og, hvor relevant på fordelerbokse.

14.16 Der skal forefindes et effektivt middel til at oplade akkumulatorbatterier, ved hjælp af en generator, der enten drives af fremdrivningsmotoren eller af en hjælpemotor. Systemer til opladning af akkumulatorbatterier skal være udstyret med beskyttelse mod transiente spændinger samt over- og returstrøm.

Der skal forefindes et arrangement til fortsat opladning af akkumulatorbatterierne, når hoved- eller hjælpemotorer er i drift. Arrangementet skal bestå af en lade-strømtavle, der er udstyret med voltmetre og amperemetre til hvert system. Arrangementet skal gøre det muligt at skifte mellem opladning og afladning af batterigrupperne ved hjælp af et arrangement med skiftekontakter. Hvor det måtte være muligt, bør skiftekontakten være af en type, der automatisk ville sikre, at når en gruppe af batterier i et system udvælges til afladning, placeres den anden gruppe i systemet automatisk til opladning.

14.17 Akkumulatorbatterigrupper skal være udstyret med afbrydere, der er placeret på et let tilgængeligt sted. I skibe bygget den 1. januar 2007 eller senere skal afbryderne være 2-polede og gnistfrie.

14.18 Ledninger mellem en batterigruppe og en isolerende kontakt og mellem kontakten og en opstartsmotor skal være så kort som muligt og skal have dobbelt isolering.

14.19 Hvor hovedenergikilden er et vekselstrømssystem, skal vekselstrømsgeneratorer udstyres med en anordning til automatisk regulering af spændingen.

14.20 Søfartsstyrelsen kan godkende paralleldrift af vekselstrømsgeneratorer. Der skal være installeret anordninger til synkronisering og lastdeling. Systemet skal også være udstyret med beskyttelse mod retureffekt.

14.21 Tavlesektioner i strømtavler der forsynes direkte fra en separat vekselstrømsgenerator, skal være udstyret med amperemeter, frekvensmeter samt et voltmeter installeret således, at spændingen kan måles i alle faser.

14.22 Der skal ved styrepladsen installeres en visuel og akustisk alarm for fartøjets lanterner. Alarmen skal aktiveres, såfremt en eller flere af lanternerne utilsigtet slukkes. Strømforsyningen skal være udført med sikring og 2-polet afbryder for hver lanterne.

14.23 Hvor elektriske motorer er installeret i forbindelse med dæksmaskineri, skal betjeningsanordningen automatisk gå tilbage til stop-positionen, når den slippes. Nødstop skal ligeledes være installeret ved arbejdsstedet. Dæksmaskineriets mekaniske del skal være udstyret med et passende fejlsikkert bremsesystem.

14.24 Alle elektriske motorer skal være med en start/stopanordning, der er placeret på en sådan måde, at den person, der betjener motoren, let kan betjene den.

14.25 Eldrevne ventilatorer samt eldrevne pumper til transport af brændselsolie skal udstyres med fjernbetjening placeret uden for det berørte maskinrum, således at ventilatorerne og pumperne kan stoppes i tilfælde af brand i det rum, hvor de befinder sig.

14.26 Ved tilslutning fra land til fartøjets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra fartøjets el-system.

14.27 Som landtilslutningskabel skal der anvendes et egnet kraftigt gummikabel. Tilslutningsarrangementet skal monteres på et hensigtsmæssigt sted, beskyttet imod vejrliget. Ved flerfaset landtilslutning skal tilslutningsarrangementet være forsynet med midler for kontrol af spændingen og fasefølgen. Det skal sikres at fartøjets fordelersystem ikke samtidigt kan tilsluttes fartøjets strømkilde og strømkilde udefra. Ved tilslutningsstedet skal der være anført hvilken strømart og spænding, der må tilsluttes fartøjets fordelersystem.

14.28 Ved enhver nyinstallation eller efter en større reparation skal der udføres en isolationsmåling af et autoriseret firma.

Regel 15 Jordforbindelser

15.1 Under hensyntagen til systemets konstruktion og arbejdsspændingen kan Søfartsstyrelsen kræve, at der installeres et system med jordindikatorlamper eller anordninger til påvisning af jordfejlbrud.

15.2 Ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til fartøjsskroget eller til en jordplade af kobber monteret på fartøjsskroget med et areal på mindst 0,2 m2, medmindre disse maskiner eller apparater;

15.2.1 forsynes ved en spænding på højst 50 V jævnstrøm eller 50 V effektiv spændingsværdi mellem ledere; autotransformere må ikke anvendes til opnåelse af denne spænding; eller

15.2.2 forsynes ved en spænding på højst 250 V over sikkerhedsisolertransformere, der kun betjener en brugsgenstand; eller

15.2.3 en konstrueret efter princippet om dobbelt isolering.

15.3 På af skrog af elektrisk isolerende materiale skal der være en jordplade af kobber på mindst 0,2 m2, på et sted, hvor den til stadighed vil befinde sig under vandet under alle krængningsforhold. Inden i skroget bør jordpladen være forbundet til en kobberskinne på mindst 64 mm2.

15.4 Radarer, radioer og andet navigationsudstyr, som kræves jordforbundet, skal have separat jordforbindelse, og forbindelsen skal være så kort som mulig.

15.5 Hvor en bøjelig, ikke-ledende forbindelse er anbragt mellem gearets udgangsaksel og propellerakslen, skal forbindelsen være forbundet ved hjælp af et stykke flettet kobberleder.

Regel 16 Belysningssystemer

16.1 Belysning til maskinrum, kontrolstationer og arbejdspladser skal forsynes fra mindst to separate grupper, og skal være således arrangeret, at svigt i en af grupperne ikke vil mørklægge rummet.

16.2 Belysning til rum, der normalt ikke er bemandede, såsom lastrum og storesrum, skal betjenes fra et sted uden for de pågældende rum.

Regel 17 Lynafledere

17.1 Lynafledere skal placeres på alle træmaster. De skal være udført af ubrudt kobberwire med et tværsnit på ikke under 75 mm2 og fastgjort til et kobberspiger med en diameter på 12 mm, der rager frem mindst 150 mm over mastens top.

17.2 I forbindelse med metalskrog skal den nedre ende af lynaflederen have jordforbindelse til skroget.

17.3 I forbindelse med træskrog eller skrog af andet ikke-metallisk materiale, skal den nedre ende af lynaflederen forbindes til jordpladen. Alle skarpe bøjninger skal undgås, og der må kun anvendes fastboltede eller nittede samlinger.

Afsnit D Periodisk ubemandede maskinrum

Afsnit D i Søfartsstyrelsens Medd. E, kapitel IV, kan anvendes som vejledning, særligt hvad angår brandbeskyttelse, opdagelse af brand, beskyttelse mod fyldning og alarmsystemer generelt.

Afsnit E Andre tekniske installationer

Regel 18 Hydraulikanlæg

18.1 Hydraulisk drevne anlæg samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for. De skal være anbragt og beskyttet på en sådan måde, at de udgør mindst mulig fare for personer om bord, og under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved komponentvalg og systemudformning skal der tages hensyn til det, anlægget vil blive udsat for. De kortvarige trykvariationer (trykspidser) må ikke overstige komponenternes maksimale nominelle værdi. Hele installationen skal udføres på en sådan måde, at støj og vibrationer fra anlægget ikke overføres til skibskonstruktionen (strukturstøj).

18.2 Hvor stålrør anvendes som trykrør, skal disse være udført som sømløse rør. Elektrisk modstandssvejsede rør må kun anvendes i enkelte tilfælde efter særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stålrørene skal opfylde gældende anerkendt rørstandard under hensyntagen til anlæggets maksimale tryk. Hvor fleksible slanger anvendes, skal disse være af en egnet, anerkendt godkendt type, f.eks. SAE/ISO, og monteres uden vrid og knæk. Slangekoblinger skal være udført som koblinger af en egnet og anerkendt godkendt type.

18.3 Samlinger af rørlængder eller samling mellem rør og armatur/fittings skal foregå ved hjælp af boltede flangesamlinger, ved svejsning eller ved hjælp af kravefittings eller anden type skæringsfittings med O-ring. Flangesamlinger og fittings skal tilpasses arbejdstrykket. Rør i hydrauliksystemer skal behandles efter D.V.S. nr. 08004 og D.V.S. nr. 08005. Hvis de har været svejste eller varmebukkede, skal de syres ud til metallisk renhed. Rørene på pumpers afgangsside skal beskyttes mod overtryk, der er større end det beregnede arbejdstryk. Når der til denne beskyttelse mod overtryk anvendes sikkerhedsventiler på pumpens afgangsside, skal udformningen være således, at ventilens afgangsside føres tilbage til pumpens sugeside eller et andet formålstjenligt sted, sædvanligvis tanken. Sikkerhedsventilerne skal åbne, såfremt arbejdstrykket stiger med mere end 10%. Rør placeret på lavtrykssiden af en reduktionsventil skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller lignende, når disse rør samt dertil forbundne komponenter ikke er beregnet for til trykket på højtrykssiden af reduktionsventilen. Sikkerhedsventilernes flowkapacitet skal være af en sådan størrelse, at trykket i rørene ikke på noget tidspunkt overstiger arbejdstrykket med mere end 10%. Motorer skal være beskyttet ved hjælp af chokventiler så nær motoren som praktisk muligt.

18.4 Trykprøvning skal foretages forinden ibrugtagning af et anlæg/en delkomponent og overværes af den godkendende myndighed.

18.4.1 Trykrørledninger samt diverse armaturer skal trykprøves med min. 1,5 x arbejdstrykket.

18.4.2 Cylindre skal være trykprøvet med et tryk Pe som en funktion af arbejdstrykket P.

Pe = 1,5 P, hvor P < 40 bar.

Pe = 1,4 P + 4, hvor P ≥ 40 bar.

Prøvetrykket må ikke være mindre end 4 bar.

18.5 Systemtryk for spil, nettromler m.v. må ikke uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen overstige 250 bar kontinuerligt ved pumpen.

18.6 Under hensyn til de maksimalt tilladte støjgrænser i skibet må strømningshastighederne i hydrauliske anlægs trykledninger ikke overstige 3 m/sek. på fabriksdæk og lukkede arbejdsdæk og 4 m/sek. øvrige steder, dog kan en strømningshastighed på op til 5 m/sek. tillades i anlæg som bovpropeller og fortøjningsspil, der anvendes kortvarigt. Af samme hensyn må strømningshastigheden i sugeledninger ikke overstige 0,8 m/sek.

18.7 Der skal indsendes rørdiagrammer og beregninger til den godkendende myndighed, som viser, at ovennævnte bestemmelser er fulgt.

Noter:

¹) Der henvises til DS/EN 28 847 Ratstyringssystem for fritidsfartøjer og mindre fartøjer

²) jf. regel II/14 om skroggennemføringer

³) Søfartsstyrelsens vejledning nr. 6. og 7 af 28. august 1995.