Sí tillagingar til føroysk viðurskifti í § 3, stk. 2 h) í Fráboðan F
Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, Teknisk forskrift om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Kapitel XXIV af 1. oktober 2006; Opbevaring af kloakspildevand
Erstatter regler dateret 01-01-2001 |
|
Regel 1 Anvendelse
1 |
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer, som er godkendt til at medtage under 15 personer, og som besejler dansk søterritorium og østersøområdet, og som er forsynet med toilet. |
2 |
Fartøjer, som er godkendt til at medtage 15 personer eller derover, skal opfylde bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel B XXIV. |
Regel 2 Definitioner
1 "Nyt fartøj": Et fartøj, hvis køl er lagt den 1. januar 2000 eller senere.
2 "Eksisterende fartøj": Et fartøj, som ikke er et nyt fartøj.
3 "Kloakspildevand" - Afløbsstoffer og andet affald fra toiletter og urinaler.
4 "Fast installeret toiletsystem". Et toiletsystem, som består af toiletkumme, opbevaringstank med tilhørende ventiler, rør og slangeforbindelser samt en landtilslutning.
5 "Transportabelt toilet": Et toiletsystem, som består af en toiletkumme med tilhørende transportabel opbevaringstank uden søforbindelse, hvor tanken manuelt kan tømmes ved hældning.
6 "Landtilslutning": Et standardkoblingsled hvorigennem opbevaringstanken kan tømmes via eksternt pumpearrangement.
7 |
"Søtoilet": Et toiletsystem, som ikke er forsynet med opbevaringstank, og som har direkte forbindelse til søen. |
8 |
"Østersøområdet": Østersøen, Den Botniske Bugt, Den Finske Bugt, Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57° 44,8'N gennem Skagen. |
Regel 3 Krav til nye fartøjer
Fast installerede- og transportable toiletsystemer skal opfylde de tekniske krav i den på byggetidspunktet seneste udgave af standarden ISO 8099.
Regel 4 Krav til eksisterende fartøjer
1 Eksisterende fartøjer skal opfylde bestemmelserne i regel 3 fra den 1. januar 2005, dog kan
.1 |
eksisterende transportable toiletsystemer bibeholdes, |
.2 |
eksisterende fast installerede toiletsystemer bibeholdes, hvis systemet forsynes med en landtilslutning i henhold til standarden ISO 8099, |
.3 |
eksisterende søtoiletter bibeholdes, hvis toilettet forsynes med en opbevaringstank samt en landtilslutning i henhold til standarden ISO 8099. |
Regel 5 Anvendelse af produkter til desinficering og andre formål
I ethvert toiletsystem må der til desinficering og andre formål kun anvendes produkter, som ikke er skadelige for havmiljøet.