Fráboðan B, 1.september 2009
Við heimild í § 2, stk. 2, §§ 7-11, §§ 14 og 15, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3 og § 49, stk. 2 í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, og við heimild frá avvarðandi landsstýrismanni verður ásett:
§ 1. Uttan so, at annað er ásett í einstøku kapittlunum/reglunum, er hetta regluverkið galdandi fyri:
| - | Ferðamannaskip (passagerskibe) í altjóða sigling uttan mun til stødd |
| - | Handilsskip (lastskibe) 15 metrar og longri, ella við einum dimensiónstali1 uppá 100 ella meira, uttan mun til, um skipið er í innanoyggja (nationalari) sigling ella í altjóða sigling |
| - | Stuttleikafør (frítíðarfør) 24 metrar og longri |
1 Sí áseting av dimensiónstalinum: kap. I, Afsnit A, regel 2 (s)
§ 2. Í niðanfyri nevnda og dagfesta yvirliti síggjast galdandi útgávurnar av teknisku ásetingunum um byggikrøv og útgerð v.m til tey í § 1 nevndu før. Hesar reglur eru einsljóðandi við teknisku ásetingarnar í "Meddelelse fra Søfartsstyrelsen B":
|
Kap. |
Innihald |
|
|
Almindelige bestemmelser Afsnit A: Anvendelsesområde, definitioner etc Afsnit B: Syn og certifikater Afsnit C: Søulykker Afsnit D: Forskelligt |
||
|
Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit A-1: Bygning af skibe Bilag: reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner og eftersyn Afsnit B: Inddeling og stabilitet Afsnit B-1: Stabilitet Afsnit B-2: inddeling, vandtæt og vejrtæt integritet Afsnit B-3: fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Afsnit B-4: Stabilitetsoplysninger Afsnit B-5: Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Bilag I: retningslinjer for medlemsstaternes administrationer Afsnit C: Maskininstallationer Afsnit D: Elektriske installationer Afsnit E: Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum Tillæg til regel 34-1 (Køleanlæg) |
||
|
Konstruktion - Brandsikring, opdagelse og slukning af brand Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit B: Forebyggelse af brand og eksplosion Afsnit C: Forebyggelse af brandes opståen og spredning Afsnit D: Flugtveje Afsnit E: Operationelle krav Afsnit F: Alternative konstruktioner og arrangementer Afsnit G: Særlige krav Afsnit N(1): Tillæg til bestemmelserne i "Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2 Afsnit A: Højtryks CO2-anlæg Afsnit B: Lavtryks CO2-anlæg Afsnit N(2): Tillæg til bestemmelserne i Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5: Installation og afprøvning af brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe Afsnit N(3): Tillæg til bestemmelserne i kapitel 4 i "Fire Safety systems Code" (FSS-Code): Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere |
||
|
Opholdsrum m.v. Afsnit I: Definitioner m.v. Afsnit II: Skibsmandskabets opholdsrum Afsnit III: Passagerers opholdsrum |
||
|
Arbejdsrum og arbejdssteders indretning og udstyr Afsnit B: Centralanlæg for svejsning med acetylen og oxygen Afsnit C: Installationer og anvendelse af materiel til lysbuesvejsning og lignende processer Bilag |
||
|
Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, 3. januar 1994 Tillæg I. Regler om fastsættelse af lastelinier Kapitel I: Almindelige bestemmelser Kapitel II: Betingelser for tildeling af fribord Kapitel III: Fribord Kapitel IV: Særlige forskrifter for skibe, som tildeles trælastfribord Tillæg II. Zoner, områder og årstidsbestemte perioder Tillæg III: Certifikater Kapitel N: Lastelinier Afsnit A: Lastelinier for skibe med længde på eller over 24 m Afsnit B: Lastelinier for skibe med længde under 24 m |
||
| B III |
Redningsmidler og -arrangementer Afsnit A: Generelt Afsnit B: Forskrifter for skibe og redningsmidler |
|
|
Radiokommunikation GMDSS Afsnit A: Generelt Afsnit B: Kontraherende regeringers forpligtelser Afsnit C: Tekniske krav |
||
|
Sejladsens betryggelse |
||
|
Transport af last Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit B: Særlige bestemmelser for bulklaster andre end korn Afsnit C: Transport af korn |
||
|
Transport af farligt gods Afsnit A: Transport af farligt gods i emballeret form Afsnit AA: Transport af emballeret farligt gods med ro/ro skibe Afsnit A-1: Transport af farligt gods i fast form i bulk Afsnit B: Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk Afsnit C: Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk Afsnit CC: Gastankskibe - nationale bestemmelser vedrørende skibe, der transporterer flydende gas i bulk Afsnit D: Særlige bestemmelser for transport af bestrålet nuklear brændsel, plutonium og højradioaktivt affald om bord i skibe |
||
|
Nuklear skibe |
||
|
Sikker skibsdrift |
||
|
Højhastighedsfartøjer |
||
|
Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed Afsnit A: Generelle bestemmelser Afsnit B: Særlige tiltag til fremme af maritim sikring |
||
|
Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe |
||
|
B XIII - XX |
(Avlagdir til møguliga seinni nýtslu) |
|
|
Forebyggelse mod olieforurening fra skibe Afsnit I: Almindelige bestemmelser Afsnit II: Syn og certificering Afsnit III: Krav til maskinrum på alle skibe Afsnit IV: Krav til lastrum på olietankskibe Afsnit V: Forebyggelse af forurening hidrørende fra en olieforureningshændelse Afsnit VI: Modtageanlæg Afsnit VII: Særlige krav til faste eller flydende platforme Tillæg |
||
|
Kontrol med skadelige, flydende stoffer i bulk Afsnit 1: Generelt Afsnit 2: Kategorisering af skadelige, flydende stoffer Afsnit 3: Syn og certifikater Afsnit 4: Design, konstruktion, arrangementer og udstyr Afsnit 5: Udledning af restmængde af skadelige, flydende stoffer Afsnit 6: Kontrolforanstaltninger ved havnestater Afsnit 7: Forebyggelse af forurening ved uheld med skadelige, flydende stoffer Afsnit 8: Modtageanlæg Tillæg |
||
|
Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form |
||
|
Forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe Part 1: Behandling og opbevaring af kloakspildevand i store skibe Afsnit 1: Generelt Afsnit 2: Syn og certifikater Afsnit 3: Udstyr og kontrol af udtømning Afsnit 4: Modtageanlæg Afsnit 5: Havnestatskontrol Part 2: Opbevaring af kloakspildevand i mindre fartøjer |
||
|
Forebyggelse af forurening med affald fra skibe |
||
|
Forebyggelse af luftforurening fra skibe Afsnit I: Generelle bestemmelser Afsnit II: Syn, certifikater og kontrolforanstaltninger Afsnit III: Bestemmelser vedrørende kontrol med skibes emmision Tillæg |
||
|
SOLAS, ISSP Code certifikater og bevis for Stockholmaftalen |
||
|
Lastelinie- og fribordscertifikater |
||
|
MARPOL certifikater |
||
|
Nationale certifikater |
||
§ 3. Ásetingarnar í hesum regluverki skulu lesast, skiljast og tulkast við atliti til niðanfyri nevndu broytingar og tillagingar til føroysk viðurskifti:
Stk. 1 Generelt fyri alt regluverkið:
| 1) | Allastaðni, har "Søfartsstyrelsen" ella annar danskur myndugleiki er nevndur í hesum regluverki, skal - tá ræður um føroyskt myndugleikaøki - skiljast "Skipaeftirlitið" ella møguliga annar avvarðandi føroyskur myndugleiki |
| 2) | Allastaðni, har orðingar sum "Danmark"/"dansk", "Grønland"/"grønlandsk" ella "dansk skib"/"grønlandsk skib" verða nýttar í hesum regluverki, skal skiljast "Føroyar/føroyskt" ella "føroyskt skip" uttan so, at ásetingarnar viðvíkjandi viðurskiftum uttan fyri føroyskt myndugleikaøki |
| 3) | Tá Føroyar ikki er limur í EU, eru ásetingarnar í regluverkinum viðvíkjandi rættindum og skyldum hjá einum EU-limalandi mótvegis einum øðrum EU-limalandi, ella mótvegis einum EU-myndugleika ikki galdandi fyri Føroyar. Teknisk krøv, sum stava frá EU-reglum (direktivum v.m.) eru tó galdandi fyri føroyskt skip, fevnd av hesum regluverki - tó bara í tann mun, nevndu reglur eisini eru galdandi fyri skip, sum ikki sigla undir EU-flaggi (triðjalands-skip) |
| 4) | Skipaeftirlitið kann - antin generelt, ella í tí einstaka førinum - víkja frá teimum í hesum regluverki nevndu tíðarfreistunum fyri uppfyllan av krøvunum, um tað ikki stríðir ímóti skyldum Føroya sambært altjóða konventiónum og møguligum EU-reglum sum seta krøv til 3. landsskip, og annars bara, um tað verður mett neyðugt, rímiligt og ráðiligt við atliti til trygdina á sjónum |
| 5) | Generelt skal alt regluverkið lesast og skiljast við atliti til føroysk skip, føroysk viðurskifti og føroyskt myndugleikaøki |
| 6) | Tær til eina og hvørja tíð galdandi vegleiðingarnar frá Søfartsstyrelsen sum knýta seg til hetta regluverkið, verða við neyðugum tillagingum eisini nýttar av Skipaeftirlitinum |
| 7) | Ásetingarnar í kapitel XXI ("Forebyggelse af olieforurening"), kapitel XXIV ("Opbevaring og udledning af kloakspildevand") og kapitel XXV ("Forebyggelse af forurening med affald fra fartøjer") skulu lesast við atliti til ásetingarnar í kunngerðunum nr. 122, 123 og 124 frá 25. november 2005 um burturbeining av ávíkavist burturkasti, kloakkspillivatni og olju frá skipum. Í tann mun føroysku reglurnar víkja frá donsku reglunum, skulu tær føroysku reglurnar nýtast. |
Stk. 2. Serføroyskar reglur um innflaggaði skip undir 500 BT/BRT og "Solas-skip"
| 1) | Bæði ferðamanna- og handilsskip fevnd av hesum regluverki, sum samb. ásetingunum í kap. I, Afsnit A, regel 2 (t) eru minni enn 500 BT/BRT, og sum verða innflutt/innflaggaði til Føroya eftir 1. oktober 2007, verða - uttan mun til, nær tey eru kjølløgd - viðgjørd sum nýggj skip samsvarandi reglunum fyri skip kjølløgd tann 1. januar 2002 ella seinni í kap. I, afsnit A, regel 2 (k) |
| 2) | Skip, 500 BT/BRT ella størri ("SOLAS-skip"), skulu sum útgangsstøði lúka øll krøvini í hesum regluverki sum annahvørt nýggj ella verandi (eksisterandi) skip, jvb. kap. I, afsnit A, regel 2 (k) og (l). Skipaeftirlitið kann tó heilt ella lutvíst undantaka hesi skip frá møguligum nationalum donskum eykakrøvum í hesum regluverki, sum ikki stava frá altjóða konventiónum, sum Føroyar hava tikið undir við. Somuleiðis kunnu hesi skip heilt ella lutvíst verða frítikin fyri møgulig EU-krøv, sum ikki eru tvungin fyri skip, sum sigla undir øðrum flaggi enn EU-flaggi (triðjalands-skip) |
Stk. 3. Eitt yvirlit yvir eldri tekniskar kapitlar sæst í § 3, stk. 3 í Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B,
dagfest 1. august 2007, sum kom í gildi 1. oktober 2007.
§ 4. Eitt eintak av hesum regluverki skal verða umborð á ferðamannaskipum í altjóða sigling, umframt umborð á handilsskipum 15 metrar og longri, ella við einum dimensiónstali uppá 100 ella meira. Elektrónisk atgongd til regluverkið verður góðtikin undir teirri fortreyt, at regluverkið kann takast niður og lesast umborð.
§ 5. Brot á ásetingarnar í hesi fráboðan verða revsað við bót, hefti ella fongsul í upp til 2 ár.
Stk. 2. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) kunnu áleggjast revsiábyrgd eftir reglunum í kapittul 5 í revsilógini.
§ 6. Hendan fráboðanin frá Skipaeftirlitinum kemur í gildi tann 1. september 2009.
Stk. 2. Uttan so at annað er ásett í hesi Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B, eru konstruktiónskrøvini sambært higartil galdandi reglunum framvegis galdandi fyri verandi (eksisterende) skip.
Skipaeftirlitið, tann 20. august 2009
Vilhjálmur Gregoriussen, stjóri /
Petur E. Nielsen, ráðgevi
Broytingar í mun til Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B, 1. oktober 2008
(samsvarandi "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 4. maj 2009")
Kapitel II-1. Inddeling og stabilitet
I afsnit II-1 A er der gennemført mindre tilføjelser til regel 3-4 om nødbugsering af tankskibe. Endvidere er der tilføjet en ny regel 3-9 om adgangsmidler til skibe. Den tidligere regel 3-9 om konstruktion og installation af hængedæk på passagerskibe er derfor flyttet til regel 3-10.Søfartsstyrelsen har med opdateringen af notehenvisningen i afsnittet om skibes intakte stabilitet gjort den ny-reviderede kode for intakt stabilitet til et bindende krav for alle skibe. Der henvises til MSC.1/Circ.1292 med hensyn til den tidlige implementering af koden.Afsnit II-1 B-5 bilag II indeholder en oversigt, der beskriver implementeringen af EU direktivet om særlige stabilitetskrav til passagerskibe i forhold til de nye harmoniserede lækstabilitetsregler SOLAS 2009.
Kapitel II-2 B. Konstruktion - Forebyggelse af brand og eksplosion
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer.
Kapitel II-2 C. Konstruktion - Forebyggelse af brands opståen og spredning
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger.
Kapitel II-2 G. Konstruktion - særlige krav
I regel 20 er der tilføjet et afsnit, der kræver, at alle skibe skal have midler til at forhindre tilstopning af lænsearrangementerne til de lukkede bildæk eller ro-ro dæk.Endvidere er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger.
Kapitel III. Redningsmidler og -arrangementer
Kapitel III del B er primært ændret i afsnittet om redningsveste, således at skibet skal medbringe et antal veste til spædbørn. Endvidere skal der forefindes veste til personer, der vejer over 140 kg.
Kapitel IV. Radiokommunikation GMDSS
Den ny regel 4-1 indeholder information om kriterier og procedurer med hensyn til brugen af GMDSS.Der er endvidere en række opdateringer af notehenvisninger til kapitlet.
Kapitel V. Sejladses betryggelse
Ændringer i regel 22 om udsyn fra broen skal sikre, at ballastoperationer kun må udføres, hvis navigatøren under hele operationen har frit udsyn fra styrehuset.
Kapitel VI. Transport af last
Regel 5-1 tilføjer bestemmelser om sikkerhedsdatablade for skibe, der sejler med laster kategoriseret i henhold til bilag I i MARPOL Konventionen.
Kapitel IX. Sikker skibsdrift
I en fodnote til kapitlet angives, at EU kommissionens fortolkning af Europa Parlamentets og Rådets forordning er, at ikke-selvfremdrevne MODU's ikke er omfattet af kravet om ISM.
Kapitel XI-1. Maritim sikkerhed
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger.Endvidere er der tilføjet yderlige krav vedrørende undersøgelser af ulykker og hændelser til søs.
Kapitel XXI. Forebyggelse af olieforurening fra skibe
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger.
Kapitel XXIII. Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer og opdateringer i notehenvisninger.
Bilag 1 A. SOLAS certifikater
I afsnittet er der gennemført mindre redaktionelle ændringer.
Frágreiðing um regluverkið
Hetta regluverkið er skipað sum ein "Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B" við tilhoyrandi tekniskum kapittlum og fylgiskjølum.
"Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B" - ið kann sammetast við eina vanliga kunngerð - inniheldur heimildargrundarlag, gildisøki, revsiásetingar, gildiskomureglur og eitt dagfest yvirlit yvir galdandi teknisku reglurnar (kapittlarnar).
Í sjálvari fráboðanini verða eisini gjørdar ymiskar tillagingar til føroysk viðurskifti.
Tilhoyrandi kapittlarnir (kap. I-XXVI) innihalda teknisk byggi- og útgerðarkrøv m.v. Hesar reglur eru einsljóðandi við teknisku áetingarnar í "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 4. maj 2009" sum eisini hevur almenna heitið "Bekendtgørelse nr. 377 af 4. maj 2009".
Fylgiskjølini (bilag) 1 A-C innihalda ymisk altjóða loyvisbrøv (certifikat), meðan fylgiskjal 2 inniheldur national loyvisbrøv.
Dagføringar, broytingar og tillagingar av hesum regluverkinum verða settar í gildi í Føroyum við einari nýggjari "Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B" sum verður lýst á reglu-portalinum á heimasíðuni hjá Skipaeftirlitinum www.fma.fo.
Uttan so, at annað er ásett í einstøku kapittlunum/reglunum, skulu verandi (eksisterende) skip lúka konstruktiónskrøvini sum vóru galdandi, tá skipið varð bygt ("Grand-Father-Clause"). Kapittlar sum verða skiftir út, kunnu tí framhaldandi hava gildi, og eiga tí ikki at verða burturbeindir.
Søfartsstyrelsen er nú farið undir at lýsa teknisku reglurnar elektroniskt á www.retsinformation.dk og á teirra regluportali á www.sofartsstyrelsen.dk Í hesum sambandi fella pappirsútgávurnar av m.a. Meddelelser B burtur. Sjálvur bygnaðurin av einstøku teknisku kapittlunum í hesi Fráboðan B kann tí vera broyttur nakað í mun til eldri útgávur.
Heimildargrundarlagið fyri regluverkinum
Heimildargrundarlagið fyri hesi Fráboðan frá Skipaeftirlitinum B er løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum sum broytt við løgtingslóg nr. 30 frá 19. mai 2008.
Teknisku reglurnar byggja annars á hesi rættargrundarlag:
Kapittlarnir I, II-1 (A-E), II-2 og III-XII eru fyri meginpartin grundaðir á SOLAS 1974 við seinni broytingum og tilhoyrandi protokollum, umframt EU-direktiv 2003/25/EF.
Kapittul II-5 A er grundaður á Altjóða Lastalinju-konventiónina frá 5. apríl 1966 (ILLC 66) við tilhoyrandi protokoll frá 1988 og annex B til hesa protokollina.
Kapittul II-5 N inniheldur reglur, sum fylla út ella útbyggja konventiónina og 1988-protokollina, umframt reglur fyri skip undir 24 metrar.
Kapittul II-3 um uppihaldsrúm v.m., afsnit I og II, byggja á altjóða ILO-konventiónirnar nr. 92 frá 18. juni 1949 og nr. 133 frá 30. oktober 1970 um uppihaldsrúm hjá manningini umborð á skipum.
Ásetingarnar í kapittul XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV og XXVI seta í gildi tær ásetingar í MARPOL 73/78 við tilhoyrandi protokoll frá 1997 sum hoyra undir lóggávuna um trygd á sjónum. Hesar ásetingar eru merktar "S" fyri Søfartsstyrelsen (í føroyskum høpi Skipaeftirlitið). Harumframt innihalda nevndu kapitlar eisini eina umseting av MARPOL reglum, sum bara hoyra undir lóggávuna um verju av havumhvørvinum (Havumhvørvislógin). Hesar ásetingar eru merktar "M" fyri Miljøstyrelsen (í føroyskum høpi avvarðandi føroyskir umhvørvismyndugleikar), og eru bara tiknar við sum kunning, tá tað er aðrir føroyskir myndugleikar enn Skipaeftirlitið sum hava lóggavuheimildina á hesum økinum. Ávísar reglur í MARPOL snúgva seg tó um viðurskifti, sum bæði hoyra til lóggávuna um trygd á sjónum, og lóggávuna um verju av havumhvørvinum. Tær av hesum reglum, sum seta í gildi tann partin, sum viðvíkur lóggávuni um trygd á sjónum, eru merktar "S/M" (Søfartsstyrelsen/Miljøstyrelsen" - í føroyskum høpi Skipaeftirlitið / aðrir føroyskir umhvørvismyndugleikar.
Víst verður annars til § 3, stk. 1, nr. 7 í hesi fráboðan viðvíkjandi galdandi føroyskum kunngerðum á havumhvørvisøkinum.
Danskar reglur, sum fylla út ella útbyggja konventións-ásetingarnar í SOLAS, ILLC 66 og MARPOL, eru skrivaðar í skákskrift (kursiv).
Aðrar viðkomandi reglur
Umframt tað í hesi Fráboðan B lýsta regluverkið, so finnast eisini aðrastaðni reglur sum eru galdandi fyri avvarðandi skipabólkar. Talan er um reglur, sum longu frammanundan eru galdandi í Føroyum, ella sum í framtíðini verða settar í gildi í Føroyum á niðanfyri nevnda hátt:
| ∙ | Framvegis galdandi danskar "Bekendtgørelse", lýstar í Kunngerðablaðnum B áðrenn Skipaeftirlitið varð yvirtikið 1. januar 2002 (sí www.logir.fo) |
| ∙ | Tekniskar forskriftir frá Søfartsstyrelsen ("FSK"), sum áður vórðu lýstar í serliga danska tekniska kunngerðasavninum "Meddelelser fra Søfartstyrelsen", men sum framyvir bara verða lýstar elektroniskt á www.retsinformation.dk og regluportalinum hjá Søfartsstyrelsen á www.sofartsstyrelsen.dk |
| ∙ | Vegleiðingar av ymiskum slag ("VEJ"), sum áður vóru lýstar í "Meddelelser frá Søfartsstyrelsen"men sum framyvir bara verða lýstar elektroniskt á www.retsinformation.dk og regluportalinum hjá Søfartsstyrelsen á www.sofartsstyrelsen.dk |
| ∙ | Føroyskar "kunngerðir", lýstar við heimild í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum (sí www.logir.fo) |
| ∙ | "Fráboðanir frá Skipaeftirlitinum", somuleiðis lýstar við heimild í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum og kunngjørdar á elektroniska reglu-portalinum hjá Skipaeftirlitinum á www.fma.fo |
Reglu-portalurin hjá Skipaeftirlitinum
Hendan Fráboðanin frá Skipaeftirlitinum B við tilhoyrandi teknisku kapittlunum og fylgiskjølum annars, verður einans lýst elektroniskt á regluportalinum hjá Skipaeftirlitinum á heimasíðuni www.fma.fo. Miðað verður eftir at savna alla viðkomandi teknisku lóggávuna fyri avvarðandi skipabólkar á regluportalinum, so brúkarin skjótt og lætt kann fáa eitt samlað yvirlit yvir galdandi teknisku lóggávuna fyri avvarðandi skipabólk.
