Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F. Mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Kapitel F II (1), Konstruktion, vandtæthed og udstyr, 1. januar 2001

 

KAPITEL II(1)

Konstruktion, vandtæthed og udstyr

Regel 1 Konstruktion, generelt *

Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling. *

Regel 3 Isforstærkning *

Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer *

Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer *

Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt *

Regel 7 Vejrtætte døre *

Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer *

Regel 9 Motorrumsåbninger *

Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksler *

Regel 11 Ventilatorer *

Regel 12 Luftrør *

Regel 13 Koøjer, vinduer og porte *

Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer) *

Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer *

Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr *

Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på

fiskefartøjer *

Regel 18 Dybgangsmærker *

 

 

KAPITEL II(1)

Konstruktion, vandtæthed og udstyr

Dette kapitel finder anvendelse på nye fartøjer, som defineret i kapitel I, regel 2.

 

 

Regel 1 Konstruktion, generelt

1 Styrken og konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, motorrumscasinger, nedgange, alle andre opbygninger og af skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under fartøjets planlagte anvendelse.

 

2 Fartøjer skal være konstrueret, bygget og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation⁾, med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og fortøjningstrosser, maskineri, kedelanlæg og elektriske installationer, eller opfylde de tilsvarende regler i dette regelværk.

 

3 Fartøjer bygget i udlandet kan godkendes, såfremt de er forsynet med et certifikat, der dokumentere, at de er godkendt og synet af en anerkendt organisation¹⁾.

 

4 Skroget for træfartøjer, der bygges her i landet, kan bygges i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for bygning af træfartøjer herunder Handelsministeriets tidligere gældende bekendt-gørelse af 8. oktober 1947. Dog skal propellerarrangement og rordimensioner fastsættes i henhold til kapitel IV regel 3 samt regel 19 i kapitel II. Øvrige bestemmelser i dette regelværk er tillige gældende for disse fartøjer.

 

5 For små træfartøjer, som ikke er omfattet af ovennævnte vejledning, vil den traditionsmæssige konstruktion og dimensionering af dansk byggede fiskejoller blive lagt til grund for det enkelte fartøj.

 

6 Dybgangen for dimensionering af skrogstyrken mv. er lig med »Dybden moulded«, som defineret i kapitel I, eller dybden til essingen for åbne fartøjer. Hvor et vejrdæk/arbejdsdæk ikke strækker sig over hele fartøjets længde, fastsættes dimensioneringsdybgangen dog til det øverste gennemgående dæk.

 

7 Tanke, vandtætte skotter, vand- og vejrtætte luger og døre samt profilror og skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer og praksis hos en anerkendt organisation.

 

8 Korrektioner og forstærkninger for fiskefartøjer.

 

.1 Dimensioneringskorrektioner.

Alle formler for tykkelse og modstandsmoment som er angivet i regel 20 skal multipliceres med en anvendelseskoefficient i henhold til nedenstående tabel:

 

Anvendelses koefficient for:	Koefficienter:
Bund og kiming	1,05
Sider og spejl	1,05
Dæk og bakdæk	1,15
Overbygning	1,10
Skærefasthed i kerne i sandwich- paneler	1,05

 

.2 Lokale forstærkninger.

Områder, som belastes af trawludstyr eller lignende, skal dimensioneres for den aktuelle belastning. GRP, træ- og stålfartøjer skal desuden forstærkes for lokal slitage.

 

En krævet isforstærkning kan ækvivalere lokale forstærkninger.

 

 

Regel 2 Skotter og vandtæt inddeling

1 I lukkede fartøjer skal motorrum, lastrum og opholdsrum være adskilt af vandtætte skotter fra bund til dæk. Styremaskine, tankarrangement og lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal ligeledes være afskærmet med egnede skotter. Træfartøjer skal have indbygget samme skotter, disse skotter skal være vandtætte, hvis det er praktisk gennemførligt.

 

2 Åbne fartøjer skal have vandtætte skotter eller en motorkasse omkring motorinstallationer op til 300 mm over dybeste nedlastningsvandlinie dog ikke højer end til essingens overkant. Tilsvarende gælder åbninger for luftindtag til motoren.

3 Det kan i åbne fartøjer accepteres, at skotter, eller motorkasse og evt. dørk over gear udføres helt eller delvis demonterbare af hensyn til muligheden for vedligeholdelse og service på motoranlægget. Samlinger og tætninger ved demonterbart skot eller motorkasse og dørk skal være af samme styrke og tæthed som den øvrige del af disse.

 

4 Hvor skrueaksel, rør, elektriske kabler eller starthåndtag er ført igennem et vandtæt skot, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skottets vandtætte integritet opretholdes.

 

 

Regel 3 Isforstærkning

1 Generelt

 

.1 Fartøjer med fartstilladelse i områder²⁾, hvor is ofte forekommer, skal være isforstærket. Træfartøjer skal desuden være isforhudet.

 

.2 Halv- eller helplanende fartøjer bygget af glasfiberarmeret polyester (GRP), fartøjer, som er forsynet med et såkaldt »Z-drive« eller »water jet« i stedet for traditionelt propeller- og skruearrangement, samt fartøjer med spaderor eller semispaderor, vil kun kunne få fartstilladelse i sædvanligvis isfrie områder.

 

2 Isområdet omfatter yderklædningen fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie til 500 mm under let vandlinie. Isområdet omfatter desuden bunden i en afstand af 30 % af Loa målt fra stævnen.

 

3 Isforstærkning omfatter følgende fælles minimumskrav, der anvendes, hvor der ikke under de enkelte skrogmaterialer stilles mere omfattende krav.

 

.1 Yderklædningens tykkelse skal i isområdet forøges til:

 

t_is = 1,3´ t+1,5 mm

 

hvor t er laminat eller pladetykkelsen i henhold til konstruktionsreglerne angivet i regel 20, 23 og 25.

 

.2 Kølen skal forstærkes, således at dens modstandsmoment fordobles i forhold til de i øvrigt angivne dimensioneringskrav.

 

.3 Spanterne skal forstærkes i isområdet, således at deres bøjningsmodstandsmoment forøges med 50 % i forhold de i øvrigt angivne dimensioneringskrav.

 

.4 Skrueakslen skal forstærkes, således at dens diameter forøges med 15 % i forhold til kravene i kapitel IV.

 

.5 Rorstammens diameter skal forøges, idet man i formlerne i regel 19 antager, at rorkraften er 25 % større end ellers angivet. Bolte i rorkobling, plader i ror m.v. forstærkes i henhold til samme antagelse.

4 Stålfartøjer

 

.1 Sværhedsgraden af isklassen/forstærkningerne for fartøjer af stål fastsættes af Søfartsstyrelsen eventuelt i samarbejde med fartøjets anerkendte organisation, idet der tages hensyn til de lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.

 

.2 Isforstærkningen skal dog mindst svare til KIS rekommandationer³⁾ for isforstærkning af stålfiskefartøjer del II eller en tilsvarende isklasse hos en af de anerkendte organisationer, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse.

 

5 Aluminiumsfartøjer

 

.1 Sværhedsgraden af isklassen/forstærkningerne for fartøjer af aluminium fastsættes af Søfartsstyrelsen eventuelt i samarbejde med fartøjets anerkendte organisation, idet der tages hensyn til de lokale geografiske begrænsninger og isforhold samt eventuelle årstidsbegrænsninger.

 

.2 Isforstærkningen skal dog mindst svare til KIS rekommandationer⁴⁾  for isforstærkning af stålfiskefartøjer del II eller en tilsvarende isklasse hos en af de anerkendte organisationer, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse.

 

.3 Hvor der kan forudses særligt stort slid, f.eks. på kølen, bunden, stævnområdet og ved knæklinier i skroget, skal der påsvejses ekstra slidlister i form af halvrund- eller fladaluminium. Alternativt skal slidforstærkninger indbygges i selve skroget på de udsatte steder.

 

6 Træfartøjer

 

.1 Stævnen skal i sin fulde bredde forsynes med en stålstævnskinne med et ydre tværsnitsareal målt i mm² på 80 gange længden over alt målt i m. Stævnskinnen skal gå fra stævnens forreste punkt til en meter agten for stævnens og kølens skæringspunkt. Stævnskinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger. Forstævnen forstærkes med en stålstævnsko ved påboltning af sideplader, som desuden svejses til stævnskinnen. Dimensionering af stævnsko og sideplader retter sig efter fartøjets størrelse og anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnoten påsættes skinner af halvrundjern, eller ishuden føres henover spundingen.

 

.2 Som supplement til fartøjets almindelige køl skal der være en slidkøl, der beskytter mod slid ved påsejling af is eller grundstødning. Slidkølen skal have samme bredde som den egentlige køl, dog minimum 80 mm.

 

.3 Isforhudning skal monteres i hele isområdet samt i en kile fra agterkanten af stævnskoen ved kølen til ishudsbæltet ved forreste lastrumsskot. Isforhudningen skal være af plade i sort eller galvaniseret jern, aluminium eller kobber. Forhudning af sort eller galvaniseret plade samt aluminiumsplade, skal være forsvarligt fastgjort til yderklædningen med galvaniserede skibsspigre med en længde på ca. ¾ af klædningstykkelsen. Ishud af kobberplade fastgøres med kobberspigre. Ishud af aluminium eller kobber må ikke berøre stål eller andet metal.

 

.4 Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang, skal have klædningen yderligere beskyttet med fladjern eller plade. Denne beskyttelse fastgøres med undersænkede skibsspigre og anbringes nærmest vinkelret på stævnen og indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over og under lastet vandlinie.

 

7 GRP fartøjer

 

.1 GRP fartøjer skal opfylde KIS rekommandationer for glasfiberfartøjer af april 1989 vedrørende isforstærkning og issejlads. En anerkendt organisations regler kan anvendes i stedet, hvis denne organisation har regler for sejlads i is med fartøjer af den relevante størrelse

 

.2 Ror skal være udført af stål med en stålkvalitet som minimum svarer til skibsbygningsstål grade A.

 

.3 På stævnen og kølen, fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og fortsat langs kølen til hælen under skruen, skal der pålægges et GRP slidlag og forstærkning på ca. 10 mm i tykkelse og 100 mm til hver side af skroget. Dette erstatter den i rekommandationerne krævede stævnskinne og slidkøl af stål.

 

 

Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer

1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og overkant af damtragten skal have en højde mindst svarende til højden af essingen.

 

2 .1 Tærskelhøjden til styrehus, eller lignende skal være 380 mm over dørk eller dæk. Døre til disse rum skal åbne udad.

 

.2 Luger til motorrum samt luger og døre til overbyggede opholdsrum skal være indrettet så de kan lukkes tæt.

 

.3 I fartøjer med en længde på under 12 m, kan der i åbninger til rum, hvorfra der ikke kan ske vandfyldning af rum under dækket, tillades en tærskelhøjde på 200 mm, og døren kan udføres som en skydedør.

 

.4 For åbninger til rum under dæk, eller som indgår i fartøjet opdriftsvolumen for stabilitet, gælder tillige regel 7.1.

 

3 Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt og være beskyttet imod mekanisk overlast.

 

4 Dræning af dørk på åbne fartøjer.

Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet. Dersom dørken er placeret over vandlinien på let båd, og yderligere er så tæt, at der kan opstå vandansamling på dørken, skal følgende være opfyldt for at sikre fartøjets stabilitet:

 

.1 I begge sider af dørken skal der være drænåbninger for dræning af vand til bunden af fartøjet. (Se figur. 1).

 

.2 Dræningsarealet skal mindst være 75% af kravet til lænseporte for dræning af et dæk direkte over bord.

 

.3 Åbne fartøjer må ikke forsynes med lænseporte.

 

.4 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 25 mm over dørken, som vist på figuren nedenfor.

 

.5 Der skal være god adkomstmulighed til lænsepumpens indsugning.

 

 

Fig. 1

Tværsnit i åbent fartøj

Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer

1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk og skotter have samme styrke som skroget, og damtragten skal være ført vandtæt til dækket.

 

2 Paunearrangementer skal kunne låses eller holdes fast i stilling, når de er i brug, og de må ikke hindre udløbet af indtaget vand. Mellem skanseklædningen og det langskibs pauneskot, som står længst i borde, skal der være tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri og uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene.

Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt

Udvendige åbninger skal kunne lukkes således, at vand forhind-res i at trænge ind i fartøjet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved fartøjets centerlinie. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre arrangementer, hvis den finder, at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes.

 

 

Regel 7 Vejrtætte døre

1 Åbninger i overbygninger, dækshuse nedgangskappe eller lign, fra vejrdæk til rum under dæk eller til rum, som indgår i fartøjet opdriftsvolumen for stabilitet, skal forsynes med vejrtætte døre, som skal åbne udad.

 

2 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende:

 

.1 Døren skal have samme styrke som det skot, den sidder i

 

.2 Døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud.

 

.3 Døren skal være hængslet og kunne sikres i åben stilling.

 

.4 Udover hængslerne skal døren være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne opgås og spændes fra begge sider af skottet.

 

3 Tærskelhøjden over dækket for vejrtætte døre med direkte adgang til arbejdsdækket, skal være mindst 380 mm på arbejdsdækket og 300 mm på overbygningsdækket.

Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer

1 Karme til lugeåbninger på arbejdsdæk skal have en minimum højde over dækket på 380 mm. For luger på første dæk over arbejdsdsdækket, skal karmhøjden være mindst 300 mm.

 

2 Luger, som åbnes til søs, skal være hængslede eller være fæstnet med kæde og kunne sikres i åben stilling.

 

3 Karme til små luger (nødudgangsluger o.l.), som normalt ikke åbnes når fartøjet er til søs, kan være minimum 230 mm på arbejdsdæk, og 100 mm på overbygningsdæk over vejrdæk/ar-bejdsdæk. Hvor der efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering ikke anses for at være umiddelbar fare for vandindstrømning, kan godkendte flush patentluger uden karm accepteres. Lugerne skal tydeligt påmærkes på begge sider, NØDUDGANG, må ikke blokeres.

 

4 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde for:

 

.1 Motorrumsluger som kun anvendes i forbindelse med vedligehold og reparation af maskineri, samt andre luger som på tilsvarende måde ikke er nødvendige for fartøjets almindelige drift.

 

.2 Små luger med areal på ikke mere end 0,1 m².

 

Det er en forudsætning, at lugerne har pakninger og tilspændinger med kort indbyrdes afstand, og at de ikke uden videre kan åbnes.

 

5 For at en luge kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende:

 

.1 Lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud.

 

.2 Skalkningsbeslag skal være anbragt med indbyrdes afstand af maksimalt 600 mm og 300 mm fra lugehjørner.

 

.3 Lugen skal være forsynet med mindst to hængselbeslag eller lignende.

 

6 Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, dog som minimum 10,0 kN pr. kvadratmeter. Ved dæksler fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning som angivet ovenfor, ganget med 4,25 ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden.

 

7 Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål, og deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de ovenfor angivne belastninger.

 

8 Alle dæksler skal kunne fastholdes i åben stilling og være beskyttet mod tilfældig lukning af en selvlåsende anordning.

 

 

Regel 9 Motorrumsåbninger

1 Motorrumsåbninger skal være indskottet og lukket af casinger af samme styrke som den omgivende overbygnings. Udvendige adgangsåbninger skal have døre, der opfylder kravene i regel 7. Andre åbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til det ikke gennembrudte hus eller overbygning. Dækslerne skal være permanent anbragt og kunne lukkes vejrtæt.

 

 

Regel 10 Andre dæksåbninger og isdæksler

1 Hvor det er af væsentlig betydning for fartøjets anvendelse, kan der anbringes luger og isdæksler, glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat de kan lukkes vejrtæt og er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen og fordelingen af åbningerne og lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering anvendes, når åbningerne kan lukkes rimeligt vejrtætte, og lukkeanordningerne er sikret med kæde eller lignende, så de hurtigt kan genanbringes, når de er aftaget.

 

2 Gennembrydes arbejds- og/eller overbygningsdækket af en fiske- og/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket og/eller overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet og dimensioneret som en lugekarm. Elevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket.

Regel 11 Ventilatorer

1 På lukkede fartøjer skal ventilationsåbninger have en højde på mindst 450 mm over dækket. De skal være udformet og anbragt således, at vand, der skyller ind over dækket, ikke kan trænge ind i fartøjet.

 

2 Højden over dæk af motorrumsventilatorkarme, skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk/arbejdsdæk og 450 millimeter på overbygningsdæk. Med hensyn til de maskintekniske krav til ventilation af motorrum henvises til kapitel IV regel 3 stk. 16

 

3 Ventilationsåbninger skal være udformet og anbragt således, at der ikke forekommer indtrængning af vand. De skal kunne lukkes vejrtæt med fast anbragte lukkeanordninger på ventilator eller tilstødende hus. Lukkemidlerne skal kunne betjenes uden for motorrummet. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling.

 

4 Ventilationsåbningerne skal være udformet og anbragt så højt, at de først kommer under vand ved krængninger på mere end 30º på åbne fartøjer og mere end 40º på lukkede fartøjer.

 

5 Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur og skal kunne lukke tæt som anført under pkt.3.

 

 

Regel 12 Luftrør

1 Luftrør skal have en højde svarende til overkant af skanseklædningen, dog mindst 450 mm over dækket. Luftrør skal placeres, så de er beskyttet mod skader i forbindelse med arbejde på dækket.

 

2 Luftrør skal være indrettet med tilbageslagsventil, svanehals eller lignende, der hindrer, at vand, der skyller ind over dækket, kan trænge ned i tanke, batterirum og lignende.

 

3 Luftrør skal være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur og være forsynet med passende beskyttelse.

 

 

Regel 13 Koøjer, vinduer og porte

1 Vinduer, koøjer og lysåbninger samt glasset heri i overbygninger og huse på vejrdæk/arbejdsdæk skal være udført af egnet materiale af en solid og til formålet egnet konstruktion. Dimensioneringen skal være i henhold til følgende tabel, som gælder for vinduer af hærdet glas, karbonat, acrylglas og lamineret glas.

 

Glastykkelse angivet i mm med højden (h) og bredden (b) i cm

 

 

h cm Þ	20	30	40	50	60	70
Kolonne	1 2 3	1 2 3	1 2 3	1 2 3	1 2 3	1 2 3
b cm ß
20	5 5 4	5 5 4	5 5 4	5 5 4	5 5 4	6 5 4
30	5 5 4	5 5 4	6 5 4	6 5 4	6 5 4	6 6 4
40	5 5 4	6 5 4	6 5 4	6 6 4	8 6 4	8 6 5
50	5 5 4	6 5 4	6 6 4	8 6 4	10 6 5	10 8 5
60	5 5 4	6 5 4	8 6 4	10 6 5	10 8 5	10 8 5
70	6 5 4	8 6 4	8 6 5	10 8 5	10 8 5	10 8 5
80	- 5 4	- 6 4	- 6 5	- 8 5	- 8 5	- 10 6
90	- 5 4	- 6 5	- 8 5	- 8 5	- 10 6	- 10 6
100	- 5 4	- 6 5	- 8 5	- 8 5	- 10 6	- 10 6
110	- 5 4	- 6 5	- 8 5	- 10 6	- 10 6	- 12 6
120	- 5 4	- 6 5	- 8 5	- 10 6	- 10 6	- 12 6
130	- 5 4	- 6 5	- 8 6	- 10 6	- 12 6	- 12 6
140	- 5 4	- 6 5	- 8 6	- 10 6	- 12 6	- 12 6

 

Brug af kolonne 1, 2 og 3 afhænger af vinduesplaceringen og om det er et lukket eller åben fartøj efter følgende retningslinjer:

 

Kolonne 1

 

1.  

    

   1. Vinduer fra 0,5 m til følgende højde i m over dybeste nedlastningsvandlinie:

 

hvor:

 

D : fuldt lastet deplacement i kg

 

L: længde i m som defineret i kapitel I regel 2.15

 

B: største bredde af skroget i m, målt udvendig på klædning, men uden fender o.l.

Vinduer eller lysventiler med denne placering skal være forsynet med blændklap.

 

b) Horisontale luger eller vinduer som kan udsættes for punktbelastninger i dæk eller overbygningstag på lukkede fartøjer, og som er placeret højere end

 

meter over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

Tilsvarende luger eller vinduer med lavere placering vil blive vurderet konkret af Søfartsstyrelsen.

 

Kolonne 2

 

1.  

    

   1. Vinduer i overbygning, styrehus m.v. på lukkede fartøjer, hvor vinduesplaceringen er højere end

 

 

meter over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

Kolonne 3

 

a) Vinduer i overbygninger på åbne fartøjer, eller delvis overbyggede fartøjer hvor vinduesplaceringen over dybeste nedlastningsvandlinie er højere end fribordet midtskibs for sådanne fartøjer.

 

b) Vinduer i 2. overbygningshøjde på lukkede fartøjer, undtagen på front af styrehus, hvor kolonne 2 skal anvendes.

 

2 Hærdet sikkerhedsglas eller tilsvarende skal anvendes til styrehusvinduer.

 

3 Ingen vinduer eller koøjer i skrogsiden må anbringes således, at deres underkant er mindre end 500 millimeter over dybeste nedlastningsvandlinie. Vinduer i skrogsiden skal være forsynet med hængslet blændklap.

 

4 Vinduer eller koøjer i skrogsiden under arbejdsdækket, eller vejrdækket på andre fartøjer end fiskefartøjer, skal placeres mindst 10 mm inden for skrogsiden og må ikke være oplukkelige. Rammer udenpå skrogsiden må ikke være mere end 5 mm uden for skrogsiden.

 

5 Farvet glas eller ruder af materiale, som let ridses, må ikke anvendes foran og på siden af styrehus eller ved styrepladsen.

 

6 Glas i vinduer, koøjer og lysåbninger placeret i fribordet, på udsatte dæk og i luger, der er glat med dækket skal være mekanisk fastholdt mellem 2 rammer eller mellem en fals og en ramme. Rammen kan være udført som en hel eller som en delt ramme. Hvor der er risiko for, at glasset kan trykkes ud af rammen f.eks. på grund af store vinduer, glassets bøjeegenskaber eller vinduets placering, skal der tages specielle forholdsregler mod indtrykning. Sådanne forholdsregler kan f.eks. være at øge anlægsfladen mellem glas og ramme eller beskyttelse med gitre eller ristværk.

 

7 Vinduer i rum som tages med i opdriften for stabilitet skal altid være indfæstes i fast ramme, som angivet i stk. 6.

 

8 Gummiprofiler til montering af glas kan kun godkendes efter en konkret vurdering af Søfartsstyrelsen og kun til sekundære rum, hvor der ikke kan ske vandindstrømning til rum under arbejdsdækket. Hvor gummiprofiler anvendes, skal glasset monteres indtrykningssikkert, og tykkelsen på glasset i kolonne 1 og 2 skal øges med 20%. Hvis andet end hærdet glas anvendes, skal tykkelsen tilpasses materialets stivhed og styrke.

 

9 Hvis der benyttes vinduer med større længde eller bredde end angivet i tabellen, skal en ligeværdig styrke og stivhed dokumenteres.

 

10 Porte i skrogsiden

Porte i fribordet på åbne fartøjer skal være således konstrueret, at de er vandtætte. Porte og karme skal mindst have samme styrke som skroget i øvrigt. Porte i side, bov og hæk på lukkede fartøjer tillades ikke under arbejdsdæk.

 

11 Den nederste kant af portåbninger på åbne fartøjer må ikke ligge lavere end 200 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

12 For porte med underkant af åbning lavere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, kræves der solide pakninger samt skalkningsbeslag med en indbyrdes afstand på ikke over 300 mm. Gennem porte, som er placeret højere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, må større vandmængder ikke kunne trænge ind. Sådanne porte skal have tilfredsstillende lukke- og skalkninganordninger.

 

13 Nedfældbare porte skal være udstyret med stoppeanordninger i nederste leje.

 

 

Regel 14 Tilgangs- og afgangsåbninger (skroggennemføringer)

1 Skroggennemføringer med åbning mindre end 100 mm over dybeste nedlastningsvandlinie eller under dørk på åbne fartøjer, skal forsynes med lukkemiddel (se figur 2).

 

2 .1 Ventiler på skroggennemføringer skal være egnet til brug på fartøjer. De skal udføres af stål, bronze eller af et andet godkendt sejt materiale og monteres således, at de er let tilgængelige under alle omstændigheder.

 

.2 Ventiler placeret i lastrum eller under dørk skal have manøvreanordningen forlænget til over dørk eller dæk.

 

.3 Ventiler med gevind i låg eller overpart skal være sikret mod, at låg eller overpart løsner sig, når ventilen åbnes eller lukkes. Ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket.

 

3 Afgangsåbninger i skroget over let vandlinie og mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie, samt systemer med åben udmunding indenbords, skal have kontraventil som forhindrer vandindtrængning, hvis ledningen noget sted ligger lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie (se figur 2 og 3).

 

4 Rørsystemer, der er tilsluttet gennemføringer i yderklædningen, skal være monteret således, at der ikke kommer vand ind i fartøjet, selv om ventilerne står åbne.

 

5 Rørsystemer med slangeforbindelser skal forsynes med dobbelte korrosionsbestandige slangeklemmer i begge ender. Slangeforbindelser til gennemføringer tillades ikke placeret lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

 

 

 

Tværsnit med udmunding af

rørledninger

Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer

1 På åbent dæk med fast skanseklædning skal der i hver side anbringes et tilstrækkeligt antal lænseporte.

 

2 Lænseporte skal være fordelt langs dækket således, at placeringen er mest koncentreret i de områder, hvor vandansamling på dækket bliver størst på grund af spring, sandsynligt trim osv. Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt og effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt.

 

3 Det mindste effektive lænseportareal på hver side af fartøjet skal være:

 

A = 0,02(a´ h v) m²

 

Hvor A er samlet lænseportareal i hver side i m²,

 

a: dækkets areal i m²

 

h: skanseklædningens højde i m,

 

v: volumen af luger, dækshuse og lignende op til skanseklædningens højde

 

4 Lænseportsarealet som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3, skal forøges, når Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at fartøjets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt og effektivt tømmes for vand.

 

5 I fartøjer forsynet med dam med passende dræning til denne, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Dog ikke over 10% af det krævede lænseportareal.

 

6 Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme og indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal. Eventuelle lemme eller udvendige gummiklapper i lænseporte skal fastgøres med hængsler i overkanten. Lemmene skal have så stor frigang, at de ikke sætter sig fast. Hængslerne skal være lavet af materialer som ikke angribes af tæring. Arrangementer til låsning af lænseportlemme må ikke forefindes.

 

7 Større lænseportåbninger skal være udstyret med ribber med maksimalt 380 mm indbyrdes afstand, dog maksimalt 230 mm neden for nederste ribbe.

 

8 Paunebrædder og indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke formindskes.

 

9 I fartøjer med fartstilladelse i områder med risiko for overisning, som anført i kapitel III regel 8, skal lemme og anden beskyttelse for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisningen.

 

 

Regel 16 Anker og fortøjningsudstyr

1 .1 Ethvert fartøj skal være udstyret med ankerudrustning, pullerter klamper eller fastgørelsesbeslag således, at fartøjet hurtigt og sikkert kan ankre, fortøje, bugsere eller blive bugseret på forsvarligt vis.

 

.2 Kravene til ankre, kæder og fortøjninger er angivet i den efterfølgende tabel.

 

.3 Den i tabellen angivne ankerudrustning er baseret på bundforhold med normal holdekraft.

 

2 Fortøjningsbeslag, pullerter og klyds.

Ankertov eller kæde skal kunne fastgøres forsvarligt i fartøjets forreste ende. Hvor nødvendigt skal anbringes klyds, ruller, afviserplader eller lignende, hvor fortøjninger, ankertov eller kæde skærer lønning, dæk eller essing.

 

3 Alle fartøjer skal have mindst en pullert, beslag eller klampe forude og to agter. Hvor der monteres to pullerter eller beslag, skal disse placeres så langt i borde som muligt.

 

4 En pullert eller beslag i forenden og en i agterenden, skal være placeret så bugsering er mulig. Hvis et bugserbeslag monteret på forstævnen er let tilgængeligt, kan dette også godkendes som fortøjningsbeslag på åbne fartøjer uden fordæk.

 

5 Fortøjningsbeslag og deres fastgørelse skal være solidt konstrueret og monteret og skal dimensioneres til en direkte vandret trækbelastning (brudstyrke) »P« i længderetningen svarende til følgende:

 

hvor:

 

P: Trækbelastning (N)

 

D : vægtdeplacement ved fuld nedlastning (kg)

 

L: længde som defineret i kapitel I regel 2.15 i m.

 

6 Området hvor pullerter, beslag klamper eller klyds er fastgjorte skal anbringes med tilstrækkelige forstærkninger. Bolte, møtrikker og andre monteringsdele skal være af materialer, der er modstandsdygtige mod korrosion, og skal sikres mod at løsne sig.

 

7 Anker

Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det største (hovedankeret) skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne.

 

8 Den ankervægt, der angives i tabellen, er baseret på traditionelle ankertyper. Hvis ankeret er af en særlig type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med indtil 25%.

 

9 Fartøjer med en særlig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer. Ankervægt samt længde og brudstyrke af ankertov forøges med indtil 20% i forhold til det i tabellen angivne.

 

10 I fartøjer med fartstilladelse i fartsområderne F4 eller F5 skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde og kædeforfang forøges med 20% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel.

 

11 I fartøjer med fartstilladelse ved Grønland skal ankervægten samt længde og brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med 30%. Hvis der anvendes ankertov skal længden af kædeforfanget tillige forøges med 100% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel.

 

12 Ankertov og fortøjninger

Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov eller ankerkæde og 3 stk. fortøjninger af en længde og med en brudstyrke, som angivet i tabellen.

 

 

13 Kædeforfang

Hvis der anvendes ankertov, skal der mellem anker og ankertovet indsættes et kædeforfang med en længde og dimension, som angivet i tabellen.

 

14 Ankerkæde

De kædedimensioner, der er angivet i kurvebladet, gælder for kortleddet kæde. Kæden skal være udført i henhold til en anerkendt standard⁵⁾.

 

Skroglængde Mindre end (m) Þ	3	4	5	6	7	8	9	10	11	12	13	14	15	16
Samlet ankervægt (kg)	5	6	9	12	16	21	26	32	39	47	54	62	70	88
Største ankers min. vægt (kg)	3	4	6	8	11	14	17	21	26	31	36	41	47	58
Ankertovs længde (m)	15	17	20	24	28	32	36	40	44	48	52	56	60	70
Ankertovs brudstyrke (kN)	8	11	15	19	23	28	32	36	41	45	49	53	58	64
Kædeforfangs længde (m)	1,2	2	3	4	5	6	7	8	8	9	10	11	13	13
Kædeforfangs dimension (mm)	8	8	8	8	8	8	10	10	10	12,5	12,5	12,5	12,5	12,5
Kædeforfangs dimension (")	5/16	5/16	5/16	5/16	5/16	5/16	3/8	3/8	3/8	1/2	1/2	1/2	1/2	1/2
Fortøjnings længde (m)	5	7	9	11	13	15	17	19	21	23	26	28	30	30
Fortøjnings brudstyrke (kN)	5	7	9	11	13	15	17	19	21	23	26	28	30	32

Tabel 1. Fartøjer med en længde mindre end 16 m

Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer

1 Fartøjer med en lukket beskyttelse over arbejdsdækket, hvori der ikke er monteret lænseporte, og hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fartøjets anvendelse, skal forsynes med et effektivt afdræningsystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand og fiskeaffald.

 

2. Alle nødvendige åbninger for fiskeoperationer skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt og effektivt kan betjenes af en person.

 

3 Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en vandtæt paune. Sådanne pauner skal være udstyret med et effektivt afdræningsystem. Der skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket.

 

4 Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk.

 

5 Den frie højde ved arbejdspladser skal over alt være mindst 1,98 meter.

 

6 Der skal være et fast anbragt ventilationssystem med mindst seks luftskifter i timen. Der kan i ventilationssystemets ind og udgangsåbninger indbygges spjæld der giver mulighed for justering af luftstrømmen.

 

7 Sideluger og agterluger til overbyggede arbejdsrum på arbejdsdækket, som må holdes åbne under fiskeri, skal begrænses i størrelse og skal normalt have en tærskelhøjde over dæk på ikke mindre end 1000 mm.

 

8 Lukkemidler for sådanne luger skal mindst have samme styrke som den overbygning, de er placeret i, og skal til enhver tid kunne lukkes hurtigt af en person uden brug af værktøj.

 

9 Sideluger, der kan lukkes fra styrehuset, skal der have en akustisk og visuel alarm på arbejdsstedet, som advarer når lukningen begynder.

 

10 Side- og agterluger skal have tydelig skiltning om, at lugerne skal holdes lukkede, når de ikke er i brug under fiskeri, samt når der er fare for vandfyldning af arbejdsdæk.

 

11 Hvor arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluger er lavest, skal der i hvert rum, som er begrænset med skotter, være mindst en lænsebrønd i hver side af dækket i borde. Hvor bredden af arbejdsrummet er mindre end ½´ B i hele rummets længde, kan det accepteres, at der kun er lænsebrønd i den ene side af dækket. Volumen af hver lænsebrønd skal mindst være den største af:

 

a) V = 0, 5´ A´ 1´ b,

 

hvor

 

V: volumen i dm³

 

A: areal af udvendig sideluge i m²

 

1: arbejdsrummets længde i m

 

b: arbejdsrummets bredde i m

 

b) Minimum V = 60 dm³

 

12 Dybden af lænsebrønde må ikke være mindre end 350 mm.

 

13 Lænsning fra arbejdsdæk i overbyggede arbejdsrum med sideluger skal foregå ved hjælp af en separat pumpe i hver lænsebrønd.

 

14 Pumperne skal være af en type som fungerer i neddykket tilstand og kunne tåle at køre i »tør« tilstand. De skal være selv-ansugende og skal have individuelt automatisk og manuel stop- og startfunktion.

 

15 Lænsebrønd og pumpe skal være anbragt og udformet således, at pumpen på sugesiden bedst muligt undgår at blive tilstoppet af tang, fiskeaffald og lignende. Pumpen skal desuden være i stand til at pumpe fiskeaffald over bord sammen med vandet.

 

16 Lænsekapaciteten for hver pumpe skal mindst være den største af:

 

a) Q = 3´ B´ A,

 

hvor

 

Q: kapacitet i m³/t

 

A: areal af udvendig sideluge i m²

 

B: bredde i meter

 

b) Q = 1,25 ´ maksimal spulekapacitet i arbejdsrummet.

17 Afløb overbord fra pumper skal placeres mindst 600 mm over arbejdsdækket. De skal have en afspærrelig klapventil, som kan betjenes fra et let tilgængeligt sted mindst 1 meter over arbejdsdækket.

 

18 Afløbsrør fra pumper skal have en diameter og en godstykkelse, som står i forhold til pumpens kapacitet. Godstykkelsen skal være mindst 5 mm.

 

19 På arbejdsdækket skal der i hver lænsebrønd, og mindst i en i hver side, være en vandstands niveaualarm, som giver alarm i styrehuset, og som aktiveres, når en lænsebrønd er fuld.

 

20 På arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluge(r) kan udover pumper, som angivet i stk. 13, tillades dræningsklapper i lænsebrønde for direkte dræning over bord. Nævnte dræningsklapper må ikke anvendes i fartøjer, der skal sejle i områder, som angivet i kapitel III regel 8.1, hvor der er fare for overisning. Dræningsklapperne skal være udformet og anbragt som vist på nedenstående skitse og følgende betingelser opfyldt:

 

.1 Dræningsklapper skal være indfældet i skroget.

 

.2 Dræningsklapper skal i lukket tilstand være vandtætte udefra, og der skal være let adkomst for rengøring og tilsyn.

 

.3 Dræningsklapper skal kunne fjernlukkes fra styrehuset.

 

.4 Et panel i styrehuset skal vise, hvilke dræningsklapper som er åbne eller lukkede.

 

.5 Dræningsklapper skal desuden kunne lukkes manuelt fra et sted mindst 1 m over dækket.

 

.6 Åbninger for dræningsklapper må ikke være større end 0,06 m².

 

.7 Dræningsklapperne skal være placeret mindst 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinie.

 

.8 Hængslerne på dræningsklapper skal være lavet af materia-

ler, som ikke angribes af tæring.

 

 

Fig. 4

 

21 Lænsning fra helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdækket kan ske med separat pumpe i lænsebrønde og afløb, som anført i stk. 11-19.

Som et alternativt kan lænseledninger fra lænsebrønde være tilsluttet det ordinære lænsesystem, hvis dette er egnet til dette formål.

Lænsekapacitet fra hver lænsebrønd skal i begge tilfælde være mindst 1,25 ´ maksimal spulekapacitet på arbejdsdækket.

Dræningsklapper som i stk. 20 tillades ikke.

 

22 Affaldsskakte i overbygget eller helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdæk skal være anbragt og udformet, så de er lette at inspicere. Indvendig åbning, samt påfyldningslem med vejrtæt lukning, skal have en højde af mindst 600 mm over arbejdsdækket. Arrangementet for afløb og lukning skal opfylde bestemmelserne i stk. 17. Skakten skal have mindst samme godstykkelse, som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder.

 

23 Enhver opbygning, som kan en hindre en hurtig og effektiv dræning af dæk på lukkede fartøjer, er ikke tilladt. Dækshuse med sidevægge mod borde, separate sidevægge i borde til beskyttelse mod vejrlig under drift eller lignende opbygninger på dækket, tillades kun under helt særlige omstændigheder og efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen. I sådanne sidevægge anses lænseporte i henhold til regel 15 ikke for at give en effektiv dræning. Skanseklædning med en højde på mere end 1,20 m vil blive anset som en sidevæg.

 

24 Fra bingearrangementer på dæk skal der være god dræning fra bingerne og videre overbord.

 

 

Regel 18 Dybgangsmærker

1 Alle lukkede fartøjer skal have dybgangsmærker i decimeter ved for og agterstævn på begge sider. Mærker skal placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

 

 

 

Officielle noter

⁴⁾ Der henvises til KIS-rekommandationer for Grønlandske fiskefartøjer, april 1989 med senere ændringer. (KIS er Konsulentformidlingen for erhvervslivet i Grønland under landsstyreområdet for fiskeri og industri).

 

KAPITEL II(2)

Konstruktion, vandtæthed og udstyr

Regel 19 Ror og styreanlæg

1 Styreanlægget skal sikre en stadig og sikker manøvrering ved den motoreffekt som fartøjet er dimensioneret og godkendt for. Styreanlæg og rat skal opfylde bestemmelserne i en anerkendt standard. ⁶⁾

 

2 Styreanlægget skal beskyttes således, at det ikke kommer i berøring med last eller i berøring med andre faste, bevægelige eller varme dele på fartøjet eller lignende, som kan låse eller vanskeliggøre styringen.

 

3 Ved ratstyring skal arrangementet være sådant udført, at der opnås fuldt udslag fra borde til borde ved mindst 2 og højst 5 omdrejninger af rattet, samtidig med, at rorudslaget ikke pludseligt ændres, dersom rattet slippes under fart.

 

4 Arrangementet skal være forsynet med passende rorstop, som begrænser rorudslaget til ca. 35° til hver side.

 

5 Ved fjernstyring skal der findes midler, der let og hurtigt kan tilkobles rorstammen, således, at der opnås en sikker nødstyring når fartøjet mindst holder manøvrefart.

 

6 Styresøjle og lignende anordninger i styresystemet skal være anbragt og udformet på en sådan måde, at den tåler de kræfter, som den udsættes for, herunder skal også medregnes de kræfter, fartøjets fører overfører til rattet ved krængninger og fartøjets øvrige bevægelser. Ved særligt udsatte steder skal skrueforbindelsen være af rustfrit stål. Samtlige skrueforbindelser som indgår i styreanordningens montering i fartøjet skal være sikrede.

 

7 Alle gennemføringer i motorbrønd, såsom huller for styrekabler, skal tætnes effektivt med manchetter eller lignende.

 

8 Hydraulikslanger og rør skal beskyttes mod at komme i berøring med varme dele, beskyttes mod mekanisk slid og være fastgjort med ca. 300 mm afstand. Andre bestemmelser om hydrauliksystemer findes i kapitel IV regel 13.

 

9 Oliepåfyldning og udluftninger skal være let tilgængelige.

 

10 Der skal kunne anvendes nødstyring på alle roraksler med fjernstyring.

 

11 Nødstyringsplads under dæk kan accepteres, hvis der er installeret et egnet kommunikationssystem til styrepladsen. På fartøjer med 2 propellere kræves ikke nødstyring, når det ved en manøvreprøve godtgøres, at fartøjet kan manøvreres sikkert med propellerne.

 

12 På fartøjer, hvor hovedstyrearrangementet består af to af hinanden uafhængige systemer, af hvilke det ene ikke er afhængigt af fartøjets kraftforsyning, kræves ikke nødstyring.

 

13 Ror, rorstamme, rorlejer, hæl, ror og rorkobling etc. skal enten dimensioneres efter en af de anerkendte organisationers regler eller efter nedennævnte bestemmelser.

 

14 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke. Der skal udføres nødvendige afstivninger og forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer og beslag.

 

15 Ror skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig. Bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke kan løsne sig under drift og ved vibrationer etc.

 

16 Hvis rorets samlede lodrette belastning ikke kan optages i hællejet, skal roret være forsynet med et passende rorbæreleje, som kan optage de vertikale kræfter.

 

17 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinie. Hæklejets, resp. hællejets, højde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, respektive rortap. Hvor afstanden mellem rorlejet og kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der almindeligvis anbringes et topleje (støtteleje).

 

18 Ved kræfter på styresystemet anvendes følgende betegnelser:

K: styrekraften i N

 

P: rorkraften i N, P = 110´ A´ V²

A: rorarealet i m²

 

V: fartøjets største hastighed i knob

 

Sa: styrearmslængden i mm

 

Sb: afstanden i mm fra trykcentret, Tc, til det nærmeste rorleje ovenfor.

 

Sv: afstanden i mm fra trykcentret til center af rorstammen, målt vinkelret fra rorstammen. Enkeltpladeror har trykcentrum 40% agten for rorets forkant. Profilror har trykcentrum 30% agten for rorets forkant.

 

U: maksimum motoreffekt i kW

 

M: moment i Nmm

 

dv: massiv rorstammediameter i mm

 

s _0,2: flydespænding i N/mm²

19 Styrekraften i fartøjer med ror er:

20 Rorstammer

 

Hvis roret har en hæl med et nedre hælleje og rorhæl med mindst samme stivhed på tværs som rorstammen udregnes momentet på følgende måde:

 

 

 

 

 

Skitse af balanceror med hælleje

 

21 Rorstammer for spaderor skal beregnes for et kombineret vridnings- og bøjningsmoment:

 

 

 

Skitse af spaderor

 

22 Rorstammens diameter må ikke være mindre end:

 

 

mm

 

 

 

23 Rorstammer af rør skal dimensioneres efter følgende formel:

 

 

mm

 

 

hvor:

 

dv: diameteren for en massiv rorstamme

 

dl: rørets ydre diameter i mm

 

d2: er rørets inderdiameter i mm

 

24 Rorstammens lejer og dens indfæstninger skal dimensioneres for en kraft svarende til rorkraften P.

 

Lejernes længde/højde skal udføres som anført i stk. 17, dog mindst = dv.

 

Rortappen skal mindst have en diameter d = (5 + 0,6´ dv) mm.

 

For spaderor skal der normalt placeres et øvre leje i en afstand af mindst Sb over det nedre leje.

 

25 Rorlejet skal placeres i en højde på mindst 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinie og være forsynet med tætningsring. Hvor dette ikke er praktisk muligt, skal fedtfyldt pakdåse arrangeres.

 

26 Diameteren af boltene i rorkoblingen må ikke være mindre end:

 

 

mm

 

 

hvor

 

dv: rorstammens diameter i mm

 

n: antal af bolte, dog mindst 4

 

 

Skitse af rorkobling

 

27 Koblingsboltenes delingsradius må ikke være mindre end rorstammens diameter. Koblingsflangens tykkelse og flangebredden uden for boltehullerne må ikke være mindre end db. Koblingsboltene skal udføres som pasbolte og boltene skal sikres så de ikke kan løsne sig under drift. Selvlåsende møtrikker accepteres ikke til dette brug.

 

28 Ror af stål, aluminium og glasfiberarmeret polyester, skal have gennemgående rorstamme fra rorkoblingen ned til rortappen.

 

30 Rorstammens diameter må ikke være mindre end diameteren af rortappen i henhold til stk. 24. På spaderor må diameteren dog reduceres lineært ned fra rorkoblingen.

 

31 Ror af stål og aluminium, udført som pladeror eller profilror, skal have vandrette afstivninger på tværs af rorstammen. En top- og bundafstivning samt yderligere vandrette afstivninger med max 600 mm afstand. Afstivningernes tykkelse må ikke være mindre end pladetykkelsen for profilror i henhold til stk. 33.

 

32 Pladeror skal have en tykkelse som er mindst:

 

te = 3 + 0,125 dv mm

 

hvor dv: diameter af rorstamme i henhold til stk. 22.

 

33 Plader i profilror (dobbeltpladeror) samt vandrette afstivninger skal have en tykkelse, som er mindst:

 

td = k´ te mm

 

k = 0,46 for stål eller aluminium

 

k = 0,33 for rustfrit stål

 

te: tykkelse af pladeror i henhold til stk. 32.

 

34 Ror af glasfiberarmeret polyester skal være profilror og have stålafstivninger svejste til rorstammen med max 200 mm afstand. Tykkelsen af stålafstivningerne skal være mindst lig med tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 32, bredden mindst ti gange tykkelsen og længden ikke mindre end 75% af afstanden fra rorstammen til agterkant eller forkant af roret.

 

35 Ror af glasfiberarmeret polyester, som lamineres i to parter, skal fyldes med armeret polyester eller tilsvarende materiale, og parterne limes effektivt sammen på flanger ved kanterne. Tykkelsen af sidedelene må ikke være mindre end tykkelsen af pladen i profilror for stål eller aluminium i henhold til stk. 33.

 

36 Ror af træ skal være af eg og indfæstes til rorstammen og rortappen med stålgafler af en tykkelse, som er mindst svarende til 0,8 ´ tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 32. Stålgaflerne skal svejses kontinuerligt til rorstammen og rortappen og boltes til roret med mindst tre bolte foroven og to bolte forneden. Boltene skal have en diameter som bolte i rorkoblinger i henhold til stk. 26.

 

37 Ror af eg skal have en tykkelse, som er mindst:

 

tt = 7,3´ te mm

 

te: tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 32.

 

 

Regel 20 Forenklede styrkekrav til GRP fartøjer

1 Generelt

 

.1 Fartøjer af GRP kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

 

.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob.

 

.1.2 Konstruktionen er opbygget som enkeltlaminat.

 

.1.3 Forstærkninger, skotter og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol.

 

.1.4 Tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk.

.2 Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal fartøjer bygges i henhold til en anerkendt organisations regler.

 

2 Materialer

 

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt råmaterialer i henhold til kravene i Nordisk Båd Standard, Materialer og Komponenter kapitel MK2 og MK3 eller tilsvarende anerkendt standard.

 

.2 Det skal dokumenteres, at det færdige laminats egenskaber opfylder kravene i Nordisk Båd Standard Materialer og Komponenter kapitel MK2.

 

.3 Dersom dokumentation ikke foreligger, skal en materialeprøve udtages for afprøvning.

 

3 Støbelokaler skal opfylde bestemmelserne i regel 21.

4 Udførelse

 

.1 Laminatopbygningen skal være fagligt korrekt med god arbejdsudførelse. Laminatet skal være godt hærdet og må ikke være misfarvet.

 

.2 Laminat, der udsættes for vand, skal være beskyttet af gel eller topcoat.

 

5 Dimensionering

 

.1 I nedenstående skema indsættes værdier for B og Loa i meter, men uden dimension. Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabeller:

 

 

Område	Udstrækning mm	Dimension mm
Køl og stævn laminat	80´ B fra centerlinien	Tk = 7,0+1,3´ Loa
Bundklædningslaminat	Op til fuldt dybeste nedlastningsvandlinie	Tb = 6,0+0,7´ Loa
Kiming	100 mm på hver side	Tc = 6,0+0,8´ Loa
Laminat i sideklædning, overbygninger, styrke og tankskotter samt dækshuse	Over dybeste nedlastningsvandlinie	Td = 3,0+0,6´ Loa
Laminat i dæk	Over hele udstrækningen	Ts = 6,0+0,8´ Loa

 

 

.2 Maksimal spanteafstand og minimum bøjemodstand for afstivninger. Spanteafstand og minimum modstandsmoment skal være i henhold til følgende tabel:

 

 

Spant i	Max. spanteafstand s i mm	Modstandsmoment i cm3
Bund	s = 5,4´ Loa+400	Wb =0,006´ Loa´ s´ l2´ 10-6
Side	s = 16´ Loa+400	Ws =0,0038´ Loa´ s´ l2´ 10-6
Dæk	s = 26´ Loa+300	Wd =0,87´ (0,01+0,002´ Loa) ´ s´ l2´ 10-6

 

 

hvor,

 

l: spantets/bjælkens længde i mm

 

s: spanteafstand i mm

.3 Bundstokke skal isættes med en maksimal indbyrdes afstand på 1,0 m og de skal have en højde på mindst hb (mm) over køl:

 

dog mindst 100 mm

 

hvor,

 

s: afstand imellem bundstokke i mm

 

.4 Skotter skal have den fornødne styrke til at modstå det vandtryk, der kan opstå, når et af de afgrænsede rum er fyldt med vand. Anvendes krydsfiner skal dette være af vandfast marinekvalitet, og mindst have en tykkelse som angivet nedenfor, overlamineret på begge sider med mindst 2 gange 450 g/m² glasfibermåtter.

 

Tykkelse på mindst: t = (2´ Loa 2) mm

 

Dog minimum 12 mm

 

.5 Skotter af andre materialer skal være dimensioneret til en tilsvarende styrke.

 

Hvor siderne i den uunderstøttede del af skottet overstiger 1000 mm, skal der i almindelighed anbringes stag med et modstandsmoment på mindst:

 

W = 10´ s´ 1², cm³

 

hvor,

 

s: stagafstand i m

 

l: længden i m af det uunderstøttede stag.

 

6 Motorfundamenter

 

Motorfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk- og trykkræfter. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene og en tilstrækkelig længde foran og agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget.

 

Motorfundament af GRP skal forsynes med stålindlæg ved fundamentsboltene.

 

7 Sandwichlaminat

 

.1 Som kernemateriale må kun anvendes materialer, der er godkendt til dette formål af en anerkendt organisation. Finer skal være af marinekvalitet i h. t. B.S.1088-1966, B.S.4079-1966 eller en tilsvarende standard. Homogent træ må ikke indlamineres.

 

.2 Skumkerner med åbne celler i overfladen skal normalt påføres polyester, før det lægges mod vådt laminat. Det våde laminat skal være armeret med mindst 450 g/m² på plane flader og 900 g/m² på krumme flader.

 

.3 Forholdet imellem tykkelserne af det tyndeste og det tykkeste skallaminat skal normalt ikke være mindre end 0,75.

 

.4 Tykkelsen af yderlaminatet i køl, stævn, bund og side skal normalt ikke være mindre end 65% af kravet for laminattykkelser i enkeltskalskonstruktioner.

 

.5 I dæk inklusive dækshuse skal yderlaminatet mindst være: ty = 2,0 + 0,1´ Loa mm.

 

 

8 Kontrol

 

.1 Kravene i ovennævnte tabeller, dokumentation i form af tegninger og beregninger samt arbejdets udførelse, skal kontrolleres for hver enkelt båd ved slutbesigtigelsen.

 

 

Regel 21 Bygning af GRP fartøjer

1 Generelt

 

.1 Efterfølgende regler gælder for fartøjer af fiberarmeret plast, som besigtiges individuelt under bygningen.

 

.2 Det forudsættes, at producenten følger de anvisninger, som gives af råmaterialeproducenter for anvendelse af de forskellige produkter, som benyttes til bygning af fartøjer af glasfiberarmeret polyester.

 

.3 GRP fartøjer skal bygges på et værksted, der er godkendt enten af en af de anerkendte organisationer eller af Søfartsstyrelsen.

 

2 Støbelokaler

 

.1 Støbelokalerne skal være trækfrie således, at en jævn temperatur kan opretholdes under støbeprocessen.

 

.2 Lufttemperaturen i støbelokalet må ikke være mindre end 18° C, og temperaturen under støbeprocessen må ikke variere mere end 6° C.

 

.3 Støbelokalet skal være isoleret, eller bygget således, at indetemperaturen ikke påvirkes væsentligt af udetemperaturen eller af solopvarmning.

 

.4 Vinduer udsat for direkte solbestråling skal være overmalede eller afskærmet.

 

.5 Støbelokalerne skal være tætte således, at der ved kraftig regn ikke kommer vand ind i lokalet.

 

.6 Støbelokalerne skal være rene og frie for støv.

 

.7 Støbelokalerne skal være godt oplyste og indrettet således, at der kommer lys ned i de støbeforme som anvendes.

 

3 Materialer

 

.1 Der skal foreligge dokumentation på at gelcoat, polyester, glasarmering, kerne, bindemiddel, topcoat er godkendt til den aktuelle anvendelse.

 

.2 Polyestermaterialer må ikke være lagret for længe således, at det går ud over deres egenskaber.

 

.3 Polyester må kun tilsættes tilsætningsstoffer, der er påkrævet for nødvendig tixotropi.

 

.4 Der skal benyttes en hærder og et acceleratorsystem, som er tilpasset den aktuelle polyester, de støbetider og temperaturer, som er aktuelle.

 

.5 Krydsfiner, som indstøbes eller faststøbes, skal være af en vandfast type.

 

4 Laminatopbygning

 

.1 Alle laminater skal på ydersiden have et lag gelcoat med jævn tykkelse eller være påført en ligeværdig overfladebeskyttelse efter støbning.

 

.2 Der skal normalt være mindst et lag pulverbundet måtte af isoftalsyrepolyester nærmest gelcoaten under vandlinien.

 

.3 Hvor ortoftalsyrepolyester benyttes i skroget eller andre konstruktioner, som er konstant udsat for vand, skal laminatet være påført mindst 2 ekstra lag med overfladebeskyttelse udenpå gelcoaten.

 

.4 Emulsionsbundet måtte må ikke benyttes sammen med isoftalsyrepolyester.

 

.5 Mod gelcoat skal der normalt være en let måtte på maksimalt 450 g/m² på flader med skarpe kurver og maksimalt 600 g/m² på plane flader.

 

.6 Armeringsopbygningen i laminatet skal være lagt i godkendt rækkefølge.

 

.7 I kølen og i lænsebrønde skal laminatets inderside være påført topcoat, hvor det kan antages, at der vil kunne blive stående vand.

 

.8 Hvor laminatet ikke påføres topcoat eller lignende, skal sidste lag polyester indeholde voks således, at udhærdningen mod luften bliver tilfredsstillende.

 

5 Håndoplæg

 

.1 Overlapning af to lag armeringsmateriale skal mindst være 50 mm.

 

.2 Polyester skal påføres jævnt for hvert armeringslag.

For mindst hvert andet armeringslag skal laminatet rulles således, at polyesteren bliver jævnt fordelt og laminatet så frit for porer som mulig.

 

.3 Alle fibre skal være godt fugtet, men der må ikke være overskudspolyester på overfladen.

 

.4 Tiden mellem hvert armeringslag skal være tilpasset den hærdeproces, som sker. Der må ikke lamineres videre på et foregående lag, som udvikler eksotermtemperatur ved hærdning. Der må heller ikke være så lang tid mellem hvert lag i et laminat, at det foregående er udhærdet. I så tilfælde skal kravene til sekundærlaminering opfyldes.

 

.5 Ved udrulning over skarpe kanter, hjørner o.l. skal det påses, at armeringsmængde og tykkelse ikke bliver mindre end forudsat.

 

6 Sprøjtelaminering

 

.1 Ved sprøjtning af glas og polyester skal udstyret være indstillet på den glasprocent, som laminatet skal have.

 

.2 Sprøjteudstyrets glaskutter skal være indstillet på en fiberlængde på mindst 20 mm.

 

.3 Sprøjteudstyret skal være justeret således, at det giver en jævn fordeling af glas og polyester.

 

.4 Sprøjteoperatøren skal fordele materialet jævnt over laminatfladen. Om nødvendigt kan der kræves benyttet sprøj-teroving med farvetråd for at kontrollere jævnheden.

 

.5 Det skal påses, at arbejdsstillingen er således, at ingen del af laminatet bliver liggende i sprøjteskyggen.

 

.6 Nærmest gelcoaten skal laminattykkelsen efter første rulning ikke være mere end 1,5 mm.

 

.7 Efterfølgende udrulninger skal foretages således, at der ikke er mere end 2,5 mm tykkelsesforøgelse mellem hver udrulning.

 

.8 Der skal mindst være et lag vævet roving i et sprøjtelaminat i skroget.

 

7 Sandwich i form

 

.1 Kernematerialets type og vægt pr. m³ skal være i henhold til godkendt specifikation.

 

.2 Kernemateriale med åbne porer i overfladen skal påføres polyester således, at porerne fyldes før kernematerialet lægges ind mod et andet laminat.

 

.3 Konturskåret kernemateriale, som lægges ned i et vådt laminat, skal påføres tilstrækkelig polyester således, at overskuddet kommer op mellem åbningen i kærnematerialet.

 

.4 Når kernemateriale lægges i vådt laminat skal dette være mindst 450 g/m² på plane flader og 900 g/m² på krumme flader.

 

.5 Kernemateriale af stift skum eller finer skal om nødvendig belastes således, at det er trykket helt ned i polyesteren under hærdeprocessen.

 

.6 Alle fuger i kernematerialet skal være fyldt før den videre laminering.

 

.7 Det våde laminat, som kernematerialet er lagt i, skal være noget hærdet før videre laminering på kernen må ske.

 

8 Sandwich uden form

 

.1 Ved opbygning af kærner skal alle stød i kernen limes med spartelmateriale eller tilsvarende.

 

.2 Kernematerialet må ikke bøjes så meget, at det går ud over kernens egenskaber.

 

.3 Kernens overflade skal slibes for alle ujævnheder, specielt ved stødfugerne.

.4 Kernen skal primes eller spartles, før videre laminering må ske.

 

.5 Mod kerner skal der altid lægges måttearmering.

 

9 Sekundærlamineringer

 

.1 Skal der lamineres videre på et laminat, som har hærdet mere end 48 timer, skal laminatet slibes således, at glasfibrene frigøres i overfladen.

 

.2 Såfremt der er voks på den overflade, som der skal lamineres videre på, skal laminatet altid rengøres, med mindre laminatet er så vådt, at voksen vil flyde op i næste laminat.

 

.3 Topcoat skal altid slibes bort før videre laminering.

 

10 Afstivninger

 

.1 Afstivninger skal fastgøres mod laminat med en bredde på mindst 20 gange faststøbningstykkelsen.

 

.2 Afstivninger skal mindst have samme faststøbningsbredder ved enderne.

 

.3 Såfremt afstivninger ender på et uafstivet pladefelt skal faststøbningslaminatet også lægges i forlængelsen af stiveren.

 

11 Hærdning

 

.1 Gelcoat må ikke have hærdet i mere end 24 timer før videre laminering.

 

.2 Laminater må ikke belastes eller bearbejdes under hærdeprocessen, bortset fra renskæring af kanter.

 

.3 Hærdning må ikke foregå ved så høj temperatur, at laminaterne misfarves.

 

.4 Hærdingen skal foregå ved den temperatur og over den tid, som polyestersystemet kræver.

 

 

12 Støbt laminat

 

.1 Efter at en konstruktion er støbt, skal der efter behov foretages kontrol af laminattykkelse i forhold til de nominelle godkendte tykkelser.

 

.2 Tykkelsen kan måles inklusive gelcoat og topcoat, men der skal da regnes med, at den målte tykkelse er henholdsvis 0,6 og 1,0 mm tykkere end den målte værdi til laminatet.

 

.3 Den nominelle tykkelse til laminatet anses for at være opfyldt, hvis middelværdien af 20 målepunkt på samme laminat er højere end kravet, og ingen enkeltværdi ligger lavere end 85% af det nominelle tykkelseskrav.

 

.4 Variationskoefficienten, VL af et laminat med samme armeringsopbygning skal normalt være mindre end 0,14.

 

hvor

 

 

hvor

ti: enkelte måleværdier

to: middelværdien

t: krav til nominel tykkelse

n: antal individuelt målte tykkelser

.5 Hvis der er benyttes sprøjtelaminering, skal der foretages tykkelsesmåling.

.6 Der skal foreligge dokumentation på, at de armeringsmaterialer og den polyester, som er benyttet, giver de mekaniske egenskaber, som er lagt til grund for godkendelsen med den glasprocent, som er forudsat.

.7 Glasprocenten i bundlaminatet skal beregnes udfra den opgivne armeringsvægt og den aktuelle gennemsnitlige tykkelse.

.8 Reparation af skader på GRP fartøjer skal ske på godkendte værksteder i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for reparationer.

 

Regel 22 Typegodkendelse af GRP fartøjer, halvfabrikata samt GRP fartøjer bygget i udlandet

1 Generelt

 

.1 Erhvervsfartøjer, der er omfattet af dette regelværk, og som bygges af glasfiberarmeret polyester, GRP, kan typegodkendes.

 

.2 Denne typegodkendelse omfatter konstruktionen af fartøjets skrog og dæk med tilhørende skotter, bundstokke, spanter, fundamenter og andre nødvendige afstivninger samt evt. overbygninger, dækshuse og luger m.v.

 

.3 Godkendelsen af det første eksemplar af hver type, prototypegodkendelsen, omfatter dog det fuldt færdige fartøj, der med alle detaljer skal opfylde bestemmelserne i nærværende forskrift.

 

2 Tegningsgodkendelse

 

.1 Forinden bygningen af en ny type erhvervsfartøj af GRP påbegyndes, skal der for Søfartsstyrelsens godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for tegningsgodkendelse.

 

.2 Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrift.

 

3 Prototypegodkendelser

 

.1 Forinden en serieproduktion af et fartøj igangsættes, skal prototypen være godkendt, hvilket indebærer, at Søfartsstyrelsen på basis af de godkendte tegninger underkaster den en løbende kontrol under bygningen, herunder en evt. vejning af det færdigstøbte skrog, samt underkaster den prøver. Såfremt resultatet af de anførte syn og prøver opfylder nærværende forskrifter, kan fartøjet typegodkendes af Søfartsstyrelsen

 

4 Kontrol af produktionen

 

.1 Den efterfølgende produktion af det typegodkendte erhvervsfartøj vil blive kontrolleret ved en stikprøvevis kontrol af Søfartsstyrelsen, som derfor til enhver tid skal have uhindret adgang til produktionslokalerne.

 

5 Certifikat og påmærkning

 

.1 I forbindelse med det afsluttende syn udsteder fabrikanten efter bemyndigelse af Søfartsstyrelsen et certifikat, der skal medfølge fartøjet. En kopi skal opbevares hos fabrikanten. Endvidere skal fabrikanten på et af Søfartsstyrelsen angivet sted anbringe et metalskilt med en tekst, som angivet i bilag 1.

 

6 Opretholdelse af typegodkendelse

 

.1 Typegodkendelsen af et erhvervsfartøj vil være gældende, sålænge hvert eksemplar nøje udføres i overensstemmelse med de givne betingelser. En hvilken som helst ændring skal meddeles Søfartsstyrelsen, som vil afgøre, om der skal kræves en ny godkendelse. Typegodkendelsen vil dog til enhver tid kunne tilbagekaldes, hvis forholdene efter Søfartsstyrelsens skøn giver anledning dertil.

 

7 Offentliggørelse

 

.1 Typegodkendelsen af hver enkelt type erhvervsfartøj offentliggøres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen« .

 

8 Godkendelse af halvfabrikata i GRP

 

.1 Fartøjer, der ikke færdiggøres på byggeværftet eller som hos fabrikanten selv bliver færdigbygget i afvigende varianter i forhold til det allerede typegodkendte fartøj, kan efter ønske opnå en »skrog godkendelse« efter stort set samme retningslinier, som angivet i det foranstående.

 

.2 Med halvfabrikata menes i denne forbindelse færdigproduceret skrog, forsvarligt afstivet og monteret med nødvendige spanter, fundamenter og lign. forstærkninger således, at bådens styrke ikke er afhængig af yderligere indlaminering.

 

9 Mærkning

.1 Fartøjer, der har opnået en »skrog godkendelse«, skal, forinden de forlader værkstedet som halvfabrikata, af fabrikanten forsynes med et metalskilt som angivet i bilag 1 og et certifikat, der dokumenterer, at skrogkonstruktionen opfylder de i »skroggodkendelsen« stillede betingelser.

 

10 Færdigmontering

.1 Såfremt der i forbindelse med færdiggørelsen af »skroget« foretages indlaminering af f.eks. skotter eller andre væsentlige styrkeelementer, skal dette foretages på et godkendt værksted.

 

11 GRP fartøjer bygget i udlandet

 

.1 Hvor produktionen foregår i udlandet, kan fartøjets skrogkonstruktion m.v. være godkendt af den nationale Administration eller af en af de af Søfartsstyrelsen anerkendte organisationer, der som attestation skal påmærke hvert eksemplar med et skilt og udstede et certifikat, der skal medfølge fartøjet

 

12 Syn m.v.

 

.1 Syn m.v. af hvert fartøj skal udføres i henhold til Søfartsstyrelsens bestemmelser. Fartøjer indført som halvfabrikat skal, udover at opfylde kravene i stk. 11, opfylde Søfartsstyrelsens bestemmelser for tilsyn med fartøjet i resten af byggeperioden.

 

 

Regel 23 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer

1 Generelt

 

.1 Fartøjer af stål kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

 

.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob.

 

.1.2 Skot, spanter, bundstokke og andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol og tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side og dæk.

 

.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjerne bygges i henhold til en anerkendt organisations regler

 

2 Tegningsgodkendelse

 

.1 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, for Søfartsstyrelsens godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for tegningsgodkendelse.

 

.2 Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrift.

 

3 Materialer

 

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af skibskvalitet med klasse- eller værkcertifikat og med følgende minimumsegenskaber:

 

.1.1 Flydegrænse 240 N/mm²

 

.1.2 Brudstyrke 410 N/mm²

 

.1.3 Brudforlængelse 22%

 

4 Udførelse

 

.1 Tilpasning af materialer, svejsning og detailudførelse skal normalt udføres i henhold til regel 24.

 

5 Dimensionering

 

.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m og 15,0 m. Længde som defineret i kapitel I regel 2.15 (regellængden). Hvis denne er over 15 m anvendes også kolonnen for L = 15,0 m.

 

 

.2 Dimensioneringstabel for stålfartøjer

 

 

Betegnelse	Længde <= 8,0 m	Længde = 15,0 m	Bemærkninger
Spante- afstand	Max. 500 mm	Max. 500 mm
Skinnekøl	Tværsnitsareal 15 cm2	Tværsnitsareal 20 cm2	Hvor skinnekøl udelades Kølplade = 1,5´ bundtykk. Total bredd. = 30´ Længde
Centerkøl	Tværsnitsareal 15 cm2 Min. Tykk. = 5 mm	Tværsnitsareal 20 cm2 Min tykk. = 6 mm	Kræves kun hvor skinnekøl udelades
Bundstok	Højde 200 mm Tykkelse = 4,5 mm	Højde 250 mm Tykkelse = 6 mm	Kræver for hver 3. spt. På øvrige kan anvendes Skeletbundstokke
Flange på top af bundstokke	50 x 5 mm	50 x 6 mm	Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke
Kølsvin	UNP 100 eller tilsv. Areal 13,3 cm2	UNP 120 eller tilsv. Areal 17 cm2	Kræves kun hvor centerkøl udelades
Spanter	75 x 6 mm W = 12 cm3	90 x 7 mm W = 18 cm3	Max spændvidde 2,50 m
Bundplader	4,5 mm	7,0 mm	Tillæg for køl og stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600 mm)
Klædnings- plade	4,5 mm	6,0 mm	Tillæg for køl og stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600 mm)
Skotter	4,5 mm	6,0 mm
Skotstag	50 x 6 mm W = 6 cm3	50 x 7 mm W = 7 cm3	Max. afstand 600 mm Max. spændv. 2,0 m
Dæk	4,0 mm	6,0 mm
Dæksbjælker	75 x 8 mm W = 15 cm3 90 x 8 mm W= 22 cm3	75 x 8 mm W = 15 cm3 90 x 8 mm W = 22 cm3	Max. afstand 500 mm Max. spændv. 2,5 m Max. Spændv. 3,5 m
Skanseklædning og lønning	4,0 mm	5,0 mm	Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm
Overbygning og dækshuse	4,0 mm	5,0 mm	Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm
Dæksbjælker i overbygn.	75 x 6 mm Wmin = 10 cm3	75 x 6 mm Wmin = 10 cm3	Max afst. 500 mm. Max spændv. 2,5 m
Knæ og endeforbindelser	Knæ 1,5 x profildybde. t. = 6 mm	Knæ dybde = 1,5 x profildybde. t. = profil tykkelsen	Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil.

 

 

.3 Bemærkninger:

 

.3.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midte af knæ.

 

.3.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 20 x pladetykkelsen.

 

.3.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kan der kompenseres i direkte forhold.

 

.3.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem spændvidderne i anden potens.

 

.3.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes.

 

.3.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning, som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m². På overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/ m². Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.

 

6 Kontrol

 

.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale dokumention og arbejdsudførelsen skal kontrolleres for hver enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen.

 

.2 Svejsekontrol ved hjælp af røntgen eller lignende foretages, såfremt det anses for påkrævet i henhold til vejledning for kontrol med svejsearbejdet.

 

 

Regel 24 Bygning af stålfartøjer

1 Generelt

 

.1 Efterfølgende regler gælder for stålfartøjer, som besigtiges individuelt under bygningen.

 

2 Materialer

 

.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikat eller værkscertifikater på, at plader og profiler er af de typer og kvaliteter, som er godkendt for det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer og gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder).

 

.2 Materialerne skal være tørre og uden korrosionsangreb.

 

.3 Hver plade skal have en gennemsnitstykkelse, som mindst svarer til pladens nominelle tykkelse.

 

3 Tilpasning af materialer

 

.1 Konstruktionen og svejsestød i materialet skal være således, at der er god adkomst for svejsearbeidet.

 

.2 Tilpasning af plader og profiler skal være så nøjagtig, at svejsefugerne har den rigtig dimension i forhold til materialetykkelsen.

 

.3 Tilskæring af plader skal udføres nøjagtigt, således at god svejseforbindelse kan opnås. Om nødvendigt skal kanterne slibes.

4 Svejsning

 

.1 Alt svejsearbejde skal udføres fagmæssigt korrekt. Enhver fejl eller mindre god udførelse skal rettes, før materialet tildækkes med maling eller lignende.

 

.2 Svejsning af skrog skal udføres under tilsyn og efterkontrolleres af godkendt svejser.

 

.3 Ved svejsning i koldt eller fugtigt vejr skal stålet forvarmes før svejsning. Forvarmning skal ske ved temperaturer på eller under - 5° C. Der må ikke forekomme vand i eller tæt på svejsestedet (fugen) under svejsning.

 

.4 Ved stødsvejsning af plader, som er tykkere end 4 mm, skal det enten anvendes 30º fuge eller svejses i henhold til anerkendte normer og standarder for udførelse af svejsestød.

 

.5 Kantsøm svejsning skal altid være dobbelt kontinuerlig svejs på følgende:

 

.5.1 Fundamenter, ender og knæ for afstivninger:

 

.5.2 »a« mål må ikke være mindre end angivet i følgende tabel:

 

 

Pladetykkelse t	A mål i mm
Under 4,0	2,5
4,0 6,5	3,0
6,5 8,0	3,5

 

 

5 Svejsning af forskellige konstruktioner.

 

.1 Ved svejsning af de forskellige konstruktioner skal følgende svejsetyper anvendes:

 

 

 

Skrogkomponent	Svejsetype
Bjælkeknæ og andre understøtninger	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Klædning, dæk, skotter og andre pladestødsamlinger	Gennembrændt stødsvejsning
Bundstokke og skotter	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Køl og stævn	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Fundamenter for maskineri og udrustning	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Tankbegrænsninger	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Dæk og overbygning	Kontinuerlig dobbelt kantsøm
Kølsvin, spanter, bjælker, skotafstivninger	Afbrudt dobbelt kantsøm, dog ikke i vandtanke

 

 

.2 Dobbelt afbrudt svejs (kædesvejs) kan benyttes øvrige steder.

 

 

t mm	l mm	e mm	a mm
3-4,5	50	75	3,0
5-6,5	65	100	3,5
7-8,5	75	125	3,5

 

 

hvor

 

t: pladetykkelse

 

l: svejselængde (dobbelt kantsøm)

 

e: Afstand mellem svejsningerne

 

.3 Ensidig afbrudt svejs (Z-svejsning) kan benyttes ved indfæstning af afstivninger i stedet for kædesvejs, når der påføres samme mængde svejsning. Ved ender dog 150 mm dobbelt svejs.

 

.4 Kantsøm udover hvad der er angivet i stk. 4.5, skal normalt have et a-mål på mindst 3,5 mm.

 

6 Udførelse af detaljer

 

.1 Der skal være kontinuitet i afstivninger. Der skal anvendes knæplader, hvor dette er nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt indfæstningsareal.

 

 

7 Afstivninger der passerer vandtætte delinger:

 

.1 Såfremt svejsninger og forbindelser ved gennemgående elementer, der passerer vandtætte delinger, ikke er udført korrekt, er der stor risiko for lækage. For at sikre vandtætheden ved gennemgående afstivninger, der er kæde eller zig-zag svejst, skal svejsningen lukkes med et udkap i afstivningen, eller med en kort fuld gennembrændt svejsning på begge sider af den vandtætte deling, (skot, dæk, bundstok).

 

8 Svejsning af pladekraver:

 

.1 Tankdæk (f.eks. højtanke, tørtanke, krængnings- og trimtanke):

 

.2 Kraver svejses fra begge sider. Hvor det af pladshensyn ikke er muligt at svejse fra bagsiden, skærpes kraven mod profil og klædning.

 

.3 Styrkedæk: Hvor spanter føres igennem styrkedæk svejses kraverne fra begge sider. Dæk i øvrigt: Kraver svejses kun ovenfra. Hvor pladespanter går igennem dæk, svejses kraver fra begge sider.

 

.4 Skotter: Vandtætte (VT) skotter (inkl. VT bundstokke): Alle pladekraver svejses fra begge sider. Hvor skotter danner bæring for bjælker (skotter erstatter bjælkebærer eller pladespant) svejses kraver fra begge sider.

 

.5 Lette skotter inkl. overbygninger og dækshuse: Kraverne svejses kun fra monteringssiden. Hvor pladespanter og dra-gere går igennem skotterne, skal pladekraverne svejses fra begge sider. (Skotterne erstatter da kæntreknæ).

 

.6 Afstivninger skal være svejset fast til bærere, også hvor stiverne er gennemgående.

 

 

Regel 25 Forenklede styrkekrav til aluminiumsfartøjer

1 Generelt

 

.1 Fartøjer af aluminium kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af:

 

.1.1 Fartøjets hastighed må ikke overstige 15 knob.

.1.2 Skot, spanter, bundstokke og andre styrkeelementer skal være tilgængelige for kontrol, og tykkelsesmåling skal kunne udføres på skrogets bund, side og dæk.

 

.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes skal fartøjet bygges efter en af de anerkendte organisationers regler.

 

2 Tegningsgodkendelse

 

.1 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, for Søfartsstyrelsens godkendelse fremsendes tegninger og beregninger i henhold til Søfartsstyrelsens vejledning for tegningsgodkendelse.

 

.2 Disse tegninger m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner og arrangement, og skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i nærværende forskrifter.

 

3 Materialer

 

.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af søvandsbestandigt aluminium med klasse- eller værkcertifikat og med følgende minimumsegenskaber:

 

s 0,2 = 170 N/mm²

 

4 Udførelse

 

.1 Produktionslokaler samt tilpasningen af materialer, svejsning, nitning, limning og detaljeudførelse skal normalt være i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 27.

 

5 Dimensionering

 

.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m og 15,0 m. Længde som defineret i kapitel I regel 2.15 (regellængde). Hvis denne overstiger 15 m anvendes også kolonnen for L = 15,0 m.

 

 

 

Dimensioneringstabel for aluminiumsfartøjer

 

Betegnelse	Længde <= 8,0 m	Længde = 15,0 m	Bemærkninger
Spanteafstand	Max. 300 mm	Max 300 mm
Skinnekøl	Tværsnitsareal 18 cm2 Min tykk.= 16 mm	Tværsnitsareal 24 cm2 Min tykk.= 20 mm	Hvor skinnekøl udelades Kølpl. = 1,5´ bundtykk. Total bredde = 30´ Længde, mm
Centerkøl	Tværsnit areal 18 cm2 Min. tykk.= 6 mm	Tværsnit areal 24 cm2 Min. tykk.= 8mm	Kræves kun hvor skinnekøl udelades
Bundstokke	Højde 200 mm Tykk. = 5,0 mm	Højde 250 mm Tykk.= 6,0 mm	Kræves kun hvert 3. spt. På øvrige spanter skeletbundstokke
Flange på top af bundstokke	50 x 5 mm	50 x 6 mm	Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke
Kølsvin	UNP 100 eller tilsv. Areal 13,3 cm2	UNP 120 eller tilsv. Areal 17,0 cm2	Kræves kun hvor centerkøl udelades
Spanter	90 x 8 mm W = 21 cm3	100 x 8 mm W = 27 cm3	Max. spændvidde 2,50 m
Bundplader	4,5 mm	7,0 mm	Tillæg for køl og stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600 mm)
Klædningsplader	4,5 mm	6,0 mm	Tillæg for stævnplader + 1 mm (bredde 500-600 mm)
Skotter	4,5 mm	6,0 mm
Skotstag	50 x 6 mm W = 6 cm3	50 x 8 mm W = 8 cm3	Max. afstand 300 mm Max. spændv. 2,0 m
Dæk	4,0 mm	6,0 mm
Dæksbjælker	90 x 8 mm W = 21 cm3	90 x 8 mm W = 21 cm3	Max. afstand 300 mm Max spændv. 2,5 m
Skanseklædning og lønning	4,0 mm	6,0 mm	Støtter, max. afstand 600 mm
Overbygning og dækshuse	4,0 mm	5,5 mm	Stag 50 x 6 mm Max. afstand 300 mm
Dæksbj. i overbygn.	75 x 6 mm W = 10 cm3	75 x 6 mm W = 10 cm3	Max afst. 300 mm. Max spændv. 2,5 m
Knæ og endeforbindelser	Knæ 1,5 x profildybde. t. = 6 mm	Knæ 1,5 x profildybde. t. = profil tykkelse	Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil i fuld omkreds.

 

.2 Bemærkninger:

 

.2.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midten af knæ.

 

.2.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 300 x pladetykkelsen (mm²).

 

.2.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kompenseres i direkte forhold mellem angivne afstand og anvendte afstand.

 

.2.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem den angivne max. spændvidde og den anvendte i anden potens.

 

.2.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes.

 

.2.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning, som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last og det udstyr, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m² og på overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/m². Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.

 

6 Kontrol

 

.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale dokumention og arbejdsudførelsen skal kontrolleres for hvert enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen.

 

 

.2 Svejsekontrol ved hjælp af røntgen eller lignende skal foretages, såfremt dette anses for påkrævet i henhold til vejledning med kontrol med svejsearbejde.

 

 

 

Diagram med modstandsmomenter for profiler inklusiv pladefelt med en tykkelse på 4-9 mm.

 

Regel 26 Bygning af aluminiumsfartøjer

1 Efterfølgende regler gælder for aluminiumsfartøjer som synes individuelt under bygningen.

 

2 Lagring af materialer

 

.1 Plader profiler og andre aluminiumsmaterialer skal lagres vandret således, at materialerne ikke skades eller deformeres.

.2 Svejseudstyr og elektroder, tilsatsmaterialer m.v. skal lagres tørt og rent.

 

.3 Aluminiumsmaterialer må ikke lagres sammen med andre metalliske materialer.

 

3 Produktionslokaler

 

.1 Bearbejdning og svejsning af aluminium skal foretages på et tørt sted under tag og skærmet for vejr og vind.

 

.2 Arbejdsstedet skal være rent og frit for bearbejdning af andre metalliske materialer.

 

.3 Dersom der kan forekomme temperaturer lavere end 0° C, skal produktionslokalet være således, at det kan tætnes og opvarmes.

 

4 Materialer

 

.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikater eller værkscertifikater på, at plader og profiler er af de typer og kvaliteter, som er godkendt til det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer og gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder).

 

.2 Anvendte materialer skal være rette og ubeskadigede og have specificerede og godkendte dimensioner.

 

.3 Plader, som skal benyttes til skrog, skal være søvandsbestandige valsede, trukne og ekstruderede produkter som normalt skal have følgende begrænsninger i materialesammensætningen:

 

 

Cu Max 0,2%

Fe Max 0,5%

Mg Min. 2,0%

 

 

.4 Eksempler på materialer som vil opfylde disse krav:

 

 

 

 

Legering nr.	5052	5083	5086	5154	5454
Typebetegn.	AlMg2,5	AlMg4,5 Mn0,7	AlMg4 Mn0,2	AlMg3	AlMg2,7 Mn
Standarder	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725

 

 

.5 De afstivninger og profiler, som benyttes, skal være søvandsbestandige valsede, trukne eller ekstruderede produkter som normalt have følgende begrænsninger i materialesammensætning:

 

 

Cu Max 0,4%

Fe Max 0,5%

Mg Min. 2,0%

 

 

.6 Følgende eksempler vil opfylde disse krav:

 

 

Legering nr.	6005	6061	6063	6351
Typebetegnelse	A1M9Si0,7	AlMgSi0,4	AlMgSi0,5	AlMgSil
Standarder	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725	EN AW ASTM DIN 1725

 

 

5 Formning af materialer

 

.1 Hærdede aluminiumsmaterialer må normalt ikke formes ved tilføring af varme, og koldformning må kun benyttes, når der er lave spændinger i materialet. Aluminiumsmaterialer skal normalt være rette eller formes ved valsning.

 

.2 Bøjning af plader skal normalt foretages ved valsning. Bøjning til 90° må ikke foretages med mindre den indvendige krumningsradius, R, er mindst:

 

R = F´ t

 

hvor

 

F: bøjningsfaktor i henhold til nedenstående tabel

 

t: materialetykkelsen.

 

Tilstand: Tilstandscifre i henhold til benyttet standard, f.eks. DIN 17007.

 

		F	F	F	F	F
Legering	Tilstand	t =1,5	t =3,0	t =4,5	t =6,0	t =9,0
AlMg2,5	0,2 0,14 0,18	0 1 3	0 1,5 4	1 2 5	1 3 6	1,5 3 7
AlMg4,5Mn	0,2 0.32	0,5 1,5	1 3	1 3	1,5 3,5	2 -

 

 

.3 Tilskæring af materialer skal foregå således, at kanterne bliver rette og uden sår eller grater.

 

6 Svejsning

 

.1 Der må ikke foretages svejsning af aluminium ved lavere temperatur end +5º C.

 

.2 Svejsning af skrog og dæk må kun foretages af svejsere, som har certifikat til at arbejde med de materialer og det udstyr, som anvendes.

 

.3 Der skal normalt benyttes svejseelektroder/tråd af AlMg4,5Mn eller AlMg5 med mindre det er dokumenteret, at andre materialer giver bedre resultater.

 

.4 Al svejsning skal have fuld, gennembrænding og pæn overflade uden porer eller kantsår.

 

.5 Alle plader samt indfæstning af vandtætte skotter og maskinfundamenter skal være kontinuerligt svejste.

 

.6 Såfremt afbrudt svejs benyttes skal svejselængderne mindst være lige så lange, som afbruddene og altid kontinuerlige ved enderne.

 

.7 De i regel 24 angivne retningslinier for svejseforbindelser gælder tillige for aluminiumsfartøjer.

 

.8 Svejsningen skal være i overensstemmelse med den dimensionering, som på forhånd er godkendt

 

.9 Svejsningen på repræsentative dele af skroget skal kontrolleres med penetrerende væske eller tilsvarende ækvivalent metode. Overfladerevner må ikke forekomme.

 

 

7 Nitning

 

.1 Nitning kan anvendes i dæk og overbygning, men ikke i klædningen i skroget.

 

.2 Popnitning tillades ikke benyttet i belastede konstruktioner med mindre, det på forhånd er afprøvet og godkendt.

 

.3 Nagler skal normalt have en diameter på mindst 2 gange pladetykkelsen og en indbyrdes afstand på maksimalt 15 gange pladetykkelsen. Afstanden til pladekanten skal mindst være 6 gange pladetykkelsen.

 

8 Limning

 

.1 Limning må kun benyttes, såfremt der på forhånd er foretaget en statisk og dynamisk prøve med den aktuelle type limforbindelse, og anvendelsen af denne er godkendt.

 

.2 Der må kun benyttes limtyper, som dokumenteret har gode langtidsholdbare egenskaber ved påvirkning under fugtigt miljø inden for de aktuelle temperaturområder.

 

.3 Der skal foreligge en godkendt procedure for limprocessen.

 

9 Øvrige forbindelser

 

.1 Forbindelser mellem aluminium og andre materialer, med undtagelse af syrefast rustfrit stål, skal isoleres fuldstændigt fra hinanden med f.eks. neopren pakning og plastbøsninger.

 

Bilag 1

 

Typegodkendelsesskilt

Skiltet skal udføres i metal med indgraveret eller indhugget tekst med en størrelse på ca. 6 x 10 cm, og skal være permanent fastgjort på et synligt sted om bord.

Dette fartøj tilhører en type som er godkendt af Søfartsstyrelsen

Fabrikat:

Typebetegnelse:

Byggenummer og år:

Dimensioner: (Angivet i meter med to decimaler) Længde7) : B: D:

Total lastkapacitet:

Max. motoreffekt kW:

 

Godkendelsesskilt for skrog

 

Skiltet skal udføres i metal med indgraveret eller indhugget tekst med en størrelse på ca. 5 x 10 cm, og skal være permanent fastgjort på et synligt sted om bord.

Dette skrog er godkendt af Søfartsstyrelsen

Fabrikat:

Skrogtypebetegnelse:

Byggenummer og år:

Dimensioner: (Angivet i meter med to decimaler) Længde: B: D:

Bilag 2

Typecertifikat for erhvervsfartøj

Hermed bekræftes, at nedennævnte fartøj er typegodkendt som et »lukket«/»åbent« fiskefartøj/lastfartøj⁸⁾  af Søfartsstyrelsen i henhold til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F og i henhold til:

Søfartsstyrelsens skrivelse af ............................ . ..

Typebetegnelse: ......................................... ..

Byggenummer:...................... Byggeår:

Hoveddimensioner:⁹⁾

Længden L ................. . m

Længde overalt ..... ............ .m

Længde L₁ ............. .. ...m

Bredden B (Største bredde) ..... ... ....m

Dybden midtskibs ........ ...... ....m

Maksimal motoreffekt: ............ . ... kW

Det attesteres,

at nævnte fartøj indgår i en serie, der er bygget efter samme tegninger og specifikationer og i samme udførelse og kvalitet som den prototype, der er blevet godkendt og afprøvet i henhold til de givne betingelser samt de regler, der var gældende på godkendelsesdatoen.

Udfærdiget efter bemyndigelse fra Søfartsstyrelsen

 

Udstedt i: .......... .Dato:......... ................

 

.

(underskrift)

 

Officielle noter

Noter:

¹) Der henvises til bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 1 af 27 februar 1998.

² Farvande nord for 65° 30' nordlig bredde, mellem 28° vestlig længde og Islands vestkyst; nord for Islands nordkyst; nord for rhombelinien, der går fra 66° nordlig bredde, 15° vestlig længde til 73° 30' nordlig bredde, 15° østlig længde, nord for 73° 30' nordlig bredde mellem længdegraderne 15° østlig længde og 35° østlig længde, og øst for 35° østlig længde så vel som nord for 56° nordlig bredde i Østersøen, samt området nord for 43° nordlig bredde, afgrænset mod vest af den Nordamerikanske kyst og mod øst af den rhombelinie, der går fra 43° nordlig bredde, 48° vestlig længde til 63° nordlig bredde, 28° vestlig længde, og derfra langs 28° vestlig længde.

³) Der henvises til KIS-rekommandationer for Grønlandske fiskefartøjer, april 1989 med senere ændringer. (KIS er Konsulentformidlingen for erhvervslivet i Grønland under landsstyreområdet for fiskeri og industri).

⁴ Der henvises til KIS-rekommandationer for Grønlandske fiskefartøjer, april 1989 med senere ændringer. (KIS er Konsulentformidlingen for erhvervslivet i Grønland under landsstyreområdet for fiskeri og industri).

⁵) Der henvises til DS/EN 24 565, der indeholder DS/ISO 4565 Ankerkæder for fritidsbåde og mindre fartøjer.

⁶ Der henvises til DS/EN 28 847 Ratstyringsystem for fritidsfartøjer og mindre fartøjer samt til Nordisk Båd Standard Materialer og Komponenter.

⁷⁾ Længde som defineret i kapitel I regel 2.15.

⁸⁾ Det ikke benyttede overstreges

⁹⁾ Som defineret i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F, kapitel I regel 2. Angives med to decimaler