Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E. Fiskeskibes bygning og udstyr m.v. Kapitel E X Navigationsudstyr i skibe, 1. februar 1999
KAPITEL X
Navigationsudstyr i skibe
Medmindre andet er udtrykkeligt anført finder dette kapitel anvendelse på nye og eksisterende skibe.
Regel 2 Undtagelser
Administrationen kan undtage ethvert skib fra ethvert af kravene i dette kapitel, såfremt den finder, at rejsens karakter eller skibets nærhed ved land ikke gør opfyldelsen af det pågældende krav nødvendig.
(1) (a) Skibe med en længde på 24 m og derover skal være udstyret med:
(i) et magnetisk hovedkompas jf. dog pkt. (d);
(ii) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. (i) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;
(iii) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og de normale navigeringskontrolsted, som Administrationen finder tilfredsstillende; og
(iv) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360°.
(b) Ethvert af de i pkt. (a) omhandlede magnetkompasser skal være ordentligt rettede og dets tabel eller kurve over restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig.
(c) Der skal medføres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i nr. (a)(ii) nævnte styrekompas eller et gyrokompas.
(d) Hvis Administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas.
(2) Skibe, der er mindre en 24 m i længde skal, for så vidt Administrationen anser det for rimeligt og praktisk muligt, være udstyret med et styrekompas og midler til at pejle.
(3) Skibe på 45 m og derover i længde, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med et gyrokompas, der opfylder følgende krav:
(a) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;
(b) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, som skal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360°.
(4) Skibe på 75 m i længde og derover, der er bygget før den 1. september 1984, skal, når de anvendes til internationale rejser, være udstyret med et gyrokompas, der opfylder kravene i stk. (3).
(5) Skibe udstyret med nødstyrepladser, skal mindst være forsynet med en telefon eller et andet kommunikationsmiddel til at videregive kursinformation til sådanne positioner. Endvidere skal skibe på 45 m i længde og derover, bygget på eller efter 1. februar 1992, være forsynet med arrangement, der kan levere visuelle kompasaflæsninger til nødstyrepladserne.
(6) Skibe på 35 m i længde og derover skal være udstyret med en radar, der kan arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet). Skibe mellem 35 m og 45 m i længde kan af Administrationen fritages for at opfylde kravet i stk. (16), forudsat at udstyret er fuldt ud kompatibelt med radartranspondere for eftersøgnings- og redningsformål (SART).
(7) I skibe der er mindre en 35 m i længde, og som er udrustet med radar, skal installationen være til Administrationens tilfredshed.
(8) Der skal på broen i skibe der jf. stk. (6) kræves udstyret med radar forefindes midler til at plotte radarobservationer. I skibe med en længde på 75 m og derover, som er bygget på eller efter den 1. september 1984, skal plottefaciliteterne være mindst lige så effektive som en refleksions-plotter.
(9) Skibe på 75 m i længde og derover, som er bygget før 25. maj 1980 og skibe på 45 m i længde og derover bygget på eller efter den 25. maj 1990 skal være forsynet med et ekkolod.
(10) Skibe med en længde mindre end 45 m skal til Administrationens tilfredshed være forsynet med egnede midler til at bestemme vanddybden under skibet.
(11) Skibe på 45 m i længde og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance (log).
(12) Skibe på 75 m i længde og derover, der er bygget før den 1. september 1984, samt alle skibe på 45 m i længde og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med indikatorer, der viser rorvinklen, hver enkelt propels omdrejningshastighed, og derudover, hvis skibet er udstyret med skrue med variabel stigning eller tværpropeller, disse propellers stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses fra styrehuset.
(13) Samtidig med at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde de i stk. (1) til (12) omhandlede apparater i brugbar stand, skal fejl ved udstyret ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde forsinkelse af skibet i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer.
(14) Skibe på 75 m i længde og derover skal være udrustet med radiopejleapparat. Administrationen kan undtage et skib for dette krav, såfremt den finder det urimeligt eller unødvendigt, at sådant udstyr skal være om bord, eller hvis skibet er udrustet med andet radio-navigationsudstyr, som kan anvendes under hele den planlagte rejse.
(15) Indtil 1. februar 1999 skal skibe på 75 m i længde og derover, som er bygget i tidsrummet mellem den 25. maj 1980 og den 1. februar 1995, være udrustet med udstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens.
(16) Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående forskrifter i denne regel, skal være af en type, der er godkendt af Administrationen.
Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984 eller senere skal opfylde passende funktionsnormer, som ikke må være lavere end dem, der er ved-taget af IMO2) . Udstyr, der er installeret før vedtagelsen af funktionsnormer for den pågældende type udstyr, kan efter Administrationens skøn fritages for fuld opfyldelse af disse normer under fornøden hensyntagen til de vejledende kriterier, som IMO måtte vedtage i forbindelse med de pågældende normer.
(17) Skibe med en længde mindre end 24 m skal være forsynet med radarreflektor.
Regel 4 Nautiske instrumenter og publikationer3)
(1) Alle skibe skal medføre egnede nautiske instrumenter, fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, efterretninger for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendigt for den påtænkte rejse.
Regel 5 Signaludstyr
(1) Der skal forefindes en fyldestgørende signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde. Strømforsyningen skal under alle omstændigheder omfatte et transportabelt batteri.
(2) Skibe på 45 m i længde og derover skal være forsynet med et komplet sæt signalflag og vimpler, som sætter dem i stand til at kommunikere ved hjælp af den internationale signalkode.
(3) Alle skibe, som i henhold til denne Protokol skal medføre radioinstallationer skal medføre den internationale signalkode (International Code of Signals). Denne publikation skal også medføres på andre skibe, som Administrationen måtte skønne, har behov for den.
(4) Alle skibe skal, når de benyttes uden for indskrænket fart, være udstyret med de til den internationale signalbog hørende flag, samt den af Søfartsstyrelsen udgivne samling af maritime standardudtryk.
(5) I alle skibe skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydningen af et-bogstavssignalerne.
(6) Alle skibe skal være forsynet med nationalflag af passende størrelse.
Regel 6 Udsyn fra styrehuset
(1) Nye skibe med en længde på 45 m og derover skal opfylde følgende bestemmelser:
(a) Udsynet til havoverfladen må fra kommandopladsen ikke være skjult længere fremefter end den mindste af enten to skibslængder eller 500 m. Dette gælder i en bue fra ret for til 10° på hver side af skibet under alle konditioner af dybgang, trim og dækslast.
(b) Ingen blind sektor forårsaget af fiskegrej, eller andre forhindringer foran for tværs uden for styrehuset, som hindrer udsynet til havoverfladen fra kommandopladsen, må overstige 10°. Den samlede bue af blinde sektorer må ikke overstige 20°. De synlige sektorer mellem blinde sektorer skal være mindst 5°. Dog må den enkelte blinde sektor i de synlige sektorer beskrevet i afsnit (a) ikke overstige 5°.
(c) Højden af den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskrevet i denne regel.
- Den øverste kant af styrehusets frontvinduer skal tillade udsyn fremefter til horisonten for en person med en øjenhøjde på 1.800 mm over brodækket fra kommandopladsen, når skibet duver i svær sø. Administrationen kan tillade en reduktion af øjenhøjden, hvis den finder det godtgjort, at en øjenhøjde på
1.800 mm er urimelig og upraktisk, men i intet tilfælde til under 1.600 mm.
(e) Det horisontale synsfelt fra kommandopladsen skal strække sig over en bue, der ikke er mindre end 225°, d.v.s. fra ret for til mindst 22,5° agten for tværs på hver side af skibet.
(f) Fra hver brovinge skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue på mindst 225°, d.v.s. fra mindst 45° på modsat side af boven til ret for og fra ret for til ret agter gennem 180° på samme side af skibet.
(g) Fra hovedstyrepladsen skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue fra ret for til mindst 60° på hver side af skibet.
(h) Skibssiden skal være synlige fra brovingen.
(i) Vinduer skal opfylde følgende krav:
(i) sprosser mellem styrehusvinduer skal være smallest muligt og må ikke placeres umiddelbart foran en arbejdsstation,
(ii) for at undgå refleksioner, skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det vertikale plan på mellem 10° og 25°,
(iii) der må ikke monteres polariserede og farvede vinduer, og
(iv) der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Endvidere skal yderligere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn, afhængig af broens indretning.
(2) Eksisterende skibe skal, hvis praktisk muligt, opfylde kravene i afsnit (1)(a) og (b). Dog kræves konstruktive ændringer eller yderligere udstyr ikke nødvendigvis.
(3) For skibe af ukonventionel udformning, som efter Administrationens skøn ikke kan opfylde denne regel, skal der tages forholdsregler til at opnå et tilsvarende udsyn, der er så nær som praktisk muligt ved det i denne regel krævede.
Regel 7 Faremeldinger
(a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Formen, under hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås forbindelse med, med anmodning om videresendelse til rette myndigheder.
(b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i litra (a), straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.
(c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende skibe.
(d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra (a), skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IX, regel 2.
Regel 8 Faremeldingernes indhold
Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger:
(a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen.
(i) Arten af observeret is, vrag eller fare.
(ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse.
(iii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren.
(b) Tropiske storme4)
(i) En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.
(ii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt skibets position på tidspunktet for observationen.
(iii) Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen:
barometerstand, helst korrigeret (udtrykt i hektopascal, millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke);
barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer);
vindretning, angivet retvisende;
vindstyrke (Beaufort's skala);
søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high));
dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy)) og retningen, hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)), vil også have interesse;
skibets retvisende kurs og dets fart.
(c) Senere observationer.
Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe skibet er under stormens indflydelse.
(d) Vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for.
Der tænkes her på andre storme end de i litra (b) omhandlede tropiske storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde lignende oplysninger som de under litra (b) anførte, men uden de nærmere oplysninger om sø og dønning.
(e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger.
(i) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time).
(ii) Luftens temperatur.
(iii) Havvandets temperatur (om muligt).
(iv) Vindstyrke og vindretning.
Eksempler.
En sikkerhedsmelding sendt på telegrafi indeholder:
TTT TTT TTT CQ CQ CQ DE (skibets kaldesignal sendt 3 gange) »tekst«.
En sikkerhedsmelding sendt på radiotelefoni indeholder:
SECURITE SECURITE SECURITE ALL SHIPS ALL SHIPS ALL SHIPS THIS IS (skibets navn sendt 3 gange) »tekst«.
Eksempler på »tekst«.
Is.
Ice. Large berg sighted in 4605 N., 4410 W., at 0800 UTC. May 15.
Vrag.
Derelict. Observed derelict almost submerged in 4006 N., 1243 W., at 1630 UTC. April 21.
Fare for sejladsen.
Navigation. Alpha lightship not on station. 1800 UTC. January 3.
Tropisk storm.
Storm. 0030 UTC. August 18. 2004 N., 11354 E. Barometer corrected 994 millibars, tendency down 6 millibars. Wind NW., force 23 meters per second, heavy squalls. Heavy easterly swell. Course 067, 5 knots.
Storm. Appearances indicate approach of hurricane. 1300 UTC. September 14. 2200 N., 7236 W. Barometer corrected 29,64 inches, tendency down 0.015 inches, Wind NE., force 8, frequent rain squalls. Course 035, 9 knots.
Storm. Conditions indicate intense cyclone has formed. 0200 UTC. May 4. 1620 N., 9203 E. Barometer uncorrected 753 mm, tendency down 5 mm. Wind S. by W., force 5. Course 300, 8 knots.
Storm. Typhoon to southeast. 0300 UTC. June 12. 1812 N., 12605 E. Barometer falling rapidly. Wind increasing from North.
Storm. Wind force 31 meters per second, no storm warning received. 0300 UTC. May 4. 4830 N., 30 W. Barometer corrected 983 millibars, tendency down 4 millibars. Wind SW., force 31 m per second, veering. Course 260, 6 knots.
Overisning.
Experiencing severe icing. 1400 UTC. March 2. 69 N., 10 W., air temperature minus 8 centigrades. Sea temperature minus 1 centigrade. Wind NE., force 20 m per second.
Regel 9 Vejrtjenester
(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde, at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode. Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få sådanne instrumenter kontrolprøvet.
(b) I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger:
(i) Udsendelse af varsler til skibe om kuling, storme og tropiske cykloner, såvel ved radiomeldinger som ved visning af hensigtsmæssige signaler fra land.
(ii) Udsendelse to gange dagligt over radioen af vejrmeldinger for skibsfarten, som indeholder oplysning om vejr-, sø- og isforhold, vejrudsigter. Endvidere, om muligt, tilstrækkelig yderligere information, så der til søs kan udarbejdes enkle vejrkort, samt fremme udsendelsen af egnede faksimilerede vejrkort.
(iii) At udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af vejrtjenesten om bord, samt drage omsorg for, at der om muligt udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe.
(iv) At drage omsorg for, at særligt udvalgte skibe udstyres med afprøvede instrumenter til brug i denne tjeneste (f.eks. barometer, barograf, psychrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur), og at de foreta-
ger meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i mindre befærdede farvande, til at foretage observationer i tillempet form. Alle disse skibe skal derefter over radioen udsende deres observationer til brug for de forskellige officielle vejrtjenester, idet de gentager oplysningerne til brug for skibe, som befinder sig i nærheden. Skibe, der befinder sig eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, bør tilskyndes til at foretage og udsende observationer med kortere mellemrum, når dette er muligt, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under sådanne vejrforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver.
(v) At drage omsorg for, at kystradiostationer modtager og udsender meteorologiske meldinger fra og til skibe. Skibe, som ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, skal tilskyndes til at sende deres meteorologiske meldinger gennem vejrskibe eller gennem andre skibe, der har forbindelse med land.
(vi) At tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beaufort's skala (25 m/sek.)).
(vii) At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og rekommandationer, der er udarbejdet af Den meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention, til behandling og udtalelse.
(viii)Det kan pålægges enhver fører af et dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer, at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som kræves til betryggelse af skibsfarten. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostninger for det pågældende skib.
(c) De i denne regel omhandlede oplysninger skal afgives i den form og prioritetsorden, der er foreskrevet i radioreglementet, og under udsendelse »til alle stationer« af meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler skal alle skibe iagttage bestemmelserne i radioreglementet.
(d) Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske meldinger, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det lands vejrtjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at betjene de forskellige zoner og områder, i henhold til de gensidige aftaler, der er truffet mellem de pågældende kontraherende regeringer.
Regel 10 Ispatruljetjeneste
(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til fortsat at opretholde en ispatruljetjeneste og en tjeneste for undersøgelse og iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen skal de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser for isbjergenes områder i nærheden af de store Newfoundlandbanker overvåges med henblik på at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til skibe og besætninger, som har brug for hjælp, inden for patruljeskibenes område. I resten af året skal undersøgelser og observationer af isforholdene opretholdes i fornødent omfang.
(b) Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan af den regering, der forestår tjenesten, få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste.
Regel 11 Ispatruljen - ledelse og omkostninger
(a) De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelsen og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger. Kontraherende regeringer, som er særligt interesseret i denne tjeneste, forpligter sig til at deltage i udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift. Den enkelte stats bidrag fastsættes på grundlag af den samlede bruttotonnage af de skibe, der er hjemmehørende i den pågældende stat, og som passerer gennem de afpatruljerede områder; specielt skal hver af de særligt interesserede regeringer forpligte sig til årligt at bidrage til udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift med et beløb, der fastsættes på grundlag af forholdet mellem den samlede bruttotonnage af den pågældende kontraherende regerings skibe, der i issæsonen passerer igennem det afpatruljerede område, og den samlede bruttotonnage af alle bidragydende regeringers skibe, der i issæsonen passerer igennem dette område. Særligt interesserede ikke-kontraherende regeringer kan på samme grundlag bidrage til udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift. Den regering, der forestår tjenesten, skal hvert år afgive en redegørelse til hver af de bidragydende regeringer for de samlede udgifter ved ispatruljens opretholdelse og drift samt for hver bidragydende regerings forholdsmæssige andel.
(b) Hver af de bidragydende regeringer er berettiget til at ændre sit bidrag eller ophøre med at bidrage til udgifterne, ligesom andre interesserede regeringer kan forpligte sig til at deltage i udgifterne. En bidragydende regering som benytter sig af denne ret, hæfter for sit oprindelige bidrag indtil førstkommende 1. september efter den dag, da den har meddelt, at den agter at ændre sit bidrag eller at ophøre med at yde bidrag. For at kunne benytte sig af denne ret skal vedkommende regering mindst seks måneder inden den nævnte 1. september underrette den regering, som forestår tjenesten.
(c) Hvis De forenede Staters regering på noget tidspunkt skulle ønske at afgive ledelsen af denne tjeneste, eller en af de bidragydende regeringer skulle udtrykke ønske om at blive fritaget for sin forpligtelse til at bidrage til udgifterne eller om at få sit bidrag ændret, eller en anden kontraherende regering skulle ønske at bidrage til udgifterne, skal de bidragydende regeringer ordne spørgsmålet i overensstemmelse med deres gensidige interesser.
(d) De bidragydende regeringer er berettiget til efter fælles overenskomst fra tid til anden at foretage sådanne ændringer i bestemmelserne i denne regel og i dette kapitels regel 5, som måtte anses for ønskelige.
(e) Hvor det bestemmes i denne regel, at en foranstaltning kan træffes efter aftale mellem de bidragydende regeringer, skal forslag fra en kontraherende regering om gennemførelse af en sådan foranstaltning forelægges for den regering, der forestår tjenesten. Denne regering skal derefter henvende sig til hver af de øvrige bidragydende regeringer for at høre, om de kan tiltræde disse forslag, og de øvrige bidragydende regeringer samt den kontraherende regering, der har stillet forslagene, skal underrettes om resultatet af disse høringer. Specielt skal ordningen vedrørende bidragene til omkostningerne ved tjenesten tages op til revision af de bidragydende regeringer med højst tre års mellemrum. Den regering, der forestår tjenesten, skal tage de fornødne skridt hertil.
Regel 12 Fart i nærheden af is
Enhver skibsfører er forpligtet til, når der meldes om is i eller i nærheden af skibets rute, om natten at sejle med moderat fart eller ændre kursen, således at skibet går godt klar af det farlige område.
Regel 13 Skibsrutesystemer
(a) Skibsrutesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og/eller beskyttelse af havmiljøet. Et skibsrutesystem er anbefalet anvendt af, og kan være gjort obligatorisk for, alle skibe, eller kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger, når det er ved taget og gen-
nemført i overenstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen.5)
(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsrutesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til godkendelse af skibsrutesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om hvert vedtaget skibsrutesystem til de kontraherende regeringer.
(c) Denne regel og de dertil knyttede retningslinier og kriterier gælder ikke for krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe ejet eller drevet af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Sådanne skibe opfordres dog til at deltage i skibsrutesystemer, der er vedtaget i overensstemmelse med denne regel.
(d) Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsrutesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen5) tages i betragtning.
(e) Skibsrutesystemer bør fremsendes til Organisationen til vedtagelse. Såfremt en eller flere regeringer indfører skibsrutesystemer, som det ikke er hensigten at fremsende til Organisationen for vedtagelse, eller som ikke er blevet vedtaget af Organisationen opfordres disse til, hvor det er muligt, at følge de retningslinielinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen.5)
(f) Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, bør de formulere fælles forslag til retningslinier og brug af et rutesystem heri på basis af en gensidig aftale. Efter modtagelsen af sådanne forslag og før forsættelsen med overvejelserne om dets vedtagelse, skal Organisationen sikre at forslaget i detaljer er fremsendt til regeringer, som har en generel interesse i området, herunder til lande i nærheden af det foreslåede skibsrutesystem.
(g) Kontraherende regeringer skal overholde de regler for skibsruter, der er vedtaget af Organisationen. De skal offentligøre alle nødvendige oplysninger for sikker og effektiv brug af vedtagne skibsrutesystemer. Vedkommende regering eller regeringer må overvåge trafikken i disse systemer. Kontraherende regeringer vil gøre alt, hvad der står i deres magt
for at sikre den korrekte brug af skibsrutesystemer vedtaget af Organisationen.
(h) Et skib skal bruge et obligatorisk skibsrutesystem vedtaget af Organisationen, som foreskrevet for dets kategori eller dets ombordværende last og i overenstemmelse med de i kraft værende forholdsregler, medmindre der er tvingende årsager til ikke at bruge et bestemt skibsrutesystem. Enhver sådan årsag skal indføres i skibsdagbogen.
(i) Obligatoriske skibsrutesystemer skal genovervejes af vedkommende kontraherende regering eller regeringer i overenstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af organisationen6)
(j) Alle vedtagne skibsrutesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982.
(k) Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier6) skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovlige regime i internationale stræder.
(a) Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen6) ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, eller kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert vedtaget system.
(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier,z kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til godkendelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om hvert vedtaget skibsmeldesystem til de kontraherende regeringer.
(c) Denne regel og de dertil knyttede retningslinier og kriterier gælder ikke for krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe ejet eller drevet af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Sådanne skibe opfordres dog til at deltage i skibsmeldesystemer, der er vedtaget i overensstemmelse med denne regel.
(d) Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsmeldesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen7) tages i betragtning.
(e) Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, opfordres imidlertid til hvor det er muligt at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen7) . Kontraherende regeringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse.
(f) Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, skal de formulere forslag til et koordineret skibsmeldesystem på basis af gensidige aftaler. Før et forslag til vedtagelse af et skibsmeldesystem behandles skal Organisationen udsende detaljer om forslaget til de regeringer, som har en fælles interesse i området, der dækkes af det foreslåede system. Hvor et koordineret skibsmeldesystem vedtages og etableres skal det have ensartede procedurer og arbejdsgange.
(g) Efter vedtagelsen af et skibsmeldesystem i overensstemmelse med denne regel, skal vedkommende regering eller regeringer tage de nødvendige foranstaltninger til at udsende den information, som er nødvendig for en formålstjenelig og effektiv brug af systemet. Ethvert vedtaget skibsmeldesystem skal have mulighed for at arbejde sammen med og evnen til at assistere skibe med information, når det er påkrævet. Sådanne systemer skal fungere i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen7) i overensstemmelse med denne regel.
- Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give de informationer, som kræves i overensstemmelse med reglerne for det enkelte system.
(i) Alle vedtagne skibsmeldesystemer og foranstaltninger der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de forenede nationers havretskonvention.
(j) Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovlige regime i internationale stræder.
(k) Skibes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtagne skibsmeldesystemer skal være gratis for skibene.
(l) Organisationen skal sikre, at vedtagne skibsmeldesystemer bliver genovervejet under hensyn til retningslinierne og kriterierne, som er udarbejdet af Organisationen.
Regel 14 Misbrug af nødsignaler
Det forbydes at anvende et internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at et skib, et luftfartøj eller en person er i nød, og at anvende et signal, som kan forveksles med et internationalt nødsignal.
Regel 15 Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåder
(a) Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning, og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Hvis skibet, som modtager nødsignalet, ikke er i stand til, eller efter sagens særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal skibets fører i skibsdagbogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger8) informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom.
(b) Føreren af et skib i nød eller den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe som har besvaret nødsignalet, at vælge et eller flere af de skibe, som føreren af skibet i nød eller eftersøgnings- og redningstjenesten anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp.
(c) Førere af skibe er frigjort fra den pligt, der påhviler dem i henhold til litra (a) i denne regel, når de bliver klar over, at deres skib ikke er blevet udvalgt til at yde hjælp, og at et eller flere andre skibe, der er blevet udvalgt til at yde hjælp efterkommer anmodningen om hjælp. Denne stillingtagen skal så vidt muligt formidles til de andre skibe, som er udvalgt til at yde hjælp og til eftersøgnings- og redningstjenesten.
(d) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (a) i denne regel og, hvis skibet er blevet udset til at yde hjælp, fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (b) i denne regel, hvis han af de nødstedte personer eller af eftersøgnings- og redningstjenesten eller af føreren af et andet skib, der er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet.
(e) Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bryssel den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp.
Regel 15-1 Skibsførerens opretholdelse af sikker sejlads
Et skibs ejer, befragter eller nogen anden person må ikke forhindre skibsføreren i at tage nogen som helst beslutning som, efter hans eget faglige skøn, er nødvendig for sikker sejlads især i hårdt vejr og i svær sø.
(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til, hver for sit eget lands skibe, at opretholde eller, om nødvendigt, iværksætte foranstaltninger til at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning.9)
(b) Ethvert skib omfattet af kapitel I i SOLAS konventionen skal være forsynet med en besætningsfastsættelse (safe manning dokument) eller tilsvarende udstedt af Administrationen som bevis for den mindste sikkerhedsbesætning, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i litra (a).
(c) I ethvert passagerskib omfattet af kapitel 1 skal der for at sikre besætningens effektive udøvelse af sikkerhedsmæssige forhold indarbejdes et arbejdssprog. Oplysning om arbejdssproget skal indføres i skibsdagbo-
gen. Efter omstændighederne skal rederiet10) eller skibsføreren fastsætte det pågældende arbejdssprog. Alle ansatte om bord skal være i stand til at forstå og efter omstændighederne give ordrer og instruktioner samt tilbagemeldinger på det pågældende sprog. Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i det land, som er skibets flagstat, skal alle foreskrevne ruller, planer og instruktioner indeholde en oversættelse til arbejdssproget.
Regel 17 Navigations- og afmærkningssystemer til vejledning for skibsfarten
De kontraherende regeringer forpligter sig til at sørge for tilvejebringelse og vedligeholdelse af sådanne systemer til vejledning for skibsfarten, som efter deres mening er rimelige og nødvendige i betragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse, samt sørge for, at oplysninger om disse systemer bliver gjort tilgængelige for alle vedkommende.
Regel 18 Eftersøgning og redningsoperationer
(a) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at påse, at der træffes alle fornødne foranstaltninger til etablering af vagttjeneste ved kysterne og til redning af personer i havsnød langs landets kyster.
Disse foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime sikkerhedsforanstaltninger, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og bør så vidt muligt omfatte tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer.11)
(b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de redningsmidler, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri.
Redningssignaler12) skal benyttes af redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer, når de kommunikerer med skibe eller personer i nød eller dirigerer skibe, og af skibe eller personer i nød, når de kommunikerer med redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer. En illustreret tavle, der beskriver redningssignalerne, skal være let tilgængelig for vagthavende officer på ethvert skib omfattet af dette kapitel.
Regel 20 Arrangementer til overføring af lods
(a) Lejdere.
(i) Skibe, i hvilke lønningens højde over vandet overstiger 1,5 m, skal være udstyret med lejdere, der opfylder følgende krav:
(aa) Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kunne benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn.
(bb) Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at den så vidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m og højst 9 m. Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15° til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigningen overstiger 9 m, skal adgang fra lejderen til skibet ske ad en falderebstrappe eller på anden lige så sikker og bekvem måde.
(cc) Lejderens trin skal være af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber, udført i ét stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale med tilsvarende egenskaber; mindst 480 mm lange, 115 mm brede og 22 mm tykke ekskl. en eventuel skridsikker belægning; anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på mindst 300 mm og højst 380 mm samt sikret således, at de fastholdes vandret.
(dd) En lejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal, så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der er anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejder tovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider.
(ee) Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manillareb med en omkreds på mindst 60 mm. Hvert reb skal være ud i ét uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm samt en livline skal findes klar til eventuelt brug.
(ff) Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i eet stykke og mindst 1,80 m lange skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin.
(ii) Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang for øverste del af lejderen eller evt. falderebstrappen eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværk eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønnings- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m og højst 0,80 m fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær ved den nederste del og også højere oppe, være mindst 40 mm i diameter og have en højde på mindst 1,20 m over overkant af lønningen.
(iii) Der skal være belysning om natten, således at både lejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bord, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans forsynet med et selvtændende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug.
(iv) Der skal være mulighed for at bruge lejderen både på den ene og på den anden side af skibet.
(v) Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer. Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelsen af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som Søfartsstyrelsen finder tilfreds stillende, for at sikre, at man kan gå om bord og fra borde på betryggende måde.
(b) Mekaniske lodshejs.
(i) Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt.
(ii) En lejder, der opfylder bestemmelserne i pkt. a.i, skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjeblikkelig brug.
Regel 21 Selvstyreanlæg og brug af automatisk styring
(a) I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen skal det, når man gør brug af selvstyrer, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring.
(b) Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed.
(c) Selvstyreanlæg skal være af en type godkendt af Søfartsstyrelsen. Sådanne anlæg skal i skibe med en længde L på 24 m og derover opfylde de af IMO vedtagne funktionsnormer.
(d) I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal skibe, som kræves forsynet med mere end én kraftenhed for styrema-
skinanlægget, have disse kraftenheder i gang, når de kan benyttes samtidigt.
(e) Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende:
(i) hovedstyremaskinanlægget,
(ii) reservestyremaskinanlægget,
(iii) styrekontrolsystemerne,
(iv) styrepositionerne på kommandobroen,
(v) nødenergiforsyningen rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling,
(vi) alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne,
(vii) alarmers funktion ved svigt af kraftenheder for styremaskinanlæg og automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.
(f) Kontrol og afprøvning skal omfatte:
(i) Rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget;
(ii) visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet.
(g) I skibe med en længde L på 24 m og derover skal enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet.
(h) Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og med fremgangsmåden ved omskiftning fra ét system til et andet.
(i) Foruden den i pkt. (f) foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst én gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinrummet, kommunikationen med kommandobroen og, i givet fald, anvendelse af alternative energiforsyninger.
(j) Datoen for gennemførelsen af den i pkt. (f) foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til pkt. (i) skal indføres i skibsdagbogen eller, hvis skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen. Indførelserne skal omfatte oplysning om alle konstaterede fejl og mangler og disses afhjælpning.
(k) Alle konstaterede fejl og mangler ved styremaskinanlæg og dets betjening skal hurtigst muligt afhjælpes.
Regel 22 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater
(a) Ethvert skib skal være udrustet med lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med de af Søfartsstyrelsen til enhver tid givne forskrifter.
(b) Skibe uden for nærfart, skibe uden for 120 sømil fra Færøerne og skibe uden for 100 sømil fra Grønland skal være forsynet med et sæt reservelanterner for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er forskrevet for den pågældende skibsstørrelse. I nye skibe skal reservelanterner kunne tilsluttes skibets elektriske nødenergikilde.
(c) Lanterner og lydsignalapparater skal være af godkendt type og opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler.
Regel 23 Støj på lytteposter13)
Baggrundsstøjen på lytteposten i skibe bygget på eller efter den 1. juli 1986 må ikke overstige følgende grænser:
68 dB i det oktavbånd der er centreret omkring 250 Hz og
63 dB i det oktavbånd der er centreret omkring 500 Hz.
I eksisterende skibe skal ovennævnte grænser være opfyldt så nær som muligt
Søfartsstyrelsen, den 15. december 1998
Officielle noter
1) Opmærksomheden skal henledes på de særlige bestemmelser for nord- og sydlige regioner, der fremgår af kapitel XI.
2) 1. Resolution A.813 (19) »General Requirements for electromagnetic compatibility
(EMC) for all electrical and electronic ship s equipment«.
2. Resolution A.382(X), »Performance Standards for Magnetic Compasses«;
3. Resolution A.424(XI), »Performance Standards for Gyro-Compasses«;
4. Resolution A.477(XII), »Performance Standards for Radar Equipment«;
5. Resolution A.823(19), »Performance Standards for Automatic Radar Plotting Aids«;
6. Resolution A.224(VII), »Performance Standards for Echo-Sounding Equip ment«;
7. Resolution A.824(19), »Performance Standards for Devices to Indicate Speed and Distance«;
8. Resolution A.526(13), »Performance Standards for Rate-of-Turn Indicators«;
9. Resolution A.665(16), »Performance Standards for Radio Direction-Finding Systems«;
10. Resolution A.479(XII), »Performance Standards for Shipborne Receivers for use with Differential OMEGA«;
11. Resolution A.468(XII), »Code on noise levels on board ships«.
3) Opmærksomheden skal henledes på de særlige bestemmelser for nord- og sydlige regioner, der fremgår af kapitel XI.
7) Der henvises til »Guidelines and Criteria for Ship Reporting Systems«, vedtaget af »Maritime Safety Committee« (MSC) ved Resolution MSC.43(64). Der henvises også til »General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting Incidents Involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants« vedtaget af Organisationen ved Resolution A.648(16).
10) Rederi betyder ejeren af et skib eller en hvilken som helst anden organisation eller person f.eks. operatøren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra ejeren af skibet, og som ved at have påtaget sig et sådant ansvar har erklæret sig indforstået med hensyn til alle pligter og ansvarsområder, som pålægges i henhold til teknisk forskrift om sikker drift af passagerskibe (ISM koden)
12) Sådanne redningssignaler er beskrevet i »Merchant Ship Search and Rescue Manual« (MERSAR)(Resolution A.229(VII), as amended), »IMO Search and Rescue Manual« (IMOSAR)(Resolution A.439(XI), as amended) og illustreret i »International Code of Signals as amended« ifølge Resolution A.80(IV).
13) Resolution A.468(XII), »Code on noise levels on board ships«.
