Teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, Kapitel B III C (1). Redningsmidler og -arrangementer, Generelt og skibsforskrifter, 7. januar 1991 (* 4) (* 5)
(Meddelelser B)
KAPITEL III
Redningsmidler og -arrangementer Generelt og Skibsforskrifter Afsnit C Forskrifter for redningsmidler AFDELING I - GENERELT Regel 30 Generelle forskrifter for redningsmidler AFDELING II - PERSONLIHE REDNINGSMIDLER Regel 31 Redningskranse Regel 32 Redningsveste Regel 33 Dragter Regel 34 Termiske beskyttelsesmidler AFDELING III - VISUELLE SIGNALER Regel 35 Faldskærmssignaler Regel 36 Håndblus Regel 37 Røgsignaler, der kn flyde på vandet AFDELING IV - REDNINGSBÅDE OG -FLADER Regel 38 Generelle forskrifter for redningsbåde Regel 39 Oppustelige redningsflåder Regel 40 Faste redningsflåder Regel 41 Generelle forskrifter for redningsbåde Regel 42 Delvist lukkede redningsbåde Regel 43 Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde Regel 44 Helt lukkede redningsbåde Regel 45 Redningsbåde med selvstændigt luftforsyningssystem Regel 46 Brandsikrede redningsbåde
Afsnit C. Forskrifter for redningsmidler
Afdeling I - Generelt Regel 30 Generelle forskrifter for redningsmidler
1
Denne regels stk. 2.7 finder anvendelse på alle skibe. Hvad angår skibe bygget før 1. juli 1986, skal stk. 2.7 finde anvendelse senest 1. juli 1991.
2
Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt, eller medmindre administrationen under hensyntagen til den specielle fart, hvori skibet udelukkende benyttes, skønner, at andre forskrifter er hensigtsmæssige, skal alle redningsmidler foreskrevet i denne del:
.1 være af passende udførelse og materialer;
.2 ikke tage skade, når de opbevares inden for et lufttemperaturområde fra -30 grader C til + 65 grader C;
.3 fungere inden for et havvandstemperaturområde fra -1 grader C til +30 grader C såfremt der er sandsynlighed for, at de vil blive nedsænket i havvand under brugen;
.4 såfremt det er nødvendigt, være modstandsdygtige over for råd, korrosion og ikke i urimelig grad være modtagelige for angreb af havvand, olie eller svamp;
.5 såfremt de udsættes for sollys være modstandsdygtige overfor dettes skadelige påvirkning;
.6 være af en stærkt synlig farve på alle dele, hvor dette vil være til hjælp for lokalisering;
.7 være forsynet med retoreflektivt materiale, hvor dette vil være til hjælp for lokalisering samt være i overensstemmelse med organisationens rekommandationer; (* 1)
.8 såfremt de skal anvendes i søgang, kunne fungere tilfredsstillende under sådanne forhold.
3
.1 For redningsmidler, der er udsat for forringelse med alderen, fastsætter administrationen det tidsrum, for hvilket de kan godkendes. Sådanne redningsmidler skal være mærket på en sådan måde, at det er muligt at bestemme deres alder eller den dato, hvor de skal udskiftes.
.2 Nødsignaler samt projektiler til linekastningsapparater skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.
Afdeling II - Personlige redningsmidler Regel 31 Redningskranse
1
Specifikation for redningskranse
Enhver redningskrans skal:
.1 have en udvendig diameter på højst 800 mm og en indvendig diameter på mindst 400 mm;
.2 være konstrueret af et materiale, der af sig selv kan flyde på vandet; redningskransens flydeevne må ikke afhænge af plantetrævler, korkspåner eller granuleret kork, noget andet løst granuleret materiale eller noget luftrum, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning;
.3 kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg jern;
.4 have en vægt på mindst 2,5 kg;
.5 ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have været fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder;
.6 være konstrueret således, at den kan klare et fald ned i vandet fra den højde, hvor den er anbragt over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 30 m, alt efter hvad der er størst, uden at hverken redningskransens eller dennes fastgjorte dels funktionsevne forringes;
.7 såfremt den skal kunne betjene arrangementet for hurtigudløsning af de selvvirkende røgsignaler og selvtændende lys have en vægt, der er tilstrækkelig til betjening af arrangementet for hurtigudløsning eller en vægt på 4 kg, alt efter hvad der er størst;
.8 være forsynet med en håndline, der er mindst 9,5 mm i diameter og mindst 4 gange den udvendige diameter af selve kransen i længde. Håndlinen skal være fastgjort på fire punkter med lige store mellemrum rundt om kransens omkreds således, at der dannes fire ens bugter.
2
Selvtændende lys for redningskranse
Selvtændende lys foreskrevet i regel 7.1.3 skal:
.1 være således indrettet, at de ikke slukkes i vand;
.2 kunne brænde enten konstant med en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger i den øvre halvkugle eller blinke (udsende blink) med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en mindst tilsvarende effektiv lysstyrke;
.3 være forsynet med en energikilde, der kan opfylde forskrifterne i stk. 2.2. i et tidsrum af mindst 2 timer;
.4 kunne klare den i stk. 1.6 foreskrevne faldprøve.
3
Selvvirkende røgsignaler for redningskranse
Selvvirkende røgsignaler forskrevet af regel 7.1.3 skal:
.1 udsende røg af en stærkt synlig farve i en ensartet strøm i et tidsrum af mindst 15 minutter, når de flyder på smult vand.
.2 ikke tændes eksplosivt eller udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udsender røg;
.3 ikke blive vandfyldt i søgang;
.4 fortsætte med at udsende røg efter at have været helt nedsænket i vand i et tidsrum af mindst 10 sekunder;
.5 kunne klare den i stk. 1.6 foreskrevne faldprøve.
4
Redningsliner, der kan flyde på vandet
Redningsliner, der kan flyde på vandet, og som er foreskrevet i regel 7.1.2 skal:
.1 være ikke-kinkende;
.2 have en diameter på mindst 8 mm;
.3 have en brudstyrke på mindst 5 kN. Regel 32 Redningsveste
1
Generelle forskrifter for redningsveste
1.1
En redningsvest må ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder.
1.2
En redningsvest skal være konstrueret således, at:
.1 en person efter en demonstration uden assistance kan tage den korrekt på i løbet af 1 minut;
.2 den kan bruges med vrangen ud eller klart kun kan bruges på een måde og så vidt muligt ikke kan tages forkert på;
.3 den er behagelig at have på;
.4 brugeren kan springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at komme til skade og uden at redningsvesten løsner sig eller bliver beskadiget.
1.3
En redningsvest skal have tilstrækkelig flydeevne og stabilitet i stille ferskvand til at:
.1 løfte en udmattet eller bevidstløs persons mund mindst 120 mm klar af vandet og holde legemet hældende bagover i en vinkel på mindst 20 grader og højst 50 grader fra lodret stilling;
.2 dreje en bevidstløs persons legeme fra enhver stilling i vandet til en stilling, hvor munden er klar af vandet på højst 5 sekunder.
1.4
En redningsvest skal have en flydeevne, der ikke nedsættes med mere end 5% efter 24 timers nedsænkning i ferskvand.
1.5
En redningsvest skal gøre det muligt for brugeren at svømme en kort distance og borde en redningsbåd eller -flåde.
1.6
Hver redningsvest skal være forsynet med en fløjte forsvarligt fastgjort med en line.
2
Oppustelige redningsveste
En redningsvest, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning, skal have mindst to adskilte rum og skal opfylde forskrifterne i stk. 1 og skal:
.1 oppustes automatisk ved nedsænkning og være forsynet med et middel, der muliggør oppustning ved en enkelt manuel bevægelse samt kunne oppustes med munden;
.2 i tilfælde af tab af opdrift i et af rummene kunne opfylde forskrifterne i stk. 1.2, 1.3 og 1.5;
.3 opfylde forskrifterne i stk. 1.4 efter oppustning ved hjælp af den automatiske mekanisme.
3
Lys på redningsveste
3.1
Hvert lys på redningsveste skal:
.1 have en lysstyrke på mindst 0,75 candela;
.2 have en energikilde, der kan levere en lysstyrke på mindst 0,75 candela i mindst 8 timer;
.3 være synlig over så stor en del af den øvre halvkugle, som det er praktisk muligt, når det er fastgjort til en redningsvest.
3.2
Er det i stk. 3.1 omhandlede lys et blinkende lys, skal det derudover:
.1 være forsynet med en kontakt for manuel betjening;
.2 ikke være forsynet med en linse eller buet reflektor til samling af lysstrålen;
.3 blinke med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en effektiv lysstyrke på mindst 0,75 candela. Regel 33 Dragter
1
Generelle forskrifter for redningsdragter og beskyttelsesdragter
(* 2)
1.1
Dragten skal være fremstillet af vandtætte materialer, således at:
.1 den uden assistance kan pakkes ud og tages på i løbet af 2 minutter, herunder eventuel tilhørende beklædning (* 3) og redningsvest, hvis dragten skal anvendes sammen med en redningsvest;
.2 den ikke nærer en brand eller fortsætter med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder;
.3 den dækker hele legemet undtagen ansigtet. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre dragten er forsynet med permanent fastgjorte handsker;
.4 den er forsynet med midler til at begrænse eller nedsætte fri luft i dragtens ben;
.5 der efter et spring fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet ikke forekommer urimelig indtrængen af vand ind i dragten.
1.2
En dragt, der også opfylder forskrifterne i regel 32, kan klassificeres som redningsvest.
1.3
En person iført dragt samt redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal kunne:
.1 klatre op og ned af en mindst 5 m lang lodret lejder;
.2 udføre normale opgaver i forbindelse med, at skibet forlades;
.3 springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at beskadige eller forskubbe dragten eller komme til skade; og
.4 svømme en kort distance gennem vandet og borde en redningsbåd eller -flåde.
1.4
En dragt, der har opdrift og som er beregnet til anvendelse uden en redningsvest, skal være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i regel 32.3 og den i regel 32.1.6 foreskrevne fløjte.
1.5
Skal dragten anvendes sammen med en redningsvest, skal redningsvesten bæres over dragten. En person iført en sådan dragt skal uden assistance kunne tage en redningsvest på.
2
Forskrifter for dragters termiske egenskaber
Beskyttelsesdragter
2.1
En beskyttelsesdragt fremstillet af materiale uden indbygget isolation skal være:
.1 påmærket med instruktion om, at den skal anvendes sammen med varm beklædning;
.2 konstrueret således, at når den anvendes sammen med varm beklædning og med en redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal dragten fortsætte med at yde tilstrækkelig termisk beskyttelse, efter at brugeren er sprunget i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2 grader C efter 1 times ophold i roligt cirkulerende vand ved en temperatur på 5 grader C.
2.2
Redningsdragter
En redningsdragt fremstillet af material med indbygget isolation skal, når den anvendes alene eller sammen med en redningsvest, såfremt redningsdragten skal anvendes sammen med en redningsvest, yde brugeren tilstrækkelig termisk isolation, efter at denne er sprunget ned i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2 grader C efter 6 timers ophold i stille cirkulerende vand ved en temperatur fra 0 grader C til 2 grader C.
2.3
En person iført en dragt skal med hænderne dækket kunne samle en blyant op og skrive efter 1 times ophold i vandet ved 5 grader C.
3
Forskrifter for opdrift
En person, der opholder sig i ferskvand og er iført en dragt, der opfylder forskrifterne i regel 32, eller en dragt med redningsvest, skal kunne vende fra en stilling med ansigtet nedad til en stilling med ansigtet opad på højst 5 sekunder. Regel 34 Termiske beskyttelsesmidler
1
Et termisk beskyttelsesmiddel skal være fremstillet af vandtæt materiale, der har en varmeledningsevne på højst 0,25 W/(m5K) og skal være konstrueret således, at når det anvendes til at omslutte en person, skal det nedsætte brugerens tab af legemstemperatur såvel på grund af konvektion som fordampning.
2
Det termiske beskyttelsesmiddel skal:
.1 dække legemet undtagen ansigtet på en person, der bærer en redningsvest. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre beskyttelsesmidlet er forsynet med permanent fastgjorte handsker;
.2 uden assistance kunne pakkes ud og let tages på i en redningsbåd, redningsflåde eller en mand-overbord-båd;
.3 såfremt det forringer svømmeevnen, kunne aftages i vandet på højst 2 minutter;
.4 være forsynet med ærmer;
.5 være af en stærk synlig farve.
3
Det termiske beskyttelsesmiddel skal fungere hensigtsmæssigt inden for et lufttemperaturområde fra -30 grader C til +20 grader C.
Afdeling III - Visuelle signaler Regel 35 Faldskærmssignaler
1
Faldskærmssignalet skal:
.1 opbevares i vandtæt pakning;
.2 på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af faldskærmssignalet;
.3 have integreret antændelsesmiddel;
.4 være konstrueret således, at det ikke volder ubehag for den person, der holder signalet, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.
2
Signalet skal, når det affyres lodret, nå en højde af mindst 300 m. På eller nær toppen af sin bane skal signalet udsende et lys, der skal:
.1 brænde med en klar rød farve;
.2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 30.000 candela;
.3 have en brændetid på mindst 40 sekunder;
.4 have en faldhastighed på højst 5 m/s;
.5 ikke beskadige faldskærmen eller tilbehør, medens den brænder. Regel 36 Håndblus
1
Håndblusset skal:
.1 opbevares i vandtæt pakning;
.2 på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af håndblusset;
.3 have selvstændigt antændelsesmiddel;
.4 være konstrueret således, at det ikke volder ubehag for den person, der holder signalet, og ikke udsætter redningsmidlet for fare på grund af brændende eller glødende rester, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.
2
Håndblusset skal:
.1 brænde med en klar rød farve;
.2 brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 15.000 candela;
.3 have en brændetid på mindst 1 minut;
.4 fortsætte med at brænde efter at det har været nedsænket i 100 mm vand i 10 sekunder. Regel 37 Røgsignaler, der kan flyde på vandet
1
Et røgsignal, der kan flyde på vandet, skal:
.1 opbevares i vandtæt pakning;
.2 antænde uden sprængeffekt, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning;
.3 på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af røgsignalet.
2
Et røgsignal, der kan flyde på vandet, skal:
.1 udsende røg af en stærk synlig farve med jævn røgudvikling i et tidsrum af mindst 3 minutter, når det flyder på smult vand;
.2 ikke udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udvikler røg;
.3 ikke kunne oversvømmes i søgang;
.4 fortsætte med at udsende røg, når det er nedsænket i 100 mm vand i 10 sekunder.
Afdeling IV - Redningsbåde og -flåder Regel 38 Generelle forskrifter for redningsflåder
1
Redningsflåders konstruktion
1.1
Enhver redningsflåde skal være konstrueret således, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold.
1.2
Redningsflåden skal være konstrueret således, at redningsflåden og dens udrustning fungerer tilfredsstillende, selv om den kastes i vandet fra en højde af 18 m. Såfremt redningsflåden skal anbringes i en højde af mere end 18 m over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra mindst denne højde.
1.3
Den flydende redningsflåde skal kunne modstå gentagne spring ned på sig fra en højde af mindst 4,5 m over gulvet med og uden rejst overdække.
1.4
Redningsflåden og dens tilbehør skal være konstrueret således, at redningsflåden kan bugseres med en hastighed på 3 knob i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med et af drivankrene sat.
1.5
Redningsflåden skal have et overdække, der beskytter de ombordværende mod vejrliget, og som automatisk rejses, når redningsflåden udsættes og ligger på vandet. Overdækket skal opfylde følgende:
.1 Det skal yde isolation mod varme og kulde ved hjælp af enten to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet lige så effektivt middel. Såfremt isolationen etableres ved to lag materiale adskilt af et luftrum, skal dette være oppusteligt. Der skal forefindes et middel, der forhindrer, at der opsamles vand i luftrummet;
.2 det skal indvendig have en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag;
.3 hver indgang skal være tydeligt afmærket og være forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde. Redningsflåder, der optager mere end otte personer, skal have mindst to diamentralt modsatte indgange; Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal have mindst tre indgange;
.4 der skal til enhver tid være tilstrækkelig luft til de ombordværende, selv når indgangene er lukkede;
.5 det skal være forsynet med mindst en udkigsåbning. Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal være forsynet med mindst to udkigsåbninger således anbragt, at det samlede synsfelt er så nær som muligt 360 grader;
.6 det skal være forsynet med middel til opsamling af regnvand;
.7 der skal under alle dele af overdækket være tilstrækkelig loftshøjde til de ombordværende i siddende stilling.
2
Redningsflåders minimumsbæreevne og vægt
2.1
Ingen redningsflåde kan godkendes, såfremt den har en bæreevne på under seks personer udregnet efter forskrifterne i henholdsvis regel 39.3 eller 40.3.
2.2
Medmindre redningsflåden udsættes med en godkendt udsætningsanordning, der opfylder forskrifterne i regel 48, og redningsflåden ikke kræves at være bærbar ( jf. regel 13.5 ) må den samlede vægt af redningsflåden, dennes beholder og udrustning højst være 185 kg.
3
Tilbehør til redningsflåder
3.1
Redningsflåden skal have redningsliner forsvarligt fastgjort hele vejen rundt udenbords og inde i flåden.
3.2
Redningsflåden skal være forsynet med middel til på tilstrækkelig vis at placere og fastgøre antennen til det i regel 6.2.1 foreskrevne transportable radioapparat i brugspositionen.
3.3
Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra den anbragte position til vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen eller 15 m, alt efter hvad der er længst.
4
Nedfirbare redningsflåder
4.1
Ud over ovenstående forskrifter skal en redningsflåde til brug sammen med en godkendt udsætningsanordning:
.1 når redningsflåden er lastet med fuld last af personer og udrustning kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m uden beskadigelse, der vil påvirke dens funktion;
.2 være forsynet med et middel, hvorved redningsflåden bringes ind til skibssiden og fastholdes under indskibningen.
4.2
Enhver nedfirbar redningsflåde om bord på passagerskibe skal være anbragt således, at den hurtigt kan bordes af dens fulde last af personer.
4.3
Enhver nedfirbar redningsflåde om bord på lastskibe skal være anbragt således, at den kan bordes af dens fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at borde.
5
Udrustning
5.1
Hver redningsflådes normale udrustning (SOLAS A PACK) skal bestå af:
.1 en kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet;
.2 en kniv, der ikke er en foldekniv, og som har et skaft, der kan flyde på vandet og snor fastgjort til og opbevaret i en lomme på ydersiden af overdækket nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til redningsflåden. Derudover skal en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, være forsynet med endnu en kniv, som godt kan være en foldekniv;
.3 for en redningsflåde, der er godkendt til at optage højst 12 personer, et øsekar, der kan flyde på vandet. For en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, to øsekar, der kan fylde på vandet;
.4 to svampe;
.5 to drivankre, hver med en elastisk line og en indhalerline, hvoraf det ene drivanker er et reserveanker, og det andet er permanent fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at når redningsflåden pustes op og ligger på vandet, vil det holde redningsflåden op mod vinden således, at den ligger mest stabilt. Hvert drivanker og line og indhalerline skal være af en styrke, der er tilstrækkelig under alle forhold på havet. Drivankrene skal være forsynet med en svirvel i hver ende af linen og skal være af en type, der ikke er tilbøjelig til at vende indersiden ud mellem hanefødderne; Kravet om automatisk udsætning af drivanker gælder ikke flåder på passagerskibe og nedfirbare flåder på lastskibe;
.6 to pagajer, der kan flyde på vandet;
.7 tre dåseåbnere. Sikkerhedsknive med specielle dåseåbnerblade kan opfylde denne forskrift; tre sikkerhedssakse, såfremt den i flåden foreskrevne mængde ferskvand helt eller delvis opbevares i plastikposer eller lignende;
.8 et førstehjælpsudstyr »medicinkiste nr. 4« i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug;
.9 en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver;
.10 fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 35;
.11 seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 36;
.12 to røgsignaler, der kan flyde på vandet og som opfylder forskrifterne i regel 37;
.13 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;
.14 en effektiv radarreflektor;
.15 et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly;
.16 et eksemplar af de i kapitel V regel 16 omhandlede redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder;
.17 et sæt fiskeredskaber:
.18 en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage; disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder;
.19 vandtætte beholdere indeholdende i alt 1,5 l ferskvand for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 0,5 l pr. person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage;
.20 et rustfrit, inddelt drikkebæger;
.21 seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage;
.22 vejledning i, hvordan man holder sig i live;
.23 instrukser for øjeblikkelig foranstaltning;
.24 termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34, og er tilstrækkelig til 10% af det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst.
5.2
Mærkningen, der er foreskrevet i regel 39.7.5.3 og 40.7.7 på redningsflåder udrustet i overensstemmelse med stk. 5.1 skal være »SOLAS A PACK« med store blokbogstaver i det latinske alfabet.
5.3
Med hensyn til passagerskibe i kort international fart af en sådan natur og varighed, at administrationen skønner, at ikke alle de i stk. 5.1 anførte genstande er nødvendige, kan administrationen tillade, at redningsflåderne, der medføres på sådanne skibe, skal forsynes med udrustningen anført i stk. 5.1.1 til 5.1.6 incl. 5.1.8, 5.1.9, 5.1.13 til 5.1.16 incl. og 5.1.21 til 5.1.24 incl. og halvdelen af udrustningen anført i stk. 5.1.10 til 5.1.12 incl. På sådanne redningsflåder skal den i regel 39.7.3.5 og 40.7.7 foreskrevne mærkning være »SOLAS B PACK« med store blokbogstaver i det latinske alfabet.
5.3.1
En »SOLAS B PACK« udrustning skal mindst bestå af;
.1 en kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet;
.2 en kniv, der ikke er en foldekniv, og som har et skaft, der kan flyde på vandet og snor fastgjort til og opbevaret i en lomme på ydersiden af overdækket nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til redningsflåden. Derudover skal en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, være forsynet med endnu en kniv, som godt kan være en foldekniv;
.3 for en redningsflåde, der er godkendt til at optage højst 12 personer, et øsekar, der kan flyde på vandet. For en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, to øsekar, der kan flyde på vandet;
.4 to svampe;
.5 to drivankre, hver med en elastisk line og en indhalerline, hvoraf det ene drivanker er et reserveanker, og det andet er permanent fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at når redningsflåden pustes op og ligger på vandet, vil det holde redningsflåden op mod vinden således, at den ligger mest stabilt. Hvert drivanker og line og indhalerline skal være af en styrke, der er tilstrækkelig under alle forhold på havet. Drivankrene skal være forsynet med en svirvel i hver ende af linen og skal være af en type, der ikke er tilbøjelig til at vende indersiden ud mellem hanefødderne; Kravet om automatisk udsætning af drivanker gælder ikke flåder på passagerskibe og nedfirbare flåder på lastskibe;
.6 to pagajer, der kan flyde på vandet;
.7 -
.8 et førstehjælpsudstyr »medicinkiste nr. 4« i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug;
.9 en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver;
.10 fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 35;
.11 seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 36;
.12 et røgsignal, der kan flyde på vandet og som opfylder forskrifterne i regel 37;
.13 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder;
.14 en effektiv radarreflektor;
.15 et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly;
.16 et eksemplar af de i kapitel V regel 16 omhandlede redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder;
.17 -
.18 -
.19 -
.20 -
.21 seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose for hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage;
.22 vejledning i, hvordan man holder sig i live;
.23 instrukser for øjeblikkelig foranstaltning;
.24 termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34, og er tilstrækkelig til 10% af det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst.
5.4
Såfremt det er hensigtsmæssigt, skal udrustningen opbevares i en beholder, der, såfremt den ikke er en integreret del af eller permanent fastgjort til redningsflåden, skal anbringes og fastgøres inde i redningsflåden og kunne flyde på vandet i mindst 30 minutter, uden at indholdet tager skade. Beholderen eller nødpakken skal være af blødt materiale, surret med åbningen opad, være vandtæt og kunne genlukkes rimeligt vandtæt.
5.5
Redningsflåder i skibe bygget før 1. juli 1986 skal senest 1. september 1988 opfylde regel 38.5.1.5 og 38.5.3.1.5.
6
Selvudløserarrangementer for redningsflåder
6.1
Fanglinesystem (Udløserlinesystem)
Redningsflådens fanglinesystem skal udgøre en forbindelse mellem skibet og redningsflåden og skal være konstrueret således, at det sikres, at redningsflåden, når den frigøres og med hensyn til en oppustelig redningsflåde, når den oppustes, ikke trækkes ned af et synkende skib.
6.2
Svagt led
Anvendes der i selvudløserarrangementet et svagt led, skal det:
.1 kunne modstå den kraft, der er nødvendig for at trække fanglinen ud fra redningsflådens beholder uden at briste;
.2 have tilstrækkelig styrke til at muliggøre oppustning af redningsflåden;
.3 briste ved en belastning på 2,2 kN +- 0,4 kN.
6.3
Hydrostatiske udløserapparater
Anvendes der i selvudløserarrangementerne et hydrostatisk udløserapparat, skal det:
.1 være konstrueret af materialer, der kan arbejde sammen således, at funktionsfejl i apparater undgås. Galvanisering eller andre former for metallisk belægning på det hydrostatiske udløserapparats dele kan ikke godkendes;
.2 automatisk udløse redningsflåden ved en dybde på højst 4 m;
.3 være forsynet med afløb, der forhindrer opsamling af vand i det hydrostatiske kammer, når apparatet er i sin normale stilling;
.4 være konstrueret således, at udløsning forhindres, når søer skyller ind over enheden;
.5 være permanent mærket på ydersiden med type og løbenummer;
.7 være sådan, at hver del, der er forbundet til fanglinesystemet, har en styrke, der mindst svarer til den for fanglinen foreskrevne. Regel 39 Oppustelige redningsflåder
Regel 39 er alene medtaget for fuldstændighedens skyld, idet disse forhold er reguleret ved Søfartsstyrelsens tekniske forskrift for oppustelige redningsflåder, som også indeholder forskrifterne i reglerne 38 og 39.
1
Oppustelige redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 38 og derudover forskrifterne i denne regel.
2
Oppustelige redningsflåders konstruktion
2.1
Hovedopdriftsrummet skal være inddelt i mindst to adskilte rum, som hver især oppustes gennem en kontraventil på hver rum. Opdriftsrummene skal være således konstrueret, at såfremt det ene af rummene beskadiges eller oppustning ikke er mulig, skal de intakte rum med positivt fribord over hele redningsflådens omkreds kunne bære det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling.
2.2
Redningsflådens gulv skal være vandtæt og i tilstrækkelig grad kunne isoleres mod kulde, enten:
.1 ved hjælp af et eller flere rum, som de ombordværende kan oppuste, eller som oppustes automatisk og kan tømmes og pustes op igen af de ombordværende: eller
.2 ved hjælp af andet lige så effektivt middel, der ikke tilvejebringes ved oppustning.
2.3
Redningsflåden skal oppustes af en ikke-giftig luftart. Oppustning skal være tilendebragt inden for et tidsrum af 1 minut ved en omgivelsestemperatur fra 18 grader C til 20 grader C og inden for et tidsrum af 3 minutter ved en omgivelsestemperatur på -30 grader C. Efter oppustning skal redningsflåden beholde sin form, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning.
2.4
Hvert oppusteligt rum skal kunne modstå et tryk svarende til mindst 3 gange arbejdstrykket og skal ved hjælp af enten overtryksventiler eller begrænset luftforsyning være forhindret i at nå op på et tryk, der overstiger to gange arbejdstrykket. Der skal forefindes middel til montering af den i stk. 10.1.2 foreskrevne luftpumpe eller blæsebælg således, at arbejdstrykket kan opretholdes.
3
Oppustelige redningsflåders bæreevne
Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:
.1 det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af hovedopdriftsslangerne (ekskl. buer og eventuelle tofter), målt i kubikmeter, med 0,096, når de er oppustet; eller
.2 det største hele tal, der fås ved at dividere redningsflådens indvendige horisontale tværsnitsareal målt i kvadratmeter med 0,372 (inkl. eventuel tofte eller tofter) til den inderste kant af opdriftsslangerne; eller
.3 det antal personer, med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsvest, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.
4
Adgang til oppustelige redningsflåder
4.1
Mindst een indgang - dog i redningsflåder, der optager mere end 25 personer, mindst to indgange - skal være forsynet med en halvfast ombordstigningsrampe, der gør det muligt for personer at borde redningsflåden fra søen, og som er konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig luftudtømning fra redningsflåden, hvis rampen beskadiges. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end een indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne. Ovenstående gælder tillige redningsflåder i skibe bygget før 1. juli 1986.
4.2
Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. Også indgange, der er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder. Ombordstigningslejdernes nederste trin skal være belastet således, at det synker.
4.3
Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.
5
Oppustelige redningsflåders stabilitet
5.1
Enhver oppustelig redningsflåde skal være konstrueret således, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad. Enhver oppustelig redningsflåde skal som prototype underkastes en nærmere specificeret søprøve samt en vindstyrkeprøve.
5.2
Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden vender omvendt, være sådan, at den af een person kan bringes på ret køl i søgang og i smult vand.
5.3
Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er lastet med sin fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.
6
Tilbehør til oppustelige redningsflåder
6.1
Fanglinesystemet (udløserlinesystemet), herunder dets fastgøringsmidler til redningsflåden bortset fra det i regel 38.6 foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde. Derudover skal fanglinesystemets brudstyrke være mindst 15 kN for redningsflåder, der kan optage mere end 25 personer. Redningsflåden skal kunne udløses af een person.
6.2
Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et søvandsaktiveret batteri eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den pakkede redningsflåde.
6.3
Indvendig i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse ialt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.
6.4
Ovenstående 6.2 og 6.3 gælder senest 1. september 1988 for flåder i alle skibe.
7
Beholdere til oppustelige redningsflåder
7.1
Redningsflåden skal være anbragt i en beholder, der er:
.1 således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under de til søs forekommende forhold;
.2 med en tilstrækkelig indbygget opdrift til, når den er pakket med redningsflåden og dennes udrustning, at trække fanglinen (udløserlinen) indefra og at aktivere oppustningsmekanismen, hvis skibet skulle synke;
.3 for så vidt det er praktiske muligt være vandtæt bortset fra afløbshullerne i bunden af beholderen.
7.2
Redningsflåden skal være pakket i beholderen på en sådan måde, at det så vidt muligt sikres, at redningsflåden, når den ligger på vandet, pustes op til opretstående stilling, når den kommer fri af beholderen.
7.3
Beholderen skal være påmærket:
.1 fabrikantens navn eller varemærke;
.2 løbenummer;
.3 navn på den godkendende myndighed og antal personer som redningsflåden er godkendt til at optage;
.4 SOLAS 86
.5 type på den indeholdte nødpakke;
.6 dato for sidste eftersyn;
.7 længde på fangline (udløserline)
.8 største tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (afhængig af faldprøve og længde på fanglinen);
.9 udsætningsvejledning.
8
Mærkning af oppustelige redningsflåder
Redningsflåden skal være påmærket:
.1 fabrikantens navn eller varemærke;
.2 løbenummer;
.3 fabrikationsdato (måned og år);
.4 navn på godkendende myndighed;
.5 navn og beliggenhed på den servicestation, hvor sidste eftersyn fandt sted;
.6 antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve.
9
Oppustelige, nedfirbare redningsflåder
9.1
Ud over at opfylde ovenstående forskrifter skal en redningsflåde, der benyttes i forbindelse med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på:
.1 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur og en stabiliseret redningsflådetemperatur på 20 +3 grader C med alle overtryksventiler ude af funktion;
.2 1,1 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på -30 grader C med alle overtryksventiler i funktion.
9.2
Faste beholdere for redningsflåder til udsætning ved hjælp af en udsætningsanordning skal være fastgjort på en sådan måde, at beholderen eller dele deraf ikke kan falde i havet under og efter oppustning og udsætning af den indeholdte redningsflåde.
10
Ekstra udrustning til oppustelige redningsflåder
10.1
Ud over den i regel 38.5 foreskrevne udrustning skal enhver oppustelig redningsflåde være forsynet med:
.1 et reparationssæt til reparation af lækager i opdriftsrummene;
.2 en luftpumpe eller en blæsebælg.
10.2
De i regel 38.5.1.2 foreskrevne knive skal være sikkerhedsknive. Regel 40 Faste redningsflåder
1
Faste redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 38 og derudover forskrifterne i denne regel.
2
Faste redningsflåders konstruktion
2.1
Redningsflådens opdrift skal tilvejebringes af godkendt materiale, der af sig selv kan flyde på vandet, og det skal være placeret så tæt ved redningsflådens omkreds som muligt. Opdriftsmaterialet skal være brandhæmmende eller være beskyttet af et brandhæmmende lag.
2.2
Redningsflådens gulv skal forhindre indtrængen af vand, og det skal på effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet og beskytte dem mod kulde.
3
Faste redningsflåders bæreevne
Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:
.1 det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af opdriftsmaterialet målt i kubikmeter med 0,096 samt multipliceret med en faktor på 1 minus materialets massefylde; eller
.2 det største hele tal, der fås ved at dividere det horisontale tværsnitsareal af redningsflådens gulv målt i kvadratmeter med 0,372; eller
.3 det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsveste, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.
4
Adgang til faste redningsflåder
4.1
Mindst een indgang - i redningsflåder, der optager mere end 25 personer dog mindst to indgange - skal være forsynet med en fast ombordstigningsrampe, således at personer kan borde redningsflåden fra søen. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end en indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne.
4.2
Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,40 m under redningsflådens lette vandlinie. Også indgange, der er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder. Ombordstigningslejdernes nederste trin skal være belastet således, at det synker.
4.3
Der skal forefindes midler indvendig i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.
5
Faste redningsflåders stabilitet
5.1
Medmindre redningsflåden kan fungere sikkert, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad, skal dens styrke og stabilitet være sådan, at den enten er selvoprettende eller let kan bringes på ret køl af en person i søgang og i smult vand.
5.2
Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er belastet med den fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.
6
Tilbehør til faste redningsflåder
6.1
Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline. Fanglinesystemet, herunder fastgøringsmidler til redningsflåden, bortset fra det i regel 38.6 foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde. Derudover skal fanglinesystemets brudstyrke være mindst 15 kN for redningsflåder, der kan optage mere end 25 personer.
6.2
Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første 2 timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et element, der sættes i funktion af havvand, eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk når redningsflådens overdække er på plads. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den stuvede redningsflåde.
6.3
Indvendig i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse ialt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når oversejlet er på plads og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.
7
Mærkning af faste redningsflåder
Redningsflåden skal være påmærket:
.1 navn og hjemsted for det skib, den hører til;
.2 fabrikantens navn eller varemærke;
.3 løbenummer;
.4 navn på den godkendende myndighed;
.5 antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve;
.6 SOLAS 86;
.7 type på den indeholdte nødpakke;
.8 længde på fangline;
.9 størst tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (faldprøvehøjde)
.10 udsætningsvejledning.
8
Nedfirbare faste redningsflåder
Udover ovenstående forskrifter skal en fast redningsflåde for brug med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning. Regel 41 Generelle forskrifter for redningsbåde
1
Redningsbådes konstruktion
1.1
Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne dimensioner, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde last af personer og udrustning. Alle redningsbåde skal have fast skrog og skal kunne bibeholde positiv stabilitet, når de ligger på ret køl i smult vand og lastet med fuld last af personer og udrustning og med lækage på et hvilket som helst sted under vandlinien, uden at de mister opdriftsmateriale eller lider anden skade.
1.2
Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til:
.1 sikkert at kunne affires ned på vandet med deres fulde last af personer og udrustning; og
.2 kunne udsættes og bugseres, medens skibet bevæger sig fremover i smult vand med en hastighed af 5 knob.
1.3
Skrog og faste overdækninger skal være brandhæmmende eller ikke brændbare. Ved bygning af redningsbåde af glasfiberarmeret polyester skal der anvendes råmaterialer, der er godkendt af et klassifikationsselskab.
1.4
Der skal forefindes siddepladser på tofter, bænke eller faste stole, der er anbragt så lavt i redningsbåden som muligt, og er konstrueret således, at de kan bære det antal personer, hver med en vægt på 100 kg, for hvilket der forefindes plads i overensstemmelse med stk. 2.2.2.
1.5
Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning uden blivende forandring, når belastningen fjernes:
.1 Når det drejer sig om både med metalskrog, en belastning på 1,25 gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning; eller
.2 når det drejer sig om andre både, en belastning på to gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning.
1.6
Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning, og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, med meder eller fendere, at kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m.
1.7
Den lodrette afstand fra gulvets overflade til den indvendige side af indelukket eller oversejlet over 50% af gulvarealet skal være:
.1 mindst 1,3 m for en redningsbåd godkendt til at optage 9 personer eller derunder;
.2 mindst 1,7 m for en redningsbåd godkendt til at optage 24 personer eller derover;
.3 mindst den afstand, der fås ved lineær interpolation mellem 1,3 m og 1,7 m for en redningsbåd godkendt til optage fra 9 til 24 personer.
2
Redningsbådes bæreevne
2.1
Ingen redningsbåd må godkendes til at optage over 150 personer.
2.2
Det antal personer, som en redningsbåd skal godkendes til at optage skal være lig med det mindste af følgende tal:
.1 det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg og alle iført redningsvest, der kan få siddeplads i en normal stilling uden at forstyrre fremdriftsmidlerne eller betjeningen af noget af redningsbådens udrustning; eller
.2 det antal pladser, der kan skaffes på siddearrangementerne i overensstemmelse med figur 1. Omridsene kan overlappe hinanden som vist, såfremt der forefindes fodhvilere, og der er tilstrækkelig benplads, og den lodrette afstand mellem øvre og nedre sæde er mindst 350 mm.
.3 Den lodrette afstand overalt over sæderne mellem bænke , respektive tofter og den indvendige del af indelukket eller oversejlet skal være mindst 900 mm.
2.3
Hver siddeplads i redningsbåden skal være tydeligt mærket. Den på figur 1 angivne højde imellem sæderne gælder også imellem nederste sæder og dørk.
Hver siddeplads skal markeres med det minimumsareal, som fremgår af figur 1.
3
Adgang til redningsbåde
3.1
Enhver redningsbåd for passagerskibe skal være således konstrueret, at den hurtigt kan bordes af den fulde last af personer. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig.
3.2
Enhver redningsbåd for lastskibe skal være således konstrueret, at den kan bordes af den fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at gå om bord. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig.
3.3
Redningsbåde skal have en ombordstigningslejder, der kan anvendes på begge sider af redningsbåden, således at personer i vandet kan borde redningsbåden. Lejderens nederste trin skal være mindst 0,4 m under redningsbådens letteste vandlinie.
3.4
Redningsbåden skal være således konstrueret, at hjælpeløse personer kan bringes om bord enten fra søen eller på bårer.
3.5
Alle overflader, der bliver brugt til at gå på, skal være skridsikre.
4
Redningsbådes opdrift
4.1
Alle redningsbåde skal i sig selv have tilstrækkelig opdrift eller skal være forsynet med et materiale, der i sig selv har tilstrækkelig opdrift, og som ikke påvirkes skadeligt af havvand, olie eller olieprodukter, til at holde redningsbåden med udrustning flydende, når den er vandfyldt og i forbindelse med søen. Herudover skal der forefindes materiale, der i sig selv har opdrift, svarende til 280 N opdrift pr. person for det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage. Opdriftsmaterialet, med mindre det er ud over det ovenfor foreskrevne, må ikke placeres udvendigt på redningsbådens skrog.
5
Redningsbådes fribord og stabilitet
Alle redningsbåde skal, når de er lastet med 50% af det antal personer, redningsbåden er godkendt til at optage, og disse sidder på deres normale pladser på den ene side af centerlinien, have et fribord målt fra vandlinien til den laveste åbning, gennem hvilken redningsbåden måtte blive vandfyldt på mindst 1,5% af redningsbådens længde eller 100 mm, alt efter hvad der er størst.
6
Redningsbådes fremdrivning
6.1
Enhver redningsbåd skal drives af en motor med kompressionstænding. Der må ikke i nogen redningsbåd anvendes en motor, hvis brændstof har et flammepunkt på 43 grader C eller derunder (closed cup prøve).
6.2
Motoren skal være forsynet med enten et manuelt startsystem eller et energidrevet startsystem med to uafhængige energikilder, der kan genoplades. Disse energikilder kan bestå af 2 akkumulatorbatterier. Der skal endvidere forefindes eventuelle starthjælpemidler. Motorens startsystemer og starthjælpemidler skal ved en omgivelsestemperatur på -15 grader C starte motoren inden for 2 minutter fra det tidspunkt, hvor startproceduren påbegyndes, medmindre administrationen skønner, at en anden temperatur er hensigtsmæssig under hensyntagen til den specielle fart, som skibet, der medfører redningsbåde, benyttes i. Startsystemernes funktion må ikke vanskeliggøres af motorkasse, tofterne eller andre hindringer.
6.3
Motoren skal kunne være i drift i mindst 5 minutter, når den starter fra kold tilstand, og redningsbåden ikke ligger i vandet.
6.4
Motoren skal kunne være i drift, når redningsbåden er fyldt med vand op til krumtapakslens centerlinie.
6.5
Skrueakslen skal være konstrueret således, at skruen kan kobles til og fra motoren. Redningsbåden skal kunne drives fremad og bak.
6.6
Udstødsrøret skal være konstrueret således, at der ikke kan trænge vand ind i motoren under normal drift.
6.6.1
Anvendes der fleksible slangeforbindelser til kølevand og brændstof, skal disse være i henhold til anerkendt standard (ISO/DIS 8469).
6.7
Alle redningsbåde skal være konstrueret således, at der tages tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for personer i vandet og til risikoen for beskadigelse af fremdrivningssystemet forårsaget af materiale, der flyder på vandet, hvilket også gælder redningsbåde på skibe bygget efter 1. oktober 1983.
6.8
Redningsbådens fart fremover i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med al motordrevet hjælpeudrustning i brug skal være mindst 6 knob og mindst 2 knob, når den bugserer en 25 personers redningsflåde med fuld last af personer og udrustning eller tilsvarende. Der skal være tilstrækkeligt brændstof, som er egnet til brug inden for det temperaturområde, der kan forventes i det område, hvor skibet benyttes, til mindst 24 timers drift ved 6 knob, når redningsbåden er fuldt lastet.
6.9
Redningsbådens motor, transmission og motortilbehør skal være lukket inde i en brandhæmmende kasse eller andet egnet arrangement, der yder tilsvarende beskyttelse. Sådanne arrangementer skal også beskytte personer mod ved et uheld at komme i berøring med varme eller bevægende dele og skal beskytte motoren mod vejrligets og havets påvirkning. Der skal forefindes tilstrækkelige midler til nedsættelse af motorstøjen. Støjniveauet i båden må ikke vanskeliggøre sikker brug af båden i nød- og øvelsessituationer. Dette støjniveau må dog aldrig overstige 90 dB(A). Startbatterierne skal være forsynet med kasser, der udgør et vandtæt indelukke rundt om batteriernes bund og sider. Kasserne skal have en tætsluttende top, der giver den nødvendige ventilation.
6.9.1
Motorkassens lydisolering skal have et oxygenindex på mindst 21, i.h.t. ASTM D 2863 samt en olietæt overflade.
6.9.2
For at undgå, at olie fra en lækage i eller omkring motoren løber ud i båden, skal området under motoren afskærmes fra den øvrige del af båden med vandtætte bundstokke.
6.10
Redningsbådens motor med tilbehør skal være konstrueret på en sådan måde, at elektromagnetiske udladninger begrænses, så motorens drift ikke forstyrrer brugen af de radioredningsmidler, der anvendes i redningsbåden.
6.11
Der skal forefindes midler til genopladning af alle batterier til start af motor, til radioanlægget og til søgelys. Batterier til radioanlæg må ikke anvendes som energikilde til start af motoren. Der skal forefindes midler til genopladning af redningsbådens batterier fra skibets energiforsyning ved en forsyningsspænding, der ikke overstiger 55 V, og som kan afbrydes ved redningsbådens indskibningssted.
6.11.1
Ledere i den faste installation skal have så stort et tværsnit, at spændingsfaldet i det enkelte kabel ikke overstiger 6%, dog skal tværsnittet være mindst 1,5 mm2.
6.11.2
Alle ledere i isolerede ledninger skal være af kobber og i overensstemmelse med IEC's standarder eller af en type, der er godkendt af et klassifikationsselskab.
6.11.3
Samledåser og andet anvendt el-udstyr skal yde en rimelig beskyttelse imod indtrængen af vand og være udført i en kapslingsgrad svarende til IP 54.
6.11.4
Akkumulatorbatterier skal være af en type, hvor elektrolytten ikke kan trænge ud i tilfælde af krængning eller kæntring.
6.12
Instruktioner, der er modstandsdygtige over for vand, i start og brug af motoren, skal forefindes og skal anbringes på et iøjnefaldende sted nær motorens startsystem.
7
Tilbehør til redningsbåde
7.1
Alle redningsbåde skal være forsynet med mindst een lænseventil, der er monteret nær det laveste punkt på skroget, og som automatisk åbner og tømmer skroget for vand, når redningsbåden ikke ligger i vandet, og som automatisk lukker for at hindre indtrængen af vand, når båden ligger i vandet. Hver lænseventil skal til lukning af ventilen være forsynet med en hætte eller en prop, der er fastgjort til redningsbåden med en line, en kæde eller andet egnet middel. Lænseventiler skal være lettilgængelige fra redningsbådens indre, og deres position skal være tydeligt mærket.
7.2
Alle redningsbåde skal være forsynet med et ror samt en rorpind. Forefindes der endvidere rat eller anden fjernstyringsmekanisme, skal rorpinden kunne kontrollere roret, såfremt styringsmekanismen svigter. Roret skal være permanent fastgjort til redningsbåden. Rorpinden skal være permanent monteret på eller forbundet med rorstammen; dog kan rorpinden såfremt redningsbåden har en fjernstyringsmekanisme, være aftagelig og sikkert anbragt nær rorstammen. Ror og rorpind skal være således konstrueret, at de ikke bliver beskadiget under brug af udløsermekanismen eller skruen.
7.3
Undtagen i nærheden af roret og skruen skal en redningsline, der kan flyde på vandet, være fastgjort hele vejen rundt udenbords på redningsbåden. Redningslinen skal dog gøre det muligt for personer i vandet at kunne bjerge sig hen til en eventuel fast installeret lejder.
7.4
Redningsbåde, der ikke er selvoprettende ved kæntring, skal have egnede håndlister på undersiden af skroget, der gør det muligt for personer at holde sig fast til redningsbåden. Håndlisterne skal være fastgjort til redningsbåden på en sådan måde, at de, såfremt de udsættes for slag af en sådan styrke, at de brækker af redningsbåden, vil brække af uden at beskadige redningsbåden.
7.5
Alle redningsbåde skal være forsynet med tilstrækkelige vandtætte skabe eller rum til opbevaring af de små udrustningsgenstande, vand og forsyninger foreskrevet i stk. 8. Der skal forefindes midler til opbevaring af opsamlet regnvand.
7.6
Enhver redningsbåd, der skal udsættes af wireløber eller wireløbere, skal være forsynet med en udløsermekanisme, der opfylder følgende forskrifter:
.1 Mekanismen skal være således konstrueret, at alle kroge udløses samtidigt og kun samtidigt, uanset der ikke er ens belastning på krogene.
.2 Mekanismen skal have to muligheder for udløsning som følger:
.2.1 en normal udløser, der ved manuel aktivering frigør redningsbåden, når den ligger i vandet, eller når der ikke er nogen belastning på krogene;
.2.2 En belastningsudløser, der frigør redningsbåden, når der er en belastning på krogene. Denne udløser skal være således konstrueret, at den frigør redningsbåden under alle belastningsforhold fra ingen belastning, når redningsbåden ligger i vandet, til en belastning på 1,1 gange redningsbådens totale vægt, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Denne udløsermulighed skal være tilstrækkelig beskyttet, således at den ikke udløses ved et uheld eller for tidligt.
.3 Udløserkontrollen skal være tydeligt mærket med kontrastfarve i forhold til omgivelserne.
.4 Mekanismen skal være konstrueret med en sikkerhedsfaktor på 6 baseret på det anvendte materiales maksimale styrke, idet det antages, at redningsbådens vægt er ligeligt fordelt mellem wireløberne.
.5.1 Udløsermekanismen skal indeholde et sikringssystem, der sikrer, at udløsning umiddelbart kun kan foretages, når båden er vandbåren.
.1 Der skal ved udløserhåndtaget være en visuel indikation af om udløsersystemet er sikret eller afsikret.
.2 Belastningsudløsning må, når båden ikke er vandbåren, kun kunne foretages ved fysisk at gribe ind i og afsikre sikringssystemet.
.3 Der kan tillades en klargøringstid til afsikring på ca. 15 sekunder under almindelige forhold, idet selve udløsningen dog skal kunne foretages kontrolleret og umiddelbart med en bevægelse.
.5.2 Den nødvendige manuelle kraftpåvirkning på udløserhåndtaget til at udløse eller frigøre båden under de i pkt. 7.6.2.1 og 7.6.2.2 nævnte forhold, skal, når udløserhåndtaget bevæges over en længde på ca. 0,5 m, være mellem ca. 150 N - 300 N.
.5.3 Krogene skal være solidt fastgjort til køl og stævn med faste forbindelser af stål. Stålforbindelserne og disses fastgørelse til båden skal beregnes og dimensioneres med en sikkerhedsfaktor på 6 gange den maksimale statiske belastning.
7.7
Enhver redningsbåd skal være forsynet med en udløserindretning således, at den forreste fangline kan frigøres, når den er under belastning.
7.8
Enhver redningsbåd skal være forsynet med en permanent fastgjort jordforbindelse og midler til på fyldestgørende vis at placere og fastgøre antennen og jordforbindelsen til det i regel 6.2.1 foreskrevne radioanlæg i brugsposition. Anlægget skal kunne fastgøres.
7.9
Redningsbåde beregnet til udsætning langs skibets side skal have meder og fendere i det omfang, det er nødvendigt for at lette udsætningen og forhindre beskadigelse af redningsbåden.
7.10
Foroven på overdækningen eller indelukket skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den til at begynde med blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal have en lysstyrke på mindst 4,3 cd.
7.11
Indvendig i redningsbåden skal der forefindes en lampe eller en lyskilde, der kan give lys i mindst 12 timer på en sådan måde, at det er muligt at læse overlevelses- og udrustningsvejledning; olielamper kan ikke godkendes til dette formål.
7.12
Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal enhver redningsbåd være forsynet med effektive lænseanordninger eller være automatisk selvlænsende.
7.13
Hver redningsbåd skal være således konstrueret, at der er fornødent udsyn forefter, agterover og til begge sider fra kontrol- og styrepositionen med henblik på sikker udsætning og manøvrering.
8
Redningsbådes udrustning
Med undtagelse af bådshagerne, der skal være klar til brug, skal alle redningsbådens udrustningsgenstande, hvadenten de er foreskrevet i henhold til dette afsnit eller andetsteds i dette kapitel, være sikret inde i redningsbåden ved hjælp af surringer, opbevaring i skabe eller rum, opbevaring i konsoller eller lignende monteringsarrangementer eller andre egnede måder. Udrustningen skal være sikret på en sådan måde, at den ikke vanskeliggør nogen procedurer i forbindelse med at skibet forlades. Alle redningsbådens udrustningsgenstande skal være så små og så lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Medmindre andet er anført, skal hver redningsbåds normale udrustning bestå af:
.1 et tilstrækkeligt antal årer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge redningsbåden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre om bord. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til både ved hjælp af liner eller kæder,
.2 to bådshager,
.3 et øsekar, der skal kunne flyde på vandet, og to pøse,
.4 en overlevelseshåndbog,
.5 et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler. I en helt lukket redningsbåd skal nathuset være permanent monteret ved styrepositionen, i enhver anden redningsbåd skal den være forsynet med egnede monteringsarrangementer,
.6 et drivanker af tilstrækkelig størrelse, forsynet med et elastisk tov og en indhalerline, der giver fast greb i våd tilstand. Drivankeret, tovet og indhalerlinen skal være af tilstrækkelig styrke under alle forhold på havet.
.7 to brugbare fangliner af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra redningsbådens anbragte position til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 15 m, alt efter hvad der er længst. Den ene fangline, der er fastgjort til den i regel 41.7.7 foreskrevne udløseranordning, skal være anbragt forefter i redningsbåden, og den anden skal være sikkert fastgjort ved eller nær redningsbådens bov klar til brug,
.8 to kapøkser, en i hver ende af redningsbåden,
.9 vandtætte beholdere indeholdende i alt 3 l ferskvand for hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage, hvoraf 1 liter per person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage,
.10 et rustfrit mål med line,
.11 et rustfrit, inddelt drikkebæger,
.12 en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ. for hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage , disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder,
.13 fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 35,
.14 seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 36,
.15 to røgsignaler, der kan flyde på vandet, og som opfylder forskrifterne i regel 37,
.16 en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder,
.17 et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly,
.18 et eksemplar af de i regel V/16 foreskrevne redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder,
.19 en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver,
.20 et førstehjælpsudstyr »medicinkiste nr. 4« i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug,
.21 seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose for hver person,
.22 en foldekniv fastgjort til båden med en line,
.23 tre dåseåbnere,
.24 to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet,
.25 en manuel pumpe jfr. regel 41.7.12,
.26 et sæt fiskeredskaber,
.27 tilstrækkeligt værktøj til foretagelse af mindre justeringer af motoren og dens tilbehør;
.28 transportabelt brandslukningsudstyr egnet til slukning af oliebrande,
.29 et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en lysfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m i ialt 6 timer, og som kan bruges uafbrudt i mindst 3 timer,
.30 en effektiv radarreflektor,
.31 termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34, og er tilstrækkelige til 10% af det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst.
.32 Hvad angår skibe i fart af en sådan natur og varighed, at administrationen skønner, at de i stk. 8.12 (madrationer) og 8.26 (fiskeredskaber) anførte genstande er unødvendige, kan administrationen tillade, at der gives dispensation herfra.
9
Mærkning af redningsbåde
9.1
Redningsbåden skal være påmærket type, dimensioner samt det antal personer, den er godkendt til at optage, med tydelige uudslettelige tegn. Disse oplysninger skal fremgå af et skilt, der skal fastgøres synligt indvendigt i båden ved styrepladsen.
9.2
Redningsbåden skal være påmærket navn og hjemsted på det skib, til hvilket den hører, på hver side af boven med store blokbogstaver i det latinske alfabet. Derudover skal det aktuelle personantal, som båden er udrustet og godkendt til på det pågældende skib, være påmærket.
9.3
Midler til identifikation af det skib, til hvilket redningsbåden hører, og redningsbådens nummer skal være påmærket på en sådan måde, at det er synligt fra oven.
.1 identifikationen skal bestå af skibets kendingssignal og bådens nummer, som begge skal påmales eller -klæbes overdækningens top med passende store skrifttyper.
Regel 42 Delvist lukkede redningsbåde
1
Delvist lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i reglerne 41, 44.2.12, 44.2.14-15-16-17 og derudover forskrifterne i denne regel.
2
Enhver delvist lukket redningsbåd skal være forsynet med effektive lænseanordninger eller være automatisk selvlænsende.
3
Delvist lukkede redningsbåde skal være forsynet med permanent fastgjort overdækning, der strækker sig over mindst 20% af redningsbådens længde fra stævnen og mindst 20% af redningsbådens længde fra redningsbådens agterste del. Redningsbåden skal være forsynet med et permanent fastgjort, sammenfoldeligt oversejl, der sammen med den faste overdækning helt omgiver de ombordværende som et vejrfast ly og beskytter dem mod vejrligets påvirkning.
Oversejlet skal være konstrueret således, at
.1 det er forsynet med tilstrækkelige faste dele og lister til rejsning af oversejlet;
.2 det let kan rejses af kun to personer;
.3 det er isoleret for at beskytte de ombordværende mod varme og kulde ved hjælp af mindst to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet tilsvarende effektivt middel; der skal forefindes et middel, der forhindrer, at der samler sig vand i luftrummet;
.4 dets udvendige side har en stærk synlig farve, og dets indvendige side har en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag;
.5 det har indgange i begge ender og på hver side er forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde; der skal forefindes midler til at holde disse lukkearrangementer enten i åben eller lukket position;
.6 når indgangene er lukkede, er der til enhver tid tilstrækkelig luftforsyning til de ombordværende;
.7 det har middel til opsamling af regnvand;
.8 de ombordværende kan undslippe i tilfælde af, at redningsbåden kæntrer.
4
Redningsbådens indvendige side skal have en stærk synlig farve.
5
Det i regel 6.2.2 foreskrevne radiotelegrafiudstyr skal være installeret i en kahyt, der er stor nok til at rumme både udrustningen og den person, der betjener det. En separat kahyt er ikke påkrævet, såfremt redningsbådens konstruktion giver en beskytte plads til administrationens tilfredshed. Regel 43 Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde
1
Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 41, de med kursiv anførte forskrifter i regel 44 og derudover forskrifterne i denne regel.
2
Indelukke
2.1
Der skal forefindes permanent fastgjorte, faste overdækninger, der strækker sig over mindst 20% af redningsbådens længde fra stævnen og mindst 20% af redningsbådens længde fra redningsbådens agterste del.
2.2
De faste overdækninger skal danne to ly. Har lyene skodder, skal de have åbninger af tilstrækkelig størrelse til at give let adgang for personer iført redningsdragt eller varm beklædning og redningsvest. Lyenes indvendige højde skal være tilstrækkelig til at give personer adgang til siddepladserne i redningsbådens bov og agterstævn.
2.3
De faste overdækninger skal være konstrueret med vinduer eller gennemskinnelige paneler, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når åbningerne eller oversejlene er lukkede til, således at kunstigt lys er unødvendigt.
2.4
De faste overdækninger skal have håndlister, der giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden.
2.5
Åbne dele af redningsbåden skal være forsynet med et permanent fastgjort, sammenfoldeligt oversejl, der er konstrueret således, at:
.1 det let kan rejses af kun to personer på højst 2 minutter;
.2 det er isoleret for at beskytte de ombordværende mod kulde ved hjælp af mindst to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet tilsvarende effektivt middel.
2.6
Det indelukke, der dannes af de faste overdækninger og oversejlet, skal være konstrueret således, at:
.1 udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket;
.2 det har indgange i begge ender og på hver side, som er forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde; der skal forefindes midler til at holde disse lukkearrangementer enten i åben eller lukket position;
.3 når oversejlet er rejst, og alle indgange lukkede, er der til enhver tid tilstrækkelig luftforsyning til de ombordværende;
.4 det har middel til opsamling af regnvand;
.5 den udvendige side af de faste overdækninger og oversejlet og den indvendige side af den del af redningsbåden, der er dækket af oversejlet, er af en stærk synlig farve. Lyenes indvendige farve skal være sådan, at den ikke volder de omborværende ubehag;
.6 det er muligt at ro redningsbåden.
3
Kæntring og genopretning
3.1
Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position.
3.2
Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den i sig selv eller automatisk er selvoprettende med fuld eller delvis last af personer og udrustning og med personerne fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler.
4
Fremdrivning
4.1
Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads.
4.2
Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst postion under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl eller skal standse automatisk ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl, og redningsbåden er tømt for vand. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren.
4.3
Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft kan indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.
5
Konstruktion og fendersystem
5.1
Uanset regel 41.1.6 skal en selvoprettende, delvist lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s.
5.2
Redningsbåden skal være automatisk selvlænsende. Regel 44 Helt lukkede redningsbåde
1
Helt lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 41 og derudover forskrifterne i denne regel.
2
Overdækningen
Enhver helt lukket redningsbåd skal være forsynet med en fast vandtæt overdækning, der helt lukker redningsbåden. Overdækningen skal være således konstrueret, at:
.1 den beskytter de ombordværende mod varme og kulde;
.2 den giver adgang til redningsbåden ved hjælp af luger, der lukkes for at gøre redningsbåden vandtæt;
.3 luger er anbragt på en sådan måde, at udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket;
.4 adgangsluger kan åbnes og lukkes indefra og udefra og skal være forsynet med midler til at holde dem fast i åben position;
.5 det er muligt at ro redningsbåden;
.6 den, når redningsbåden ligger i en kæntret position med lukkede luger og uden lækage af betydning, kan bære hele redningsbådens vægt inklusive al udrustning, maskineri og fuld last af personer;
.7 den har vinduer eller gennemskinnelige paneler på begge sider, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når lugerne er lukkede, til at kunstigt lys er unødvendigt;
.8 dens udvendige side har en stærkt iøjnefaldende farve, og dens indvendige side har en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag;
.9 der forefindes håndlister som giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden, og letter ind- og udskibning;
.10 personer har adgang til siddepladserne fra en indgang uden at skulle kravle over tofter og andre forhindringer;
.11 de ombordværende er beskyttet mod virkningerne af subatmosfæriske tryk, der måtte opstå på grund af redningsbådens motor;
.12 overdækningen skal have en afrundet og tilbagetrukket form for at forhindre havarier under bådens udsætning;
.13 overdækningen med dens dæk og åbninger skal være således konstrueret, at en person kan løftes op fra båden af en helikopter;
.14 over kontrol- og styrepositionen skal der være en luge med en fri åbning på mindst 600 x 600 mm, resp. 700 mm i diameter. Styrepladsen skal eventuelt være forsynet med standplads i 2 højder for at gøre det muligt for føreren fra den øverste af disse at kunne stå med hoved og en del af overkroppen ud af lugen;
.15 overdækningen skal agter forsynes med en luge med en fri åbning på mindst 600 x 600 mm resp. 700 mm i diameter, hvorfra det er muligt sikkert at anhugge den agterste krog, medmindre disse funktioner nemt og sikkert kan udføres fra lugen over styrepladsen, uden at genere de funktioner føreren har i situationer, hvor der skal hugges an;
.16 overdækningen skal forude forsynes med en luge med fri åbning på mindst 600 x 600 mm, resp. 700 mm i diameter, hvorfra det er muligt sikkert at anhugge den forreste krog; Under lugen skal der forefindes en standplads, der gør det muligt at stå med hoved og en del af overkroppen ud af lugen og kaste og bjærge drivanker;
.17 Der skal forefindes ventilationsarrangement indrettet således, at der under alle vejrforhold, når luger og evt. vinduer er lukkede, vil være tilstrækkelig frisk luft til det antal personer, som båden er godkendt til, samt til forbrændingsluft og evt. køleluft for motoren ved fuld ydelse. For at skabe den fornødne luftcirkulation i båden skal den forreste ventilationsåbning placeres så lavt i båden som praktisk muligt. Ventilationsåbningerne skal lukke automatisk i tilfælde af kæntring.
3
Kæntring og genopretning
3.1
Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position.
3.2
Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den er indbygget eller automatisk selvoprettende, når den er lastet med fuld og delvis last af personer og udrustning, og alle indgange og åbninger er lukket vandtæt, og personerne er fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler. Redningsbådens stabilitetsegenskaber skal være indbygget ved anvendelse af fastanbragte godkendte opdriftsmidler indenfor overbygningen og skroget.
3.3
Redningsbåden skal kunne bære den fulde last af personer og udrustning, når redningsbåden er i den i regel 41.1.1 omhandlede beskadigede stand, og dens stabilitet skal være sådan, at den i tilfælde af kæntring automatisk vil ligge i en stilling, der gør det muligt for de ombordværende at udslippe gennem en åbning, der ligger over vandet.
3.4
Motorens udstødningsrør, luftkanaler og andre åbninger skal være konstrueret på en sådan måde, at der ikke kan trænge vand ind i motoren, når redningsbåden kæntrer og retter sig op igen.
4
Fremdrivning
4.1
Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads.
4.2
Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst stilling under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl eller skal automatisk standse ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren.
4.3
Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.
5
Konstruktion og fendersystem
Under regel 41.1.6 skal en helt lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s.
6
Redningsbåde for frit fald
En redningsbåd, der er beregnet til udsætning ved frit fald, skal være således konstrueret, at den kan yde beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af udsætning med fuld last af personer og udrustning fra mindst den maksimale højde, i hvilken den er beregnet til anbringelse over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10 grader og med en slagside på mindst 20 grader til en af siderne. Regel 45 Redningsbåde med selvstændigt luftforsyningssystem
1
Ud over at opfylde forskrifterne i regel 41 og 44 skal en redningsbåd med selvstændig luftforsyningssystem være således konstrueret, at når den bevæger sig fremover med alle indgange og åbninger lukkede, skal luften i redningsbåden forblive uskadelig og kunne indåndes, når motoren samtidig arbejder normalt i et tidsrum af mindst 10 minutter. I dette tidsrum skal det atmosfæriske tryk inde i redningsbåden aldrig falde under det udvendige atmosfæriske tryk eller stige over dette med mere end 20 mbar. Systemet skal være forsynet med visuelle indikatorer, der viser lufttilførslens tryk til enhver tid.
2
Det skal i hvert tilfælde ved en praktisk prøve godtgøres, at luftforsyningsanlægget har en tilstrækkelig kapacitet til mindst 10 min. drift, når følgende forudsætninger er opfyldt:
.1 Motoren skal arbejde ved maksimal belastning og med alt på motoren monteret udstyr tilkoblet (pumper, propeller, ladeudstyr m.v.).
.2 Der skal kunne opretholdes et overtryk i båden på mellem ca. 5 mbar og 20 mbar.
3
Arrangement
.1 Fra styrepladsen skal det være muligt at konstatere det indvendige tryk i båden i forhold til omgivelsestrykket.
.2 Der skal forefindes mindst 2 luftdyser hensigtsmæssigt placeret, henholdsvis så langt for og agter i båden som muligt. Dyserne skal være afskærmede.
.3 I bådens overdækning skal der installeres mindst 2 overtryksventiler, som skal åbne ved et indvendigt overtryk på maksimalt 20 mbar.
.4 Det skal ligeledes være muligt at aflæse flaskernes tryk individuelt uden at gribe ind i rørsystemet.
4
Komponenter
Anvendes slanger, skal disses sprængningstryk være mindst 5 gange arbejdstrykket.
5
Luftflasker
Luftflaskerne skal være fremstillet i henhold til en anerkendt norm eller standard, dog må arbejdstrykket ikke overstige 20 MPa (200 bar). Luftflaskerne skal endvidere være mærket "ATMOSFÆRISK LUFT/ATMOSPHERIC AIR" med skrifttyper ikke under 50 mm i højden.
Regel 46 Brandsikrede redningsbåde
1
Ud over at opfylde forskrifterne i regel 41, 44 og 45 skal en brandsikret redningsbåd, når den ligger i vandet, kunne beskytte det antal personer, den er godkendt til at optage, når den er udsat for en vedvarende oliebrand, der omspænder redningsbåden i mindst 8 minutter.
2
Sprinkleranlæg
En redningsbåd, der er brandsikret ved hjælp af sprinkleranlæg, skal opfylde følgende:
.1 Vand til anlægget skal suges ind fra havet ved hjælp af en selvansugende motorpumpe. Det skal være muligt at åbne og lukke for vandtilførslen over redningsbådens udvendige sider. Til- og frakobling af vandpumpen eller hovedstopventilen skal nemt og ubesværet kunne betjenes af en enkelt person i umiddelbar nærhed af førerpladsen;
.2 indsugningen af havvand skal foregå på en sådan måde, at der ikke indsuges brændbare væsker fra havoverfladen;
.3 anlægget skal være konstrueret for skylning med ferskvand og skal muliggøre fuldstændig dræning.
.4 Såfremt fremføring af rør til dyserne på overdækningen er udvendig, må den fri afstand til overdækningen ikke overstige ca.10 cm.
Officielle noter
(* 1) Der henvises til IMO Resolution A.658(16) "Use and fitting of retro-reflektive materials on life-saving appliances".
(* 2) Nærmere forskrifter for rednings- og beskyttelsesdragter publiceres i »Meddelelser fra Søfartsstyrelsen«.
(* 3) Der henvises til afsnit 3.1.3.1 i »The Recommendation on Testing of Life-Saving Appliances«, (»Rekommandation vedrørende afprøvning af Redningsmidler«), vedtaget af organisationen ved resolution A. 521 (13).