Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B III A Redningsmidler og arrangementer, Generelt, 1. juli 1998

 

 

KAPITEL B III A

Redningsmidler og -arrangementer

 

Afsnit A Generelt

 

Regel 1 Anvendelsesområde

1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe, hvis køl er lagt, eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium på eller efter 1. juli 1998.

2 I dette kapitel betyder »et tilsvarende byggestadium« det stadium,

hvor:

.1 et byggeri, der kan identificeres med et bestemt skib, påbegyndes, og

.2 samling af dette skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede skrogvægt, hvis denne er mindre.

3 I dette kapitel

.1 betyder udtrykket »skibe bygget« skibe, hvis køl er lagt eller som er på et tilsvarende byggestadium;

.2 betyder udtrykket »alle skibe« skibe bygget før, på eller efter 1. juli 1998; udtrykkene »alle passagerskibe« og »alle lastskibe« skal fortolkes i overensstemmelse hermed;

.3 skal et lastskib, uanset hvornår det er bygget, som er ombygget til et passagerskib, behandles som et passagerskib, der er bygget på den dato, hvor sådan ombygning begynder.

4 For skibe bygget før 1. juli 1998 skal Administrationen:

.1 sikre at de krav, jf. dog bestemmelserne i stk. 4.2 og 4.3, der i henhold til kapitel III i »Den internationale Konvention om Sikkerhed for Menneskeliv på Søen, 1974« i kraft før 1. juli 1998 for nye eller eksisterende skibe, som foreskrevet af det kapitel, er opfyldt; og

.2 sikre at når redningsmidler og -arrangementer på sådanne skibe udskiftes eller sådanne skibe underkastes reparationer, ombygninger eller modifikationer af større omfang, som indebærer udskiftning eller udvidelse af de eksisterende redningsmidler eller -arrangementer, så opfylder sådanne redningsmidler eller - arrangementer, så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, dette kapitels bestemmelser. Dog således, at hvis et redningsfartøj, bortset fra oppustelige redningsflåder, udskiftes uden at udsætningsanordningen udskiftes, eller omvendt, så kan redningsfartøjet eller udsætningsanordningen være af samme type som den, der udskiftes.

 

Regel 2 Undtagelser

1 Dersom Administrationen skønner, at rejsen foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller unødvendigt at anvende specifikke krav i dette kapitel, så kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe, der ikke fjerner sig mere end 20 sømil fra nærmeste land, fra disse krav.

2 Med hensyn til passagerskibe, som anvendes til befordring af et større antal passagerer i speciel fart, f.eks. pilgrimsfart, kan Administrationen, hvis den finder det godtgjort, at det ikke er praktisk muligt at gennemføre kravene i dette kapitel, fritage sådanne skibe hjemmehørende i Administrationens eget land for at opfylde disse krav, forudsat at de fuldt ud opfylder:

.1 reglerne i bilag til »Overenskomst om passagerskibe, der går i speciel fart,1971«; og

.2 reglerne i bilag til »Protokol om rumkrav for passagerskibe i speciel fart, 1973 «.

 

Regel 3 Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner i dette kapitel:

1 Beskyttelsesdragt (Anti exposure suit (AES)) er en beskyttende dragt designet til brug for besætningen på mand-overbord-både og marine- evakueringssystemer.

2 Uddannet person er en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder udstedt efter bemyndigelse fra, eller anerkendt som gyldigt af, Administrationen i overensstemmelse med forskrifterne i den international konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW-konventionen); eller en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis udstedt af, eller anerkendt til samme formål som konventionens duelighedsbevis, af Administrationen i en stat, som ikke er part i nævnte konvention.

3 Lokalisering er fastlæggelse af overlevendes, redningsbådes eller redningsflåders position.

4 Indskibningslejder er den lejder, der forefindes ved indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder for at give sikker adgang til disse efter udsætning.

5 Udsætning ved selvudløsning er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.

6 Udsætning ved frit fald er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.

7 Redningsdragt er en beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme hos brugeren i koldt vand. I danske skibe skal redningsdragter være af en type med indbygget isolering og opdrift.

8 Oppusteligt redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.

9 Permanent oppustet redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som holdes oppustet og klar til brug til enhver tid.

10 International Life-Saving Appliance (LSA) Code (omtalt som »Koden« i dette kapitel) betyder »International Life-Saving Appliances (LSA) Code« vedtaget af den Maritime Sikkerhedskomite i Organisationen ved resolution MSC.48(66), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og virker i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention vedrørende ændringsprocedurerne for dette Annex bortset fra kapitel I.

11 Udsætningsanordning eller -arrangement er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.

12 Længde er 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste sidehøjde målt fra kølens overkant eller længden fra forsiden af stævnen til rorstammens akse på vandlinien, såfremt denne måtte være større. Er skibet konstrueret med styrlastighed, skal den vandlinie, hvorpå dette måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.

13 Letteste søgående kondition er lastekonditionen med skibet på ret køl, uden last, med 10% proviant og brændstof, og i tilfælde af, at det er et passagerskib, med fuldt antal passagerer og besætning med bagage.

14 Marine-evakuerings-system (MES) er et middel til hurtig overførsel af personer fra skibets indskibningsdæk til en flydende redningsbåd eller -flåde.

15 Dybde (moulded)

.1 Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkant af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side.

.2 I skibe hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel.

 

.3 Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.

16 Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement er et redningsmiddel eller -arrangement, der inkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.

17 Positiv stabilitet er et fartøjs evne til at vende tilbage til dets oprindelige position efter fjernelse af et krængningsmoment.

18 Bjærgningstid for en mand-overbord-båd er den tid, der bruges til at løfte båden til en position, hvor personer om bord i båden kan gå om bord overføres til skibets dæk. Bjærgningstid inkluderer tid til forberedelser af bjærgning om bord på en mand-overbord-båd, såsom at fremføre og sikre en fangline, fastgøre mand-overbord-båden til udsætningsanordningen og tid til at løfte mand-overbord-båden. Bjærgningstid inkludere ikke tid til at sænke udsætningsanordningen til en position hvorfra bjærgning af mand-overbord- båden kan ske.

19 Mand-overbord-båd er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.

20 Bjærgning er sikker ombordtagning af overlevende.

21 Ro-ro passagerskib betyder et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3.

22 Kort international rejse er en international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed. Hverken afstanden mellem den sidste anløbshavn i det land, hvorfra rejsen begynder og den endelige bestemmelseshavn eller returrejsen må overstiger 600 sømil. Den endelige bestemmelseshavn er den sidste anløbshavn på den planlagte sørejse, hvorfra skibet påbegynder sin returrejse til det land hvor rejsen begyndte.

23 Redningsfartøj (Survival craft) er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.

24 Termisk beskyttelsesmiddel (TPA) er en pose eller dragt, der er fremstillet af vandtæt materiale med lav varmeledningsevne og samtidig opfylder bestemmelserne i regel 34.

 

Regel 4 Evaluering, afprøvning og godkendelse af

redningsmidler og -arrangementer

1 Med undtagelse af bestemmelserne i stk. 5 og 6 skal redningsmidler og -arrangementer foreskrevet i dette kapitel godkendes af Administrationen.

2 Før Administrationen godkender redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer:

.1 er afprøvede for at fastslå, at de opfylder dette kapitels forskrifter og Kodens i overensstemmelse med organisationens rekommandationer¹⁾ ; eller

.2 med godt resultat til Administrationens tilfredshed har gennemgået prøver, som i alt væsentligt svarer til de i disse rekommandationer specificerede prøver.

3 Før Administrationen godkender helt nye typer redningsmidler eller -arrangementer, skal den sikre, at sådanne midler eller arrangementer:

.1 giver sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til dette kapitels forskrifter og koden, og at de er blevet evalueret og afprøvet i overensstemmelse med organisationens rekommandationer²⁾ ; eller

.2 med godt resultat til Administrationens tilfredshed har gennemgået evaluering og prøver, som i alt væsentligt svarer til disse rekommandationer.

4 De godkendelsesprocedurer, der vedtages af Administrationen, skal også omfatte de betingelser, hvorefter godkendelsen skal fortsætte eller tilbagekaldes.

5 Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, der ikke tidligere er godkendt af denne, skal det godtgøres over for Administrationen, at redningsmidlerne og -arrangementerne opfylder dette kapitels forskrifter og koden.

6 Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i Koden, skal være til Administrationens tilfredshed.

 

Regel 5 Produktionsprøver

Administrationen skal foreskrive, at redningsmidler underkastes sådanne produktionsprøver, som er nødvendige for at sikre, at redningsmidlerne fremstilles til samme standard som den godkendte prototype.

Søfartsstyrelsen, den 16. juni 1998

 

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Skibes bygning og udstyr m.v. Kapitel B III B Redningsmidler og arrangementer, Forskrifter for skibe og redningsmidler, 1. juli 1998

 

 

KAPITEL B III B

Redningsmidler og -arrangementer

 

Afsnit B Forskrifter for skibe og redningsmidler

Afdeling I - Passagerskibe og lastskibe

 

Regel 6 Kommunikationsudstyr

1 Stk. 2 gælder for alle passagerskibe samt for alle lastskibe på 300 tons og derover.

2 Radioredningsmidler

2.1 Tovejs VHF radiotelefonapparater

2.1.1 Mindst tre tovejs VHF radiotelefonapparater skal forefindes om bord i hvert passagerskib og hvert lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover. Mindst to tovejs VHF radiotelefonapparater skal forefindes om bord i hvert lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derover, men mindre end 500. Sådanne apparater skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO^*). Hvis et tovejs VHF radiotelefonapparat er fast monteret i en redningsbåd eller -flåde, skal det opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO¹⁾ .

2.1.2 Tovejs VHF radiotelefonapparater, der er taget i brug om bord i skibe før 1. februar 1992 og som ikke opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af IMO, kan accepteres af Administrationen indtil 1. februar 1999, under forudsætning af at Administrationen anser disse apparater for at være kompatible med godkendte tovejs VHF radiotelefonapparater.

2.2 Radartranspondere

Mindst én radartransponder skal medføres på hver side af hvert passagerskibe og hvert lastskib med en bruttotonnage på 500 og derover. Mindst én radartransponder skal medføres på hvert lastskib med en bruttotonnage på 300 og derover, men under 500. Radartranspondere skal opfylde funktionsnormer som ikke er lavere end de, der er vedtaget af IMO²⁾ . Radartransponderne ³⁾  skal opbevares således, at de hurtigt kan anbringes i en redningsbåd eller - flåde. Dette gælder dog ikke redningsbåden eller -flåden foreskrevet i henhold til regel 31.1.4. Alternativt skal der være anbragt én radartransponder i hver redningsbåd eller -flåde. Dette gælder dog ikke redningsbåden eller -flåden foreskrevet i henhold til regel 31.1.4. På skibe der medfører mindst to radartranspondere og som er udstyret med redningsbåde udsat ved frit-fald skal den ene radartransponder anbringes i en frit-falds redningsbåd og den anden anbringes i umiddelbar nærhed af broen, således at den kan bruges om bord og er parat til at blive overført til de andre redningsbåde eller -flåder.

3 Nødsignaler

Der skal medføres mindst 12 faldskærmssignaler, som opfylder forskrifterne i punkt 3.1 i Koden. Disse skal opbevares på eller nær broen og skal være anbragt således, at de er bedst muligt beskyttet mod fugtighed. Signalerne skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.

4 Kommunikationsudstyr og alarmsystemer om bord

4.1 Der skal forefindes nødudstyr bestående af enten fast eller transportabel udrustning eller begge dele for tovejs-kommunikation mellem kontrolstationer, samlings- og indskibningsstationer og strategiske steder om bord.

4.2 Der skal forefindes et hovedalarmsignalsystem, der opfylder forskrifterne i punkt 7.2.1 i Koden, og dette skal anvendes til at kalde passagerer og besætning til samlingsstationerne og til at igangsætte foranstaltninger som er inkluderet i mønstringsrullen. Systemet skal suppleres med enten et højttaleranlæg, der opfylder kravene i punkt 7.2.2 i Koden, eller andet egnet kommunikationsmiddel. Højtalerunderholdning skal automatisk kobles fra, når hovedalarmsignalsystemet aktiveres.

4.3 I passagerskibe skal hovedalarmsystemet kunne høres på alle åbne dæk.

4.4 I skibe der er udstyret med marine-evacuation-system (MES) skal det sikres, at der er muligheder for kommunikation mellem indskibningsstationen og platformen eller redningsflåder.

5 Højttalersystemer i passagerskibe

5.1 Foruden kravene i henholdsvis regel II-2/40.5 eller regel II-2/41.2 og stk. 6.4.2 skal alle passagerskibe have installeret et højttalersystem. For passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal bestemmelserne i stk. 5.2 og 5.4, under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 5.5, finde anvendelse senest datoen for det første periodiske hovedsyn efter 1997.

5.2 Højttalersystemet skal kunne høres klart og tydeligt over baggrundsstøjen i alle rum foreskrevet i punkt 7.2.2.1 i Koden, og skal være forsynet med en override funktion kontrolleret fra et sted på skibets bro og sådanne andre steder om bord som Administrationen måtte finde nødvendige, så alle nødmeddelelser vil blive udsendt selv om højttalere i de pågældende rum er slukkede, lydstyrken skruet ned eller offentlige tilgængelige rum anvendes til andre formål.

5.3 I skibe bygget den 1. juli 1997 eller senere:

.1 Højttalersystemet skal have mindst to kredse som skal være tilstrækkeligt adskilt gennem hele deres længde og have to separate og uafhængige forstærkere; og

.2 Højttalersystemet og dets funktionsnormer skal være godkendt af Administrationen under hensyntagen anbefalingerne vedtaget af Organisationen⁴⁾  

5.4 Højttalersystemet skal være forbundet med den nødstrømforsyning, der er krævet i regel II-1/42.2.2.

5.5 Skibe konstrueret før 1. juli 1997, som allerede er forsynet med et højttalersystem godkendt af Administrationen, og som i det væsentligste opfylder kravene i stk. 5.2 og 5.4 og punkt 7.2.2.1 i koden, behøver ikke udskifte deres system.

 

Regel 7 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Redningskranse, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.1 i Koden, skal være:

.1 således fordelt, at de er let tilgængelige på begge sider af skibet, og, for så vidt det er praktisk muligt, på alle åbne dæk langs skibssiden; mindst en skal være anbragt i nærheden af hækken; og

.2 således anbragt, at de kan kastes los hurtigt, og de må ikke på nogen måde være permanent fastgjort.

1.2 Mindst én redningskrans på hver side af skibet skal være monteret med en redningsline, der kan flyde på vandet og opfylder forskrifterne i punkt 2.1.4 i Koden. Længden af redningslinen skal mindst være to gange den højde, hvori redningskransen er anbragt over vandlinien når skibet er i letteste søgående kondition, eller 30 m, alt efter hvad der er størst.

1.3 Mindst halvdelen af samtlige redningskranse skal være forsynet med selvtændende redningslys, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.2 i Koden; mindst to af disse skal endvidere være forsynet med flydende selvvirkende røgsignaler, som opfylder forskrifterne i punkt 2.1.3 i Koden, og skal hurtigt kunne udløses fra broen. Røgsignaler skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen. Redningskranse med lys og redningskranse med lys og røgsignaler skal være fordelt ligeligt på begge sider af skibet, og må ikke være de redningskranse, der er forsynet med redningsliner i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.

1.4 Hver redningskrans skal med let læselige blokbogstaver i det latinske alfabet være påmærket navn og hjemsted på det skib, som den hører til.

2 Redningsveste

2.1 Der skal for hver ombordværende person forefindes en redningsvest, der opfylder forskrifterne i punkt 2.2.1 eller 2.2.2 i Koden, og derudover skal der:

.1 forefindes børneredningsveste i et antal svarende til mindst 10% af antallet af ombordværende passagerer eller et sådant større antal, som måtte være nødvendigt for, at der forefindes en redningsvest for hvert barn om bord; og

.2 medføres et tilstrækkeligt antal redningsveste til personer på vagt og til brug på fjerntliggende redningsbådes og redningsflåders samlingsstationer. De redningsveste, der bliver medført til personer på vagt, skal anbringes på broen, i maskinkontrolrummet og på alle bemandede udkigsposter.

2.2 Redningsvestene skal være anbragt således, at de er let tilgængelige. Deres placering skal være tydeligt mærket. Såfremt de redningsveste, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 2.1, måtte blive utilgængelige på grund af skibets særlige indretning, skal der træffes alternative foranstaltninger, som er til Administrationens tilfredshed, og som kan omfatte en forhøjelse af det antal redningsveste, der skal medføres.

2.3 Redningsveste til brug i helt lukkede redningsfartøjer, undtagen redningsbåde udsat ved frit fald, må ikke hindre adgang til redningsfartøj eller siddeplads. Dette gælder også betjening af sikkerhedsbælter i redningsfartøjet.

2.4 Redningsveste valgt til redningsfartøjer udsat ved frit fald og den måde, hvorpå de bæres eller bruges, må ikke genere adgangen til redningsfartøjet eller betjening af samme.

3 Redningsdragter og beskyttelsesdragter

3.1 Der skal for hver person udpeget til at bemande mand-overbord- både eller marine-evakuerings-systemer (MES) forefindes en redningsdragt som opfylder punkt 2.3 i Koden eller en beskyttelsesdragt, der opfylder punkt 2.4 i Koden, af passende størrelse. Hvis skibet altid er beskæftiget i varmt klima, hvor det efter Administrationens mening ikke er nødvendigt med termisk beskyttelse, er denne beskyttelsesbeklædning unødvendig.

3.2 På lastskibe med en bruttotonnage under 1600 og bygget før 1. juli 1986, der er fritaget for at medføre redningsbåde på nærmere angivne vilkår (ækvivalensordningen), skal der for mand-overbord-besætningen forefindes dragter som i denne regels stk. 3.1 senest den 1. juli 1991.

 

Regel 8 Mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal forefindes tydelige instrukser om, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation. Hvor der er tale om passagerskibe, skal disse instruktioner være affattet på det sprog eller de sprog der er krævet af skibets flagstat og på engelsk.

3 Mønstringsruller og nødinstruktioner, der opfylder bestemmelserne i regel 37, skal opslås på iøjnefaldende steder om bord på skibet, herunder på broen, i maskinrummet og i besætningens opholdsrum.

4 Illustrationer og instrukser på hensigtsmæssige sprog skal ophænges i passagerkahytter og opslås iøjnefaldende steder på samlingsstationer og andre passagerområder, således at passagererne informeres om:

.1 deres samlingsstation;

.2 de nødvendige foranstaltninger, de skal træffe i en nødsituation; og

.3 hvordan de ifører sig en redningsvest.

 

Regel 9 Betjeningsforskrifter

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal på eller i nærheden af redningsbåde og -flåder og disses udsætningsssystemer forefindes plakater eller skilte, som skal:

.1 illustrere formålet med betjeningsgrebene og fremgangsmåden ved betjening af systemerne, samt give relevante instruktioner eller advarsler;

.2 være let at se under forhold, hvor alene nødbelysning er tændt; og

.3 anvende symboler i overensstemmelse med Organisationens rekommandationer.⁵⁾

 

Regel 10 Bemanding af og kontrol over redningsbåde og -flåder

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal øvede personer, der kan mønstre og yde assistance til uøvede personer i en nødsituation.

3 Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal besætningsmedlemmer, der kan være dæksofficerer eller personer med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder, til betjening af de redningsbåde og -flåder og de udsætningsarrangementer, der er nødvendige for, at det totale antal ombordværende kan forlade skibet.

4 En dæksofficer eller en person med duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder skal have overdraget kommandoen over hver redningsbåd og -flåder, der skal anvendes. Dog kan Administrationen under fornøden hensyntagen til rejsens natur, antallet af ombordværende og skibets egenskaber tillade, at kommandoen over redningsflåder overdrages til personer, der er øvet i håndtering og betjening af redningsflåder i stedet for personer med ovennævnte kvalifikationer. For redningsbåde skal der endvidere udpeges en næstkommanderende.

5 Den person, der har kommandoen over redningsbåden eller -flåden, skal have en liste over redningsbådens eller -flådens besætning og skal sørge for, at besætningen er bekendt med sine opgaver. For redningsbåde skal næstkommanderende ligeledes have en liste over redningsbådens besætning.

6 For hver motorredningsbåd skal der udpeges en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer på den.

7 Skibsføreren skal sikre en ligelig fordeling af de i stk. 2, 3 og 4 omhandlede personer mellem skibets redningsbåde og -flåder.

 

Regel 11 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder

1 Redningsbåde og redningsflåder, for hvilke der er foreskrevet godkendte udsætningsanordninger, skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum.

2 Samlingsstationer skal forefindes tæt ved indskibningsstederne. Der skal være tilstrækkelig plads på hver samlingsstation til alle personer, der er bestemt til at mønstre på det pågældende sted, dog mindst 0,35 m² pr. person.

3 Samlings- og indskibningsstationer skal være let tilgængelige fra aptering og arbejdssteder.

4 Samlings- og indskibningsstationer skal være tilstrækkeligt oplyst af lys leveret fra den elektriske nødenergikilde foreskrevet i henholdsvis regel II-1/42 eller II-1/43.

5 Gange, trapper og udgange, der giver adgang til samlings- og indskibningsstationer, skal være belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres af den elektriske nødenergikilde foreskrevet i regel II-1/ 42 eller II-1/43. Yderligere og som del af afmærkningen foreskrevet i regel II-2/28.1.10 skal veje til samlingsstationerne angives med samlingsstationssymbolet, beregnet til det formål, i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger⁶⁾ .

6 Samlings- og indskibningsstationer for nedfirbare og frit-falds redningsfartøjer skal være således indrettet, at en person på en båre kan anbringes i redningsfartøjerne.

7 Der skal ved hvert indskibningssted eller ved hver to nærtliggende indskibningssteder for redningsbåde eller -flåder udsat ned ad skibets side forefindes en indskibningslejder, der opfylder bestemmelserne i punkt 6.1.6 i Koden, og som i enkelt lejderlængde strækker sig fra dækket til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og en slagside på op til 20° til hver side. Dog kan Administrationen tillade, at sådanne lejdere erstattes af godkendte anordninger, der giver adgang til redningsbådene eller -flåderne, når disse ligger i vandet, under forudsætning af at der er mindst en indskibningslejder på hver side af skibet. Andre indskibningsmidler som muliggør nedstigning til vandet på en sikker måde kan tillades for redningsflåder foreskrevet i reglerne 31.1.4.

8 Om nødvendigt skal der forefindes midler til at bringe redningsbåde og nedfirbare redningsflåder ind til skibssiden og fastholde dem ved skibssiden, således at indskibning af personer kan foregå sikkert.

 

Regel 12 Udsætningsstationer

Udsætningsstationerne skal være placeret således, at redningsbåde og -flåder kan sættes sikkert i vandet, idet der herved navnlig skal tages hensyn til afstanden fra skruen, samt stærkt overhængende dele af skroget, og således, at redningsbåde, undtagen redningsbåde der er specielt konstrueret til udsætning ved frit fald, så vidt muligt kan udsættes langs skibets lodrette side. Hvis de er anbragt fortil, skal de være anbragt agten for kollisionsskottet på et beskyttet sted, og i denne forbindelse skal en speciel vurdering af udsætningsanordningens styrke finde sted. Administrationen skal være særligt opmærksom på styrken af udsætningsmidlet.

 

Regel 13 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder

1 Hver redningsbåd og redningsflåde skal være anbragt:

.1 således, at hverken båden eller flåden eller disses anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen af de øvrige redningsbåde, redningsflåder eller mand-overbord-både på nogen af de øvrige udsætningssteder;

.2 så tæt vandoverfladen, som det er sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar redningsflåde skal være anbragt i en sådan position, at redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2 m over vandlinien, når skibet er fuldt lastet og befinder sig under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på op til 20°, eller til den vinkel, hvor kanten af skibets vejrdæk bliver sat under vand, alt efter hvad der er mindst.

.3 i permanent beredskabstilstand, således at to besætningsmedlemmer kan udføre klargøring til ombordstigning og udsætning på under 5 minutter:

.4 fuldt udrustet som foreskrevet i dette kapitel og i Koden; og

.5 for så vidt det er praktisk muligt i en sikker og beskyttet position og beskyttet mod beskadigelse fra brand og eksplosion. Især skal redningsbåde og -flåder ikke stuves på eller over lasttank, sloptank eller anden tank, der indeholder eksplosiver eller farligt gods, bortset fra redningsflåder foreskrevet i regel 31.1.4.

2 Redningsbåde, der er beregnet til affiring langs skibets side, skal være anbragt så langt forude i forhold til skruen, som det er praktisk muligt. I lastskibe på 80 m og derover i længde, men under 120 m i længde, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst redningsbådens længde foran for skruen. I lastskibe på 120 m i længde og derover, samt passagerskibe på 80 m i længde og derover, skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst 1,5 gange redningsbådens længde foran for skruen. For så vidt det er hensigtsmæssigt, skal skibet være indrettet således, at redningsbåde i deres stuvede positioner er beskyttet mod beskadigelse på grund af kraftig sø.

3 Redningsbåde skal anbringes fastgjort til udsætningsanordninger.

4.1 Hver redningsflåde skal stuves med dets fangline permanent fastgjort til skibet.

4.2 Hver redningsflåde eller gruppe af redningsflåder skal stuves med et flyde-fri arrangement som foreskrevet i punkt 4.1.6 i Koden, således at de flyder frit op, og hvis oppustelig, oppustes automatisk, når skibet synker.

4.3 Redningsflåder skal stuves således, at manuel udløsning af én flåde eller container ad gangen fra deres sikringsarrangementer muliggøres.

4.4 Stk. 4.1 og 4.2 finder ikke anvendelse på redningsflåder foreskrevet i regel 31.1.4.

5 Nedfirbare redningsflåder skal være anbragt inden for rækkevidde af løftekrogene, medmindre der forefindes overføringsmidler, hvis betjening ikke umuliggøres inden for de i stk. 1.2 foreskrevne grænser med hensyn til trim og slagside eller af skibets bevægelse eller energisvigt.

6 Redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved overbordkastning, skal være anbragt således, at de umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst side af skibet, medmindre redningsflåder af en samlet kapacitet som foreskrevet i regel 31.1 er anbragt på begge sider af skibet.

 

Regel 14 Anbringelse af mand-overbord-både

Mand-overbord-både skal være anbragt:

.1 I en permanent beredskabstilstand således, at de kan udsættes på under 5 minutter;

.2 i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning;

.3 således, at hverken mand-overbord-båden eller dennes stuvningsarrangementer vanskeliggør betjeningen af nogen redningsbåd eller redningsflåde ved noget andet udsætningssted;

og

.4 i overensstemmelse med regel 13, såfremt den samtidig er en redningsbåd.

 

Regel 15 Anbringelse af marine-evakuerings-systemer (MES)

1 Skibssiden må ikke have åbninger mellem marine-evakuerings-system (MES), indskibningsstation og vandlinien i letteste søgående kondition, og der skal forefindes midler til at beskytte systemet mod ethvert fremspring.

2 Marine-evakuerings-systemer (MES) skal være placeret således, at sikker udsætning sikres, under særlig hensyntagen til at systemet skal være klar af skibsskruen og stejle overhængende steder på skroget, og således at systemet så vidt det er muligt kan udsættes ned ad skibets lige side.

3 Hvert marine-evakuerings-system (MES) skal anbringes, således at hverken passagen eller platformen, ej heller dets anbringelse eller operationelle arrangementer, vil vanskeliggøre brugen af andre redningsmidler ved andre udsætningsstationer.

4 Hvor det er hensigtsmæssigt, skal skibet arrangeres således, at marine-evakuerings-systemer (MES) i stuvet position beskyttes mod at blive beskadiget af høje bølger.

 

Regel 16 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for

redningsbåde og redningsflåder

1 Medmindre andet udtrykkeligt er påbudt skal der forefindes udsætnings- og indskibningsanordninger, der opfylder forskrifterne i punkt 6.1 i Koden for alle redningsbåde og redningsflåder undtagen sådanne, som er:

.1 bordet fra en position på dækket, der lavere end 4,5 m over vandlinien i letteste søgående kondition, og som har en vægt på højst 185 kg, eller

.2 bordet fra en position på dækket, der er lavere end 4,5 m over vandlinien i letteste søgående kondition, og som er anbragt for udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige konditioner med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på mindst 20° til en af siderne, eller

.3 medført ud over redningsbåde og -flåder for 200% af det totale antal personer om bord på skibet, og som har en vægt på højst 185 kg, eller

4 medført ud over redningsbåde og -flåder for 200% af det totale antal personer om bord på skibet, og som er anbragt for udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige konditioner med hensyn til trim på op til 10° og slagside på mindst 20° til hver af siderne, eller

.5 bestemt til brug i forbindelse med et marine-evakuerings-system i overensstemmelse med krav i punkt 6.2 i Koden og anbragt til udsætning direkte fra stuvet position under ugunstige trimkonditioner på op til 10° og med slagside på indtil 20° til hver af side.

2 Hver redningsbåd skal være forsynet med en anordning, der kan udsætte redningsbåden og tage den om bord. Der skal yderligere være mulighed for at ophænge redningsbåden, så udløsningsanordningen kan frigøres i forbindelse med vedligehold.

3 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer skal være sådan, at den der betjener arrangementet, til enhver tid kan observere redningsfartøjet under udsætningen, og for redningsbådes og mand-overbord-bådes vedkommende også under ombordtagningen.

4 Der må kun anvendes én type udløsermekanisme for de redningsbåde og redningsflåder af samme slags, som skibet medfører.

5 Klargøring og håndteringen af en redningsbåd eller redningsflåde på et udsætningssted må ikke vanskeliggøre klargøringen og håndteringen af nogen anden redningsbåd, redningsflåde eller mand-overbord-båd på noget andet sted.

6 Løbere skal være af en sådan længde, at redningsbåden og redningsflåden kan nå ned til vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim og med en slagside på mindst 20° til en af siderne.

7 Under klargøringen og udsætningen skal redningsbåden eller redningsflåden, dens udsætningsanordning og den del af søen, hvori den skal udsættes, være tilstrækkelig oplyst af lys forsynet fra den i regel II-1/42 eller II-1/43 foreskrevne elektriske nødenergikilde.

8 Der skal forefindes midler, som forhindrer enhver udtømning af vand i redningsbåde eller redningsflåder, medens skibet forlades.

9 Er der risiko for, at redningsbåde eller -flåder beskadiges af skibets stabilisatorfinner, skal der forefindes midler forsynet med strøm fra en nødenergikilde til at bringe stabilisatorfinnerne indenbords; der skal på kommandobroen forefindes indikatorer, der forsynes med strøm fra en nødenergikilde, og som viser stabilisatorfinnernes position.

10 Medføres delvist overdækkede redningsbåde, som opfylder forskrifterne i punkt 4.5 i Koden, skal der forefindes en mellemhaler mellem daviderne, hvortil der er fastgjort mindst to knudetove af tilstrækkelig længde til at nå vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim op til 10° og med en slagside på indtil 20° til hver side.

 

 

Regel 17 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagnings-

arrangementer for mand-overbord-både

1 Indskibnings- og udsætningsarrangementerne for mand-overbord- båden skal være sådan, at indskibning i og udsætning af mand-overbord-båden kan finde sted på kortest mulig tid.

2 Er mand-overbord-båden en af skibets redningsbåde, skal indskibningsarrangementerne og udsætningsstedet opfylde forskrifterne i reglerne 11 og 12.

3 Udsætningsarrangementer skal opfylde forskrifterne i regel 16. Dog skal alle mand-overbord-både kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, når skibet bevæger sig fremover i smult vand med en fart på op til 5 knob.

4 Ombordtagning af mand-overbord-båden skal være på ikke mere end 5 minutter ved jævn vind med fuld last af personer og udrustning. Hvis mand-overbord-båden samtidig er en redningsbåd, skal denne ombordtagning være mulig, når den er lastet med sin redningsbådsudrustning og den for mand-overbord-både godkendte last af mindst 6 personer.

5 Indskibnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både skal tillade at en båre kan håndteres på en sikker og effektiv måde. Hvis tunge faldblokke er til fare, skal der forefindes en strop til brug for ombordtagning af båden i dårligt vejr

 

Regel 18 Linekastningsapparater

Der skal forefindes et linekastningsapparat, som opfylder forskrifterne i punkt 7.1 i Koden. Drivladningerne skal fornys ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen.

 

Regel 19 Nødtræning og øvelser

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe.

2 Kendskab til sikkerhedsinstallationer og øvelse i mønstring

2.1 Hvert besætningsmedlem med forpligtelser i forbindelse med sikkerheden skal gøre sig bekendt med disse forpligtelser, før rejsen begynder.

2.2 På et skib i fart, hvor passagererne skal være om bord i mere end 24 timer, skal mønstring af passagererne finde sted indenfor 24 timer efter indskibning. Passagerer skal instrueres i brug af redningsveste og hvad de skal foretage sig i en nødsituation.

2.3 Når nye passagerer går om bord, skal de gives sikkerhedsinstruktion umiddelbart før afsejling eller umiddelbart efter afsejling. Sikkerhedsinstruktionen skal inkludere instruktioner krævet i regel 8.2 og 8.4 og skal gives i form af en meddelelse på ét eller flere sprog, som forstås af passagererne. Der skal gives sikkerhedsmeddelelser, som kan høres i det mindste af de passagerer, som ikke har hørt det under rejsen, over skibets højtaleranlæg eller på anden lignende måde. Sikkerhedsmeddelelserne kan inkluderes i mønstringen krævet i stk. 2.2, hvis mønstring afholds umiddelbart efter afgang. Informationsfoldere, opslag eller videoprogrammer fremvist på skibets videoapparater kan bruges til at supplere sikkerhedsmeddelelserne, men må ikke erstatte meddelelserne.

3 Øvelser

3.1 Øvelser skal i så stor udstrækning som muligt udføres, som om der var en virkelig nødsituation.

3.2 Hvert medlem af besætningen skal deltage i mindst én bådøvelse og brandøvelse hver måned. Hvis mere end 25% af besætningen ikke har deltaget i båd- og brandøvelse om bord det pågældende skib i den forudgående måned, skal en øvelse for besætningen finde sted inden 24 timer efter skibets afgang fra havn. Når et skib går i fart for første gang, efter en større ombygning, eller når en ny besætning er forhyret, skal disse øvelser afholdes inden afsejling. For klasser af skibe, hvor dette ikke er muligt, kan andre ordninger, der som et minimum svarer hertil, godkendes af Administrationen.

3.3 Bådøvelse

3.3.1 Hver bådøvelse skal inkludere:

.1 passagerer og besætning tilkaldes til samlingsstationerne ved hjælp af den i regel 6.4.2 foreskrevne alarm efterfulgt af evakueringsmeddelelse over højttaleranlægget eller andet kommunikationssystem, som sikrer, at de er klar over ordren til at forlade skibet,

.2 alle melder sig ved stationerne og gør sig klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullen,

.3 kontrol af, at passagerer og besætning er hensigtsmæssigt påklædt,

.4 kontrol af, at redningsvestene er taget korrekt på,

.5 efter eventuel nødvendig forberedelse til udsætning affires mindst en redningsbåd,

.6 redningsbådens motor startes og betjenes,

.7 betjening af davider, der anvendes til udsætning af redningsflåder,

.8 en fingeret eftersøgning og redning af passagerer fanget i deres kahyt, og

.9 øvelse i brug af radioredningsmidlerne.

3.3.2 Under de på hinanden følgende bådøvelser skal affires forskellige redningsbåde i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 3.3.1.5, for så vidt det er praktisk muligt.

 

3.3.3 Hver redningsbåd skal udsættes med den besætning om bord, der er udpeget til at betjene båden, og den skal manøvreres på vandet under en bådøvelse mindst en gang hver 3. måned, undtaget som krævet i stk. 3.3.4 og 3.3.5.

3.3.4 Fremfor at udsætte en redningsbåd beregnet til udsætning ved frit- fald er det tilladt at affire redningsbåden til vandet, hvor frit-fald udsætning ikke er praktisk mulig, forudsat redningsbåden udsættes ved frit fald med den besætning om bord, der er udpeget til at betjene båden, og den skal manøvreres på vandet mindst en gang hver 6. måned. I tilfælde, hvor det imidlertid ikke er praktisk muligt, kan Administrationen udvide denne periode til 12 måneder, forudsat at der er mulighed for en simuleret udsætning, som skal foregå med intervaller på ikke over 6 måneder.

3.3.5 Administrationen kan tillade at skibe, der sejler i kort international fart, ikke udsætter redningsbåde på den ene side, hvis fortøjningsarrangementer i havn og rutemønsteret ikke tillader, at redningsbåde udsættes på denne side. Alle sådanne redningsbåde skal dog affires mindst en gang hver 3. måned og udsættes mindst en gang om året.

3.3.6 For så vidt det er rimeligt og praktisk muligt, skal mand-overbord- både med undtagelse af redningsbåde, som også er mand-overbord-både, udsættes hver måned med den udpegede besætning om bord og manøvreres på vandet. Under alle omstændigheder skal dette krav opfyldes mindst en gang hver 3. måned.

3.3.7 Udføres der udsætningsøvelser med redningsbåd og mand-overbord-båd, mens skibet gør fart gennem vandet, må sådanne øvelser, af hensyn til risikoen, kun udføres i beskyttet farvand, og de skal være overvåget af en officer, der er erfaren i sådanne øvelser.⁷⁾

3.3.8 Hvis et skib er udstyret med marine-evakuerings-systemer (MES), skal øvelser inkludere træning i procedurerne krævet ved anvendelse af et sådant system helt op til et punkt, som er lige før egentlig udløsning af systemet. Denne type af øvelser skal suppleres med almindelige instruktioner ved hjælp af de ombordværende træningsmidler krævet i regel 35.4. Hver deltager i bemandingen af marine-evakuerings-systemer (MES) skal yderligere trænes - så meget som praktisk muligt - til deltagelse i udsætning af et sådant system i vandet, enten om bord på et skib eller på land med 2 års mellemrum, men i intet tilfælde med et større mellemrum end 3 år. Denne træning kan sidestilles med den i regel 20.8.2 påkrævede udbygning.

3.3.9 Nødbelysningen for mønstring og evakuering skal afprøves ved hver evakueringsøvelse

 

3.4 Brandøvelser

3.4.1 Brandøvelser skal planlægges på en sådan måde, at der lægges passende vægt på regelmæssig øvelse i de forskellige nødsituationer, som kan opstå afhængig af skibstype og last.

3.4.2 Hver brandøvelse skal inkludere:

.1 alle melder sig ved brandstationerne og gør klar til de opgaver, som er beskrevet i mønstringsrullerne i regel 8,

.2 start af en brandpumpe og brug af mindst to vandstråler for at vise, at systemet er i korrekt funktionsdygtig stand,

.3 kontrol af brandudrustninger og andet personligt redningsudstyr,

.4 kontrol af relevant kommunikationsudstyr,

.5 kontrol af funktionen af vandtætte døre, branddøre, brandspjæld og hoved ind- og udgange til ventilationssystemet i øvelsesarealet, og

.6 kontrol af arrangementer, der er nødvendige for en efterfølgende evakuering af skibet.

3.4.3 Udstyr, som benyttes under øvelser, skal omgående føres tilbage til fuld operationsklar stand, og enhver fejl og defekt, som opdages under øvelserne, skal udbedres så hurtigt som muligt.

4 Træning og instruktion om bord

4.1 Træning og instruktioner om bord i brugen af skibets redningsmidler, herunder redningsbådes og redningsflåders udrustning, og i brugen af skibets brandslukningsudstyr, skal gives så snart som muligt, og senest 2 uger efter at et besætningsmedlem påmønstrer skibet. Hvis besætningsmedlemmet er på en planlagt, regelmæssigt tilbagevendende tjeneste om bord i skibet, skal sådan træning dog gives senest 2 uger efter, at besætningsmedlemmet første gang tiltræder tjenesten på skibet. Instruktion i brugen af skibets brandslukningsudstyr, redningsudstyr og i redning til søs skal gives med samme interval som øvelserne. Den enkelte instruktion kan omfatte forskellige dele af skibets rednings- og brandslukningsudstyr, men alt skibets rednings- og brandslukningsudstyr skal dækkes inden for en periode af 2 måneder.

4.2 Hvert medlem af besætningen skal gives instruktioner, som skal omfatte, men ikke nødvendigvis er begrænset til:

.1 betjening og brug af skibets oppustelige redningsflåder,

.2 problemer med underafkøling (hypothermia), førstehjælpsbehandling af personer, som er underafkølede (hypothermia) og andre relevante førstehjælpsprocedurer,

.3 specielle instruktioner, der er nødvendige for brug af skibets redningsmidler under forhold med hårdt vejr og høj sø, og

.4 betjening og brug af brandslukningsudstyr.

 

4.3 Om bord i skibe forsynet med nedfirbare redningsflåder skal træning i brugen af disse finde sted med mellemrum af højst 4 måneder. Når det er praktisk muligt, skal træningen omfatte oppustning og affiring af en redningsflåde. Denne redningsflåde kan være en speciel redningsflåde, der udelukkende er beregnet til træningsformål, og som ikke indgår i skibets redningsmiddeludrustning; en sådan speciel redningsflåde skal være mærket på en iøjnefaldende måde.

5 Registreringer

Datoen for mønstringers afholdelse, og enkeltheder om båd- og brandøvelser, øvelser med andre redningsmidler og træning om bord skal indføres i »Tilsynsbogen« eller i »Instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler«. Afholdes ikke en fuldstændig mønstring, øvelse eller træning på det foreskrevne tidspunkt, skal der i tilsynsbogen redegøres for omstændighederne ved og omfanget af den afholdte mønstring, øvelse eller træning.

 

Regel 20 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe. Forskrifterne i stk. 3 og 6.2 skal, så vidt muligt, også være opfyldt på skibe bygget før 1. juli 1986.

2 Beredskab

Alle redningsmidler skal, inden skibet afsejler fra havn og til enhver tid under rejsen, være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug.

3 Vedligeholdelse

3.1 Der skal forefindes instruktioner for vedligeholdelse af redningsmidlerne om bord, der opfylder forskrifterne i regel 36, og vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse hermed.

3.2 Administrationen kan i stedet for de i stk. 3.1 foreskrevne instruktioner godkende et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet for skibet, og som indeholder forskrifterne i regel 36.

4 Vedligeholdelse af løbere

4.1 De løbere, der anvendes ved udsætning af redningsbåde, -flåder og mand-overbord-både, skal endevendes med mellemrum af højst 30 måneder og fornys, når dette er nødvendigt på grund af forringelse eller med mellemrum af højst 5 år, alt efter hvad der er tidligst. For rustfrie løbere tillades det, at wirer af kvalitet AISI 316 eller bedre, som er forsynet med stålkalv, fornys efter højst 15 år regnet fra datoen anført på wirens certifikat. Wiren skal endevendes/længdeforskydes med mellemrum af højst 30 måneder, så et »nyt« stykke wire kommer til at ligge over blokke og skiver. Taleroid-splejsninger tillades ikke længere levetid end 5 år. Konstateres der ved eftersyn mekaniske skader, korrosion eller andre defekter, skal wiren straks udskiftes.

4.2 Administrationen kan i stedet for »endevendingen« krævet i stk. 4.1 godkende periodisk inspektion af løberne og deres udskiftelse, når det er nødvendigt på grund af slid med mellemrum af 4 år, alt efter hvad der er tidligst.

5 Reservedele og reparationsudstyr

Der skal forefindes reservedele og reparationsudstyr til redningsmidlerne og disses komponenter, som er udsat for hård slitage eller forbrug, og hvor regelmæssig udskiftning er nødvendig.

6 Ugentligt eftersyn

Følgende prøver og eftersyn skal foretages hver uge:

.1 Alle redningsbåde og -flåder, mand-overbord-både og udsætningsanordninger skal efterses visuelt for at sikre, at de er klar til brug;

.2 alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren. I dette tidsrum skal det demonstreres, at geararrangementet med tilhørende drivaksler!! virker tilfredsstillende. Hvis en mand-overbord- båds påhængsmotors egenskaber forudsætter, at den bliver afprøvet med skruen nedsænket i vand i et tidsrum på 3 minutter, skal den afprøves i det tidsrum foreskrevet af producenten. I særlige tilfælde kan Administrationen dispensere fra denne forskrift for skibe bygget før 1. juli 1986; og

.3 hovedalarmsignalsystemet skal afprøves.

7 Månedlige eftersyn

Der skal hver måned foretages eftersyn af redningsmidlerne, herunder redningsbådsudrustningen, idet der gøres brug af den i regel 36.1 foreskrevne kontrolliste for at sikre, at de er komplette og i god stand. En rapportering om eftersynet skal indføres i tilsynsbogen eller i »instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler«.

8 Eftersyn af oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste, marine-evakuerings-systemer (MES) og permanent oppustede mand-overbord-både

8.1 Alle oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste og marine-evakuerings-systemer (MES) skal efterses:

.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således at hvor dette ikke er praktisk muligt kan Administrationen forlænge tidsrummet til 17 måneder;

.2 på en godkendt servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale.⁸⁾

.3 dokumentation for det seneste eftersyn skal opbevares om bord;

.4 i Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Skiftevis udsætning af marine evakueringssystemer (MES)

8.2 I tillæg til eller samtidig med service-eftersynene på marine-evakuerings-systemer (MES) krævet i stk. 8.1 skal hvert marine-evakuerings-system udsættes fra skibet på skift og med mellemrum godkendt af Administrationen, under forudsætning af at hvert system udnyttes mindst en gang hvert 6. år.

8.3 En administration, som godkender nye og hidtil ukendte oppustelige redningsarrangementer ifølge regel 4 kan tillade længere eftersynsintervaller, hvis følgende er opfyldt:

8.3.1 Det nye og hidtil ukendte redningsarrangement har vist sig at holde samme standard som påkrævet ved prøveprocedure under udvidede eftersynsmellemrum.

8.3.2 Redningsflådesystemet skal undersøges om bord af autoriserede personer i overensstemmelse med stk. 8.1.1.

8.3.3 Eftersyn med mellemrum på ikke over 5 år skal udføres i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger.⁹⁾

8.4 Alle reparationer og al vedligeholdelse af oppustede mand-overbord-både skal udføres i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger. Der kan om bord på skibet foretages nødreparationer, dog skal permanente reparationer foretages på en godkendt servicestation.

8.5 En administration, der tillader udvidelse af mellemrummene i eftersyn af redningsbåde i overensstemmelse med stk. 8.3 skal meddele Organisationen herom i overensstemmelse med regel I/5(b).

9 Periodiske eftersyn af hydrostatiske udløserapparater

Hydrostatiske udløserapparater - bortset fra engangs hydrostatiske udløserapparater - skal efterses:

.1 med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således at hvor dette ikke er praktisk muligt kan Administrationen forlænge tidsrummet til 17 måneder;

.2 på en servicestation, der er kompetent til at efterse dem, har de for eftersynet nødvendige faciliteter og kun benytter behørigt oplært personale;

.3 dokumentation for det seneste foretagne eftersyn skal opbevares om bord; og

.4 i Danmark, i Grønland og på Færøerne må eftersyn kun foretages af personer eller servicestationer, der tillige er godkendt af Søfartsstyrelsen.

10 Mærkning af stuvepostioner

Beholdere, stativer, hylder og andre lignende steder, beregnet til at anbringe redningsudstyr på, skal mærkes med symboler i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger¹⁰⁾ , der angiver det udstyr, der er anbragt på stedet. Hvis mere end et stykke udstyr er placeret på ét stedet, skal antallet af udstyr også angives.

11 Periodiske eftersyn af udsætningsudstyr og

udsætningsudløserarrangement

11.1 Udsætningsmidler:

.1 skal efterses med anbefalede mellemrum i overensstemmelse med instruktioner for vedligeholdelse om bord som påkrævet i regel 36;

.2 skal gennemgå en omhyggelig undersøgelse med mellemrum på ikke over 5 år;

.3 skal efter afslutning af undersøgelse i .2 udsættes for en gennemgribende prøve af spilbremsen i overensstemmelse med punkt 6.1.2.5.2 i Koden.

11.2 Redningsbådens on-load udløserarrangement skal:

.1 efterses med anbefalede mellemrum i overensstemmelse med instruktioner for vedligeholdelse om bord som påkrævet i regel 36;

.2 gennemgå grundige undersøgelser og prøver under de i regel I/ 7 og I/8 krævede syn af relevant uddannet personel, som er kendte med systemet;

.3 når udløserarrangementet er grundigt efterset, afprøves i praksis under en belastning på 1.1 gange den totale vægt af redningsbåden, fuldt lastet med personer og udstyr. Et sådant grundigt eftersyn og belastningsprøve skal udføres mindst en gang hvert 5. år.¹¹⁾

 

 

Afdeling II - Passagerskibe

(supplerende forskrifter)

 

Regel 21 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både

1 Redningsbåde og redningsflåder

1.1 Passagerskibe i international fart uden for kort international fart skal medføre:

.1 delvist eller helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 50% af samtlige ombordværende. Administrationen kan tillade, at redningsbådene erstattes af redningsflåder af tilsvarende kapacitet dog således, at der aldrig må være færre redningsbåde på hver side af skibet, end der er tilstrækkeligt til at optage 37,5% af samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal opfylde bestemmelserne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, og skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og

.2 derudover oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst én udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.1.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.

1.2 Passagerskibe, der benyttes i kort international fart og opfylder de i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standarder for inddeling, skal medføre:

.1 delvist eller helt overdækkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4,5 eller 4,6 i Koden, ligeligt fordelt, for så vidt det er praktisk muligt på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 30% af samtlige ombordværende og oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4,2 eller 4,3 i Koden af en sådan samlet kapacitet, at sammen med redningsbådskapaciteten kan redningsbådene og redningsflåderne optage samtlige ombordværende. Redningsflåderne skal betjenes af udsætningsanordninger, der er ligeligt fordelt på hver side af skibet; og

.2 derudover oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage mindst 25% af samtlige ombordværende. Disse redningsflåder skal betjenes af mindst én udsætningsanordning på hver side, som kan være de udsætningsanordninger, der forefindes i overensstemmelse med forskrifterne i stk. 1.2.1 eller tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider. Dog behøver anbringelsen af disse redningsflåder ikke opfylde forskrifterne i regel 13.5.

1.3 Passagerskibe, der benyttes i kort international fart og ikke opfylder den i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standard for inddeling, skal medføre redningsbåde og redningsflåder, der opfylder forskrifterne i stk. 1.1.

1.4 Alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendige for, at samtlige ombordværende kan forlade skibet, skal kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 30 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet.

1.5 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1, 1.2 eller 1.3 kan passagerskibe på under 500 tons, hvor det totale antal af ombordværende er under 200, opfylde følgende:

.1 De skal på hver side af skibet medføre oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden og er af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende;

.2 Medmindre de i stk. 1.5.1 foreskrevne redningsflåder er anbragt i en position, som giver mulighed for let fra side til side overførsel på et enkelt åbent dæk niveau, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende;

.3 Er den i stk. 2.2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en helt eller delvist lukket redningsbåd, der opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden , kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.5.1, under forudsætning af at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side af skibet, er mindst 150% af samtlige ombordværende; og

.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver uanvendelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde eller redningsflåder til rådighed for brug på hver side af skibet til at optage samtlige ombordværende; dette antal inkluderer også de redningsflåder, der er anbragt i en position, som giver let adgang til overførsel fra side til side på et enkelt åbent dæk.

1.6 Et marine-evakuerings-system (MES) eller -systemer, der opfylder bestemmelserne i punkt 6.2 i Koden, kan erstatte en tilsvarende kapacitet af redningsflåder og udsætningsmidler krævet i stk. 1.1.1 eller 1.2.1.

2 Mand-overbord-både

2.1 Passagerskibe på 500 tons og derover skal på hver side af skibet medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i punkt 5.1 i Koden.

 

2.2 Passagerskibe på under 500 tons skal medføre mindst en mand- overbord-båd, der opfylder forskrifterne i punkt 5.1 i Koden.

2.3 En redningsbåd kan godkendes som en mand-overbord-båd, såfremt den også opfylder forskrifterne for en mand-overbord-båd.

3 Ledsagelse af redningsflåder

3.1 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end seks redningsflåder.

3.2 Det antal redningsbåde og mand-overbord-både, der medføres på passagerskibe, som benyttes i kort international fart, og som opfylder de i regel II-1/6.5 foreskrevne specielle standarder for inddeling, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, ikke er nødvendigt at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end ni redningsflåder.

 

Regel 22 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Et passagerskib skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og punkt 2.1 i Koden i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne:

Skibets længde i meter	Mindste antal redningskranse
Under 60	8
60 og under 120	12
120 og under 180	18
180 og under 240	24
240 og derover	30

 

 

1.2 Uanset regel 7.1.3 skal passagerskibe på under 60 m i længde medføre mindst seks redningskranse forsynet med selvtændende lys.

2 Redningsveste

2.1 Udover de i regel 7.2 foreskrevne redningsveste skal ethvert passagerskib medføre redningsveste til mindst 5% af samtlige ombordværende. Disse redningsveste skal være anbragt på iøjnefaldende steder på dækket eller ved samlingsstationerne.

2.2 Hvor redningsveste til passagerer er anbragt i kahytter, som ligger langt fra direkte veje mellem offentlige opholdssteder og samlingsstationer, skal ekstra redningsveste til disse passagerer påbudt i regel 7.2.2 anbringes enten på offentlige opholdssteder, samlingsstationer eller på direkte veje mellem dem. Redningsvestene skal anbringes således, at man kan fordele og iføre sig dem uden at forstyrre den rolige gang til samlingsstation og udskibningsstation for redningsfartøj.

3 Lys på redningsveste

3.1 På alle passagerskibe skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.2.3 i Koden.

3.2 Lys monteret på redningsveste før 1. juli 1998, og som ikke fuldt ud opfylder punkt 2.2.3 i Koden, kan accepteres af Administrationen indtil det første tidspunkt hvor enten redningsvestelyset normalt skulle udskiftes eller indtil det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2002.

4 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler

4.1 Alle passagerskibe skal for hver redningsbåd om bord medføre mindst tre redningsdragter, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.3 i Koden og derudover et termisk beskyttelsesmiddel, der opfylder forskrifterne i punkt 2.5 i Koden for hver person, der redningsbåden kan optage, og som ikke er forsynet med en redningsdragt. I passagerskibe i fart i grønlandske, arktiske og dermed sammenlignelige farvande skal der for hver person om bord på skibet medføres en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i punkt 2.3 i Koden. I perioden 1. maj til 30. september kan passagerskibe dog foretage enkeltrejser uden at være forsynet med redningsdragter til samtlige på vilkår, at de personer, der ikke er forsynet med en redningsdragt, er forsynet med et termisk beskyttelsesmiddel. Disse dragter og termiske beskyttelsesmidler behøver ikke medføres:

.1 for personer, der skal optages i helt eller delvist lukkede redningsbåde; eller

.2 hvis skibet udelukkende går i fart i varmt klima, hvor Administrationen skønner, at termiske beskyttelsesmidler er unødvendige.

4.2 Bestemmelserne i stk. 4.1.1 finder også anvendelse på helt eller delvis lukkede redningsbåde, der ikke opfylder forskrifterne i punkt 4.5 eller 4.6 i Koden, såfremt de medføres på skibe bygget før 1. juli 1986.

 

Regel 23 Indskibningsarrangementer for redningsbåde,

redningsflåder og mand-overbord-både

1 Der skal på passagerskibe forefindes indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder konstrueret således, at

.1 alle redningsbåde kan bordes og udsættes enten direkte fra deres anbragte position eller fra et indskibningsdæk, men ikke begge;

.2 nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilken redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.

2 Mand-overbord-båds-arrangementer skal være sådan, at mand-overbord-båden kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position med det antal personer om bord, der er udpeget til at bemande mand-overbord-båden. Er mand-overbord-båden samtidig en redningsbåd og bordes og udsættes de andre redningsbåde fra ét indskibningsdæk, skal arrangementerne være sådan, at mand-overbord-båden også kan bordes og udsættes fra indskibningsdækket uanset forskrifterne i stk. 1.1.

 

Regel 24 Anbringelse af redningsflåder

Anbringelseshøjden af redningsbåde og -flåder på et passagerskib skal tage hensyn til bestemmelserne i regel 13.1.2, evakuerings bestemmelserne i regel II-2/28, skibets størrelse og de vejrforhold, som er sandsynlige for skibets fartsområde. For en nedfirbar redningsbåd eller -flåde må højden fra david- nokken til vandlinien, når båden eller flåden er i indskibningspositionen, så vidt muligt ikke overstige 15 m, når skibet er i lettest søgående kondition.

 

Regel 25 Samlingsstationer

Ethvert passagerskib skal udover at opfylde forskrifterne i regel 11 have samlingsstationer, der skal:

.1 være i nærheden af og give passagererne let adgang til indskibningsstationerne, medmindre de er på samme sted som indskibningsstederne;

.2 have rigelig plads til at samle og instruere passagererne, og mindst 0,35m² pr. passager.

 

Regel 26 Yderligere bestemmelser for ro-ro passagerskibe

1. Denne regel gælder for alle ro-ro passagerskibe. Ro-ro passagerskibe bygget:

.1 på eller efter 1. juli 1998 skal opfylde bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3.1, 3.2, 3.3, 4 og 5;

.2 på eller efter 1. juli 1986 og før 1. juli 1998 skal opfylde bestemmelserne i stk. 5 senest ved det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 1998 og bestemmelserne i stk. 2.3, 2.4, 3 og 4 senest ved første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2000; og

.3 før 1.juli 1986 skal opfylde bestemmelserne i stk. 5 senest ved første periodiske hovedsyn efter 1. juli 1998 og med bestemmelserne i stk. 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 3 og 4 senest ved første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2000.

2. Redningsflåder

2.1 Ro-ro passagerskibes redningsflåder skal betjenes af marine-evakuerings-systemer (MES), som opfylder bestemmelserne i punkt 6.2 i Koden eller udsætningsmidler som opfylder bestemmelserne i punkt 6.1.5 i Koden, ligeligt fordelt på begge sider af skibet.

 

2.2 Hver redningsflåde om bord i ro-ro passagerskibe skal være forsynet med et arrangement, der tillader flåden at flyde fri, og som opfylder bestemmelserne i regel 13.4.

 

2.3 Hver redningsflåde om bord i ro-ro passagerskibe skal være af en type forsynet med en entringsrampe, som opfylder bestemmelserne i henholdsvis punkt 4.2.4.1. eller 4.3.4.1 i Koden.

 

2.4 Alle redningsflåder om bord i ro-ro passagerskibe skal enten være automatisk selvoprettende eller være en overdækket, reversibel redningsflåde, som er stabil i søgang og er i stand til at fungere sikkert uanset hvilken side der vender opad når den flyder. Som et alternativ kan skibet medføre automatisk selvoprettende redningsflåder eller overdækket reversibel redningsflåder, i tillæg til den normale udrustning med redningsflåder, i et antal så den samlede kapacitet vil kunne optage mindst 50% af personer der ikke optages af redningsbåde. Disse yderligere redningsflåders kapacitet skal bestemmes på basis af forskellen mellem det totale antal personer om bord og antallet af personer der optages i redningsbåde. Hver sådan redningsflåde skal være godkendt af Administrationen under hensyntagen til anbefalingerne vedtaget af Organisationen¹¹⁾ .

3 Hurtig mand-overbord-båd (fast rescue boat (FRB))

3.1 Mindst én af mand-overbord-bådene skal være en hurtig mand-overbord-båd godkendt af Administrationen under hensyntagen til anbefalingerne vedtaget af Organisationen 11).

3.2 Hver hurtig mand-overbord-båd skal betjenes af et passende udsætningsarrangement godkendt af Administrationen. Ved godkendelsen af sådanne udsætningsarrangementer skal Administrationen tage i betragtning af den hurtige mand-overbord-båd er beregnet til at blive udsat og taget om bord igen under hårde, ugunstige vejrforhold, og skal også tage hensyn til anbefalingerne vedtaget af Organisationen 11).

3.3 Mindst to besætninger til hver hurtig mand-overbord-båd (FRB) skal trænes og øves jævnligt under hensyntagen til koden om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW) og de anbefalinger som Organisationen har vedtaget¹³⁾ , herunder alle aspekter af redning, håndtering, manøvrering og styring af disse fartøjer under varierende forhold, og genopretning af dem efter kæntring.

3.4 I tilfælde af at et ro-ro passagerskib bygget før 1. juli 1997 er af en sådan beskaffenhed eller størrelse, at installering af en hurtig mand-overbord-båd (FRB), som kræves i stk. 3.1, ikke er mulig, kan den hurtige mand- overbord-båd (FRB) installeres i stedet for en eksisterende redningsbåd, der er accepteret som mand-overbord-båd eller, i tilfælde af at skibet er bygget før 1. juli 1986, både til brug i nødsituationer, under forudsætning af at alle følgende betingelser er opfyldt:

.1 Den hurtige mand-overbord-båd (FRB) som installeres skal være betjenet af en udsætningsanordning i overensstemmelse med bestemmelserne i stk.3.2;

.2 Kapaciteten i det redningsfartøj, som mistes ved ovennævnte udskiftning skal kompenseres ved installering af redningsflåder, som er i stand til at medføre mindst det samme antal personer, som den udskiftede redningsbåd kunne; og

.3 Sådanne redningsflåder skal betjenes af de eksisterende udsætningsanordninger eller af evakueringssystemer.

4 Midler til ombordtagning af overlevende (Means of rescue)

4.1 Hvert ro-ro passagerskib skal være udstyret med effektive midler til hurtig bjærgning af overlevende fra vandet og overføring af overlevende fra mand-overbord-både, redningsbåde eller -flåder til skibet¹⁴⁾ .

4.2 Midlerne til ombordtagning af overlevende til skibet kan være en del af et evakueringssystem eller en del af et system konstrueret til redningsformål.

4.3 Hvis en marine-evakuerings-systemer (MES) skal fungere som middel til at overføre overlevende til skibets dæk, skal slisken være udstyret med håndliner eller lejdere som hjælp til at kravle op ad slisken.

5 Redningsveste

5.1 Uanset bestemmelserne i regel 7.2 og 22.2, skal et tilstrækkeligt antal redningsveste være anbragt i nærheden af samlingsstationerne, så passagererne ikke behøver at vende tilbage til deres kahytter for at finde deres redningsveste.

5.2 På ro-ro passagerskibe, skal hver redningsvest være udstyret med et lys i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.2.3 i Koden.

 

Regel 27 Oplysninger om passagererne

1 Alle personer om bord på passagerskibe skal tælles inden afgang.

2 Informationer om personer som har erklæret et behov for særlig behandling eller hjælp i nødsituationer skal optegnes og videregives til skibets fører inden afgang.

 

3 Desuden skal navn og køn på alle ombordværende, med skelnen mellem voksne, børn og spædbørn optegnes, senest 1. januar 1999, til hjælp for eftersøgning og redning.

4 De informationer, som kræves i stk. 1, 2 og 3, skal opbevares i land og være hurtigt tilgængelige for eftersøgnings- og redningstjenester, når det er nødvendigt.

5 Administrationen kan fritage passagerskibe fra bestemmelserne i stk. 3, hvis skibenes planlagte rejser ikke gør det praktisk muligt for dem at foretage sådanne optegnelser.

 

Regel 28 Helikopter landings- og opsamlingsområde

1 Alle ro-ro passagerskibe skal være forsynet med et helikopter opsamlingområde godkendt af Administrationen, under hensyntagen til de anbefalinger som Organisationen har vedtaget¹⁵⁾ .

2 Passagerskibe med en længde på 130 m eller mere, bygget den 1. juli 1999 eller senere, skal forsynes med et helikopter landingsområde godkendt af Administrationen under hensyntagen de anbefalinger som Organisationen har vedtaget¹⁶⁾ .

 

Regel 29 Beslutningsstøttesystem (Decision-support system)

for førere af passagerskibe

1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe. Passagerskibe bygget før 1. juli 1997 skal opfylde bestemmelserne i denne regel senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1999.

2 I alle passagerskibe skal der på kommandobroen forefindes et beslutningsstøttesystem for kriseledelsen.

3 Systemet skal som minimum bestå af en trykt beredskabsplan eller - planer¹⁷⁾ . Alle forudseelige nødsituationer skal indgå i beredskabsplanen eller -planerne, herunder, men ikke kun, følgende hovedgrupper af nødsituationer:

.1 brand;

.2 havari;

.3 forurening;

.4 ulovlige handlinger som truer skibets sikkerhed og passagerernes og besætningens tryghed;

.5 personulykker;

.6 last-relaterede ulykker; og

.7 nødhjælp til andre skibe.

4 De i beredskabsplanen eller planerne angivne beredskabsprocedurer skal indeholde beslutningsstøtte til skibsførere for håndtering af enhver kombination af nødsituationer.

5 Beredskabsplanen eller planerne skal have en ensartet opbygning og være nemme at bruge. Hvor det er anvendeligt, skal de aktuelle lastforhold som beregnet med henblik på passagerskibets stabilitet under rejsen, benyttes til havarikontrolformål.

6 Udover den trykte beredskabsplan eller planer kan Administrationen også acceptere brugen af et computer baseret beslutningsstøtte system på kommandobroen, som giver alle de informationer som er indholdt i beredskabsplanen eller planerne, procedurer, check-lister, etc., som kan give en liste over handlinger som anbefales udført i forudseelige nødsituationer.

 

Regel 30 Øvelser

1 Denne regel finder anvendelse på alle passagerskibe.

2 På passagerskibe skal der hver uge finde en evakueringsøvelse og en brandøvelse sted. Hele besætningen behøver ikke involveres i hver øvelse, men hvert besætningsmedlem skal deltage i en evakueringsøvelse og en brandøvelse hver måned, som krævet i regel 19.3.2. Passagerer opfordres kraftigt til at deltage i øvelserne.

 

Afdeling III - Lastskibe

(supplerende bestemmelser)

 

Regel 31 Redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både

1 Redningsbåde og redningsflåder

1.1 Lastskibe skal medføre:

.1 en eller flere helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden af en sådan samlet kapacitet på hver side af skibet, at de kan optage samtlige ombordværende; og

.2 derudover en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, anbragt i en position, der gør det let at flytte dem fra side til side på et enkelt åbent dæk og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Kan redningsflåden eller redningsflåderne ikke anbringes i en position, der gør det let at flytte dem fra side til side på et enkelt åbent dæk, skal den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, være tilstrækkelig til at optage samtlige ombordværende.

1.2 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1 kan lastskibe medføre:

.1 en eller flere frit-falds redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.7 i Koden, der kan udsættes ved frit fald over skibets hæk og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages; og

.2 derudover en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden, på hver side af skibet og af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåderne på mindst den ene side af skibet skal betjenes af udsætningsanordninger.

1.3 I stedet for at opfylde forskrifterne i stk. 1.1 eller 1.2 kan lastskibe på under 85 m i længde, undtagen olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe, opfylde følgende:

.1 De skal på hver side af skibet medføre en eller flere oppustelige eller faste redningsflåder, der opfylder forskrifterne i punkt 4.2 eller 4.3 i Koden og er af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages.

.2 Medmindre de i stk. 1.3.1 foreskrevne redningsflåder er anbragt i en position, hvor de let kan flyttes fra side til side på et enkelt åbent dæk, skal der forefindes yderligere redningsflåder således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, kan optage 150% af samtlige ombordværende.

.3 Er den i stk. 2 foreskrevne mand-overbord-båd samtidig en helt lukket redningsbåd, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, kan den medregnes i den samlede kapacitet foreskrevet i stk. 1.3.1 dog således, at den samlede kapacitet, der er til rådighed på den ene eller den anden af skibets sider, er mindst 150% af samtlige ombordværende.

.4 Går en af redningsbådene eller redningsflåderne tabt eller bliver ubrugelig, skal der være et tilstrækkeligt antal redningsbåde og redningsflåder til rådighed på hver side til at optage samtlige ombordværende. Dette skal inkludere de, der er anbragt i en position, hvor de let kan flyttes fra side til side på et enkelt åbent dæk.

1.4 Lastskibe, hvor den horisontale afstand fra stævnen eller hækken af skibet til nærmeste ende af nærmeste redningsbåde eller -flåder er mere end 100 m, skal ud over de i stk. 1.1.2 og 1.2.2 foreskrevne redningsflåder medføre en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller en så langt for og en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. En sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder kan være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig og behøver ikke være af den type, der kan udsættes fra et godkendt udsætningsmiddel. Redningsflåden skal være anbragt således, at den kan transporteres til hver af skibets sider. Der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at flåden kan kastes i søen, uden at det er påkrævet at løfte den op over rækværk eller skanseklædning. Endvidere skal der forefindes nødbelysning på stedet, hvor flåden er anbragt. En transportabel sikkerhedslampe af godkendt type kan anvendes. Redningsflådens udløserline fangline skal være fastgjort ved stedet, hvor flåden er anbragt på en sådan måde, at den let kan frigøres med henblik på fastgørelse på det sted, hvor flåden måtte blive kastet i søen.

1.5 Med undtagelse af de i regel 16.1.1 omhandlede redningsbåde og redningsflåder skal alle redningsbåde og redningsflåder, der er nødvendige for at samtlige ombordværende kan forlade skibet, kunne udsættes med fuld last af personer og udrustning inden for et tidsrum af 10 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives signal til at forlade skibet.

1.6 Kemikalietankskibe og gastankskibe, der medfører ladninger, der udsender giftige dampe og gasser¹⁸⁾ , skal i stedet for helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, medføre redningsbåde med et selvstændigt luftforsyningssystem, der opfylder forskrifterne i punkt 4.8 i Koden.

1.7 Olietankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe, der medfører ladninger med et flammepunkt, der ikke overstiger 60° C (closed cup prøve), skal i stedet for helt lukkede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.6 i Koden, medføre brandsikrede redningsbåde, der opfylder forskrifterne i punkt 4.9 i Koden.

 

2 Mand-overbord-både

Lastskibe skal medføre mindst en mand-overbord-båd, der opfylder bestemmelserne i punkt 5.1 i Koden. En redningsbåd kan godkendes som en mand- overbord-båd, såfremt den også opfylder forskrifterne for en mand-overbord- båd.

3 Ud over deres redningsbåde skal lastskibe bygget før 1. juli 1986 medføre:

.1 En eller flere redningsflåder af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages. Redningsflåden eller redningsflåderne skal være forsynet med en surring eller et tilsvarende middel til fastgøring af redningsflåden, som automatisk vil udløse redningsflåden fra et synkende skib;

.2 Såfremt redningsbådene og redningsflåderne er anbragt i en position, som er over 100 m fra forstævnen eller agterstævnen ud over de i stk. 3.1 foreskrevne redningsflåder, en redningsflåde anbragt så langt for eller agter, eller én så langt for en anden så langt agter, som det er rimeligt og praktisk muligt. Uanset forskrifterne i stk. 3.1 kan en sådan redningsflåde eller sådanne redningsflåder være sikkert fastgjort således, at manuel udløsning er mulig.

 

Regel 32 Personlige redningsmidler

1 Redningskranse

1.1 Lastskibe skal medføre redningskranse, der opfylder forskrifterne i regel 7.1 og punkt 2.1 i Koden, i et antal af mindst det i følgende tabel foreskrevne:

 

Skibets længde i meter	Mindste antal redningskranse
Under 100	8
100 og under 150	10
150 og under 200	12
200 og derover	14

 

1.2 Selvtændende lys på redningskranse på tankskibe som foreskrevet i regel 7.1.3 skal være af en elektrisk batteritype.

2 Lys på redningsveste

2.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle lastskibe.

2.2 På lastskibe skal hver redningsvest være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i punkt 2.2.3 i Koden.

 

 

2.3 Lys monteret på redningsveste om bord i lastskibe før 1. juli 1998, og som ikke fuldt ud opfylder punkt 2.2.3 i Koden, kan accepteres af Administrationen indtil det tidligste af tidspunkterne hvor enten redningsvestelyset normalt skulle udskiftes eller indtil det første periodiske hovedsyn efter 1. juli 2001.

3 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler

3.1 Dette afsnit finder anvendelse på alle lastskibe.

3.2 Lastskibe skal for hver redningsbåd medføre mindst tre redningsdragter, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.3 i Koden eller, hvis Administrationen finder det nødvendigt og praktisk muligt, en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i stk. 2.3, for hver person om bord på skibet; dog skal skibet ud over de termiske beskyttelsesmidler krævet i punkt 4.1.5.1.24, 4.4.8.31 og 5.1.2.2.13 i Koden, medføre termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i punkt 2.5 i Koden for personer om bord, der ikke er forsynet med redningsdragter. I skibe i fart i grønlandske, arktiske og dermed sammenlignelige farvand skal der for hver person om bord på skibet medføres en redningsdragt, der opfylder forskrifterne i regel 2.3 i Koden. Disse redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler behøver ikke være foreskrevet, såfremt skibet:

.1 har helt lukkede redningsbåde på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende; eller

.2 har helt lukkede redningsbåde, der kan udsættes ved frit fald over skibets hæk, med en sådan samlet kapacitet at de kan optage samtlige ombordværende, og som bordes og udsættes direkte fra den anbragte position, samt redningsflåder på hver side af skibet af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage samtlige ombordværende; eller

.3 udelukkende er i fart i varmt klima, hvor Administrationen skønner, at redningsdragter er unødvendige.

3.3 Lastskibe, der opfylder forskrifterne i regel 31.1.3, skal medføre redningsdragter, der opfylder forskrifterne i punkt 2.3 i Koden, for hver person om bord på skibet medmindre skibet:

.1 har nedfirbare redningsflåder; eller

.2 har redningsflåder, der betjenes af tilsvarende godkendte anordninger, der kan anvendes på begge sider af skibet, og som ikke gør det nødvendigt at borde redningsflåden fra vandet; eller

.3 udelukkende er i fart i varmt klima, hvor Administrationen skønner, at redningsdragter er unødvendige.

 

3.3a Lastskibe under 1600 tons bygget før den 1. juli 1986, der er fritaget for at medføre redningsbåde på nærmere angivne vilkår (ækvivalensordningen), og hvor redningsflåderne ikke kan udsættes med et godkendt udsætningsmiddel, der er i stand til at affire flåderne i belastet tilstand, skal medføre redningsdragter, der opfylder forskrifterne i stk. 2.3, for hver person om bord på skibet.

3.4 De i denne regel foreskrevne redningsdragter kan anvendes til opfylde bestemmelserne i regel 7.3.

3.5 De i stk. 3.2.1 og 3.2.2. omhandlede helt lukkede redningsbåde, der medføres på lastskibe bygget før 1. juli 1986, behøver ikke opfylde bestemmelserne i punkt 4.6 i Koden.

 

Regel 33 Indskibnings- og udsætningsarrangementer

for redningsbåde og redningsflåder

1 Indskibningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder på lastskibe skal være konstrueret således at redningsbåde kan bordes og udsættes direkte fra den anbragte position og således, at nedfirbare redningsflåder kan bordes og udsættes fra en position, der støder umiddelbart op til den anbragte position, eller fra en position, til hvilket redningsflåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 13.5 er overført inden udsætning.

2 På lastskibe med en bruttotonnage på 20.000 og derover skal redningsbåde kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, medens skibet bevæger sig fremover med en fart på op til 5 knob i smult vand.

 

 

Afdeling IV Bestemmelser om redningsmidler og
-arrangementer

 

Regel 34 Anvendelse af LSA-koden

1 Alle redningsmidler og -arrangementer skal opfylde de relevante bestemmelser i Koden.

 

Afdeling V Forskellige bestemmelser

 

Regel 35 Instruktionsbog og hjælpemidler til træning om bord

1 Denne regel gælder for alle skibe.

2 Der skal forefindes en instruktionsbog, som opfylder bestemmelserne i stk. 3, i hver af besætningens messer og fritidsrum eller i hvert besætningskammer.

3 Instruktionsbogen, der kan bestå af flere bind, skal på et letforståeligt sprog og hvor muligt med illustrationer, give instruktioner for og oplysninger om de redningsmidler, der forefindes på skibet og om de bedste overlevelsesmetoder. I stedet for instruktionsbogen kan enhver del af sådanne oplysninger gives i form af audiovisuelle midler. Følgende skal være detaljeret forklaret:

.1 iføring af redningsveste, redningsdragter og beskyttelsesdragter;

.2 mønstring på de foreskrevne stationer;

.3 entring, udsætning og frigøring af redningsbåde, redningsflåder og mand-overbord-både, inklusiv, hvor relevant, brug af marine-evakuerings-system (MES);

.4 udsætningsmetode inde fra redningsbådene eller -flåderne;

.5 frigøring fra udsætningsanordningerne;

.6 metoder og brug af midler til beskyttelse i udsætningsområderne, hvor det måtte være relevant;

.7 belysning af udsætningssteder;

.8 brugen af alt redningsudstyr;

.9 brugen af alt lokaliseringsudstyr;

.10 ved hjælp af illustrationer, brug af radio;

.11 brugen af drivankre;

.12 brug af motor med tilbehør;

.13 ombordtagning af redningsbåde og -flåder og mand-overbord- både, herunder anbringelse og surring;

.14 farer ved vejrligets påvirkning og behovet for varm påklædning;

.15 bedste brug af redningsbåde- og -flådefaciliteter for at blive reddet;

.16 bjærgningsmetoder, herunder brug af helikopterredningsudstyr (slynger, kurve, bårer), redningsstole og kystredningsudstyr samt skibets linekastningsapparat;

.17 alle andre funktioner i mønstringsrullen og nødinstrukserne;

.18 instruktioner vedrørende nødreparation af redningsmidlerne.

4. Ethvert skib, som er forsynet med et marine-evakuerings-system (MES), skal have hjælpemidler til træning og øvelser om bord (fx. instruktionsbøger og videofilm).

 

Regel 36 Instruktioner for vedligeholdelse om bord

Instruktioner for vedligeholdelse om bord af redningsmidler skal være let forståelige, illustrerede hvor muligt og hvor det er relevant indeholde følgende for hvert redningsmiddel:

.1 en checkliste til brug, når de i regel 20.7 foreskrevne eftersyn foretages;

.2 vedligeholdelses- og reparationsinstrukser;

.3 tidsplan for periodisk vedligeholdelse;

.4 diagram over smørepunkter med anbefalede smøremidler;

.5 liste over udskiftelige dele (reservedelsliste);

.6 liste over leverandører af reservedele; og

.7 logbog til registrering af eftersyn og vedligeholdelse.

 

Regel 37 Mønstringsrulle og nød-instruktioner

1 Mønstringsrullen skal specificere detaljer om det i punkt 7.2 i Koden foreskrevne hovedalarmsignal og også de foranstaltninger, der skal træffes af besætningen og passagererne, når alarmen lyder. Mønstringsrullen skal endvidere anføre, hvordan ordren til at forlade skibet vil blive givet.

2 Hvert passagerskib skal have procedurer klar for eftersøgning og redning af passagerer, som er fanget i deres kamre.

3 Mønstringsrullen skal anføre de opgaver, der påhviler de forskellige besætningsmedlemmer, herunder:

.1 lukning af vandtætte døre, branddøre, ventiler, spygatter, sideluger, skylights, koøjer og andre lignende åbninger i skibet;

.2 udrustning af redningsbåde og -flåder og andre redningsmidler;

.3 klargøring og udsætning af redningsbåde og -flåder;

.4 almindelig klargøring af andre redningsmidler;

.5 mønstring af passagerer;

.6 brug af kommunikationsudstyr;

.7 bemanding af brandslukningshold udpeget til at tage sig af brande; og

.8 særlige tildelte opgaver med hensyn til betjening af brandslukningsudstyr og -installationer.

 

4 Mønstringsrullen skal anføre hvilke officerer, det påhviler at sikre, at rednings- og brandslukningsudstyr holdes i god stand og er klar til øjeblikkelig brug.

5 Mønstringsrullen skal anføre stedfortrædere for nøglepersoner, der måtte blive utjenstdygtige under hensyntagen til, at forskellige nødsituationer kan kræve forskellige foranstaltninger.

6 Mønstringsrullen skal angive de opgaver, som besætningsmedlemmet skal udføre i forhold til passagererne i en nødsituation. Disse opgaver skal blandt andet gå ud på at:

.1 varsko passagererne;

.2 påse, at passagererne er hensigtsmæssigt påklædt og har taget deres redningsveste korrekt på;

.3 samle passagererne ved samlingsstationerne;

.4 holde orden i gange og på trapper og i det hele overvåge passagerernes færden; og

.5 sikre en forsyning af tæpper som medbringes på redningsbåde og -flåder.

7 Mønstringsrullen skal være udfærdiget, før skibet afsejler. Sker der en ændring i besætningen, som nødvendiggør en ændring af mønstringsrullen, skal skibsføreren enten revidere rullen eller udarbejde en ny rulle.

8 Mønstringsrullen for hvert passagerskib skal være udfærdiget i en form, der er godkendt af Administrationen. Et eksemplar af mønstringsrullen skal indsendes til Søfartsstyrelsen for godkendelse.

 

Søfartsstyrelsen, den 16. juni 1998

 

 

Officielle noter

¹⁾ Der henvises til »Performance standards for survival craft two-way VHF radiotelephone apparatus« vedtaget af IMO ved resolution A.809(19) med senere ændringer, annex 1 eller annex 2.

²⁾ Der henvises til »Performance standards for survival craft radar transponders for use in search and rescue operations« vedtaget af IMO ved resolution A.802(19).

³⁾ En af disse radartranspondere kan være radartransponderen krævet i regel IV/7.1.3.

⁴⁾ Der henvises til »Code on Alarms and Indicators«, vedtaget af IMO ved resolution A.830(19), og funktionsnormer for højttalersystemer under udarbejdelse i IMO.

⁵⁾ Der henvises til »Symbols related to life-saving appliances and arrangements« vedtaget af IMO ved resolution A.760(18).

⁶⁾ Der henvises til »Symbols related to life-saving and arrangements« og til »Guidelines for the evaluation, testing and application of low-location lighting on passenger ships« vedtaget af IMO ved henholdsvis resolutionerne A.760(18) og A.752(18)

⁷⁾ Der henvises til »Guidelines on training for the purpose of launching lifeboats and rescue boats from ships making headway through the water« vedtaget af IMO ved resolution A.624(15)

⁸⁾ Der henvises til »Recommendation on conditions for the approval of servicing stations for inflatable liferafts« vedtaget af IMO ved resolution A.761(18) .

⁹⁾ Der henvises til »Recommendation on conditions for the approval of servicing stations for inflatable liferafts« vedtaget af IMO ved resolution A.761(18) .

¹⁰⁾ Der henvises til »Recommendation on testing of life-saving appliances« vedtaget af IMO ved resolution A.760(18)

¹¹⁾ Der henvises til »Recommendation on testing of life-saving appliances« vedtaget af IMO ved resolution A.689(17), med senere ændringer

¹¹⁾ Der henvises til »Recommendation for canopied reversible liferafts, automatically self- righting liferafts and fast rescue boats, including testing on ro-ro passenger ships « vedtaget af IMO ved MSC/Circ. 809.

¹³⁾ Der henvises til »Recommendation on training requirements for crews of fast rescue boats«, som vedtaget af organisationen ved resolution A.771(18) og sektion A-VI/2, tabel A-VI/2-2 »Specification of the minimum standard of competence in fast rescue boats« i »Seafarers' Training, Certification and Watchkeeping (STCW) Code«.

 

¹⁵⁾ Der henvises til »Merchant Ship Search and Rescue Manual (MERSAR)« vedtaget af IMO ved resolution A.229(VII) med senere ændringer

¹⁶⁾ Der henvises til anbefalinger under udarbejdelse i IMO.

¹⁷⁾ Der henvises til IMO's »International Safety Management (ISM) Code s, kapitel 8, og »Guidelines for structure of an integrated system for shipboard emergency planes«.

¹⁸⁾ Der henvises til produkter, for hvilke åndedrætsbeskyttelse ved udslip er foreskrevet i kapitel 17 i »The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Dangerous Chemicals i Bulk (IBC Code)« vedtaget af »Maritime Safety Committee« ved resolution MSC.4(48) og i kapitel 19 i »The International Code for the Construction and Equipment of Ships carrying Liquefied Gases in Bulk (IGC Code)«, vedtaget af »Maritime Safety Committee« ved resolution MSC.5(48)