Slag: Fráboðan

Revideret 1. januar 2003

Kapitelhæfte E V (1); 1. februar 1999 (Rettet iht. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 3 og 4/1999)

KAPITEL V Brandsikring, opdagelse og slukning af brand

(Se også regel IV/19)

Afsnit A Brandsikkerhedsbestemmelser

Regel 1 Almindelige bestemmelser

En af følgende beskyttelsesmetoder skal anvendes i opholdsrum og tjenesterum:

(a) Metode IF - Konstruktionen af alle indvendige inddelingsskotter af ikke-brændbare klasse "B" eller "C" inddelinger, i almindelighed uden installation af et brandvisnings- eller sprinklersystem i apterings- og tjenesterummene; eller

(b) Metode IIF - Installation af et automatisk sprinkler- og brandalarmsystem til opdagelse og slukning af brand i alle rum, hvor brand kan forventes at opstå, i almindelighed uden nogen begrænsning med hensyn til type af indvendige inddelingsskotter; eller

(c) Metode IIIF - Anbringelse af et automatisk brandalarm- og brandvisningssystem i alle rum, hvor en brand kunne forventes at opstå, i almindelighed uden nogen begrænsning med hensyn til typen af indvendige inddelingsskotter, bortset fra, at arealet af noget apteringsafsnit, afgrænset af en klasse "A" eller "B" inddeling ikke i noget tilfælde må overstige 50 m2. Administrationen kan dog forøge dette areal for så vidt angår almindeligt tilgængelige rum. Forskrifterne med hensyn til brugen af ikke-brændbare materialer ved konstruktion og isolering af de afgrænsende skotter i maskinrum, kontrolrum etc. og beskyttelsen af trapperum og korridorer skal være fælles for alle tre metoder.

Regel 2 Definitioner

(1) "Ikke-brændbart materiale" er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til omkring 750°C, hvilket skal konstateres til Administrationens tilfredshed ved en godkendt prøvemetode. Ethvert andet materiale er et brændbart materiale.

(2) "En standardbrandprøvning" er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skodder eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der omtrentligt svarer til standardkurven for tid og temperaturer. Prøveemnerne skal have en ubeskyttet overflade på mindst 4,65 m2 og en højde (eller en længde af dæk) på 2,44 m, der i så høj grad som muligt ligner den påtænkte konstruktion og i givet fald omfatter mindst én samling. Standardkurven for forholdet mellem tid og temperatur er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter målt i ovnen:

Begyndelsestemperatur 20°C

Efter de første 5 minutter 576°C

Efter de første 10 minutter 679°C

Efter de første 15 minutter 738°C

Efter de første 30 minutter 841°C

Efter de første 60 minutter 945°C

(3) "Klasse "A"-inddelinger" består af skotter og dæk, der opfylder følgende krav:

(a) De skal være bygget af stål eller andet tilsvarende materiale,

(b) de skal være passende afstivet,

(c) de skal være konstrueret således, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time,

(d) de skal være isoleret med godkendte ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke udsatte side ikke stiger mere end 139°C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180°C over begyndelsestemperaturen indenfor de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse "A-60" 60 minutter

Klasse "A-30" 30 minutter

Klasse "A-15" 15 minutter

Klasse "A-0" 0 minutter

Administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen af et skot eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.

(4) "Klasse "B"-inddelinger" består af skotter, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav:

(a) de skal være konstrueret således, at de forhindrer gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen,

(b) de skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 139°C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225°C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:

Klasse "B-15" 15 minutter

Klasse "B-0" 0 minutter,

(c) de skal være konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer, og alle materialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af klasse "B"-inddelinger, skal være ikke-brændbare. Anvendelsen af brændbart finér kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

Administrationen kan kræve, at der foretages en prøvning af prototypen på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovennævnte krav om mekanisk modstandsevne og temperaturstigning.

(5) "Klasse "C"-inddelinger" er inddelinger konstrueret af godkendte, ikke-brændbare materialer. De behøver hverken opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finer er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

(6) "Klasse "F"-inddelinger" er de inddelinger der udgøres af skotter, dæk og lofter eller garneringer som opfylder følgende:

(a) de skal være sådan konstrueret, at de er i stand til af forhindre gennemgang af flammer indtil slutningen af den første halve time af en standard brandprøve; og

(b) de skal have en isoleringsværdi således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-eksponerede side ikke stiger mere end 139°C over den oprindelige temperatur, ej heller vil temperaturen på noget sted, inklusive samlinger, stige mere end 225°C over den oprindelige temperatur, indtil slutningen af den første halve time af en standard brandprøve.

(7) Gennemgående klasse "B"-lofter eller garneringer er sådanne, som kun afsluttes ved en klasse "A"- eller en klasse "B"-inddeling.

(8) "Stål eller andet tilsvarende materiale". Hvor ordene "stål eller andet tilsvarende materiale" forekommer, betyder "tilsvarende materiale" et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets egenskaber i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering).

(9) "Lav flammespredningsevne" betyder, at den således betegnede overflade (f.eks. finer) på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket skal konstateres til Administrationens tilfredshed ved en anerkendt prøvningsmetode.

(10) "Aptering" er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, hobbyrum, barbersaloner, pantries, der ikke indeholder kogeindretninger, og lignende rum. Aptering omfatter tillige trapperum, proviantrum og baderum.

(11) "Almindeligt tilgængelige rum" er den del af apteringen, der anvendes som halls, spiserum, rygesaloner og lignende fast indskottede rum.

(12) "Tjenesterum" er rum, der anvendes som kabysser, pantries, der indeholder kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder (bortset fra værksteder i maskinrum) og lignende rum samt trunke til sådanne rum.

(13) "Kontrolrum" er de rum, hvor radiostationen, hovednavigationsudstyret, nødenergianlægget samt de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol (brandslukningsanlæg) er anbragt.

(14) "Maskinrum af kategori A" er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder forbrændingsmotorer, der benyttes enten:

(a) til hovedfremdrivning, eller

(b) andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW.

(15) "Maskinrum" er maskinrum af kategori A samt alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum, samt trunke til disse rum.

Afsnit B - Brandsikringsforanstaltninger i skibe på 60 m i længde og derover

Regel 3 Konstruktion

(1) Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af stål eller andet tilsvarende materiale, medmindre andet følger af punkt (4).

(2) Isolationen af dele af aluminiumslegering i klasse "A"- eller "B"-inddelinger, bortset fra dele, som efter Administrationens skøn ikke er belastede, skal være således, at temperaturen i de bærende konstruktionskerner ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200°C over den omgivende temperatur.

(3) Konstruktionsdele fremstillet af aluminiumslegering i søjler, støtter og andre konstruktionselementer, der tjener til understøttelse af områder for anbringelses-, udskibnings- og udsætningsstederne for overlevelsesfartøjer, samt klasse "A"- og klasse "B"-inddelinger skal isoleres særlig omhyggeligt for at sikre:

(a) at den i punkt (2) nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionsdele, der tjener til understøttelse for områderne for overlevelsesfartøjer, samt klasse "A"-ind-delinger, skal gælde efter udløbet af én time; og

(b) at den i punkt (2) nævnte begrænsning af temperaturstigningen for konstruktionsdele, der skal understøtte klasse "B"-ind-delinger, skal gælde efter udløbet af en halv time.

(4) Top og casinger til maskinrum af kategori A skal være af stål, som er tilstrækkeligt isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at hindre, at ilden breder sig.

Regel 4 Skotter i apterings- og tjenesterum

(1) I apterings- og tjenesterum skal alle skotter, der efter kravene skal være klasse "B"-inddelinger, strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre ydergrænser, medmindre der er anbragt gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse "B" eller begge dele på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet kan afsluttes ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering.

(2) Metode IF. Alle skotter, der ikke efter dette eller andre regeler i nærværende afsnit skal være klasse "A"- eller "B"-inddelinger, skal mindst være klasse "C"-inddeling.

(3) Metode IIF. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til konstruktionen af skotter, som ikke efter dette eller andre regler i dette afsnit skal være klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger, bortset fra særlige tilfælde, hvor klasse "C"-skotter er foreskrevet i henhold til tabel 1 i regel 7.

(4) Metode IIIF. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til konstruktionen af skotter, som ikke efter dette eller andre regeler i dette afsnit skal være klasse "A"- eller klasse "B"-inddelinger. Intet opholdsrumsareal eller arealet af et rum afgrænset af en sammenhængende klasse "A"- eller "B"-inddeling må i noget tilfælde overstige 50 m2, bortset fra særlige tilfælde, hvor klasse "C"-skotter er foreskrevet i henhold til tabel 1 i regel 7. Administrationen kan dog forøge dette areal for så vidt angår almindeligt tilgængelige rum.

Regel 5 Beskyttelse af trapper og elevatorskakter i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum

(1) Trapper, som kun er ført igennem et enkelt dæk, skal på mindst et niveau være beskyttet med mindst klasse "B-0"-inddelinger og selvlukkende døre. Elevatorer, som kun er ført igennem et enkelt dæk, skal være omsluttet af i det mindste klasse "A-0"-inddelinger og beskyttet af selvlukkende døre på alle niveauer.

(2) Alle trapper skal have stålskelet, medmindre Administrationen tillader brugen af andet tilsvarende materiale.

Regel 6 Døre i brandmodstandsdygtige inddelinger

(1) Døre skal, så vidt det er praktisk muligt, kunne modstå brand alt efter, i hvilken inddeling de måtte være anbragt. Døre og dørkarme i klasse "A" skal være konstrueret af stål. Døre i klasse "B"-inddelinger skal være ikke-brændbare. Døre anbragt i skotter, der afgrænser maskinrum, af kategori A skal være selvlukkende og rimeligt gastætte. Administrationen kan tillade anvendelse af brændbart materiale i døre, der adskiller soverum fra enkelte indvendige sanitære rum, som f.eks. brusebade, hvis de er konstrueret i overensstemmelse med Metode IF.

(2) Døre, der skal være selvlukkende, må ikke være forsynet med kroge til at holde dem åbne. Dog kan det tillades at bruge anordninger til at holde dørene åbne, når de er udstyret med fjernudløsning af en funktionssikker type.

(3) Ventilationsåbninger kan tillades i og under dørene i korridorskotter, idet dog sådanne åbninger ikke bør tillades i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun anbringes i den nederste halvdel af en dør. Hvor en sådan åbning er anbragt i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan åbning eller åbninger ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med rist af ikke-brændbart materiale.

(4) Vandtætte døre behøver ikke at være isolerede.

Regel 7 Skotters og dæks brandsikkerhed

(1) Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandsikkerhed, foreskrevet andetsteds i dette afsnit, skal brandsikker-heden for skotter og dæk mindst være som angivet i tabel 1 og tabel 2 i denne regel.

(2) Følgende krav skal gælde for anvendelsen af tabellerne:

(a) Tabel 1 og 2 skal finde anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller tilstødende rum; og

(b) for at bestemme, hvilke brandsikkerhedsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem sammenstødende rum, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i det følgende:

(i) Kontrolrum (1)

Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning.

Styrehus og bestiklukaf.

Rum, der indeholder skibets radioudstyr.

Brandslukningsrum, brandkontrol- og brandvisningssteder.

Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for maskinrummet.

Rum, der indeholder centraliseret brandalarmudstyr.

(ii) Gange (2)

Gange og lobbyrum.

(iii) Opholdsrum (3)

Rum, som nærmere angivet i regel 2(10) og (11), bortset fra gange.

(iv) Trapper (4)

Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper, bortset fra dem, der i deres helhed ligger inden for maskinrummet, samt de rum, der fører ud til dem. I denne forbindelse skal en trappe, der kun er lukket på ét dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra det ikke er adskilt ved en branddør.

(v) Tjenesterum, der frembyder lav brandrisiko (5)

Skabe og lagerrum med et areal på under 2 m2, tørrerum og vaskerier.

(vi) Maskinrum af kategori A (6)

Rum, som defineret i regel 2(14)

(vii) Andre maskinrum (7)

Rum, som defineret i regel 2(15), herunder rum for fremstilling af fiskemel, men ikke maskinrum af kategori A.

(viii)Lastrum (8)

Alle rum, der benyttes til last, herunder lastolietanke samt trunke og lugeåbninger til sådanne rum.

(ix) Tjenesterum, der frembyder stor brandrisiko (9)

Kabysser, pantries indeholdende kogeindretninger, malerrum, lamperum, skabs- og lagerrum, der har et areal på 2 m2 eller mere, samt værksteder, bortset fra sådanne, der udgør en del af maskinrummet.

(x) Åbne dæk (10)

Åbne dæksrum og lukkede promenader, rum til behandling af fisk i rå tilstand, rum til vask af fisk og lignende rum, der ikke frembyder nogen brandfare.

Rum i fri luft uden for overbygninger og dækshuse.

Betegnelsen af hver kategori tilstræber at være typisk snarere end begrænsende. Tallet i parentes efter hver kategori henviser til vedkommende kolonne eller række i tabellerne.

TABEL 1

Brandsikkerhed for skotter, der adskiller tilstødende rum

Rum

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Kontrolrum (l)

A-0 e

A-0

A-60

A-0

A-15

A-60

A-15

A-60

A-60

*

Gange (2)

 

C

B-0

B-0

A-0c

B-0

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Opholdsrum (3)

   

C a,b

B-0

A-0 c

B-0

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Trapper (4)

     

B-0

A-0c

B-0

A-0c

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Tjenesterum m. lav brandrisiko (5)

       

C

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Maskinrum af kategori A (6)

         

*

A-0

A-0

A-60

*

Andre maskinrum (7)

           

A-0 d

A-0

A-0

*

Lastrum (8)

             

*

A-0

*

Tjenesterum m. høj brandrisiko (9)

               

A-0 d

*

Åbne dæk (10)

                 

-

* Hvor der i tabellerne vises en stjerne, kræves inddelingen at være af stål eller tilsvarende materiale, men behøver ikke at være af klasse "A" standard.

TABEL 2

Brandsikkerhed for dæk, der adskiller tilstødende rum

Rum over =>

Rum under

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Kontrolrum (l)

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Gange (2)

A-0

*

*

A-0

*

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Opholdsrum (3)

A-60

A-0

*

A-0

*

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Trapper (4)

A-0

A-0

A-0

*

A-0

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Tjenesterum m. lav brandrisiko (5)

A-15

A-0

A-0

A-0

*

A-60

A-0

A-0

A-0

*

Maskinrum af kategori A (6)

A-60

A-60

A-60

A-60

A-60

*

A-60

A-30

A-60

*

Andre maskinrum (7)

A-15

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

*

A-0

A-0

*

Lastrum (8)

A-60

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

*

A-0

*

Tjenesterum m. høj brandrisiko (9)

A-60

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0

A-0 d

*

Åbne dæk (10)

*

*

*

*

*

*

*

*

*

-

* Hvor der i tabellerne vises en stjerne, kræves inddelingen at være af stål eller tilsvarende materiale, men behøver ikke at være af klasse "A" standard.

(a) Der stilles ingen særlige krav til disse skotter efter metoderne IIF og IIIF, brandbeskyttelse.

(b) Ved anvendelsen af metode IIIF skal klasse "B"-skotter af klasse "B-0" anvendes mellem rum eller grupper af rum på 50 m2 og derover i areal.

(c) Til oplysning om, hvad der finder anvendelse, se regel 4 og 5.

(d) Hvor rum er af samme nummerkategori og note d er angivet, kræves et skot eller dæk af den i tabellerne viste klasse kun, når de tilstødende rum er til forskellige formål, fx i kategori (9) En kabys ved siden af en kabys kræver ikke noget skot, men en kabys ved siden af et malerrum kræver et "A-0"-skot.

(e) Skotter, der adskiller styrehus, kortrum og radiorum fra hinanden, kan være af klasse "B-0".

(f) Brandisolering behøver ikke monteres hvis maskinrum i kategori (7), efter Administrationens opfattelse, er af lille eller slet ingen brandrisiko.

(3) Gennemgående "B"-klasse loftsbeklædninger eller garneringer i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan godkendes som bidragende helt eller delvis til en afdelings isolering og sikkerhed.

(4) Vinduer og skylights til maskinrum skal være som følger:

(a) hvor skylights kan åbnes, skal der være mulighed for at lukke dem fra et sted uden for rummet. skylights, der indeholder glasruder, skal være forsynet med udvendige fast anbragte lemme af stål eller andet tilsvarende materiale;

(b) glas eller lignende materiale må ikke anvendes i maskinrumsafgrænsninger. Dette udelukker ikke brugen af trådforstærket glas til skylights og glas i kontrolrum inden for maskinrummet; og

(c) i de i punkt (a) nævnte skylights skal trådforstærket glas anvendes.

(5) Udvendige skotter, som efter kravene i regel 3(1) skal være af stål eller tilsvarende materiale, kan gennembrydes for anbringelse af vinduer og koøjer, forudsat at der ikke andetsteds i dette afsnit findes forskrifter om, at sådanne afgrænsninger skal have klasse "A"-sikkerhed. Ligeledes kan døre i sådanne afgrænsninger, som ikke kræves at skulle have klasse "A"-sikkerhed, udføres i materialer, der opfylder Administrationens krav.

Regel 8 Konstruktionsdetaljer

(1) Metode IF. I opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal alle garneringer, tætninger ved skillevægge (draught stops), lofter og dertil hørende ophængningssystemer være af ikke-brændbare materialer.

(2) Metode IIF og IIIF. I gange og trapperum, der fører til opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal loftsbeklædninger, garneringer, tætninger ved skillevægge (draught stops) og dertil hørende materiale være af ikke-brændbart materiale.

(3) Metode IF, IIF og IIIF.

(a) Bortset fra lastrum eller køleafdelinger i tjenesterum skal isoleringsmaterialer være ikke-brændbart. Dampspærrer og klæbemidler, der anvendes i forbindelse med isolation, samt isolationsmateriale til koldtvandsrør behøver ikke at være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres ubeskyttede overflader skal have modstandsevne over for flammespredning i overensstemmelse med Administrationens krav. I rum, hvor indtrængen af olie er mulig, skal isolationsoverfladen være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

(b) Såfremt ikke-brændbare skotter, garneringer og loftsbeklædninger anvendes i opholds- og tjenesterum, må de have en brandbar finering på ikke over 2,0 mm tykkelse i ethvert sådant rum med undtagelse af gange, trapperum og kontrolrum, hvor den ikke må overstige 1,5 mm i tykkelse.

(c) Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer skal være inddelt ved tætsluttende inddelinger (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m. I lodret retning skal sådanne rum, herunder rum bag garnering ved trapper, trunke etc., være lukket ved hvert dæk.

Regel 9 Ventilationssystemer

(1) (a) Ventilationskanaler skal være udført af ikke-brændbart materiale. Dog behøver korte kanaler, der almindeligvis ikke overstiger 2 m længde, og med et tværsnitsareal på ikke over 0,02 m2, ikke at være ikke-brændbare, på følgende betingelser:

(i) disse kanaler skal være af et materiale, som efter Administrationens bestemmelser har en lav brandrisiko;

(ii) de må kun anvendes i enden af en ventilationskanal;

(iii) de må ikke være anbragt mindre end 600 mm, målt langs kanalen, fra en åbning i en klasse "A" eller "B"-ind-deling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse "B".

(b) Såfremt ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse "A"-skotter eller dæk, skal åbningen forsynes med en manchet af stål, medmindre de kanaler, der passerer gennem skotterne eller dækkene er af stål, i nærheden af det sted, hvor de passerer igennem skottet eller dækket og på dette stykke af kanalen opfylder følgende:

(i) for kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, skal gennemføringerne have en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 900 mm. Når de føres gennem skotterne, skal denne længde så vidt muligt fordeles ligeligt på hver side af skottet. Kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, skal være forsynet med isolation. Isolationen skal have mindst samme brandmodstandsevne som det skot eller dæk, kanalen passerer igennem. Tilsvarende beskyttelse af gennemføringen kan kræves til Administrationens tilfredshed.

(ii) kanaler med et frit tværsnit, hvis areal overstiger 0,075 m2, skal være forsynet med brandspjæld i tillæg til de i punkt (b) (i) givne forskrifter.

Brandspjældet skal fungere automatisk, men skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af skottet eller dækket. Spjældet skal have en indikator, der viser, om spjældet er åbent eller lukket. Brandspjæld kræves dog ikke, hvor kanaler er ført gennem rum omgivet af klasse "A"-inddelinger uden at betjene disse rum, forudsat at disse kanaler har samme brandmodstandsevne som de skotter, de er ført igennem.

(c) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således arrangeret, at inddelingernes brandmodstand bevares.

(d) Ventilationskanaler til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således arrangeret, at inddelingernes brandmodstand bevares.

(e) Såfremt ventilationskanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse "B"-skotter, skal åbningerne forsynes med gennemføringer af stål af mindst 900 mm længde, medmindre kanalerne er af stål i denne længde gennem skottet. Når den føres gennem klasse "B"-skotter, skal denne længde så vidt muligt fordeles ligeligt på hver side af skottet.

(f) Med hensyn til kontrolrum uden for maskinrum skal der tages sådanne forholdsregler, som måtte være praktisk mulige for at sikre, at ventilation, sigtbarhed og friholdelse for røg opretholdes, således at det maskineri og udstyr, der findes i rummet, i tilfælde af brand kan overvåges og vedblive at fungere effektivt. Der skal findes alternative og særskilte midler til luftforsyning; de to forsyningskilders lufttilgangsåbninger skal være sådan anbragt, at risikoen for, at begge åbninger samtidigt tiltrækker røg, er den mindst mulige. Efter Administrationens bestemmelse behøver disse krav ikke at gælde for kontrolrum beliggende på og åbne ud til et frit dæk, eller hvor lokale lukkeanordninger er lige så effektive.

(g) Aftrækskanaler fra kabysområder skal, hvor de er ført igennem opholdsrum eller rum, der indeholder brændbare materialer, være udført af klasse "A"-inddelinger. Hver enkelt aftrækskanal skal være forsynet med:

(i) et fedtfilter, der let kan tages af for rensning;

(ii) et brandspjæld placeret i den nederste ende af kanalen;

(iii) anordninger, der kan betjenes inde fra kabyssen, for afbrydning af aftræksventilatoren; og

(iv) fast anbragte midler til slukning af en brand inde i kanalen, undtagen hvor Administrationen anser sådanne indretninger for upraktiske i skibe af under 75 m længde.

(2) De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, der ventileres. Kunstig ventilation af opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum skal kunne standses fra et let tilgængeligt sted uden for det pågældende rum. Dette sted må ikke let kunne afskæres i tilfælde af brand i de betjente rum. Midlerne til at standse den kunstige ventilation af maskinrummet skal være helt adskilt fra midlerne til at standse ventilationen af andre rum.

(3) Der skal forefindes midler til lukning af de ringformede rum omkring skorstene fra et sikkert sted.

(4) Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

(5) Oplagsrum, der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes på højt og lavt niveau, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder og udstyret med gnistfangere.

Regel 10 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal være fast anbragt og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af varme fra elementet.

(2) opvarmning ved åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast anbragt, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i medfør af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne ovne eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

(4) Såfremt gasholdigt brændsel benyttes til husholdningsformål, skal indretningen, oplagringen, fordelingen og brugen af brændslet opfylde Administrationens krav i overensstemmelse med regel 12.

Regel 11 Forskelligt1)

(1) Alle udsatte overflader i gange og trapperum samt overflader, herunder opspantningsmaterialeri i tildækkede og utilgængelige rum i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.2) Udsatte overflader i loftsbeklædninger i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.

(2) Maling, lak og andre materialer, der bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle væsentlige mængder røg eller giftig gas eller dampe. Det skal godtgøres for Administrationen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare.

(3) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer.3)

(4) Hvor der gennem klasse "A"- eller "B"-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler etc. eller til anbringelse af ventilationsrør, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at inddelingens brandsikkerhed ikke forringes.

(5) (a) I opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse "A"- eller "B"-inddelinger, være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brændbare vædsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare vædsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(b) Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Cellulosenitratholdige film må ikke anvendes i filmfremvisningsinstallationer.

(7) Alle affaldsbeholdere, bortset fra dem der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(8) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjembetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor det er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(9) Der skal forefindes spildbakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

(10) I rum, der bruges til stuvning af fisk, skal brændbar isolation beskyttes med tætsluttende beklædning.

Regel 12 Oplagring af gascylindere og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en klar, læselig identifikation af navn og kemisk formel vedrørende indholdet samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter samt brugte beholdere, skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Administrationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige vædsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol etc., og såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige vædsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om "Rygning forbudt" og "Åben ild forbudt".

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum for hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Administrationen kan dog afvige fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 13 Evakueringsveje

(1) Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsfartøjerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages:

(a) at der fra alle opholdsrum skal forefindes mindst to adskilte evakueringsveje, som kan indbefatte den normale adgangsvej til hvert afgrænset rum eller gruppe af rum;

(b) (i) at der under vejrdækket som hovedevakueringsvej skal være en trappe, medens den anden udgang kan være en trunk eller en trappe; og

(ii) at evakueringsvejene over vejrdækket skal være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf;

(c) at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun en evakueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene.

(d) at en gang eller del af en gang, fra hvilken der kun er en evakueringsvej, ikke må være mere end 7 m lang; og

(e) at bredden og sammenhængen i evakueringsruten skal opfylde Administrationens krav; samt.

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskinrum af kategori A, på en af følgende måder:

(a) to sæt stållejdere anbragt så langt fra hinanden som muligt, som fører op til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til det åbne dæk. Normalt skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet. Dog kan Administrationen undlade at kræve sådan beskyttelse, såfremt der findes en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet på grund af maskinrummets særlige indretning eller dimensioner. Denne beskyttelse skal være af stål, fornødent isoleret i overensstemmelse med Administrationens krav, og forsynet med en selvlukkende ståldør i den nederste ende; eller

(b) en stållejder, der fører op til en dør i den øverste del af rummet, hvorfra der er adgang til det åbne dæk, og endvidere i den nederste del af rummet og på et sted, der er godt adskilt fra den ovennævnte lejder, en ståldør, som kan åbnes og lukkes fra begge sider, og som giver adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til det åbne dæk.

(3) Fra maskinrum, der ikke tilhører kategori A, skal der være evakueringsveje, der opfylder Administrationens forskrifter under hensyntagen til det pågældende rums art og beliggenheden samt, om der normalt er beskæftiget personer i rummet.

(4) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakueringsveje.

Regel 14 Automatiske sprinkler-, brandalarm- og brandvisningsanlæg (Metode IIF)

(1) I skibe, der anvender metode IIF, skal et automatisk sprinkler- og brandalarmsystem af godkendt type og som opfylder forskrifterne i dette regel, være installeret og indrettet således, at det beskytter opholdsrum og tjenesterum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig brandfare, såsom tomme rum og sanitære rum.

(2) (a) systemet skal til enhver tid være klart til øjeblikkelig brug, uden at mandskabet behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang. Anlægget skal være af den type, hvor rørledningen normalt er fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være af typen uden vand, hvis dette efter Administrationens opfattelse er en nødvendig forholdsregel. Dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for frosttemperaturer, skal på passende måde beskyttes mod tilfrysning.4) Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i punkt 6 (b).

(b) Hver sektion af sprinkleranlægget skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af synligt og hørligt alarmsignal på et eller flere apparater, når en sprinkler træder i virksomhed. Disse apparater skal vise, i hvilken sektion, der er opstået brand, og skal være centraliseret i styrehuset, og i tillæg hertil skal synlige og hørlige alarmer fra anlægget være anbragt på et sted uden for styrehuset for at sikre, at angivelsen af brand øjeblikkeligt modtages af mandskabet. Alarmanlægget skal være konstrueret således, at det viser enhver fejl, der måtte opstå i anlægget.

(3) (a) Sprinklere skal være samlet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere.

(b) Hver sektion af sprinklere skal kunne frakobles ved blot én stopventil. Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at stopventilerne betjenes af uvedkommende personer.

(c) Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver stopventil og ved en central station.

(d) Sprinklerne skal være modstandsdygtige mod korrosion. I opholdsrum og tjenesterum skal sprinklerne træde i virksomhed inden for en temperaturskala mellem 68°C og 79°C. På steder som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med højst 30°C over maksimumtemperaturen oppe under dækket.

(e) Ved hvert alarmapparat skal der være opslået en fortegnelse eller plan, der viser de rum, der betjenes af anlægget og zonens beliggenhed i forhold til hver sektion. Der skal forefindes passende instruktioner for afprøvning og vedligeholdelse.

(4) Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig vandtilførsel på mindst 5 liter pr. m2 i minuttet over det område, der er omfattet af systemet. Administrationen kan i stedet tillade anvendelse af sprinklere, som giver en passende fordelt anden vandmængde, når det er godtgjort over for Administrationen, at denne ikke er mindre effektiv.

(5) (a) Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandpåfyldning, der er nærmere angivet i nærværende punkt. Tanken skal til stadighed indeholde en fyldning af ferskvand, der svarer til den vandmængde, som på ét minut udtømmes af den i punkt (6) (b) omhandlede pumpe. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, nar det ferskvand, som oprindeligt var i tanken, er opbrugt, ikke er mindre end sprinklerens arbejdstryk plus det tryk, som svarer til vandhøjden målt fra tankens bund til den højeste sprinkler i anlægget. Der skal forefindes egnede midler til fornyelse af luften under tryk og fornyelse af ferskvandsbeholdningen i tanken. Der skal være et måleglas, der korrekt viser vandstanden i tanken.

(b) Der skal findes midler til at forhindre, at der strømmer søvand ind i tanken.

(6) (a) Der skal forefindes en selvstændig maskindrevet pumpe, hvis eneste opgave skal være automatisk og kontinuerligt at sikre tilførsel af vand til sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsfyldningen i tryktanken er helt udtømt.

(b) Pumpen og rørledningssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk på niveau med den højeste sprinkler for at sikre en kontinuerlig vandforsyning, der er tilstrækkelig til samtidig at dække det maksimale areal, adskilt ved brandmodstandsdygtige skotter af klasse "A"- og "B"-inddelinger, eller et areal på 280 m2, hvad der måtte være det mindste, med den i punkt (4) nævnte leveringshastighed.

(c) På pumpens leveringsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort, åbent testrør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være tilstrækkelig stort til den vandmængde, som pumpen skal kunne levere med opretholdelse af det i punkt (5) (a) nævnte tryk i anlægget.

(d) Indtagelse af søvand til pumpen skal, om muligt, ske i det rum, hvor pumpen er anbragt, og skal foregå således, at det, når skibet er flydende, ikke vil være nødvendigt at lukke af for tilførsel af søvand til pumpen for andre formål end inspektion eller reparation af pumpen.

(7) Pumpen og tanken til sprinkleranlægget skal placeres i rimelig afstand fra maskinrum af kategori A og må ikke placeres i et rum, som skal være beskyttet af sprinkleranlægget.

(8) (a) Der skal være mindst to energikilder til søvandspumpen og det automatiske alarm- og brandvisningssystem. Hvis pumpen drives elektrisk, skal den være tilsluttet den elektriske hovedenergikilde, der skal kunne forsynes fra mindst to generatorer.

(b) Kablerne skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indelukkede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler. En af energikilderne til brandalarm- og brandvisningssystemet skal være en nødenergikilde. Hvor en af energikilderne til pumpen er en forbrændingsmotor, skal denne foruden at opfylde bestemmelserne i punkt (7), være således placeret, at en brand, der opstår i et beskyttet rum, ikke vil berøre luftforsyningen til den motor.

(9) sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning ved hjælp af en aflåselig, stilbar kontraventil, som vil forhindre en tilbagestrømning fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen.

(10) (a) Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sektion af sprinklere ved udtømning af vand, der svarer til udløsning af én sprinkler. prøveventilen for hver sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion.

(b) Der skal forefindes midler til at kontrollere pumpens automatiske drift ved reduktion af trykket i systemet.

(c) Et af de kontrolsteder, der er nævnt i punkt (2) (b), skal være forsynet med omskiftere, som vil gøre det muligt at afprøve alarmen og indikatorerne for hver sektion af sprinklere.

(11) For hver sektion af sprinklere skal der findes reservesprinklerhoveder i et antal, som opfylder Administrationens krav.

Regel 15 Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg (Metode IIIF)

(1) I skibe, på hvilke metode IIIF finder anvendelse, skal et automatisk brandalarm- og brandvisningssystem af godkendt type, og som opfylder forskrifterne i dette regel, være installeret og indrettet således, at forekomsten af brand i alle opholdsrum og tjenesterum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen væsentlig brandfare, såsom tomme rum og sanitære rum, kan opdages.

(2) (a) Anlægget skal når som helst kunne virke øjeblikkeligt, uden at mandskabet behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang.

(b) Hver sektion af detektorer skal være forsynet med midler til automatisk afgivelse af synlige og hørlige alarmsignaler på en eller flere alarmtavler, når en detektor træder i virksomhed. Disse tavler skal angive, i hvilken af systemet omfattet sektion, der er opstået brand, og skal være centraliseret i styrehuset og på sådanne andre steder, som kan sikre, at enhver alarm fra systemet øjeblikkeligt modtages af mandskabet. Yderligere skal der være truffet foranstaltninger til at sikre, at der slås alarm på det dæk, hvor brand er blevet opdaget. Alarm- og brandvisningsanlægget skal være konstrueret således, at det viser enhver fejl, der måtte opstå i anlægget.

(3) Detektorerne skal være samlet i adskilte sektioner, der hver omfatter højst 50 rum, som betjenes af et sådant anlæg, og som højst indeholder 100 detektorer. Detektorerne skal inddeles i zoner for at vise, på hvilket dæk en brand er opstået.

(4) Anlægget skal træde i funktion ved en unormal lufttemperatur, en unormal røgkoncentration eller andre faktorer, som er tegn på begyndende brand i et af de rum, der skal beskyttes. Anlæg, som reagerer på lufttemperaturer, skal træde i funktion ved en temperatur af mindst 54°C og højst 78°C, når temperaturstigningen til de nævnte grader ikke overstiger 1°C i minuttet. Administrationen kan bestemme, at den tilladte temperatur for at sætte anlægget i funktion kan forhøjes til 30°C over maksimumstemperaturen oppe under dækket i tørrerum eller lignende steder, hvor den omgivende temperatur normalt er høj. Anlæg, der reagerer på røgkoncentration, skal træde i virksomhed, når intensiteten af en lysstråles gennemgang reduceres i et nærmere bestemt omfang, der fastsættes af Administrationen. Administrationen kan godkende andre metoder for systemets igangsætning, såfremt den skønner, at disse er lige så effektive. Detektorsystemet må ikke bruges til andre formål end brandvisning.

(5) Detektorerne kan indrettes til at sætte alarmen i gang ved åbning eller lukning af kontakter eller ved andre egnede metoder. De skal anbringes over hovedhøjde og skal være passende beskyttet mod stød og beskadigelse. De skal være egnet til brug til søs. De skal være placeret på et åbent sted, klar af bjælker og andre genstande, der kan vanskeliggøre strømmen af varme luftarter eller røg til det følsomme element. Detektorer, som virker ved slutning af kontakter, skal være af typen med beskyttede kontakter, og der skal føres stadigt tilsyn med strømkredsen, så at eventuelle fejl kan blive opdaget.

(6) Mindst én detektor skal være installeret i hvert rum, hvor detektorer er påbudt, og der skal være mindst én detektor for hver 37 m2 dæksareal. I større rum skal detektorerne være anbragt således, at der aldrig er mere end 9 m mellem to detektorer, og at ingen detektor er mere end 4,5 m fra et skot.

(7) Der skal forefindes mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandalarm- og brandvisningsanlægget, og den ene skal være en nødkilde. Tilførslen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Sådanne kabler skal være tilsluttet en omskifter, placeret i kontrolrummet for brandvisningssystemet. Ledningssystemet skal være således indrettet, at ledningerne ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indelukkede rum med en høj brandrisiko, medmindre dette er nødvendigt for at sikre brandvisning i disse rum eller for at nå den pågældende strømtavle.

(8) (a) Ved hver kontroltavle skal der være opslået en fortegnelse eller plan, der viser, hvilke rum, der betjenes af anlægget, og zonens beliggenhed i forhold til hvert system. Der skal forefindes passende instruktioner for afprøvning og vedligeholdelse.

(b) Der skal træffes foranstaltninger til afprøvning af, at detektorerne og kontroltavlerne virker, som de skal, ved at tilvejebringe midler for tilførsel af varm luft eller røg på detektorstederne.

(9) For hver sektion af detektorer skal der findes reservedetektorhoveder i et antal, som opfylder Administrationens krav.

Regel 16 Fast anbragte brandslukningsmidler i lastrum med høj brandrisiko

Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt anlæg til brandslukkende luftarter eller med et brandslukningssystem, som yder tilsvarende beskyttelse i overensstemmelse med Administrationens krav.

Regel 17 Brandpumper

(1) Der skal forefindes mindst to brandpumper.

(2) Såfremt en brand i noget rum kunne sætte alle brandpumperne ud af funktion, skal der være et alternativt middel til at fremskaffe vand til brandbekæmpelse. I skibe på 75 m længde og derover skal dette alternative middel være en fast anbragt, uafhængigt drevet nødbrandpumpe. Denne nødbrandpumpe skal være i stand til at yde to vandstråler i overensstemmelse med Administrationens krav.

(3) (a) Brandpumperne, bortset fra nødpumpen, skal kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand, der ved et mindste tryk på 0,25 N/mm2 giver et samlet kvantum (Q) på mindst:

hvor L, B og D er i meter.

Dog behøver brandpumpernes foreskrevne kapacitet ikke at overstige 180 m3/time.

(b) Hver af de krævede brandpumper, bortset fra en eventuel nødpumpe, skal have en kapacitet på mindst 40% af den i punkt (a) krævede samlede kapacitet af brandpumperne og skal i hvert fald være i stand til mindst at yde de i regel 19 (2) (a) krævede vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandsystemet under de foreskrevne forhold. Såfremt der er installeret mere end to pumper, skal kapaciteten af sådanne ekstrapumper opfylde Administrationens krav.

(4) (a) Brandpumper skal være uafhængigt maskindrevne pumper. Sanitære-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskifteranordninger.

(b) Der skal forefindes sikkerhedsventiler i forbindelse med alle brandpumper, hvis pumperne kan udvikle et tryk, der overstiger det tryk, som rørledninger, brandstudse og brandslanger er konstrueret til. Disse ventiler skal være således anbragt og indstillet, at de forhindrer skadeligt overtryk i nogen af hovedbrandledningerne.

(c) Maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhængigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen dieseldrevne kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller drives af en selvstændig generator, som kan være den i regel IV/17 nævnte nødgenerator, hvis den har tilstrækkelig kapacitet, og hvis den er placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket. Nødbrandpumpen skal være i stand til at fungere i en periode på mindst 3 timer.

(d) Nødbrandpumper, søventiler og andre nødvendige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumperne, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

Regel 18 Hovedbrandledninger

(1) (a) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at skaffe det i regel 19(2)(a) angivne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(b) Hovedbrandledninger må ikke have andre forbindelser end de for brandbekæmpelsen nødvendige, undtagen for at kunne spule dæk og ankerkæder eller betjene lænseejektorer, under forudsætning af at effektiviteten af brandslukningssystemet opretholdes.

(c) Såfremt hovedbrandledninger ikke er selvudtømmende, skal der anbringes passende aftapningshaner, hvor frostskade kunne forventes.5)

(2) (a) Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af den maksimale vandmængde, som er foreskrevet for to brandpumper, der er i drift samtidig, eller af 140 m3/time, hvad der end måtte være det mindste.

(b) Når de to pumper samtidig gennem de i regel 19 (5) omhandlede strålespidser yder den i punkt (a) i nærværende paragraf anførte vandmængde fra sammenstødende brandstudse, skal mindstetrykket på 0,25 N opretholdes ved alle brandstudse.

Regel 19 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) (a) Antallet af brandslanger skal svare til antallet af brandstudse installeret efter reglerne i punkt (2) plus en ekstra slange. I dette antal er ikke medregnet brandslanger, der er krævet til noget maskin- eller kedelrum. Administrationen kan forhøje det krævede antal brandslanger for at sikre, at slanger i tilstrækkeligt antal til enhver tid er til rådighed og tilgængelige under hensyntagen til skibets størrelse.

(b) Brandslanger skal være af godkendt materiale og tilstrækkeligt lange til, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted, hvor brandslanger kan kræves anvendt. Deres maksimumslængde skal være 20 m. Hver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de fornødne koblinger. Brandslanger skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse eller tilslutningssteder.

(2) (a) Antal og fordeling af brandstudse skal være således, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvor af den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for besætningen, mens skibet er til søs.

(b) Alle krævede brandstudse skal være forsynet med brandslanger med kombineret strålerør, som foreskrevet i punkt (5).

En brandstuds skal være anbragt nær ved indgangen til det rum, der skal beskyttes.

(3) Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttet. Brandledningerne og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og brandledningerne skal så vidt muligt være således anbragt, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last. Hvis der ikke forefindes en brandslange og strålespids for hver brandstuds om bord, skal alle slangekoblinger og strålespidser være indbyrdes ombyttelige.

(4) Der skal forefindes en hane eller ventil for hver brandslange, således at enhver brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i gang.

(5) (a) Standardstørrelserne for strålespidsernes diameter skal være 12 mm, 16 mm og 19 mm eller så nær herved som muligt. Der kan efter Administrationens skøn tillades en større diameter.

(b) I opholds- og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm.

(c) I maskinrum og udvendige lokaliteter skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i regel 18 (2) (b) nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm.

Regel 20 Transportable ildslukkere

(1) Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en væskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en væskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Administrationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable ildslukkere.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

(3) Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende personer, er ikke tilladt.

(4) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er beregnet til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

Regel 21 Transportable ildslukkere i kontrolrum, opholds- og tjenesterum

(1) I kontrolrum, opholdsrum og tjenesterum skal der forefindes mindst fem godkendte transportable ildslukkere, der opfylder Administrationens krav.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

Regel 22 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

Uanset bestemmelserne i denne regel skal alle maskinrum af kategori A være udstyret med en fast anbragt ildslukningsinstallation.

(1) (a) Rum, der indeholder oliefyrede kedler eller brændselsolieenheder, skal være forsynet med et af følgende fast anbragte ildslukkende systemer, der opfylder Administrationens krav:

(i) et finfordråbningsanlæg;

(ii) et anlæg for ildslukning med luftarter;

(iii) et anlæg for ildslukning med dampe fra fordampende væsker af lav giftighed; og

(iv) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum. Såfremt maskin- og kedelrummene ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(b) Nye installationer med halogenerede kulbrinter anvendt som ildslukningsmedie er forbudt på nye og eksisterende skibe

(c) Ethvert kedelrum skal være forsynet med mindst et sæt transportable luftskumsudstyr, der opfylder Administrationens krav.

(d) På hver fyrplads i ethvert kedelrum og ethvert rum, hvori en del af brændselsolieinstallationen er beliggende, skal være forsynet med mindst to godkendte ildslukkere, der udsender skum eller tilsvarende slukningsmidler. Mindst en godkendt skumslukker af mindst 135 liters kapacitet, eller hvad der svarer dertil, skal findes i hvert kedelrum. Disse ildslukkere skal være forsynet med slanger på ruller passende til at nå enhver del af kedelrummet. Administrationen kan dispensere fra kravene i nærværende punkt under hensyn til størrelsen og arten af det rum, der skal beskyttes.

(e) På hver fyrplads skal der være en beholder med sand, savsmuld imprægneret med soda eller andet godkendt tørt materiale i en sådan mængde, som måtte blive krævet af Administrationen. Alternativt kan rummet være forsynet med en godkendt transportabel ildslukker.

(2) Rum, der indeholder forbrændingsmotorer, der anvendes enten som hovedfremdrivningsmaskineri eller til andre formål, og som har en total energi på ikke under 750 kilowatt, skal være forsynet med følgende anordninger:

(a) et af de brandslukningssystemer, der kræves efter punkt (1) (a);

(b) mindst et sæt luftskumsudstyr, der opfylder Administrationens krav; og

(c) i ethvert sådant rum godkendte skumbrandslukkere, hver især med en kapacitet på mindst 45 liter, eller hvad der svarer dertil, tilstrækkelige i antal til, at skummet eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af brændsels- og smøreolietryksystemerne, gearsystemet og andre brandfarlige steder. Endvidere skal der findes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende, der skal være anbragt således, at en skumslukker ikke er mere end 10 m gang fra noget punkt i rummet; det er endvidere en forudsætning, at der skal være mindst to sådanne skumslukkere i ethvert sådant rum. For så vidt angår mindre rum kan Administrationen dispensere fra disse krav.

(3) Rum, der indeholder dampturbiner eller afgrænsede dampmaskiner, som bruges enten som fremdrivningsmaskineri eller til andre formål, skal, hvis maskineriet har en total energi på ikke under 750 kilowatt, være forsynet med følgende anordninger:

(a) skumslukkere, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller hvad der svarer dertil, tilstrækkelige i antal til, at skummet eller dets ækvivalent kan rettes mod enhver del af smøreolietryksystemet, mod enhver del af de casings, der omslutter tryksmurte dele af turbinerne, maskinerne og tilhørende gearsystemer, samt mod alle andre brandfarlige steder. Sådanne ildslukkere kræves dog ikke, hvis beskyttelse mindst svarende til, hvad der er foreskrevet i nærværende punkt, er tilvejebragt i sådanne rum ved et fast brandslukningssystern, installeret i overensstemmelse med punkt (1) (a); og

(b) et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere, eller hvad der svarer hertil, der skal være således anbragt, at en skumslukker ikke er mere end 10 m gang fra noget punkt i rummet; det er endvidere en forudsætning, at der skal være mindst to sådanne skumslukkere i hvert sådant rum, og at sådanne skumslukkere ikke skal kunne kræves udover de i punkt (2) (c) foreskrevne.

(4) Såfremt der efter Administrationens skøn består brandfare i noget maskinrum, for hvilket der ikke er foreskrevet specielle regler om brandslukningsudstyr i punkterne (1) , (2) og (3), skal der i det pågældende rum eller i et, der støder op til det, forefindes et antal godkendte transportable ildslukkere eller andre brandslukningsmidler, der opfylder Administrationens krav.

(5) Hvis der er installeret faste brandslukningssystemer, som ikke er foreskrevet i dette afsnit, skal sådanne systemer opfylde Administrationens krav.

(6) I ethvert maskinrum af kategori A, til hvilket der er adgang på lavt niveau fra en tilstødende tunnelskakt, skal der foruden en vandtæt dør og på den side, der er længst borte fra maskineriet, forefindes en let brandskærmet dør af stål, som skal kunne betjenes fra begge sider af døren.

Regel 23 International landtilslutning

(1) Der skal findes mindst en international landtilslutning, der opfylder bestemmelserne i punkt (2).

(2) Standarddimensionerne for flanger til international landtilslutning skal være i overensstemmelse med følgende tabel:

Beskrivelse

Dimension

Udvendig diameter

178 mm

Indvendig diameter

64 mm

Boltecirkeldiameter

132 mm

Spalteåbninger i flange

4 huller med en diameter på 19 mm anbragt med lige stor ind byrdes afstand på en boltecirkel af nævnte diameter og opslidset til flangekanten

Flangetykkelse

Mindst 14,5 mm

Bolte og møtrikker

4, hver med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm

(3) Tilslutningen skal være konstrueret af materiale beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/mm.

(4) Flangen skal have en plan overflade på den ene side og skal på den anden side have en fast anbragt kobling, som passer til skibets brandstuds og slange. Tilslutningen skal opbevares om bord i skibet tillige med en pakning af et materiale beregnet for et arbejdstryk på 1,0 N/mm2 samt fire bolte med en diameter på 16 mm og en længde på 50 mm og otte underlagsskiver.

(5) Der skal være truffet foranstaltninger til at muliggøre, at en sådan tilslutning kan anvendes på begge sider af skibet.

Regel 24 Brandudrustning

(1) Der skal om bord forefindes mindst to brandudrustninger, der opfylder Administrationens krav.

(2) Brandudrustningerne skal opbevares således, at de er let tilgængelige og klar til brug, og de skal være anbragt på steder, der ligger langt fra hinanden.

Regel 25 Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan, der opfylder Administrationens krav.

Regel 26 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Brandslukningsudstyr skal holdes i god stand og når som helst være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 27 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder, at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Kapitelhæfte E V (2); 1. februar 1999

Afsnit C - Brandsikring i skibe med en længde på 24 m og derover, men med en længde under 60 m

Regel 28 Konstruktiv brandsikring

(1) Skrog, overbygninger, bærende skotter, dæk og dækshuse skal være konstrueret af ikke-brændbart materiale. Administrationen kan dog tillade anvendelse af brændbare konstruktioner under forudsætning af, at forskrifterne i denne regel og de yderligere brandslukningsforskrifter i regel 40(3) opfyldes.

(2) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal dækkene og skotter, der adskiller maskinrum af kategori A fra opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret til klasse "A-60"-standard, såfremt maskinrummet af kategori A ikke er udstyret med et fast brandslukningssystem, og til klasse "A-30"-standard, såfremt et sådant system er installeret. Dæk og skotter, der adskiller andre maskinrum fra opholds- og tjenesterum og kontrolrum, skal være konstrueret til klasse "A-0"-standard. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse "A"-standard og isoleret efter Administrationens krav. En Administration kan dog tillade brugen af klasse "B-15"-inddelinger til adskillelse af sådanne rum som skibsførerens sove- og opholdsrum fra styrehuset.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal dækkene og skotterne, der adskiller maskinrum fra opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret til klasse "F"-eller klasse "B-15"-standard. Herudover skal maskinrumsafgrænsninger så vidt praktisk muligt forhindre, at røg trænger igennem. Dæk og skotter, der adskiller kontrolrum fra opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret til klasse "F"-standard.

(3) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, være af klasse "B-l5"-inddelinger.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal skotter i gange, der fører til opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, være af klasse "F"-inddelinger.

(c) Ethvert af de i punkt (a) eller (b) foreskrevne skotter skal strække sig fra dæk til dæk, medmindre et gennemgående loft af samme klasse som skottet er indbygget på begge sider af skottet, i hvilket tilfælde skottet må slutte ved det gennemgående loft.

(4) Indvendige trapper, der fører til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale. Sådanne trapper skal være i lukkede rum konstrueret af klasse "F"-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, eller af klasse "B-l5"-inddelinger i skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, dog således, at en trappe, der kun er ført igennem et dæk, ikke behøver at være lukket på mere end et niveau.

(5) Døre og andre lukkemidler til åbninger i de i punkt (2) og (3) nævnte skotter og dæk, døre til de i punkt (4) nævnte trapperum samt døre til maskin- og kedelcasinger skal så vidt det er praktisk muligt have tilsvarende modstandsevne over for brand som de inddelinger, hvori de er anbragt. Døre til maskinrum af kategori A skal være selvlukkende

(6) Elevatorskakter, som passerer igennem opholds- og tjenesterum, skal være konstrueret af stål eller tilsvarende materiale og skal være forsynet med lukkemidler, der tillader kontrol med træk og røg.

(7) (a) I skibe, hvis skrog er konstrueret af brændbart materiale, skal de omsluttende skotter og dæk i rum, der indeholder en nødenergi-kilde, samt skotter og dæk mellem kabysser, lamperum, malerrum eller lagerrum, der indeholder betydelige mængder af meget brandfarlige materialer samt endvidere opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum, være konstrueret af klasse "F"- eller klasse "B-15"-indelinger.

(b) I skibe, hvis skrog er konstrueret af ikke-brændbart materiale, skal de i punkt (a) nævnte dæk og skotter være af klasse "A"-inddelinger, isoleret efter Administrationens krav under hensyn til brand risikoen. Administrationen kan dog tillade brugen af klasse "B-15" inddelinger mellem en kabys og opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, når kabyssen kun indeholder elektrisk opvarmede ovne, elektrisk opvarmede vandvarmere eller andre elektrisk opvarmede apparater.

(c) Letantændelige stoffer skal opbevares i passende forseglede beholdere.

(8) Såfremt skotter eller dæk, som i henhold til punkt (2), (3), (5) eller (7) skal være af klasse "A"-, klasse "B"- eller klasse "F"-inddelinger, gennembrydes for at tillade passage af elektriske ledninger, rør, trunke, kanaler etc., skal der være truffet foranstaltninger for at sikre, at inddelingens brandmodstand ikke forringes.

(9) Indelukkede luftrum bagved loftsbeklædninger, paneler eller garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal være opdelt ved tætsluttende skillevægge (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 7 m.

(10) Vinduer og skylights til maskinrum skal være som følger:

(a) hvor skylights kan åbnes, skal der være mulighed for at lukke dem fra et sted uden for rummet. Skylights, der indeholder glasruder, skal være forsynet med udvendige fast anbragte lemme af stål eller andet tilsvarende materiale;

(b) glas eller lignende materiale må ikke anvendes i maskinrumsafgrænsninger. Dette skal dog ikke udelukke brugen af trådforstærket glas til skylights og glas i kontrolrum inden for maskinrummet; og

(c) i de i punkt (a) nævnte skylights skal trådforstærket glas anvendes.

(11) Isolationsmaterialer i opholdsrum, tjenesterum med undtagelse af indbyggede kølerum, kontrolrum og maskinrum skal være ikke-brændbare. Overfladen af isolation på de indvendige begrænsninger af maskinrum af kategori A, skal være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

(12) I rum, der bruges til oplagring af fisk, skal brændbar isolation være beskyttet af tætsluttende beklædning.

(13) Uanset kravene i denne regel, kan Administrationen acceptere klasse "A-0" inddeling i stedet for klasse "B-15" eller "F" inddelinger, under hensyntagen til mængden af brandbare materialer som anvendt i tilstødende rum.

Regel 29 Ventilationssystemer

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 30(2), skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Der skal findes midler til fra et sikkert sted at kunne lukke de ringformede rum omkring skorstene.

(3) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades, dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(4) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(5) Ventilationskanaler til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Administrationen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares

(6) oplagsrum, der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel for oven som for neden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

(7) Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

(8) Hvor skakter eller kanaler betjener rum på begge sider af klasse "A" skotter eller dæk, skal der være anbragt brandspjæld til at forhindre, at ild og røg spredes mellem rummene. Manuelt betjente spjæld skal kunne håndteres fra begge sider af skottet eller dækket. Såfremt skakter eller kanaler med et frit tværsnitsareal, der overstiger 0,02 m2, passerer igennem klasse "A" skotter eller dæk, skal der være anbragt selvlukkende spjæld. Skakter, der betjener rum, der kun er beliggende på den ene side af sådanne skotter, skal opfylde bestemmelserne i regel 9 (1) (b)

Regel 30 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller. sat i brand af hede fra elementet.

(2) opvarmning med åben ild er ikke tilladt. Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft. Sådanne ventilatorer skal ikke have lukkemidler, og deres placering skal være sådan, at lukkeanordninger ikke kan kræves i medfør af regel II/9.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

Regel 31 Forskelligt6)

(1) Ubeskyttede overflader i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.7)

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyesther med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres for Administrationen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare.

(4) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer.8)

(5) (a) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse "A" eller være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Administrationen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

(b) Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Alle affaldsbeholdere, bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(7) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(8) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 32 Oplagring af gascylindere og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en klart, læselig identifikation af navn og kemisk formel vedrørende indholdet samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter samt brugte beholdere, skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Administrationen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol etc., og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Administrationens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om "Rygning forbudt" og "Åben ild forbudt".

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum for hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Administrationen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 33 Evakueringsveje

(1) Trapper og lejdere, der fører til og fra alle opholdsrum, og rum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal være anbragt således, at de frembyder let adgang til åbent dæk og derfra til redningsfartøjerne. I særdeleshed skal det vedrørende disse rum iagttages:

(a) at der fra alle opholdsrum skal forefindes mindst to adskilte evakueringsveje, som kan indbefatte den normale adgangsvej til hvert afgrænset rum eller gruppe af rum;

(b) (i) at der under vejrdækket som hovedevakueringsvej skal være en trappe, medens den anden udgang kan være en trunk eller en trappe;

(ii) at evakueringsvejene over vejrdækket skal være trapper eller døre til et åbent dæk eller en kombination heraf hvor det ikke er praktisk muligt at anbringe trapper eller døre, kan en af disse evakueringsveje være gennem åbninger i skibssiden eller lugeåbninger af tilstrækkelig størrelse, om fornødent beskyttet mod overisning;

(c) at Administrationen undtagelsesvis kan tillade kun én evakueringsvej under skyldig hensyntagen til arten og beliggenheden af rummene og antallet af personer, der normalt kan underbringes eller beskæftiges i rummene;

(d) at en gang eller del af en gang, fra hvilken der kun er en evakueringsvej, må helst ikke være mere end 2,5 m lang og må under ingen omstændigheder være længere end 5,0 m;

(e) at bredden og sammenhængen i evakueringsruten skal opfylde Administrationens krav; samt

(2) Der skal tilvejebringes to evakueringsveje fra ethvert maskinrum af kategori A anbragt så langt fra hinanden som muligt. Lodrette udgange skal være i form af stållejdere. Såfremt maskinrummets størrelse gør det upraktisk, kan én af disse evakueringsveje undlades. I sådanne tilfælde skal der udvises særlig omhu med hensyn til indretningen af den tilbageværende udgang.

(3) Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de påbudte evakueringsveje.

Regel 34 Automatiske brandalarm- og brandvisningsanlæg

Hvor Administrationen i medfør af Regel 28(1) har tilladt en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør installeres et automatisk brandalarm- og brandvisningsanlæg i disse rum, idet hensyn tages til rummenes størrelse, deres planlægning og beliggenhed i forhold til kontrolrum, samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 35 Brandpumper

(1) Det mindste antal og typer af brandpumper, der skal forefindes, er som følger:

(a) én maskindrevet pumpe, der ikke er afhængig af hovedmaskinenet for dens drift; eller

(b) én maskindrevet pumpe, der er tilsluttet hovedmaskineriet, forudsat at skrueakslen let kan frakobles, eller at der findes en kontrollabel stilbar skrue.

Uanset regel V/35, stk. 1, skal der altid mindst være to brandpumper.

(2) Sanitære, lænse, ballast, almindelige servicepumper eller alle andre pumper kan bruges som brandpumper, såfremt de opfylder kravene i dette kapitel, og det ikke berører deres mulighed for at kunne bruges som lænsepumper. Brandpumper skal være tilsluttet på en sådan måde, at de ikke kan bruges til at pumpe olie eller andre brændbare vædsker.

(3) centrifugalpumper eller andre til hovedbrandledningen sluttede pumper, gennem hvilke vandet kunne løbe tilbage, skal være forsynet med kontraventiler.

(4) Skibe, der ikke er forsynet med en maskindrevet nødbrandpumpe og uden et fast brandslukningsanlæg i maskinrummet, skal have yderligere brandslukningsmidler, der opfylder Administrationens krav.

(5) Eventuelle maskindrevne nødbrandpumper skal være uafhængigt drevne, selvstændige pumper enten med deres egen kraftmaskine og brændstofforsyning anbragt på et tilgængeligt sted uden for det rum, som indeholder hovedbrandpumperne, eller drives af en selvstændig generator, som kan være en nødgenerator af tilstrækkelig kapacitet og placeret på et sikkert sted uden for maskinrummet og så vidt muligt over arbejdsdækket.

(6) En eventuel nødbrandpumpe, dens søventiler og andre nødvendige ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for de rum, der indeholder hovedbrandpumper, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i disse rum.

(7) Maskindrevne hovedbrandpumpers samlede kapacitet (Q) skal mindst være:

hvor L, B og D er i meter.

(8) Såfremt der findes to uafhængige maskindrevne brandpumper, skal hver pumpes kapacitet mindst være 40%. af den i punkt (7) krævede mængde eller 25 m3/t alt efter, hvad der er højest.

(9) Når maskindrevne hovedbrandpumper yder den i punkt (7) krævede vandmængde gennem hovedbrandledningen, brandslanger og strålespidser, skal det tryk, der opretholdes ved enhver brandstuds, ikke være under 0,25 N/mm2.

(10) Såfremt maskindrevne nødbrandpumper yder den maksimale vandmængde gennem den i regel 37 (1) krævede vandstråle, skal det tryk, der opretholdes ved hver brandstuds, opfylde Administrationens krav.

Regel 36 Hovedbrandledninger

(1) Hvor der kræves mere end én brandstuds for at præstere det i regel 37(1) foreskrevne antal vandstråler, skal der forefindes en hovedbrandledning.

(2) Materialer, der hurtigt bliver ineffektive på grund af varme, må ikke anvendes til hovedbrandledninger, medmindre de er tilstrækkeligt beskyttede.

(3) Hvor brandpumpers tryk kan overstige hovedbrandledningens planlagte arbejdstryk, skal der findes sikkerhedsventiler.

(4) Hovedbrandledninger må ikke have andre forbindelser end de der er krævet for brandbekæmpelsen, undtagen for at kunne spule dæk og ankerkæder eller drift lænseejektorer til kædekassen, under forudsætning af at effektiviteten af brandslukningssystemet opretholdes.

(5) Såfremt hovedbrandledningen ikke er selvudtømmende, skal der anbringes passende aftapningshaner, hvor frostskade kunne forventes.9)

Regel 37 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i punkt (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Udover det i punkt (1) krævede skal maskinrum af kategori A være udstyret med mindst én brandstuds, komplet med brandslange og kombineret strålerør. Denne brandstuds skal være placeret uden for rummet og nær ved indgangen.

(4) For hver foreskrevet brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandlendingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i punkt (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 38 Transportable ildslukkere

(1) Transportable ildslukkere skal være af godkendt type. Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere må ikke være vanskeligere at transportere end en vædskeildslukker med en kapacitet på 14 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en vædskeildslukker med en kapacitet på 9 liter. Administrationen skal fastsætte ækvivalensregler for transportable udslukkere.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

(3) Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Administrationens skøn enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder fare for de ombordværende personer. er ikke tilladt.

(4) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Administrationen måtte foreskrive.

(5) Normalt skal en af de transportable ildslukkere, som er beregnet til brug i et bestemt rum, anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

Regel 39 Transportable ildslukkere i kontrolrum, opholds- og tjenesterum

(1) Et tilstrækkeligt antal godkendte, transportable udslukkere skal forefindes i kontrolrum, opholdsrum og tjenesterum for at sikre, at mindst én ildslukker af passende type er klar til brug i enhver del af sådanne rum. Det samlede antal ildslukkere i disse rum må ikke være under tre.

(2) Der skal tilvejebringes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Administrationen.

Regel 40 Ildslukningsinstallationer i maskinrum

Uanset bestemmelserne i denne regel skal alle maskinrum af kategori A være udstyret med en fast anbragt ildslukningsinstallation.

(1) (a) Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenheder eller forbrændingsmotorer, som har en total energi på mindst 375 kilowatt, skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Administrationens krav:

(i) en finfordråbningsinstallation;

(ii) et anlæg for ildslukning med luftarter;

(iii) et anlæg for ildslukning med dampe fra fordampede væsker af lav giftighed; eller

(iv) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

(b) Nyinstallation af systemer med halogenerede kulbrinter som ildsluknings medie er forbudt for ny og eksisterende skibe.

(c) Såfremt maskin- og kedelrummene ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(2) De i punkt (1) (a) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(3) Skibe, som hovedsagelig eller helt er bygget af træ eller armeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbrændingsmotorer, som for så vidt angår maskinrummet er dækket med sådant materiale, skal være udstyret med et af de i punkt (1) nævnte sluknings systemer.

(4) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. En af ildslukkerne skal være anbragt nær med indgangen til rummet.

(5) Skibe, i hvilke maskinrummet ikke er beskyttet ved et fast ildslukkende anlæg, skal være udstyret med mindst en 45 liters skumbrandslukker, eller hvad der svarer dertil, som er egnet til bekæmpelse af oliebrande. Hvor maskinrummets størrelse gør det upraktisk at anvende denne bestemmelse, kan Administrationen godkende, at der anbringes et forøget antal transportable ildslukkere.

Regel 41 Brandudrustning

Antallet af brandudrustninger og deres placering skal opfylde Administrationens krav.

Regel 42 Brandkontrolplan

Der skal forefindes en til stadighed opslået brandkontrolplan, der opfylder administrationens krav. For små skibe kan Administrarationen dispensere fra dette krav.

Regel 43 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Brandslukningsudstyr skal holdes i god stand og når som helst være klar til øjeblikkelig brug.

Regel 44 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at administrationen finder at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Afsnit D - Brandsikring i skibe med en længde på 15 m derover, men med en længde på under 24 m

Regel 45 Konstruktiv brandsikring

Hvis ståldæk eller stålskotter i opholdsrum danner top eller eller side i en brændselsolietank,skal disse belægges med et ikke brændbart materiale af mindst 40 mm tykkelse. I opholdsrum må ikke anbringes mandehuller eller andre åbninger til brændselsolietanke.

Udvendige skotter og skibssider, der afgrænser opholdsrum, skal være isoleret med mindst 50 mm isoleringsmateriale. Skotter mellem opholdsrum og maskinrum eller lastrum, skal i stålskibe være af stål. I træskibe kan de være bygget af to lag træ med to lag filt eller lignende imellem eller af 60 mm træ med beklædning af isoleringsplader.

Hvor der findes dør mellem opholdsrum og maskinrummet skal denne være en selvlukkende ståldør.

Dør mellem kabysrum og spiserum kan tillades under forudsætning af at den udføres af brandhæmmende materiale, det samme gælder for en serveringslem.

Regel 46 Ventilationssystemer

(1) Bortset fra, hvad der måtte følge af regel 47, skal der forefindes midler til at standse ventilatorerne og lukke hovedåbningerne til ventilationssystemet fra et sted uden for de betjente rum.

(2) Ventilationsåbninger i og under døre i skotter til gange kan tillades, dog skal sådanne åbninger ikke være tilladt i og under døre til trapperum. Åbningerne må kun være anbragt i en dørs nederste halvdel. Hvor en sådan åbning findes i eller under en dør, må det samlede nettoareal af åbningen eller åbningerne ikke overstige 0,05 m2. Er en sådan åbning skåret ind i en dør, skal den være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale.

(3) Ventilationskanaler til maskinrum af kategori A eller kabysser må normalt ikke føres igennem opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelin gernes brandsikkerhed bevares.

(4) Ventilationskanaler til opholdsrum, tjenesterum eller kontrolrum må normalt ikke føres gennem maskinrum af kategori A eller gennem kabysser. Søfartsstyrelsen kan dog tillade et sådant arrangement på betingelse af, at kanalerne er af stål eller tilsvarende materiale og således installeret, at inddelingernes brandsikkerhed bevares.

(5) Oplagsrum, der indeholder betragtelige mængder af stærkt brændbare produkter, skal være forsynet med ventilationsanlæg, som er adskilt fra andre ventilationssystemer. Ventilation skal tilvejebringes såvel for oven som for neden i rummet, og ventilatorernes tilgangs- og afgangsåbninger skal være anbragt i sikre områder. Passende wiretrådnet til at tilbageholde gnister skal monteres over ventilationsåbningers indtag og afgang.

(9)

Ventilationssystemer, der betjener maskinrum, skal være uafhængige af systemer, der betjener andre rum.

Regel 47 Varmeinstallationer

(1) Elektriske radiatorer skal anbringes og være således konstrueret, at brandfaren begrænses til det mindst mulige. Ingen sådan radiator må udstyres med så udsatte elementer, at beklædning, gardiner eller andre lignende materialer kan blive svedet eller sat i brand af hede fra elementet.

(2) Varmeovne og andre lignende indretninger skal være fast installerede, og der skal findes tilstrækkelig beskyttelse og isolering mod ild under og omkring sådanne indretninger og deres røgrør. Røgrør fra ovne, som forbrænder fast brændsel, skal være anbragt og udført således, at muligheden for, at de bliver blokeret af brændbare stoffer, nedbringes til det mindst mulige, og de skal have tilgængelige midler til rensning. Spjæld til begrænsning af træk i røgrørene skal, når de stilles i lukket position, stadig lade et tilstrækkeligt areal åbent. Rum, i hvilke ovne er installeret, skal være forsynet med ventilatorer med tilstrækkeligt areal til at give ovnen fornøden forbrændingsluft.

(3) Apparater med åben gasflamme, bortset fra komfurer og vandvarmere, er ikke tilladt. Rum, der indeholder sådanne komfurer eller vandvarmere, skal have passende ventilation til at fjerne dampe og mulige gasudlækninger til et sikkert sted. Alle rør, der leder gas fra beholder til ovn eller vandvarmer, skal være af stål eller andet godkendt materiale. Der skal være automatiske gasafbrydningsanordninger, der fungerer ved fald i gastrykket i gashovedledningen eller svigten af flammen i noget apparat.

Regel 48 Forskelligt

(1) Ubeskyttede overflader i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapperum og tildækkede overflader bagved skotter, loftsbeklædninger, paneler og garneringer i opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum skal have lav flammespredningsevne.

(2) Alle ubeskyttede overflader af glasfiberarmeret plastkonstruktion i opholdsrum, tjenesterum, kontrolrum, maskinrum af kategori A og andre maskinrum med tilsvarende brandrisiko skal have et afsluttende lag af godkendt polyesther med brandhæmmende egenskaber eller dækkes af en godkendt brandhæmmende maling eller være beskyttet af ikke-brændbare materialer.

(3) Maling, lak og andre materialer, der bruges på ubeskyttede indvendige overflader, må ikke være i stand til at udvikle for store mængder røg eller giftige luftarter eller damp. Det skal godtgøres for Søfartsstyrelsen, at de ikke er af en art, der frembyder urimelig brandfare.

(4) Nederste lag dæksbelægning i opholds- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af godkendt materiale, som ikke let kan antændes eller give anledning til forgiftnings- eller eksplosionsfare ved forhøjede temperaturer.

(5) I opholdsrum, tjenesterum samt kontrolrum skal rør, der føres igennem klasse "A" eller være af godkendt materiale under hensyntagen til de temperaturer, sådanne inddelinger skal kunne modstå. Såfremt Søfartsstyrelsen tillader, at olie og brændbare væsker føres igennem opholds- og tjenesterum, skal de rør, der fører olien eller de brændbare væsker, være af godkendt materiale under hensyntagen til brandfaren.

Materialer, der let nedbrydes på grund af varme, må ikke anvendes til overbord spygatter, sanitære afløb og andre afløb, som er tæt ved vandlinien, hvor materialets svigten i tilfælde af brand kunne fremkalde fare for vandfyldning.

(6) Alle affaldsbeholdere, bortset fra dem, der bruges i forbindelse med behandling af fisk, skal være udført af ikke-brændbart materiale uden åbninger i siderne eller bunden.

(7) Maskineri, der driver brændselsolietransferpumper, brændselsoliepumper og andre lignende brændstofpumper, skal være fjernbetjent, således at de i tilfælde af brand i det rum, hvor de er anbragt, kan stoppes fra et sted uden for det pågældende rum.

(8) Der skal forefindes spildebakker, hvor det er nødvendigt, for at forhindre, at olie lækker ud i rendestene.

Regel 49 Oplagring af gascylindre og farlige materialer

(1) Beholdere til komprimerede, flydende eller opløste gasarter skal være tydeligt mærkede ved hjælp af foreskrevne identitetsfarver, have en klart, læselig identifikation af navn og kemisk formel vedrørende indholdet samt være omhyggeligt sikret.

(2) Beholdere, der indeholder brandfarlige eller andre farlige gasarter samt brugte beholdere, skal være oplagret, behørigt sikret, på åbent dæk, og alle ventiler, trykregulatorer og rør, der fører fra sådanne beholdere, skal være beskyttet mod beskadigelse. Beholdere skal være beskyttet mod overdrevne ændringer i temperatur, direkte solstråler og ophobning af sne. Søfartsstyrelsen kan dog tillade, at sådanne beholdere oplagres i rum i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt (3) til (5).

(3) Rum, der indeholder let antændelige væsker, såsom flygtige arter maling, paraffin, benzol etc., og, såfremt det er tilladt, flydende gas, skal kun have direkte adgang fra åbne dæk. Trykreguleringsanordninger og nødventiler skal udtømmes inden for rummet. Såfremt sådanne rums afgrænsningsskotter støder op til andre lukkede rum, skal de være gastætte.

(4) Med undtagelse af, hvad der måtte være nødvendigt for udførelsen af tjenesten i det pågældende rum, er elektriske ledninger og indretninger ikke tilladt i rum, der bruges til oplagring af let antændelige væsker eller flydende gasarter. Hvor sådanne elektriske indretninger er installeret, skal de opfylde Søfartsstyrelsens krav med hensyn til brug i en let antændelig atmosfære. Varmekilder skal holdes klar af sådanne rum, og der skal på fremtrædende plads være anbragt opslag om "Rygning forbudt" og "Åben ild forbudt".

(5) Der skal findes særlige oplagringsrum for hver enkelt type komprimeret gas. Rum, der bruges til oplagring af sådanne gasarter, må ikke bruges til opbevaring af andre brændbare stoffer eller af redskaber eller genstande, der ikke udgør en del af gasfordelingssystemet. Søfartsstyrelsen kan dog dispensere fra disse krav under hensyntagen til karakteren, omfanget og den tilsigtede brug af sådanne komprimerede gasarter.

Regel 50 Evakueringsveje

Fra alle mandskabsrum samt rum, hvori mandskab normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, hvorom regler er fastsat andetsteds, skal trapper og lejdere være således anbragt, at der skabes bekvem adgang til udskibningsdækket.

Fra alle etager i apteringen skal der fra hvert større rum eller gruppe af rum være mindst 2 udgangsmuligheder, placeret så langt fra hinanden som muligt.

Under vejrdækket skal hovedudgangen være en trappe, og den anden udgang kan udføres som nødudgang. Over vejrdæk skal udgangene være trapper eller døre til frit dæk eller kombination heraf.

I særlige tilfælde kan Søfartsstyrelsen dispensere for den ene udgang under hensyn til beliggenheden af rummet og det antal personer, som normalt vil befinde sig heri. Udgangenes bredde og forløb skal være godkendt. Elevatorer kan ikke godkendes som evakueringsvej.

Regel 51 Automatiske brandalarmanlæg

I fiskeskibe med en længde mellem 15 og 24 m og som udføres i en brændbar konstruktion, eller hvor der ellers er brugt betragtelige mængder af brændbart materiale til indretning af opholdsrum, tjenesterum og kontrolrum, skal det nøje overvejes, om der bør installeres et automatisk brandalarmanlæg i disse rum, idet hensyn tages til rummenes størrelse, deres planlægning og beliggenhed i forhold til kontrolrum, samt, hvor det måtte være relevant, de installerede møblers flammespredende egenskaber.

Regel 52 Brandpumper, antal, kapacitet og anbringelse

(1) Fiskeskibe skal være forsynet med mindst 1 maskindreven brandpumpe. Afhængig af fartsområde og andre forhold kan Søfartsstyrelsen dog kræve en nødpumpe.

(2) Hvor krav til max. tilladelig sugehøjde kan opfyldes, kan nødpumpen udgøres af en transportabel dieseldrevet pumpe med selvstændig brændselsolieforsyning og det nødvendige reservebrændselsolie. Den transportable nødbrandpumpe afprøves mindst hver måned, og det nødvendige værktøj for start, ansugning, sammenkobling af slanger m.v. anbringes i pumpens nærhed. Pumper, som kræver spædning, forsynes med tragt og afspærringsventil.

(3) Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, dersom de lejlighedsvis anvendes til pumpning af olie, forefindes egnede omskifteanordninger, således at pumperne selv ved uagtsomhed ikke kan sættes i stand til at suge fra tanke, der kan anvendes til andet end ballastvand, og/eller fra skibets lænsesystem og samtidig trykke til skibets brandledning. Sikringsanordninger baseret på afblænding af visse rørledninger ved anvendelse af blindflanger kan ikke godkendes.

(4) Når pumperne anvendes som brandpumper, må de kun kunne forsyne brandledningen.

(5) De foreskrevne brandpumper kan udgøres af flere pumper, forudsat at de kan fungere tilfredsstillende ved paralleldrift og opretholde den angivne kapacitet under de i (6) nævnte forhold.

(6) Den foreskrevne ikke-transportable brandpumpe skal med de 2 fra pumpen fjerneste brandstudse i drift, hver monteret med en enkelt slangelængde med en 12 mm strålespids, kunne opretholde et tryk på mindst 0,25 N/mm2 ved brandstudsene.

(7) Transportable pumper skal ved den i (8) angivne kapacitet kunne opretholde et tryk ved pumpestuds på mindst 0,25 N/mm2 .

(8) Kapaciteten Q af hver af de foreskrevne brandpumper skal mindst være i overensstemmelse med nedenstående beregningsmetode, dog ikke på mindre end 16 m3/time.

hvor L, B og D er i meter

Den totale kapacitet for en brandpumpe behøver dog ikke at overstige 30 m3/time.

(9) Enhver dieseldrevet energikilde til brandpumperne skal let kunne startes i kold tilstand ned til en temperatur af 0°C ved håndsving (manuelt). Hvis dette ikke er muligt, eller hvor det må antages, at skibet vil komme ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne forholdsregler, som kan accepteres af Søfartsstyrelsen til sikring af let start.

(10) Hvis manuel start ikke er mulig, kan Søfartsstyrelsen tillade andre startmidler. Disse midler skal være af en sådan art, at motoren kan startes mindst 6 gange inden for et tidsrum af 30 minutter og mindst 2 gange inden for de første 10 minutter.

(11) Motoren til dieseldrevne nødpumper skal have en servicetank med tilstrækkeligt brændselsolie til mindst 3 timers drift ved fuld belastning, og der skal uden for maskinrummet findes reserve til yderligere 15 timers drift.

(12) Ved sejlads i kolde områder skal brændstoffet være af en type, der er egnet til brug under lave temperaturer.

(13) Elektrisk drevne nødpumper skal strømforsynes via en energikilde, der uafhængigt af installationer i maskinrummet kan strømforsyne nødpumpen.

(14) Der må ikke være direkte adgang mellem maskinrummet og det rum, der indeholder nødbrandpumpen og dens energikilde.

Hvor dette ikke er muligt, kan Søfartsstyrelsen godtage en ordning, hvor adgangen sker ved hjælp af en luftsluse, hvor de 2 døre er selvlukkende, eller gennem en vandtæt dør med tilfredsstillende betjeningsarrangementer.

(15) Brandpumper, herunder nødbrandpumper, må ikke placeres eller opbevares foran for forpeakskottet og dettes forlængelse.

(16) Brandpumpernes søventiler og andre nødvendige ventiler skal være placeret således, at en brand andre steder end i det rum, hvor pumpen er placeret, ikke vil hindre anvendelse af pumpen.

(17) Pumpens totale sugehøjde må ikke overstige 4,5 m (sugehøjde + rørmodstand) under alle krængnings- og trimforhold, som skibet må antages at komme ud for under sejlads.

(18) Alle fast anbragte brandpumper skal på afgangssiden være forsynet med en kontraventil.

(19) Hvis brandpumperne kan udvikle et tryk, der overstiger rørledningernes, brandstudsenes og brandslangernes maksimalt tilladelige arbejdstryk, skal pumperne være forsynet med sikkerhedsventiler til forhindring af skadeligt overtryk.

Regel 53 Brandledninger

(1) Skibet skal være forsynet med brandledninger, således at der kan sikres en effektiv fordeling af den foreskrevne vandmængde.

(2) Det maksimale tryk ved en brandstuds må ikke overstige det tryk, hvorved den effektive håndtering af en brandslange kan påvises.

(3) Brandledninger skal være udført af stål eller andet materiale, der ikke let nedbrydes ved varmepåvirkning.

(4) Brandledningerne skal oplægges, således at der er mindst mulig risiko for mekanisk beskadigelse af rørene.

(5) Hvor der er risiko for beskadigelse på grund af frost, skal der være truffet forholdsregler til at undgå sådan beskadigelse.

(6) Hvis der kræves en hovedbrandledningen i henhold til regel 36 skal denne på et let tilgængeligt sted uden for maskinrummet kunne afspærres fra maskinrummet.

Regel 54 Brandstudse, brandslanger og strålespidser

(1) Brandstudse skal være anbragt således, at de tillader let og hurtig tilslutning af brandslanger og sådan, at mindst én vandstråle kan rettes mod enhver del af skibet, som normalt er tilgængelig under sejladsen.

(2) Den i punkt (1) krævede vandstråle skal komme fra en enkelt længde brandslange.

(3) Udover det i punkt (1) krævede skal maskinrum af kategori A være udstyret med mindst én brandstuds, komplet med brandslange og kombineret strålerør. Denne brandstuds skal være placeret uden for rummet og nær ved indgangen.

(4) For hver foreskrevet brandstuds skal der være én brandslange. Mindst én ekstra brandslange skal forefindes herudover.

(5) De enkelte længder brandslange må ikke overstige 20 m.

(6) Brandslanger skal være af godkendt materiale. Hver brandslange skal være forsynet med koblinger og et kombineret strålerør.

(7) Bortset fra tilfælde, hvor brandslanger er permanent tilsluttet hovedbrandlendingen, skal koblingerne på brandslanger og strålespidser fuldt ud være indbyrdes ombyttelige.

(8) De i punkt (6) foreskrevne strålespidser skal passe til de installerede brandpumpers ydeevne, men må i intet tilfælde have en diameter, der er mindre end 12 mm.

Regel 55 Transportable ildslukkere

(1) Alle ildslukkere skal være af godkendte typer og konstruktioner. Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter Søfartsstyrelsens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes.

Foreskrevne transportable væskeildslukkeres kapacitet skal være højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som væskeildslukkeren med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en ildslukker med en kapacitet på 9 liter.

De i (1) nævnte væskeslukkere kan erstattes af andre godkendte slukketyper, og følgende ækvivalenser kan anvendes:

Vand-skum i forhold 1/1, liter/liter.

Skum-multipulver i forhold 2/1, liter/kg.

CO2-multipulver i forhold 1/1, kg/kg.

(2) Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i forbindelse med brandledningen skal bestå af et skumsugerør og et luftskumstrålerør, som kan tilsluttes brandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank, der mindst indeholder 20 liter skumdannende væske, og en reservetank. Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 m3i minuttet.

(3) Med hensyn til det samlede antal ildslukkere henvises til bestemmelserne i regel (56)

(4) For ildslukkere af typer, der kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en reserveladning for hver foreskrevet ildslukker.

For ildslukkere af typer, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en komplet reserve for hver påbegyndte 4 ildslukkere.

Reserveslukkere kan anbringes fordelt i skibet.

(5) Ildslukkere skal underkastes periodiske eftersyn og sådanne prøver, som Søfartsstyrelsen måtte foreskrive. For periodiske eftersyn og trykprøver af ildslukkere under (8),(9),(10),(11),og (12) gælder:

(a) De under (8),(9) og(10) foreskrevne eftersyn må foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs fører eller maskinchef på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for de pågældende slukkertyper, der skal efterses, forefindes om bord, samt at eftersynet foretages i henhold til serviceinstruktionens forskrifter.

(b) De under (11) og(12) nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef.

(c) Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.

(6) Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol.

(7) Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser.

(8) Skumslukkere med 4-månedlige eftersyn.

Proteinskumslukkere med opblandet skumladning.

Slukkere med ladningen anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 15-25°C, skal udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15°C.

(9) Årlige eftersyn, alle typer slukkere, generelt.

Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under (10), patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformiteter og/eller kraftige udvendige rustangreb, skal beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til (11) og (12) med tilfredsstillende resultat.

Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget. Beskadigede dele skal udskiftes. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal:

(a) pakninger være af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,

(b) slanger være af hensigtsmæssig længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber.

Slanger med tilhørende armatur for CO2-slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/mm2og øvrige slukkertyper det dobbelte af driftstrykket.

Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes.

Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå:

- 1 måned og årstal for seneste årlige eftersyn,

- 2 navn og adresse på den person eller det firma som har foretaget eftersynet

(10) Årlige eftersyn af enkelte typer slukkere.

(a) CO2-slukkere.

Slukkere skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere end 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades.

(b) Nitrogen- eller CO2-trykladede slukkere.

Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtigt. Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under (11) og (12) foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes.

(c) Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.

Drivpatron m.v. skal afmonteres og ladningen skal udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er "letflydende" og absolut tørt. Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under (11) og (12) foreskrevne periodiske trykprøvninger skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.

(11) Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderen må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggeligt.

Måned og årstal for trykprøvninger skal på holdbar måde påmærkes beholderen.

(12) Periodiske trykprøvninger m.v. af de enkelte typer slukkere.

(a) CO2-slukkere.

Beholdere for CO2-slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 15. år. Prøvningstrykket skal være 20 N/mm2eller 25 N/mm2, afhængigt af det på beholderen indstemplede prøvningstryk.

Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO2-slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

(b) Nitrogen- eller CO2-trykladede slukkere.

Beholdere for trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 gange fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/mm2, jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.

(c) Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.

Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 gange driftstrykket, dog ikke under 1 N/mm2, jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.

Regel 56 Ildslukningsinstallationer

(1) Skibet skal være forsynet med passende installationer og udstyr til opdagelse og slukning af brand.

(2) Rum, der indeholder hovedfremdrivningsmaskineri, oliefyrede kedler, herunder centralvarmekedler, forbrændingsovne og brændselsolieaggregater, skal være forsynet med et fast anbragt brandslukningsanlæg. Rum, der indeholder oliefyrede kedler, brændselsolieenheder eller forbrændingsmotorer, som har en total energi på mindst 375 kilowatt, skal være udstyret med et af følgende faste ildslukningsanlæg, der opfylder Søfartsstyrelsens krav:

(i) en finfordråbningsinstallation;

(ii) et anlæg for ildslukning med luftarter;

(iii) et ildslukningsanlæg, der bruger højekspanderende skum.

Nyinstallation af systemer med halogenerede kulbrinter som ildslukningsmedie er forbudt for nye og eksisterende skibe.

Såfremt maskin- og kedelrummene ikke er fuldstændigt adskilte, eller hvis brændselsolie kan løbe fra kedelrummet ind i maskinrummet, skal det samlede maskin- og kedelrum betragtes som ét rum.

(3) De i punkt (1) nævnte installationer skal kunne betjenes fra let tilgængelige steder uden for sådanne rum, som sandsynligvis ikke vil blive afskåret ved en brand i det beskyttede rum. Der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at der er tilstrækkelig forsyning af energi og vand til drift af anlægget i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

(4) Skibe, som hovedsagelig eller helt er bygget af træ eller armeret plast og udstyret med oliefyrede kedler eller forbrændingsmotorer, som for så vidt angår maskinrummet er dækket med sådant materiale, skal være udstyret med et af de i punkt (1) nævnte slukningssystemer.

(5) I alle maskinrum af kategori A skal der forefindes mindst to transportable ildslukkere af en type, der egner sig til slukning af brande, der omfatter brændselsolie. Når sådanne rum indeholder maskineri, som har en total energi på ikke under 250 kilowatt, skal der findes mindst tre sådanne ildslukkere. En af ildslukkerne skal være anbragt nær med indgangen til rummet.

( 6) Lastrum med høj brandrisiko skal beskyttes med et fast anbragt CO2-slukningsanlæg, samt være forsynet med et fast installeret brandmeldeanlæg.

(7) Transport af farligt gods, som er omfattet af INTERNATIONAL MARITIME DANGEROUS GOODS CODE (IMDG-koden), er i almindelighed ikke tilladt.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på skibets stores og udrustning.

(8) Der skal på hensigtsmæssige steder i og/eller ved kontrolrum, opholdsrum og tjenesterum forefindes godkendte transportable ildslukkere.

Der skal mindst forefindes 3 sådanne slukkere, heri indgår ikke slukkere krævet til maskinrum. I skibe med højst 2 rum kan antallet evt. reduceres.

Regel 57 Brandudrustning

(1) Søfartsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve brandudrustning/ brandudrustninger, som opfylder bestemmelserne i regel 41.

Regel 58 Mulighed for hurtig anvendelse af brandslukningsudstyr

Udstyr til opdagelse og slukning af brand skal holdes i god og funktionsdygtig stand og være i kontinuerlig drift eller klar til øjeblikkelig brug, når skibet er i service.

Regel 59 Ækvivalens

Hvor der i dette afsnit er fastsat en anordning, et apparat, et slukningsmiddel eller en indretning af en bestemt type, kan der anvendes udstyr af enhver anden type, forudsat at Administrationen finder at dette udstyr ikke er mindre effektivt.

Noter:

1 Se vejledning om brug af visse plasticmaterialer, indeholdt i Rekommandation 8 i Tillæg 3 til Konferencens slutprotokol.

2 Se Retningslinier for vurdering af materialers brandfarlige egenskaber, vedtaget af organisationen ved Resolution A.166 (ES.IV)

33) Se Forbedrede foreløbige retningslinier for afprøvningsmetoder for nederste lag dæksbelægninger, vedtaget af organisationen ved Resolution A.214 (VII).

4 Se Vejledning om forholdsregler mod tilfrysning af hovedbrandledninger, indeholdt i Rekommandation 7 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

5 Se Vejledning vedrørende forholdsregler mod tilfrysning af hovedbrandledninger i Rekommandation 7 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

6 Se vejledningen om brugen af visse plastmaterialer indholdt i Rekommandation 7 i Tillæg 3 til Konferencens slutdokument.

7 Se vejledning IMO Resolution A.166 (ES. IV) og vejledning IMO Resolution A.653(16).

8 Se vejledning IMO Resolution A.687(17)

9 Se vejledning vedrørende forholdsregler mod tilfrysning af hovedbrandledninger i Rekommandation 6 i Tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

Á Hillingartanga 2, 360 Sandavágur
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

Melda til tíðindabræv