I medfør af § 1, stk. 2, § 3, § 5, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 554 af 21. juni 2000, samt i medfør af § 1, stk. 2, §§ 4-6, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v., med senere ændringer, og efter samråd med Færøernes Landsstyre og Grønlands hjemmestyre, og efter bemyndigelse fra erhvervsministeren, fastsættes:

§ 1. Denne forskrift gælder for hejsemidler og lossegrej, hængedæk og ramper, som anvendes ved kaj eller på beskyttet red om bord i danske skibe, samt i udenlandske skibe, på dansk søterritorium, i det omfang det ikke er omfattet af lov om arbejdsmiljø. ²⁾

Stk.2. Hejsemidler og lossegrej, som skal benyttes i åbent farvand, skal opfylde et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler for sådanne hejsemidler og lossegrej.

Stk. 3. Til udenlandske skibe, der er hjemmehørende i et land, som har tiltrådt ILO konvention nr. 32 om beskyttelsesforanstaltninger mod ulykkestilfælde for så vidt angår arbejdere, der er beskæftiget med lastning og losning af skibe, stilles der dog ikke strengere krav, end hvad der følger af konventionens bestemmelser.

Stk. 4. Forskriften er udformet på baggrund af ILO konvention nr. 152 om sikkerhed og sundhed i forbindelse med havnearbejde.

§ 2. De nærmere regler for hejsemidler og lossegrej om bord i skibe er optrykt som bilag til forskriften.

Stk. 2. Danske skibe med hejsemidler, samt udenlandske skibe med hejsemidler som befinder sig på dansk søterritorium og er hjemmehørende i en stat, der har tiltrådt ILO konvention nr. 152, skal kunne dokumentere den i bilagets punkt 14.4 nævnte 5-årlige prøvebelastning senest den 15. juli 2001.

Stk. 3. Fiskeskibes lossebomme påmærket en størst tilladte arbejdsbelastning (SWL) på højst 100 kg behøver i danske havne ikke være forsynet med certifikater for belastningsprøver og undersøgelser af de til hejsemidlet hørende blokke, sjækler, kæder, kroge, svirvler og ringe, når det kan godtgøres, at benyttede dele er

1) af anerkendt fabrikat,

2) fremstillet af ældningstrægt materiale, fritaget for varmebehandling, og

3) påmærket en SWL på mindst 250 kg.

§ 3. Forskriftens bestemmelser skal ikke forhindre, at man om bord benytter andet udstyr, materiale, udrustninger, apparater m.v. eller gennemfører andre foranstaltninger, der repræsenterer mindst den samme grad af sikkerhed som efter denne forskrift, herunder anerkendte klassifikationsselskabers systemer for godkendelse af hejsemidler.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

§ 4. Overtrædelse af bestemmelserne i bilaget nævnt i § 2 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2 . Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis der

1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller

3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der

ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 6. Såfremt forholdet alene er omfattet af lov om skibes sikkerhed m.v., kan der alene idømmes straf af bøde eller hæfte.

§ 5. Forskriften træder i kraft den 1. december 2000.

Stk. 2. Hejsemidler og lossegrej på skibe, hvis køl er lagt før forskriftens ikrafttræden, skal opfylde bestemmelserne i denne forskrift senest 15. juli 2001, jf. § 2, stk. 2. For disse skibe finder bilagets pkt. 3-9 ikke anvendelse, når de er konstrueret og indrettet efter de hidtil gældende regler. For ombygninger, der berører hejsemidlerne på eksisterende skibe, finder forskriften dog anvendelse i sin helhed.

Stk. 3. Vejledning nr. 9 af 1. november 1995 om hejsemidler i skibe ophæves.

Søfartsstyrelsen, den 12. oktober 2000

Christian Breinholt

/Peter Lauridsen

Bilag til teknisk forskrift om hejsemidler og lossegrej m.v. i skibe

Definitioner og almindelige bestemmelser

1 Definitioner

1.1 "Hejsemidler" : Alle faste eller flytbare laste- og losseindretninger brugt om bord på et skibe til at holde, hæve eller sænke last eller flytte lasten fra et sted til et andet, mens den er ophængt eller understøttet (herunder også proviantkraner og maskinrumstraverskraner).

1.2 "Lossegrej" : Ethvert redskab ved hjælp af hvilket last kan fæstes til hejsemidlet, men som ikke udgør en integreret del af hejsemidlet eller lasten.

1.3 "Anerkendte normer" : Danske normer eller ligeværdige internationale standarder, samt de anerkendte klassifikationsselskabers regler om hejsemidler.

1.4 "Nyt skib" : Et skib, herunder en pram, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende byggestadie, på eller efter denne forskrifts ikrafttræden. Som nyt skib anses også et skib, der ombygges på eller efter den nævnte dag, og hvor ombygningen berører hejsemidlerne.

1.5 "Eksisterende skib" : Et skib, herunder en pram, som ikke er et nyt skib.

1.6 "Godkendt": Betyder godkendt af Søfartsstyrelsen, jf. dog forskriftens § 3, stk. 2.

1.7 "Ansvarlig person" : En person udpeget af kaptajnen eller ejeren af hejsemidlet, som ansvarlig for udførelsen af kontrollen, og som har tilstrækkelig kundskab og erfaring til at påtage sig en sådan kontrol.

1.8 "Grundig undersøgelse" : En udførlig visuel undersøgelse udført af en kompetent person, om nødvendig suppleret af andre passende midler eller forholdsregler for at komme til et pålideligt resultat med hensyn til sikkerheden af hejsemidlet eller grejet, der undersøges.

1.9 "Inspektion" : En visuel inspektion udført af en ansvarlig person for at afgøre, i den grad det kan konstateres på denne måde, hvorvidt redskabet eller stroppen er i sikker stand til fortsat brug.

1.10 "Kompetent person" : En person eller virksomhed, som er godkendt til at udføre konstruktion, beregning, afprøvning og certificering af hejsemidler og lossegrej eller en begrænset del af heraf. En kompetent person i Danmark godkendes af Søfartsstyrelsen efter ansøgning. Vedkommende må kunne dokumentere sine kundskaber og erfaring. Der skelnes mellem tre typer kompetente personer:

a) Kompetent person, kategori A, er godkendt til førstegangscertificering af hejsemidler og lossegrej. For at opnå sådan godkendelse skal vedkommende i samarbejde med et værksted have udført konstruktion, beregning, kontrol med arbejdets udførelse, prøvning, besigtigelse og certificering af et komplet rigarrangement til Søfartsstyrelsens tilfredshed. De anerkendte klassifikations-selskaber anses for at være godkendt som kompetent person, kategori A.

b) Kompetent person, kategori B, er godkendt til periodisk certificering samt certificering efter mindre reparationer af eksisterende hejsemidler og lossegrej. For at opnå en sådan godkendelse skal vedkommende have udført periodisk kontrol, prøvning, besigtigelse og certificering af et eksisterende hejsemiddel til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

c) Kompetent person, kategori C, er godkendt til certificering i forbindelse med årligt eftersyn, samt certificering efter mindre reparationer af eksisterende hejsemidler og lossegrej. Skibets fører, overstyrmand, maskinchef og førstemester anses for at være kompetent person, kategori C.

2 Almindelige bestemmelser

2.1 Hejsemidler og lossegrej skal have fornøden styrke, være af hensigtsmæssig konstruktion og holdes i forsvarlig stand. De må ikke under brugen belastes ud over deres største tilladte arbejdsbelastning. Dog kan et hejsemiddel efter indhentet tilladelse fra Søfartsstyrelsen undtagelsesvis udsættes for en større belastning, når der træffes de hertil fornødne foranstaltninger.

2.2 Rigningsarrangementtegninger og kranhåndbog skal opbevares om bord sammen med skibets certifikater. Tegninger skal udarbejdes med en anerkendt standard som model, hvis disse er anvendelige for det aktuelle skibs rigning. For mindre skibe kan en enklere dokumentation dog tillades.

2.3 Regler i kraft i udlandet, og som fuldt ud bygger på ILO-konvention nr. 152, anses ligeværdige med reglerne i denne forskrift.

Konstruktion og styrke

3 Beregningsmetoder og konstruktionskrav

3.1 Kraner og bomarrangementer skal beregnes i overensstemmelse med anerkendte normer. En kompetent person skal kontrollere hejsemidlers samt lossegrejs styrke og at nødvendige beregninger er udført i denne forbindelse. Benyttede krangrupper, konstruktionskriterier samt operationsbetingelser skal specificeres i arrangementets kranhåndbog, jf. pkt. 9.

3.2 For specielle typer hejsemidler kan Søfartsstyrelsen kræve eller give tilladelse til, at arrangementet konstrueres i henhold til en speciel standard, eller at der benyttes andre sikkerhedsfaktorer end foreskrevet i pkt. 3.1 og 3.3.

3.3 Lossegrej såsom ståltov, kæder, kroge, sjækler, blokke, svirvler, ringe osv. skal beregnes og konstrueres efter anerkendte normer. Der skal benyttes følgende sikkerhedsfaktorer i forhold til materialebrudstyrken, og beregnet ud fra den største teoretiske statiske belastning:

3.4 I tillæg til ovennævnte skal kraner og bomarrangementer beregnes for en slagside på 5°, eller for den maksimal slagside, som fartøjet får ved størst tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) og største udlæg af bom eller kran (største moment). Kraner og bomme i stuvet position skal kunne tåle en slagside på indtil 35°.

4 Krav om ældningstræge materialer til lossegrej

4.1 Til lossegrej må kun benyttes stål, som er undtaget for periodisk varmebehandling, dvs. fremstillet af såkaldt ældningstrægt materiale.

5 Konstruktionsdetaljer

5.1 Tromler

5.1.1 Wiretromler skal have en sådan størrelse, at det ikke er nødvendigt med mere end 3 lag wire på tromlen. Flere lag kan imidlertid tillades, dersom dette ikke fører til øget slitage, og god spoling opnås. Maksimal indløbsvinkel må ikke være det større end at god spoling opnås med mindst mulig slitage på ståltovet. Tromler med spor bør ikke have større indløbsvinkel end 5° og tromler uden spor ikke større end 3°. Tromler og spoleapparat for ståltov skal konstrueres sådan, at ståltovet ikke spoler af tromlen. Når tromlen er fuld, skal der være en højde på tromlen, der svarer til 2,5 × ståltovets diameter eller en tilsvarende sikring, som forhindrer ståltovet i at spole af.

5.1.2 Forholdet mellem tromlediameter og ståltovets diameter skal være i henhold til specifikationen fra producenten af ståltovet, men ikke mindre end 18:1.

5.1.3 Der skal være mindst 3 tørn ståltov tilbage på hejsetromlen med krogen i laveste og bom eller kranarm i højeste operative stilling. Med laveste stilling menes normalt bunden af lastrummet eller letteste vandlinie, dersom den er lavere.

5.1.4 Der skal være mindst 3 tørn ståltov tilbage på bomløftetromlen, når bom- eller kranarm er i laveste stilling.

5.2 Fastgøring af ståltovet til tromlen

5.2.1 Alt ståltov skal være fastgjort til tromlen med wireklemmer, pladeklemmer eller anden form for fastgøring således, at endefæstet tåler mindst 80% af ståltovets effektive brudbelastning.

5.2.2 Wirens fastgøring skal være let at inspicere og have mulighed for efterspænding.

5.3 Bomme, bomlejer, topfæster og beslag for gerder og preventer

5.3.1 Bomme skal være konstrueret efter anerkendte normer. Kræfter fra gerder og lignende skal undersøges og tages hensyn til, når disse er af betydning.

5.3.2 Bomlejer og topfæster skal konstrueres i henhold til anerkendte normer.

5.3.3 Når gerder ikke er beregnet for sidebelastninger, som virker f.eks., når man benytter koblede bomme, skal der rigges en preventer af passende styrke, som en sikkerhedsforanstaltning mod brud i gerden. Gerder og preventere skal have hver sin fastgøring til bommen og i dæk eller ræling. Fæstet for gerder og preventere skal være konstrueret efter anerkendte standarder.

5.4 Stålwireskiver og blokke

5.4.1 Stålwireskiver og blokke skal være konstrueret efter anerkendte standarder. Forholdet mellem skivediameter og ståltovets diameter skal være i helhold til producenten af ståltovets anvisninger, men ikke mere end 15:1 for løbende rig, og 11:1 for stående rig.

5.4.2 På kraner tillades åbne blokke eller skiver kun, hvor de er placeret, så personer ikke kan komme i berøring med dem under drift.

5.4.3 Nedføring af ståltov fra flerskårne hangerblokke på masten bør undgås, pga. skævt træk og deraf øget slitage. Ved tre eller flere parter i hangerwiren bør hangerwireblokken på masten bestå af mindst to blokke, hvor den blok, som leder den nedadgående wire er enkeltskivet.

5.4.4 Fodblokledet bør udstyres med en friktionsmekanisme for fodblokkens øje eller gaffel, således at fodblokken beholder sin stilling, selv om trækket i hangerwiren slækkes.

5.5 Svirvler, lossekroge og lod

5.5.1 Alle hejsemidler med hejsewire med enkel part skal være udstyret med svirvel for at hindre tørn i hejsewiren. Svirvel kan også være indbygget i krog, blokøje og lod.

5.5.2 Lastekroge skal være udformet således, at stropper hindres i at falde ud, og således at den ikke sætter sig fast i fremspring og lignende.

5.5.3 Styrkeelementer i svirvel og krog skal være udført i materialekvalitet RST 42-2 eller tilsvarende materiale. Det er ikke tilladt at svejse på kroge.

5.5.4 Lod eller kugle skal benyttes, dersom vægten af krog og svirvel ikke er tilstrækkelig til at trække løberen ud, når krogen er ubelastet, og man firer med fuld fart. Loddets gennemgående styrkedel skal være af stål.

5.6 Ståltov (wire)

5.6.1 Alt ståltov skal være lavet i overensstemmelse med en anerkendt norm og være egnet til den tiltænkte brug.

5.6.2 Ståltov til stående og løbende rig skal være udført i henhold til anerkendte normer, dog med en minimumssikkerhed mod brud som angivet nedenunder:

5.6.3 Alt ståltov til løbende rig skal have minimum 114 tråde, og det skal være af såkaldt dauslået (preformed) type, dvs. parterne skal forblive sammenslået, når ståltovet kappes.

5.6.4 Rotationsfrit ståltov må ikke benyttes til hanger.

5.6.5 Wireløber til kraner, som er rigget med enkel part bør være af rotationsfri type.

5.7 Løftestropper

5.7.1 Løftestropper af ståltov, som benyttes til løftning af byrder under 10 tons skal have en sikkerhedsfaktor på mindst 6. Øvrige løftestropper skal mindst have samme sikkerhedsfaktor som det tilhørende ståltov, jf. pkt. 5.6.2.

5.7.2 Efter speciel vurdering kan Søfartsstyrelsen, efter beregning for veldefinerede løft på 100 ton og derover, godtage sikkerhedsfaktorer ned til 3,0 for stroppens højeste belastede del. For stropper til løft under 100 tons gælder bestemmelserne i pkt. 5.7.1.

5.7.3 Alle ståltovstropper skal være fremstillet af ståltov med certifikat.

5.7.4 Splejsning af øjer på stropper skal udføres imod den retning, som ståltovet er slået, og have mindst tre indstik med hel kordel og to indstik med halvdelen af trådene skåret bort i hver part. Anden ligeværdig splejsemetode, med samme styrke kan også godtages.

5.7.5 Tovstropper skal være af certificeret natur- eller kunstfibertov af bedste kvalitet og med kendt brudstyrke. Sikkerhedsfaktor mod brud skal være mindst 7. Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) må aldrig overskride brudbelastningen divideret med sikkerhedsfaktoren.

5.8 Kovse

5.8.1 Kovse skal være udført efter anerkendte normer.

5.9 Preslåse (talurit)

5.9.1 Preslåse skal være korrekt udformet og i Danmark være mærket med fabrikantens kendemærke i tillæg til den påbudte mærkning, jf. pkt. 12.

5.10 Ståltovsklemmer

5.10.1 Der skal bruges ståltovsklemmer med to gribeflader (U-bolt typen er ikke tilladt) og leverandørens anvisninger skal følges. Antal ståltovsklemmer må ikke være mindre end tre, og den frie ende af ståltovet skal have en længe på mindst fem gange ståltovets diameter.

5.11 Spil

5.11.1 Ved valg af spiltype og størrelse skal det tilpasses således, at den øvrige indretning er beregnet for den belastning, som spillets maksimale trækkraft udsætter den for.

5.11.2 For rene laste- og lossespil skal trækkraften sædvanligvis ikke kunne overstige sikker arbejdsbelastning i det tilhørende ståltov. Dersom laste- og lossespillet også skal bruges til andet formål, må dette vurderes specielt.

5.11.3 Når gerder eller krøjespil skal benyttes, skal gerdkraften bestemmes. Gerdspils trækkraft må ikke overstige tilladt arbejdsbelastning i halende part, men skal mindst give en kraftkomponent under hensyn til antal blokke i gerdtaljen, som er lige så stor som de maksimale gerdkræfter.

5.11.4 Alle spil skal være udstyret med stopanordning, som kan holde den største last spillet er beregnet til. Ved svigt i krafttilførslen skal bremsen automatisk kobles ind og bremse og stoppe størst tilladte arbejdsbelastning fra største fart, eller der skal være en manuel bremse med samme kapacitet, som kan betjenes fra manøvrepladsen. jf. pkt. 5.13. For rene laste-/lossespil skal der være direkte kobling mellem stopanordning, driftanordning og tromle således, at fritfald affiring ikke kan ske. For kombinerede spil kan frikobling af tromlen tillades. Arrangementet skal da være således, at utilsigtet frikobling af tromlen ikke bliver mulig ved normal operation.

5.11.5 Tandhjul, spoleapparater og andre bevægelige dele på spil og kraner, såvel over som under dæk, skal være forsvarligt skærmede. Det samme gælder for transmissioner fra motor til spil, for damprør, hydrauliske slanger, elektriske ledninger m.v. Der skal sørges for god adkomst for at lette vedligehold m.v.

5.11.6 Når spil fjernstyres eller manøvreres fra anden plads, skal speciel afskærmning eller rækværk være opsat for at forhindre, at personer kan komme i kontakt med ståltov, blokke, tromler eller andre bevægelige dele. Skilt med advarsel om, at spillet fjernstyres og kan sættes i gang uden forudgående varsel, skal opsættes.

5.12 Betjeningshåndtag

5.12.1 Betjeningshåndtag skal være monteret således, at de bevæges i lastens retning og med "stop" vertikalt, "fir" mod lugeåbningen, og "hiv" med håndtaget trukket væk fra lugeåbningen (mod spiloperatøren).

5.12.2 Manøvreanordninger for spil og kraner skal være således indrettet, at de hurtigt går tilbage til markeret midterstilling (stop), når de slippes, og de skal kunne sikres i midterstilling, når spillet eller kranen er ubetjent.

5.12.3 Betjeningshåndtag skal være varigt mærket med tydelige standardsymboler eller betegnelser, som angiver brugen.

5.12.4 Ergonomiske principper skal lægges til grund ved konstruktion af manøvreanordningen.

5.13 Manøvrested for spil, kraner, og lignende

5.13.1 Manøvrestedet skal give spiloperatøren en tryg placering med bedst mulig udsigt til byrden, wireføring og spiltromle. Manøvrestedet skal give operatøren bedst mulig beskyttelse mod faldende last og skader, som kan opstå som følge af ståltovbrud.

5.13.2 Manøvrestedet skal arrangeres således at operatøren får godt fodfæste. Specielt ristværk kan forlanges, dersom manøvresteder er udsat for vand, oliespild og lignende.

5.13.3 For spil, som styres med løs kabelføring, skal kablet være så langt, at operatøren overalt kan vælge en tryg position, med godt udsyn over løfteoperationen.

5.14 Førerhus på kraner

5.14.1 Laste- og lossekraner skal normalt være udstyret med førerhus. Dette skal være solidt bygget og give operatøren beskyttelse med faldende genstande.

5.14.2 Førerhuset skal have en indvendig fri højde på minimum 2,0 m, være isoleret med kulde, varme og støj (maksimalt 80 dB(A)), have tilstrækkelig ventilation og mulighed for opvarmning, samt være udstyret med en transportabel ildslukker af pulver-typen (minimum 2 kg for mindre kraner).

5.14.3 Alle vinduer i førerhuset skal være lavet af hærdet eller lamineret glas, og der skal være sikker adkomst til rengøring af vinduerne udvendig. Vinduerne skal være udstyret med nødvendigt antal motordrevne vinduesviskere, varmetråde eller blæsere således, at sigten gennem vinduerne ikke reduceres væsentligt pga. regn, dug, is og lignende.

5.14.4 Der skal være mulighed for sikker adkomst til førerhuset, og der skal være sikker flugtvej uanset hvilken stilling kranen er i.

5.14.5 Førersæde, manøvrehåndtag og andet udstyr skal være udført efter ergonomiske principper.

5.15 Adkomst og passager

5.15.1 Der skal være sikker adkomst til manøvrested for spil og alle dele på kraner og bomarrangementer, som skal vedligeholdes og kontrolleres.

5.15.2 Mellem faste og bevægelige dele på kraner, spil og lignende, hvor det er almindeligt at folk færdes, skal der være en fri passage. Denne skal have en bredde på minimum 0,6 m op til en højde af 2,0 m.

5.15.3 Lejder, rækværk o.s.v. skal tilfredsstille kravene i forskrifter for sådanne anordninger på dæk.

5.16 Stuvning af bomme

5.16.1 Til stuvning af bomme og kraner under sørejsen, skal der være anbragt faste eller demonterbare "bomstøtter" eller lignende stuveanordninger, som kan holde bom eller kran i fastlåst position. For beregning af disse se pkt. 3.4. ovenfor.

5.17 Hydrauliske, pneumatiske og elektriske systemer

5.17.1 Hydrauliske og pneumatiske systemer skal være udstyret med sikkerhedsventil. Sikkerhedsventilen skal plomberes af en kompetent person, efter at laste- og lossemidlet har været belastningsprøvet, således at den ikke kan stilles højere end til systemets tilladte arbejdstryk. Dersom plomberingen har været brudt, skal der foretages ny 5-årlig særlig grundig undersøgelse af en kompetent person.

5.17.2 Der skal være tilkoblingsmulighed for kontrolmanometre i hovedtryksystemerne.

5.17.3 Slanger, rør og ledninger skal lægges på en sådan måde, at de er bedst muligt beskyttet mod slag, klemning, varme, vibrationer og lignende Slanger skal også være beskyttet på en sådan måde, at operatøren ikke skades ved slangebrud, og de skal være lette at skifte og vedligeholde.

5.17.4 Hydrauliske cylindere skal arrangeres således, at de stopper eller firer kontrolleret ved svigt i krafttilførslen eller ved slange- eller rørbrud.

5.17.5 Tryksystemer skal være konstrueret efter en anerkendt standard. Standarden skal angives og bekræftes af en kompetent person.

5.17.6 Elektrisk udstyr skal være konstrueret efter en anerkendt standard, som også tager hensyn til zonen om bord, hvor kranen er placeret med hensyn til områdeklassifikation. Standarden skal angives i kranhåndbogen og bekræftes af en kompetent person.

5.18 En kompetent person skal kontrollere, at hejsemidlet med lossegrej er konstrueret i henhold til kravene i denne paragraf.

6 Materialer

6.1 Kun materialer, som er certificeret, må benyttes til styrkekomponenter. Stålkvaliteten skal omhyggeligt udvælges, idet der skal tages tilbørligt hensyn til materialetræthed, vigtighed af konstruktionen, lasttype, materialetykkelse, svejsebarhed og "design"-temperatur.

6.2 Alle stålmaterialer til styrkeelementer i kran- og bomarrangementer skal være desoxyderede (beroligede) og skal leveres med værkcertifikat, som viser materialets fysiske og kemiske egenskaber i forhold til en anerkendt standard.

6.3 Ved valg af materialer skal der sørges for, at disse er egnet til den brug, de er tiltænkt under maritime miljøforhold.

6.4 En kompetent person skal kontrollere, at de specificerede materialer er benyttet i hejsemidler og til lossegrej.

6.5 Materialetype og kvalitet, eventuelle begrænsninger i svejsebarhed ved reparation og lignende, samt eventuelle temperaturbegrænsninger ved brug af kranen, skal gives i certifikat og kranhåndbog og være bekræftet af en kompetent person.

7 Arbejdets udførelse

7.1 Al svejsning af styrkedele skal udføres af certificerede svejsere med certifikat for den aktuelle svejsetype.

7.2 Vigtige svejsninger skal kontrolleres med en ikke-destruktiv metode efter anvisning og tilsyn af kompetent person.

7.3 Røngtenbilleder skal i almindelighed tilfredsstille kravene i karakter 4 (blåt) ifølge "II W Collection og Reference Radiographs of Welds", men mindre poredannelse ifølge Karakter 3 (grønt) kan dog godtages.

7.4 En rapport, som specificerer hvad der er kontrolleret og resultatet af kontrollen, bekræftet af kompetent person, skal vedlægges kranhåndbogen, jf. pkt. 9.2.

8 Sikkerhedsudstyr

8.1 Grænseafbrydere

8.1.1 Kraner skal have grænseafbrydere, hvor der er begrænsninger for bevægelse af kran, karnarm eller krog.

8.1.2 Grænseafbrydere skal placeres således, at der ikke opstår skade eller fare, selv om kranen bliver stoppet fra fuld fart af disse afbrydere.

8.1.3 Når grænseafbrydere træder i funktion, skal driften i den aktuelle retning automatisk falde ud. Nyindkobling af drivkraft eller frigøring af bremse må ikke være mulig, før det aktuelle betjeningsorgan er bragt i 0-stilling og således, at bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning.

8.1.4 Omgåelse (bypass) af grænseafbrydere for laveste stilling af bom eller kranarm er tilladt, når dette er nødvendigt for at stuve bommen. Betjeningsknap til omgåelsen skal placeres under et dæksel, og et stykke fra de øvrige kontrolorganer, men således, at operatøren kan nå den fra sin faste plads. Et skilt som angiver, at omgåelsen af endestoppet ikke må benyttes til andre operationer end stuvning af bommen, skal opsættes.

8.1.5 Indretninger som drives hydraulisk eller pneumatisk kan i stedet for grænseafbrydere have automatisk virkende trykbegrænsning, som hindrer at bevægelse til yderpunkterne medfører uacceptable påvirkninger eller situationer.

8.2 Overbelastningsafbrydere

8.2.1 Overbelastningsafbrydere kræves for kraner, som kan løfte mere end tilladt arbejdsbelastning, S.W.L. Nyindkobling af drivkraften eller frigøring af bremsen må ikke være mulig, før det aktuelle betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning. S.W.L. må ikke kunne overskrides med mere end 5%.²⁾

8.3 Momentafbryder

8.3.1 Kraner med tilladt arbejdsbelastning, som mindsker med øget udlæg og med maksimal tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med momentafbryder. Nykobling af drivkraft eller frigøring af bremsen må ikke være mulig, før det aktuelle betjeningshåndtag er bragt i 0-stilling og således, at bevægelsen kun kan ske i ikke-skadelig retning.

8.4 Stopper for slæk i ståltov

8.4.1 Kraner med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) over 5 ton, skal være udstyret med "stop for slækt ståltov", som automatisk standser nedfiringen, dersom ståltovet fires ud for hurtigt fra tromlen. Denne stopper kan imidlertid udelades, hvis operatøren har fuldt udsyn til tromlen.

8.5 Nødstopanordninger

8.5.1 Alle kraner skal være udstyret med en nødstopafbryder, som kan nås fra førerpladsen. Afbryderen skal være rød, og beskyttet med bøjle eller tilsvarende.

8.5.2 Når nødstopafbryderen bliver aktiveret, skal alle bremsere øjeblikkelig virke maksimalt således at al bevægelse bremses op på sikker måde og stoppes så hurtigt som muligt.

8.5.3 På elektriske kraner skal nødstopafbryderne afbryde hovedstrømforsyningen til kranen (alle faser).

8.5.4 Ved nødstop skal alle funktioner nulstilles, før kranen kan startes påny.

8.5.5 For kraner, som kører på skinner eller bælter, skal der på kranen eventuelt ved hvert kranben være monteret en nødstopafbryder, som kan nås fra dækket. Denne nødstopafbryder skal så hurtigt som muligt stoppe kranen. Afbryderen må ikke kunne nulstilles fra førerhuset.

8.5.6 Kraner, som kører på skinner eller bælter, skal være udstyret med fleksible afviserbøjler for at forhindre, at kranen påkører personer.

8.6 Advarselssignaler

8.6.1 Enhver kran med førerhus skal være udstyret med lydsignalgiver, til at varsle fare. Alle skinne- og bæltekørende kraner skal have en advarselsklokke eller alarm, som advarer, inden kranen sættes i bevægelse.

8.6.2 En kompetent person skal kontrollere, at hejsemidler er konstrueret i henhold til retningslinierne i dette afsnit.

9 Kranhåndbog

9.1 Der skal findes håndbøger om bord for alle typer kraner, der findes om bord i skibet, herunder også proviantkraner, maskinrumstraverskraner og større bomarrangementer hvor rigarrangementstegning, jf. pkt. 2.2, ikke alene giver alle nødvendige oplysninger nævnt i pkt. 9.2

9.2 Kranhåndbogen skal indeholde en arrangementstegning og en fuldstændig beskrivelse af hejsemidlet med oplysninger, om hvilken standard denne er beregnet efter, konstruktionskriterier, hvilke krangrupper der er benyttet, og lignende. Operationsbetingelser som S.W.L., S.W.M., min. og maks. kranarm- eller bomvinkel, begrænsninger for svingning og lignende. Levetid i relation til brugsbetingelser. En tegning som viser materialekvalitet for hele kranen, samt rapport over den egenkontrol, som fabrikanten har udført i form af svejsekontrol, produktkontrol, m.m. bekræftet af en kompetent person, jf. pkt. 7. Den skal endvidere indeholde tegninger og skemaer for alle sikkerhedsindretninger, skema for elektrisk, hydraulisk og pneumatisk udstyr med opgiven maksimalt tilladt tryk, samt regler for vedligehold og kontrol (servicedel). Servicedelen skal bl.a. indeholde en detaljeret beskrivelse af kontrol med svinglejer og kronkrans, hvilket moment bolte skal trækkes til med m.v.

Prøvning, certificering, periodisk eftersyn og kontrol

10 Prøvning af hejsemidler

10.1 Alle nye lossemidler skal, før de tages i brug, være prøvet af en kompetent person med følgende prøvebelastniger:

10.2 Efter udført prøvebelastning, skal de genstande, som ikke er prøvet til brud undersøges nøje for eventuelle skader eller deformation. For blokke, skal skiven tages ud for undersøgelse af aksel og lejer i den udstrækning, den kompetente person finder det nødvendigt.

10.3 Prøvning og kontrol ifølge pkt. 10.1 og 10.2 skal udføres af redskabsproducenten eller af autoriseret værksted.

10.4 Efter prøve og kontrol skal en kompetent person udstede certifikat på formular 3. eller 4.

10.5 Fabrikant eller forhandler, som har fået certificeret et parti lossegrej, skal ved salg af en del af partiet levere køberen en kopi af originalcertifikatet, hvor det aktuelle lossegrej er specielt afmærket.

10.6 Standard masseproduceret lossegrej kan, efter ansøgning til Søfartsstyrelsen, tillades certificeret på grundlag af stikprøvekontrol efter nærmere specificeret mønster.

11 Førstegangskontrol og afprøvning af hejsemidler

11.1 Hejsemidler skal, før de tages i brug, prøves, kontrolleres og certificeres af en kompetent person af kategori A.

11.2 Før laste- og losseindretninger prøves om bord, skal den kompetente person undersøge, om der foreligger dokumentation i.h.t. pkt. 3 og 9, og at der for alle lossegrej er fremlagt certifikat.

11.3 Hejsemidler skal, efter at de er færdigmonteret om bord, prøvebelastes af den kompetente person med følgende prøvebelastninger:

11.4 Prøvelasten skal løftes med skibets egen indretning, og bommen må ikke danne større vinkel med det horisontale plan end 15. Dersom dette ikke er muligt, eller bommen er konstrueret for en bomvinkel, som er større eller mindre end 15, skal bommen stilles i den mindste vinkel, det er muligt at bringe den i, eller i den bomvinkel arrangementet er beregnet for. Efter at prøvelasten er løftet, skal arrangementet funktionstestes med prøvelasten, dvs. hejsning, affiring, svingning og topning (dersom dette kan udføres med last hængende i krogen), og opbremsning af de nævnte bevægelser skal prøves. Skibet skal, om muligt, gives en slagside på 5 eller den maksimale slagside det får, ved største tilladte arbejdsbelastning for at få den mest mulige realistiske prøve (se pkt. 3.4). mindste og eventuelt største vinkel (dersom bommen kan toppes med last), som benyttes under prøven, skal anføres i certifikatet

11.5 Koblede bomme (union purchase) skal prøves sammen med en prøvelast i henhold til pkt. 11.3 og den tilladte arbejdsbelastning S.W.L., for denne lastemåde. Prøven skal foretages med bommene i de ugunstigste stillinger. Preventere skal være tilriggede, og kontrollen skal omfatte også preventerfæster og parallelkøring af spillene ved hejsning, overføring, affiring og bremsning af prøvelasten.

11.6 Kraner og andet hejsemaskineri skal prøvebelastes med prøvebelastningen i pkt. 11.3. Prøvelasten skal hejses, fires, svinges, køres og kranarmens radius varieres. Opbremsning af de nævnte bevægelser skal prøves. Kranarmen skal prøves med den fastsatte prøvelast ved største og mindste radius. Når det er umuligt at hejse prøvelasten med et hydraulisk spil på grund af begrænsningen af trykket, er det tilstrækkeligt at hejse den størst mulige last. Efter prøvebelastningen skal sikkerhedsventilen justeres til det tryk, som svarer til den tilladte arbejdsbelastning.

11.7 Alle prøvebelastninger af hejsemidler skal fortrinsvis udføres med løse vægte (last). På nye arrangementer tillades undtagelse fra denne regel. I forbindelse med udskiftninger eller fornyelser kan fjedervægt eller hydraulisk vægt bruges, dersom løse vægte ikke kan skaffes. Dersom fjedervægt eller hydraulisk vægt bliver anvendt, skal de være pålidelige og nøjagtige, og prøvebelastningen skal anbringes med hejsemidlet svinget så langt som muligt - først i den ene retning og så i den anden retning. Prøven er ikke tilfredsstillende, medmindre indikatoren forbliver ubevægelig i mindst to minutter.

11.8 Før og efter prøverne skal den kompetente person undersøge, om laste- og lossemidlet med tilbehør er i henhold til tegningerne, samt om nogen del af dette er blevet skadet, eller har fået varige deformationer efter prøverne. Den kompetente person afgør, om enkelte dele skal demonteres for kontrol.

11.9 Den kompetente person skal certificere prøvningen på formular 2 for bomme og kraner og formular 2(U) for koblede bomme og kraner og foretage indførsel i register over skibes hejsemidler og lossegrej, jf. pkt. 15.

11.10 Før hejsemidler som nye tages i brug, skal en kompetent person af kategori A kontrollere og prøve, at sikkerhedsindretningerne, såsom grænseafbrydere, overbelastningsafbryder, momentafbryder, stopper for slæk wireløber, nødstopanordning, advarselssignaler, afskærmning af bevægelige dele, instrumentering og betjeningshåndtag fungerer, og er i overensstemmelse pkt. 5.11.4. til og med pkt. 5.16 og pkt. 8, samt at mærkningen er udført i henhold til pkt. 12.

11.11 En kompetent person af kategori A skal kontrollere at Register over skibes hejsemidler og lossegrej, certifikater, tilfredsstillende rigtegninger, samt eventuelt kranhåndbog findes om bord.

12 Mærkning

12.1 Hejsemidler og -grej skal være varigt mærket (mejsling, kørning, stålstempel) med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.), og certifikat/mrk. nr. Bomme og kraner skal i endvidere mærkes med reference nr., tilsvarende deres placering i rigarrangement/oversigtsplan, skema 3 eller tilsvarende.

12.2 Bomme

12.2.1 Bomme skal mærkes med tillade arbejdsbelastning (S.W.L.) med enkelt part og for 15 vinkel, eller med den laveste vinkel større end 15, som bommen på grund af arrangementet om bord skal sænkes til. Eks. NR 3 S.W.L. 5T 15.

Dersom den samme bom er beregnet til at kunne løfte 10 ton, når den er rigget med en fast og en løs blok, dobbelt part, bliver mærkningen som følger: NR 3 S.W.L. 5-10 T 15.

12.2.2 Sværvægtsbomme skal mærkes med den mindste vinkel og den største last, som bom og redskab er beregnet for. Eks. S.W.L. 60T 30.

12.2.3 Dersom der er fare for stejling skal også den største tilladte bomvinkel angives. Eks. S.W.L. 15T 15-60.

12.2.4 Når to bomme kan arbejde sammen i såkaldt koblede bompar (union purchase), skal speciel mærkning for dette være mærket på et særligt skilt, opsat på et egnet sted, mellem bommene eller masterne. Eks. NR 3 + 4 S.W.L. (U) 2T.

12.2.5 Bom- eller krannummer og S.W.L. skal udføres med 80 mm høje tal og bogstaver, mens bomvinkel kan angives med 60 mm høje tal. Mærkningen skal være varig.

12.3 Kraner

12.3.1 Kraner med konstant S.W.L. for alle radier, skal mærkes med krannummer, tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) og mindste og største radius for denne belastning. Eks. NR 5 S.W.L. 5T 4-14M.

12.3.2 Kraner, hvis S.W.L. varierer med kranarmens radius, skal være mærket med største og mindste tilladte arbejdsbelastning og den tilsvarende radius. Eks. NR 5 S.W.L. 15T 5M, S.W.L. 5T 15M.

12.3.3 Krannummer og S.W.L. skal udføres med 80 mm høje tal og bogstaver, mens kranradius kan angives med 60 mm høje tal og bogstaver.

12.3.4 Når to kraner kan arbejde sammen, skal speciel mærkning for dette være mærket på eget skilt, opsat et egnet sted mellem kranerne.

12.4 Lossegrej og løse dele

12.4.1 Lossegrej og løse dele skal være mærket ifølge de krav, som er givet i det efterfølgende, og mærkningen skal være anbragt således, at den forbliver læselig i hele lossegrejets praktiske levetid.

12.5 Blokke

12.5.1 Tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) for en enkeltskivet blok er lig trækket i ståltovet (dvs. halvdelen af kraften i ophængningsledet), når blokken anvendes som enkelt lasteblok. For enkelt blok med hundsvot (becket) er S.W.L. også lig trækket i ståltovet, som i dette tilfælde er en tredjedel af kraften i ophængningsleddet. I begge tilfælde skal blokken mærkes med S.W.L. lig trækket i ståltovet.

12.5.2 For en flerskivet blok er S.W.L. lig kraften i ophængningsleddet og lig den S.W.L., som blokken skal mærkes med.

12.6 Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler, og lignende

12.6.1 Kæder, ringe, kroge, sjækler, svirvler, og lignende skal være mærket med den tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.) som vedkommende del er certificeret til.

12.7 Ståltov

12.7.1 Ståltov skal leveres med certifikat, hvor der er angivet eller påført, til hvilken bom eller kran og til hvilket formål (losseløber, hanger, gerd, m.v.), ståltovet skal anvendes. Dersom ikke hele ståltovet anvendes til det angivne formål, skal den anvendte længde og eventuel rest angives i certifikatet. Denne anførsel skal dateres og signeres af en kompetent person ved første kontrol og senere af overstyrmanden eller føreren.

12.8 Stropper

12.8.1 Stropper og lignende skal mærkes med tilladt arbejdsbelastning med tydelige tal og bogstaver, enten på selve stroppen eller på en plade eller ring af varigt materiale som er fæstet sikkert til stroppen, eller tilladt arbejdsbelastning skal være angivet på plakater, opslået således, at de er let læselige for alle vedkommende. Ståltov udstyret med preslås (talurit) skal mærkes med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) indslået på denne.

12.9 Løfteåg, grabber og lignende

12.9.1 Løfteåg, grabber, og lignende skal mærkes med tilladt arbejdsbelastning (S.W.L.) samt vægt.

2.10 Kontrol

12.10.1 En kompetent person skal kontrollere, at hejsemidler er mærket i henhold til denne paragraf.

13 Årligt eftersyn

13.1 Hejsemidler skal efterses mindst én gang hver 12. måned.

13.2 Det årlige eftersyn skal omfatte kontrol og funktionsprøve af alle skibets hejsemidler og lossegrej, samt visuel kontrol med hensyn til deformering, slitage, tæring, brud og revnedannelser m.v. Eftersynet skal udføres således, at det giver et så pålideligt som muligt kendskab til sikkerheden af de undersøgte dele.

13.3 Dersom dele er blevet udskiftet, skal den nye dels certifikatnummer indføres i kontrolbogens del I og certifikatet vedlægges, mens den udskiftede dels certifikat fjernes, jf. pkt. 22.4.

13.4 En kompetent person eller skibets overstyrmand, makinchef eller førstemester³⁾, skal udføre det årlige eftersyn og foretage indførsel i kontrolbogen. På mindre fartøjer, som ikke har disse officerskategorier, skal føreren foretage nævnte eftersyn og indførsel.

14 5-årlig grundig undersøgelse.

14.1 Alle skibets hejsemidler med tilbehør skal grundigt undersøges og afprøves hvert 5. år.

14.2 Den 5-årlige grundige undersøgelse skal sædvanligvis omfatte en fuldstændig nedrigning, og åbning eller demontering af lossemidler og -grej, således at alle komponenter kan besigtiges for deformering, slitage, tæring, brud- og sprækkedannelser. For bomarrangementer skal svanehalsens bomnål løftes, topfæster demonteres, blokke og spil åbnes, m.v. Kraner skal demonteres og undersøges ifølge specifikationerne i kranhåndbogens servicedel.

14.3 Den 5-årlige grundige undersøgelse skal foretages af et værksted med nødvendige prøvningsudstyr og personel med tilstrækkelige kvalifikationer.

14.4 Efter undersøgelsen jf. pkt. 14.1 monteres delene sammen, og hejsemidlerne prøvebelastes og kontrolleres i henhold til pkt. 11.

14.5 En kompetent person af kategori B, jf. pkt. 1.10(b), skal forestå den 5-årlige grundige undersøgelse og udstede nye certifikater, men kan også certificere undersøgelse og prøvning med værkstedets stempel, dato og underskrift på bagsiden af eksisterende formular 2 (for hejsemidler) eller formular 3 (for lossegrej). Derefter skal den kompetente person foretage indførsel i Register over skibes hejsemidler og lossegrej.

15 Føring af Register over skibes hejsemidler og lossegrej

15.1 Eftersyn og undersøgelser af hejsemidler skal indføres i Register over skibes hejsemidler og lossegrej i overensstemmelse med vejledningen, som er trykt i denne.

15.2 For at holde regnskab med den løbende overhaling og udskiftning af lossegrej, skal fartøjets overstyrmand eller fører udfylde de forlangte data i del II i Register over skibes hejsemidler og lossegrej.

15.3 På fartøjer med omfattende hejsemidler kan skibets overstyrmand føre sin egen rigprotokol i stedet for at udfylde del I i Register over skibes hejsemidler og lossegrej. Protokollen skal have rubrikker for den overhalede eller udskiftede dels betegnelse (navn, dimension, mrk., S.W.L., antal, certifikatnummer), samt plads til forklarende anmærkninger, dato og underskrift.

15.4 Register over skibes hejsemidler og lossegrej, certifikat og eventuel rigprotokol skal til enhver tid være tilgængelig for Søfartsstyrelsen, andre landes myndigheder og kompetente personer. De skal opbevares i mindst 5 år fra datoen for sidste notering.

16 Kontrol i forbindelse med forandringer

16.1 Forandringer eller fornyelser af hejsemidler skal udføres af et værksted med de fornødne hjælpemidler og ekspertise.

16.2 Prøvebelastning og kontrol skal foretages i henhold til pkt. 11.

Forskellige bestemmelser i forbindelse med brug af hejsemidler om bord

17 Eftersyn før lastning eller losning igangsættes

17.1 Hejsemidler skal efterses i nødvendig udstrækning før og under brugen og indførsel herom foretages i skibets dagbog.

18 Behandling af lossegrej

18.1 Kæder må ikke afkortes ved hjælp af knob. For at undgå at kædeløkker ligger an mod skarpe kanter ved løft af hårde og tunge genstande, skal der benyttes passende mellemlæg.

18.2 Ståltov skal fortrinsvis lagres i et tørt rum ved jævn temperatur. Ved montering skal ståltov trækkes af tromlen fra ydre tamp for at undgå kinker. Alt ståltov i løbende rig skal jævnlig smøres med egnet smøremiddel, som trænger helt ind i ståltovets kærne.

18.3 Stropper af ståltov skal opbevares på en sådan måde, at skadelige bøjninger undgås.

18.4 Lossegrej, som ikke er i brug, skal opbevares på et dertil egnet sted, hvor det er let at finde frem til redskaber med den rigtige tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).

19 Spiloperatør, kranfører, signalmand, m.v.

19.1. Alle spil, som er i drift, skal være betjent.

19.2. Til spilfører, kranfører og signalmand må kun anvendes personer, som er fyldt 18 år. Hvor det er nødvendigt af hensyn til arbejdernes sikkerhed, skal der bruges en eller flere signalmænd.

19.3 Hvor der er høje lugekarme eller andre hindringer for signalmandens udsyn, skal der arrangeres faste eller flytbare platforme.

20 Belastning af hejsemidler

20.1 Hejsemidler må aldrig belastes ud over den tilladte arbejdsbelastning (S.W.L.).

20.2 Kraner og bomme må kun benyttes til hejsning og affiring af last i vertikal retning, dvs. lasten skal befinde sig vertikalt under lasteblok eller kranskive, medmindre det klart fremgår af Register over skibes hejsemidler og lossegrej eller Kranhåndbogen, at arrangementet er specielt beregnet til anden brug, f.eks. koblede bomme.

20.3 Når bom eller kran benyttes til af- eller påkøring af luger, skal mantelwiren løbe via en kasteblok anbragt vertikalt under lasteblok eller kranskive.

21 Håndtering af last

21.1 Når fartøjets laste- og losseindretning bruges, er skibsføreren ansvarlig for, at der anvendes passende lossegrej.

21.2 Ingen person må sættes til andet arbejde i områder, hvor lastning og losning forgår.

21.3 Særlig agtpågivenhed skal udvises, når arbejdspladsen i lastrummet er begrænset til pladsen under lugeåbningen.

21.4 Alle beskyttelsesforanstaltninger såsom rækværk, lejdere, lys og lignende, der må fjernes for at give adkomst for lastning eller losning, må ikke flyttes uden at arbejdslederen eller en ansvarlig officer er varslet og har givet sin tilladelse hertil. Beskyttelsesforanstaltningerne skal sættes på plads igen så hurtigt som muligt.

22 Udskiftning af lossegrej og ståltov

22.1 Lossegrej og ståltov som er slidt, tæret eller skadet, skal straks udskiftes, og der skal indføres oplysninger herom i Register over skibes hejsemidler og lossegrej, del II, eller i egen rigprotokol, jf. pkt. 15.2 og 15.3.

22.2 Lossegrej, bortset fra ståltov, skal fornys, når det på grund af tæring eller slitage har fået sin vægt eller sit tværsnitsareal reduceret med 20%, dog tillades ingen reduktion i dimensionerne ud over 10 % noget sted.

22.3 Ståltov skal udskiftes, dersom det

over en længde svarende til 8 diametre kan ses, at det samlede antal bristede tråde overstiger 10% af det totale antal tråde,

viser tegn på skadelig slitage eller indvendig eller udvendig tæring,

har været overbelastet til varig deformation,

har andre mangler så som kinker, enkel part tiltrukket, tendens til spiraldannelse eller andre deformationer, som gør det uegnet til brug.

22.4 Certifikater på formular 3 for nyt lossegrej og formular 4 for ståltov skal vedlægges Register over skibes hejsemidler og lossegrej, men ståltovscertifikat kan også vedlægges egen rigprotokol, jf. pkt. 15.3, hvor sådan findes. Certifikat for de udskiftede dele fjernes fra Register over skibes hejsemidler og lossegrej eller egen rigprotokol og opbevares separat, jf. pkt. 15.4.

Særlige bestemmelser

23 Afvigelser fra og tillæg til forskrifterne

23.1 Søfartsstyrelsen kan under særlige forhold tillade afvigelser fra bestemmelserne i dette bilag, når det findes forsvarligt for sikkerheden og ikke er i strid med de internationale konventioner Danmark har tiltrådt.

Prøver og eftersyn af hængedæk og ramper

24 Konstruktion og styrke af hængedæk og ramper

Konstruktion og styrke af hængedæk og ramper i skibe skal opfylde bestemmelserne herom i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel II-1, regel 3-5.

25 Prøvebelastning af hængedæk og ramper

25.1 Platforme prøvebelastes med de under pkt. 11.3 angivne prøvebelastninger, hvis den ene eller begge kanter hænger i stag eller wirer. Hvis platformen i begge kanter hviler på faste konsoller, foretages der ikke prøvebelastning, men hele den bærende konstruktion inspiceres.

25.2 Ramper prøvebelastes statisk understøttet i den bevægelige ende med de under pkt. 11.3 angivne prøvebelastninger.

25.3 Det hydrauliske system skal trykprøves med 1,5 gange det maksimale arbejdstryk, dog højst 7 N/mm² over arbejdstrykket, eller efter et af de anerkendte klasseselskabers regler herom.

25.4 Faldsikringer afprøves ikke med belastet rampe, men der udføres en simuleret udløsning af faldsikringen med rampen hvilende på bukke eller lignende. Hvor der i stedet for faldsikring er monteret dobbelt wiresystem, skal ramperne prøvebelastes i vandret stilling med ovennævnte prøvebelastning.

25.5 Der skal ved anvendelse af rampers og platformes løfteanordning foretages belastningsprøve af hver platform og rampe under bevægelse fra arbejdsstilling til hvilestilling, eller så tæt mod denne som muligt med en prøvebelastning på 25% af platformens resp. rampens egenvægt.

25.6 Efter afsluttende prøver skal der foretages en grundig undersøgelse af konstruktionen, og såfremt nogen del af denne viser en i sikkerhedsmæssig henseende betænkelig formforandring, revnedannelse eller anden beskadigelse, skal skaden udbedres og ny afprøvning kan kræves efter Søfartsstyrelsens anvisning i det enkelte tilfælde

26 Årligt eftersyn af hængedæk og ramper

26.1 Hvert år skal der foretages en fuldstændig undersøgelse af platforme, ramper og løfteanordninger, samt funktionsprøve.

26.2 Såfremt faldsikringen er af en sådan type eller konstruktion, at en afprøvning ikke kan arrangeres, skal alle komponenter i systemet funktionsprøves og udskiftes om nødvendigt.

27 2-årligt eftersyn af hængedæk og ramper

Hvert andet år skal der, for ramper og platforme, der manøvreres, når der er personer på disse, tillige afholdes belastningsprøver, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet under prøvebelastning af hængedæk og ramper ovenfor.

28 5-årligt eftersyn af hængedæk og ramper

For ramper og platforme, der kun manøvreres, når der ikke er personer på disse, skal belastningsprøverne, jf. pkt. 25.2, 25.5 og 25.6 som angivet under prøveblastning af hængedæk og ramper ovenfor afholdes hvert femte år, sammen med en grundig undersøgelse og funktionsprøvning af platforme, ramper og løfteanordninger, herunder afprøvning af faldsikringer.

29 Registrering af prøver, eftersyn og reparationer af hængedæk og ramper

Belastningsprøver, funktionsprøver og udskiftninger vedrørende platforme, ramper og løfteanordninger skal indføres i Register over hejsemidler og lossegrej.

Bemærkninger til teknisk forskrift om hejsemidler
og lossegrej i skibe

Til register over hejsemidler og lossegrej må kun anvendes registre, der med hensyn til indhold og form er udført i overensstemmelser med det af Den internationale Arbejderorganisation (ILO) anbefalede register til attestation for afholdte periodiske undersøgelser og eftersyn af hejsemidler.Følgende registre, der er udarbejdet i overensstemmelse med ovennævnte anbefaling, kan benyttes:

∙	"Register over hejsemidler og lossegrej", Søfartsstyrelsen
∙	"Register of Machinery Chains etc. and wire Ropes", udgivet i medfør af de britiske "Dock Regulations"
∙	Endvidere kan benyttes registre fra de anerkendte klassifikationsselskaber.

Et skibs tilsynsbog kan ikke benyttes som register.I flere af de ovennævnte registre, herunder det af Søfartsstyrelsen udgivne, findes ikke fortrykte sider til attestation for afholdte belastningsprøver af hejsemidler og lossegrej, herunder stålwirer samt varmebehandling af kæder m.v. Disse arbejder udføres som hovedregel af et skibsværft eller et specialfir-ma, hvorefter en kompetent person udsteder et særligt prøvecertifikat. Disse prøvecertifikater skal vedlægges registeret og på forlangende forevises for Søfartsstyrelsen.Søfartsstyrelsen har foranlediget udstedt nedennævnte certifikatformularer baseret på formularmodellerne til ILO konvention nr. 152 ("Model Forms of Register of Ship's Lifting Appliances and Certificates as Required by ILO Convention No. 152"), som kan benyttes:

Form No. 2: Certificate of Test and Thorough Examination of Lifting Appliances

Form No. 2(U): Certificate of Test and Thorough Examination of Derricks Used in Union Purchase

Form No. 3: Certificate of Test and Thorough Examination of Loose Gear

Form No. 4: Certificate of Test and Thorough Examination of Wire Rope

Noter:

¹) Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. 2) Lov om arbejdsmiljø gælder for søfart og fiskeri for så vidt angår, lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, samt værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed. I medfør af loven er bl.a. udstedt regulativ for lastning og losning af skibe, der gælder for alt arbejde i Danmark med lastning og losning af såvel danske som udenlandske skibe.

²) For hejsemidler konstrueret i henhold til et af de anerkendte klassifikationsselskabers regler gælder klassens regler for overbelastningsafbryder.

³) Dersom hejsemidlerne er så komplicerede, at det ikke anses for naturligt for skibets ledelse at udføre det årlige eftersyn, så skal en kompetent person udføre dette.