Kapitelhæfter

 

Kapitelhæfte B V; dateret 1. januar 2001

Regel 1 Anvendelsesområde

(a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, bortset fra krigsskibe og skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada.

(b) Selv om konventionen i dette kapitel omfatter alle skibe uanset størrelse og fartsområde, retter udstyrskravene i reglerne 11, 12, 17, 19, 20, 21, 22 og 24 i dette kapitel sig alene til lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover samt passagerskibe uanset størrelse, når de benyttes til internationale rejser. For så vidt angår udstyrskrav til andre skibe end ovennævnte henvises til reglerne for de pågældende skibe¹⁾

Regel 2 Faremeldinger

(a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Formen, under hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås forbindelse med, med anmodning om videresendelse til rette myndigheder.

(b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i litra (a), straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer.

(c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende skibe.

(d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra (a), skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV, regel 2.

Regel 3 Faremeldingernes indhold

Faremeldinger skal indeholde følgende oplysninger:

(a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen.

(i) Arten af observeret is, vrag eller fare.

(ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse.

(iii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) for seneste observation af faren.

(b) Tropiske storme²⁾.

(i) En melding om, at man har mødt en tropisk storm. Forpligtelsen til at afgive en sådan melding bør fortolkes meget vidt, og melding bør udsendes, så snart føreren har god grund til at antage, at en tropisk storm er under udvikling eller forekommer i nærheden.

(ii) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time) samt skibets position på tidspunktet for observationen.

(iii) Flest mulige af følgende oplysninger bør medtages i meldingen:

- barometerstand, helst korrigeret (udtrykt i hektopascal , millibar, millimeter eller tommer med angivelse af, om aflæsningen er korrigeret eller ikke);

- barometerets tendens (barometerstandens forandring i løbet af de sidste tre timer);

- vindretning, angivet retvisende;

- vindstyrke (Beaufort's skala);

- søens tilstand (smul (smooth), moderat (moderate), høj (rough), svær (high));

- dønning (ringe (slight), moderat (moderate), svær (heavy) og retningen hvorfra den kommer, angivet retvisende. Dønningens periode eller længde (kort (short), middel (average), lang (long)), vil også have interesse;

- skibets retvisende kurs og dets fart.

(c) Senere observationer.

Når en fører har udsendt melding om en tropisk eller anden farlig storm, er det ønskeligt, men ikke obligatorisk, at der derefter foretages og udsendes observationer, om muligt hver time, men i hvert fald med ikke mere end tre timers mellemrum, så længe skibet er under stormens indflydelse.

(d) Vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beaufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel for.

Der tænkes her på andre storme end de i litra (b) omhandlede tropiske storme. Når man møder en sådan storm, bør meldingen indeholde lignende oplysninger som de under litra (b) anførte, men uden de nærmere oplysninger om sø og dønning.

(e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som forårsager svære isdannelser på overbygninger.

(i) Dato og klokkeslæt (Universal Co-ordinated Time).

(ii) Luftens temperatur.

(iii) Havvandets temperatur (om muligt).

(iv) Vindstyrke og vindretning.

Eksempler.

En sikkerhedsmelding sendt på radiotelefoni indeholder:

SECURITE SECURITE SECURITE ALL SHIPS ALL SHIPS ALL SHIPS THIS IS (skibets navn sendt 3 gange) "tekst".

Eksempler på "tekst".

Is.

Ice. Large berg sighted in 4605 N., 4410 W., at 0800 UTC. May 15.

Vrag.

Derelict. Observed derelict almost submerged in 4006 N., 1243 W., at 1630 UTC. April 21.

Fare for sejladsen.

Navigation. Alpha lightship not on station. 1800 UTC. January 3.

Tropisk storm.

Storm. 0030 UTC. August 18. 2004 N., 11354 E. Barometer corrected 994 millibars, tendency down 6 millibars. Wind NW., force 23 meters per second, heavy squalls. Heavy easterly swell. Course 067, 5 knots.

Storm. Appearances indicate approach of hurricane. 1300 UTC. September 14. 2200 N., 7236 W. Barometer corrected 29,64 inches, tendency down 0.015 inches, Wind NE., force 8, frequent rain squalls. Course 035, 9 knots.

Storm. Conditions indicate intense cyclone has formed. 0200 UTC. May 4. 1620 N., 9203 E. Barometer uncorrected 753 millimeters, tendency down 5 millimeters. Wind S. by W., force 5. Course 300, 8 knots.

Storm. Typhoon to southeast. 0300 UTC. June 12. 1812 N., 12605 E. Barometer falling rapidly. Wind increasing from North.

Storm. Wind force 31 meters per second, no storm warning received. 0300 UTC. May 4. 4830 N., 30 W. Barometer corrected 983 millibars, tendency down 4 millibars. Wind SW., force 31 meters per second, veering. Course 260, 6 knots.

Overisning.

Experiencing severe icing. 1400 UTC. March 2. 69 N., 10 W., air temperature minus 8 centigrades. Sea temperature minus 1 centigrade. Wind NE., force 20 meters per second.

Regel 4 Vejrtjenester

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe i søen til at indsamle meteorologiske oplysninger og sørge for, at disse oplysninger undersøges, udsendes og udveksles på en sådan måde, at de i størst muligt omfang kommer skibsfarten til gode. Administrationerne skal fremme anvendelsen af instrumenter med stor nøjagtighedsgrad og skal lette adgangen til efter anmodning at få sådanne instrumenter kontrolprøvet.

(b) I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at samarbejde i videst muligt omfang om gennemførelsen af følgende meteorologiske foranstaltninger:

(i) Udsendelse af varsler til skibe om kuling, storme og tropiske cykloner, såvel ved radiomeldinger som ved visning af hensigtsmæssige signaler fra land.

(ii) Udsendelse to gange dagligt over radioen af vejrmeldinger for skibsfarten, som indeholder oplysning om vejr-, sø- og isforhold, vejrudsigter. Endvidere, om muligt, tilstrækkelig yderligere information, så der til søs kan udarbejdes enkle vejrkort, samt fremme udsendelsen af egnede faksimilerede vejrkort.

(iii) At udarbejde og udsende sådanne publikationer, som måtte være nødvendige for at sikre en effektiv udførelse af vejrtjenesten om bord, samt drage omsorg for, at der om muligt udsendes daglige vejrkort til underretning for afgående skibe.

(iv) At drage omsorg for, at særligt udvalgte skibe udstyres med afprøvede instrumenter til brug i denne tjeneste (f.eks. barometer, barograf, psychrometer og et egnet apparat til måling af havvandets temperatur), og at de foretager meteorologiske observationer på normaltidspunkterne for synoptiske overfladeobservationer (mindst fire gange dagligt, når forholdene tillader det) og tilskynder andre skibe, navnlig når de befinder sig i mindre befærdede farvande, til at foretage observationer i tillempet form. Alle disse skibe skal derefter over radioen udsende deres observationer til brug for de forskellige officielle vejrtjenester, idet de gentager oplysningerne til brug for skibe, som befinder sig i nærheden. Skibe, der befinder sig eller mener at befinde sig i nærheden af en tropisk storm, bør tilskyndes til at foretage og udsende observationer med kortere mellemrum, når dette er muligt, idet der dog tages hensyn til, at skibsofficerer under sådanne vejrforhold kan være stærkt optaget af navigationsopgaver.

(v) At drage omsorg for, at kystradiostationer modtager og udsender meteorologiske meldinger fra og til skibe. Skibe, som ikke er i stand til at korrespondere direkte med en kyststation, skal tilskyndes til at sende deres meteorologiske meldinger gennem vejrskibe eller gennem andre skibe, der har forbindelse med land.

(vi) At tilskynde alle skibsførere til at underrette såvel skibe i nærheden som kyststationer, når de kommer ud for vindhastigheder på 50 knob eller derover (vindstyrke 10 efter Beaufort's skala (25 m/sek.)) .

(vii) At søge at tilvejebringe en ensartet fremgangsmåde med hensyn til den nævnte internationale vejrtjeneste og så vidt muligt at efterkomme de tekniske forskrifter og rekommandationer, der er udarbejdet af Den meteorologiske Verdensorganisation, hvortil de kontraherende regeringer kan henvise ethvert meteorologisk spørgsmål, der måtte opstå ved gennemførelsen af denne konvention, til behandling og udtalelse.

(viii)Det kan pålægges enhver fører af et dansk skib ved optagelse og videresendelse af meteorologiske observationer, at bidrage til opretholdelse af vejrtjeneste i sådant omfang, som kræves til betryggelse af skibsfarten. De foreskrevne meldinger viderebefordres til danske myndigheder uden omkostninger for det pågældende skib.

(c) De i denne regel omhandlede oplysninger skal afgives i den form og prioritetsorden, der er foreskrevet i radioreglementet, og under udsendelse "til alle stationer" af meteorologiske meldinger, vejrudsigter og varsler skal alle skibe iagttage bestemmelserne i radioreglementet.

(d) Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske meldinger, der er bestemt for skibe, skal udsendes og spredes af det lands vejrtjeneste, som ved sin beliggenhed er bedst egnet til at betjene de forskellige zoner og områder, i henhold til de gensidige aftaler, der er truffet mellem de pågældende kontraherende regeringer.

Regel 5 Ispatruljetjeneste

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til fortsat at opretholde en ispatruljetjeneste og en tjeneste for undersøgelse og iagttagelse af isforholdene i Nordatlanten. Under hele issæsonen skal de sydøstlige, sydlige og sydvestlige grænser for isbjergenes områder i nærheden af de store Newfoundlandbanker overvåges med henblik på at underrette passerende skibe om udstrækningen af det farlige område, undersøge isforholdene i almindelighed samt yde bistand til skibe og besætninger, som har brug for hjælp, inden for patruljeskibenes område. I resten af året skal undersøgelser og observationer af isforholdene opretholdes i fornødent omfang.

(b) Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til undersøgelse og observation af isforholdene, kan af den regering, der forestår tjenesten, få overdraget andre opgaver, forudsat at disse ikke griber ind i tjenestens hovedformål eller forøger udgifterne ved denne tjeneste.

Regel 6 Ispatruljen - ledelse og omkostninger

(a) De forenede Staters regering indvilliger i at fortsætte ledelsen af ispatruljetjenesten samt undersøgelsen og observationer af isforholdene, herunder udsendelsen af de derved tilvejebragte oplysninger. Kontraherende regeringer, som er særligt interesseret i denne tjeneste, forpligter sig til at deltage i udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift. Den enkelte stats bidrag fastsættes på grundlag af den samlede bruttotonnage af de skibe, der er hjemmehørende i den pågældende stat, og som passerer gennem de afpatruljerede områder; specielt skal hver af de særligt interesserede regeringer forpligte sig til årligt at bidrage til udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift med et beløb, der fastsættes på grundlag af forholdet mellem den samlede bruttotonnage af den pågældende kontraherende regerings skibe, der i issæsonen passerer igennem det afpatruljerede område, og den samlede bruttotonnage af alle bidragydende regeringers skibe, der i issæsonen passerer igennem dette område.

Særligt interesserede ikke-kontraherende regeringer kan på samme grundlag bidrage til udgifterne ved tjenestens opretholdelse og drift. Den regering, der forestår tjenesten, skal hvert år afgive en redegørelse til hver af de bidragydende regeringer for de samlede udgifter ved ispatruljens opretholdelse og drift samt for hver bidragydende regerings forholdsmæssige andel.

(b) Hver af de bidragydende regeringer er berettiget til at ændre sit bidrag eller ophøre med at bidrage til udgifterne, ligesom andre interesserede regeringer kan forpligte sig til at deltage i udgifterne. En bidragydende regering som benytter sig af denne ret, hæfter for sit oprindelige bidrag indtil førstkommende 1. september efter den dag, da den har meddelt, at den agter at ændre sit bidrag eller at ophøre med at yde bidrag. For at kunne benytte sig af denne ret skal vedkommende regering mindst seks måneder inden den nævnte 1. september underrette den regering, som forestår tjenesten.

(c) Hvis De forenede Staters regering på noget tidspunkt skulle ønske at afgive ledelsen af denne tjeneste, eller en af de bidragydende regeringer skulle udtrykke ønske om at blive fritaget for sin forpligtelse til at bidrage til udgifterne eller om at få sit bidrag ændret, eller en anden kontraherende regering skulle ønske at bidrage til udgifterne, skal de bidragydende regeringer ordne spørgsmålet i overensstemmelse med deres gensidige interesser.

(d) De bidragydende regeringer er berettiget til efter fælles overenskomst fra tid til anden at foretage sådanne ændringer i bestemmelserne i denne regel og i dette kapitels regel 5, som måtte anses for ønskelige.

(e) Hvor det bestemmes i denne regel, at en foranstaltning kan træffes efter aftale mellem de bidragydende regeringer, skal forslag fra en kontraherende regering om gennemførelse af en sådan foranstaltning forelægges for den regering, der forestår tjenesten. Denne regering skal derefter henvende sig til hver af de øvrige bidragydende regeringer for at høre, om de kan tiltræde disse forslag, og de øvrige bidragydende regeringer samt den kontraherende regering, der har stillet forslagene, skal underrettes om resultatet af disse høringer. Specielt skal ordningen vedrørende bidragene til omkostningerne ved tjenesten tages op til revision af de bidragydende regeringer med højst tre års mellemrum. Den regering, der forestår tjenesten, skal tage de fornødne skridt hertil.

Regel 7 Fart i nærheden af is

Enhver skibsfører er forpligtet til, når der meldes om is i eller i nærheden af skibets rute, om natten at sejle med moderat fart eller ændre kursen, således at skibet går godt klar af det farlige område.

Regel 8 Skibsrutesystemer

(a) Skibsrutesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og/eller beskyttelse af havmiljøet. Et skibsrutesystem er anbefalet anvendt af, og kan være gjort obligatorisk for, alle skibe, eller kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger , når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen³⁾.

(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsrutesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til godkendelse af skibsrutesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om hvert vedtaget skibsrutesystem til de kontraherende regeringer.

(c) Denne regel og de dertil knyttede retningslinier og kriterier gælder ikke for krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe ejet eller drevet af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Sådanne skibe opfordres dog til at deltage i skibsrutesystemer, der er vedtaget i overensstemmelse med denne regel.

(d) Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsrutesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen³⁾ tages i betragtning.

(e) Skibsrutesystemer bør fremsendes til Organisationen til vedtagelse. Såfremt en eller flere regeringer indfører skibsrutesystemer, som det ikke er hensigten at fremsende til Organisationen for vedtagelse, eller som ikke er blevet vedtaget af Organisationen opfordres disse til, hvor det er muligt, at følge de retningslinielinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen³⁾.

(f) Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, bør de formulere fælles forslag til retningslinier og brug af et rutesystem heri på basis af en gensidig aftale. Efter modtagelsen af sådanne forslag og før forsættelsen med overvejelserne om dets vedtagelse, skal Organisationen sikre at forslaget i detaljer er fremsendt til regeringer, som har en generel interesse i området, herunder til lande i nærheden af det foreslåede skibsrutesystem.

(g) Kontraherende regeringer skal overholde de regler for skibsruter, der er vedtaget af Organisationen. De skal offentliggøre alle nødvendige oplysninger for sikker og effektiv brug af vedtagne skibsrutesystemer. Vedkommende regering eller regeringer må overvåge trafikken i disse systemer. Kontraherende regeringer vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at sikre den korrekte brug af skibsrutesystemer vedtaget af Organisationen.

(h) Et skib skal bruge et obligatorisk skibsrutesystem vedtaget af Organisationen, som foreskrevet for dets kategori eller dets ombordværende last og i overensstemmelse med de i kraft værende forholdsregler, medmindre der er tvingende årsager til ikke at bruge et bestemt skibsrutesystem. Enhver sådan årsag skal indføres i skibsdagbogen.

(i) Obligatoriske skibsrutesystemer skal genovervejes af vedkommende kontraherende regering eller regeringer i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af organisationen³⁾.

(j) Alle vedtagne skibsrutesystemer og foranstaltninger, der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de Forenede Nationers havretskonvention fra 1982.

(k) Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier³⁾ skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovlige regime i internationale stræder.

Regel 8-1 Skibsmeldesystemer

(a) Skibsmeldesystemer bidrager til sikkerheden til søs, sikker og effektiv sejlads og beskyttelse af havmiljøet. Et skibsmeldesystem skal, når det er vedtaget og gennemført i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen⁴⁾ ifølge denne regel, benyttes af alle skibe, eller kategorier af skibe eller skibe med bestemte ladninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hvert vedtaget system.

(b) Organisationen anerkendes som den eneste internationale organisation, der er berettiget til at udvikle retningslinier, kriterier og regler for skibsmeldesystemer på internationalt niveau. Kontraherende regeringer skal henvise forslag til godkendelse af skibsmeldesystemer til Organisationen. Organisationen vil indsamle og udsende alle relevante oplysninger om hvert vedtaget skibsmeldesystem til de kontraherende regeringer.

(c) Denne regel og de dertil knyttede retningslinier og kriterier gælder ikke for krigsskibe, sømilitære hjælpeskibe eller andre skibe ejet eller drevet af en kontraherende regering, og som for tiden kun anvendes i officiel og ikke-kommerciel tjeneste. Sådanne skibe opfordres dog til at deltage i skibsmeldesystemer, der er vedtaget i overensstemmelse med denne regel.

(d) Initiativet til foranstaltninger til etablering af et skibsmeldesystem er vedkommende regerings eller regeringers ansvar. Ved udvikling af sådanne systemer skal bestemmelserne i retningslinier og kriterier udarbejdet af Organisationen⁴⁾ tages i betragtning.

(e) Skibsmeldesystemer, der ikke er indsendt til Organisationen til vedtagelse, behøver ikke nødvendigvis være i overensstemmelse med denne regel. De regeringer, der sætter sådanne systemer i kraft, opfordres imidlertid til - hvor det er muligt - at følge de retningslinier og kriterier, der er udviklet af Organisationen⁴⁾. Kontraherende regeringer kan indsende sådanne systemer til Organisationen til anerkendelse.

(f) Når to eller flere regeringer har en fælles interesse i et særligt område, skal de formulere forslag til et koordineret skibsmeldesystem på basis af gensidige aftaler. Før et forslag til vedtagelse af et skibsmeldesystem behandles skal Organisationen udsende detaljer om forslaget til de regeringer, som har en fælles interesse i området, der dækkes af det foreslåede system. Hvor et koordineret skibsmeldesystem vedtages og etableres skal det have ensartede procedurer og arbejdsgange.

(g) Efter vedtagelsen af et skibsmeldesystem i overensstemmelse med denne regel, skal vedkommende regering eller regeringer tage de nødvendige foranstaltninger til at udsende den information, som er nødvendig for en formålstjenelig og effektiv brug af systemet. Ethvert vedtaget skibsmeldesystem skal have mulighed for at arbejde sammen med og evnen til at assistere skibe med information, når det er påkrævet. Sådanne systemer skal fungere i overensstemmelse med de retningslinier og kriterier, der er udarbejdet af Organisationen⁴⁾ i overensstemmelse med denne regel.

(h) Føreren af et skib skal overholde kravene i vedtagne skibsmeldesystemer og skal give de informationer, som kræves i overensstemmelse med reglerne for det enkelte system.

(i) Alle vedtagne skibsmeldesystemer og foranstaltninger der tages for at håndhæve overholdelsen af disse systemer, skal være i overensstemmelse med international ret, inklusive de relevante bestemmelser i de forenede nationers havretskonvention.

(j) Intet i denne regel eller dens tilhørende retningslinier og kriterier skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovlige regime i internationale stræder.

(k) Skibes deltagelse i overensstemmelse med bestemmelserne i vedtagne skibsmeldesystemer skal være gratis for skibene.

(l) Organisationen skal sikre, at vedtagne skibsmeldesystemer bliver genovervejet under hensyn til retningslinierne og kriterierne, som er udarbejdet af Organisationen.

Regel 8-2 Skibstrafiksystemer

(a) Skibstrafiksystemer (Vessel traffic services (VTS)) bidrager til sikkerheden for menneskeliv til søs, en sikker og effektiv navigation samt til beskyttelsen af havmiljøet, tilstødende kystarealer, arbejdsområder og off-shoreinstallationer mod eventuelle skadelige påvirkninger fra den maritime trafik.

(b) Kontraherende regeringer påtager sig at oprette skibstrafiksystemer, hvor dette ud fra en vurdering over trafik og faremomenter i området berettiger en etablering af sådanne tjenester.

(c) I forbindelse med planlægning og indførelse af skibstrafiksystemer skal de kontraherende regeringer i størst muligt omfang følge de af Organisationens udarbejdede anbefalinger⁵⁾. Obligatorisk anvendelse af skibstrafiksystemer kan kun finde sted i havområder indenfor kyststatens territorialfarvand.

(d) Kontraherende regeringer skal bestræbe sig for at de skibe der er berettiget til at føre den pågældende stats flag, deltager i- og efterlever bestemmelserne for skibstrafiksystemerne.

(e) Intet i denne regel eller i vejledninger vedtaget af Organisationen skal være til hinder for en regerings udøvelse af sine rettigheder og pligter under international ret eller lovligt regime i internationale stræder.

Regel 9 Misbrug af nødsignaler

Det forbydes at anvende et internationalt nødsignal, undtagen for at tilkendegive, at et skib, et luftfartøj eller en person er i nød, og at anvende et signal, som kan forveksles med et internationalt nødsignal.

Regel 10 Nødmeldinger - forpligtelser og fremgangsmåder

(a) Enhver skibsfører, som i søen modtager et signal fra en hvilken som helst kilde om, at personer er i nød til søs, og som er i stand til at yde assistance, er forpligtet til i største hast at komme dem til undsætning, og så vidt muligt underrette dem eller eftersøgnings- og redningstjenesten om, at han gør dette. Hvis skibet, som modtager nødsignalet, ikke er i stand til, eller efter sagens særlige omstændigheder anser det for urimeligt eller unødvendigt at komme de nødstedte personer til undsætning, skal skibets fører i skibsdagbogen indføre grunden til at undlade at gå til undsætning og i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger⁶⁾ informere den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste herom.

(b) Føreren af et skib i nød eller den pågældende eftersøgnings- og redningstjeneste har ret til, så vidt muligt efter samråd med førerne af de skibe som har besvaret nødsignalet, at vælge et eller flere af de skibe, som føreren af skibet i nød eller eftersøgnings- og redningstjenesten anser for bedst egnet til at yde hjælp, og føreren eller førerne af det eller de pågældende skibe har pligt til at efterkomme anmodningen ved så hurtigt som muligt at komme de nødstedte personer til hjælp.

(c) Førere af skibe er frigjort fra den pligt, der påhviler dem i henhold til litra (a) i denne regel, når de bliver klar over, at deres skib ikke er blevet udvalgt til at yde hjælp, og at et eller flere andre skibe, der er blevet udvalgt til at yde hjælp efterkommer anmodningen om hjælp. Denne stillingtagen skal så vidt muligt formidles til de andre skibe, som er udvalgt til at yde hjælp og til eftersøgnings- og redningstjenesten.

(d) Føreren af et skib er frigjort fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (a) i denne regel og, hvis skibet er blevet udset til at yde hjælp, fra den pligt, der påhviler ham i henhold til litra (b) i denne regel, hvis han af de nødstedte personer eller af eftersøgnings- og redningstjenesten eller af føreren af et andet skib, der er nået frem til disse personer, får underretning om, at hjælp ikke længere er påkrævet.

(e) Bestemmelserne i denne regel berører ikke den internationale konvention om tilvejebringelse af ensartede regler om hjælp og bjærgning til søs, der blev undertegnet i Bryssel den 23. september 1910, navnlig hvad angår forpligtelsen i den nævnte konventions artikel 11 til at yde hjælp.

Regel 10-1 Skibsførerens opretholdelse af sikker sejlads

Et skibs ejer, befragter eller nogen anden person må ikke forhindre skibsføreren i at tage nogen som helst beslutning som, efter hans eget faglige skøn, er nødvendig for sikker sejlads især i hårdt vejr og i svær sø.

Regel 11 Signallamper

(a) Alle passagerskibe uanset størrelse bygget på eller efter den 1. juli 1986 samt alle andre skibe på over 150 registertons brutto uanset byggetidspunkt skal, når de er beskæftiget på internationale rejser, være forsynet med en fyldestgørende signallampe til brug om dagen. Signallampen må ikke udelukkende være afhængig af skibets elektriske hovedenergikilde.

Regel 12 Navigationsudstyr i skibe

(a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel betyder "bygget" hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor:

(i) kølen er lagt; eller

(ii) konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller

(iii) samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede byggevægt, hvis denne er mindre.

(b) (i) Skibe på 150 registertons brutto og derover samt passagerskibe i international fart uanset størrelse skal være udstyret med:

(1) et magnetisk hovedkompas jf. dog pkt. (iv);

(2) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. (1) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;

(3) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som Administrationen finder tilfredsstillende; og

(4) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360°.

(ii) Ethvert af de i pkt. (i) omhandlede magnetkompasser skal være ordentligt rettede og dets tabel eller kurve over restdeviationer skal til enhver tid være tilgængelig. Fast opstillede magnetkompasser skal være således anbragt i skibet, at deviationen ved hjælp af passende kompensationsmidler kan holdes inden for rimelige grænser. Sådanne kompasser skal være fjernet så langt, som de stedlige forhold tillader det, fra alt jern, navnlig flyttelige og bevægelige jernmasser, jf. IMO-Resolution A.382(10).

(iii) Der skal medføres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i nr. (i)(2) nævnte styrekompas eller et gyrokompas.

(iv) Hvis Administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas.

(v) Fast opstillede kompasser skal kunne belyses ved en lampe, der er uafhængig af skibets elektriske hovedstrømsforsyning.

(vi) Elektriske installationer ved magnetkompasser skal opfylde bestemmelserne i kapitel II-1, regel 45, stk. 5.3.3.

(vii) I ethvert skib skal føres løbende kontrol med, at deviationen svarer til deviationskurve eller -tabel. Kontrollen skal dokumenteres i form af optegnelser i en deviationsbog eller lignende. Skibe i fart i Nordsøen øst for 3° Ø længde og syd for 62° N bredde, samt i Østersøen kan i stedet en gang om året foretage en fuldstændig deviationsundersøgelse og evt. kompensation af kompasset. Om en sådan undersøgelse skal der ske indførelse i tilsynsbogen.

(c) Skibe på under 150 registertons brutto, bortset fra passagerskibe uanset størrelse i international fart, skal, for så vidt Administrationen anser det for rimeligt og praktisk muligt, være udstyret med et styrekompas og midler til at pejle.

(d) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt passagerskibe på 250 registertons brutto eller derover, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, skal være udstyret med et gyrokompas, der opfylder følgende krav:

(i) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen;

(ii) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, som skal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360°.

(e) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før den 1. september 1984, skal, når de anvendes til internationale rejser, være udstyret med et gyrokompas, der opfylder kravene i litra (d).

(f) Skibe udstyret med nødstyrepladser, skal mindst være forsynet med en telefon eller et andet kommunikationsmiddel til at videregive kursinformation til sådanne positioner. Endvidere skal skibe på 500 registertons brutto og derover, bygget på eller efter 1. februar 1992, være forsynet med arrangement, der kan levere visuelle kompasaflæsninger til nødstyrepladserne.

(g) Skibe på 500 tons og derover bygget den 1. september 1984 eller senere samt skibe på 1600 tons og derover bygget før den 1 september 1984 skal være udrustet med radar. Fra den 1. februar 1995 skal dette radarudstyr kunne arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet). Efter den 1. februar 1995 skal alle passagerskibe i international fart, uanset størrelse, samt lastskibe på 300 tons og derover være udrustet med radar, der kan arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet). Passagerskibe under 500 tons samt lastskibe mellem 300 og 500 tons kan af Administrationen fritages for at opfylde kravet i litra (r), forudsat at udstyret er fuldt ud kompatibelt med radartranspondere for eftersøgnings- og redningsformål (SART).

(h) Skibe på 10.000 tons og derover skal være udrustet med to radaranlæg, som kan arbejde uafhængigt af hinanden. Fra den 1. februar 1995 skal mindst ét af radaranlæggene kunne arbejde i 9 GHz-båndet (3 cm-båndet).

(i) I skibe, som i henhold til litra (g) eller (h) skal være udstyret med et radaranlæg, skal der i styrehuset forefindes udstyr til plotning af radaraflæsninger. I skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal plotningsudstyret være mindst lige så effektivt som en reflektionsplotter.

(j) (i) Et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning skal være installeret i:

(1) skibe på 10.000 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere;

(2) tankskibe bygget før den 1. september 1984;

(aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover, senest den 1. januar 1985;

(bb) hvis de er på 10.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto, senest den 1. januar 1986;

(3) skibe, der er bygget før den 1. september 1984, bortset fra tankskibe:

(aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover, senest den 1. september 1986;

(bb) hvis de er på 20.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto, senest den 1. september 1987;

(cc) hvis de er på 15.000 registertons brutto og derover, men under 20.000 registertons brutto, senest den 1. september 1988.

(ii) Automatisk virkende hjælpemidler til radarplotning, der er installeret før den 1. september 1984, og som ikke fuldt ud opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af Organisationen⁷⁾, kan efter Administrationens skøn bibeholdes indtil den 1. januar 1991.

(iii) Administrationen kan fritage skibe for at opfylde kravene i dette litra, hvis den anser det for urimeligt eller unødvendigt at kræve, at der forefindes sådant udstyr, eller når de pågældende skibe skal tages permanent ud af drift inden for to år efter den dato, da kravene skulle være opfyldt.

(k) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før den 25. maj 1980, skibe på 500 registertons brutto og derover samt passagerskibe på under 500 registertons brutto , der er bygget den 25. maj 1980 eller senere, skal, når de benyttes til internationale rejser, være udstyret med ekkolod.

(l) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt passagerskibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance (log) . Skibe, der i henhold til litra (j) skal være udstyret med et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance gennem vandet.

(m) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før den 1. september 1984, samt alle skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt passagerskibe, der er bygget den 1. juli 1986 eller senere, skal være udstyret med indikatorer, der viser rorvinklen, hver enkelt propels omdrejningshastighed, og derudover, hvis skibet er udstyret med skrue med variabel stigning eller tværpropeller, disse propellers stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses fra styrehuset.

(n) Skibe på 100.000 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med en indikator for drejehastighed.

(o) Samtidig med at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde de i litra (d)-(n) omhandlede apparater i brugbar stand, skal fejl ved udstyret ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde forsinkelse af skibet i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer, jf. dog regel I/7(b)(ii), I/8 og I/9.

(p) Skibe på 1600 tons og derover i international fart skal være udrustet med radiopejlapparat. Administrationen kan undtage et skib for dette krav, såfremt den finder det urimeligt eller unødvendigt, at sådant udstyr skal være om bord, eller hvis skibet er udrustet med andet radionavigationsudstyr, som kan anvendes under hele den planlagte rejse.

(q) (Indtil 1. februar 1999, skal skibe på 1600 tons og derover, bygget i tidsrummet mellem den 25. maj 1980 og den 1. februar 1995, når de er i international fart, være udrustet med udstyr for homing på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz.)

(r) Alt udstyr, der er installeret i henhold til foranstående forskrifter i denne regel, skal være af en type, der er godkendt af administrationen. Udstyr installeret i skibe den 1. september 1984 eller senere skal opfylde passende funktionsnormer, som ikke må være lavere end dem, der er vedtaget af IMO⁸⁾. Udstyr, der er installeret før vedtagelsen af funktionsnormer for den pågældende type udstyr, kan efter Administrationens skøn fritages for fuld opfyldelse af disse normer under fornøden hensyntagen til de vejledende kriterier, som IMO måtte vedtage i forbindelse med de pågældende normer.

(s) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel skal en fast forbundet sammensat enhed, bestående af et skib, der skubber, og et skib, der skubbes, når det er konstrueret som en fast og integreret kombination af slæbebåd og pram, anses for at være ét skib.

(t) Hvis opfyldelsen af kravene i denne regel nødvendiggør ombygning af et skib, der er bygget før den 1. september 1984, kan Administrationen forlænge fristen for installation af det krævede udstyr til senest den 1. september 1989, under hensyntagen til det tidspunkt, da et sådant skib efter de nugældende forskrifter for første gang skal i tørdok.

(u) Hvor ikke andet er bestemt i denne regel, kan Administrationen give bestemte skibe delvis eller betingede dispensationer, når et skib benyttes til en rejse, hvor skibets største afstand fra land, rejsens varighed og art, fraværelsen af almindelige navigationsfarer og andre sikkerhedsmæssige forhold gør opfyldelsen af bestemmelserne i denne regel i deres helhed urimelig eller unødvendig. Ved afgørelsen af, om der skal ydes et bestemt skib dispensation, skal Administrationen tage hensyn til den virkning, en dispensation kan have på andre skibes sikkerhed.

Regel 13 Bemanding

(a) De kontraherende regeringer forpligter sig til, hver for sit eget lands skibe, at opretholde eller, om nødvendigt, iværksætte foranstaltninger til at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning⁹⁾.

(b) Ethvert skib omfattet af kapitel I i denne konvention skal være forsynet med en besætningsfastsættelse (safe manning dokument) eller tilsvarende udstedt af Administrationen som bevis for den mindste sikkerhedsbesætning, der er nødvendig for at overholde bestemmelserne i litra (a).

(c) I ethvert passagerskib omfattet af kapitel 1 skal der for at sikre besætningens effektive udøvelse af sikkerhedsmæssige forhold indarbejdes et arbejdssprog. Oplysning om arbejdssproget skal indføres i skibsdagbogen. Efter omstændighederne skal rederiet¹⁰⁾ eller skibsføreren fastsætte det pågældende arbejdssprog. Alle ansatte om bord skal være i stand til at forstå og efter omstændighederne give ordrer og instruktioner samt tilbagemeldinger på det pågældende sprog. Hvis arbejdssproget ikke er et officielt sprog i det land, som er skibets flagstat, skal alle foreskrevne ruller, planer og instruktioner indeholde en oversættelse til arbejdssproget.

Regel 14 Navigations- og afmærkningssystemer til vejledning for skibsfarten

De kontraherende regeringer forpligter sig til at sørge for tilvejebringelse og vedligeholdelse af sådanne systemer til vejledning for skibsfarten, som efter deres mening er rimelige og nødvendige i betragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse, samt sørge for, at oplysninger om disse systemer bliver gjort tilgængelige for alle vedkommende.

Regel 15 Eftersøgning og redningsoperationer

(a) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at påse, at der træffes alle fornødne foranstaltninger til etablering af vagttjeneste ved kysterne og til redning af personer i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime sikkerhedsforanstaltninger, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og bør så vidt muligt omfatte tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer¹¹⁾.

(b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give oplysninger om de redningsmidler, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri.

(c) Passagerskibe i fast rutefart, som er omfattet af kapitel 1, skal om bord have en samarbejdsplan med relevante eftersøgnings- og redningstjenester til brug i tilfælde af en nødsituation. Planen skal udarbejdes i samarbejde mellem skibet og eftersøgnings- og redningstjenesterne og skal godkendes af Administrationen. Planen skal indeholde retningslinier for afholdelse af periodiske øvelser aftalt mellem passagerskibet og de relevante eftersøgnings- og redningstjenester med henblik på at funktionsprøve planen.

Regel 16 Redningssignaler

Redningssignaler¹²⁾ skal benyttes af redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer, når de kommunikerer med skibe eller personer i nød eller dirigerer skibe, og af skibe eller personer i nød, når de kommunikerer med redningsstationer, maritime redningsenheder og luftfartøjer, som deltager i eftersøgnings- og redningsoperationer. En illustreret tavle, der beskriver redningssignalerne, skal være let tilgængelig for vagthavende officer på ethvert skib omfattet af dette kapitel.

Regel 17 Arrangementer til overføring af lods

(a) Anvendelse:

(i) Skibe beskæftiget i farter, hvor der er mulighed for, at lods vil blive anvendt, skal være forsynet med arrangementer til overføring af lods.

(ii) Udstyr og arrangementer til overføring af lods, og som installeres 1. januar 1994 eller senere, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som er vedtaget af Organisationen¹³⁾.

(iii) Udstyr og arrangementer til overføring af lods, og som findes om bord i skibe før 1. januar 1994, skal mindst opfylde bestemmelserne i regel 17, der er i kraft forud for denne dato, og der skal tages behørigt hensyn til de standarder, som var vedtaget af Organisationen før denne dato¹³⁾.

(iv) Udstyr og arrangementer, som udskiftes efter 1. januar 1994, skal opfylde bestemmelserne i denne regel, hvis det er rimeligt og praktisk muligt.

(b) Generelt:

(i) Alle arrangementer, som anvendes til overføring af lodser, skal effektivt opfylde deres formål og sætte lodser i stand til at komme sikkert om bord og fra borde. Udstyret skal holdes rent, korrekt vedligeholdt og stuvet, og det skal efterses regelmæssigt for at sikre, at det er forsvarligt at anvende. Udstyret må udelukkende anvendes til ombordtagning og ilandsætning af personel.

(ii) Tilrigningen af arrangementer til overføring af lods, samt ombordtagningen og ilandsætningen af lods, skal overvåges af en ansvarlig officer, der har midler til at kommunikere med skibets bro, og som skal sørge for, at lodsen eskorteres til og fra broen ad en sikker rute. Personel beskæftiget med tilrigning og betjening af mekanisk udstyr skal instrueres i de sikre procedurer, som skal følges, og udstyret skal afprøves før brugen.

(c) Overføringsarrangementer:

(i) Der skal forefindes arrangementer, som sætter lodsen i stand til at gå sikkert om bord og fra borde på begge sider af skibet.

(ii) I alle skibe, hvor afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet til skibet overstiger 9 m, og hvor det er hensigten at tage lodser om bord eller kvittere lodser ved hjælp af falderebet, ved hjælp af mekaniske lodshejs, eller på anden lige så sikker og bekvem måde sammen med en lodslejder, skal skibet udrustes med sådant udstyr på begge sider, medmindre udstyret kan overføres til og anvendes på begge sider.

(iii) Der skal være tilvejebragt sikker og bekvem adgang til og udgang fra skibet ved enten:

(1) en lodslejder som forudsætter, at den distance man skal klatre ikke er kortere end 1,5 m og ikke længere end 9 m over vandoverfladen, og som er således anbragt og fastgjort:

(aa) at den er klar af alle udtømninger fra skibet;

(bb) at den er placeret inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant;

(cc) at hvert trin hviler fast mod skibssiden. Hvor konstruktioner, som f.eks. fendere, ville forhindre gennemførelsen af denne regel, skal der tages specielle forholdsregler, til Administrationens tilfredshed, for at sikre at personer er i stand til at komme sikkert om bord og fra borde;

(dd) at en enkelt lejderlængde kan nå vandet fra stedet for adgang til og udgang fra skibet, og der er taget behørigt hensyn til alle skibets laste- og trimkonditioner og modsat krængning op til 15°; surringsbeslag, sjækler og surringsreb skal mindst være lige så stærke som lodslejderens sidetove;

(2) et faldereb i forbindelse med en lodslejder, eller andet lige så sikkert og bekvemt middel, når afstanden fra vandoverfladen til adgangspunktet på skibet er over 9 m. Falderebet skal være anbragt så det leder agterover. Når det anvendes, skal den nedre ende af falderebet hvile fast mod skibssiden inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant og klar af alle udtømninger; eller

(3) en mekanisk lodshejs, anbragt således, at den er inden for det parallelle midtskibsparti og så vidt muligt inden for en kvart længde foran eller agten for skibets middelspant og klar af alle aftømninger.

(d) Adgang til skibets dæk:

Der skal være midler til at sikre en sikker, bekvem og uhindret passage for en person, som går om bord eller fra borde, mellem toppen af lodslejderen, et faldereb eller andet udstyr og skibets dæk. Hvor en sådan passage er etableret ved hjælp af:

(i) en port i rækværket eller lønningen, skal der være tilvejebragt passende håndgreb;

(ii) en lønningslejder, skal der være monteret to sceptre, solidt sikret til skibets struktur ved eller nær deres fod og steder højere oppe. Lønningslejderen skal være sikkert fastgjort til skibet, for at forhindre at den vælter.

(e) Døre i skibssiden:

Døre i skibssiden, som anvendes i forbindelse med overføring af lods, må ikke åbne udad.

(f) Mekaniske lodshejs:

(i) Den mekaniske lodshejs og det tilhørende udstyr skal være af en type godkendt af Administrationen. Lodshejsen skal være designet til at fungere som en bevægelig lejder, der løfter og sænker en person ad skibssiden, eller som en platform, der løfter og sænker en eller flere personer langs skibssiden. Den skal være designet og konstrueret således, at det sikres, at lodsen kan tages om bord og kvitteres på en sikker måde, herunder at der er en sikker adkomstvej fra hejsen til dækket og omvendt. Sådan adkomst skal opnås direkte via en platform, som er sikkert beskyttet af rækværk.

(ii) Der skal forefindes et effektivt hånddrev til at sænke eller hejse personen eller personerne på hejsen. Hånddrevet skal holdes klar til brug i tilfælde af svigt af kraftforsyning.

(iii) Hejsen skal fastgøres solidt til skibets struktur. Fastgøringen må ikke ske alene til skibets lønningsgelænder. Til hejse af den transportable type skal der på hver side af skibet være korrekte og stærke fastgøringspunkter.

(iv) Hvis fendere er i vejen for hejsepositionen, skal sådanne fendere reduceres tilstrækkeligt til, at hejsen kan køre ad skibssiden.

(v) I nærheden af hejsen skal en lodslejder tilrigges og være klar til øjeblikkelig brug, således at der tilvejebringes adgang til den fra hejsen i enhver position på dennes rute. Lodslejderen skal være i stand til at nå havoverfladen fra dens eget adgangssted til skibet.

(vi) Den position på skibssiden, hvor hejsen sænkes ned, skal angives.

(vii) Der skal findes en passende beskyttet stuveposition til en transportabel lodshejs. I meget koldt vejr må en transportabel hejs ikke rigges til, før umiddelbart inden den skal benyttes, for at undgå fare for isdannelse.

(g) Tilhørende udstyr:

(i) Følgende tilhørende udstyr skal holdes klar til øjeblikkelig brug, når personer overføres:

(1) to "man-ropes", som ikke er mindre end 28 mm i diameter, og som er forsvarligt fastgjort til skibet, hvis krævet af lodsen;

(2) en redningskrans udstyret med et selvtændende lys;

(3) en kasteline;

(ii) Hvor det er krævet i litra (d), skal der findes sceptre og lønningslejder.

(h) Belysning:

Der skal forefindes tilstrækkeligt lys til at belyse overføringsarrangementer over siden, stedet på dækket hvor en person går om bord eller fra borde og betjeningen af den mekaniske lodshejs.

Regel 18 VHF-radiotelefonstationer

Ophævet (Se regel 4-1, litra (b) i kapitel IV).

Regel 19 Selvstyreanlæg og brug af automatisk styring

Selvstyreanlæg i skibe bygget på eller efter den 1. juli 1986, skal opfylde IMO Resolution A.342(IX).

(a) I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og i alle andre farlige situationer for sejladsen, skal det, når man gør brug af selvstyrer¹⁴⁾, være muligt øjeblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring.

(b) Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for den vagthavende officer straks at kunne gøre brug af en kvalificeret rorgænger, som til enhver tid skal være klar til at overtage styringen.

(c) Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer.

(d) Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed.

Regel 19-1 Drift af styremaskineanlæg

I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal skibene have mere end ét drivaggregat for styremaskineanlægget i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt.

Regel 19-2 Styremaskineanlæg - afprøvning og øvelser

(a) Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskineanlæg kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende:

(i) hovedstyremaskineanlægget;

(ii) reservestyremaskineanlægget;

(iii) styrekontrolsystemerne;

(iv) styrepositionerne i styrehuset;

(v) nødenergiforsyningen;

(vi) rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling;

(vii) alarmers funktion ved svigt af energiforsyningen til styrekontrolsystemerne;

(viii) alarmers funktion ved svigt af drivaggregater for styremaskineanlæg; og

(ix) automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr.

(b) Kontrol og afprøvning skal omfatte:

(i) rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskineanlægget;

(ii) visuel besigtigelse af styremaskineanlægget og dets forbindelsesled; og

(iii) funktion af kommunikationsmidler mellem styrehuset og styremaskinerummet.

(c) (i) Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskineanlæg, skal til stadighed være opslået i styrehuset og i styremaskinerummet.

ii) Alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskineanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra ét system til et andet.

(d) Foruden den i litra (a) og (b) foreskrevne rutinemæssige kontrol og afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst én gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinerummet, kommunikationen med styrehuset og, i givet fald, anvendelse af alternative energiforsyninger.

(e) Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i litra (a) og (b) foreskrevne kontrol og afprøvning for skibe, der går i regelmæssig fart på korte rejser. Skibe, der foretager regelmæssige rejser af under 12 timers varighed og med havneophold af under 12 timer mellem rejserne, er fritaget for at foretage den i litra (a) og (b) foreskrevne kontrol og afprøvning. Sådanne skibe skal foretage denne kontrol og afprøvning mindst én gang om ugen.

(f) Datoen for gennemførelsen af den i litra (a) og (b) foreskrevne kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til litra (d) skal med en nærmere beskrivelse indføres i skibsdagbogen, således som det måtte være foreskrevet af Administrationen. Indførelserne i skibsdagbogen skal omfatte oplysning om alle konstaterede fejl og mangler og disses afhjælpning.

(g) Alle konstaterede fejl og mangler ved styremaskineanlæg og dets betjening skal hurtigst muligt afhjælpes.

Regel 20 Nautiske publikationer

Alle skibe skal medføre fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, efterretninger for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendigt for den påtænkte rejse.

Regel 21 International signalbog, flag m.v.

(a) Alle skibe, som i medfør af denne konvention skal være udstyret med radio installationer, skal medføre den internationale signalbog. Denne publikation skal ligeledes findes om bord i ethvert andet skib, som efter Administrationens opfattelse har brug for den.

(b) Alle skibe skal, når de benyttes uden for indskrænket fart, være udstyret med de til den internationale signalbog hørende flag, samt den af Søfartsstyrelsen udgivne samling af maritime standardudtryk.

(c) I alle skibe skal der i styrehuset være opslået en tavle visende de internationale signalflag og morsetegnene samt betydningen af et-bogstavsignalerne.

(d) Alle skibe skal være forsynet med nationalflag af passende størrelse.

Regel 22 Udsyn fra styrehuset

(a) Skibe, der ikke er under 45 m i længde som defineret i regel III/3.10, og bygget på eller efter 1. juli 1998, skal opfylde følgende krav:

(i) Udsynet til havoverfladen må fra kommandopladsen ikke være skjult længere fremefter end den mindste af enten to skibslængder eller 500 m foran stævnen¹⁴⁵⁾. Dette gælder i en bue fra ret for til 10º på hver side af skibet under alle konditioner af dybgang, trim og dækslast.

(ii) Ingen blind sektor forårsaget af last, lasthåndteringsudstyr eller andre forhindringer foran for tværs uden for styrehuset, som hindrer udsynet til havoverfladen fra kommandopladsen, må overstige 10º. Den samlede bue af blinde sektorer må ikke overstige 20º. De synlige sektorer mellem blinde sektorer skal være mindst 5º. Dog må den enkelte blinde sektor i de synlige sektorer beskrevet i afsnit (a)(i) ikke overstige 5º.

(iii) Det horisontale synsfelt fra kommandopladsen skal strække sig over en bue, der ikke er mindre end 225º, d.v.s. fra ret for til mindst 22,5º agten for tværs på hver side af skibet.

(iv) Fra hver brovinge skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue på mindst 225º, d.v.s. fra mindst 45º på modsat side af boven til ret for og fra ret for til ret agter gennem 180º på samme side af skibet.

(v) Fra hovedstyrepladsen skal det horisontale synsfelt strække sig over en bue fra ret for til mindst 60º på hver side af skibet.

(vi) Skibets side skal være synlig fra brovingen.

(vii) Højden af den nederste kant af styrehusets frontvinduer over brodækket skal holdes så lav som muligt. I intet tilfælde må den nederste kant være en hindring for det synsfelt, som er beskrevet i denne regel.

(viii) Den øverste kant af styrehusets frontvinduer skal tillade udsyn fremefter til horisonten for en person med en øjenhøjde på 1.800 mm over brodækket fra kommandopladsen, når skibet duver i svær sø. Administrationen kan tillade en reduktion af øjenhøjden, hvis den finder det godtgjort, at en øjenhøjde på 1.800 mm er urimelig og upraktisk, men i intet tilfælde til under 1.600 mm.

(ix) Vinduer skal opfylde følgende krav:

(1) sprosser mellem styrehusvinduer skal være smallest muligt og må ikke placeres umiddelbart foran en arbejdsstation,

(2) for at undgå reflektioner, skal styrehusets frontvinduer hælde med toppen udad og danne en vinkel med det vertikale plan på mellem 10° og 25°,

(3) der må ikke monteres polariserede og farvede vinduer, og

(4) der skal altid, uanset vejrforhold, være klart udsyn gennem mindst to frontvinduer i styrehuset. Endvidere skal yderligere et antal vinduer forsynes med midler, som sikrer klart udsyn, afhængig af broens indretning.

(b) Skibe bygget før 1. juli 1998 skal, hvis praktisk muligt, opfylde kravene i afsnit (a)(i) og (a)(ii). Dog kræves konstruktive ændringer eller yderligere udstyr ikke nødvendigvis.

(c) For skibe af ukonventionel udformning, som efter Administrationens skøn ikke kan opfylde denne regel, skal der tages forholdsregler til at opnå et niveau af udsyn, som er så nær som praktisk muligt ved det i denne regel krævede.

Regel 23 Operationelle begrænsninger

(Denne regel gælder for alle passagerskibe, der er omfattet af kapitel I).

1 På passagerskibe bygget før 1. juli 1997 finder bestemmelserne i denne regel anvendelse senest ved det først afholdte periodiske syn efter 1. juli 1997.

2 En fortegnelse over alle begrænsninger i driften af et passagerskib omfattende undtagelser fra enhver af disse regler skal udarbejdes, inden passsagerskibet bliver sat i drift. Fortegnelsen skal indeholde indskrænkninger i fartsområde, indskrænkninger som følge af vejrliget, indskrænkninger som følge af bølgehøjder, indskrænkninger med hensyn til last, trim, fart og enhver anden begrænsning, uanset om denne er pålagt af Administrationen eller er en følge af skibets konstruktion eller bygning. Fortegnelsen skal sammen med enhver nødvendig forklaring dokumenteres på en for administrationen acceptabel måde og forefindes om bord klar til brug for skibsføreren. Fortegnelsen skal holdes ajourført. Hvis det anvendte sprog ikke er engelsk eller fransk, skal fortegnelsen udarbejdes på et af disse to sprog.

Regel 24 Lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater

(a) Ethvert skib skal være udrustet med lanterner, signalfigurer og lydsignalapparater i sådant omfang, at det er i stand til at opfylde kravene i de internationale søvejsregler. Signalfigurernes konstruktion og lydsignalapparaternes effektivitet og installation om bord skal være i overensstemmelse med de internationale søvejsregler samt med de af Søfartsstyrelsen til enhver tid givne forskrifter.

(b) Alle skibe, der er bygget på eller efter den 1. juli 1986, skal være forsynet med et sæt fast anbragte elektriske reservelanterner for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er foreskrevet i de internationale søvejsregler for den pågældende skibstype. Skibe, der er bygget før den 1. juli 1986 med fartsområde uden for indskrænket fart, skal være forsynet med et sæt reservelanterner for de top-, side-, agter- og ankerlys, som er foreskrevet i de internationale søvejsregler for den pågældende skibstype. Reservelanternerne skal, såfremt de er indrettet til elektrisk belysning, kunne tilsluttes skibets elektriske nødenergikilde.

(c) Lanterne med petroleumsbelysning må ikke anvendes i tankskibe og skibe indrettet til transport af gasarter, herunder fordråbede gasarter.

(d) Lanterner og lydsignalapparater skal være af godkendt type og opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler.

(e) En gongong skal have en diameter på mindst 50 cm og være fremstillet af ca. 1,5 mm blødt stål eller messing. Kanten skal være ombøjet.

Noter:

¹) For tiden Meddelelser fra Søfartsstyrelsen C, D, E og F

²) Tropiske cykloner er den mest almindelige samlede betegnelse brugt af meteorologiske institutter. Betegnelserne orkan (hurricane), taifun (typhoon), cyklon (severe cyclonic storm) bruges også, afhængig af den geografiske placering, om de hårdeste storme.

³) Der henvises til "General Provisions on Ships` Routeing" vedtaget af Organisationen ved Resolution A.827(19).

⁴) Der henvises til "Guidelines and Criteria for Ship Reporting Systems", vedtaget af "Maritime Safety Committee" (MSC) ved Resolution MSC.43(64). Der henvises også til "General Principles for Ship Reporting Systems and Ship Reporting Requirements, including Guidelines for Reporting Incidents Involving Dangerous Goods, Harmful Substances and/or Marine Pollutants" vedtaget af Organisationen ved Resolution A.648(16)

⁵) Der henvises til Resolution A.857(20) "Guidelines for Vessel Traffic Services".

⁶) Der henvises til den øjeblikkelige indsats som skal gøres af ethvert skib efter modtagelsen af en nødmelding som beskrevet i " International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual (IAMSAR), Volume III ".

⁷) Der henvises til "Performance Standards for Automatic Radar Plotting Aids (ARPA)" vedtaget af Organisationen med Resolution 823(19).

⁸) Der henvises til rekommandationerne vedtaget af Organisationen ved følgende resolutioner: 1. Resolution A.694 samt A.813 (19) "General Requirements for electromagnetic compatibility (EMC) for all electrical and electronic ship's equipment". 2. Resolution A.382(X), "Performance Standards for Magnetic Compasses"; 3. Resolution A.424(XI), "Performance Standards for Gyro-Compasses"; 4. Resolution A.477(XII) eller A.820(19) (for HSC's) samt MSC 64(67) Annex 4, "Performance Standards for Radar Equipment"; 5. Resolution A.422(IX) samt A.823(19), "Performance Standards for Automatic Radar Plotting Aids"; 6. Resolution A.224(VII), samt MSC.74(69) Annex 4 "Performance Standards for Echo-Sounding Equipment"; 7. Resolution A. 478 (XII) samt A.824(19), "Performance Standards for Devices to Indicate Speed and Distance"; 8. Resolution A.526(XIII), "Performance Standards for Rate-of-Turn Indicators"; 9. Resolution A.342(IX) eller A.822(19) (for HSC'S) samt MSC.64(67) Annex 3, "Performance Standards for Automatic Pilots"; (Fortsættes) 10. Resolution A.479(XII), A.818(19), A.819(19), MSC.53(66), MSC.64(67) Annex 2, MSC.74(69) Annex 1 "Various - Performance Standards for Electronic Position-Fixing Equipment"; 11. Resolution A.817(19), MSC.64(67) Annex 5 samt MSC.86(70) Annex 4 "Electronic Chart and Display Systems (ECDIS) "; 12. MSC.74(69) Annex 3 "Recommendation on Performance Standards for an universal Shipborne Automatic Identification System (AIS) "; 13. MSC.64(67) Annex 1, "Recommendation on Performance Standards for Integrated Bridge systems (IBS) "; 14. MSC.74(69) Annex 2, "Recommendation on Performance Standards for Track Control Systems "; 15. MSC.86(70) Annex 1, "Recommendation on Performance Standards for Sound Reception Systems "; 16 MSC.86(70) Annex 2, "Recommendation on Performance Standards for Marine Transmitting Magnetic Heading Devices (TMHDs) "; 17. MSC.86(70) Annex 3, "Recommendation on Performance Standards for Integrated Navigation Systems (INS) "; 18 Resolution A.468(XII), "Code on noise levels on board ships".

⁹) Der henvises til "Principles of Safe Manning" vedtaget af Organisationen ved Resolution A.481(XII).

¹⁰) Rederi betyder ejeren af et skib eller en hvilken som helst anden organisation eller person fx operatøren eller bareboat-befragteren, som har overtaget ansvaret for skibets drift fra ejeren af skibet, og som ved at have påtaget sig et sådant ansvar har erklæret sig indforstået med hensyn til alle pligter og ansvarsområder, som pålægges i henhold til teknisk forskrift om sikker drift af passagerskibe (ISM koden).

¹¹) Der henvises til følgende rekommandationer vedtaget af Organisationen med de anførte resolutioner: "Homing Capability of Search and Rescue (SAR) Aircraft" (Resolution A.225(VIII)) "IMO Search and Rescue Manual (IMOSAR)" (Resolution A.439(XI)) "Use of Radar Transponders for Search and Rescue Purposes" (Resolution A.530(13)).

¹²) Sådanne redningssignaler er beskrevet i "International Aeronautical and Maritime Search and Rescue Manual (IAMSAR) Volume III og illustreret i "International Code of Signals as amended" i Resolution A.80(IV) med senere ændringer.

¹³) Der henvises til IMO Resolution A.889(21) "Pilot Transfer Arrangements ".

¹⁴ Der henvises til ISO 8468: 1990 (E), punkt 4.1.2.