§ 1. Í Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum D um konstruktión og útgerð v.m. á ferðamannaskipum í innanoyggja sigling, sum seinast dagført 1. juli 2011, verða gjørdar hesar broytingar:

1.	Í sjálvari Fráboðan D verður aftaná § 1 sett inn:
	“§ 1a. Utann mun til ásetingarnar í § 1, stk. 1, skal eitt og hvørt ferðamannaskip í innanoyggja sigling verða góðkent av Sjóvinnustýrinum áðrenn tað fer í sigling annahvørt sum nýbygt ella innflutt úr útlandinum. Sjóvinnustýrið kann sum treyt fyri góðkenningini krevja, at ferðamannaskipið hevur eitt trygdarstøði samsvarandi hesum ella øðrum regluverkum. Stk. 2. Ásetingarnar í stk. 1 eru ikki galdandi fyri krígs- og troppatransportskip.”
2.	Í kapittul II-1, verður regel 25-1 orðaður soleiðis: »Regel 25-1 Anvendelsesområde 1 Dette afsnit finder anvendelse på følgende ro-ro-passagerskibe, der sejler i fast indenrigsrutefart på en havn i en EU-medlemsstat, uanset hvilket flag de fører: 1.1 Nye ro-ro-passagerskibe i klasse A, B og C skal opfylde de særlige stabilitetskrav i dette afsnit. 1.2 Eksisterende ro-ro-passagerskibe i klasse A og B skal opfylde de særlige stabilitetskrav i dette afsnit senest den 1. oktober 2010, med mindre de udtages af drift på denne dato eller en senere dato, når de har en alder på 30 år, men under ingen omstændigheder senere end 1. oktober 2015. 2 Højhastighedspassagerfartøjer som defineret i kapitel I, regel 2.7, er ikke omfattet af dette afsnit, hvis de er synet og certificeret efter bestemmelserne i kapitel I, regel 4.4.«
3.	Kapittul II-3, ”Opholdsrum v.m.” samsvarandi fylgiskjali 1 til hesa fráboðan, kemur í staðin fyri verandi kapittul II-3, dagfest 26/5-2011.
4.	Kapittul XIII, ”Søfarendes arbejds- og levevilkår – Syn og certificering”, samsvarandi fylgiskjali 2 til hesa fráboðan, verður sett inn sum nýtt kapittul.

§ 2. Henda fráboðan kemur í gildi tann 1. september 2013.

Sjóvinnustýrið, tann 16. august 2013

Hans Johannes á Brúgv, stjóri

/ Petur E. Nielsen, ráðgevi

Viðmerkingar:

Henda fráboðan implementerar MLC sáttmálanum um starvsviðurskifti hjá sjófólki í Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum D um ferðamannskip í innanoyggja sigling, samsvarandi ”Bekendtgørelse nr. 922 af 3. juli 2013 om ændring af bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen D, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., passagerskibe i national fart.”

Broytingin í § 1 í hesi fráboðan (nýggja § 1a) stavar tó ikki frá MLC, men frá bekendtgørelse nr. 968 af 28. september 2012 sum hevur til endamáls at tryggja eitt nøktandi trygdarstøði umborð á ferðamannskipum í innanoyggja sigling.

Broytingarnar sambært hesi fráboðan, herundir fylgiskjali 1 og 2, verða settar inn á rætta stað, tá Fráboðan D verður høvuðsdagførd næstu ferð.

Fylgiskjal 1

Kapitel II-3

Opholdsrum m.v. 1)

Afsnit I Definitioner m.v.

Regel 1 Definitioner

Regel 2 Anvendelsesområde

Regel 3 Dispensation og ækvivalens

Afsnit II Skibsmandskabets opholdsrum

Regel 4 Anbringelse, bygning og indretning

Regel 5 Regler for opholdsrum

Regel 5.1 Højde af opholdsrum

Regel 5.2 Isolering af opholdsrum

Regel 5.3 Materialer

Regel 5.4 Gange, trapper og døre

Regel 5.5 Udgangsforhold

Regel 6 Ventilation

Regel 7 Opvarmning

Regel 8 Belysning

Regel 9 Indretning af soverum m.m..

Regel 9.1 Soverum

Regel 9.2 Køjer

Regel 9.3 Dørkareal

Regel 9.4 Inventar

Regel 9.5 Skabe til arbejdstøj

Regel 10 Spiserum

Regel 11 Kabysrum og proviantrum

Regel 12 Udendørsareal/fritidsområde

Regel 13 Fritidsrum

Regel 14 Toiletter og baderum

Regel 15 Særskilte sanitære faciliteter

Regel 16 Vaskerifaciliteter

Regel 17 Drikkevandsanlæg

Regel 17.1 Test af drikkevand

Regel 18 Hejsebåre

Regel 19 Kontorer

Regel 20 Renholdelse og tilsyn

Afsnit III Passagerers opholdsrum

Regel 21 Passagerers opholdsrum m.v.

Regel 22 Beliggenhed

Regel 23 Fastsættelse af passagerantallet i de enkelte rum

Regel 24 Toiletter

Regel 25 Bevægelseshæmmede personer

Afsnit I Definitioner m.v.

Regel 1 Definitioner

Medmindre andet er angivet i specifikke bestemmelser, har nedenstående udtryk i dette kapitel følgende betydning:

1»Nyt skib«: Skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den dato, denne konvention er trådt i kraft den 20. august 2013 (MLC 2006’s ikrafttræden).

2»Eksisterende skib«: Skibe, der ikke er ”Nyt skib”.

3»Søfarende«: Indbefatter i dette kapitel enhver person, inkl. skibsføreren, der, uanset i hvilken stilling, er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib.

4»Officer«: Et besætningsmedlem - ud over skibsføreren - som er udpeget til denne funktion i henhold til national lovgivning eller nationale regler, eller som, såfremt en sådan udpegelse ikke har fundet sted, er udpeget til denne funktion i henhold til en overenskomst eller sædvane.

5»Voksen person«: En person, der er fyldt 18 år.

6»Passager«: En passager er enhver anden person end

1)	skibsføreren og besætningsmedlemmerne eller andre personer, der er forhyret eller beskæftiget i en hvilken som helst egenskab om bord på et skib, og
2)	børn under 1 år.

7»Opholdsrum«: De til brug for de søfarende og passagererne bestemte soverum, spiserum, toiletrum og baderum, sygerum (hospital), fritidsrum, kontorer m.v. samt gange i mandskabsaptering.

8»Baderum«: Baderum, hvori der ikke indgår toiletfaciliteter, men hvor der forefindes badefaciliteter.

9»Toiletrum«: Toiletrum, hvori det ikke indgår badefaciliteter, men hvor der er opstillet toilet.

Regel 2 Anvendelsesområde

1De i dette kapitel indeholdte bestemmelser gælder, med mindre andet udtrykkeligt er bestemt for alle nye passagerskibe.

Regel 3 Dispensation og ækvivalens

1Evt. fritagelse for kravene i dette kapitel må kun finde sted, hvis dette udtrykkeligt er tilladt i dette kapitel og kun i forbindelse med særlige omstændigheder, hvor stærke grunde berettiger sådanne fritagelser og under forudsætning af, at de beskytter de søfarendes sundhed og sikkerhed.

2Søfartsstyrelsen kan efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende undtage skibe med en bruttotonnage på under 200, hvor dette er rimeligt, idet der skal tages hensyn til skibets størrelse og det antal personer, der er om bord i relation til kravene i nedenstående bestemmelser i dette kapitel.

2.1Særlige sanitære faciliteter (regel 15)

2.2Vaskerifaciliteter (regel 16)

2.3Dørkareal i soverum til søfarende med en køje (regel 9.3.1)

2.4Følgende punkt kun vedrørende dørkareal (regel 9.3.6)

3Ved skibe, hvor der er behov for uden diskriminering at tage hensyn til søfarende med forskellige og særegne religiøse og sociale skikke, kan Søfartsstyrelsen efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende tillade rimelige afvigelser fra denne norm på den betingelse, at resultatet af disse afvigelser ikke er overordnede faciliteter, der er mindre favorable end dem, der ville være resultatet af anvendelsen af denne norm.

Afsnit II Skibsmandskabets opholdsrum

Regel 4 Anbringelse, bygning og indretning

1Beliggenhed, adgangsforhold, konstruktion og anbringelse i forhold til andre rum skal være således, at der opnås betryggende sikkerhed, beskyttelse imod vejr og sø, isolation mod varme, kulde og støj 2) - og luftforurening fra andre rum.

2Soverum skal være anbragt midtskibs eller agter, og ingen del af et soverum må være anbragt under øverste lasteliniemærke. Opholdsrum må under ingen omstændigheder anbringes foran kollisionsskottet og ikke under gange, hvor der jævnligt foregår arbejde, der forårsager generende støj.

3I særlige tilfælde kan det, hvis skibets størrelse, type eller anvendelse gør anbringelse af soverummene midtskibs eller agter uhensigtsmæssig, tillades, at disse anbringes forude, dog aldrig foran kollisionsskottet. I passagerskibe kan det under forudsætning af tilfredsstillende belysning og ventilation tillades, at et soverum delvis anbringes under øverste lasteliniemærke.

4Opholdsrum skal anbringes så langt, det skønnes rimeligt, fra rum, hvori der forekommer væsentlig støj, såsom rum for fremdrivningsmaskineri, hjælpemaskineri, styremaskineri og dæksmaskineri, og fra rum, hvori der kan opstå stærk varme eller kulde, og må ikke være anbragt direkte over skruen.

5Fra kabys og spiserum må der ikke være direkte adgang til toiletter og baderum.

6Der må ikke være direkte åbninger ind til soverum fra last- og maskinområder og fra rum, hvori der kan opstå stærk varme eller kulde eller fra kabysser, lagerrum, tørrerum, kædekasse, lamperum, rum til opbevaring af maling, storesrum, tørrerum, vaskerum og sanitære fællesområder (toiletrum og baderum) bestemt for mere end 2 personer. Den del af et skot, der adskiller disse steder fra soverum og udvendige skotter, skal være effektivt konstrueret af stål eller et andet godkendt materiale og være vand- og lufttæt, desuden skal de være fyldestgørende isoleret såvel mod støj som mod varme og kulde.

7Hoveddamprør og spildedampledninger til spil og lignende maskineri må ikke være ført gennem opholdsrum eller gennem gange, der fører til opholdsrum.

Regel 5 – Regler for opholdsrum

Regel 5.1 Højde af opholdsrum

1Der skal være tilstrækkelig fri højde i alle opholdsrum og gange til søfarende. Den minimale tilladte frie højde må i opholdsrum til søfarende, hvor fuld og fri bevægelighed er nødvendig, ikke være under 203 cm.

2Søfartsstyrelsen kan tillade begrænset nedsættelse af den frie højde på et sted eller en del af et sted i sådanne opholdsrum, hvis myndigheden finder det godtgjort, at en sådan nedsættelse:

2(a)er rimelig,

2(b)ikke vil medføre gener for de søfarende,

Regel 5.2 Isolering af opholdsrum

1Opholdsrummene i mandskabsapteringen skal være isoleret for at forhindre kondensvand eller overophedning.

2Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, skal være isoleret mod varmetransmission fra maskincasing, kabysrum og andre rum, hvori der kan opstå varme, samt mod varmetransmission fra damp- og varmtvandsledninger og mod påvirkning fra rum, der nedkøles.

Regel 5.3 Materialer

1De materialer, der anvendes til konstruktion af lofter, indvendige skotter, paneler og plader, skal være egnede til formålet og hjælpe med at sikre et sundt miljø, skal være af godkendt, lydisolerende materiale, der ikke medfører risiko for utøj, og med en overflade, der er let at renholde.

1.1Såfremt de er malede, være holdt i lyse farver med en holdbar overflade og skal fornys eller repareres, når det er nødvendigt. Rør, kabler og kanaler skal så vidt muligt være afdækket med garneringsplader.

2Høvlede og pløjede brædder eller enhver anden slags konstruktion, der kan medføre risiko for utøj, må ikke benyttes.

3I alle opholdsrum skal dørken være af godkendt materiale og konstruktion, og overfladen skal være uigennemtrængelig for fugtighed og let at renholde.

4Overgang mellem skot/vægbeklædning og dørk skal være uden sprækker.

5Der skal være korrekt belysning og tilstrækkeligt afløb, (dræn) for vand fra både kondens og brandslukning. I gange og større rum skal vand fra brandslukning hurtigt kunne ledes bort.

Regel 5.4 Gange, trapper og døre

1Bredden af gange, der tjener til adgang til opholdsrum, må i almindelighed ikke være mindre end 90 cm, målt mellem begrænsningsskotterne.

2Trapper skal i almindelighed have en bredde på mindst 80 cm mellem begrænsningsskotterne og have en passende stigning samt mindst på den ene side være forsynet med håndlister.

3Brandskabe, ventilationskanaler, kabelbaner og lignende kan tillades anbragt på begrænsningsskotterne i gange og trapper, når det skønnes, at de ikke vil medføre ulemper for passagen. Der må dog intet sted være mindre en 60 cm fri passage.

3.1I korte lukkede gange og tilhørende trapper, der normalt kun benyttes af 1 eller 2 personer, kan bredden tillades reduceret, idet den dog ikke må være mindre end 60 cm.

3.2Døre 3) , der giver adgang til fælles opholdsrum, skal i almindelighed 4) have en bredde, der ikke er mindre end 90 cm, målt som lysningsmål i karmen.

3.3Døre, der giver adgang til kamre og lignende, skal i almindelighed ikke have en bredde, der er mindre end 75 cm, målt som lysningsmål i karmen.

3.4Såfremt der er tale om døre til enkeltmandskamre, eller døre der i almindelighed kun skal benyttes af en person, kan en dørbredde på 70 cm anvendes.

3.5Døre, der giver adgang til toiletter eller baderum, skal i almindelighed ikke have en bredde, der er mindre end 60 cm.

4Højden i døråbningen skal mindst være 1,88 m over dæksbelægningen.

Regel 5.5 Udgangsforhold 5)

1Der skal på hver etage fra hvert større rum eller gruppe af rum være 2 udgangsmuligheder placeret så langt fra hinanden som muligt. Fra hvert apteringsafsnit skal der være mindst 2 udgange.

2Udgangene skal yderligere placeres således, at en brand på en etage ikke kan spærre personer inde på en anden etage.

3Den ene af udgangene kan være en nødudgang gennem en luge/dør eller koøje/vindue, hvortil der stilles følgende krav:

3.1En luge eller dør til frit dæk skal have en fri lysning på minimum 0,60 x 0,60 m.

3.2Lugen eller døren skal indefra kunne åbnes direkte uden brug af nøgle eller værktøj. Udefra skal lugen eller døren ligeledes kunne åbne direkte, dog er det tilladt, at håndtag eller anden indretning er aftagelig og placeret på et centralt sted, f.eks. på broen. Lugen eller døren må ikke være forsynet med hængelåsbeslag.

3.3Et koøje eller vindue, der benyttes til nødudgang, skal have en minimum lysning på 0,60 m i diameter for koøjer og 0,60 m på den smalle led for vinduer.

3.4Hvis adgangen fra apteringen til nødudgangen foregår gennem separate rum (styremaskinrum, andre kamre eller lignende), må døre til sådanne rum ikke aflåses, medmindre de er udstyret med sparkelem, som kan fjernes i flugtretningen.

3.5Der skal monteres de nødvendige lejdere, trin og håndbøjler for at lette adgangen gennem nødudgangen.

3.6Der skal på passende steder, f.eks. døre, sparkelemme, ved vinduer/koøjer m.v. påmærkes med piktogram for nødudgang i henhold til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel 8, afsnit A.

Regel 6 Ventilation

1Opholdsrum og gange, der fører til opholdsrum, samt arbejdsrum, hvor mandskabet skal udføre arbejde længere tid ad gangen, f.eks. radiorum og maskinmanøvrerum skal være ventileret således, at der under alle forhold sikres et tilstrækkeligt luftskifte, når døre, koøjer, skylighter og lignende er lukkede. Det samme gælder navigeringsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under 500.

1.1Såfremt luftskiftet udelukkende sker ved naturlig ventilation, skal til-og afgangsåbningerne have et frit gennemstrømningsareal på mindst 30 cm2 for hver person, rummet er bestemt for.

2På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal ventilationen være mekanisk, og luftskiftet skal opfylde følgende krav:

2.1Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer, radiorum, navigeringsrum og lignende arbejdsrum, bortset fra styrehus i skibe med en bruttotonnage på under 500, skal ske ved indblæsning af luft, svarende til 6 luftskifter i timen.

2.2Luftafgangen kan ske via ventilationsrist i døre til gange, der er forsynet med returluftkanal eller direkte til fri luft.

2.3Recirkulation af indtil 50% af lufttilførslen kan tillades, forudsat at toilet- og baderum er forsynet med særskilt mekanisk udsugning. Frisklufttilførslen til soverum skal dog være mindst 30 kubikmeter pr. time pr. person, som rummet er bestemt for.

2.4Indblæsningsåbningerne skal anbringes på hensigtsmæssig måde i forhold til rummenes indretning og må ikke give anledning til generende træk over en køje.

3På skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal toilet- og baderum ventileres ved et særskilt udsugningssystem direkte til fri luft. Udsugningssystemet skal være dimensioneret til 10 luftskifter i timen. Lufttilgangen til toilet og baderum med adgang fra et tilstødende soverum kan ske gennem døren fra dette.

4Ventilationssystemet skal være i stadig funktion under skibets drift. Opretholdelse af den mekaniske ventilation skal sikres ved fornødne reservedele6) eller på anden tilfredsstillende måde.

5Ventilations- og luftkonditioneringsanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer.

Regel 7 Opvarmning

1Der skal i alle skibe være sørget for tilstrækkelig varme for opholdsrummene gennem et egnet varmesystem.

2Det system, der opvarmer de søfarendes opholdsrum skal være i drift hele tiden, når søfarende lever og arbejder om bord, og forholdene gør dette nødvendigt. Kapaciteten skal være tilstrækkelig til, at der under alle forhold kan opretholdes en rumtemperatur på mindst 20 C.

3På alle skibe, hvor der kræves et varmesystem, bør opvarmningen ske ved hjælp af varmt vand, varm luft, elektricitet, damp eller tilsvarende. Inden for opholdsområder bør damp imidlertid ikke anvendes som medium til varmeoverførsel.

4Radiatorer og andre varmeapparater skal placeres, og om nødvendigt afskærmes, med henblik på at undgå risiko for brand, fare og ubehag for beboerne.

5Elektriske ovne og gas varmeovne skal være af godkendt type. 7)

Regel 8 Belysning

1Opholdsrum skal være forsvarligt oplyst.

2Soverum, dagrum, spiserum, fritidsrum og sygerum skal være oplyst ved dagslys. Dette gælder dog ikke for hobbyrum og lignende rum. Tilgangen af dagslys skal være således, at det er muligt i klart vejr at læse almindelig avistryk overalt i rummet, hvor man normalt opholder sig. I passagerskibe kan dog tillades særlige indretninger.

3I alle skibe skal opholdsrum være forsynet med elektrisk belysning, der skal være anbragt således, at den giver det størst mulige udbytte til de personer, der opholder sig i rummet.

3.1I soverum skal der være en elektrisk læselampe ved hovedenden af hver køje.

4Som retningslinier for, hvilken belysningsstyrke der må anses for passende for den kunstige belysning, fastsættes følgende:

4.1Soverum og særskilte dagrum:

4.1.a)Almen belysning 50 lux

4.1.b)Belysning ved borde, hvor læsning og skrivning finder sted, 200 lux

4.2Spiserum og fritidsrum:

4.2.a)Almen belysning 50 lux

4.2.b)Belysning på spiseborde 150 lux

4.2.c)Belysning på borde, hvor læsning og skrivning, spil m.v. finder sted, 200 lux

4.3Baderum og toiletter:

4.3.a)Almen belysning 50 lux

4.3.b)Ved spejle 200 lux

4.4Gange og trapper:

4.4.a)Almen belysning 50 lux

For andre ikke nævnte rum og som ækvivalens til ovennævnte belysningsstyrker kan anvendes de af Dansk Standard 8) anbefalede belysningsstyrker.

5Almen belysning måles i vandret plan 0,85 m over dørk.

Regel 9 Indretning af soverum m.m..

Regel 9.1 Soverum

1Hvis der kræves mulighed for at sove om bord på skibe, gælder følgende krav til soverum:

2I skibe med en tonnage på 3000 eller derover skal maskinchefen og overstyrmanden foruden deres soverum have et tilstødende opholdsrum eller dagrum.

3Antallet af personer i et soverum må ikke overstige 3.

4Hver af officererne skal have eget soverum.

5Der skal være separate soverum til mænd og kvinder.

6Ethvert soverum skal være således indrettet og udstyret, at det sikrer mandskabet rimelig bekvemmelighed og er let at holde i orden.

7De søfarendes soverum skal , hvis der er mere end 1 person i et soverum, så vidt muligt arrangeres således, at vagter er adskilt, og således at en søfarende, der arbejder om dagen, ikke deler rum med folk, der har vagt udenfor normalt dagskifte (således at man undgår samsovning).

8Udgange til åbent dæk skal være velbeskyttede, og i skibe med en bruttotonnage på 100 eller derover må der ikke fra soverum udelukkende være udgang til åbent dæk.

9Ethvert soverum skal ud vendigt ved døren på en tydelig måde være påmærket

1)	det antal personer, hvortil det er beregnet og godkendt og
2)	være angivet med, hvem rummet er bestemt til.

Regel 9.2 Køjer

1Der skal under alle omstændigheder være en særskilt køje til hver søfarende.

2En køjes indvendige mål skal være mindst 1,98 m x 0,80 m.

3Køjer må ikke anbringes umiddelbart ved siden af hinanden.

4Flere end 2 køjer må ikke anbringes over hinanden. Afstanden mellem køjebundene indbyrdes såvel som mellem øverste køjebund og undersiden af loftsbeklædningen må ikke være mindre end 0,75 m. Køjens bund skal være mindst 0,30 m over dørken.

5Køjer må så vidt muligt ikke anbringes langs skibssiden. Hvor dette undtagelsesvis er nødvendigt, må der kun anbringes en enkelt køje, såfremt der findes koøje over køjen.

6Køjerne skal være fremstillet af træ eller andet materiale, der skal være hårdt, glat, korrosionsfrit og ikke medføre risiko for utøj. Såfremt der anvendes rør, skal disse være fuldstændig lukkede, således at de ikke kan give ophold for utøj.

7Køjerne skal være forsynet med springmadrasser eller fjederbund og madrasser af almindelig anerkendt type. Madrasserne må ikke indeholde materiale, hvori utøj kan opholde sig.

8Hvis en køje er placeret over en anden køje, skal der være monteret en støvtæt bund under overkøjens nederste madras eller fjederbund.

Regel 9.3 Dørkareal

Dørkareal skal i soverum have mindst følgende størrelse:

Enmandskammer

1I soverum til søfarende med en køje må dørkarealet ikke være under:

1(a)4,5 m 2 i skibe med en bruttotonnage under 3.000,

1(b)5,5 m 2 i skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller mere, men under 10.000,

1(c)7 m 2 i skibe med en bruttotonnage på 10.000 eller mere,

2Søfartsstyrelsen kan imidlertid tillade et mindre dørkareal med henblik på at fremskaffe enkeltmandskamre på passagerskibe med en bruttotonnage under 3.000.

Soverum til søfarende der ikke udfører opgaver som skibsofficer

3På passagerskibe må gulvarealet i soverum til søfarende, der ikke udfører opgaver som skibsofficerer, ikke være mindre end:

3(a)7,5 m 2 i rum, der bebos af 2 personer,

3(b)11,5 m 2 i rum, der bebos af 3 personer ,

Soverum uden privat dagrum til søfarende der udfører opgaver som skibsofficer

4På passagerskibe skal søfarende, der udfører opgaver som skibsofficer, hvor der ikke findes et privat dagrum, have et dørkareal, der pr. person for juniorofficerer skal være mindst 7,5 m 2 og for seniorofficerer mindst 8,5 m 2 . Juniorofficerer skal forstås som værende på operativt niveau, og seniorofficerer på ledelsesniveau,

5Skibsføreren, maskinchefen og overstyrmanden skal ud over deres soverum have et tilstødende dagrum eller tilsvarende yderligere plads. Skibe med en bruttotonnage på under 3.000 kan af Søfartsstyrelsen fritages for dette krav efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende,

6Det dørkareal, der optages af faste møbler som køjer, skabe, kommoder, borde og bænke, skal medregnes i ovennævnte dørkarealer. Små9) eller uhensigtsmæssige arealer, der ikke er til rådighed for fri bevægelse, og som ikke kan bruges til anbringelse af inventar, medregnes ikke.

Regel 9.4 Inventar

1Møblerne skal for hver beboer omfatte et klædeskab med hylde og bøjlestang med minimum 1,5 m fri højde med tilstrækkelig plads (minimum 475 liter) og en skuffe eller tilsvarende plads på mindst 56 liter. Såfremt skuffen er en del af klædeskabet, skal klædeskabet have en mindste volumen på 500 liter. Skabet skal være forsynet med en hylde og skal kunne låses med en særskilt nøgle af beboeren for at sikre privatlivets fred,

22 Inventaret skal mindst bestå af:

2(a)Et bord samt komfortable siddepladser for det antal personer, rummet er bestemt til.

2(b)Spejl, småskabe til toiletrekvisitter, boghylde og et passende knagearrangement.

2(c)Koøjer i soverum skal være forsynet med gardiner.

2(d)Mindst et skab eller en skuffe til hver person skal være aflåselig med en særskilt nøgle.

Regel 9.5 Skabe til arbejdstøj

1I skibe med en bruttotonnage på 75 eller derover skal der uden for soverummene findes et eller flere godt ventilerede skabe af passende størrelse og indretning til arbejdsklæder, regntøj, søstøvler og lignende.

Regel 10 Spiserum

1Spiserum skal være bekvemt beliggende i forhold til soverum og kabysrum.

2Spiserum skal være tilstrækkeligt store og komfortable og være korrekt møbleret og udstyret (inklusive vedvarende adgang til forfriskninger ), idet der tages hensyn til det antal søfarende, der til enhver tid kan forventes at bruge dem. Der skal sørges for separate eller fælles spiserumsfaciliteter efter behov.

3Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1,0 m 2 for hver person, der skal benytte rummet. Ved beregning af gulvarealet kan den plads, der optages af spiseborde, bænke og stole, medregnes.

4Spiserumsfaciliteterne kan være enten fælles (for officerer og dæks- og maskinfolk) eller adskilte. Beslutningen herom skal tages efter høring af repræsentanter for de søfarende og rederne og med forbehold for godkendelse af Søfartsstyrelsen. Der bør tages hensyn til faktorer såsom skibets størrelse og de søfarendes særegne kulturelle, religiøse og sociale behov.

5Hvis de søfarende skal have adskilte spiserumsfaciliteter, bør der være adskilte spiserum for:

5(a)skibsfører og officerer, og

5(b)underofficerer og andre søfarende.

6I skibe med en bruttotonnage på under 250 kan kabysrummet anvendes som spiserum for mandskabet.

7I skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover skal der tillige findes særskilt spiserum for restaurations- og betjeningspersonale, såfremt dets antal overstiger 4.

7(a)Såfremt der ved forhandling med de respektive reder- og mandskabsorganisationer er givet udtryk for, at andre arrangementer foretrækkes, kan bestemmelserne i stk. 4 og 7 fraviges.

8I skibe, hvor der ikke kræves særskilt spiserum, skal der i kabyssen eller andet passende sted findes bord- og siddeplads, hvor mandskabet kan spise, og der skal findes passende opbevaringssteder for proviant og spisegrej.

9Spiserum skal være udstyret med borde og godkendte faste eller løse siddepladser i et sådant antal, at de medlemmer af mandskabet, rummet er bestemt for, kan indtage deres måltider samtidig. På skibe, der medfører særligt personel til reparation og lignende, kan det accepteres, at disse ikke spiser samtidig med mandskabet.

10Der skal mindst være 0,6 m bordplads for hver siddeplads ved bordene.

11Der skal findes fornødne skabe til opbevaring af service, ligesom der uden for spiserummet eller spiserummene skal findes de fornødne indretninger til rengøring af servicet.

12Overfladerne af borde og siddepladser skal være lette at renholde og modstandsdygtige mod revnedannelse og fugt.

13Der skal i skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover til enhver tid være:

13(a)Adgang til en hensigtsmæssigt anbragt køleindretning med et rumindhold svarende til det antal personer, der benytter spiserummet eller spiserummene. Rumindholdet skal være mindst 10 l pr. person op til 10 personer og 5 l pr. person for hver yderligere person,

13(b)Mulighed for at få varme drikke og mulighed for at få afkølet drikkevand.

14Søfartsstyrelsen kan tillade sådanne afvigelser fra de i stk. 1, 3, 8 og 9 indeholdte regler angående spiserum, som er nødvendige af hensyn til de særlige forhold om bord i passagerskibe.

Regel 11 Kabysrum og proviantrum

1I alle skibe skal komfuret være anbragt i et særskilt rum, der dog i skibe med en bruttotonnage på under 200 tillige kan anvendes som spiserum for mandskabet.

2Rummet skal være af passende størrelse og være godt oplyst og ventileret. Der skal over komfuret være anbragt en hætte med aftræksrør til det fri.

3Komfuret skal være forsvarligt opstillet og sikret. Træværk skal være beskyttet mod antændelse. Anvendelse af træ bør så vidt muligt undgås af hygiejnemæssige årsager.

4Der skal i kabysrummet være tilgang af drikkekvand gennem et rørsystem. Der må ikke i rummet være aftapningshane for søvand.

5Kabysrummet skal være forsynet med fornødne vaske med afløb, ligesom der skal findes afløb i dørken. Skotter og dørk skal være af et materiale, der er uigennemgrængeligt for vand og let at renholde. Inventaret, skabe, borde og skuffer skal være af materialer, der er lette at gøre rene, og som er hygiejniske. Almindeligt sammenføjet træ af høvlede og pløjede brædder må ikke anvendes.

6Der skal være passende og tilstrækkelig mulighed for opbevaring af proviant samt køle- og fryseindretninger for letfordærvelige fødevarer.

Regel 12 Udendørs areal/fritidsområde

1Alle skibe skal have en eller flere pladser på et åbent dæk, som de søfarende har adgang til, når de har fri, og som er tilstrækkeligt stort i relation til skibets størrelse og antallet af søfarende om bord.

2I skibe med en bruttotonnage på 8000 eller derover skal der, såfremt det efter Søfartsstyrelsens skøn er rimeligt og muligt, indrettes svømmebassin.

Regel 13 Fritidsrum

1I skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover, men under 8000, skal der findes hensigtsmæssigt beliggende og passende udstyrede rum beregnet til ophold under fritid for mandskabet. Inventaret i disse rum skal omfatte et bogskab samt møbler, der giver mulighed for læsning, skrivning og spil.

2I skibe med en bruttotonnage på under 1000 kan sådanne rum udelades under forudsætning af, at spiserummet eller spiserummene er således dimensioneret, møbleret og indrettet, at de er egnede til ophold under fritid. Det samlede gulvareal skal mindst være to gange det krævede spiserums areal.

3I skibe med en bruttotonnage på 1000 og derover skal det i forbindelse med planlægning af fritidsrum og spiserum undersøges, om der er mulighed for indretning af en kantine.

4I skibe med en bruttotonnage på 8000 eller derover skal der findes et rygerum 10) eller læserum; ligeledes skal der findes et rum til anden fritidsbeskæftigelse, herunder gymnastik og anden fysisk aktivitet. Der skal i et af rummene være mulighed for at se film eller fjernsyn.

Regel 14 Toiletter og baderum

1Alle søfarende skal på skibet have bekvem adgang til sanitære faciliteter, der opfylder minimale normer for sundhed og hygiejne og rimelige normer for komfort, idet der skal være separate sanitære faciliteter for mænd og kvinder.

2I alle skibe skal der være indrettet toilet og baderum, bekvemt beliggende i forhold til sove- og andre opholdsrum.

3I alle skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover skal der for hver af grupperne officerer og andet mandskab findes mindst 1 toilet og 1 bruser for hver 6 personer eller derunder, idet der ses bort fra personer, der i tilknytning til deres soverum har eget baderum med håndvask, bruser og toilet. Såfremt kvindeligt personale er beskæftiget om bord, skal sanitære indretninger findes særskilt for dette personale.

4Uanset det i stk. 14.2 anførte, skal der mindst findes følgende antal særskilte toiletter, idet der heri indgår de i regel 14 krævede særskilte toiletter:

4.1I skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, men under 800: 3.

4.2I skibe med en bruttotonnage på 800 eller derover, men under 3000: 4.

4.3I skibe med en bruttotonnage på 3000 eller derover: 6.

5Alle toiletter bør være af en godkendt model og forsynet med rigeligt vand til udskylning eller med en anden egnet udskylningsmetode såsom luft, der til enhver tid er til rådighed og kan kontrolleres uafhængigt. Ethvert toiletrum skal være forsynet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand.

6Hvert baderum skal være udstyret med mindst 1 bruser for hver 6 personer eller derunder og 1 håndvask for hver 3 personer eller derunder, rummet er bestemt for. Håndvaske skal være af passende størrelse og fremstillet af rustfrit stål, porcelæn eller andet godkendt materiale.

6.1I skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover skal samtlige officerer i tilslutning til deres soverum have særskilte baderum udstyret med toilet samt bruser og håndvask med varmt og koldt ferskvand.

7I alle baderum skal der findes tilstrækkelig tilgang af varmt og koldt ferskvand.

8Toiletter og baderum skal i øvrigt opfylde følgende krav:

8.1Dørken skal være af godkendt og holdbart materiale, der er let at renholde, uigennemtrængelig for vand og forsynet med fornødent afløb, idet der dog ikke kræves gulvafløb i særskilte toiletter.

8.2Skotterne skal være tætte og udført af stål eller andet godkendt materiale og skal være uigennemtrængelige for vand.

8.3Rummene skal være forsvarligt oplyst og opvarmet. Baderum skal have særskilt opvarmning, såfremt de ikke på alle sider er omgivet af opvarmede rum eller på anden måde er sikret en passende opvarmning.

8.4Fællestoiletter skal, såfremt de er bestemt for flere end 2 personer, være adskilt fra soverum og baderum. Fra soverum må der ikke være direkte adgang til toiletter eller baderum bestemt for flere end 2 personer.

8.5Toiletter skal være tilstrækkeligt afskærmet fra hinanden.

Regel 15 Særskilte sanitære faciliteter

1I skibe med en bruttotonnage på 250 eller derover skal der i bekvem nærhed af kommandobroen findes et særskilt toilet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand.

2I skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover skal der i bekvem nærhed af maskinrummet findes et toilet med håndvask med rindende varmt og koldt ferskvand, såfremt sådant ikke er installeret i nærheden af maskinrummets kontrolcenter.

3I skibe med en bruttotonnage på 1000 eller derover, bortset fra skibe i hvilken et- eller to-mands baderum findes for mandskabet i maskinafdelingen, skal der, for det mandskab der er beskæftiget i maskinrummet, findes omklædningsrum, beliggende uden for maskinrummet men med let adgang dertil, og forsynet med klædeskab for hvert medlem af mandskabet og med håndvask og bruser med rindende varmt og koldt ferskvand.

Regel 16 Vaskerifaciilteter

1I skibe med en bruttotonnage på 200 eller derover skal der findes rum til tøjvask med rigelig tilgang af varmt og koldt ferskvand og til tørring og strygning af tøj i et omfang, der svarer til mandskabets størrelse og rejsens normale varighed.

2Udstyret skal omfatte:

2.1Vaskemaskiner.

2.2Tørremaskiner eller hensigtsmæssigt opvarmede og ventilerede tørrerum.

2.3Strygejern og strygebrætter eller lignende.

3Vaske- og tørrerum skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til opholdsrummene.

Regel 17 Drikkevandsanlæg

1Fast indbyggede drikkevandstanke skal have kofferdam mod tanke, der kan anvendes til andre væsker, olie og lignende. Kofferdamme kan dog udelades mod tanke udelukkende bestemt for søvand. Skibssiden under lastet vandlinie må i nittede skibe ikke danne begrænsninger for en drikkevandstank.

2Drikkevandstankene skal have de fornødne mandehuller, og de skal i videst muligt omfang være tilgængelige for såvel udvendigt som indvendigt eftersyn. Tillader deres bygning og størrelse ikke adgang til deres indre, skal de være forsynet med et tilstrækkeligt antal rensehuller. Mandehuller og/eller rensehuller og deres dæksler skal være således konstrueret, at ansamling af urenheder over dækslerne undgås.

2(a)Mandedæksler og rensedæksler skal være monteret på karme mindst 50 mm høje og være mærket »Drikkevandstank«.

2(b)Alt stål i drikkevandstanke skal være fuldsvejst. Alle indvendige overflader, herunder overflader i mindre beholdere o.l., skal have en egnet overfladebehandling, der er godkendt af Søfartsstyrelsen, af andre sundhedsmyndigheder, som er accepteret af Søfartsstyrelsen, eller af anerkendte organisationer i henhold til accepterede standarder.

2(c)Der må ikke føres rør, der indgår i andre rørsystemer, gennem drikkevandstanke.

2(d)Tankene skal kunne tømmes helt, enten ved sugning fra tankens laveste punkt eller gennem en bundskrue.

3Luftrør og påfyldningsrør til tanke skal være ført op i forsvarlige højder over dæk, minimum 400 mm. Luftrørets munding skal være indrettet således, at urenheder ikke kan komme ind i tankene ad denne vej. Påfyldningsrør skal være forsynet med dæksler, der ikke må kunne forveksles med dæksler til tanke for andet formål.

4Drikkevandstanke skal være forsynet med standrør eller anden godkendt pejleanordning, der skal være således indrettet, at der ikke ad den vej kan tilføres vandet forurening. Såfremt pejlrør for pejlstok/bånd er monteret, skal lukkemidlet hertil kunne aflåses f.eks. med hængelås, og der skal påmærkes »Drikkevandstank«.

5Drikkevandstanke skal af hensyn til ventilation normalt være forsynet med mindst to luftrør, der skal være forsynet med fintmasket net.

6Pumper skal være af membran- eller centrifugaltypen eller anden formålstjenlig type, der ikke kræver smøring af de dele, der er i forbindelse med drikkevandet.

7Rørsystemet må ikke have forbindelse med andre rørsystemer i skibet, og der må kun benyttes materialer og komponenter, der er egnede til formålet (f.eks. VA-godkendt11) ). Dersom rørledningerne til drikkevandssystemet er mærket, skal mærkningen være i overensstemmelse med gældende standardiseringsregler. Blinde stikledninger på hovedledninger skal være forsynet med afspærringsmiddel ved hovedledningen.

7(a)Hvis et sprinklersystem er indrettet sådan, at det kan tage vand fra FW tanke, og/eller FW rørsystemet, skal det sikres, at der ikke kan ske en SW kontaminering af FW-systemet.

7(b)Rør, der kan blive udsat for frost, skal være tilstrækkeligt isolerede eller på anden måde sikres mod at fryse til. Rør for drikkevand må ikke føres gennem tanke beregnet for andre væsker med undtagelse af tanke for søvand.

8Hvis ferskvandsgeneratorer og lignende installeres, skal søsugningen fra ferskvandsgeneratorer og lignende apparater være placeret klar af alle afløb fra skibet.

9Når der er kommet vand på drikkevandsanlægget, men inden dette tages i brug, skal der foretages en kemisk og bakteriologisk analyse af drikkevandsprøver fra anlægget.

10Vandprøverne, hvoraf en skal være fra kabyssen, skal være udtaget af et anerkendt laboratorium (f.eks. levnedsmiddelkontrollen) og analyseret af et anerkendt laboratorium. Retningsgivende for Søfartsstyrelsens godkendelse vil være laboratoriets analyserapport med kemisk og bakteriologisk analyse samt konklusion.

11Ved konstatering af forurenet drikkevandsanlæg skal der foretages en desinfektion udført i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om desinfektion ved rengøring af drikkevandstanke og drikkevandsledninger i skibe.

Regel 17.1 Test af drikkevand

Det skal sikres, at drikkevandet ombord (som anvendes til humant forbrug) er af en tilfredsstillende kvalitet egnet til formålet. Dette skal kunne dokumenteres ved hjælp af regelmæssige analyser målt op imod internationale standarder.

Regel 18 Hejsebåre

I skibe med en bruttotonnage på 150 eller derover og med en overfartstid over ½ time varighed, skal der på et passende sted være anbragt en hejsebåre af egnet type (jf. kravene til en hejsebåre i bilag til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, kapitel IX, afsnit B, Sygdomsbehandling og medicin om bord i skibe).

Regel 19 Kontorer

1Alle skibe skal være forsynet med særskilte kontorer eller et fælles skibskontor til brug for dæks- og maskinafdelingerne. Skibe med en bruttotonnage under 3.000 kan af Søfartsstyrelsen fritages fra dette krav efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende.

2Rummene skal have et gulvareal på mindst 6 m 2 , så vidt muligt have tilgang af dagslys samt være forsynet med nødvendige møbler og inventar til kontorbrug.

Regel 20 Renholdelse og tilsyn

1Opholdsrum skal holdes i ren og ordentlig stand. Rengøring skal foretages daglig. De må kun benyttes til varer eller forråd, som tilhører den eller dem, til hvem rummet er bestemt.

2Opholdsrum skal desinficeres i fornødent omfang efter enhver smitsom sygdom om bord.

3Opholdsrum, hvori der konstateres utøj, skal omgående rengøres og desinficeres.

4Skibsføreren, eller den han har overdraget dette hverv, skal sammen med et eller flere medlemmer af mandskabet inspicere alle opholdsrum med højst en uges mellemrum.

5Resultatet heraf skal indføres i skibsdagbogen, hvor en sådan findes, og ellers i bilagsmappen .

Afsnit III Passagerers opholdsrum

Regel 21 Passagerers opholdsrum m.v.

11 De følgende regler i afsnit II, fastsatte definitioner og bestemmelser finder, uanset skibets bruttotonnage, tilsvarende anvendelse, såfremt intet andet er anført nedenfor:

Regel 5 Anbringelse, bygning og indretning, bortset fra stk. 5.1.4

Regel 6.2 Isolering af opholdsrum

Regel 6.3 Materialer

Regel 7 Ventilation

Regel 8 Opvarmning

Regel 9.2, Køjer (minimums mål)

Regel 16 Højden i opholdsrum m.m.

Regel 17 Gange og trapper og døre

Regel 22 Beliggenhed

1Opholdsrum må ikke anbringes i overbygninger, der ikke har permanent karakter, og ej heller foran kollisionsskottet eller på det dæk, der er lavere end det, der ligger umiddelbart under vandlinien ved størst tilladte dybgang. I nye ro-ro passagerskibe må passagerkabiner ikke placeres under ro-ro dækket (skotdækket). Der henvises endvidere til kravene vedrørende evakuering i kapitel II-2 - Flugtveje/udgangsveje – yderligere krav til ro-ro passagerskibe.

2Passagerer må ikke anbringes i rum, der ikke er godkendt hertil.

3Soverum skal på passende måde være adskilt fra tilstødende rum, ligesom de skal være forsynet med en tydelig angivelse af det største antal personer, de er bestemt til.

Regel 23 Fastsættelse af passagerantallet i de enkelte rum

1Passagerskibe i fart, der strækker sig over mere end 1 nat:

1.1Der skal findes køjeplads eller godkendt fast liggeplads til alle passagerer.

1.2Personantallet i soverum fastsættes ved at dividere soverummets frie dørkareal med 1,1 m 2 . Hvor soverum indrettes med særskilt bade-, eller bade- og toiletrum, kan dettes frie dørkareal medregnes ved beregningen af personantallet. Uregelmæssige dørkarealer, hvor længde og bredde er under 0,6 m, tages ikke i betragtning ved beregningen. En bruseniche, der har de angivne minimumsmål, kan indgå i det frie areal.

1.3På åbent dæk, hvortil der er adgang for passagerer, skal der ud over det i regel 23.2 nævnte areal findes mindst 0,5 m 2 frit dæksareal for hver passager. Ved beregningen heraf fradrages de dele af dækket, hvor passagererne ikke bekvemt kan stå eller sidde.

2Passagerskibe i fart, der ikke strækker sig over mere end 1 nat:

2.1Skibe, der går i natfart, dvs. fart mellem kl. 22.00 og 06.00, af over 6 timers varighed, skal have lukkede rum for alle passagerer.

2.2Passagerantallet i andre rum end soverum fastsættes som det mindste af tallene:

2.2.1Det dørkareal - målt i m 2 - hvorpå passagererne kan opholde sig, dvs. med fradrag af serveringsdiske og adgangen til disse samt til udgange og lignende, divideret med 0,85 m 2 .

2.2.2Det i regel 23.2.2.1 nævnte dørkareal multipliceret med middelhøjden - målt i m - i rummet målt fra oversiden af dæksbelægningen til underkant af dæksbjælkerne eller disses beklædning, divideret med 1,9 m 3 .

2.2.3Antallet af siddepladser i rummet.

2.3Personantallet i soverum fastsættes ved at dividere soverummets frie dørkareal med 0,85 m 2 . Hvor soverum indrettes med særskilt bade-, eller bade- og toiletrum, kan dette frie dørkareal medregnes ved bereningen af personantallet. Uregelmæssige dørkflader, hvor længde og bredde er under 0,6 m, tages ikke i betragtning ved beregningen.

2.4Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra bestemmelserne i regel 23.2.2 og 23.2.3, i perioden 1. maj til 30. september.

3Passagerskibe i dagfart:

3.1For skibe i dagfart, dvs. fart, der ikke overstiger 6 timer indenfor tidsrummet mellem kl. 22.00 og 06.00, skal der for hver passager beregnes 0,85 m 2 frit dørkareal i lukkede rum, der ikke er soverum; dog må rummet ikke beregnes til flere passagerer, end der er siddeplads til.

3.2For eventuelle soverum gælder bestemmelserne i regel 23.2.3.

3.3I tiden fra 1. maj til 30. september kan det, udover det i lukkede rum tilladte antal passagerer, yderligere tillades at befordre passagerer på frit dæk, hvor der mindst skal beregnes 0,55 m 2 dæksareal for hver passager. Ved beregningen af passagerantallet skal fradrages den plads, som er nødvendig til skibets navigering m.v. herunder håndtering af og indskibning i redningsmidler, samt alle de dele af dækket, hvorpå passagererne ikke bekvemt kan sidde eller stå.

3.4I skibe eller fartøjer med dæk, hvor det i tiden fra 1. maj til 30. september er tilladt at befordre passagerer på frit dæk som ovenfor anført, skal der findes lukkede rum til mindst 1/6 af det størst tilladte passagerantal.

Regel 24 Toiletter

1Der skal findes 1 toilet og 1 håndvask for hver 50 passagerer eller påbegyndte del af dette antal.

2Toiletterne skal være forsvarligt beskyttet mod sø og vejr og have de fornødne udskylningsanordninger.

3Alle toiletter skal være godt oplyst og ventileret.

De i regel 24.1-24.3 nævnte bestemmelser gælder ikke for åbne fartøjer.

Regel 25 Bevægelseshæmmede personer

1Hvor det er praktisk muligt, skal der på grundlag af nedenstående retningslinier træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til, at der er sikker adgang for bevægelseshæmmede personer til alle passagerskibe i klasse A, B, C og D og alle højhastighedspassagerfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis køl er lagt, eller som er på et lignende konstruktionsstadium den 1. oktober 2004 eller senere.

1.1IMO's cirkulære 735 (MSC/735) af 24. juni 1996 vedrørende henstillinger om design og drift af passagerskibe, så de imødekommer ældre og handicappede personers behov skal følges.

1.2Skibet skal være bygget og udstyret på en sådan måde, at en bevægelseshæmmet person let og sikkert kan komme om bord eller fra borde og sikres adgang til de forskellige dæk enten uden hjælp eller ved hjælp af ramper, løfteplatforme eller elevatorer. Der opsættes skiltning med henvisning til sådanne adgangsfaciliteter ved skibets andre indgange og andre hensigtsmæssige steder på hele skibet.

1.3Skilte beregnet til at vejlede passagererne på skibet skal være tilgængelige og nemme at læse for bevægelseshæmmede personer (herunder personer med sensoriske handicap) og skal være opsat på centrale steder.

1.4Der skal være midler om bord til visuelt og verbalt at kommunikere meddelelser om f.eks. forsinkelser, sejlplansændringer og tjenesteydelser om bord til bevægelseshæmmede personer med forskellige former for nedsat mobilitet.

1.5Alarmsystemer og knapper skal være tilgængelige for og skal kunne alarmere alle bevægelseshæmmede passagerer, herunder personer med sensoriske handicap og personer med intelligenshandicap.

1.6Gelændere, korridorer og gange, døråbninger og døre skal være tilgængelige for en person i kørestol. Elevatorer, bildæk, passagersaloner, faciliteter og toiletter skal være udformet på en sådan måde, at de er tilgængelige på rimelig måde og i rimeligt omfang forefindes for bevægelseshæmmede personer.

2Søfartsstyrelsen samarbejder med og hører organisationer, der repræsenterer bevægelseshæmmede personer, om gennemførelsen af retningslinierne i regel 25.1.

3Ved ombygning af passagerskibe i klasse A, B, C og D og højhastighedsfartøjer, der benyttes til offentlig transport, og hvis køl er lagt eller som er på et lignende konstruktionsstadium før den 1. oktober 2004, anvendes retningslinierne i regel 25.1 i det omfang det er økonomisk rimeligt og gennemførligt.«

Fylgiskjal 2

Kapitel XIII

Søfarendes arbejds- og levevilkår – Syn og certificering

Afsnit A Anvendelsesområde, definitioner etc.

Regel 1 Anvendelsesområde

1 Dette kapitel finder udelukkende anvendelse på de i Meddelelser D, kapitel 1, regel 1 anførte skibe der fører dansk flag.

Regel 2 Definitioner

1Ved anvendelsen af disse forskrifter gælder, medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, følgende definitioner:

(a)”Nyt skib”: Skib hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium på eller efter den 20. August 2013.

(b)”Eksisterende skib”: Skib der ikke er et nyt skib

Afsnit B Syn og certifikater

Regel 3 Godkendelse og syn af søfarendes arbejds- og levevilkår

(a)Godkendelse og syn af skibe skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i disse forskrifter, foretages af Søfartsstyrelsen. Dog kan Søfartsstyrelsen overdrage godkendelse, syn og udstedelse af certifikater i henhold til dette kapitels regler til offentlige institutioner eller andre organisationer (inklusive i en anden medlemsstat hvis denne er indforstået hermed), som Søfartsstyrelsen anerkender som ansvarlige og uafhængige.. Søfartsstyrelsen er i alle tilfælde fuldt ud ansvarlig for syn og certificeringen af de pågældende søfarendes arbejds- og levevilkår på skibe, der fører dens flag.

Regel 3-1 Særlige syn og synsterminer

(a)Søfartsstyrelsen kan påbyde, at et skib underkastes et ekstraordinært syn.

(b)For oplagte skibe kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe skibet forbliver oplagt, og der ikke er søfarende, forhyret om bord.

Regel 4 Syn af søfarendes arbejds- og levevilkår

(a)Nye og eksisterende passagerskibe i indenrigsfart skal gennemføre følgende syn:

(i)Et første syn, før skibet sættes i fart.

(ii)Et fornyelsessyn senest med 3 års mellemrum

(b)Passagerskibe der på rederiets foranledning ønsker udstedt certifikat i henhold til regel 5 skal gennemføre følgende syn:

(i)Et første syn, før skibet sættes i fart.

(ii)Et fornyelsessyn senest med 5 års mellemrum

(iii) Et mellemliggende syn mellem 2. og 3. årsdag1) for udløb af det i henhold til regel 5 udstedte certifikat

(c)De i litra (a) og (b) nævnte første syn og fornyelsessyn skal omfatte et fuldstændigt syn af de søfarendes arbejds- og levevilkår og mindst omfatte syn af mindstealder, lægeattester, de søfarendes kvalifikationer, ansættelsesaftaler, anvendelse af autoriserede eller certificerede eller regulerede forhyrings- og formidlingstjenester, hviletimer, skibets bemanding, arbejds- og opholdsrum, fritidsfaciliteter ombord, fødevarer og forplejning, beskyttelse af sundhed og sikkerhed samt forebyggelse af ulykker, sygdomsbehandling om bord, klageprocedurer om bord, betaling af løn.

(d)Det i litra (b)(iii) nævnte mellemliggende syn skal, sikre fortsat overensstemmelse med de i litra (c) anførte forhold

Regel 5 Udstedelse eller påtegning af certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår og overensstemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejdsvilkår

(a)Et certifikat der benævnes certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og de dertil hørende overensstemmelses erklæringer vedrørende søfarendes arbejdsvilkår skal forinden et skib tages i drift efter et første syn i henhold til regel 4 (b)(i) udstedes til et skib der opfylder de pågældende krav anført i regel 4(c).

(b)Overensstemmelseserklæringen del 1 og del 2 vedrørende søfarendes arbejdsvilkår skal være vedhæftet certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsvilkår.

(c)Del 1 skal foreligge i den af Søfartsstyrelsen til enhver tid gældende udstedte form og skal:

(i)angive listen over forhold, der skal inspiceres i henhold til regel 4(b),

(ii)angive de nationale krav, der omfatter de relevante bestemmelser i denne konvention ved hjælp af en henvisning til de relevante nationale retlige bestemmelser samt i nødvendigt omfang præcise oplysninger om de nationale kravs hovedindhold,

(iii)henvise til krav, der er specifikke for skibstypen i henhold til national lovgivning,

(iv)klart indikere en evt. undtagelse, der er bevilget af den ansvarlige myndighed, som angivet i kapitel B II-3 regel 3, og

(d)del II skal udarbejdes af rederen og skal angive de foranstaltninger, der er indført for at sikre løbende overholdelse af de nationale krav mellem syn og de foranstaltninger, der er indført for at sikre, at der sker løbende forbedring.

(e)Et midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår kan udstedes, for en periode der ikke overstiger 6 måneder, til:

(i)nye skibe ved leveringen,

(ii)et skib der skifter flag til dansk flag, eller

(iii)til et skib, når en reder påtager sig ansvaret for driften af skibet, der er nyt for den pågældende reder.

(f)Et midlertidigt certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår må kun udstedes efter verifikation af:

(i)at skibet, så vidt dette er rimeligt og gennemførligt, er inspiceret for de forhold, der er angivet i regel4(c), idet der tages hensyn til verifikation af forhold i henhold til litra (ii), (iii) og (iv) i dette stk.

(ii)at rederen over for Søfartsstyrelsen har dokumenteret fastlagte foranstaltninger til at sikre løbende overensstemmelse med de i regel 4(c) anførte forhold

(iii)at skibsføreren er bekendt med kravene i denne konvention og ansvaret for implementeringen, og

(iv)at de relevante oplysninger er fremsendt til Søfartsstyrelsen, således at der kan udstedes en overensstemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejdsvilkår.

(g)Der skal udføres et komplet syn i overensstemmelse med regel 4(c)før det midlertidige certifikats udløb for at muliggøre udstedelse af et certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår med fuld løbetid. Der må ikke udstedes yderligere midlertidige certifikater efter de indledende 6 måneder, der er omtalt i (e). Det er ikke nødvendigt at udstede en overensstemmelseserklæring del 1 og del 2 vedrørende søfarendes arbejdsvilkår for det midlertidige certifikats gyldighedsperiode.

(h)Skibe skal medføre et gyldigt certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår og en gyldig overensstemmelseserklæring del 1 og 2 vedrørende søfarendes arbejdsvilkår tillige med en engelsk oversættelse, hvis de ikke er på engelsk, og et eksemplar heraf skal være opsat på et iøjnefaldende sted på skibet, hvor det er tilgængeligt for de søfarende. En kopi skal efter anmodning stilles til rådighed for søfarende, flagstatsinspektører, bemyndigede myndighedsrepræsentant i havnestater og repræsentanter for redere og søfarende. Kravet om en engelsk oversættelse gælder ikke i tilfælde, hvor et skib ikke foretager internationale rejser.

Regel 6 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode

(a)Certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsvilkår skal udstedes for en periode, der ikke må overstige 5 år.

(b)Er fornyelsessyn fuldført inden for 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat, er det nye certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår, uanset stk. (a), gyldigt fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for det eksisterende certifikats udløb.

(c)Er fornyelsessyn fuldført mere end 3 måneder før udløbet af det eksisterende certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår, er det nye certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår gyldigt i en periode, der ikke overstiger 5 år fra datoen for fornyelsessynets fuldførelse.

(d)Gyldigheden af certifikatet vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår er betinget af et mellemliggende syn i henhold til regel 4 (b)(iii).

(e)Hvis der kun udføres et mellemliggende syn, og certifikatets gyldighedsperiode er 5 år, skal kontrollen finde sted mellem certifikatets anden og tredje årsdag2)

(f)Certifikatet skal endosseres efter en tilfredsstillende mellemliggende kontrol.

(g)Et certifikat, der er udstedt i henhold til regel 5 (a)(i) eller regel 5e, ophører med at være gyldigt i følgende tilfælde:

(i)hvis de relevante syn ikke er fuldført inden for de angivne perioder i henhold til denne regels stk. (b), (c) eller (d).

(ii)hvis certifikatet ikke er endosseret i henhold til stk. (f),

(iii)hvis et skib ændrer flag,

(iv)hvis en reder ophører med at påtage sig ansvaret for driften af et skib, og

(v)hvis der er udført betydelige ændringer af skibets indretning eller det udstyr, der dækkes af kapitel II-3 og II-4.

(h)Under de i stk. g(iii), g(iv) og g(v) omtalte tilfælde, kan der kun udstedes et nyt certifikat, hvis den ansvarlige myndighed eller den anerkendte organisation, der udsteder det nye certifikat, finder det godtgjort, at skibet overholder kravene i regel 4(b).

(i)Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde et certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår, såfremt der er bevis for, at det pågældende skib ikke overholder kravene i denne konvention, og evt. krævede korrigerende handlinger ikke er udført.

(j)Ved overvejelse af, hvorvidt et certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår skal tilbagekaldes i henhold til stk. (h), tages hensyn til manglernes alvor og hyppighed.

Regel 7 Certifikaternes og overensstemmelseserklæringens (del 1 og 2) form

Certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsvilkår, det midlertidige certifikat vedrørende søfarendes arbejdsvilkår og overensstemmelseserklæringen del 1 og del 2 vedrørende søfarendes arbejdsvilkår skal være udarbejdet i en form, der kan forefindes på Søfartsstyrelsens hjemmeside vedrørende MLC.

Regel 8 Certifikaters tilgængelighed

(a)Resultatet af alle efterfølgende syn og andre verifikationer, der udføres med hensyn til det pågældende skib, og evt. betydelige mangler, der konstateres under en sådan verifikation, skal registreres sammen med datoen, hvor det konstateres, at manglerne er udbedret. Denne registrering skal tillige med en engelsk oversættelse, hvis den ikke er på engelsk, indskrives i eller vedhæftes overensstemmelseserklæringen vedrørende søfarendes arbejdsvilkår eller på anden måde stilles til rådighed for søfarende, flagstatsinspektører, bemyndigede myndighedsrepræsentanter i havnestater og redernes og de søfarendes repræsentanter.

(b)Skibet skal medføre et gyldigt certifikat vedrørende søfarendes arbejds- og levevilkår og en gyldig overensstemmelseserklæring vedrørende søfarendes arbejdsvilkår tillige med en engelsk oversættelse, hvis disse ikke er på engelsk, og et eksemplar heraf skal være opsat på et iøjnefaldende sted på skibet, hvor det er tilgængeligt for de søfarende. En kopi skal efter anmodning stilles til rådighed for søfarende, flagstatsinspektører, bemyndigede myndighedsrepræsentant i havnestater og repræsentanter for redere og søfarende.

Regel 9 Godkendelse

(a)Til brug for Søfartsstyrelsens godkendelse m. v. skal der for alle nye skibe, og skibe der skifter flag til dansk flag, forinden syn kan afholdes indsendes tegninger samt oplysning om skibets fartsområde og forventede bruttotonnage samt mandskabets og eventuelt passagerernes antal og fordeling efter kategorier. Tegningerne skal vise arbejds- og opholdsrummenes beliggenhed, størrelse og indretning, pladsens udnyttelse, anbringelse af inventar og tilbehør samt arrangement af opvarmning, ventilation, udgangsforhold m.v.

(b)Tilsvarende tegninger og oplysninger skal indsendes til Søfartsstyrelsen, forinden arbejds- eller opholdsrummene i et eksisterende skib forandres eller nyindrettes.

Officielle noter

1) Dette kapitels afsnit I og II indeholder bestemmelser, der gennemfører ILO konvention MLC af 7. februar 2006 om opholdsrum og fritidsfaciliteter.

2) Der henvises til Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, Kapitel III, Afsnit B-1 om støj i skib, som gælder for alt erhvervsmæssigt arbejde ombord på nye og eksisterende skibe.

3) Der henvises endvidere til, at der fra den 1. juli 2002 i medfør af kapitel B II-2, regel 13, »Flugtveje/udgangsveje«, findes obligatoriske krav til minimumsstørrelser af fælles adgangsveje og flugtveje i IMO’s »Fire Safety Systems Code« (FSS Code), kapitel 13. Dette er obligatorisk for alle passagerskibe og lastskibe med en bruttotonnage på 500 og derover, som er køllagt den 1. juli 2002 og derefter.

4) »I almindelighed« fortolkes i denne forbindelse således, at der på enkelte døre i apteringenkan være en minusafvigelse på de anvendte døres lysningsbredder på ca. 5% af den nominelt angivne bredde, bortset fra døre til sygerum og døre til brug for handicappede på passagerskibe.

5) Der henvises endvidere til kaitel II-2, regel 6 og 6-1 (Flugtveje/udgangsveje)

6) Følgende reservedele vil blive anset for nødvendige som minimum: 1) En reservemotor for hver motortype i ventilationsanlæggene 2). Et sæt ekstra lejer for hver motortype såvel i ventilations- som i luftkonditionseringsanlægget. 3) Et sæt ekstra lejer for ventilatoren, hvor denne trækkes med remtræk fra en motor. 4) 100% supplement af luftfiltre. 5) Et sæt kileremme af hver type. 6) En reservedelskasse med specialværkstøj samt mindre reservedele og O-ringe.

7) Der henvises endvidere til Meddelelser B, kapitel II-1, regel 45 – Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art.

8) Der henvises til DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler.

9) Under ca. 0,6 m x 0,6 m.

10) Der gøres opmærksom på lov nr. 512 af 6. juni 2007, Lov om røgfrie miljøer

11) »VA-godkendt« Materiel godkendt af Boligstyrelsens godkendelsesudvalg for vand- og afløbsmateriel.

1) Årsdag betyder den dag og måned i hvert år, der svarer til udløbsdagen for certifikatet vedrørende søfarendes arbejds- og levesvilkår

2) Årsdag betyder den dag og måned i hvert år, der svarer til udløbsdagen for certifikatet vedrørende søfarendes arbejdsvilkår