Afsnit A Manuel håndtering af byrder

Regel 1 Anvendelse

1Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse for manuel håndtering af byrder under arbejde om bord i skibe.

2Forpligtelserne påhviler redere, skibsførere, arbejdsledere og øvrige personer, der arbejder om bord, at sikre, at bestemmelserne i dette afsnit følges.

3Dette afsnit indeholder bestemmelser, som er udformet på baggrund af Rådets direktiv nr. 90/269/EØF, EF-Tidende 1990 L 156, s. 9.

Regel 2 Definitioner

1I dette afsnit forstås ved:

1.1 Manuel håndtering: Håndtering hvor en eller flere personer i fællesskab og med risiko for især ryg- eller lændeskader er beskæftiget med at løfte, flytte eller støtte en byrde.

1.2 Hjælpemidler: Løfte- og hejseanordninger, transportmidler og andet udstyr, der er beregnet til at undgå eller mindske risikoen ved manuel håndtering af byrder.

1.3Personlige værnemidler: Udstyr, der er specielt beregnet til at beskytte den enkelte mod risici, herunder risici i forbindelse med håndteringen af byrder.

Regel 3 Arbejdets udførelse

1 Kan den manuelle håndtering af byrder ikke undgås, skal den hermed forbundne risiko mindskes gennem en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, og arbejdet må kun udføres, såfremt der træffes passende foranstaltninger.

2Foranstaltningerne skal træffes på grundlag af en vurdering af navnlig byrdens og arbejdsopgavens beskaffenhed og i øvrigt under hensyntagen til de i bilag 1 oplistede faktorer.

3 Er byrdens beskaffenhed uhensigtsmæssig i forhold til arbejdsopgaven, skal byrden, inden arbejdet påbegyndes, gøres håndterbar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt.

4 Manuel håndtering af byrder skal planlægges og tilrettelægges og i videst mulig udstrækning udføres under anvendelse af egnede hjælpemidler, jf. bestemmelserne i kapitel I, afsnit A om arbejdets udførelse om bord i skibe.

5 Såfremt risikoen følger af eller forstærkes ved arbejdets tidsmæssige udstrækning eller den til arbejdet benyttede arbejdsstilling, skal dette tages i betragtning ved planlægning eller tilrettelæggelse af arbejdet.

6Stedet, hvor manuel håndtering udføres, skal så vidt muligt være fuldt forsvarligt indrettet.

7Transportveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, og må ikke medføre risiko for at glide, falde m.v. De skal være velbelyste. Transportveje skal så vidt muligt have tilstrækkelig bredde og højde til, at håndteringen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i fuldt oprejst stilling.

8 Når byrder, der håndteres manuelt skal stables, skal stablingen kunne foretages i en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig arbejdsstilling uden fare for, at byrderne skrider.

9 Den, der leder arbejdet, skal sørge for, at arbejdstagerne instrueres om, hvorledes arbejdet med manuel håndtering udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstagerne skal gives alle oplysninger, der er nødvendige for, at et sådan arbejde kan udføres forsvarligt.

10Arbejdstagere, der udfører arbejde med manuel håndtering, som kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal forinden have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler.

11 Arbejdstagerne skal forsynes med værnefodtøj, når håndteringen indebærer risiko for fodskader, og med arbejdshandsker, når der er risiko for, at arbejdstagerne kan få håndskader ved håndtering af byrden. Når beskyttelse mod sundhedsfarlige stoffer, materialer m.v. fra de transporterede byrder er nødvendig, skal arbejdstagerne bruge særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

BILAG 1

Vurderingsfaktorer

1 Byrdens beskaffenhed

Manuel håndtering af en byrde kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader, hvis byrden:

– er for tung eller for stor

– er uhåndterlig eller vanskelig af få fat på

– er i ustabil balance eller har et indhold, der kan forskubbe sig

– er placeret på en sådan måde, at den skal holdes eller håndteres i en vis afstand fra kroppen eller med bøjet eller drejet krop

– på grund af sin form og/eller sin beskaffenhed vil kunne påføre arbejdstageren kvæstelser, navnlig hvis han rammes af den.

2 Den krævede fysiske anstrengelse

En fysisk anstrengelse kan indebære risiko for især ryg- og lændeskader, hvis den:

– er for stor

– kun kan foregå ved, at kroppen drejes

– kan medføre, at byrden pludselig bevæger sig

– foregår med kroppen i en ustabil position.

3 Arbejdsstedet om bord

Arbejdsstedets beskaffenhed kan øge risikoen for især ryg- og lændeskader, hvis:

– arbejdet udføres på et sted, hvor der ikke er tilstrækkelig plads, navnlig i højden

– dørken er ujævn, hvorfor der er fare for at snuble, eller er af en sådan art, at arbejdstagerens fodtøj glider på det

– arbejdsstedets indretning eller forholdene i øvrigt forhindrer håndtering af byrder i en højde, der er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlig, eller under iagttagelse af en god arbejdsstilling

– dørk eller underlag er niveauforskudt, hvilket indebærer, at byrden må håndteres i forskellige højder

– dørk eller støttepunkt er ustabilt

– temperaturen, fugtigheden eller ventilationen er uhensigtsmæssig.

4 Arbejdsforhold i øvrigt

Arbejdet kan indebære risiko for især ryg- og lændeskader, hvis det medfører et eller flere af følgende forhold:

– for hyppig eller for langvarig belastning af især ryggen

– utilstrækkelige perioder til fysiologisk hvile eller restituering

– løftning, sænkning eller transport over for store afstande

– et arbejdstempo, der pålægges arbejdstageren af en arbejdsproces, han ikke selv kan variere.

Afsnit B-1 Støj

Regel 1 Anvendelsesområde

1Bestemmelserne i dette afsnit gælder for alle skibe, hvor der er beskæftiget arbejdstagere.

2Bestemmelserne gælder endvidere for enmandsbetjente erhvervsfartøjer med et dimensionstal på 20 eller derover.

3 Bestemmelserne er udformet på baggrund af de hidtil gældende bestemmelser i teknisk forskrift nr. 4 af 3. maj 2002 om støj i skibe samt Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af støj.

Regel 2 Definitioner

1 I dette afsnit gælder følgende definitioner:

1.1 »Nyt skib« er et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli 2002 eller senere.

1.2 »Eksisterende skib« er et skib, der ikke er et nyt skib.

1.3 »Længden L« er skibets længde L, som defineret i de gældende forskrifter om skibes bygning og udstyr m.v.

1.4 »Dimensionstal« er fartøjets længde gange fartøjets bredde, som defineret i de gældende forskrifter om skibes bygning og udstyr m.v.

1.5 »Fremdrivningseffekt« er den samlede maksimale ydelse MCR i kilowatt ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i besætningsfastsættelsen.

1.6 »Det maksimale lydtryk, Pmax« er den største værdi af det C-vægtede øjeblikkelige lydtryk (impulsstøj).

1.7 »Det energiækvivalente støjniveau, LAeq,T« er det konstante lydtryksniveau, målt i dB(A), som i tidsrummet T har samme energiindhold, som det målte, eventuelt varierende lydtryk.

1.8 »Den daglige støjbelastning, LEX,8h« er det tidsvægtede gennemsnit af støjniveauerne for en arbejdsdag på nominelt otte timer, målt i dB(A), som defineret ved ISO 1999:1990, punkt 3.6. Dette omfatter al støj i forbindelse med arbejdet, også impulsstøj. Ved en daglig arbejdsperiode på Td timer er LEX,8h = LAeq,T + 10 log(Td/8).1)

1.9 »Luftlydsisolation, Rw« er det vægtede reduktionstal, som defineret i DS/EN ISO Standard 140-4 og 717-1.

1.10 »Trinlydsisolation, Ln,w« er det vægtede trinlydsniveau i rum¬met, som defineret i DS/EN ISO Standard 140-7 og 717-2.

1.11 »Infralyd« er lyd med frekvens under 20 Hz.

1.12 »Ultralyd« er lyd med en frekvens over 18.000 Hz.

1.13 »Unødig støj« er støj, der kan reduceres væsentligt i niveau, og som det forekommer rimeligt at forebygge imod.

Regel 3 Personlige støjgrænser

1 Grænseværdier for den daglige støjbelastning og det maksimale lydtryk fastsættes til:

LEX,8h = 85 dB(A)2)

Pmax = 130 dB(C)

Ved anvendelsen af grænseværdierne tages der ved fastsættelsen af arbejdstagerens effektive støjeksponering hensyn til virkningen af arbejdstagerens brug af høreværn. Grænseværdierne må ikke overskrides, jf. regel 7.

2 Aktionsværdier for den daglige støjbelastning og det maksimale lydtryk fastsættes til:

2.1 Øvre aktionsværdi

LEX,8h = 85 dB(A)

Pmax = 130 dB(C)

2.2 Nedre aktionsværdier

LEX,8h = 80 dB(A)

Pmax = 130 dB(C)

Ved anvendelsen af aktionsværdierne tages der ved fastsættelsen af arbejdstagerens effektive støjeksponering ikke hensyn til virkningen af arbejdstagerens brug af høreværn. Ved overskridelse af aktionsværdierne, skal der foretages foranstaltninger, som angivet i regel 8, 10, 11 og 13.

Regel 4 Områdebestemte støjgrænser

1 For nye skibe med en længde L på 15 meter og derover eller et dimensionstal på 100 eller derover skal de i bilag 1 anførte maksimale støjgrænser overholdes, og de anbefalede støjgrænser skal tilstræbes overholdt. Endvidere skal de i bilag 1 anførte værdier for luftlydsisolation og trinlydsisolation overholdes.

2 I forbindelse med projektering af nye skibe skal det dokumenteres, f.eks. ved beregninger eller kvalificerede vurderinger af det forventede støjniveau i de berørte områder, at de anbefalede støjgrænser i bilag 1 kan overholdes. Dokumentationen skal indsendes til Søfartsstyrelsen.

3 Hvis rederen ud fra den i stk. 2 nævnte dokumentation finder, at de i bilag 1 anførte anbefalede støjgrænser på trods af rimelige tekniske tiltag ikke kan overholdes, skal dette på forlangende dokumenteres over for Søfartsstyrelsen.

4 For eksisterende skibe med en længde L på 15 meter og derover eller et dimensionstal på 100 og derover, samt for nye og eksisterende skibe med en længde L mindre end 15 meter og et dimensionstal på 20 og derover, men under 100, skal de i bilag 1 anførte maksimale støjgrænser tilstræbes overholdt.

Regel 5 Måling af støj

1 Støjmåling skal foretages, når det er nødvendigt at klarlægge støjbelastningen, og skal altid foretages

1.1 efter færdigbygning af et nyt skib,

1.2 efter ombygning eller ændringer af et eksisterende skib, der skønnes at påvirke støjniveauet,

1.3 ved indflagning af et skib, hvor der ikke i forvejen findes relevant støjmåling,

1.4 hvis der er grund til at antage, at støjforholdene har ændret sig, og

1.5 hvis Søfartsstyrelsen forlanger det.

2 Støjmåling skal foretages, så det er muligt at fastslå, om de i regel 3 fastsatte værdier er overskredet.

3 Målingerne skal udføres således, at de i bilag 3 anførte retningslinier om måling af støj er opfyldt.

4 Støjmålingerne skal udføres eller overværes af en af Søfartsstyrelsen anerkendt sagkyndig person. Søfartsstyrelsen accepterer målinger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

Regel 6 Arbejdspladsvurdering

1 Arbejdspladsvurderingen, jf. kapitel I A, regel 2, skal indeholde en vurdering af arbejdstagernes eksponering for støj.

2 Ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen skal der være særlig opmærksomhed på

2.1 eksponeringens styrke, type og varighed, herunder eksponering for impulsstøj,

2.2 grænseværdier og aktionsværdier, som fastsat i regel 3,

2.3 enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art på særligt udsatte arbejdstagere,

2.4 enhver effekt på arbejdstagernes sikkerhed og sundhed ved påvirkning mellem støj og stoffer, der er skadelige for øret, og mellem støj og vibrationer,

2.5 enhver risiko for, at arbejdstageren på grund af støj ikke kan høre advarselssignaler eller andre lyde, der kan advare mod risikoen for ulykker,

2.6 oplysninger om støjniveau fra fabrikanten af arbejdsudstyr,

2.7 muligheden for at anvende alternativt arbejdsudstyr, som nedbringer støjniveauet,

2.8 eksponering for støj om bord på skibet efter arbejdstidens ophør, navnlig i opholdsrum og soverum,

2.9 relevante oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrollen, og

2.10 anvendelse af høreværn med tilstrækkelig lyddæmpende effekt.

3 Arbejdspladsvurderingen skal angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes i overensstemmelse med regel 7, 8, 9, 10 og 11. 4 Arbejdspladsvurderingen skal revideres løbende. En revision er især nødvendig, hvis der er sket væsentlige ændringer, der gør den uaktuel, eller hvis helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt.

Regel 7 Begrænsning af eksponering for støj

1 Arbejdstageren må under ingen omstændigheder eksponeres for støj, der overskrider grænseværdierne i regel 3, stk. 1.

2 Hvis grænseværdien overskrides, skal rederen straks

2.1 tage skridt til at bringe eksponeringen ned under grænseværdien,

2.2 fastslå årsagerne til, at grænseværdien blev overskredet, og

2.3 tilpasse foranstaltningerne til forebyggelse mod eksponeringen, for at undgå at grænseværdien overskrides igen.

Regel 8 Forebyggelse mod støj

1 Under hensyn til den tekniske udvikling og de foranstaltninger, der kan anvendes, skal støjniveauet reduceres ved kilden eller begrænses til et minimum.

2 Unødig støj skal undgås, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

3 En begrænsning af støjeksponeringen foretages på grundlag af de generelle principper om forebyggelse i kapitel I, idet der navnlig tages hensyn til:

3.1 teknisk støjreduktion, hvor støjens opståen, udstråling og udbredelse hindres eller mindskes:

3.1i) reduktion af luftbåren støj, f.eks. ved hjælp af afskærmninger, indeslutninger eller afdækninger med lydabsorberende materiale;

3.1ii) reduktion af strukturbåret støj, f.eks. ved hjælp af støjdæmpning eller isolering;

3.2 alternative arbejdsmetoder, der medfører lavere eksponering for støj;

3.3 valg af passende arbejdsudstyr med det lavest mulige støjniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres;

3.4 arbejdsstedernes udformning og indretning;

3.5 instruktion og oplæring af arbejds¬tageren, så udstyr anvendes korrekt og eksponeringen for støj reduceres til et minimum;

3.6 vedligehold af arbejdsudstyr og arbejdssteder;

3.7 støjreduktion ved arbejdstilrettelæggelsen:

3.7i) begrænsning af eksponeringens varighed og omfang;

3.7ii) passende arbejdsplaner med tilstrækkelige pauser.

4 Hvis de øvre aktionsværdier overskrides, skal rederen på grundlag af arbejdspladsvurderingen fastlægge og gennemføre et program med tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at begrænse eksponeringen for støj, idet der navnlig tages hensyn til de i stk. 3 nævnte foranstaltninger.

5 Rederen skal sikre, at der ved valg af foranstaltninger tages højde for arbejds¬tagere, som er i en særlig risikogruppe.

Regel 9 Skiltning

Ved indgangen til rum med et støjniveau over 80 dB(A) skal der være skiltning i henhold til den til enhver tid gældende forskrift om sikkerhedsskiltning m.v. om bord i skibe, som i form af egnede symboler eller med tekst på dansk, og hvor det er relevant også på engelsk, tydeligt angiver de i bilag 2 anførte anvisninger. Rum eller områder, hvor støjniveauet overstiger 115 dB(A) må i almindelighed ikke betrædes.

Regel 10 Personlige værnemidler

1 Hvis de risici, der er en følge af eksponeringen for støj, ikke kan forebygges med andre midler, skal der stilles passende, korrekt tilpassede personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne, der anvendes under følgende betingelser:

1.1 hvis støjeksponeringen overskrider de nedre aktionsværdier, skal arbejdsgiveren stille personlige høreværn til rådighed for arbejdstagerne;

1.2 hvis støjeksponeringen er lig med eller overskrider de øvre aktionsværdier, eller hvis støjpåvirkningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, skal der anvendes personlige høreværn.

2 De personlige høreværn skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om konstruktion af personlige værnemidler.

3 Rederen skal sikre, at høreværn anvendes, når det er relevant i henhold til denne regel, og har ansvaret for, at effektiviteten af de foranstaltninger, der træffes efter denne regel, kontrolleres.

Regel 11 Information og undervisning

1 Rederen skal sørge for, at arbejdstagere, der udsættes for en støjbelastning på eller over de nedre aktionsværdier, får information og undervisning i de risici, der er forbundet med eksponering for støj, navnlig vedrørende

1.1 karakteren af sådanne risici,

1.2 de foranstaltninger, der skal fjerne risikoen for støj eller begrænse den til et minimum,

1.3 de fastsatte grænseværdier og aktions¬værdier,

1.4 resultatet af de vurderinger og målinger, der er foretaget efter regel 5, og om de skader, der kan opstå,

1.5 korrekt brug af høreværn,

1.6 hvordan tegn på høreskader opdages og anmeldes,

1.7 hvornår arbejdstagerne har ret til helbredskontrol,

1.8 sikker arbejdspraksis, der kan begrænse eksponeringen for støj mest muligt.

Regel 12 Inddragelse af arbejdstagerne

1 Arbejdstagerne og sikkerhedsorganisationen skal høres i afgørelsen af spørgsmål om støj, navnlig

1.1 den i regel 6 omhandlede arbejdspladsvurdering,

1.2 de i regel 8 og 9 omhandlede foranstaltninger mod eksponering, og

1.3 den i regel 10 omtalte mulighed for personlige høreværn.

Regel 13 Arbejdsmedicinske undersøgelser

1 Hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er fare for arbejdstagerens helbred, skal der gives den pågældende adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter bestemmelserne i kapitel IX, afsnit A.

2 En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider de øvre aktionsværdier, har ret til at få undersøgt sin hørelse af en læge eller en anden sagkyndig person.

3 En arbejdstager, som eksponeres for støj, der overskrider de nedre aktionsværdier, har ret til at få foretaget en høreprøve.

4 Hvis det ved en kontrol af hørelsen konstateres, at en arbejdstager har en høreskade, vurderer en læge eller, hvis lægen finder det nødvendigt, en specialist, om det er sandsynligt, at skaden skyldes eksponering for støj under arbejdet. Hvis dette er tilfældet, skal rederen

4.1 revidere arbejdspladsvurderingen,

4.2 revidere de foranstaltninger, der er fore¬taget i henhold til regel 8, 9 og 10,

4.3 tage hensyn til råd fra læger eller anden sagkyndig, og

4.4 sørge for fornyet helbredsundersøgelse af ansatte, der har været udsat for samme eksponering.

Regel 14 Dispensationer

Søfartsstyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i dette afsnit, når det skønnes rimeligt og sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med den ansattes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj).

Bilag 1 Områdebestemte støjgrænser

1 Maksimale og anbefalede støjgrænser

Støjen i serviceområdet omkring en standset hoved- eller hjælpemotor må ikke overstige 85 dB, når øvrigt maskineri er i normal drift.

I henhold til internationale søvejsregler. I fiskeskibe kan styrehus med åbne vinduer accepteres som lyttepost, såfremt alt dæksmaskineri er stoppet.

3) Hvis støjniveauet overstiger 85 dB(A), skal der anvendes høreværn, jf. regel 10. 4)

Målinger ved redningsstationer kan foretages ved nedsat fart, jf. bilag 3.

2 Lydisolation

Skot- og dækkonstruktioner skal være udført af materialer med tilstrækkelig lydisolering for at undgå forstyrrelser fra aktivitet i tilstødende rum, herunder menneskelig aktivitet som f.eks. musik, tale og gang. Konstruktionselementerne skal overholde følgende krav:

Luftlydsisolation, jf. ISO 140/3 og ISO 717/1:

Trinlydsisolation, jf. ISO 140/7 og ISO 717/2:

Luftlydsisolationen for den endelige konstruktion målt i skibet - det tilsyneladende reduktionstal, R’w - må ikke være mere end 2 dB dårligere end de anførte reduktionstal, Rw.

Bilag 2 Skiltning ved indgangen til støjfyldte rum

Bilag 3 Måling af støj

1 Generelt

1.1 Når et skib er færdigbygget, og når det i øvrigt er krævet i henhold til regel 5, skal der foretages støjmålinger i de i bilag 1 specificerede områder. Målingerne skal dokumenteres i en støjrapport

2 Driftskonditioner til søs

2.1 Støjmålingerne skal foretages under sejlads med en belastning på minimum 90% af den installerede kontinuerlige fremdrivningseffekt, MCR. Målinger ved redningsstationer kan dog foretages ved nedsat fart ”Meget Langsomt Frem” og med omkringliggende ventilation kørende.

2.2 Hjælpemaskineri, såsom generatoranlæg, hydrauliske anlæg, kedelanlæg, køle- og luftkompressorer, mekanisk ventilation inklusive luftkonditioneringsanlæg, navigationsinstrumenter, radio- og radaranlæg og andre indretninger, som er forudsat at skulle anvendes under normale driftsforhold, skal være i drift. Forhold, der således har betydning i forbindelse med støjmålingen, skal anføres i støjrapporten.

2.3 Specielle driftssituationer, der kan forekomme i længere tidsrum, såsom dynamisk positionering, lægtvandssejlads, fiskeri og lignende, skal måles separat.

3 Driftskonditioner i havn

3.1 Der foretages støjmålinger med skibets laste-/lossegrej, cargopumper, inertgasanlæg, lastkøleanlæg, hydrauliske anlæg, hydrauliske fortøjningsspil, støjende last (køle-/frysecontainere) og lignende i drift i de berørte områder og apteringsafsnit. I stedet for støjmålinger af køle-/fryse¬containere kan Søfartsstyrelsen godkende en beregning af det forventede støjniveau.

3.2 På vogndæk i ro-ro skibe skal der foretages støjmålinger under laste-/losseoperationer med vogndæksventilationen i drift.

4 Eksterne forhold

4.1 Måleresultaterne vil kunne påvirkes af eksterne forhold som vanddybde, vejrforhold, fremmede støjkilder eller lignende. Sådanne forhold skal derfor anføres i støjrapporten.

4.2 Såfremt vanddybden er mere end 5 gange skibets dybgang, er forholdene tilfredsstillende. Ved driftssituationer, f.eks. hvor der sejles mellem faste havne med mindre vanddybde, foretages målingen under de aktuelle forhold.

4.3 Vejrforhold som vind, nedbør og sø må ikke have indflydelse på måleresultaterne. Vindhastigheden og søen bør ikke overstige henholdsvis 8 m/s og sea state 3 (bølgehøjde 1,25 m).

4.4 Eksterne støjkilder, såsom trafik, værksteder og værfter, må ikke påvirke støjniveauet ved målepositionerne. Om nødvendigt skal måleresultaterne korrigeres for indflydelse fra disse støjkilder.

5 Måleudstyr

5.1 Til støjmålingerne skal der anvendes instrumenter, der opfylder kravene til »Precision Grade Sound Level Meter« ifølge IEC publikationen 60651. Frekvensanalyse skal foretages i 1/1-oktav frekvensbånd, jf. IEC 61260. Hvis der anvendes integrerende lydtryksmålere, skal de opfylde forskrifterne i IEC norm 60804.

5.2 Støjniveauet skal måles som A-vægtet lydtryksniveau i decibel, reference 20 μPa. Ved frekvensanalyse anvendes 1/1-oktav frekvensbånd med centerfrekvenser fra 31,5 til 8000 Hz.

5.3 I tilfælde, hvor støjniveauet varierer med mere end 5 dB, skal der foretages en måling med en integrerende lydtryksmåler over en periode på mindst 30 sekunder.

6 Målepositioner

6.1 Kun den nødvendige driftsbesætning og de personer, der udfører støjmåling, må opholde sig i det aktuelle måleområde.

6.2 Støjmåling skal generelt udføres i midten af rummet i en højde af 1,5 m over dørken og hvis muligt ikke nærmere end 0,5 m fra større reflekterende flader eller overflader af maskineri i drift. I større rum, hvor lydtrykket varierer mere end 6 dB, skal der måles i flere positioner på hvert dæk med en indbyrdes afstand ikke over 10 m. I maskinrum og styrehus skal der endvidere måles på operatørpladser, hvor regelmæssigt ophold foregår.

6.3 Ved støjmålinger skal alle døre og vinduer være lukkede.

6.4 I radiorum foretages støjmålingen med radioinstallationen i drift, men uden at akustisk signal afgives.

6.5 Målingerne på lytteposter skal foretages henholdsvis med og uden signal fra skibets fløjte. Målingerne skal herudover foretages i henhold til den til enhver tid gældende IMO-rekom¬mandation om måling på lytteposter (Recommendation on Methods of Measuring Noise Levels at Listening Posts).

7 Rapportering

7.1 Måleresultaterne skal indsendes til Søfartsstyrelsen i en til formålet udarbejdet standardrapport og indeholde følgende:

7.1- en plan over skibet, hvor måleværdier og målepositioner er angivet; de forhold, som har betydning for bedømmelse af støjforholdene, herunder:

7.1-1) dybgang for og agter,

7.1-2) vind og sø,

7.1-3) hastighed og kurs,

7.1-4) belastning og omdrejningstal på hoved- og hjælpemaskineri,

7.1-5) andre støjkilder i drift under målingerne, f.eks. ventilation i maskin- og lastrum og ventilation i apteringen,

7.1-6) måleinstrumentets og mikrofonens fabrikat og type,

7.1-7) oplysning om, hvem der har foretaget målingen, og

7.1-8) vanddybde under køl.

7.2 Resultatet angives som totale A-vægtede lydtryk i standardrapportens måleskema. I de tilfælde, hvor støjen overstiger den maksimale støjgrænse, eller hvor der er generende lavfrekvent støj eller tydeligt hørbare rene toner, skal der foretages frekvensanalyse i 1/1-oktav frekvensbånd.

Afsnit B-2 Vibrationer

Regel 1 Anvendelse

1 Bestemmelserne i dette afsnit gælder for ethvert arbejde, hvor arbejdstagerne udsættes eller kan blive udsat for vibrationer i forbindelse med arbejdet.

2 Bestemmelserne gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af vibrationer.

Regel 2 Definitioner

1 I dette afsnit forstås ved:

1.1 »hånd-arm-vibrationer«: vibrationer, der overføres fra udstyr, som holdes, styres eller støttes af hånd eller arm, og som udgør en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, herunder navnlig skader på kar, knogler, led, nerver eller muskler.

1.2 »helkropsvibrationer«: vibrationer, der overføres til hele kroppen, og som udgør en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed, herunder navnlig sygdomme i lænderyggen og skader på rygsøjlen.

Regel 3 Grænseværdier og aktionsværdier

1 Hånd-arm-vibrationer:

1.1 grænseværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer er 5 m/s2

1.2 aktionsværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer er 2,5 m/s2 Arbejdstagerens eksponering for hånd-arm-vibrationer vurderes eller måles på grundlag af bestemmelserne i bilag 1 til dette afsnit.

2 Helkropsvibrationer:

2.1 grænseværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer er 1,15 m/s2 2.2 aktionsværdien for den daglige eksponering i en referenceperiode på otte timer er 0,5 m/s2 Arbejdstagerens eksponering for helkropsvibrationer vurderes eller måles på grundlag af bestemmelserne i bilag 2 til dette afsnit.

Regel 4 Arbejdspladsvurdering

1 Hvis arbejdstagere udsættes for vibrationer i forbindelse med arbejdet om bord, skal arbejdspladsvurderingen, jf. kapitel I A, regel 2, indeholde en vurdering eller om nødvendigt en måling af den daglige vibrationsbelastning, i overensstemmelse med bilag 1 og bilag 2 til dette afsnit.

2 Eksponering for vibrationer kan vurderes gennem observation af den konkrete arbejdsgang og på baggrund af oplysninger om vibrationsniveauet i det anvendte udstyr eller på det aktuelle arbejdssted, når disse oplysninger er tilstede. Vurderingen kræver ikke et særligt apparatur eller en særlig metode.

3 Vurderingen eller målingen planlægges omhyggeligt og gennemføres med passende mellemrum.

4 Ved udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen skal der være særlig opmærksomhed på:

4.1 eksponeringens styrke, type og varighed

4.2 grænseværdierne og aktionsværdierne, som fastsat i regel 3

4.3 enhver effekt af sikkerheds- og sundhedsmæssig art på særligt udsatte arbejdstagere

4.4 eventuelle indirekte virkninger på arbejdstagerens sikkerhed, som skyldes vibrationernes påvirkning af arbejdsstedet eller udstyret. Der skal især tages højde for, at vibrationer kan påvirke arbejdsstedets holdbarhed og stabilitet, og forstyrre en korrekt betjening eller aflæsning af instrumenter

4.5 oplysninger fra fabrikanten om det anvendte arbejdsudstyr

4.6 muligheden for at anvende andet udstyr, som nedbringer eksponeringen for vibrationer

4.7 eksponering for helkropsvibrationer om bord på skibet efter arbejdstidens ophør, navnlig i opholdsrum og soverum. Eksponeringen skal være nedbragt til et niveau, der er foreneligt med rummenes anvendelse.

4.8 særlige arbejdsforhold, f.eks. arbejde i lave temperaturer

4.9 relevante oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med helbredskontrollen.

5 Arbejdspladsvurderingen skal angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes, jf. regel 5 og 6.

6 Arbejdspladsvurderingen skal revideres løbende. En revision er især nødvendig, hvis der er sket væsentlige ændringer, der gør den uaktuel, eller hvis helbredskontrollen viser, at det er nødvendigt.

Regel 5 Forebyggelse mod eksponering

1 Arbejdet skal tilrettelægges og udføres, så risikoen for følger af belastning fra vibrationer minimeres. Dette skal ske ved at følge de generelle forebyggelsesprincipper i kapitel I, herunder at fjerne vibrationerne ved kilden, i det omfang det er muligt.

2 Hvis den daglige vibrationsbelastning overstiger aktionsværdierne i regel 3, skal årsagen undersøges, og der skal træffes tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så belastningen begrænses mest muligt. Ved valg af foranstaltninger skal der navnlig tages hensyn til:

2.1 alternative arbejdsmetoder, som mindsker eksponering for vibrationer

2.2 arbejdsudstyr med en god ergonomisk udformning og det lavest mulige vibrationsniveau under hensyn til det arbejde, der skal udføres

2.3 hjælpeudstyr og personlige værnemidler, som nedsætter risikoen for skader fra vibrationer, herunder sæder, der effektivt opfanger helkropsvibrationer, og håndtag, der dæmper hånd-arm-vibrationer

2.4 vedligehold af arbejdsudstyr og arbejdssteder

2.5 udformning og indretning af arbejdspladser

2.6 instruktion og oplæring af arbejdstageren, så udstyr anvendes korrekt og sikkert

2.7 begrænsning af eksponeringens varighed og styrke

2.8 passende arbejdstider med tilstrækkelige pauser

2.9 arbejdstøj til udsatte arbejdstagere for beskyttelse mod kulde og fugt

3 Arbejdstagere må under ingen omstændigheder udsættes for en påvirkning, der overskrider grænseværdierne i regel 3. Hvis en grænseværdi overskrides, skal rederen straks

3.1 tage skridt til at bringe eksponeringen ned under grænseværdien,

3.2 fastslå årsagerne til, at grænseværdien blev overskredet, og

3.3 tilpasse foranstaltningerne til forebyggelse mod eksponeringen, for at undgå at grænseværdien overskrides igen.

4 Rederen skal sikre, at der ved valg af foranstaltninger tages højde for arbejdstagere, som er i en særlig risikogruppe.

Regel 6 Information og oplæring af arbejdstagerne

1 Rederen skal sørge for, at arbejdstagere, der udsættes for vibrationer på arbejdsstedet, får information og oplæring, der afspejler arbejdspladsvurderingen, navnlig med hensyn til:

1.1 foranstaltninger, der skal fjerne eller minimere risikoen for eksponering for vibrationer

1.2 de fastsatte grænseværdier og aktionsværdier

1.3 resultatet af de vurderinger og målinger, der er foretaget efter regel 4, og om de skader, der kan opstå

1.4 hvordan tegn på arbejdsskader opdages og anmeldes

1.5 hvornår arbejdstageren har ret til helbredskontrol

1.6 sikker arbejdspraksis, der begrænser eksponeringen mest muligt.

Regel 7 Arbejdsmedicinsk undersøgelse

1 Hvis arbejdspladsvurderingen i henhold til regel 4 viser, at der er fare for arbejdstagerens helbred, skal der gives den pågældende adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse efter bestemmelserne i kapitel IX, afsnit A. Resultatet af undersøgelsen skal tages i betragtning ved iværksættelse af forebyggende foranstaltninger på arbejdsstedet. En undersøgelse er relevant, hvis

1.1 arbejdstagerens eksponering for vibrationer er af en sådan art, at en sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med eksponeringen,

1.2 det er sandsynligt, at en sygdom eller forringelse af helbredet er opstået under de særlige forhold, den ansatte arbejder under, og

1.3 der findes egnede metoder til at påvise en sygdom eller forringelse af helbredet. Arbejdstagere, der eksponeres for vibrationer, som overstiger aktionsværdierne i regel 3, har under alle omstændigheder ret til en passende helbredskontrol.

2 Hvis det ved en arbejdsmedicinsk undersøgelse konstateres, at en arbejdstager har en identificerbar sygdom, som lægen mener skyldes eksponering for vibrationer under arbejdet om bord, skal rederen

2.1 revidere arbejdspladsvurderingen,

2.2 revidere de foranstaltninger, der er foretaget i henhold til regel 5

2.3 tage hensyn til råd fra læger eller anden sagkyndig, og

2.4 sørge for fornyet helbredsundersøgelse af ansatte, der har været udsat for samme eksponering.

Regel 8 Overgangsperiode

1 Bestemmelserne i regel 5, stk. 3, finder først anvendelse efter 6. juli 2010, for så vidt angår

1.1 udstyr, der er stillet til rådighed for arbejdstageren før den 6. juli 2007, og

1.2 skibe, der er leveret før den 6. juli 2007, som ikke under hensyn til de seneste tekniske fremskridt og organisatoriske foranstaltninger kan overholde grænseværdierne for eksponering.

Regel 9 Undtagelser

1 Søfartsstyrelsen kan, under behørigt begrundede omstændigheder og efter høring af de respektive reder- og mandskabs¬organisationer, tillade afvigelser fra regel 5, stk. 3, for så vidt angår helkropsvibration, når det under hensyn til det tekniske niveau og arbejdsstedernes særlige karakteristika ikke er muligt at overholde grænseværdien for eksponering til trods for, at der er truffet tekniske eller organisatoriske foranstalt¬ninger.

2 Hvis en arbejdstagers eksponering for vibrationer normalt er mindre end aktionsværdierne i regel 3 men lejlighedsvis overstiger grænseværdierne, kan Søfarts¬styrelsen, efter høring af de respektive reder- og mandskabs¬organisationer, ligeledes fravige bestemmel¬serne i artikel 5, stk. 3. Den gennemsnitlige vibrations-belast¬ning beregnet over en 40 timers arbejdsperiode skal dog være mindre end grænseværdien, og det skal påvises, at risikoen for arbejdstageren ved denne belastning er mindre end ved eksponering ved grænseværdien.

3 De i stk. 1 og 2 omhandlede dispensationer skal ledsages af krav, der sikrer at helbredsrisikoen begrænses til et minimum, og at der indføres skærpet helbredskontrol for de berørte arbejdstagere. Dispen¬sationerne gives for en periode på højst 4 år ad gangen.

Bilag 1 Hånd-arm vibrationer

1 Vurdering af eksponeringen for hånd-arm vibrationer baseres på beregning af den daglige vibrationsbelastning i en referenceperiode på otte timer, A(8), i overensstemmelse med ISO standard 5349-1 (2001), kapitel 4 og 5 og bilag A:

hvor:

ahv er vibrationsstyrken i m/s2

T er varigheden af eksponeringen med vibrationsstyrken ahv

T0 er 8 timer

Vibrationsstyrken, ahv, udregnes ved hjælp af formlen:

hvor:

ahwx, ahwy og ahwy er de frekvensvægtede RMS accelerationer i m/s2, målt i tre på hinanden vinkelrette retninger på det sted, hvor den vibrerende overflade er i kontakt med hånden.

2 Hvis der i løbet af arbejdsdagen udføres to eller flere arbejdsoperationer med forskellig vibrationsstyrke, udregnes den daglige vibrationsbelastning A(8) udfra formlen:

hvor:

n er antallet af forskellige arbejdsoperationer i løbet af dagen

ahvi er vibrationsstyrken for arbejdsoperation i, og

Ti er varigheden af arbejdsoperation i.

3 Hvis begge hænder eksponeres for vibrationer, skal den højeste værdi af vibrationsstyrken ahv bruges til at vurdere den daglige vibrationsbelastning.

4 Vurdering af eksponeringen kan baseres på producentens oplysninger om det anvendte arbejdsudstyrs vibrationsniveau, eller den kan baseres på måling. Hvis vurderingen baseres på måling, kan de metoder, der anvendes, omfatte stikprøver, der er repræsentative for arbejdstagerens eksponering. Metoder og måleudstyr skal være tilpasset vibrationstypen og være i overensstemmelse med ISO-standard 5349-2 (2001).

Bilag 2 Helkropsvibrationer

1 Vurdering af eksponeringen for helkropsvibrationer baseres på beregning af den daglige vibrationsbelastning i en referenceperiode på otte timer, A(8), i overensstemmelse med ISO standard 2631-1 (1997), kapitel 5, 6 og 7 samt bilag A og B:

hvor:

aw er den frekvensvægtede RMS vibrationsstyrke i m/s2 i en af de tre på hinanden vinkelrette retninger, x, y og z. Der skal ved beregningen af RMS værdierne kun tages hensyn til vibrationer med en frekvens på over 1 Hz.

T er varigheden af eksponeringen med vibrationsstyrken a

T0 er 8 timer

k er 1,4 for x og y retningerne og k er 1 for z retningen.

Den daglige vibrationsbelastning udregnes separat for hver af de 3 retninger x, y og z. Vurderingen af eksponeringen baseres på den største af værdierne i henhold til de 3 retninger.

2 Hvis der i løbet af arbejdsdagen udføres to eller flere arbejdsoperationer ved forskellige vibrationsstyrker, udregnes den daglige vibrationsbelastning A(8) udfra formlen:

hvor:

n er antallet af forskellige arbejdsoperationer i løbet af dagen

awi er vibrationsstyrken for arbejdsoperation i, og

Ti er varigheden af arbejdsoperation i.

3 Vurdering af eksponeringen kan baseres på oplysninger om arbejdsstedets vibrationsniveau, eller den kan baseres på måling.

4 Hvis vurderingen baseres på måling, kan de metoder, der anvendes, omfatte stikprøver, der er repræsentative for arbejdstagerens eksponering for den pågældende vibrationstype. Metoder og måleudstyr skal være tilpasset vibrationstypen.

Afsnit C Arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære

Regel 1 Anvendelse

1 Bestemmelserne i dette afsnit angiver minimumskrav til sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære, som defineret i regel 2.

2 Disse bestemmelser gælder ikke for:

2.1 Områder, der anvendes direkte i forbindelse med samt under medicinsk behandling,

2.2 anvendelse af gasapparater i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om F-gasanlæg og kogeapparater til sprit eller petroleum i skibe,

3.3 fremstilling, håndtering, brug, oplagring og transport af sprængstoffer eller ustabile kemiske stoffer,

3.4 udvindingsindustri, som falder ind under direktiv 92/91/EØF eller 92/104/EØF, og

3.5 benyttelse af søtransportmidler, for hvilke de relevante bestemmelser i internationale konventioner og aftaler finder anvendelse. Transportmidler til brug i potentiel eksplosiv atmosfære er ikke undtaget.

3 Forskriften indeholder bestemmelser, som er udformet på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

Regel 2 Definitioner

Ved »eksplosiv atmosfære« forstås en blanding under atmosfæriske betingelser af luft og brændbare stoffer i form af gasser, dampe, tåger eller støv, i hvilke forbrændingen efter antændelse breder sig til hele den brændbare blanding.

Regel 3 Vurdering af risikoen for eksplosion

1 En arbejdsgiver, der lader udføre arbejde omfattet af disse bestemmelser, skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, jf. regel 4 og 6 i kapitel I, afsnit A om arbejdets udførelse. Områder, som gennem åbninger er eller kan komme i forbindelse med andre områder, hvor eksplosive atmosfærer kan forekomme, skal også inddrages i vurderingen.

2 Arbejdspladsvurderingen skal indeholde en kortlægning og vurdering af de risici, der hidrører fra eksplosiv atmosfære med særlig hensyntagen til følgende:

2.1 Sandsynligheden for, at eksplosiv atmosfære kan forekomme, samt varigheden heraf.

2.2 Sandsynligheden for, at antændelseskilder, herunder elektrostatiske udladninger, vil være til stede og vil kunne blive aktive og være en potentiel antændelseskilde.

2.3 Anlæggene, de anvendte stoffer, processerne og deres mulige vekselvirkning.

2.4 De forventede konsekvensers omfang.

3 Endvidere skal det fremgå af vurderingen, hvilke foranstaltninger der er truffet eller skal iagttages til imødegåelse af særlige risici. Vurderingen skal desuden indeholde angivelse af, hvilke områder der er klassificeret i zoner, jf. bilag I.

4 Vurderingen skal findes på arbejdsstedet tilgængelig for alle, der er beskæftiget på stedet.

5 Vurderingen skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, og efter væsentlige uheld og ulykker på arbejdsstedet, dog senest hver tredje år.

Regel 4 Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner

1 Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres, at der træffes tekniske eller administrative foranstaltninger eller en kombination af begge dele i tilstrækkeligt omfang i forhold til det arbejde, der er tale om, i prioriteret rækkefølge og på grundlag af følgende generelle principper:

1.1 Forhindre, at der dannes eksplosive atmosfærer, eller at det på grund af aktivitetens art ikke er muligt,

1.2 undgå antændelse af eksplosive atmosfærer, og

1.3 begrænse de skadelige virkninger af en eksplosion for at sikre arbejdstagerens sikkerhed og sundhed.

2 Foranstaltningerne jf. stk. 1 skal kombineres og om nødvendigt suppleres med foranstaltninger, der hindrer, at eksplosionen breder sig.

3 Foranstaltningerne skal jævnligt tages op til revision og skal under alle omstændigheder revideres, hvis der sker væsentlige ændringer.

Regel 5 Almindelige forpligtigelser

1 Arbejdsområder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det kan udgøre en risiko for arbejdstagernes eller andres sundhed og sikkerhed,

1.1 skal indrettes på en sådan måde, at arbejdet kan udføres uden risiko,

1.2 skal etableres med passende overvågning ved anvendelsen af tekniske hjælpemidler.

Regel 6 Koordineringspligt

1 Hvis ansatte fra en eller flere fremmede virksomheder udfører arbejde på skibet, skal det i tillæg til vurderingen i regel 3 fastlægges, hvorledes samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres. Det skal herunder sikres, at der sker koordination af sikkerhedsforanstaltningerne, og om nødvendigt skal der fastsættes fælles arbejdsforskrifter og forholdsregler. Endvidere skal beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter regel 5 i kapitel I, afsnit A om arbejdets udførelse samordnes i nødvendigt omfang.

2 I tillægget til vurderingen skal endvidere gives sådanne oplysninger om arbejdsstedets indretning og drift, at de fremmede arbejdsgivere kan tilrettelægge og udføre arbejdet under overholdelse af deres pligter efter disse bestemmelser og arbejdslovgivningen i øvrigt.

Regel 7 Områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme

1 Arbejdsgiveren klassificerer de områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, i zoner i overensstemmelse med bilag 1.

2 Arbejdsgiveren sikrer, at de i bilag 2 anførte minimumsforskrifter finder anvendelse for de under stk. 1 omhandlede områder.

3 Om fornødent skal områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære i sådanne mængder, at det kan udgøre en risiko for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, mærkes med skilte ved deres indgange i overensstemmelse med kapitel VIII om sikkerhedsskiltning mv.

Regel 8 Særlige bestemmelser om tekniske hjælpemidler og arbejdssteder

1 Tekniske hjælpemidler, der anvendes i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære,

1.1 som allerede er i brug eller stilles til rådighed for første gang i virksomheden eller bedriften inden den 30. juni 2003, skal fra denne dato være i overensstemmelse med de minimumskrav, der er anført i bilag 1, del A,

1.2 som udleveres første gang i virksomheden eller bedriften efter den 30. juni 2003, skal opfylde minimumsforskrifterne i bilag 2.

2 Arbejdssteder med områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære,

2.1 som tages i brug for første gang efter den 30. juni 2003, skal være i overensstemmelse med minimumskravene i disse bestemmelser,

2.2 som allerede anvendes før den 30. juni 2003, skal senest tre år efter denne dato opfylde minimumskravene i disse bestemmelser.

3 Såfremt der efter den 30. juni 2003 foretages ændring, udvidelse eller ombygning af arbejdssteder med områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal arbejdsgiveren træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ændringen, udvidelsen eller ombygningen opfylder minimumskravene i disse bestemmelser.

BILAG 1

Klassificering af områder, hvor der forekommer eksplosiv atmosfære

1 Klassificeringssystemet finder anvendelse på områder, hvor der i henhold til regel 3 og 4 skal træffes særlige sikkerhedsforanstaltninger.

2 Eksplosionsfarlige områder klassificeres i zoner på grundlag af hyppigheden, varigheden og forekomsten af eksplosiv atmosfære. Denne klassificering er bestemmende for omfanget af de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til bilag 2, del A.

3 Klassificeringen skal udføres som følger:

ZoneO – Områder, hvor der uafbrudt, i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft.

Zone1 – Område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft.

Zone2 – Område, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåge med luft eller, hvis dette sker, da kun i korte perioder.

Zone20 – Områder, hvor der uafbrudt, i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft.

Zone21 – Område, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft.

Zone22 – Område, hvor det ikke forventes, at der ved drift forekommer eksplosiv atmosfære i form af en sky af brændbart støv i luft, eller hvor forekomsten, hvis det sker, kun er af kort varighed.

Bemærkninger:

1 Aflejringer, ophobninger og bunker af brændbart støv behandles som enhver anden kilde, der kan skabe en eksplosiv atmosfære.

2 Normal drift betyder den tilstand, hvor et anlæg anvendes inden for dets beregnede anvendelsesområde.

Bilag 2

Arbejdssteder og tekniske hjælpemidler

Kravene i dette bilag gælder:

.1 For områder, der er klassificeret som farlige i henhold til bilag 1, når det er påkrævet som følge af karakteren af arbejdssteder, arbejdspladser, det anvendte udstyr, og

.2 for tekniske hjælpemidler, som befinder sig i et ikke-eksplosionsfarligt område, men som er nødvendigt for eller medvirker til sikker drift af tekniske hjælpermidler, der er placeret i et eksplosionsfarligt område.'

A Minimumskrav til forbedring af sikkerhed og sundhed for de ansatte, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære

1 Administrative foranstaltninger

1.1 Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte, der arbejder i områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, får tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring med hensyn til eksplosionsbe¬skyttelse.

1.2 Hvis det kræves i henhold til arbejdspladsvurderingen, jf. regel 3, skal:

1.2.1 arbejde i eksplosionsfarlige områder udføres på grundlag af skriftlige instrukser udarbejdet af arbejdsgiveren,

1.2.2 der anvendes et system med arbejdstilladelse for såvel arbejde, der medfører særlig fare, som for arbejde, der kan få indvirkning på andet arbejde og medføre fare. Arbejds¬tilladelsen udstedes af en person med særskilt ansvar herfor forud for påbegyndelsen af arbejdet.

2 Foranstaltninger til beskyttelse mod eksplosioner

2.1 Ethvert udslip og/eller enhver frigørelse af brændbare gasser, dampe, tåge eller brændbart støv, som sker forsætligt eller af anden årsag, og som kan medføre eksplosioner, skal afledes eller bortledes til et sikkert sted, eller, hvis dette ikke er muligt, indesluttes eller uskadeliggøres på anden passende måde.

2.2 Hvis en eksplosiv atmosfære indeholder flere typer antændelige og/eller brændbare gasser, dampe, tåger eller støv, skal beskyttelsesforanstaltningerne være tilpasset den største risiko.

2.3 Ved forebyggelse af faren for antændelse i henhold til regel 4 skal der også tages hensyn til mulig antændelse hidrørende fra udladninger af statisk elektricitet fra de ansatte eller arbejdsstedet. De ansatte skal udstyres med passende personlige værnemidler, som skal bestå af materialer, der ikke kan medføre elektrostatiske udladninger, der kan antænde eksplosive atmosfærer.

2.4 Anlæg, materiel, sikringssystemer og eventuelle tilhørende tilslutningsanordninger må kun tages i brug, hvis det fremgår af arbejdspladsvurderingen, jf. regel 3, at de kan bruges på en sikker måde i eksplosiv atmosfære. Dette gælder også for tekniske hjælpermidler og tilhørende tilslutningsanordninger, som ikke er materiel eller sikringssystemer i henhold til ovenstående, hvis disse tekniske hjælpemidler og anordningers driftstekniske tilslutning til et anlæg i sig selv kan medføre, at der opstår fare for antændelse. Der skal træffes de nødvendige foranstaltninger til at undgå forveksling af tilslutningsanordninger.

2.5 Der bør træffes alle de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsstedet, arbejdsudstyret og enhver tilhørende tilslutningsanordning, som stilles til rådighed for arbejdstagere, er udformet, konstrueret, samlet og installeret samt vedligeholdes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for eksplosioner bliver så lille som mulig, og at en eksplosion, hvis en sådan forekommer, ikke breder sig eller breder sig mindst muligt på arbejdsstedet og/eller i arbejdsudstyret. For sådanne arbejdssteder skal der træffes passende foranstaltninger med henblik på at minimere risikoen for skader hidrørende fra en eksplosions fysiske konsekvenser.

2.6 Om nødvendigt skal arbejdstagerne i sådanne tilfælde advares optisk og/eller akustisk og forlade arbejdsstedet, inden betingelserne for en eksplosion er til stede.

2.7 Hvis det ifølge eksplosionssikringsdokumentet er påkrævet, skal der forefindes vedligeholdte flugtfaciliteter, så det sikres, at arbejdstagerne i tilfælde af fare hurtigt og sikkert kan forlade det farlige område.

2.8 Før arbejdssteder med områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, tages i brug første gang, skal anlæggets eksplosionssikkerhed som helhed kontrolleres. Alle forhold, der er nødvendige for at sikre eksplosionsbeskyttelsen, skal opretholdes. En sådan kontrol skal udføres af personer med fornøden kompetence på eksplosionssikringsområdet hidrørende fra erfaring og/eller faglig uddannelse.

2.9 Når arbejdspladsvurderingen viser, at det er nødvendigt,

2.9.1 skal materiel og sikringssystemer kunne holdes i sikker drift uafhængigt af det øvrige driftssystem i tilfælde af afbrydelse af energitilførslen, hvis en afbrydelse af energitilførslen kan medføre, at der opstår nye farer,

2.9.2 skal materiel og sikringssystemer med automatisk drift kunne standses manuelt, hvis der opstår afvigelser fra den normale drift, forudsat at det ikke mindsker sikkerheden. Sådanne indgreb må kun udføres af sagkyndige ansatte,

2.9.3 skal akkumuleret energi ledes bort så hurtigt og sikkert som muligt eller isoleres, således at det ikke længere udgør nogen fare, hvis nødstopsystemet aktiveres.

B Kriterier for valg af tekniske hjælpemidler og sikringssystemer

Tekniske hjælpemidler og sikringssystemer i alle områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme, skal opfylde relevante IEC-standarder baseret på en vurdering af forholdene.

Tilsvarende kan CE-mærkede tekniske hjælpemidler anvendes i overensstemmelse med nedennævnte, forudsat at de er egnede for gasser, dampe eller tåge og/eller støv afhængigt af forholdene.

1 I zone 0 eller 20, udstyr fra kategori 1,

2 I zone 1 eller 21, udstyr fra kategori 1 eller 2, og

3 I zone 2 eller 22, udstyr fra kategori 1,2 eller 3.