Gildiskoma: 01.01.1996
Slag: Alibrúk

Følgende regler fastsættes for samarbejde mellem Arbeiðseftirlitið og Skipaeftirlitið og om disses gensidige bistand ved gennemførelse af teknisk forskrift for Færøerne om flydende fiskeopdrætsanlæg.

§ 1. Tilsynet med overholdelsen af teknisk forskrift nr. 7 om flydende fiskeopdrætsanlæg føres af Arbeiðseftirlitinum og Skipaeftirlitinum jfr. § 3 i dette cirkulære.

§ 2. Tilsynet med landbaseret udstyr, som bruges i forbindelse med de flydende fiskeopdrætsanlæg, samt brugen af kemikalier m.m. føres af Arbejdstilsynet.
   Stk. 2. Tilsynet med det faste flydende opdrætsanlæg (ringe, stålplatforme, huspramme m.m.) samt redningsudstyr, arbejdsfartøjer tilknyttet opdrætsanlægget og fortøjningsarrangementet, føres af Søfartsstyrelsen.

§ 3. Tilsynet med overholdelse af særlige regler vedrørende udstyr eller hjælpemidlers konstruk-tion, benyttelse eller vedligeholdelse, kan uanset bestemmelserne i § 2, efter aftale mellem de to tilsynsmyndigheder, henlægges til den tilsynsmyndighed, hvis specielle saglige indsigt måtte gøre dette naturligt.

§ 4. Hvis en af de tilsynsførende bliver opmærksom på uforsvarlige forhold, der henhører under den anden tilsynsmyndighed, er han pligtig at underrette vedkommende tilsynsmyndighed omgående.

§ 5. Tilsynsmyndighederne træffer nærmere aftale om den praktiske tilrettelæggelse af sam-arbejdet.

§ 6. Cirkulæret træder i kraft den 01.01.1996.

Tórshavn, 12. december 1995.

Arbeiðseftirlitið (Arbejdstilsynet)

Skipaeftirlitið (Søfartstyrelsen)

Eli Davidsen (sign)

T. Hoydal (sign.)

Bemærkning
til
Cirkulære om samarbejde mellem Arbeiðseftirlitið og Skipaeftirlitið.

§ 1. Som grundlag for samarbejdsaftalen er "cirkulære om samarbejde mellem arbejdstilsynet og skibstilsynet om gennemførelse af regulativ for lastning og losning af skibe" af 29. september 1977, udstedt af arbejdsministeriet.

§ 2. Princippet for opdeling af tilsyn mellem Arbeiðseftirlitið og Skipaeftirlitið, er det samme som i regulativet for lastning og losning. Tilsynet med medarbejdere, tilknyttet flydende fiskeopdrætsanlæg, i land såvel på anlæggene, samt arbejdets udførelse, er underlagt Arbeiðseftirlitið, mens Skipaeftirlitið har tilsyn med alle flydende installationer.

§ 4. Dette medfører, at inspektøren hos det respektive tilsyn skal have en rimelig indsigt i det andet tilsyns regelværk på området.

§ 6. Cirkulæret skal forelægges Landsstyret, og siden bekendtgøres i Dimmalætting, inden det træder i kraft på Færøerne.

_________________________________

Bekendtgørelse fra Søfartsstyrelsen i Dimmalætting 30. januar 1996:

Søfartsstyrelsen har i samråd med Færøernes Landsstyre udstedt:

Cirkulære om samarbejde mellem Arbeiðseftirlitið (Det færøske Arbejdstilsyn) og Skipaeftirlitið (Søfarts-styrelsen) om gennemførelse af Teknisk forskrift for Færøerne om flydende fiskeopdrætanlæg,

Søfartsstyrelsen
den 29. januar 1996.

Á Hillingartanga 2, 360 Sandavágur
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

Melda til tíðindabræv