Vælkomin til Regluportalin

Kapitelhæfter

International konvention om lastelinier, 1966

De kontraherende regeringer,

SOM ØNSKER at fastsætte ensartede principper og regler vedrørende de grænser, hvortil skibe på internationale rejser under hensyntagen til nødvendigheden af at sikre liv og ejendom på søen må lastes,

OG SOM FINDER, at dette bedst kan opnås ved afslutning af en konvention,

ER ENEDES om følgende:

Artikel 1 Almindelige konventionsforpligtelser

(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at sætte nærværende konventionsbestemmelser og de dertil knyttede tillæg, som udgør en integrerende del af nærværende konvention, i kraft. Enhver henvisning til nærværende konvention udgør samtidig en henvisning til tillæggene.

(2) De kontraherende regeringer skal træffe alle foranstaltninger, som måtte være nødvendige for at gennemføre nærværende konvention.

Artikel 2 Definitioner

Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, betyder i nærværende konvention:

(1) "Regler", de til nærværende konvention knyttede regler.

(2) "Administration", regeringen i den stat, hvor skibet er hjemmehørende.

(3) "Godkendt", godkendt af administrationen.

(4) "International rejse", en rejse fra et land, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, til en havn uden for dette land eller omvendt. Ethvert territorium, for hvis internationale forhold en kontraherende regering er ansvarlig, eller for hvilket De forenede Nationer er den administrerende myndighed, betragtes som et særskilt land.

(5) Et "fiskeskib", et skib, der anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalrosser eller andre af havets levende rigdomskilder.

(6) "Nyt skib", et skib, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for nærværende konventions ikrafttræden for de enkelte kontraherende regeringer.

(7) "Eksisterende skib", et skib, der ikke er et nyt skib.

(8) "Længde" betyder 96% af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85% af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. Hvor forstævnens kontur er konkav oven over vandlinien ved 85% af den mindste dybde (moulded), skal henholdsvis både det forreste yderpunkt af den totale længde og forstævnens forkant tages fra den lodrette projicering på den vandlinie, der danner det agterste punkt af forstævnens kontur (over nævnte vandlinie). I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, denne længde måles på, være parallel med konstruktionsvandlinien.

(9) "Årsdag", betyder den dag og måned i hvert år, som svarer til det pågældende certifikats udløbsdato.

Artikel 3 Almindelige bestemmelser

(1) Intet skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, må påbegynde en international rejse efter datoen for nærværende konventions ikrafttræden, medmindre det er blevet synet, mærket og forsynet med et internationalt lasteliniecertifikat eller efter omstændighederne med et internationalt lastelinieundtagelsescertifikat i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende konvention.

(2) Intet, som indeholdes i denne konvention, skal være til hinder for, at en administration tildeler et større fribord end det i henhold til tillæg I fastsatte minimumsfribord.

Artikel 4 Anvendelse

(1) Nærværende konvention finder anvendelse på:

(a) Skibe registreret i lande, hvis regeringer er kontraherende regeringer;

(b) skibe registreret i territorier, som nærværende konvention i henhold til artikel 32 er udstrakt til at omfatte; og

(c) ikke-registrerede skibe, som er hjemmehørende i en stat, hvis regering er en kontraherende regering.

(2) Nærværende konvention finder anvendelse på skibe beskæftiget på internationale rejser.

(3) Medmindre det er udtrykkeligt bestemt anderledes, gælder reglerne i tillæg I for nye skibe.

(4) Eksisterende skibe, som ikke fuldt ud opfylder kravene i de i tillæg I eller nogen del deraf indeholdte regler, skal i det mindste opfylde sådanne mindre vidtgående herhenhørende krav, som administrationen anvendte på skibe på internationale rejser forinden nærværende konventions ikrafttræden; men i intet tilfælde kan der for sådanne skibe stilles krav om forøgelse af fribordet. Eksisterende skibe skal, for at kunne opnå et mindre fribord end det allerede tildelte, opfylde alle kravene i nærværende konvention.

(5) Reglerne i tillæg II finder anvendelse på nye og eksisterende skibe, som omfattes af nærværende konvention.

Artikel 5 Undtagelsesbestemmelser

(1) Nærværende konvention finder ikke anvendelse på:

(a) krigsskibe;

(b) nye skibe under 24 m (79 feet) i længde;

(c) eksisterende skibe under 150 tons brutto;

(d) lystfartøjer, der ikke er beskæftiget erhvervsmæssigt;

(e) fiskeskibe.

(2) Ingen bestemmelser heri finder anvendelse på skibe, der alene besejler:

(a) De store søer i Nordamerika og St. Lawrencefloden så langt mod øst som til en kompaslinie trukket fra Kap des Rosiers til West Point, Anticosti Island, og på nordsiden af Anticosti Island meridianen på 63º v. længde;

(b) Det Kaspiske Hav;

(c) floderne La Plata, Parana og Uruguay så langt mod øst som til en kompaslinie trukket mellem Punta Rasa (Cabo San Antonio), Argentina, og Punta del Este, Uruguay.

Artikel 6 Fritagelser

(1) Skibe, der er beskæftiget på internationale rejser mellem nærliggende havne i to eller flere stater, kan af administrationen fritages for at opfylde nærværende konventions bestemmelser, så længe de er beskæftiget på sådanne rejser, for så vidt regeringerne i de stater, hvor vedkommende havne er beliggende, finder, at rejserne mellem disse havne foregår under så beskyttede forhold, at det ville være urimeligt eller upraktisk at anvende nærværende konventions bestemmelser på de i sådan fart beskæftigede skibe.

(2) Administrationen kan fritage ethvert skib, i hvilket der indgår nye konstruktionstræk, for at opfylde nogen af denne konventions bestemmelser, hvis anvendelse alvorligt ville kunne vanskeliggøre indgående undersøgelser vedrørende udviklingen af sådanne konstruktionstræk og deres inkorporering i skibe beskæftiget på internationale rejser. Ethvert sådant skib skal dog opfylde de sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er tilstrækkelige med henblik på den fart, for hvilken skibet er bestemt, samt er så effektive, at skibets sikkerhed i enhver henseende er tilgodeset, og som kan godkendes af regeringerne i de stater, der vil blive anløbet af skibet.

(3) Den administration, som meddeler fritagelse i henhold til stykkerne (1) og (2) i denne artikel, skal tilstille den mellemstatlige rådgivende søfartsorganisation (i det følgende kaldet organisationen) nærmere oplysninger herom ledsaget af begrundelse for meddelelse af sådan fritagelse, hvilket materiale organisationen skal videresende til de kontraherende regeringer til underretning.

(4) Et skib, der normalt ikke foretager internationale rejser, men som under ganske særlige omstændigheder skal foretage en enkelt international rejse, kan af administrationen fritages for at opfylde et hvilket som helst af de i nærværende konvention indeholdte krav, forudsat at det opfylder de sikkerhedskrav, der efter administrationens opfattelse er tilstrækkelige med henblik på den påtænkte rejse.

Artikel 7 Force majeure

(1) Et skib, som på det tidspunkt, da det påbegynder en rejse, ikke er undergivet nærværende konventions bestemmelser, skal ikke blive underkastet konventionens bestemmelser som følge af nogen afvigelse fra dets påtænkte rejse, der skyldes hårdt vejr eller anden force majeure.

(2) Ved anvendelse af bestemmelserne i nærværende konvention skal de kontraherende regeringer tage fornødent hensyn til enhver afvigelse eller forsinkelse, der indtræffer for et skib på grund af hårdt vejr eller anden force majeure.

Artikel 8 Ækvivalens

(1) Administrationen kan tillade, at et hvilket som helst tilbehør, materiale, redskab eller apparat anbringes, eller en hvilken som helst anden foranstaltning træffes, om bord i et skib i stedet for de ved nærværende konvention foreskrevne, hvis administrationen efter afholdte prøver eller på anden måde finder, at sådant tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller sådan foranstaltning er mindst lige så effektiv som de ved konventionen foreskrevne.

(2) Den administration, der tillader et tilbehør, materiale, redskab eller apparat eller en foranstaltning i stedet for de ved konventionen foreskrevne, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom tillige med en rapport over foretagne prøver for videresendelse til de kontraherende regeringer.

Artikel 9 Godkendelser for eksperimentelle formål

(1) Intet, som indeholdes i nærværende konvention, skal være til hinder for, at en administration meddeler særskilt godkendelse med henblik på gennemførelse af forsøg for så vidt angår et skib, på hvilket konventionen finder anvendelse.

(2) En administration, der meddeler sådan godkendelse, skal tilstille organisationen nærmere oplysninger herom, for videresendelse til de kontraherende regeringer.

Artikel 10 Reparationer, ombygninger og forandringer

(1) Et skib, der underkastes reparationer, ombygninger og forandringer, og dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning, skal vedblive at opfylde mindst de for skibet hidtil gældende krav. Et eksisterende skib skal i tilfælde som nævnt i almindelighed opfylde de for et nyt skib gældende krav i mindst samme omfang, som det tidligere gjorde.

(2) Reparationer, ombygninger og forandringer af væsentligt omfang og dermed i forbindelse stående ændringer i udrustning bør være i overensstemmelse med kravene for et nyt skib i den udstrækning, administrationen anser det for rimeligt og muligt.

Artikel 11 Zoner og områder

(1) Et skib, på hvilket nærværende konvention finder anvendelse, skal opfylde de krav, som gælder for vedkommende skib i de i tillæg II nævnte zoner og områder.

(2) En havn, som er beliggende på grænselinien mellem to zoner eller områder, skal anses som liggende inden for den zone eller det område, hvorfra eller hvortil skibet ankommer eller afgår.

Artikel 12 Nedtrykning

(1) Bortset fra de i stykkerne (2) og (3) i nærværende artikel indeholdte undtagelser må de på skibets sider afmærkede lastelinier, som gælder for årstiden og den zone eller det område, hvori skibet befinder sig, ikke på noget tidspunkt være under vand, når skibet afgår, under rejsen eller ved ankomst.

(2) Når et skib befinder sig i ferskvand af vægtfylde 1, kan vedkommende lastelinie nedtrykkes med den i det internationale lasteliniecertifikat viste korrektion for ferskvand. Såfremt vægtfylden ikke er 1, skal der anvendes en korrektion, der er proportional med forskellen mellem 1,025 og den faktiske vægtfylde.

(3) Når et skib afgår fra en havn, som er beliggende på en flod eller i et indre farvand, tillades dybere nedlastning svarende til vægten af brændstof og alle andre stores, som er nødvendige under hensyn til forbruget fra afgangsstedet, og indtil skibet når havet.

Artikel 13 Syn og mærkning

Syn og mærkning af skibe skal med hensyn til gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende konvention samt meddelelse af fritagelser derfra udføres af embedsmænd fra administrationen. Administrationen kan dog overdrage syn og mærkning enten til de i sådant øjemed udpegede synsmænd eller til de af administrationen anerkendte organisationer. I alle tilfælde påtager vedkommende administration sig det fulde ansvar for fuldstændigheden og effektiviteten af syn og mærkning.

Artikel 14 Førstegangs-, fornyede og årlige syn

(1) Et skib skal underkastes nedenfor nævnte syn:

(a) Et førstegangssyn før skibet sættes i fart, som skal omfatte en fuldstændig inspektion af dets konstruktion og udrustning, for så vidt som skibet er omfattet af denne konvention. Dette syn skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at arrangementer, materialer og materialedimensioner fuldt ud opfylder kravene i denne konvention.

(b) Et fornyet syn efter administrationens bestemmelse, dog senest med 5 års mellemrum med undtagelse af de tilfælde, hvor artikel 19, stk. (2), (5), (6) og (7) finder anvendelse, hvilket skal udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, udrustning, arrangementer, materialer og materialedimensioner fuldt ud opfylder kravene i denne konvention.

(c) Et årligt syn inden for 3 måneder før eller efter årsdagen for certifikatets udstedelse for at sikre at:

(i) der ikke ved skroget eller overbygningerne er foretaget ændringer, som påvirker beregningerne til bestemmelse af lasteliniens plads.

(ii) udrustning og beskyttelse af åbninger, rækværk, lænseporte og adgange til mandskabsrum er vedligeholdt i fyldestgørende stand.

(iii) fribordsmærkerne er korrekt og permanent angivet.

(iv) de i regel 10 krævede oplysninger er tilvejebragt.

(2) De i denne artikels stk. (1) (c) nævnte årlige syn skal påtegnes på det internationale lasteliniecertifikat eller det internationale lastelinieundtagelsescertifikat udstedt til et skib, der er undtaget i henhold til artikel 6, stk. (2) i denne konvention.

Artikel 15 Opretholdelse af skibets tilstand efter syn

Efter afholdelse af et syn i henhold til artikel 14 må uden administrationens samtykke ingen forandring foretages ved konstruktion, udrustning, indretning, materiale eller materialedimensioner, der omfattes af synet.

Artikel 16 Udstedelse af certifikater

(1) Et internationalt lasteliniecertifikat skal udstedes til ethvert skib, som er blevet synet og mærket i overensstemmelse med nærværende konvention.

(2) Et internationalt lastelinieundtagelsescertifikat skal udstedes til et skib, for hvis vedkommende der er blevet meddelt en fritagelse i henhold til og i overensstemmelse med artikel 6, stykkerne (2) eller (4).

(3) Sådanne certifikater udstedes af administrationen eller af en af denne dertil behørigt bemyndiget person eller organisation. I alle tilfælde påtager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.

Artikel 17 Udstedelse eller påtegning af certifikater ved en anden regering

(1) En kontraherende regering kan efter anmodning fra en anden kontraherende regering lade et skib syne og skal, hvis den finder det godtgjort, at bestemmelserne i denne konvention er opfyldt, udstede eller bemyndige udstedelse af det internationale lasteliniecertifikat til skibet og i påkommende tilfælde påtegne eller bemyndige påtegnelse af certifikatet på skibet i overensstemmelse med denne konvention.

(2) En kopi af certifikatet, en kopi af den ved fribordsberegningen benyttede synsrapport samt en kopi af beregningerne skal snarest muligt tilstilles den regering, som har anmodet om synet.

(3) Et således udstedt certifikat skal være forsynet med en påtegning om, at det er udstedt på begæring af regeringen i den stat, i hvilken skibet er eller skal være hjemmehørende, og det skal have samme gyldighed og anerkendes på samme måde som et certifikat udstedt i henhold til artikel 16.

(4) Et internationalt lasteliniecertifikat må ikke udstedes til et skib, som er hjemmehørende i en stat, hvis regering ikke er en kontraherende regering.

Artikel 18 Certifikaternes form

Certifikaterne skal udfærdiges i den form, der svarer til de modeller, der angives i Tillæg III til denne konvention. Hvis det sprog, der anvendes, hverken er engelsk eller fransk, skal ordlyden indeholde en oversættelse til et af disse sprog.

Artikel 19 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode

(1) Et internationalt lasteliniecertifikat skal efter administrationens bestemmelse udstedes for et tidsrum, som ikke må overstige 5 år.

(2) (a) Uanset kravene i stk. (1) skal det nye certifikat - efter fornyet syn er foretaget - inden 3 måneder før udløbsdatoen for det eksisterende certifikat, være gyldigt fra den dag, hvor det fornyede syn blev foretaget og indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.

(b) Når det fornyede syn er udført efter det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor det fornyede syn blev udført og indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato.

(c) Når det fornyede syn er udført mere end 3 måneder før det eksisterende certifikats udløbsdato, skal det nye certifikat være gyldigt fra den dag, hvor det fornyede syn blev udført og indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra datoen for udførelsen af det fornyede syn.

(3) Administrationen kan for certifikater, der er udstedt for et tidsrum af under 5 år, forlænge certifikatets gyldighedsperiode ud over udløbsdatoen til det maksimale tidsrum fastlagt i stk. (1), forudsat at de årlige syn som nævnt i artikel 14, der finder anvendelse for certifikater, der udstedes for en 5-års periode, udføres som foreskrevet.

(4) Hvis der er foretaget fornyet syn som nævnt i artikel 14, stk. (1) punkt (b) og der ikke kan udstedes et nyt certifikat til skibet, inden det eksisterende certifikats udløbsdato, kan den person eller organisation, der udfører synet, forlænge det eksisterende certifikats gyldighedsperiode i et tidsrum, der ikke overstiger 5 måneder. Denne forlængelse skal påtegnes certifikatet og skal kun gives, hvor der ikke er foretaget ændringer i konstruktion, udrustning, arrangementer, materialer eller materialedimensioner, som påvirker skibets fribord.

(5) Hvis et skib på tidspunktet for certifikatets udløb ikke er i en havn, hvor det skal synes, kan administrationen forlænge certifikatets gyldighedsperiode, men denne forlængelse skal kun indrømmes for at tillade skibet at fuldføre sin rejse til den havn, hvor det skal synes, og endda kun i tilfælde, hvor det forekommer rigtigt og rimeligt at gøre det. Intet certifikat må forlænges for et længere tidsrum end 3 måneder, og et skib, som indrømmes en sådan forlængelse, er ikke ved ankomsten til den havn, hvor det skal synes, berettiget til i kraft af denne forlængelse at forlade den pågældende havn uden at have opnået et nyt certifikat. Når der er foretaget fornyet syn, skal det nye certifikat være gyldigt indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes.

(6) Et certifikat udstedt til et skib, der beskæftiges på korte rejser, og som ikke er blevet forlænget i henhold til forudgående bestemmelser i denne artikel, kan forlænges af administrationen i en tillægsperiode på op til 1 måned fra dets påførte udløbsdato. Når det fornyede syn er foretaget, skal det nye certifikat være gyldigt indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra det eksisterende certifikats udløbsdato, før forlængelsen indrømmedes.

(7) I særlige tilfælde behøver et nyt certifikat efter administrationens bestemmelse ikke dateres fra det eksisterende certifikats udløbsdato som krævet i stk. (2), (5) og (6). I disse særlige tilfælde skal det nye certifikat være gyldigt indtil en dag, der ikke overstiger 5 år fra den dag, det fornyede syn blev foretaget.

(8) Hvis et årligt syn finder sted før det tidsrum, der angives i artikel 14, gælder det at:

(a) Årsdagen, der fremgår af certifikatet, skal ændres ved påtegning til en dato, som højst må være 3 måneder senere end den dag, hvor synet blev foretaget.

(b) Det efterfølgende årlige syn, som kræves i artikel 14, skal foretages med mellemrum som foreskrevet i den pågældende artikel under anvendelse af den nye årsdag.

(c) Udløbsdatoen kan holdes uændret, forudsat at der udføres et eller flere årlige syn, således at de maksimale mellemrum mellem synene som foreskrevet i artikel 14 ikke overskrides.

(9) Et internationalt lasteliniecertifikat skal ophøre med at være gyldigt i ethvert af følgende tilfælde:

(a) Der er foretaget sådanne væsentlige forandringer ved skibets skrog eller overbygninger, som nødvendiggør tildeling af forøget fribord.

(b) De i artikel 14, stk. (1) (c) omhandlede indretninger og anordninger ikke er vedligeholdt i fyldestgørende stand.

(c) Certifikatet ikke er påtegnet til bevidnelse af, at skibet er blevet synet som foreskrevet i artikel 14, stk. (1)(c).

(d) Skibets konstruktionsmæssige styrke er nedsat i en sådan grad, at skibet frembyder fare.

(10) (a) Gyldighedsperioden for et internationalt lastelinieundtagelsescertifikat, som af en administration er udstedt til et i medfør af artikel 6, stk. (2), fritaget skib, må ikke overstige 5 år. Et sådant certifikat skal være undergivet en lignende procedure for fornyelse, påtegning, forlængelse og inddragelse som er fastsat for et internationalt lasteliniecertifikat i henhold til denne artikel.

(b) Gyldighedsperioden for et internationalt lastelinieundtagelsescertifikat, som af en administration er udstedt til et i medfør af artikel 6, stk. (4), fritaget skib, er begrænset til den ene rejse, for hvilken det er udstedt.

(11) Et certifikat udstedt af en administration til et skib ophører at være gyldigt ved et sådant skibs overførsel til en anden stats flag.

Artikel 20 Anerkendelse af certifikater

De på en af de kontraherende regeringers foranstaltning i overensstemmelse med nærværende konvention udstedte certifikater skal anerkendes af alle andre kontraherende regeringer og skal, for så vidt angår alle af nærværende konvention omfattede forhold, betragtes som havende samme gyldighed som de af dem selv udstedte certifikater.

Artikel 21 Kontrol

(1) Skibe, der er forsynet med et i henhold til artikel 16 eller artikel 17 udstedt certifikat, er i de andre kontraherende regeringers havne undergivet kontrol af de dertil af vedkommende regeringer behørigt bemyndigede embedsmænd. De kontraherende regeringer skal sikre sig, at sådan kontrol, så vidt det er rimeligt og muligt, udøves med henblik på at konstatere, at der om bord findes et gyldigt certifikat i henhold til nærværende konvention. Såfremt der om bord i skibet findes et gyldigt internationalt lasteliniecertifikat, skal sådan kontrol være indskrænket til at konstatere:

(a) at skibet ikke er lastet dybere end tilladt ved certifikatet;

(b) at lasteliniens anbringelse på skibet svarer til certifikatets angivelse;

(c) at skibet ikke er undergået så væsentlige forandringer med hensyn til de i artikel 19, stk. (9) (a) og (b), omhandlede forhold, at det er åbenbart uskikket til at gå til søs uden fare for menneskeliv. Såfremt der om bord findes et internationalt lastelinieundtagelsescertifikat, skal kontrollen indskrænkes til at konstatere, at alle i dette certifikat fastsatte krav er opfyldt.

(2) Hvis sådan kontrol udøves i medfør af denne artikels stk. (1) (c), skal den kun udøves i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre, at skibet ikke afgår, før det kan gå til søs uden fare for passagerer eller besætning.

(3) Såfremt den i nærværende artikel hjemlede kontrol giver anledning til nogen art af indskriden, skal den embedsmand, der foretager kontrollen, øjeblikkelig give skriftlig meddelelse til konsulen eller den diplomatiske repræsentant for den stat, hvor skibet er hjemmehørende, om denne beslutning samt om samtlige de omstændigheder, som medførte, at indskriden ansås for at være nødvendig.

Artikel 22 Rettigheder

De ved nærværende konvention hjemlede rettigheder kan ikke påberåbes af et skib, medmindre det er forsynet med et gyldigt certifikat i henhold til konventionen.

Artikel 23 Søulykker

(1) Enhver administration forpligter sig til at lade foretage undersøgelse af alle søulykker, der tilstøder skibe, for hvilke den er ansvarlig, og som er underkastet bestemmelserne i nærværende konvention, såfremt administrationen mener, at en sådan undersøgelse vil kunne bidrage til at fastslå, hvilke ændringer der måtte være ønskelige i konventionen.

(2) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at forsyne organisationen med alle saglige oplysninger angående resultaterne af sådanne undersøgelser. Ingen af organisationen på grundlag af sådanne oplysninger udarbejdet rapport eller rekommendation må afsløre de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde pålægge eller antyde ansvar med hensyn til noget skib eller nogen person.

Artikel 24 Tidligere traktater og konventioner

(1) Alle andre traktater, konventioner og aftaler vedrørende lasteliniespørgsmål, som for tiden er i kraft mellem regeringer, der har underskrevet nærværende konvention, skal vedblive at have fuld og uindskrænket gyldighed inden for deres gyldighedsfrist, for så vidt angår:

(a) skibe, på hvilke nærværende konvention ikke finder anvendelse; og

(b) skibe, på hvilke nærværende konvention finder anvendelse, med hensyn til forhold, der ikke udtrykkelig er reguleret ved denne.

(2) I det omfang, sådanne traktater, konventioner eller aftaler imidlertid er i modstrid med nærværende konventions forskrifter, skal nærværende konventions forskrifter have fortrinsret.

Artikel 25 Aftale om særlige regler

Når i overensstemmelse med nærværende konvention særlige regler er udfærdiget ved overenskomst mellem alle eller nogle af de kontraherende regeringer, skal der til videre bekendtgørelse for alle kontraherende regeringer gives organisationen meddelelse om sådanne regler.

Artikel 26 Meddelelse af oplysninger

(1) De kontraherende regeringer forpligter sig til at gøre organisationen bekendt med samt hos denne deponere:

(a) Et tilstrækkeligt antal eksemplarer af de af dem i henhold til bestemmelserne i nærværende konvention udstedte certifikater til videresendelse til de kontraherende regeringer;

(b) teksten til love, anordninger, bekendtgørelser, regler og andre kundgørelser, som måtte blive udfærdiget vedrørende de forskellige emner, der falder inden for nærværende konventions rammer;

(c) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at handle på deres vegne for så vidt angår administrationen af lasteliniespørgsmål, til videresendelse til de kontraherende regeringer.

(2) Enhver kontraherende regering erklærer sig villig til efter anmodning at stille sine styrkenormer til rådighed for enhver anden kontraherende regering.

Artikel 27 Underskrift, godkendelse og tiltræden

(1) Nærværende konvention skal være åben for underskrift i 3 måneder fra den 5. april 1966 og skal derefter fortsætte at være åben for tiltrædelse. Regeringerne for stater, som er medlemmer af De forenede Nationer eller af et af FNs særlige organer, eller af den internationale domstols statutter, kan blive deltagere i konventionen ved:

(a) Underskrift uden forbehold om godkendelse;

(b) underskrift med forbehold om godkendelse efterfulgt af godkendelse; eller

(c) tiltræden.

(2) Godkendelse eller tiltræden sker ved at deponere et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument hos organisationen, der skal underrette alle de regeringer, som har underskrevet konventionen eller godkendt den om hver ny godkendelse eller tiltræden og om datoen for modtagelsen.

Artikel 28 Ikrafttræden

(1) Nærværende konvention træder i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken mindst 15 staters regeringer, herunder 7 hver med en tonnage på mindst 1 million bruttotons, har underskrevet uden forbehold om godkendelse eller deponeret godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter i henhold til artikel 27. Organisationen skal underrette alle regeringer, som har underskrevet eller tiltrådt nærværende konvention, om datoen for dennes ikrafttræden.

(2) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention i løbet af de i denne artikels stk. (1) omhandlede 12 måneder, bliver godkendelsen eller tiltrædelsen effektiv ved nærværende konventions ikrafttræden eller 3 måneder efter den dato, på hvilken godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumentet er deponeret, alt efter hvilken dato der herefter bliver den senest indtrædende.

(3) For regeringer, som har deponeret et godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument vedrørende nærværende konvention efter datoen for dens ikrafttræden, træder konventionen i kraft 3 måneder efter den dato, på hvilken sådant instrument er deponeret.

(4) Efter den dato, på hvilken alle de skridt, som er nødvendige for at sætte en ændring af nærværende konvention i kraft, er blevet gennemført, eller alle fornødne godkendelser, for så vidt angår ændring ved enstemmig beslutning, anses at være meddelt i henhold til artikel 29, stk. (2) (b), skal ethvert godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument anses at gælde den således ændrede konvention.

Artikel 29 Ændringer

(1) Nærværende konvention kan efter forslag af en kontraherende regering ændres ved en af de i nærværende artikel nærmere angivne fremgangsmåder.

(2) Ændring ved enstemmig beslutning:

(a) På anmodning af en kontraherende regering skal enhver af denne foreslået ændring i nærværende konvention af organisationen tilstilles alle de kontraherende regeringer til overvejelse med henblik på enstemmig vedtagelse.

(b) Enhver sådan ændring skal træde i kraft 12 måneder efter datoen for dens vedtagelse af alle kontraherende regeringer, medmindre der træffes beslutning om en tidligere ikrafttrædelsesdato. En kontraherende regering, som ikke tilstiller organisationen sin godkendelse eller forkastelse af ændringsforslaget inden 3 år efter, at dette første gang er blevet bekendtgjort af organisationen, anses at have tiltrådt ændringen.

(c) Et ændringsforslag anses forkastet, hvis dette ikke er tiltrådt i henhold til pkt. (b) i nærværende stykke inden 3 år efter, at det af organisationen er blevet tilstillet alle kontraherende regeringer.

(3) Ændring efter behandling af organisationen:

(a) På anmodning af en kontraherende regering vil enhver af denne foreslået ændring i nærværende konvention blive behandlet af organisationen. Såfremt sådant forslag vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i organisationens Komite for Sikkerheden på Søen, skal forslaget tilstilles alle medlemmer af organisationen og alle kontraherende regeringer mindst 6 måneder, før det behandles af organisationens forsamling.

(b) Hvis ændringsforslaget vedtages med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer i forsamlingen, skal det af organisationen tilstilles alle kontraherende regeringer til godkendelse.

(c) Sådan ændring skal træde i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken ændringen er tiltrådt af to tredjedele af de kontraherende regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med undtagelse af de regeringer, som før ændringens ikrafttræden afgiver en erklæring om, at de ikke tiltræder denne.

(d) Forsamlingen kan med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende medlemmer, heri indbefattet to tredjedele af de i Komiteen for Sikkerheden på Søen repræsenterede regeringer, som er til stede og afgiver stemme i forsamlingen, på det tidspunkt en ændring vedtages, fremsætte forslag til beslutning om, at ændringen er af så vigtig karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en erklæring i henhold til pkt. (c), og som ikke tiltræder ændringen inden for et tidsrum af 12 måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at være deltager i nærværende konvention ved udløbet af denne periode. Forslag til beslutning som nævnt kan ikke fremsættes, medmindre der foreligger forudgående tilslutning fra to tredjedele af de regeringer, som har tiltrådt nærværende konvention.

(e) Intet, som indeholdes i dette stykke, skal være til hinder for, at den kontraherende regering, som oprindelig foreslog behandling af en ændring i nærværende konvention i henhold til dette stykke, når som helst i overensstemmelse med stk. (2) eller stk. (4) i denne artikel tager sådanne andre skridt, som den finder ønskelige.

(4) Ændring ved afholdelse af en konference:

(a) På anmodning af en kontraherende regering og med tilslutning fra mindst en tredjedel af de kontraherende regeringer vil en regeringskonference blive sammenkaldt af organisationen til behandling af ændringer i nærværende konvention.

(b) Enhver ændring, der vedtages af en sådan konference med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende regeringer, skal af organisationen tilstilles alle de kontraherende regeringer til godkendelse.

(c) Sådan ændring skal træde i kraft 12 måneder efter den dato, på hvilken ændringen er tiltrådt af to tredjedele af de kontraherende regeringer. Ændringen træder i kraft for alle kontraherende regeringer med undtagelse af de regeringer, som før ændringens ikrafttræden afgiver en erklæring om, at de ikke tiltræder denne.

(d) Med to tredjedeles flertal af de tilstedeværende og stemmeafgivende kontraherende regeringer kan en i henhold til punkt (a) sammenkaldt konference på det tidspunkt, en ændring vedtages, beslutte, at ændringen er af så vigtig karakter, at enhver kontraherende regering, der afgiver en erklæring i henhold til punkt (c), og som ikke tiltræder ændringen inden for et tidsrum af 12 måneder efter ændringens ikrafttræden, skal ophøre med at være deltager i nærværende konvention ved udløbet af denne periode.

(5) Enhver ændring, der i henhold til denne artikel foretages i nærværende konvention, og som vedrører et skibs konstruktion, skal kun finde anvendelse på skibe, hvis køl er lagt, eller som er på et tilsvarende konstruktionsstadium, på eller efter datoen for ændringens ikrafttræden.

(6) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om enhver ændring, der træder i kraft i henhold til denne artikel, samt om datoen for ændringens ikrafttræden.

(7) Enhver tiltræden eller erklæring i henhold til denne artikel skal skriftligt meddeles organisationen, der skal underrette alle kontraherende regeringer derom.

Artikel 30 Opsigelse

(1) Nærværende konvention kan opsiges af en hvilken som helst kontraherende regering når som helst efter udløbet af 5 år fra den dato, på hvilken konventionen træder i kraft for den pågældende regering.

(2) Opsigelse sker ved skriftlig meddelelse til organisationen, der underretter de øvrige kontraherende regeringer om enhver modtaget opsigelse og om datoen for dens modtagelse.

(3) En opsigelse træder i kraft et år - eller sådant længere tidsrum, som måtte være nærmere angivet i meddelelsen - efter at den er modtaget af organisationen.

Artikel 31 Midlertidig ophævelse

(1) I tilfælde af fjendtligheder eller andre ekstraordinære omstændigheder, som berører vitale interesser for en stat, hvis regering er en kontraherende regering, kan vedkommende regering midlertidigt ophæve anvendelsen af nærværende konvention helt eller delvist. Den regering, som foretager en midlertidig ophævelse, skal straks give organisationen meddelelse herom.

(2) En sådan midlertidig ophævelse skal ikke betage andre kontraherende regeringer nogen dem i medfør af nærværende konvention tillagt kontrolret over skibe, der tilhører den regering, der foretager denne ophævelse, når sådanne skibe befinder sig i deres havne.

(3) Den regering, der foretager en midlertidig ophævelse, kan når som helst bringe sådan ophævelse til ophør og skal da straks give organisationen meddelelse herom.

(4) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om enhver i medfør af denne artikel foretaget midlertidig ophævelse eller genindførelse.

Artikel 32 Territorier

(1) (a) De forenede Nationer, i tilfælde hvor denne organisation er den administrerende myndighed for et territorium, eller enhver kontraherende regering, der er ansvarlig for et territoriums internationale forhold, skal snarest muligt forhandle med sådant territorium med henblik på at udstrække nærværende konvention til dette territorium og kan når som helst ved skriftlig meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention udstrækkes til at omfatte sådant territorium.

(b) Nærværende konvention skal omfatte det i meddelelsen nævnte territorium fra datoen for meddelelsens modtagelse eller fra anden i meddelelsen eventuelt angivet dato.

(2) (a) De forenede Nationer eller enhver kontraherende regering, som har afgivet en erklæring i henhold til denne artikels stk. (1) (a), kan når som helst efter udløbet af en periode på 5 år fra den dato, på hvilken konventionen således er blevet udstrakt til et territorium, ved skriftlig meddelelse til organisationen erklære, at nærværende konvention skal ophøre med at gælde for ethvert i meddelelsen nævnt territorium.

(b) Nærværende konvention skal ophøre at gælde for et i sådan meddelelse omhandlet territorium et år - eller sådan længere periode, som måtte være nær mere angivet deri - efter den dato, på hvilken organisationen modtog meddelelsen.

(3) Organisationen skal underrette alle kontraherende regeringer om, at nærværende konvention i henhold til stk. (1) i denne artikel er blevet udstrakt til de omhandlede territorier, og om, at sådanne territorier i henhold til bestemmelserne i stk. (2) ikke længere omfattes af denne, med angivelse af datoen, fra hvilken nærværende konvention således henholdsvis skal gælde eller ophøre at gælde.

Artikel 33 Registrering

(1) Nærværende konvention skal deponeres hos organisationen, og organisationens generalsekretær skal fremsende bekræftede genparter deraf til alle de regeringer, som har underskrevet konventionen, og til alle regeringer, som tiltræder nærværende konvention.

(2) Så snart nærværende konvention træder i kraft, skal organisationen registrere den i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Artikel 34 Sprog

Nærværende konvention er udfærdiget i et enkelt eksemplar på engelsk og fransk; begge tekster er lige autentiske. Officielle oversættelser til russisk og spansk skal udarbejdes og deponeres sammen med det underskrevne originaleksemplar.

TIL BEVIDNELSE HERAF har undertegnede, der af deres respektive regeringer er behørigt bemyndiget dertil, underskrevet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET i London den 5. april 1966.

(Underskrifter)

Tillæg I Regler om fastsættelse af lastelinier

Kapitel I Almindelige bestemmelser

Reglerne forudsætter, at ladningen, ballast o.s.v. er af en sådan beskaffenhed og er således stuvet og anbragt, at skibet sikres tilstrækkelig stabilitet, og at for store styrkemæssige påvirkninger undgås.

Reglerne forudsætter endvidere, at internationale forskrifter, som måtte være fastsat vedrørende stabilitet eller inddeling, er opfyldt.

Regel 1 Styrken af skibet.

Administrationen skal sikre sig, at skibet i almindelighed besidder tilstrækkelig styrke for den til det tildelte fribord svarende dybgang. Skibe, som er bygget og som vedligeholdes i overensstemmelse med et af administrationen anerkendt klassifikationsselskabs regler, kan anses at besidde tilstrækkelig styrke.

Regel 2 Anvendelse.

(1) Skibe med mekanisk fremdrivningsmiddel eller lægtere, pramme eller andre skibe uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs regler 1-40.

(2) Skibe, der fører trædækslast, kan foruden de i nærværende regels stk. (1) foreskrevne fribord, tildeles trælastfribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs regler 41-45.

(3) Skibe, der er indrettet til at føre sejl - enten som eneste eller som supplerende fremdrivningsmiddel - samt slæbebåde skal tildeles fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende tillægs regler 1-40. Der skal gives sådanne tillæg til fribordet, som administrationen bestemmer.

(4) Skibe af træ eller af kompositkonstruktion eller af andre materialer, hvis anvendelse administrationen har godkendt, eller skibe, hvor særlige konstruktionsmæssige forhold gør anvendelse af bestemmelserne i dette tillæg urimelig eller upraktisk, skal tildeles fribord efter administrationens nærmere bestemmelse.

(5) Nærværende tillægs regler 10-26 finder anvendelse på ethvert skib, som har fået tildelt et minimumsfribord. Lempelser i nævnte reglers bestemmelser kan indrømmes et skib, for hvilket et større fribord end minimumsfribordet er tildelt, forudsat, at de sikkerhedsmæssige forhold er til administrationens tilfredshed.

(6) Regel 22, stk. (2), og regel 27 skal udelukkende finde anvendelse på skibe, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et lignende byggestadium på det tidspunkt, da Protokollen af 1988 til den internationale konvention af 1966 om lastelinier træder i kraft, eller senere.

(7) Nye skibe, bortset fra de i stk. (6) nævnte, skal efter administrationens bestemmelse opfylde enten regel 27 i denne konvention (som den er ændret) eller regel 27 i den internationale konvention, 1966, om lastelinier (som vedtaget den 5. april 1966).

Regel 3 Definition af udtryk, som benyttes i tillæggene.

(1) "Længde" Længden (L) tages som 96% af den totale længde målt på en vandlinie, som ligger 85% af den mindste dybde (moulded) over kølens overkant, eller som længden fra forstævnens forkant til rorstammens midte på nævnte vandlinie, såfremt denne længde er større. Hvor forstævnens kontur er konkav oven over vandlinien ved 85% af den mindste dybde (moulded), skal henholdsvis både det forreste yderpunkt af den totale længde og forstævnens forkant tages fra den lodrette projicering på den vandlinie, der danner det agterste punkt af forstævnens kontur (over nævnte vandlinie). I skibe konstrueret med styrlastighed skal den vandlinie, denne længde måles på, være parallel med konstruktionsvandlinien.

(2) "Perpendikulærer" Den forreste og den agterste perpendikulær skal gå gennem yderpunkterne for og agter af længden (L). Den forreste perpendikulær skal gå gennem skæringspunktet mellem forkanten af stævnen og den vandlinie, på hvilken længden er taget.

(3) "Midtskibs" Midtskibs er midten af længden (L).

(4) "Bredde" Medmindre andet er udtrykkelig bestemt, er bredden (B) skibets største bredde midtskibs til spanternes yderkant (moulded line of the frame) i et skib med yderklædning af metal og til skrogets udvendige side i et skib med yderklædning af andet materiale.

(5) "Dybde" (moulded).

(a) Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkant af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side.

(b) I skibe, hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og sidernes konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel.

(c) Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig henover det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.

(6) "Fribordsdybde" (D).

(a) Fribordsdybden (D) er dybden (moulded) midtskibs plus tykkelsen af fribordsdækkets stringerplade, hvor en sådan findes, plus

såfremt det udsatte fribordsdæk er beklædt, hvor

T er middeltykkelsen af beklædningen på det udsatte dæk klar af dæksåbninger, og

S er overbygningernes samlede længde som defineret i nærværende regels stk. (10) (d).

(b) Fribordsdybden (D) i et skib, der har en afrundet stringerplade, hvis radius overstiger 4 pct. af bredden (B), eller hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form, er fribordsdybden for et skib, hvis middelspant har lodrette sider foroven og har samme bjælkebugt og samme areal af middelspantets øverste del som det faktiske middelspant.

(7) "Blokkoefficient" Blokkoefficienten (C_b) bestemmes ved formlen

 er rumfanget af skibets deplacement (moulded), fraregnet bosser, i et skib med yderklædning af metal og er rumfanget af deplacementet til klædningens yderside i et skib med yderklædning af andet materiale, idet rumfanget i begge tilfælde beregnes ved en dybgang (moulded) d₁, og hvor

d₁ er 85 pct. af den mindste dybde (moulded).

(8) "Fribord" Det tildelte fribord er afstanden målt lodret nedefter midtskibs fra overkanten af dækslinien til overkanten af den pågældende lastelinie.

(9) "Fribordsdæk" Fribordsdækket er normalt det øverste komplette dæk, der er udsat for vejr og sø, og som har faste midler til lukning af alle åbninger i de udsatte dele af dækket, og under hvilket alle åbninger i skibssiden er forsynet med faste vandtætte lukkemidler. I skibe, hvor der er afbrydelser i fribordsdækket, anses den laveste del af det udsatte dæk og denne dels flugt parallelt med den øverste del af dækket som fribordsdæk. Efter rederens begæring og med forbehold af administrationens godkendelse kan et lavere dæk vælges som fribordsdæk, forudsat at det er et komplet og permanent dæk, som er gennemgående i langskibs retning i det mindste mellem maskinrummet og peakskodderne og er gennemgående tværskibs. Når dette lavere dæk har trin, anses den laveste del af dækket og dennes flugt parallelt med den øverste del af dækket som fribordsdæk. Når et lavere dæk vælges som fribordsdæk, behandles den del af skroget, som strækker sig op over fribordsdækket, som en overbygning, for så vidt angår anvendelsen af betingelserne for tildeling af fribord og fribordsberegningen. Det er fra dette dæk, at fribordet beregnes.

(10) "Overbygning."

(a) En overbygning er en overdækket opbygning på fribordsdækket, der strækker sig fra skibsside til skibsside, eller hvis sider er anbragt i en afstand af højst 4 pct. af bredden (B) fra yderklædningen ind mod midten af skibet. Et løftet agterdæk betragtes som en overbygning.

(b) En lukket overbygning er en overbygning, hvor

(i) begrænsningsskodderne er af forsvarlig konstruktion,

(ii) eventuelle adgangsåbninger i disse skodder er forsynet med døre, der opfylder forskrifterne i regel 12,

(iii) alle andre åbninger i overbygningens sider eller ender er forsynet med forsvarlige vejrtætte lukkemidler. En bro eller en poop betragtes kun som lukket, dersom der forefindes alternativ adgang for mandskabet til rum for maskineri og andre arbejdssteder inden i disse overbygninger. Sådan adgang skal altid være tilgængelig, når åbninger i skodderne er lukket.

(c) Højden af en overbygning er den mindste lodrette højde målt i borde fra oversiden af overbygningens dæksbjælker til oversiden af fribordsdæksbjælkerne.

(d) Længden af en overbygning (S) er middellængden af den del af overbygningen, som ligger inden for længden (L).

(11) "Glatdækket skib" Et glatdækket skib er et skib, som ikke har overbygninger på fribordsdækket.

(12) "Vejrtæt" Vejrtæt betyder, at der ikke uanset søens og vejrets tilstand på rejsen vil kunne trænge vand ind i skibet.

Regel 4 Dækslinie.

Dækslinien er en vandret linie 300 mm (12 inches) lang og 25 mm (1 inch) bred. Den skal afsættes midtskibs på hver side af skibet, og dens øverste kant skal normalt skære det punkt, hvor fortsættelsen af fribordsdækkets overside skærer klædningens yderside (som vist i figur 1), dog således, at dækslinien kan anbringes i forhold til et andet fast punkt på skibet under forudsætning af, at fribordet korrigeres i overensstemmelse dermed. Dette andet punkts beliggenhed og angivelse af, hvilket dæk der er fribordsdækket, skal i alle tilfælde fremgå af det internationale lasteliniecertifikat (1966).

Regel 5 Lasteliniemærke.

Lasteliniemærket skal bestå af en cirkelring 300 mm (12 inches) i udvendig diameter og 25 mm (1 inch) bred, der skæres af en vandret linie 450 mm (18 inches) lang og 25 mm (1 inch) bred, hvis overkant går gennem ringens centrum. Cirkelringens centrum skal anbringes midtskibs og i en afstand, der er lig med det tildelte sommerfribord målt lodret nedefter fra dæksliniens overkant.

Regel 6 Linier benyttet i forbindelse med lasteliniemærket.

(1) De linier, der angiver det i overensstemmelse med nærværende regler tildelte fribord, skal være 230 mm (9 inches) lange og 25 mm (1 inch) brede vandrette linier, der, medmindre andet udtrykkelig er bestemt, strækker sig forefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred lodret linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) foran for cirkelringens centrum (som vist i figur 2).

(2) Følgende lastelinier skal benyttes:

(a) Sommerlastelinien, som angives ved den linie, hvis overkant går gennem cirkelringens centrum, samt ved en linie mærket S.

(b) Vinterlastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket V.

(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie, som angives ved overkanten af en linie mærket VNA.

(d) Tropelastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket T.

(e) Ferskvandslastelinien for sommer, som angives ved overkant af en linie mærket F. Ferskvandslastelinien for sommer afmærkes agterefter fra den lodrette linie. Afstanden mellem ferskvandslastelinien for sommer og sommerlastelinien er den reduktion, der skal gives for nedlastning i ferskvand på de andre lastelinier.

(f) Tropeferskvandslastelinien, som angives ved overkanten af en linie mærket TF, der afmærkes agterefter fra den lodrette linie.

(3) Såfremt trædækslastfribord tildeles i overensstemmelse med nærværende regler, skal lastelinierne for trædækslast afmærkes foruden de almindelige lastelinier. Disse linier skal være 230 mm (9 inches) lange og 25 mm (1 inch) brede vandrette linier, som, medmindre andet udtrykkelig er bestemt, påmærkes agterefter fra og vinkelret på en 25 mm (1 inch) bred lodret linie, der afsættes i en afstand af 540 mm (21 inches) agten for cirkelringens centrum (som vist i figur 3).

Fig. 1. Dækslinie.

Fig. 2. Lasteliniemærke og linier, der skal anvendes i forbindelse med dette mærke.

Fig. 3. Trælasteliniemærker og linier, der skal anvendes i forbindelse med dette mærke.

Fig. 4. Lasteliniemærke på sejlskibe og linier, der skal anvendes i forbindelse med dette mærke.

(4) Følgende lastelinier for trædækslast skal benyttes:

(a) Sommerlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TS.

(b) Vinterlastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TV.

(c) Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TVNA.

(d) Tropelastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TT.

(e) Sommerferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TF og afsættes forefter fra den lodrette linie.

Afstanden mellem sommerferskvandslastelinien for trædækslast og sommerlastelinien for trædækslast er den reduktion, der skal gives for nedlastning i ferskvand på de andre lastelinier for trædækslast.

(f) Tropeferskvandslastelinien for trædækslast, som angives ved overkanten af en linie mærket TTF og afsættes forefter fra den lodrette linie.

(5) Såfremt særlige forhold ved et skib eller skibets beskæftigelse eller dets fartsområde medfører, at nogen af de nævnte lastelinier ikke finder anvendelse, kan sådanne linier udelades.

(6) Såfremt et skib er tildelt et større fribord end minimumsfribordet, således at lastelinien er afsat på et sted svarende til eller lavere end den laveste årstidsbestemte lastelinie svarende til minimumsfribord i overensstemmelse med nærværende konvention, vil det kun være nødvendigt at afsætte ferskvandslastelinien.

(7) På sejlskibe vil det kun være nødvendigt at afsætte ferskvandslastelinien og nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie (som vist i figur 4).

(8) Såfremt nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie er sammenfaldende med den til samme lodrette linie hørende vinterlastelinie, skal denne lastelinie mærkes V.

(9) Yderligere lastelinier, der er foreskrevet i henhold til andre gældende internationale konventioner, kan afmærkes vinkelret på og agterefter fra den i nærværende regels stk. (1) nærmere omhandlede lodrette linie.

Regel 7 Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinier.

Angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinierne, kan anbringes ved siden af cirkelringen over den vandrette linie, der går gennem ringens centrum eller over og under ringen. Denne angivelse skal bestå af højst fire bogstaver, der hver er ca. 115 mm (4 1/2 inches) høje og 75 mm (3 inches) brede, til identifikation af myndigheden.

Regel 8 Nærmere bestemmelser vedrørende mærkningen.

Cirkelringen, linierne og bogstaverne skal males med hvid eller gul farve på mørk grund eller med sort på lys grund. De skal endvidere mærkes varigt på skibets sider til administrationens tilfredshed. Mærkerne skal være tydeligt synlige, og der skal om nødvendigt træffes særlige foranstaltninger i så henseende.

Regel 9 Kontrol af mærkerne.

Det internationale lasteliniecertifikat må ikke udleveres til skibet, forinden den i henhold til bestemmelserne i nærværende konventions artikel 13 fungerende embedsmand eller synsmand har attesteret, at mærkerne er anbragt rigtigt og varigt på skibets sider.

Kapitel II Betingelser for tildeling af fribord

Regel 10 Oplysninger, som skal meddeles føreren.

(1) Føreren af ethvert nyt skib skal forsynes med tilstrækkelige oplysninger i godkendt form således, at han derved sættes i stand til at laste og ballaste sit skib på en sådan måde, at det ikke udsættes for uantagelige styrkemæssige påvirkninger. Hvor administrationen finder opfyldelsen af dette krav unødvendigt under hensyn til skibets type, konstruktion eller længde, kan den meddele fritagelse herfor.

(2) Ethvert skib, som ikke i henhold til den gældende internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen skal gennemgå en krængningsprøve efter dets færdiggøring, skal:

(a) have foretaget en krængningsprøve og det faktiske deplacement og placeringen af tyngdepunktet fastlægges for skibet i let tilstand.

(b) forsynes med sådanne pålidelige oplysninger i godkendt form, som er nødvendige til førerens brug for at sætte ham i stand til gennem hurtige og enkle metoder at opnå nøjagtig vejledning med hensyn til skibets stabilitet under alle de forhold, skibet må formodes at komme ud for i normal fart.

(c) til enhver tid at opbevare om bord dets godkendte stabilitetsoplysninger samt dokumentation for, at oplysningerne er godkendt af administrationen.

(d) såfremt administrationen godkender det, kunne opnå dispensation for krængningsprøven ved færdiggøring, såfremt der foreligger grundlæggende stabilitetsdata fra et søsterskibs krængningsprøve og det godtgøres over for administrationen, at der kan opnås pålidelige stabilitetsoplysninger for skibet ud fra sådanne grundlæggende data.

Regel 11 Endeskodder i overbygninger.

Udsatte endeskodder i lukkede overbygninger skal være af forsvarlig konstruktion og skal være til administrationens tilfredshed.

Regel 12 Døre.

(1) Alle adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede overbygninger skal være forsynet med døre af stål eller andet tilsvarende materiale. Dørene skal være permanent og solidt fastgjort til skoddet og således afstivet, støttet og anbragt, at hele konstruktionen har samme styrke som det ubrudte skod og er vejrtæt i lukket tilstand. Midlerne til at lukke disse døre vejrtæt skal bestå af pakninger og tilspændingsanordninger eller andre tilsvarende midler og skal være permanent fastgjort til skoddet eller til dørene. Dørene skal være således indrettet, at de kan betjenes fra begge sider af skoddet.

(2) Bortset fra hvad der i øvrigt måtte være fastsat i nærværende regler, skal tærsklerne til adgangsåbninger i endeskodderne i lukkede overbygninger have en højde af mindst 380 mm (15 inches) over dækket.

Regel 13 Beliggenhed af luger, døråbninger og ventilatorer.

I nærværende regler er nedennævnte to positioner for luger, døråbninger og ventilatorer defineret på følgende måde:

Position 1 På udsatte fribordsdæk og løftede agterdæk og på udsatte overbygningsdæk beliggende foran for et punkt, der ligger en fjerdedel af skibets længde fra den forreste perpendikulær.

Position 2 På udsatte overbygningsdæk beliggende agten for en fjerdedel af skibets længde fra den forreste perpendikulær.

Regel 14 Lastluger og andre luger.

(1) Konstruktionen og midlerne til at sikre vejrtætheden af lastluger og andre luger i positionerne 1 og 2 skal mindst svare til kravene i nærværende tillægs regler 15 og 16.

(2) Lugekarme og lugedæksler til udsatte luger på dæk over overbygningsdækket skal opfylde administrationens forskrifter.

Regel 15 Luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt med presenninger og skalkeanordninger.

Lugekarme.

(1) Karme til luger, der lukkes med aftagelige dæksler og sikres vejrtæt med presenninger og skalkeanordninger, skal være af forsvarlig konstruktion, og deres højde over dækket skal mindst være:

600 mm (23 l/2 inches), hvis lugen er i position 1.

450 mm (171/2 inches), hvis lugen er i position 2.

Lugedæksler.

(2) Bredden af hver bæreflade for lugedæksler skal være mindst 65 mm (2 1/2 inches).

(3) Hvis dækslerne er af træ, skal tykkelsen i færdig tilstand være mindst 60 mm (2 3/8 inches) for en spændvidde af højst 1,5 m (4,9 feet).

(4) Hvis dækslerne er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/m² (358 lbs/sq.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/m² (266 lbs/sq.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden ved nævnte belastninger.

(5) Den tænkte belastning af luger i position 1 kan reduceres til 1 ton/m² (205 lbs/sq.ft.) for skibe, hvis længde er 24 m (79 feet), og skal være mindst 1,75 tons/m² (358 lbs/sq.ft.) for skibe, hvis længde er 100 m (328 feet). De tilsvarende belastninger af luger i position 2 kan formindskes til henholdsvis 0,75 tons/m² (154 lbs/sq.ft.) og 1,30 tons/m² (266 lbs/sq.ft.). Værdier for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Aftagelige skærstokke.

(6) Såfremt aftagelige skærstokke til understøtning af lugedæksler er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/m² (358 lbs/sq.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/m² (266 lbs/sq.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Skærstokkene skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden under nævnte belastninger. For skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder bestemmelserne i stk. (5) anvendelse.

Pontondæksler.

(7) Såfremt pontondæksler, der anvendes i stedet for aftagelige skærstokke og lugedæksler, er af blødt stål, skal styrken beregnes med de i stk. (4) anførte tænkte belastninger, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 5 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Pontondæksler skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden. Hvis oversiden af pontondæksler består af plader af blødt stål, skal pladetykkelsen være mindst 1 pct. af stagenes indbyrdes afstand, dog mindst 6 mm (0,24 inches). For skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde finder bestemmelserne i stk. (5) anvendelse.

(8) Administrationen kan tillade, at pontondæksler udføres af andre materialer end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed som dæksler af blødt stål.

Understøtninger og spor til skærstokke.

(9) Understøtninger og spor til aftagelige skærstokke skal være af solid konstruktion og skal muliggøre skærstokkenes forsvarlige anbringelse og sikring. Såfremt skærstokke af rullende type anvendes, skal der være truffet sådanne foranstaltninger, at skærstokkene sikres i korrekt stilling, når lugen er lukket.

Skalkeklamper.

(10) Skalkeklamper skal anbringes således, at de passer til kilernes smig. De skal være mindst 65 mm (2 1/2 inches) dybe og være anbragt i en indbyrdes afstand af ikke over 600 mm (23 1/2 inches) fra midte til midte. Skalkeklamperne nærmest lugehjørnerne må højst anbringes 150 mm (6 inches) fra hjørnerne.

Skalkejern og kiler.

(11) Skalkejern og kiler skal være forsvarlige og i god stand. Kilerne skal være af stærkt træ eller andet tilsvarende materiale. De skal have et smig af ikke over 1 til 6, og de skal have en tykkelse på mindst 13 mm (1/2 inch) ved tåen.

Presenninger.

(12) Der skal forefindes mindst to lag presenninger i god stand for hver luge i position 1 eller 2. Presenningerne skal være vandtætte og have rigelig styrke. De skal være af et materiale, hvis vægt og kvalitet mindst er i overensstemmelse med en godkendt norm.

Sikring af lugedæksler.

(13) Til alle luger i position 1 eller 2 skal der forefindes lugesurringer af faconjern eller andre tilsvarende midler med henblik på den forsvarlige sikring af hver sektion lugedæksler for sig, efter at presenningerne er skalket ned. Lugedæksler, hvis længde overstiger 1,5 m (4,9 feet), skal sikres med mindst to sådanne sikringsanordninger.

Regel 16 Luger, der lukkes med vejrtætte dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale, forsynet med pakninger og tilspændingsanordninger.

Lugekarme.

(1) I position 1 og 2 skal lugekarme, der er forsynet med vejrtætte lugedæksler af stål eller andet tilsvarende materiale med pakninger og tilspændingsanordninger, have en højde over dækket som foreskrevet i regel 15 (1). Højden af disse karme kan nedsættes, eller karme kan helt udelades, såfremt det tilfredsstillende godtgøres for administrationen, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, uanset hvordan vejrforholdene måtte blive på rejsen. Når der forefindes lugekarme, skal disse være af forsvarlig konstruktion.

Vejrtætte dæksler.

(2) Hvis vejrtætte dæksler er af blødt stål, skal styrken beregnes med tænkte belastninger på mindst 1,75 tons/m² (358 lbs/sq.ft.) på luger i position 1 og mindst 1,30 tons/m² (266 lbs/sq.ft.) på luger i position 2, og produktet af den således beregnede maksimumsspænding og faktoren 4,25 må ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Dækslerne skal være således konstrueret, at nedbøjningen ikke overstiger 0,0028 gange spændvidden under nævnte belastninger. Hvis oversiden af dækslerne består af plader af blødt stål, skal pladetykkelsen være mindst 1 pct. af stagenes indbyrdes afstand, dog ikke under 6 mm (0,24 inches). Bestemmelserne i regel 15 (5) finder anvendelse på skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde.

(3) Administrationen kan tillade, at dæksler udføres af andre materialer end blødt stål, forudsat at dækslerne har samme styrke og stivhed som dæksler af blødt stål.

Midler til at sikre vejrtæthed.

(4) Midlerne til at sikre og opretholde vejrtæthed skal være til administrationens tilfredshed. De trufne foranstaltninger skal sikre, at tætheden kan opretholdes under alle vejrforhold på rejsen, og med henblik herpå skal tæthedsprøver kræves foretaget ved det første syn og kan kræves foretaget ved periodiske syn og ved årlige undersøgelser eller med kortere mellemrum.

Regel 17 Maskinrumsåbninger.

(1) Maskinrumsåbninger i position 1 eller 2 skal være behørigt indrammet og omgivet af forsvarlige stålcasinger af rigelig styrke; hvor casingerne ikke er beskyttet af andre opbygninger, skal deres styrke særskilt undersøges. Adgangsåbninger i sådanne casinger skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i regel 12 (1), og højden af tærsklerne til åbningerne skal være mindst 600 mm (23 1/2 inches) over dækket, såfremt de er beliggende i position 1, og mindst 380 mm (15 inches) over dækket, hvis de er beliggende i position 2. Andre åbninger i sådanne casinger skal være forsynet med tilsvarende dæksler, som skal være fast anbragt på deres rette pladser.

(2) Karme til ristværksåbninger, skorstene eller maskinrumsventilatorer på udsatte steder på fribords- eller overbygningsdæk skal føres så højt op over dækket, som det er rimeligt og praktisk muligt. Ristværksåbninger skal være forsynet med stærke dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale, som skal være fast anbragt på deres rette pladser og kunne sikres vejrtæt.

Regel 18 Forskellige åbninger i fribords- og overbygningsdæk.

(1) Mandehuller og glatdæksåbninger i position 1 eller 2 eller inden for overbygninger, der ikke er lukkede overbygninger, skal være lukket med stærke dæksler, som kan lukkes vandtæt. Medmindre dækslerne er sikret med tætsiddende bolte, skal de være fast anbragt.

(2) Åbninger i fribordsdæk, bortset fra lugeåbninger, maskinrumsåbninger, mandehuller og glatdæksåbninger, skal være beskyttet af en lukket overbygning eller af et dækshus eller nedgangskappe af tilsvarende styrke og vejrtæthed. Enhver sådan åbning i et udsat overbygningsdæk eller i toppen af dækshuse på fribordsdækket, skal være beskyttet af et forsvarligt dækshus eller en stærk nedgangskappe, hvis den fører til et rum under fribordsdækket eller et rum i en lukket overbygning. Døråbninger i sådanne dækshuse eller nedgangskapper skal være forsynet med døre, der opfylder kravene i regel 12 (1).

(3) I position 1 skal højden over dækket af tærskler til døråbninger i nedgangskapper være mindst 600 mm (23 1/2 inches). I position 2 skal højden være mindst 380 mm (15 inches).

Regel 19 Ventilatorer.

(1) Ventilatorer i position 1 eller 2 til rum under fribordsdækket eller i dæk over lukkede overbygninger skal have karme af stål eller andet tilsvarende materiale af solid konstruktion og forsvarligt fastgjort til dækket. Såfremt karmen til en ventilator overstiger 900 mm (35 1/2 inches) i højde, skal den være særlig afstivet.

(2) Ventilatorer, der er ført gennem overbygninger, som ikke er lukkede overbygninger, skal ved fribordsdækket have solidt konstruerede karme af stål eller andet tilsvarende materiale.

(3) Ventilatorer i position 1, hvis karme har en højde af over 4,5 m (14,8 feet) over dækket, og ventilatorer i position 2, hvis karme har en højde af over 2,3 m (7,5 feet) over dækket, behøver ikke at være udstyret med lukkeanordninger, medmindre dette udtrykkeligt forlanges af administrationen.

(4) Bortset fra den i denne regels stk. (3) nævnte undtagelse skal ventilatoråbninger forsynes med effektive vejrtætte lukkemidler. I skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde skal lukkemidlerne være fast anbragt. Hvor lukkemidlerne ikke er således anbragt i andre skibe, skal de opbevares på hensigtsmæssig måde nær ved de ventilatorer, hvortil de hører. Ventilatorer i position 1 skal have karme af en højde af mindst 900 mm (35 1/2 inches) over dækket; i position 2 skal karmene have en højde af mindst 760 mm (30 inches) over dækket.

(5) På udsatte steder kan højden af karme kræves forøget efter administrationens nærmere bestemmelse.

Regel 20 Luftrør.

Hvor luftrør til ballasttanke og andre tanke er ført op over fribords- eller overbygningsdæk, skal de udsatte dele af rørene være af solid konstruktion. Højden fra dækket til det punkt, hvor vand kan trænge ned i skibet, skal være mindst 760 mm (30 inches) på fribordsdækket og mindst 450 mm (17 1/2 inches) på overbygningsdækket. Såfremt nævnte højder er til ulempe under skibets drift, kan en lavere højde godkendes under forudsætning af, at administrationen finder, at lukkemidlerne og andre omstændigheder berettiger en lavere højde. Tilfredsstillende, fast anbragte, midler skal forefindes til lukning af luftrørenes åbninger.

Regel 21 Lastporte og andre lignende åbninger.

(1) Lastporte og andre lignende åbninger i skibssiderne under fribordsdækket skal være forsynet med døre, der er således konstrueret, at der sikres vandtæthed og konstruktionsmæssig integritet svarende til den omgivende yderklædning. Antallet af sådanne åbninger skal være det mindst mulige, som er foreneligt med skibets konstruktion og behørige drift.

(2) Uden administrationens tilladelse må underkanten af sådanne åbninger ikke ligge under en parallelt med fribordsdækket i borde trukket linie, som på sit laveste sted falder sammen med overkanten af den øverste lastelinie.

Regel 22 Spygatter, tilgangs- og afgangsåbninger.

(1) Afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under fribordsdækket eller fra overbygninger og dækshuse på fribordsdækket, som er forsynet med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 12, skal, bortset fra bestemmelsen i stk. (2), være udstyret med effektive og tilgængelige anordninger, således at vand forhindres i at trænge ind i skibet. Hver enkelt afgangsåbning skal normalt være forsynet med en automatisk virkende kontraventil med direkte lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over fribordsdækket. Såfremt den lodrette afstand fra sommerlastevandlinien til afgangsrørets indenbordsåbning overstiger 0,01 L, kan afgangsåbningen være forsynet med to automatisk virkende kontraventiler uden direkte lukkemekanisme, forudsat at den inderste ventil altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets drift. Såfremt nævnte lodrette afstand overstiger 0,02 L, kan en enkelt automatisk virkende kontraventil uden direkte lukkemekanisme anvendes under forudsætning af administrationens godkendelse. Midlerne til betjening af ventilen med direkte lukkemekanisme skal være let tilgængelige og forsynet med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket.

(2) Spygatter, der er ført gennem yderklædningen fra lukkede overbygninger til brug for transport af last kan kun tillades, hvor kanten af fribordsdækket ikke kommer under vand, når skibet krænger 5º til den ene eller den anden side. I andre tilfælde skal afløbet føres indenbords i overensstemmelse med kravene i den gældende internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen.

(3) I bemandede maskinrum kan hoved- og hjælpesøforbindelser for drift af maskineriet betjenes fra det sted, hvor de er anbragt. Betjeningshåndtagene skal være let tilgængelige og være forsynet med indikatorer, der viser, om ventilerne er åbne eller lukkede.

(4) Spygatter og afgangsrør fra et hvilket som helst niveau skal, når de er ført gennem yderklædningen enten mere end 450 mm (17 1/2 inches) under fribordsdækket eller mindre end 600 mm (23 1/2 inches) over sommerlastevandlinien, være forsynet med en kontraventil ved yderklædningen. Denne ventil kan, medmindre den er foreskrevet i henhold til stk. (2) udelades, hvis rørene er af passende tykkelse.

(5) Spygatter fra overbygninger eller dækshuse, der ikke er forsynet med døre, som opfylder bestemmelserne i regel 12, skal føres overbord.

(6) Alle ved denne regel foreskrevne beslag på skibssiden og ventilerne skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale må ikke anvendes. Alle i denne regel omhandlede rør skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale til administrationens tilfredshed.

Regel 23 Koøjer.

(1) Koøjer til rum under fribordsdækket eller til rum i lukkede overbygninger skal være forsynet med solide, hængslede indvendige stormklapper, der er således anbragt, at de kan lukkes effektivt og sikres vandtæt.

(2) Intet koøje må anbringes således, at dets underkant ligger under en linie trukket parallelt med fribordsdækket i borde og med det laveste punkt 2,5 pct. af bredden (B) over sommerlastelinien (eller sommertrælastelinien, hvis en sådan er tildelt), dog mindst 500 mm (19 1/2 inches).

(3) Koøjerne samt deres glas, hvis sådanne findes, og stormklapper skal være af solid og godkendt konstruktion.

Regel 24 Lænseporte.

(1) Hvor skanseklædning på udsatte dele af fribords- eller overbygningsdæk danner brønde, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger til hurtigt at kunne fri dækket for vand og skaffe afløb derfra. Bortset fra hvad der er fastsat i denne regels stk. (2) og (3), bestemmes det mindste lænseportareal (A) på hver side af skibet for hver brønd på fribordsdækket ved hjælp af nedenstående formel i tilfælde, hvor springet ved brønden er lig med eller større end normalspringet. Mindstearealet for hver brønd på overbygningsdæk skal være halvdelen af det ved formlen fundne areal.

Hvor skanseklædningens længde (l) i brønden er 20 m eller derunder er

A = 0,7 + 0,035 l m², og

hvor l er over 20 m er

A = 0,07 l m².

l behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.

Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 1,2 m, skal det fundne areal forøges med 0,004 m² pr. meter af brøndens længde for hver 0,1 m forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre end 0,9 m, kan det udfundne areal formindskes med 0,004 m² pr. meter af brøndens længde for hver 0,1 m forskel i højde;

eller:

hvor skanseklædningens længde (l) i brønden er 66 feet eller derunder, er

A = 7.6 + 0.115 l square feet, og

hvor l er over 66 feet, er

A = 0.23 l square feet.

l behøver i intet tilfælde at ansættes større end 0,7 L.

Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde overstiger 3.9 feet, skal det fundne areal forøges med 0.04 square feet pr. foot af brøndens længde for hver foot forskel i højde. Hvis skanseklædningens gennemsnitshøjde er mindre end 3 feet, kan det udfundne areal formindskes med 0.04 square feet pr. foot af brændens længde for hver foot forskel i højde.

(2) I skibe uden spring skal arealet som beregnet i henhold til stk. (1) forøges med 50 pct. Hvor springet er mindre end normalspring, fås procentsatsen ved lineær interpolation.

(3) Såfremt et skib forsynet med en trunk ikke opfylder forskrifterne i regel 36 (1) (e), eller såfremt der findes gennemgående eller næsten gennemgående langskibs lugekarme mellem fristående overbygninger, skal minimumsarealet af lænseportåbningerne beregnes ved hjælp af følgende tabel:

Lænseportarealet ved mellemliggende bredder fås ved lineær interpolation.

(4) I skibe med overbygninger, som er åbne i den ene eller i begge ender, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger til administrationens tilfredshed til at fri rummet inde i sådanne overbygninger for vand.

(5) Underkanten af lænseportene skal være så nær dækket som praktisk muligt. To tredjedele af det krævede lænseportareal skal forefindes i den halvdel af brønden, som er nærmest springkurvens laveste punkt.

(6) Alle sådanne åbninger i skanseklædningen skal beskyttes af tremmer eller stænger anbragt i en indbyrdes afstand af ca. 230 mm (9 inches). Hvis lænseportene er forsynet med lemme, skal der være tilstrækkelig plads til at forhindre lemmene i at sætte sig fast. Hængsler skal have tappe eller lejer af korrosionsbestandigt materiale. Hvis lemme er forsynet med sikringsanordninger, skal disse være af godkendt konstruktion.

Regel 25 Beskyttelse for besætningen.

(1) Styrken af dækshuse, der benyttes til beboelse for besætningen, skal være til administrationens tilfredshed.

(2) Effektive rækværk eller skanseklædninger skal forefindes på alle udsatte dele af fribords- eller overbygningsdæk. Højden af skanseklædning eller rækværk skal være mindst 1 m (39 1/2 inches) målt fra dækket, dog således at i tilfælde, hvor denne højde vil kunne være til ulempe under skibets normale drift, kan en lavere højde godkendes, hvis administrationen finder, at fyldestgørende beskyttelse er tilvejebragt.

(3) Åbningen under den nederste stang i rækværk må ikke overstige 230 mm (9 inches). Den indbyrdes afstand mellem de øvrige stænger må ikke overstige 380 mm (15 inches). I skibe med afrundet stringerplade skal rækværksstøtterne være anbragt på den flade del af dækket.

(4) Der skal findes tilfredsstillende midler (i form af rækværk, livliner, løbebroer eller passage under dæk) til beskyttelse for besætningen på vej til eller fra opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om bord.

(5) I ethvert skib, der fører dækslast, skal dækslasten være således stuvet, at alle åbninger, der vender ud mod dækslast, og som fører til og fra besætningens opholdsrum, maskinrum og alle andre steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om bord, forsvarligt kan lukkes og sikres mod indtrængen af vand. Effektiv beskyttelse for mandskabet i form af rækværk eller livliner skal anbringes over dækslasten, såfremt der ikke findes en egnet passage på eller under dæk.

Regel 26 Særlige betingelser for tildeling af fribord for skibe af type "A".

Maskincasinger.

(1) Maskincasinger i skibe af type "A", jfr. definitionen af denne type i regel 27, skal være beskyttet af en lukket poop eller bro mindst af normalhøjde eller af et dækshus af tilsvarende højde og styrke, dog kan maskincasinger være ubeskyttede, såfremt de ikke har åbninger, der giver direkte adgang fra fribordsdækket til maskinrummet. En dør, der opfylder kravene i regel 12, kan dog tillades i maskincasingen, såfremt den fører til et rum eller en gang, der er lige så solidt konstrueret som casingen, og som er adskilt fra trappen til maskinrummet ved endnu en vejrtæt dør af stål eller andet tilsvarende materiale.

Løbebro og adgange.

(2) En solidt bygget fast løbebro af tilstrækkelig styrke skal anbringes langskibs i skibe af type "A" i højde med overbygningsdækket mellem poopen og midtskibsbroen eller et eventuelt dækshus midtskibs, eller der skal forefindes tilsvarende forbindelsesveje, der kan tjene samme formål som løbebroen, f.eks. passager under dæk. Andre steder om bord samt i skibe af type "A" uden midtskibsbro skal der træffes foranstaltninger til administrationens tilfredshed til beskyttelse af besætningen under færdsel til alle steder, der anvendes til nødvendigt arbejde om bord.

(3) Der skal i højde med løbebroen forefindes sikker og tilfredsstillende adgang mellem adskilte afdelinger af mandskabsapteringen og endvidere mellem mandskabsapteringer og maskinrummet.

Luger.

(4) Udsatte luger på fribordsdæk og bakdæk eller på dækket af ekspansionstrunke i skibe af type "A" skal være forsynet med forsvarlige vandtætte dæksler af stål eller andet tilsvarende materiale.

Lænsearrangementer.

(5) Skibe af type "A" med skanseklædning skal have åbent rækværk i mindst den halve længde af de udsatte dele af vejrdækket eller andre effektive lænsemuligheder. Overkanten af barkholtsrangen skal være så lav som praktisk mulig.

(6) Hvor overbygninger er forbundet med trunke, skal der anbringes åbent rækværk i hele længden af de udsatte dele af fribordsdækket.

Kapitel III Fribord

Kapitelhæfte B II-5 A(2); dateret 1. juli 2002

Regel 27 Skibstyper¹⁾.

(1) Til brug ved beregning af fribord inddeles skibe i type "A" og type "B".

Skibe af type "A"

(2) Et skib af type "A" er et skib, der:

(a) er indrettet til udelukkende at transportere flydende last i bulk.

(b) har stor integritet af det udsatte dæk med kun små adgangsåbninger til lastrum, som er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale; og

(c) har lav fyldbarhed i de fyldte lastrum.

(3) Et skib af type "A", som er over 150 m i længde og som har fået tildelt et fribord, der er mindre end type "B", skal, når det er nedlastet i overensstemmelse med kravene i stk. (11), være i stand til at modstå fyldning af hvert enkelt eller flere rum med en tænkt fyldbarhed på 0,95 som følge af de i stk. (12) nævnte skadesantagelser og skal holde sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand som angivet i stk. (13). I et sådant skib skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum med en fyldbarhed på 0,85.

(4) Et skib af typen "A" skal tildeles et fribord, som ikke er mindre end det, der fås ved benyttelse af tabel A i regel 28.

Skibe af type "B"

(5) Alle skibe, der ikke falder ind under bestemmelserne vedrørende skibe af type "A" i stk. (2) og (3), anses som skibe af type "B".

(6) Skibe af type "B", som i position 1 har luger forsynet med lugedæksler, der opfylder kravene i regel 15, bortset fra stk. (7), skal tildeles fribord på grundlag af de i regel 28, tabel B, angivne værdier med værdiforøgelser som det fremgår af følgende tabel:

Forøgelse af tabellarisk fribord for skibe af type "B", i hvilke lugedækslerne ikke opfylder regel 15 (7) eller regel 16

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

For skibe over 200 m i længde skal fribordet fastsættes af administrationen.

(7) Skibe af type "B", som i position 1 har luger forsynet med lugedæksler, der opfylder kravene i regel 15 (7) eller regel 16, skal med de i denne regels stk. (8) - (13) inklusive anførte undtagelser tildeles fribord på grundlag af tabel B i regel 28.

(8) Ethvert skib af type "B" af over 100 m i længde kan tildeles et mindre fribord end de i henhold til stk. (7) foreskrevne under forudsætning af, at administrationen under hensyn til størrelsen af den meddelte reduktion finder:

(a) at de til beskyttelse af besætningen tilvejebragte foranstaltninger er tilstrækkelige;

(b) at lænsearrangementerne er tilstrækkelige;

(c) at lugedækslerne i position 1 og 2 opfylder bestemmelserne i regel 16 og har tilstrækkelig styrke, idet deres tætnings- og sikringsanordninger gøres til genstand for særlig undersøgelse;

(d) at skibet, når det er lastet i overensstemmelse med kravene i stk. (11), er i stand til at modstå fyldningen i et eller flere rum med en tænkt fyldbarhed på 0,95 som følge af de i stk. (12) nævnte skadesantagelser og holder sig flydende i en tilfredsstillende ligevægtstilstand som angivet i stk. (13). I et sådant skib, såfremt det er over 150 m i længde, skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldbarhed på 0,85.

(9) Ved beregning af fribord for skibe af type "B", som opfylder kravene i stk. (8), (11), (12) og (13) må værdierne fra tabel B i regel 28 ikke reduceres med mere end 60% af forskellen mellem de til vedkommende skibslængder svarende tabelværdier for skibe af type "B" og type "A".

(10) (a) Den i henhold til stk. (9) tilladte reduktion af tabellarisk fribord kan forøges op til den samlede forskel mellem de i tabel A og i tabel B i regel 28 anførte værdier på betingelse af, at skibet opfylder kravene i:

(i) regel 26, bortset fra stk. (4), som om det var et skib af type "A";

(ii) stk. (8), (11) og (13) i denne regel; og

(iii) stk. (12) i denne regel, dog således at i hele skibets længde antages ethvert tværskibsskot at være beskadiget, således at to i forlængelse af hinanden beliggende rum skal fyldes samtidig, bortset fra at sådanne skader ikke gælder for skotter, der grænser op til et maskinrum.

(b) I et sådant skib, såfremt det er over 150 m i længde, skal maskinrummet behandles som et fyldbart rum, men med en fyldbarhed på 0,85.

Begyndelseslastekondition

(11) Begyndelseslastekondition før fyldning fastlægges som følger:

(a) Skibet nedlastes til sommerlastevandlinien på en imaginær ret køl.

(b) Ved beregning af det lodrette tyngdepunkt skal følgende principper opfyldes:

(i) Der transporteres en homogen last.

(ii) Alle lastrum, med undtagelse af de i (iii) nævnte, men inklusive rum, der agtes delvist fyldt op, skal betragtes som helt fyldt op undtagen for flydende laster, hvor hvert rum skal behandles som 98% fuldt.

(iii) Hvis skibet er beregnet til at operere ved sommerlastevandlinien med tomme rum, skal sådanne rum anses for tomme under forudsætning af, at den derved beregnede højde af tyngdepunktet (KG) ikke er mindre end den i henhold til (ii) beregnede.

(iv) Der tages højde for 50% af det respektive samlede rumindhold af alle tanke og rum, der er indrettet efter at indeholde forbrugsvæsker og stores. For hver type væske antages det, at mindst en tværskibs parvis eller enkelt centerlinietank har maksimalt fri overflade, og tanken eller den kombination af tanke, der skal tages højde for, er de hvor virkningen af frie overflader er størst; i hver tank tages indholdets tyngdepunkt i centrum af tankens volumen. De øvrige tanke antages at være enten helt tomme eller helt fyldte, og der foretages en fordeling af forbrugsvæsker mellem disse tanke, således at der opnås størst mulig højde over kølen for tyngdepunktet.

(v) Ved en krængningsvinkel på ikke over 5º i hvert rum, der indeholder væske, som foreskrevet i (ii) bortset fra, at i tilfælde af, at rummene indeholder forbrugsvæsker som foreskrevet i (iv), skal der tages hensyn til den maksimale frie overflades virkning.

Alternativt kan anvendes den faktiske frie overflades virkninger, såfremt administrationen kan godkende beregningsmetoderne.

(vi) Vægten beregnes på basis af følgende værdier for massefylden:

Saltvand 1,025

Ferskvand 1,000

Brændselsolie 0,950

Dieselolie 0,900

Smøreolie 0,900

Skadesantagelser

(12) Følgende principper for de tænkte skader skal anvendes:

(a) Den lodrette udstrækning af skaden antages altid at indtræde uden begrænsning fra basislinien og op.

(b) Skadens udstrækning tværskibs svarer til B/5 eller 11,5 m, ud fra hvilken der er mindst, målt indenbords fra skibssiden vinkelret på centerlinien ved højden af sommerlastevandlinien.

(c) Hvis en skade, der er mindre i udstrækning end angivet i punkt (a) og (b), medfører en mere alvorligere tilstand, skal denne anvendes.

(d) Medmindre andet kræves i stk. (10) (a), skal fyldningen begrænse sig til et enkelt rum mellem tværskibsskot, der støder op til hinanden, forudsat den indvendige langskibsbegrænsning ikke befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade. Tværskibs begrænsningskotter i vingetanke, som ikke rækker hen over skibets fulde bredde, skal antages ikke at være beskadiget, forudsat de strækker sig ud over den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade som foreskrevet i punkt (b).

Hvis der i et tværskibsskot er trin eller recesser på ikke over 3 m i længde, som befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade som defineret i punkt (b), kan et sådant tværskibsskot betragtes som ubeskadiget og det tilstødende rum kan alene fyldes op. Men hvis der i den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade er et trin eller recess, der er mere end 3 m i længde i et tværskibsskot, skal de to rum, der støder op til skottet, betragtes som fyldt. Det trin, der dannes af agterpeakskottet og agterpeaktanktoppen skal ikke være at betragte som et trin, hvad angår denne regel.

(e) Hvor et hovedtværskibsskot befinder sig inden for den tværskibs udstrækning af den forudsatte skade og har trin som en dobbeltbund eller sidetank på mere end 3 m, skal dobbeltbunden eller sidetankene, der støder op til den forskudte del af hovedtværskibsskottet betragtes som fyldt samtidig. Hvis denne sidetank har åbninger ind til et eller flere rum, såsom kornfødehuller, skal sådanne rum betragtes som fyldt samtidigt. Tilsvarende skal i et skib, der er indrettet til transport af flydende last, hvis sidetanken har åbninger ind til tilstødende rum, sådanne tilstødende rum betragtes som uden last og værende fyldte samtidigt. Denne bestemmelse finder anvendelse, selv om sådanne åbninger er indrettet med lukkemidler bortset fra fyldeventiler anbragt i skot mellem tanke og hvor ventilerne kontrolleres fra dækket. Mandehulsdæksler med tætsiddende bolte betragtes tilsvarende som ækvivalent til det ugennembrudte skot bortset fra åbninger i toptanke, der gør toptankene fælles med lastrummene.

(f) Hvor der forudses fyldning af et hvilket som helst af to i forlængelsen af hinanden liggende rum, skal den indbyrdes afstand mellem de væsentligste tværskibs vandtætte skotter være mindst 1/3L 2/3 eller 14,5 m, hvad der end er mindst, for at blive betragtet som fyldestgørende. Hvor tværskibs skotter har mindre afstand, antages et eller flere af disse skotter ikke at eksistere for at opnå minimumsafstanden mellem skotterne.

Ligevægtstilstand

(13) Ligevægtstilstanden efter fyldning skal betragtes som tilfredsstillende såfremt:

(a) Den endelige vandlinie efter vandfyldning, nedtrykning, krængning og trim ligger under den nederste kant af åbninger, hvorigennem fortsat nedfyldning kan finde sted. Sådanne åbninger omfatter luftrør, ventilatorer og åbninger, som lukkes ved hjælp af vejrtætte døre (uanset de opfylder regel 12) eller lugedæksler (uanset de opfylder regel 16 eller regel 19 (4)), og kan se bort fra de åbninger, der lukkes ved hjælp af mandehulsdæksler og glatdæksåbninger (som opfylder regel 18), lastelugedæksler af den i regel 27 (2) beskrevne type, fjernstyrede vandtætte skydedøre og koøjer af en type, der ikke kan åbnes (som opfylder regel 23). Dog kan døre, der adskiller hovedmaskinrummet fra styremaskinrummet, være vandtætte døre af den hængslede, hurtigtreagerende type, der skal holdes lukkede på søen, når de ikke er i brug og under forudsætning af, at tærsklerne til sådanne døre befinder sig over sommerlastevandlinien.

(b) Hvis ledninger, kanaler eller tunneler befinder sig inden for den antagne udstrækning af skaden som defineret i stk. (12) (b), skal der træffes forholdsregler mod, at den progressive vandfyldning kan strække sig ud til andre rum end de, der antages at være fyldte i beregningen for hvert skadestilfælde.

(c) Krængningsvinklen som følge af usymmetrisk fyldning ikke overstiger 15º. Hvis ingen del af dækket er under vand, kan en krængningsvinkel på 17º godkendes.

(d) Metacenterhøjden i vandfyldt tilstand er positiv.

(e) Når en hvilken som helst del af dækket uden for det rum, der i det pågældende skadestilfælde antages at være vandfyldt, bliver nedsænket, eller i noget tilfælde, hvor stabilitetsmarginen i vandfyldt tilstand må betragtes som tvivlsom, skal reststabiliteten undersøges. Det kan betragtes som tilstrækkeligt, hvis GZ-kurven har en minimumsudstrækning på 20º ud over ligevægtsindstillingen med en maksimumstabilitetsarm (GZ) på mindst 0,1 m inden for denne udstrækning. Arealet under stabilitetskurven inden for denne udstrækning må ikke være under 0,0175 radian meter. Administrationen skal tage hensyn til fare, som beskyttede eller ubeskyttede åbninger udgør og som midlertidigt kan komme under vand inden for udstrækningen af reststabiliteten.

(f) Hvis administrationen finder, at stabiliteten er tilstrækkelig under de mellemliggende fyldningsstadier.

Skibe uden fremdrivningsmidler

(14) En lægter, pram eller andet skib uden selvstændigt fremdrivningsmiddel skal tildeles et fribord i overensstemmelse med bestemmelserne i disse regler. Pramme, som opfylder kravene i stk. (2) og (3), kan tildeles fribordstype "A".

(a) Administrationen skal især tage hensyn til stabiliteten i pramme med last på vejrdækket. Dækslast kan kun transporteres på pramme, som har fået tildelt det ordinære fribord, type "B".

(b) Dog skal kravene i reglerne 25, 26 (2), 26 (3) og 39 ikke finde anvendelse på ubemandede pramme.

(c) Sådanne ubemandede pramme, som på fribordsdækket kun har små adgangsåbninger, der er lukket med vandtæt pakkede dæksler af stål eller tilsvarende materiale, kan tildeles et fribord, der er 25% mindre end de i overensstemmelse med disse regler beregnede.

Regel 28 Fribordstabeller.

Skibe af type "A"

(1) Det tabellariske fribord for skibe af type "A" fastsættes efter følgende tabel:

Tabel A

Fribordstabel for skibe af type "A"

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.

Tabel A

Fribordstabel for skibe af type "A"

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.

Skibe af type "B"

(2) Det tabellariske fribord for skibe af type "B" fastsættes efter følgende tabel:

Tabel B

Fribordstabel for skibe af type "B"

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 365 m i længde fastsættes af administrationen.

Tabel B

Fribordstabel for skibe af type "B"

Fribord for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Fribord for skibe over 1200 feet i længde fastsættes af administrationen.

Regel 29 Korrektion til fribordet for skibe under 100 m (328 feet) i længde.

Det tabellariske fribord for et skib af type "B", som er mellem 24 m (79 feet) og 100 m (328 feet) i længde, og som har lukkede overbygninger, hvis effektive længde er indtil 35 pct. af skibets længde, skal forøges med:

hvor L = skibets længde i m,

E = overbygningens effektive længde i m, således som denne længde er defineret i regel 35;

eller:

hvor L = skibets længde i feet,

E = overbygningens effektive længde i feet, således som denne længde er defineret i regel 35.

Regel 30 Korrektion for blokkoefficient.

Såfremt blokkoefficienten (C_b) overstiger 0,68, skal det i regel 28 angivne tabellariske fribord, eventuelt korrigeret i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 27 (8), 27 (10) og 29, multipliceres med

Regel 31 Korrektion for dybde.

Såfremt D overstiger

skal fribordet forøges med:

under 120 m og 250 ved længder på 120 m og derover, eller

længder under 393,6 feet og 3 ved længder på 393,6 feet og derover.

(2) Såfremt D er mindre end , foretages ingen reduktion

undtagen i skibe med en lukket overbygning, der dækker mindst 0,6 L midtskibs, med en gennemgående trunk eller med en kombination af fritstående lukkede overbygninger og trunke, der strækker sig i hele skibets længde, i hvilket tilfælde fribordet skal reduceres med de i denne regels stk. (1) fastsatte værdier.

(3) Såfremt overbygningens eller trunkens højde er mindre end normalhøjden, nedsættes reduktionen efter forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden, således som denne højde er defineret i regel 33.

Regel 32 Korrektion for dæksliniens plads.

Såfremt den virkelige dybde til dæksliniens overkant er større eller mindre end D, skal forskellen mellem de to dybder tillægges eller fratrækkes fribordet.

Regel 33 Normalhøjde af overbygninger.

Normalhøjden af en overbygning fremgår af følgende tabel:

Normalhøjde (m).

Normalhøjde (feet)

Normalhøjderne for mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

Regel 34 Længde af en overbygning.

(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse, er længden af en overbygning (S) middellængden af de dele af overbygningen, som ligger inden for længden (L).

(2) Såfremt en lukket overbygnings endeskot forløber i en jævn konveks kurve ud over dets skæring med overbygningens sider, kan overbygningens længde forøges svarende til længden til et ækvivalent plant skot. Denne forøgelse skal være to tredjedele af krumningens pilhøjde. Den største krumning, som vil kunne tages i betragtning ved bestemmelse af denne forøgelse, er overbygningens halve bredde ved skæringspunktet mellem overbygningens buede endeskot og dens side.

Regel 35 Effektiv længde af overbygninger.

(1) Bortset fra den i nedenstående stk. (2) indeholdte bestemmelse, er den effektive længde (E) af en lukket overbygning af normalhøjde lig med dens længde.

(2) I alle tilfælde, hvor en lukket overbygning af normalhøjde er trukket ind fra skibets sider som tilladt ved regel 3 (10), skal den effektive længde være længden korrigeret i forholdet b/Bs, hvor

b er bredden af overbygningen på midten af dens længde; og

Bs er bredden af skibet på midten af overbygningens længde.

Såfremt en overbygning er trukket ind over en del af dens længde, skal nævnte korrektion kun anvendes på den del, der er trukket ind.

(3) Såfremt højden af en lukket overbygning er mindre end normalhøjden, er den effektive længde overbygningens længde reduceret i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden overstiger normalhøjden, foretages ingen forøgelse af overbygningens effektive længde.

(4) Den effektive længde af et løftet agterdæk, er dettes længde indtil højst 0,6 L, såfremt dækkets frontskot er intakt. Hvis skottet ikke er intakt, betragtes det løftede agterdæk som en poop med en mindre højde end normalhøjden.

(5) Overbygninger, som ikke er lukkede, har ingen effektiv længde.

Regel 36 Trunke.

(1) En trunk eller lignende opbygning, der ikke strækker sig ud til skibets sider, anses som fyldestgørende, såfremt:

(a) trunken er mindst lige så stærk som en overbygning;

(b) lugerne findes i trunkdækket, og lugekarmene og lugedækslerne opfylder forskrifterne i reglerne 13-16, og trunkdæksstringeren har en sådan bredde, at den danner en tilfredsstillende passage og giver fornøden sidestivhed. Små adgangsåbninger med vandtætte dæksler kan dog tillades i fribordsdækket;

(c) trunkdækket eller fritstående trunke forbundet til overbygninger med solide faste løbebroer danner en permanent arbejdsplatform fra for til agter forsynet med rækværk;

(d) ventilatorer er beskyttet af trunken, af vandtætte dæksler eller ved andre tilsvarende midler.

(e) åbent rækværk forefindes på udsatte dele af fribordsdækket ud for trunken på mindst halvdelen af de udsatte deles længde;

(f) maskincasingerne er beskyttet af trunken, af en overbygning af mindst normalhøjde, eller af et dækshus af samme højde og tilsvarende styrke;

(g) trunkens bredde er mindst 60 pct. af skibets bredde, og

(h) trunkens længde er mindst 0,6 L, hvor der ikke findes overbygning.

(2) Trunkens effektive længde er en fyldestgørende trunks fulde længde reduceret efter forholdet mellem dens middelbredde og B.

(3) En trunks normalhøjde er normalhøjden af en overbygning bortset fra et løftet agterdæk.

(4) Såfremt en trunks højde er mindre end normalhøjden, reduceres dens effektive længde i forholdet mellem den virkelige højde og normalhøjden. Såfremt højden af lugekarme på trunkdækket er mindre end den i regel 15 (l) foreskrevne, skal der foretages et fradrag i trunkens virkelige højde svarende til forskellen mellem lugekarmens virkelige højde og dens forskriftsmæssige højde.

Regel 37 Fradrag for overbygninger og trunke.

(1) Såfremt overbygningers og trunkes effektive længde er 1,0 L, er fradraget i fribordet 350 mm for skibe af 24 m's længde, 860 mm ved en længde af 85 m og 1070 mm ved en længde af 122 m og derover (14 inches for skibe, hvis længde er 79 feet, 34 inches ved en længde af 279 feet og 42 inches ved en længde af 400 feet og derover). Fradrag ved mellemliggende længder fås ved lineær interpolation.

(2) Såfremt overbygningers og trunkes samlede effektive længde er mindre end 1,0 L, bestemmes fradraget som en procent, der udledes af en af nedenstående tabeller:

Skibe af type "A"

Samlet effektiv længde af overbygninger og trunke

Procenter for mellemliggende længder af overbygninger og trunke fås ved lineær interpolation.

Skibe af type "B"

Samlet effektiv længde af overbygninger og trunke

Procenter for mellemliggende længder af overbygninger og trunke fås ved lineær interpolation.

(3) For skibe af type "B" gælder endvidere:

(a) Såfremt broens effektive længde er mindre end 0,2L, fås procenten ved lineær interpolation mellem rubrikkerne I og II.

(b) Såfremt bakkens effektive længde overstiger 0,4L, er procenterne de i rubrik II angivne.

(c) Såfremt bakkens effektive længde er mindre end 0,07L, skal ovennævnte procenter reduceres med:

hvor f er bakkens effektive længde.

Regel 38 Spring.

Almindelige bestemmelser.

(1) Springet måles fra dækket i borde til en referencelinie trukket parallelt med kølen gennem springkurven midtskibs.

(2) I skibe, der er konstrueret med styrlastighed, måles springet i forhold til en referencelinie trukket parallelt med konstruktionsvandlinien.

(3) I glatdækkede skibe og i skibe med fritstående overbygninger måles springet fra fribordsdækket.

(4) I skibe, hvor den øverste del af skibssiden er af usædvanlig form og har trin eller afbrydelser, skal springet betragtes i forhold til den ækvivalente dybde midtskibs.

(5) I skibe med en overbygning af normalhøjde, der strækker sig over hele fribordsdækkets længde, måles springet fra overbygningsdækket. Såfremt højden overstiger normalhøjden, skal den mindste forskel (Z) mellem den virkelige højde og normalhøjden lægges til hver endeordinat. På tilsvarende måde skal de mellemliggende ordinater beliggende 1/6 L og 1/3 L fra hver perpendikulær forøges med henholdsvis 0,444 Z og 0,111 Z.

(6) Såfremt en lukket overbygnings dæk har mindst samme spring som det udsatte fribordsdæk, skal der ikke tages hensyn til springet af den lukkede del af fribordsdækket.

(7) Såfremt en lukket poop eller bak er af normalhøjde med større spring end fribordsdækkets spring, eller højden overstiger normalhøjden, skal fribordsdækkets spring forøges som foreskrevet i nedenstående stk. (12).

Normalspringprofil.

(8) Ordinaterne til normalspringprofilen er angivet i nedenstående tabel:

Normalspringprofil.

(L i meter).

Normalspringprofil.

(L i feet).

Måling af afvigelse fra normalspringprofil.

(9) Såfremt springprofilen afviger fra normalprofilen, skal de fire ordinater for hver profil i den forreste eller agterste halvdel multipliceres med vedkommende faktorer i tabellen i stk. (8). Forskellen mellem summerne af de respektive produkter og de tilsvarende produkter af normalværdierne, divideret med 8, udgør det manglende eller overskydende spring i den forreste eller agterste halvdel. Det aritmetiske middeltal af de således fundne værdier er det overskydende eller manglende spring.

(10) Såfremt den agterste halvdel af springprofilen er større end normalprofilen, og den forreste halvdel er mindre end normalprofilen, gives intet tillæg for det overskydende og kun det manglende måles.

(11) Såfremt den forreste halvdel af springprofilen overstiger normalprofilen, og den agterste del af springprofilen ikke er mindre end 75 pct. af normalprofilen, gives der begunstigelse for den overskydende del. Såfremt den agterste del er mindre end 50 pct. af normalprofilen, gives der ingen begunstigelse for det overskydende spring forude. Såfremt agterspringet ligger mellem 50 pct. og 75 pct. af normalprofilen, gives en forholdsmæssig reduktion for det overskydende spring forude.

(12) Såfremt tillæg til springet gives for poop eller bak, skal følgende formel anvendes:

hvor s = korrektion, som skal fradrages manglende eller tillægges overskydende spring,

y = forskellen mellem overbygningens virkelige højde og dens normalhøjde ved agterste og forreste perpendikulær, i mm (inches),

L' = middellængden af den lukkede del af poop eller bak, dog højst 0,5L,

L = skibets længde som defineret i regel 3 (1).

Ovennævnte formel danner en kurve af parabolsk form, der tangerer den virkelige springkurve i fribordsdækket og skærer endeordinaten i et punkt under overbygningsdækket i en til en overbygnings normalhøjde svarende afstand fra dette dæk. Overbygningsdækket må ikke på noget punkt have en mindre højde end normalhøjden over denne kurve. Nævnte kurve skal anvendes ved bestemmelse af springprofilen for skibets forreste og agterste halvdele.

Korrektion for afvigelser fra normalspringprofil.

(13) Korrektionen for spring er det manglende eller overskydende spring (se ovenstående stk. (9) - (12) multipliceret med

hvor S er den samlede længde af lukkede overbygninger.

Tillæg for manglende spring.

(14) Såfremt springet er mindre end normalspringet, skal korrektionen for manglende spring (se ovenstående stk. (13) lægges til fribordet.

Fradrag for overskydende spring.

(15) I skibe, hvor en lukket overbygning strækker sig over 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, skal korrektionen for overskydende spring som beregnet i henhold til bestemmelserne i ovenstående stk. (13), fradrages fribordet. I skibe, hvor der ikke findes nogen lukket overbygning midtskibs, foretages intet fradrag i fribordet. Såfremt en lukket overbygning strækker sig over mindre end 0,1 L foran for og 0,1 L agten for midtskibs, bestemmes fradraget ved lineær interpolation. Det største fradrag for overskydende spring er 125 mm for hver 100 m's længde (1 l/2 inches for hver 100 feet af længden).

Regel 39 Minimum bovhøjde.

(1) Bovhøjden defineres som den lodrette afstand ved forreste perpendikulær fra oversiden af det udsatte dæk i borde til den vandlinie, der svarer til det tildelte sommerfribord og den styrlastighed, som skibet er konstrueret med. Bovhøjden må ikke være mindre end:

for skibe under 250 m i længde,

for skibe, som er 250 m og derover i længde,

hvor L er skibets længde i m, og

C_b er blokkoefficienten, der ikke må ansættes til mindre end 0,68,

eller

for skibe under 820 feet i længde,

for skibe, som er 820 feet og derover i længde,

hvor L er skibets længde i feet, og

C_b er blokkoefficienten, der ikke må ansættes til mindre end 0,68.

(2) Såfremt den i stk. (1) foreskrevne bovhøjde fås ved hjælp af spring, skal springet strække sig over mindst 15 pct. af skibets længde målt fra den forreste perpendikulær. Såfremt bovhøjden er opnået ved anbringelse af en overbygning, skal sådan overbygning strække sig fra stævnen til et punkt, der ligger mindst 0,007 L agten for den forreste perpendikulær, og overbygningen skal opfylde følgende krav:

(a) for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde, skal overbygningen være lukket som defineret i regel 3 (10), og

(b) for skibe over 100 m (328 feet) i længde behøver overbygningen ikke opfylde bestemmelserne i regel 3 (10), men den skal være forsynet med lukkemidler til administrationens tilfredshed.

(3) Skibe, som under hensyn til deres anvendelse under ganske særlige driftsforhold ikke kan opfylde forskrifterne i foranstående stk. (1) og (2), kan af administrationen underkastes særskilt behandling.

Regel 40 Minimum fribord.

Sommerfribord.

(1) Minimum-sommerfribordet er det fribord, der udledes af tabellerne i regel 28, således som ændret ved korrektionerne i regel 27 i det omfang, disse finder anvendelse samt i reglerne 29, 30, 31, 32, 37, 38 og efter omstændighederne regel 39.

(2) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (1), men uden den i regel 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglerne 15 (7), 16 eller 26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).

Tropefribord.

(3) Minimum-tropefribordet er det fribord, som fås ved fra sommerfribordet at trække 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

(4) Fribordet i saltvand som beregnet i overensstemmelse med stk. (3), men uden den i regel 32 omhandlede korrektion for dækslinie, må ikke være mindre end 50 mm (2 inches). For skibe, der i position 1 har luger med lugedæksler, der ikke opfylder forskrifterne i reglerne 15 (7), 16 eller 26, skal fribordet være mindst 150 mm (6 inches).

Vinterfribord.

(5) Minimum-vinterfribordet er det fribord, der fås ved at forøge sommerfribordet med 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

Nordlige Atlanterhavs vinterfribord.

(6) Minimumsfribordet for skibe ikke over 100 m (328 feet) i længde, der sejler ind i en hvilken som helst del af det nordlige Atlanterhav, således som defineret i regel 52 (tillæg II), i den sæsonbestemte vinterperiode, er vinterfribordet forøget med 50 mm (2 inches). For andre skibe er det nordlige Atlanterhavs vinterfribord det samme som vinterfribordet.

Ferskvandsfribord.

(7) Minimumsfribordet i ferskvand af vægtfylde 1 fås ved fra minimumsfribordet i saltvand at trække:

hvor Δ = deplacementet i saltvand i tons ved sommerlastevandlinien,

T = tons pr. cm (inch) nedtrykning i saltvand ved sommerlastevandlinien.

(8) Såfremt deplacementet ved sommerlastevandlinien ikke kan bestemmes, er fradraget 1/48 af sommerdybgangen målt fra kølens overkant til midten af lasteliniemærkets cirkelring.

Kapitel IV Særlige forskrifter for skibe, som tildeles trælastfribord

Regel 41 Kapitlets anvendelsesområde.

Reglerne 42-45 finder kun anvendelse på skibe, som tildeles trælastfribord.

Regel 42 Definitioner.

(1) "Trædækslast": Udtrykket "trædækslast" betyder en last af træ, der føres på en udækket del af et fribords- eller overbygningsdæk. Udtrykket omfatter ikke træmasse eller lignende ladning.

(2) "Lastelinie for trædækslast". En trædækslast kan anses at give et skib en vis yderligere opdrift og en højere grad af beskyttelse mod søen. Under hensyn hertil kan der indrømmes skibe, som fører trædækslast, et mindre fribord, der beregnes i henhold til bestemmelserne i regel 45 og afmærkes på skibssiden i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 6 (3) og (4). For at et sådant særligt fribord kan tildeles og anvendes, skal trædækslasten imidlertid opfylde visse betingelser, der er fastsat i regel 44, ligesom skibet selv skal opfylde visse konstruktionsmæssige krav, som er angivet i regel 43.

Regel 43 Skibets bygning.

Overbygning.

(1) Skibe skal have en bak af mindst normalhøjde og af en længde, der mindst er 0,07 L. Desuden skal der, såfremt skibet er under 100 m (328 feet) i længde, agter forefindes en poop af mindst normalhøjde eller et løftet agterdæk med enten et dækshus eller en stærk stålkappe, hvis samlede højde mindst svarer til normalhøjden af en poop.

Dobbeltbundtanke.

(2) Såfremt der findes dobbeltbundtanke inden for skibets halve længde over midten, skal disse have fyldestgørende vandtæt langskibs inddeling.

Skanseklædning.

(3) Skibet skal enten have en fast skanseklædning, som er mindst 1 m (39 1/2 inches) høj og særlig afstivet ved den øverste kant samt støttet af stærke skanseklædningsstøtter fastgjort til dækket, og som er forsynet med de nødvendige lænseporte, eller have et effektivt rækværk af samme højde og af særlig solid konstruktion.

Regel 44 Stuvning.

Almindelige bestemmelser.

(1) Åbninger i vejrdækket, over hvilke der er stuvet last, skal være sikkert lukkede og skalkede.

Ventilatorerne og luftrørene skal være effektivt beskyttede.

(2) Trædækslast skal mindst strække sig over hele den disponible længde, d.v.s. brøndens eller brøndenes samlede længde mellem overbygninger.

Såfremt der ikke findes nogen begrænsende overbygning agter, skal trælasten mindst strække sig til agterkanten af den agterste luge.

Trædækslasten skal strække sig tværskibs så nær skibssiden som muligt under behørig hensyntagen til forhindringer såsom rækværk, lønningsstøtter, dækslaststøtter, lodsadgang, etc., forudsat at enhver åbning, der på denne måde skabes langs skibssiden ikke må overstige et gennemsnit på 4% af bredden. Træet skal stuves så massivt som muligt og indtil mindst samme højde som normalhøjden af overbygningen, bortset fra et eventuelt forhøjet agterdæk.

(3) I et skib, der om vinteren befinder sig inden for en årstidsbestemt vinterzone, må dækslastens højde over vejrdækket ikke overstige en trediedel af skibets største bredde.

(4) Trædækslasten skal stuves kompakt og skal surres og sikres. Den må ikke på nogen måde vanskeliggøre skibets navigering og nødvendigt arbejde om bord.

Dækslaststøtter

(5) Når dækslaststøtter er påkrævet på grund af trælastens beskaffenhed, skal disse have en under hensyn til skibets bredde fornøden styrke. Dækslaststøtternes styrke skal ikke overstige skanseklædningens styrke og afstanden mellem støtterne skal afpasses efter længden og arten af det transporterede træ, men må ikke overstige 3 m. Der skal forefindes stærke vinkler eller metalspor eller lige så effektive midler til sikring af støtterne.

Surringer

(6) Trædækslast skal sikres effektivt over hele længden ved et af administrationen godkendt surringssystem til arten af det transporterede træ.

Stabilitet

(7) Der skal sørges for, at der forefindes en sikker stabilitetsmargin på alle stadier af rejsen, idet der skal tages hensyn til vægtforøgelser, f.eks. sådanne, der skyldes opsugning af vand og overisning, såfremt dette kan forekomme, samt til vægtforringelse, f.eks. hidrørende fra forbrug af brændstof og stores.³⁾

Beskyttelse for besætning, adgang til maskinrum m.v.

(8) Ud over de ved regel 25 (5) foreskrevne krav, skal der på hver side af dækslasten forefindes rækværk eller stræktove med en lodret indbyrdes afstand af mindst 350 mm fra hinanden i en højde af mindst 1 m over lasten.

Derudover skal et stræktov, fortrinsvis wire, der er strammet op med en Wirestrammer (vantskrue), anbringes så nær som praktisk muligt ved skibets centerlinie. (Gelænderstøtter)Sceptrer til alle rækværk og stræktove skal være anbragt med sådanne mellemrum, at unødig nedhængning undgås. Hvor lasten er uens, skal der indrettes en sikker gangbane på mindst 600 mm i bredden over lasten og den skal være effektivt fastgjort under eller i umiddelbar tilknytning til stræktovet.

(9) Hvor de i stk. (8) foreskrevne krav ikke er praktisk gennemførlige, skal der anvendes alternative arrangementer, som administrationen finder tilfredsstillende.

Styreanlæg

(10) Styreanlægget skal være effektivt beskyttet mod at blive beskadiget af lasten og så vidt muligt være tilgængeligt. Der skal være truffet fyldestgørende foranstaltninger til at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget svigter.

Regel 45 Beregning til bestemmelse af fribord.

(1) Minimum-sommerfribordet beregnes i overensstemmelse med reglerne 27 (5), (6) og (11), 28, 29, 30, 31, 32, 37 og 38, dog således, at de i regel 37 anførte procenter skal erstattes med nedenstående:

Samlet effektiv længde af overbygninger

Procenter for mellemliggende længder af overbygninger fås ved lineær interpolation.

(2) Vintertrælastfribordet fås ved at forøge sommertrælastfribordet med 1/36 af sommertrælastdybgangen (moulded).

(3) Vintertrælastfribordet for det nordlige Atlanterhav er det i regel 40 (6) foreskrevne vinterfribord for det nordlige Atlanterhav.

(4) Tropetrælastfribordet fås ved fra sommertrælastfribordet at trække 1/48 af sommertrælastdybgangen (moulded).

(5) Ferskvandstrælastfribordet skal beregnes i overensstemmelse med regel 40 (7) ud fra sommertrælastvandlinien eller med regel 40 (8) ud fra sommertrædybgang målt fra den øverste kant af kølen til sommertrælastelinien.

Tillæg II Zoner, områder og årstidsbestemte perioder

Kapitelhæfte B II-5 A(3); dateret 1. juli 2002

De i dette tillæg omhandlede zoner og områder er i almindelighed fastlagt efter følgende kriterier:

Sommerzoner og -områder:

- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 10 pct. vinde af vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover,

Tropiske zoner og områder:

- Zoner og områder, i hvilke der højst forekommer 1 pct. vinde af vindstyrke 8 efter Beauforts skala (34 knob) eller derover, og i hvilke der i hver enkelt kalendermåned højst forekommer en tropisk storm over en 10-årig periode inden for et 5º stort kvadratisk område.

Herfra er det af praktiske grunde fundet rimeligt i et vist omfang at foretage lempelser for enkelte særlige områder.

Et kort over de neden for nærmere angivne zoner og områder er vedføjet nærværende tillæg.

Regel 46 Nordlige halvkugles årstidsbestemte vinterzoner og -område.

(1) Nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzoner I og II.

(a) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I begrænses af meridianen 50º V. fra Grønlands kyst til 45º N.; derfra breddeparallellen 45º N. til 15º V.; derfra meridianen 15º V. til 60º N.; derfra breddeparallellen 60º N. til Greenwichmeridianen; derfra denne meridian mod nord.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 16. oktober til 15. april.

SOMMER: 16. april til 15. oktober.

(b) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II begrænses af meridianen 68º 30' V. fra De forenede Staters kyst til 40º N.; derfra kompaslinien til punktet 36º N., 73º V.; derfra breddeparallellen 36º N. til 25º V. og derfra kompaslinien til Kap Torinana.

Undtaget fra denne zone er det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I, det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde samt Østersøen begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak. Shetlandsøerne skal betragtes som beliggende på grænsen mellem det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzoner I og II.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 1. november til 31. marts

SOMMER: 1. april til 31. oktober.

(2) Det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde.

Grænserne for det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterområde er:

Meridianen 68º 30' V. fra De forenede Staters kyst til 40º N.; derfra kompaslinien til det sydligste skæringspunkt mellem meridianen 61º V. og Canadas kyst og derfra østkysten af Canada og De forenede Stater.

Årstidsbestemte perioder:

For skibe over 100 m (328 feet) i længde:

VINTER: 16. december til 15. februar.

SOMMER: 16. februar til 15. december.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde:

VINTER: 1. november til 31. marts.

SOMMER: 1. april til 31. oktober.

(3) Det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzone:

Den sydlige grænse for det nordlige Stillehavs årstidsbestemte vinterzoner er:

Breddeparallellen 50º N. fra USSR's østkyst til Sakhalins vestkyst; derfra Sakhalins vestkyst til sydspidsen af Cape Kril'on derfra kompaslinien til Wakkanai, Hokkaido, Japan; derfra østkysten og sydkysten af Hokkaido til 145º Ø.; derfra meridianen 145º Ø. til 35º N.; derfra breddeparallellen 35º N. til 150 grder V. og derfra kompaslinien til sydspidsen af Dall Island, Alaska.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 16. oktober til 15. april.

SOMMER: 16. april til 15. oktober.

Regel 47 Sydlige halvkugles årstidsbestemte vinterzone.

Den nordlige grænse for den sydlige halvkugles årstidsbestemte vinterzone er:

Kompaslinien fra Kap Tres Puntas på det amerikanske kontinents østkyst til punktet 34º S., 50º V.; derfra breddeparallellen 34º S. til 17º Ø.; derfra kompaslinien til punktet 35º 10' S., 20º Ø.; derfra kompaslinien til punktet 34º S., 28º Ø.; derfra langs kompaslinien til punktet 35º 30' S., 118º Ø. og derfra kompaslinien til Kap Grim på Tasmaniens nordvestkyst. Derfra langs nordkysten og østkysten af Tasmanien til det sydligste punkt på Bruny Island; derfra kompaslinien til Black Rock Point på Stewart Island; derfra kompaslinien til punktet 47º S., 170º Ø.; derfra langs kompaslinien til punktet 33º S., 170º V. og derfra breddeparallellen 33º S. til punktet 33º S., 79º V.; derfra kompaslinien til punktet 41º S., 75º V.; derfra kompaslinien til Punta Corona fyr på Chiloe Island 41º 47' S., 73º 53' V.; derfra langs nord-, øst- og sydkysterne ved Chiloe Island til punktet 43º 20' S., 74º 20' V. og derfra meridianen 74º 20' V. til breddeparallellen 45º 45' S., inklusive den indre zone af Chiloe-kanalerne fra meridianen 74º 20' V. mod øst.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 16. april til 15. oktober.

SOMMER: 16. oktober til 15. april.

Regel 48 Tropezone.

(1) Nordlig grænse for tropezonen.

Den nordlige grænse for tropezonen er:

Breddeparallellen 13º N. fra det amerikanske kontinents østkyst til 60º V.; derfra kompaslinien til punktet 10º N., 58º V.; derfra breddeparallellen 10º N. til 20º V.; derfra meridianen 20º V. til 30º N. og derfra breddeparallellen 30º N. til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst breddeparallellen 8º N. til 70º Ø.; derfra meridianen 70º Ø. til 13º N.; derfra breddeparallellen 13º N. til Indiens vestkyst; derfra Indiens sydkyst til 10º 30' N. på Indiens østkyst; derfra kompaslinien til punktet 9I N., 82º Ø.; derfra meridianen 82º Ø. til 8º N.; derfra breddeparallellen 8º N. til Malaysias vestkyst; derfra Sydøstasiens kyst til 10º N. på Vietnams østkyst; derfra breddeparallellen 10º N. til 145º Ø.; derfra meridianen 145º Ø. til 13º N. og derfra breddeparallellen 13º N. til det amerikanske kontinents vestkyst.

Saigon anses at ligge på grænselinien mellem den tropiske zone og det årstidsbestemte tropiske område.

(2) Sydlig grænse for tropezonen.

Den sydlige grænse for tropezonen er:

Kompaslinien fra Santos havn, Brasilien, til skæringspunktet mellem meridianen 40º V. og Stenbukkens vendekreds; derfra Stenbukkens vendekreds til Afrikas vestkyst. Fra Afrikas østkyst breddeparallellen 20º S. til Madagaskars vestkyst; derfra Madagaskars vestkyst og nordkyst til 50º Ø.; derfra meridianen 50º Ø. til 10º S., derfra breddeparallellen 10º S. til 98º Ø.; derfra kompaslinien til Port Darwin, Australien, derfra mod øst langs kysten til Australien og Wessel Island til Kap Wessel; derfra breddeparallellen 11º S. til Kap Yorks vestside. Fra Kap Yorks østside breddeparallellen 11º S. til 150º V.; derfra kompaslinien til punktet 26º S., 75º V.; derfra kompaslinien til punktet 32º 47' S., længde 72º V., og derefter til breddeparallellen 32º 47' S. til Sydamerikas vestkyst.

Valparaiso og Santos anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og sommerzonen.

(3) Områder, som skal indbefattes i tropezonen.

Følgende områder skal betragtes som hørende til tropezonen:

(a) Suezkanalen, Det røde Hav og Adenbugten fra Port Said til meridianen 45º Ø.

Aden og Berbera anses at ligge på grænselinien mellem tropezonen og det årstidsbestemte tropiske område.

(b) Den persiske Bugt til meridianen 59º Ø.

(c) Området, som begrænses af breddeparallellen 22º S. fra Australiens østkyst til Great Barrier Reef; derfra Great Barrier Reef til 11º S. Områdets nordlige grænse er tropezonens sydlige grænse.

Regel 49 Årstidsbestemte tropiske områder.

Følgende områder er årstidsbestemte tropiske områder:

(1) I det nordlige Atlanterhav.

Et område begrænset af:

Mod nord af kompaslinien fra Kap Catoche, Yucatan, til Kap San Antonio, Cuba; Cubas nordkyst til 20º N. og derfra breddeparallellen 20º N. til 20º V.,

mod vest af det amerikanske kontinents kyst,

mod syd og øst af tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. november til 15. juli.

SOMMER: 16. juli til 31. oktober.

(2) I Det arabiske Hav.

Et område begrænset af:

Mod vest af Afrikas kyst; meridianen 45º Ø. i Adenbugten; Sydarabiens kyst og meridianen 59º Ø. i Omanbugten;

mod nord og øst af Pakistans og Indiens kyster,

mod syd af tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. september til 31. maj.

SOMMER: 1. juni til 31. august.

(3) I Den bengalske Bugt.

Den bengalske Bugt nord for tropezonens nordlige grænse.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. december til 30. april.

SOMMER: 1. maj til 30. november.

(4) I det sydlige indiske Ocean.

(a) Et område begrænset:

Mod nord og vest af tropezonens sydlige grænse og Madagaskars østkyst,

mod syd af breddeparallellen 20º S., mod øst af kompaslinien fra punktet 20º S., 50º Ø. til punktet 15º S., 51º 30' Ø. og derfra meridianen 51º 30' Ø. til 10º S.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. april til 30. november.

SOMMER: 1. december til 31. marts.

(b) Et område begrænset:

Mod nord af tropezonens sydlige grænse,

mod øst af Australiens kyst,

mod syd af breddeparallellen 15º S. fra 51º 30' Ø. til 114º Ø. og derfra meridianen 114º Ø. til Australiens kyst,

mod vest af meridianen 51º 30' Ø.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. maj til 30. november.

SOMMER: 1. december til 30. april.

(5) I Det kinesiske Hav.

Et område begrænset:

Mod vest og nord af Kinas og Vietnams kyster fra 10º N. til Hong Kong,

mod øst af kompaslinien fra Hong Kong til Sual havn (Luzon) og vestkysten af øerne Luzon, Samar og Leyte til 10º N.,

mod syd af breddeparallellen 10º N.

Hong Kong og Sual anses at ligge på grænselinien mellem det årstidsbestemte tropiske område og sommerzonen.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 21. januar til 30. april.

SOMMER: 1. maj til 20. januar.

(6) I det nordlige Stillehav.

(a) Et område begrænset:

Mod nord af breddeparallellen 25º N.,

mod vest af meridianen 160º Ø.,

mod syd af breddeparallellen 13º N.,

mod øst af meridianen 130º V.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. april til 31. oktober.

SOMMER: 1. november til 31. marts.

(b) Et område begrænset:

Mod nord og øst af det amerikanske kontinents vestkyst,

mod vest af meridianen 123º V. fra det amerikanske kontinents kyst til 33º N. og af kompaslinien fra punktet 33º N., 123º V. til punktet 13º N., 105º V.

mod syd af breddeparallellen 13º N.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. marts til 30. juni og

november til 30. november.

SOMMER: 1. juli til 31. oktober og

december til 28./29. februar.

(7) I det sydlige Stillehav.

(a) Carpentariabugten syd for 11º S.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. april til 30. november.

SOMMER: 1. december til 31. marts.

(b) Et område begrænset:

Mod nord og øst af tropezonens sydlige grænse,

mod syd af Stenbukkens vendekreds fra Australiens østkyst til 150º V.; derfra meridianen 150º V. til 20º S. og derfra breddeparallellen 20º S. til det punkt, hvor den skærer tropezonens sydlige grænse,

mod vest af grænserne for det område inden for Great Barrier Reef, som er indbefattet i tropezonen, og af Australiens østkyst.

Årstidsbestemte perioder:

TROPISK: 1. april til 30. november.

SOMMER: 1. december til 31. marts.

Regel 50 Sommerzoner.

De øvrige områder er sommerzoner.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er imidlertid området, der er begrænset:

Mod nord og vest af De forenede Staters østkyst, mod øst af meridianen 68º 30' V. fra De forenede Staters kyst til 40º N. og derfra kompaslinien til punktet 36º N., 73º V. og mod syd af breddeparallellen 36º N.,

et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 1. november til 31. marts.

SOMMER: 1. april til 31. oktober.

Regel 51 Lukkede have.

(1) Østersøen.

Dette hav, begrænset af Skagens breddeparallel i Skagerrak, indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området dog et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 1. november til 31. marts.

SOMMER: 1. april til 31. oktober.

(2) Det sorte Hav.

Dette hav indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er området nord for 44I N. dog et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 1. december til 28./29. februar.

SOMMER: 1. marts til 30. november.

(3) Middelhavet.

Dette hav indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) og derunder i længde er dog området, der er begrænset:

Mod nord og vest af Frankrigs og Spaniens kyster og meridianen 3º Ø. fra Spaniens kyst til 40º N.,

mod syd af breddeparallellen 40º N. fra 3º Ø. til Sardiniens vestkyst,

mod øst af Sardiniens vestkyst og nordkyst fra 40º N. til 9º Ø.; derfra meridianen 9º Ø. til Corsicas sydkyst; derfra Corsicas vestkyst og nordkyst til 9º Ø. og derfra kompaslinien til Kap Sicie,

et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 16. december til 15. marts.

SOMMER: 16. marts til 15. december.

(4) Det japanske Hav.

Dette hav syd for 50º N. indbefattes i sommerzonerne.

For skibe på 100 m (328 feet) i længde og derunder er dog området mellem breddeparallellen 50I N. og kompaslinien fra 38º N. på Koreas østkyst til 43º 12' N. på vestkysten af Hokkaido, Japan, et årstidsbestemt vinterområde.

Årstidsbestemte perioder:

VINTER: 1. december til 28./29. februar.

SOMMER: 1. marts til 30. november.

Regel 52 Nordlige Atlanterhavs vinterlastelinie.

Den i regel 40 (6) omhandlede del af det nordlige Atlanterhav omfatter:

(a) Den del af det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone II, som ligger mellem meridianerne 15º V. og 50º V.

(b) Hele det nordlige Atlanterhavs årstidsbestemte vinterzone I, idet Shetlandsøerne anses at ligge på grænsen.

Lasteliniezonekort

Tillæg III Certifikater

Der henvises til lasteliniecertifkaterne i Bilag til dette regelværk.

Kapitel II 5 N Lastelinier

Regel 1 Anvendelsesområde

1 Dette kapitel indeholder regler, som udfylder, udbygger eller afviger fra lasteliniekonventionens bestemmelser.

2 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder dette kapitel anvendelse på skibe med en længde på eller over 24 m, samt på skibe under 24 m, hvis køl er lagt 1. januar 2002 eller senere.

Regel 2 Undtagelser

Dette kapitel finder ikke anvendelse på de i kapitel I, regel 3 angivne skibe.

Regel 3 Definitioner

1 "Lasteliniekonventionen" er den Internationale Konvention om Lastelinier af 5. april 1966, som ændret ved protokollen af 1988.

2 "Længde": som defineret i lasteliniekonventionens tillæg I, regel 3(1).

Regel 3 Fritagelser

Foruden de i lasteliniekonventionens artikel 6 nævnte muligheder for fritagelser kan Søfartsstyrelsen tillade afvigelse fra bestemmelser i dette kapitel, hvis det for det enkelte skib gælder:

.1 at skibet udelukkende sejler i national fart, og

.2 at sejlads i det tildelte fartområde foregår under så beskyttede forhold, at den fulde anvendelse af bestemmelserne vil være urimelig eller unødvendig.

Regel 4 Beskyttelse for besætningen

Foranstaltninger til beskyttelse for besætningen, som angivet i lasteliniekonventionens regel 25(4) og i regel 26(2) og(3), samt i dette regelværks kapitel II-1, regel 3-3 for tankskibe, skal udføres i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs regler, samt IACS⁴fortolkninger og retningslinier.

Regel 5 Rækværk på passagerskibe

1 Passagerskibe skal på de dæk, hvor passagerne tillades adgang, og hvor skanseklædning af fornøden højde ikke forefindes, være forsynet med rækværk, der opfylder følgende:

.1 Rækværkets totale højde skal være mindst 1000 mm målt fra dækket.

.2 Rækværket skal konstrueres med lodrette stænger, der kun er forbundet til en øvre og en nedre vandret stang, evt. stringer eller gardinplade.

.3 Afstanden mellem de i punkt 2 nævnte øvre og nedre vandrette stænger/stringer- eller gardinplader må ikke være mindre end 800 mm.

.4 Åbningen under den i punkt 2 nævnte nedre vandrette stang må ikke overstige 120 mm.

.5 Lysningen mellem de lodrette stænger må ikke overstige 120 mm, og afstanden mellem sceptre må ikke overstige 1,5 m.

2 Udvendige trapper, afsatser o.l. skal forsynes med rækværk af tilsvarende konstruktion.

3 De dæk, der er effektivt afspærrede for passagerers ophold og færden, skal enten være forsynede med rækværk, der opfylder ovennævnte punkter 1.1-1.5, eller rækværk/skanseklædning som foreskrevet i lasteliniekonventionen.

4 Som effektiv afspærring vil ikke kunne godkendes et arrangement, der er ringere end et rækværk eller en låge, der opfylder ovennævnte punkter 1.1-1.5.

5 Hvor låge anvendes, må lukkeanordningen ikke være umiddelbar tilgængelig for passagererne, og passende skiltning skal forefindes.

6 Søfartsstyrelsen kan tillade afvigelser fra ovenstående under forudsætning af, at den efter retningslinjerne tilsigtede sikring mod forcering og fald opnås.

Afsnit A Lastelinier for skibe med længde på eller over 24 m

Regel 6 Anvendelsesområde

1 Dette afsnit finder anvendelse på skibe med en længde på eller over 24 m.

2 Skibe køllagt før 1. januar 2002, der udelukkende går i national fart, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser. For skibe med en bruttotonnage under 500 skal bestemmelser om syn og certifikater i regel 13 følges, og for skibe med en bruttotonnage på 500 og derover foretages der syn på de fribordsmæssige forhold i forbindelse med de i kapitel I regel 10 litra (a) nr. (ii) og (iii) angivne syn.

Regel 7 Konstruktion og fribordsmæssige forhold5

Med mindre andet er udtrykkeligt bestemt i dette afsnit, skal skibe, der går i såvel national som international fart, opfylde Lasteliniekonventionens bestemmelser.

Regel 8 Mærkning6

1 Lasteliniemærket påmærkes D-L for angivelse af den myndighed, der tildeler lastelinier.

2 På skibe, der indflages fra udlandet, kan det accepteres, at de eksisterende bogstaver, der er anbragt for at angive skibets klassifikationsselskab som den myndighed, der tildeler lastelinier, bibeholdes.

3 For- og agterstævn forsynes med dybgangsmærker i decimeter på begge sider. Mærkerne placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

Regel 9 Syn og certifikater

1 De fribordsmæssige forhold synes efter bestemmelserne i artikel 14 i lasteliniekonventionen.

2 Et internationalt lasteliniecertifikat udstedes til de skibe, der er synet og mærket i overensstemmelse med lasteliniekonventionen og som opfylder nærværende bestemmelser.

3 Certifikaternes gyldighed og gyldighedsperiode er bestemt af lasteliniekonventionens artikel 19.

4 Klassifikationsselskaber, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel XI, regel 1, er bemyndiget til at udføre fribordsberegning og fribordssyn samt til at udstede og påtegne lasteliniecertifikater.

Afsnit B Lastelinier for skibe med længde under 24 m

Regel 10 Anvendelsesområde

1 Dette afsnit finder anvendelse på skibe med længde under 24 m.

2 Skibe, der er køllagt før 1. januar 2002, skal opfylde de hidtil gældende bestemmelser. For disse skibe skal bestemmelserne om syn og certifikater i regel 13 følges.

Regel 11 Konstruktion og fribordsmæssige forhold7

1 Skibe skal opretholde et sikkerhedsniveau, som tilfredsstiller kriterierne i lasteliniekonventionen.

2 Fribord tildeles ud fra lasteliniekonventionens kriterier, under hensynstagen til skibets skrogstyrke, stabilitet, flydeevne og fartsområde.

3 Fribord fastsættes udfra et tabelfribord på 200 mm og korrigeres med de relevante parametre i lasteliniekonventionen. Hvor parameterværdier ikke umiddelbart kan udledes af lasteliniekonventionen, anvendes værdier, som benyttes for skibe med en længde på 24 m.

4 Fribord må for lastskibe normalt ikke være mindre end 150 mm, dog kan der under særlige forhold og med hensyn til årstid og rejsens varighed tillades et mindre fribord, men dette må aldrig være mindre end 50 mm (jævnfør lasteliniekonventionens regel 40).

Regel 12 Mærkning8

1 Der påmærkes dækslinie og lasteliniemærke som angivet i lasteliniekonventionen, men uden bogstaverne D-L. For små skibe kan lasteliniemærket udføres med en mindre diameter, dog ikke mindre end 200 mm i udvendig diameter

2 For- og agterstævn forsynes med dybgangsmærker i decimeter på begge sider. Mærkerne placeres så tæt ved perpendikulærerne som muligt.

Regel 13 Syn og certifikater

1 Passagerskibe

.1 De fribordsmæssige forhold synes i forbindelse med de i kapitel I, regel 7 nævnte syn af passagerskibe.

.2 Der udstedes et fribordscertifikat, når et fribord er godkendt af Søfartsstyrelsen, og det ved et tilfredsstillende syn er sikret, at nærværende bestemmelser er overholdt.

.3 Fribordscertifikater udstedes af Søfartsstyrelsen.

2 Lastskibe

.1 De fribordsmæssige forhold synes i forbindelse med de i kapitel I, regel 10-1 nævnte syn af lastskibe

.2 Minimumsfribordet angives på det i kapitel I, regel 12-1 nævnte sikkerhedscertifikat for lastskibe.

Noter:

¹) IMO resolution A.320(IX) kan anvendes som ækvivalent til regel 27.

²) og derunder

³) Der henvises til Code of Safe Practice for Ships Carrying Timber Deck Cargoes A.287(VIII), ændret af sikkerhedskomiteen ved dens 39. møde.

⁴ International Association of Classification Societies

⁵ Der henvises desuden til kapitel II-1, regel 13, om inddelingslastelinier i passagerskibe

⁶ Der henvises desuden til kapitel II-1, regel 13, om inddelingslastelinier i passagerskibe

⁷ Der henvises desuden til kapitel II-1, regel 13, om inddelingslastelinier i passagerskibe

⁸ Der henvises desuden til kapitel II-1, regel 13, om inddelingslastelinier i passagerskibe