Vælkomin til Regluportalin

¹sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

Kapitelhæfte D II-2 A; dateret 1. oktober 2002

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Grundlæggende principper (R 2)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Dette kapitel har til formål at:

.1	forhindre forekomsten af brand og eksplosion;
.2	formindske livsfare forårsaget af brand;
.3	formindske faren for skade på skibet, dets last og miljøet forårsaget af brand;
.4	afgrænse, kontrollere og standse brand og eksplosion i det rum, hvor de opstår; og
.5	sørge for passende og let tilgængelige flugtveje for passagerer og besætning.

.2 Med henblik på formålene i .1 hviler forskrifterne i dette kapitel på følgende grundlæggende principper, der efter behov er optaget i forskrifterne under hensyntagen til skibstype og potentiel brandrisiko:

.1	Inddeling af skibet i lodrette hovedzoner med afgrænsninger, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende.
.2	Adskillelse af aptering fra den øvrige del af skibet med afgrænsninger, der er modstandsdygtige i termisk og styrkemæssig henseende.
.3	Begrænset brug af brændbare materialer.
.4	Opdagelse af enhver brand i den zone, hvor den er opstået.
.5	Afgrænsning og slukning af enhver brand i det rum, hvori den er opstået.
.6	Beskyttelse af udgangsveje og adgangsveje for bekæmpelse af brand.
.7	Hurtig adgang til brandslukningsapparater.
.8	Størst mulig begrænsning af risikoen for antændelse af brandfarlige luftarter fra ladningen.

.3 Brandsikringens formål som angivet i .1 ovenfor skal opnås ved at sikre opfyldelsen af de forskriftsmæssige krav, der er specificerede i dette kapitel, eller ved alternative konstruktioner eller arrangementer, der opfylder afsnit F i det reviderede kapitel II-2 til SOLAS, 1974, der gælder for skibe, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere. Et skib skal anses for at opfylde de funktionsmæssige krav, der er angivet i .2, samt for at tilfredsstille de brandsikringsformål, der er angivet i .1, når enten:

.1	skibets konstruktion og arrangementer som helhed opfylder de relevante forskriftsmæssige krav i dette kapitel;
.2	skibets konstruktion og arrangementer som helhed er blevet gennemgået og godkendt i overensstemmelse med afsnit F i det reviderede kapitel II-2 i SOLAS, 1974, der gælder for skibe, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere; eller
.3	en eller flere dele af skibets konstruktioner og arrangementer er blevet gennemgået og godkendt i overensstemmelse med afsnit F i det reviderede kapitel II-2 i SOLAS, 1974, og de øvrige dele af skibet opfylder de relevante forskriftsmæssige krav i dette kapitel.

.4 Alle skibe, der bliver repareret, forandret, ombygget og udrustningsmæssigt forandres i forbindelse hermed, skal fortsat som minimum opfylde de krav, som tidligere var gældende for disse skibe.

Reparationer, forandringer og ombygninger som væsentligt ændrer dimensionerne på et skib eller passagerapteringens rum eller væsentligt forøger et skibs levetid samt udrustningen i forbindelse hermed, skal opfylde kravene for skibe, der er bygget 1. januar 2003 eller senere, for så vidt Administrationen anser dette for rimeligt og praktisk muligt.

Eksisterende skibe i klasse B:

.5 Uanset bestemmelserne i .4 skal klasse B skibe, der befordre over 36 passagerer, når der foretages reparationer, ombygninger, ændringer og dertil knyttet udrustning:

.1	Alle materialer, der anvendes i sådanne skibe, skal opfylde kravene til materialer, der anvendes i nye klasse B-skibe.
.2	Alle reparationer, ombygninger, ændringer og dertil knyttet udrustning, som indebærer udskiftning af 50 ton materialer eller derover, bortset fra sådanne, som er foreskrevet i regel II-2/B/16, skal opfylde kravene til nye klasse B-skibe.

Regel 2 Definitioner (R 3)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 "Ikke-brændbart materiale" er et materiale, der hverken kan brænde eller afgive brændbare luftarter i en sådan mængde, at der kan ske selvantændelse, når det opvarmes til ca. 750° C, hvilket skal konstateres ved en brandprøvning ifølge Fire Test Procedure Code. Alle andre materialer er brændbare materialer.

.2 En "standardbrandprøvning" er en prøvning, hvorved prøveemner af de pågældende skodder eller dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der ca. svarer til standardkurven for tid og temperatur. Prøveemnerne skal have en ubeskyttet overflade på mindst 4,65 m² og en højde (eller dæklængde) på 2,44 m, der i så høj grad som muligt ligner den påtænkte konstruktion og, hvor dette er relevant, omfatter mindst én samling. Standardkurven for tid og temperatur er en jævn kurve trukket gennem følgende temperaturpunkter:

ovnens begyndelsestemperatur 20° C

efter 5 min. forløb 576° C

efter 10 min. forløb 679° C

efter 15 min. forløb 738° C

efter 30 min. forløb 841° C

efter 60 min. forløb 945° C

.2a FOR SKIBE I KLASSE B, C OG D BYGGET PÅ ELLER EFTER 1. JANUAR 2003

"Standardbrandprøvning" er en prøvning, hvor prøveemner af de pågældende skotter og dæk i en prøveovn udsættes for temperaturer, der ca. svarer til standardkurven for tid og temperatur. Prøvemetoderne skal være i henhold til Fire Test Procedure Code

.3 "Klasse A-inddelinger" består af skotter og dæk, der opfylder følgende krav:

.1	De skal være konstrueret af stål eller andet tilsvarende materiale.
.2	De skal være passende afstivet.
.3	De skal være således konstrueret, at de kan forhindre gennemtrængning af røg og flammer indtil udløbet af en standardbrandprøvning på 1 time.
.4	De skal være isoleret med godkendte ikke-brændbare materialer, således at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140° C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 180° C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
	Klasse A-60 60 minutter
	Klasse A-30 30 minutter
	Klasse A-15 15 minutter
	Klasse A-0 0 minutter
.5	Flagstatens administration skal kræve, at der foretages en prøvning af en prototype på et skot eller et dæk for at sikre, at det opfylder ovenstående krav til mekanisk modstandsevne og temperaturstigning i overensstemmelse med IMO-resolution A.754(18).

For skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003 forstås ved IMO Resolution A.754(18) Fire Test Procedure Code.

.4 "Klasse B-inddelinger" består af skotter, dæk, lofter eller garneringer, der opfylder følgende krav:

.1	De skal være således konstrueret, at de er i stand til at forhindre gennemtrængning af flammer indtil udløbet af den første halve time af standardbrandprøvningen.
.2	De skal have en sådan isolationsevne, at gennemsnitstemperaturen på den ikke-udsatte side ikke stiger mere end 140° C over begyndelsestemperaturen, og at temperaturen ikke på noget punkt, herunder en samling, stiger mere end 225° C over begyndelsestemperaturen inden for de nedenfor anførte tidsrum:
	Klasse B-15 15 minutter
	Klasse B-0 0 minutter
.3	De skal være konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer, og alle materialer, der indgår i konstruktionen og opstillingen af klasse B-inddelinger, skal være ikke-brændbare. Anvendelse af brændbart finér kan dog tillades, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.
.4	Flagstatens administration skal kræve, at der foretages en prøvning af en prototype på en inddeling for at sikre, at den opfylder ovenstående krav til mekanisk modstandsevne og temperaturstigning i overensstemmelse med IMO-resolution A.754(18).

For skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003 forstås ved IMO Resolution A.754(18) Fire Test Procedure Code.

.5 "Klasse C-inddelinger" er inddelinger konstrueret af godkendte ikke-brændbare materialer. De behøver hverken at opfylde krav med hensyn til gennemtrængning af røg og flammer eller til begrænsninger af temperaturstigningen. Anvendelsen af brændbart finér er dog tilladt, forudsat at det opfylder andre krav i dette kapitel.

.6 "Gennemgående klasse B-lofter eller -garneringer" er klasse B-lofter eller -garneringer, som kun afsluttes ved en klasse A-inddeling eller en klasse B-inddeling.

.7 "Stål eller andet tilsvarende materiale". Hvor ordene "stål eller andet tilsvarende materiale" forekommer, betyder "tilsvarende materiale" et ikke-brændbart materiale, som i sig selv eller ved anvendelse af isolation besidder egenskaber, der svarer til stålets i henseende til holdbarhed og mekanisk modstandsevne ved afslutningen af den foreskrevne standardbrandprøvning (f.eks. en passende isoleret aluminiumslegering).

.8 "Lav flammespredningsevne" betyder, at den således betegnede overflade på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket bestemmes ved en brandprøvning i henhold til IMO-resolution A.653(16) for skot, lofter og dækfinishmaterialer.

.8a FOR SKIBE I KLASSE B, C OG D BYGGET PÅ ELLER EFTER 1. JANUAR 2003

"Lav flammespredningsevne" betyder, at den således betegnede overflade på fyldestgørende måde vil begrænse flammespredningen, hvilket bestemmes ved en brandprøvning i henhold til Fire Test Procedures Code

.9 "Lodrette hovedzoner" er de afdelinger, hvori skrog, overbygning og dækshuse er inddelt ved klasse A-inddelinger, og hvis middellængde og -bredde normalt ikke overstiger 40 m på noget dæk.

.10 "Aptering" er almindeligt tilgængelige rum, gange, toiletter, kamre, kontorer, hospitaler, biografer, hobbyrum, barbersaloner, pantries uden kogeindretninger og lignende rum.

.11 "Almindeligt tilgængelige rum" er den del af apteringen, der anvendes som hall, spiserum, saloner og lignende fast indskottede rum.

.12 "Tjenesterum" er rum, der anvendes som kabysser, pantries med kogeindretninger, skabsrum, post- og boksrum, storesrum, værksteder, bortset fra værksteder i maskinrum, og lignende rum samt trunke til sådanne rum.

.13 "Lastrum" er alle rum, der anvendes til ladning (herunder last- olietanke) og trunke til sådanne rum.

.13-1 "Vogndæksrum " er lastrum bestemt for transport af motorkøretøjer med brændstof i tankene til brug for egen fremdrivning.

.14 "Ro-ro-lastrum" er rum, der ikke normalt er inddelt på nogen måde, og som strækker sig enten i en betydelig længde eller i hele skibets længde, hvori motorkøretøjer med brændstof i tankene til brug for egen fremdrivning og/eller gods (emballeret eller i bulk, i jernbanevogne eller biler, køretøjer (herunder jernbanetankvogne og tankbiler), påhængskøretøjer, containere, lastpaller, demonterbare tanke eller lignende transportmidler eller andre beholdere) normalt kan lastes og losses i vandret retning.

.15 "Åbent ro-ro-lastrum" er et ro-ro-lastrum, som er åbent i begge ender, eller som er åbent i den ene ende og ved hjælp af permanente åbninger i yderklædningen eller det overliggende dæk, eller for oven, og for skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, som har et samlet åbent areal på 10% af sidernes samlede areal.

.15-1 "Åbent vogndæk" er et vogndæk, som er åbent i begge ender, eller som er åbent i den ene ende og ved hjælp af permanente åbninger i yderklædningen eller det overliggende dæk, eller for oven, og for skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, som har et samlet åbent areal på 10% af sidernes samlede areal.

.16 "Lukket ro-ro-lastrum" er et ro-ro-lastrum, som hverken er et åbent ro-ro-lastrum eller et vejrdæk.

.16-1 "Lukket vogndæk" er et vogndæk, som hverken er et åbent ro-ro-lastrum eller et vejrdæk.

.17 "Vejrdæk" er dæk, som er helt åbent foroven og på mindst to sider.

.18 "Speciallastrum" er indskottede rum over eller under skottækket bestemt for transport af motorkøretøjer med det nødvendige brændstof i egne tanke til kørslen, hvor der er til- og frakørsel for disse køretøjer, og hvortil passagerer har adgang. Speciallastrum kan bestå af mere end et dæk, forudsat at den totale højde for køretøjer ikke overstiger 10 meter.

.19-1 "Maskinrum af kategori A" er de rum og trunke til sådanne rum, som indeholder:

.1	forbrændingsmotorer, som benyttes til hovedfremdrivning, eller
.2	forbrændingsmotorer, som benyttes til andre formål end hovedfremdrivning, hvor dette maskineri har en samlet ydelse på mindst 375 kW, eller
.3	en oliefyret kedel eller brændselsolieinstallation.

.19-2 "Maskinrum" er maskinrum af kategori A og alle andre rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri, kedler, brændselsolieinstallationer, dampmaskiner, forbrændingsmotorer, generatorer og større elektriske maskiner, oliefyldningsstationer, kølemaskiner, stabiliseringsanordninger, maskineri til ventilation og luftkonditionering og lignende rum samt trunke til disse rum.

.20 "Brændselsolieinstallationer" er de installationer, som benyttes til behandling af brændselsolie til brug i en oliefyret kedel, eller installationer, som benyttes til behandling af olien for levering af forvarmet olie til en forbrændingsmotor, og omfatter olietrykspumper, filtre og forvarmere, der behandler olien ved et tryk på over 0,18 N/mm².

.21 "Kontrolrum" er de rum, hvor skibets radiostation, hovednavigationsudstyr eller nødenergianlæg samt de centrale installationer for brandmelding eller brandkontrol er anbragt.

.21-1 "Centralt kontrolrum" er et kontrolrum, hvor følgende kontrol- og indikatorfunktioner er samlet:

.1	Fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg
.2	Automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg
.3	Indikatorpaneler for branddøre
.4	Lukning af branddøre
.5	Indikatorpaneler for vandtætte døre
.6	Åbning og lukning af vandtætte døre
.7	Ventilationsblæsere
.8	Generel alarm og brandalarmer
.9	Kommunikationssystemer, herunder telefoner
.10	Mikrofon til højttaleranlæg

.21-2 "Permanent bemandet centralt kontrolrum" er et centralt kontrolrum, som permanent er bemandet med et ansvarligt besætningsmedlem.

.22 "Rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko" er ved anvendelsen af regel II-2/B/2 de rum, der indeholder møbler og inventar med begrænset brandrisiko (hvad enten det er kamre, almindeligt tilgængelige rum, kontorer eller andre typer af apteringsrum), og hvori:

.1	alle opbevaringsmøbler, såsom skriveborde, klædeskabe, toiletborde, kommoder og lignende, udelukkende er udført af godkendte ikke-brændbare materialer; dog kan der på bordpladen på sådanne møbler være anvendt brændbart finér af højst 2 mm tykkelse
.2	alle fritstående møbler, såsom stole, sofaer og borde, er udført med stel af ikke-brændbare materialer
.3	alle forhæng, gardiner og andre ophængte tekstilmaterialer har mindst samme modstandsdygtighed over for udbredelse af ild som uldstof på 0,8 kg/m2, bestemt i overensstemmelse med IMO-resolution A.471(XII) og ændringer hertil vedtaget ved resolution A.563(14)
	For skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003 forstås ved IMO-resolution A.471(XII) og ændringerne vedtaget ved IMO resolution A.563(14) Fire Test Procedure Code.
.4	alle dørkbelægninger har mindst samme modstandsdygtighed over for udbredelse af ild som det tilsvarende materiale af uld, der benyttes til samme formål.
	For skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003 forstås ved dette punkt, at alle dørkbelægninger skal have lav flammespredningsevne.
.5	alle udsatte overflader af skodder, garnering og lofter har lav flammespredningsevne.
.6	alle polstermøblers modstandsdygtighed over for antændelse og flammespredning er i overensstemmelse med brandprøvningsprocedurerne for polstermøbler i IMO-resolution A.652 (16).
	For skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003 forstås ved IMO-resolution A.652(16) Fire Test Procedure Code.
.7	Skibe i klasse B, C og D, der er bygget på eller efter 1. januar 2003
	Alt sengeudstyr skal være modstandsdygtigt over for antændelse og flammespredning, som er prøvet i henhold til Fire Test Procedures Code.

.23 "Ro-ro-passagerskib" er et passagerskib med ro-ro-lastrum eller speciallastrum som defineret i denne regel.

.24 "Fire Test Procedures Code" er the International Code for Application of Fire Test Procedures, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC.61(67), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.

.25 "Fire Safety Systems Code" er the International Code for Fire Safety Systems, som er vedtaget af Organisationens Maritime Sikkerhedskomite ved resolution MSC.98(73), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og bringes til virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i Artikel VIII i SOLAS konventionen vedrørende de ændringsprocedurer, som finder anvendelse på andre tillæg end kapitel I.

.26 "Flashpoint" er temperatur i grader celsius og målt ved hjælp af et godkendt flammepunktapparat (prøve i lukket apparat), ved hvilken et produkt vil afgive brændbare dampe nok til at blive antændt.

.27 "Forskrifter" de konstruktionsmæssige specifikationer, dimensionsbegrænsninger og brandsikkerhedssystemer, der er anført i dette kapitel.

Regel 3 Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse, brandslanger og strålespidser (R 4)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1.1 Ethvert skib skal være forsynet med brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse, brandslanger og strålespidser, der opfylder de respektive krav i denne regel.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003:

.1.2 Hvor der kræves mere end en uafhængig brandpumpe, skal der på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt isolationsventiler for at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen eller -pumperne, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, undtagen brandstudsene i ovennævnte maskinrum, kan forsynes med vand fra en brandpumpe, der ikke er anbragt i dette maskinrum, gennem ledninger, som ikke er ført ind i det nævnte rum, når isolationsventilerne er lukket. Det kan undtagelsesvis tillades, at korte længder af nødbrandledningens suge- og afgangsrør føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens modstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålcasing.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003:

.1.3 Der skal på et let tilgængeligt og forsvarligt sted uden for maskinrummene være anbragt afspærringsventiler til at adskille hovedbrandledningssektionen i det maskinrum, der indeholder hovedbrandpumpen, fra resten af hovedbrandledningen. Hovedbrandledningen skal være således anbragt, at alle brandstudsene på skibet, når afspærringsventilerne er lukkede, kan forsynes med vand fra en anden brandpumpe eller nødbrandpumpe. Nødbrandpumpen, dens søventil, til- og afgangsventiler og afspærringsventiler skal være anbragt uden for maskinrummet. Hvis dette arrangement ikke kan udføres, må søventilen placeres i maskinrummet, hvis ventilen er fjernbetjent fra det samme rum, som nødbrandpumpen er anbragt i, og hvis sugeledningen er så kort som praktisk muligt. Korte suge- og afgangsrør må føres igennem maskinrummet, hvis det ikke er muligt at føre dem uden for dette rum, forudsat at hovedbrandledningens brandmodstandsevne bevares ved, at rørledningerne omsluttes af en solid stålkappe eller isoleret til klasse "A-60". Rørene skal have en betydelig godstykkelse, som under ingen omstændigheder må være mindre end 11 mm, og de skal være svejste dog med undtagelse af forbindelsen til søventilen.

Nye og eksisterende skibe i klasse B og nye skibe i klasse c og d med en længde på 24 m og derover:

.2 Brandpumpernes kapacitet

.1 De foreskrevne brandpumper skal kunne yde en vandmængde til bekæmpelse af brand ved det i punkt .4.2 angivne tryk, som er mindst 2/3 af den mængde, som lænsepumperne skal kunne yde, når de anvendes til lænsning.

.2 I ethvert skib, der i henhold til denne regel skal være forsynet med mere end én brandpumpe, skal hver enkelt af de foreskrevne pumper have en kapacitet på mindst 80% af den samlede foreskrevne kapacitet, divideret med minimumsantallet af foreskrevne brandpumper, men i alle tilfælde mindst 25 m³/h, og enhver sådan pumpe skal under alle omstændigheder som minimum kunne yde de to foreskrevne vandstråler. Disse brandpumper skal kunne forsyne hovedbrandledningen under de foreskrevne forhold.

.3 I skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, hvor der er installeret flere pumper end krævet minimum, skal sådanne yderligere pumper have en kapacitet på mindst 25 m³/time.

.3 Anbringelse af brandpumper, hovedbrandledninger og let tilgængelig vandforsyning

.1 Skibe skal være forsynet med maskindrevne brandpumper som følger:

.1	Skibe med certifikat til at befordre over 500 passagerer: mindst 3, hvoraf en kan være en hovedmaskinpumpe.
.2	Skibe med certifikat til at befordre højst 500 passagerer: mindst to, hvoraf en kan være en hovedmaskinpumpe.

.2 Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper, forudsat at de ikke normalt anvendes til pumpning af olie, og at der, hvis de lejlighedsvis anvendes til pumpning af brændselsolie, forefindes egnede omskifteanordninger.

.3 Søforbindelser, brandpumper og deres energikilder skal i skibe med certifikat til at befordre over 250 passagerer være således indrettet, at ikke alle brandpumperne vil blive sat ud af funktion i tilfælde af brand i et af rummene.

I nye klasse B-skibe med certifikat til at befordre højst 250 passagerer skal der, hvis brand i et af rummene kan sætte alle brandpumper ud af funktion, være en anden vandforsyningskilde til brandslukning i form af en uafhængigt maskindrevet nødbrandpumpe, hvis energikilde og søforbindelse befinder sig uden for maskinrummet. En sådan uafhængig drevet nødbrandpumpe skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code for skibe bygget på eller efter 1. januar 2003

.4 I nye klasse B-skibe med certifikat til at befordre over 250 passagerer skal de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at gøre vandforsyningen let tilgængelig, være således indrettet, at mindst én effektiv vandstråle er øjeblikkeligt til rådighed fra en indvendig brandstuds, og således at fortsat ydelse af vand sikres ved automatisk igangsætning af en foreskrevet brandpumpe.

.5 I skibe med periodisk ubemandede maskinrum, eller hvor der kun kræves en vagthavende person, skal der umiddelbart kunne leveres vand fra hovedbrandledningssystemet ved et passende tryk, enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne med fjernstart fra kommandobroen og det eventuelle brandkontrolrum eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningssystemet ved hjælp af en af hovedbrandpumperne.

.6 Tryksiden på hver brandpumpe skal være forsynet med kontraventil.

.4 Hovedbrandledningens diameter og tryk

.1 Hovedbrandledningens og afgreningsledningernes diameter skal være tilstrækkelig til effektiv fordeling af den foreskrevne maksimale vandmængde fra to brandpumper, der er i drift samtidig.

.2 Når to pumper samtidig gennem de i punkt .8 omhandlede strålespidser yder den i punkt .4.1 anførte vandmængde gennem det fornødne antal brandstudse, skal følgende minimumstryk kunne opretholdes ved alle brandstudse:

.3 Maksimumtrykket ved enhver brandstuds må ikke være større end, at brandslangen påviseligt kan holdes under kontrol.

.5 Antal og placering af brandstudse

.1 Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være således placeret, at mindst to vandstråler, der ikke hidrører fra samme brandstuds, og hvoraf den ene skal være fra en enkelt slangelængde, kan nå et hvilket som helst sted i skibet, der normalt er tilgængeligt for passagerer eller besætning under sejlads, og et hvilket som helst sted i et lastrum, når dette er tomt, i et ro-ro-lastrum og i et speciallastrum, i hvilke sidstnævnte tilfælde de to stråler skal kunne nå enhver del af rummet, hver fra en enkelt slangelængde. Endvidere skal disse brandstudse være anbragt nær ved adgangsvejene til de beskyttede rum.

.2 I aptering, tjenesterum og maskinrum skal brandstudse forefindes i et sådant antal og være således placeret, at kravene i punkt .5.1 kan opfyldes, når alle vandtætte døre og alle døre i skotter i lodrette hovedzoner er lukket.

.3 Når adgangen til et maskinrum er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der anbringes to brandstudse uden for dette maskinrum, men nær ved indgangen dertil. Når denne adgang sker fra andre rum, skal der i et af disse rum være anbragt to brandstudse nær ved indgangen til maskinrummet. En sådan anbringelse er ikke nødvendig, hvis akselgangen eller de tilstødende rum ikke udgør en del af udgangsvejen.

.6 Rørledninger og brandstudse

.1 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke benyttes til hovedbrandledninger og brandstudse, medmindre de er passende beskyttet. Rørledningerne og brandstudsene skal være således anbragt, at brandslangerne let kan tilkobles, og at der ikke er risiko for tilfrysning. I skibe, der er indrettet til at medføre dækslast, skal brandstudsene være anbragt på en sådan måde, at de altid er let tilgængelige, og rørene skal så vidt muligt være oplagt således, at der ikke er risiko for beskadigelse fra sådan last.

.2 Der skal være en ventil for hver brandslange, således at en hvilken som helst brandslange kan fjernes, mens brandpumperne er i gang.

.3 I skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 skal der være afspærringsventiler i alle afgreninger fra hovedbrandledningen, som anvendes til andre formål end brandslukning.

.7 Brandslanger

sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

.1 Brandslanger skal være af et holdbart materiale, der er godkendt af flagstatens administration, og skal være så lange, at der kan rettes en vandstråle mod ethvert sted i skibet, hvor der kan blive behov for at benytte dem. Enhver brandslange skal være forsynet med en strålespids og de nødvendige koblinger. Slangekoblinger og strålespidser være fuldt indbyrdes ombyttelige. Slanger, som i dette kapitel betegnes som "brandslanger", skal tillige med eventuelt nødvendigt tilbehør og værktøj være anbragt klar til brug på iøjnefaldende steder i nærheden af brandstudse eller tilslutningssteder. I de indvendige rum i skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der endvidere til stadighed være tilsluttet brandslanger til brandstudsene.

.2 Der skal være mindst én brandslange for hver af de i punkt .5 foreskrevne brandstudse. Brandslanger må højst være 20 m lange på dæk og i overbygninger og højst 15 m i maskinrum, på mindre skibe henholdsvis højst 15 m og 10 m lange.

.8 Strålespidser

.1.1 For så vidt angår dette kapitel skal standardstørrelserne for strålespidsers diameter være 12 mm, 16 mm eller 19 mm eller så nær herved som muligt. I tilfælde, hvor der anvendes andre systemer som f.eks. tågesystemer, kan der tillades en anden strålespidsdiameter.

.1.2 Alle strålespidser skal være af godkendt kombinationstype (dvs. tåge/strålerør) og være forsynet med en afspærringsanordning.

.2 I aptering og tjenesterum er det ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 12 mm.

.3 I maskinrum og på dæk skal strålespidser have en sådan diameter, at der ved det i punkt .4 ovenfor nævnte tryk fra den mindste pumpe opnås den størst mulige vandmængde fra to strålerør. Det er dog ikke nødvendigt at anvende strålespidser med større diameter end 19 mm.

Nye skibe i klasse C og D med en længde på mindre end 24 m:

.9 Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse, brandslanger, strålespidser og let tilgængelig vandforsyning

.1 Der skal være én selvstændig brandpumpe, der fra en hvilken som helst brandstuds ved det nedenfor angivne tryk kan levere mindst én vandstråle til bekæmpelse af brand. Den således leverede vandmængde skal være mindst 2/3 af den mængde, som lænsepumperne skal kunne yde, når de anvendes til lænsning. En sådan brandpumpe skal ved levering af den maksimale ovenfor nævnte mængde gennem brandstudse med strålespidser på 12, 16 eller 19 mm ved alle brandstudse kunne opretholde de for klasse B-skibe foreskrevne minimumstryk.

.2 Ethvert skib, der befordrer over 250 passagerer, skal forsynes med yderligere en brandpumpe, der skal være fast tilsluttet til hovedbrandledningen. Denne pumpe skal være maskindrevet. Pumpen og dens energikilde må ikke være placeret i samme rum som den i punkt .9.1 foreskrevne pumpe og skal til stadighed have søforbindelse placeret uden for maskinrummet. Denne pumpe skal kunne levere mindst én vandstråle fra en hvilken som helst brandstuds på skibet ved et konstant tryk på mindst 0,3 N/mm².

.3 Sanitær-, ballast-, lænse- og almindelige servicepumper kan godtages som brandpumper.

.4 Skibet skal forsynes med en hovedbrandledning med en diameter, der er tilstrækkelig til at sikre en effektiv fordeling af ovenstående maksimale vandmængde. Brandstudse skal forefindes i et sådant antal og være sådan placeret, at mindst én vandstråle kan nå et hvilket som helst sted i skibet med én enkelt slange af maksimal længde som angivet for klasse B-skibe i punkt .7.2 ovenfor.

.5 Der skal være mindst en brandslange for hver installeret brandstuds.

.6 I skibe med periodisk ubemandede maskinrum, eller hvor der kun kræves en vagthavende person, skal der umiddelbart kunne leveres vand fra hovedbrandledningssystemet ved et passende tryk, enten ved fjernstart af en af hovedbrandpumperne med fjernstart fra kommandobroen og det eventuelle brandkontrolrum eller ved opretholdelse af permanent tryk i hovedbrandledningssystemet ved hjælp af en af hovedbrandpumperne.

.7 Tryksiden på hver brandpumpe skal være udstyret med kontraventil.

Regel 4 Fast anbragte brandslukningsanlæg (R 5+8+9+10)

.1 Fast anbragte installationer for slukning med luftarter: Almindelige bestemmelser (R 5.1)

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003:

.1 De nødvendige rør for tilførsel af et brandslukningsmiddel til beskyttede rum skal være forsynet med kontrolventiler, der er således afmærket, at de klart angiver de rum, hvortil rørene er ført. Der skal træffes passende forholdsregler til at forhindre, at midlet utilsigtet strømmer ind i noget rum.

.2 Rørsystemet og udstrømningsdyserne til fordeling af brandslukningsmidlet skal være således indrettet og anbragt, at der opnås en ensartet fordeling af slukningsmidlet.

.3 Der skal forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra et sådant rum, fra et sted uden for de beskyttede rum.

.4 Der skal forefindes midler til automatisk afgivelse af lydsignal til advarsel om udtømning af et brandslukningsmiddel i et rum, hvor der normalt arbejder personale eller er adgang for personalet. Alarmen skal lyde i et passende tidsrum, før midlet udtømmes.

.5 Betjeningsanordningerne i forbindelse med et fast brandslukningsanlæg til ildslukkende luftarter skal være let tilgængelige, lette at betjene og samlet på så få steder som muligt, hvor adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved brand i et beskyttet rum. Under hensyntagen til personalets sikkerhed skal der ved hvert sted være klare instruktioner om anlæggets betjening.

.6 Automatisk udtømning af et brandslukningsmiddel er ikke tilladt, bortset fra de lokale automatisk virkende apparater, der ud over og uafhængigt af et foreskrevet fast anbragt brandslukningsanlæg er installeret i maskinrum oven over udstyr, der frembyder stor brandrisiko, eller i indskottede områder med stor brandfare i maskinrum.

.7 Hvor slukningsmidlet skal beskytte mere end et rum, behøver den mængde, der er til rådighed, ikke overstige den største mængde, der kræves for et af de således beskyttede rum.

.8 Hvor ikke andet er tilladt, skal trykbeholdere til oplagring af brandslukningsmiddel være anbragt uden for beskyttede rum, jf. punkt .1.11 nedenfor.

.9 Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere mængden af slukningsmidlet i beholderne.

.10 Beholdere til oplagring af brandslukningsmidler med tilhørende trykkomponenter skal være konstrueret efter de herfor gældende regler under hensyntagen til deres placering og de maksimale omgivelsestemperaturer, der forventes at forekomme under sejladsen.

.11 Når brandslukningsmidlet er oplagret uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, der er beliggende på et sikkert og let tilgængeligt sted og er effektivt ventileret. Enhver indgang til et sådant oplagringsrum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum.

Adgangsdørene skal åbne udad. Skotter og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, som afgrænser disse rum fra tilstødende indskottede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen af brandsikkerhedstabellerne for skotter og dæk i regel II-2/B/2 eller II-2/B/5 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum.

.12 Anvendelse af et brandslukningsmiddel, der enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige gasser i sådanne mængder, at det frembyder fare for personer, eller afgiver gasser, som er skadelige for miljøet, i brandslukningsanlæg om bord på nye skibe og i nye brandslukningsanlæg på eksisterende skibe er ikke tilladt.

Nye skibe i klasse A, B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.13 Fast anbragte brandslukningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code samt bilag N 1 og N 2 til dette kapitel.

.14 Der skal forefindes midler til lukning af alle åbninger, hvorfra der kan strømme luft til et beskyttet rum eller ske udslip af luftarter fra sådanne rum, fra et sted uden for det beskyttede rum.

.15 Når brandslukningsmidlet er anbragt uden for et beskyttet rum, skal det være anbragt i et rum, som er placeret bag ved det forreste kollisionsskot, og som ikke må anvendes til andre formål. Enhver indgang til et sådant rum skal fortrinsvis være fra det åbne dæk og skal i hvert fald være uafhængig af det beskyttede rum. Hvis oplagringsrummet er anbragt under dæk, må rummet ikke anbringes mere end et dæk under det åbne dæk, og der skal være direkte adgang via en trappe eller stige fra det åbne dæk.

Rum som er placeret under dæk eller steder, som ikke har adgang fra åbent dæk, skal være forsynet med mekanisk ventilation med udsugning fra bunden af rummet og med 6 luftskifte pr. time. Adgangsdørene skal åbne udad. Skotter og dæk, herunder døre og andre midler til lukning af en åbning deri, der afgrænser disse rum fra tilstødende indskottede rum, skal være gastætte. Ved anvendelsen af brandsikkerhedstabellerne .1, 4.2, 5.1 og 5.2 skal disse oplagringsrum ligestilles med kontrolrum.

.16 Hvis der er så store mængder luft (ved atmosfæretryk) i luftbeholderne i et rum, at det, hvis luften slap ud i tilfælde af brand, i alvorlig grad ville indvirke på effektiviteten af det fast anbragte brandslukningsanlæg, skal der forefindes en yderligere mængde brandslukningsmidler.

.17 Leverandører af fast anbragte brandslukningsanlæg skal levere en anlægsbeskrivelse, herunder en checkliste for vedligeholdelse, på engelsk og på flagstatens officielle sprog.

.18 Mængden af brandslukningsmidler skal kontrolleres mindst én gang om året enten af en sagkyndig, som er bemyndiget af administrationen, leverandøren af anlægget eller en anerkendt organisation.

.19 De periodiske eftersyn, der afholdes af skibets maskinchef eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang og tidspunkt.

.20 Ikke-foreskrevet brandslukningsudstyr, som f.eks. er installeret i storesrum, skal med hensyn til konstruktion og dimensioner opfylde bestemmelserne i denne regel vedrørende den pågældende type anlæg.

.21 Alle døre til rum, som er beskyttet med CO₂-anlæg/halonanlæg, skal være påmærket "Rummet er beskyttet med et CO₂-anlæg/halonanlæg og skal forlades, når alarmudstyret træder i funktion".

.2 CO₂-anlæg (R 5.2)

.1.1 Med hensyn til lastrum skal den mængde CO₂, der er til rådighed, medmindre andet er angivet, være tilstrækkeligt at give et mindsterumfang af fri CO₂ svarende til 30% af bruttorumfanget af skibets således beskyttede største maskinrumfang.

Hvis der er forbindelse mellem to eller flere lastrum via ventilationskanaler, skal disse betragtes som ét rum. I skibe, der benyttes til transport af køretøjer, skal den nødvendige mængde CO₂ beregnes som 45% af bruttorumindholdet af det største lastrum.

.1.2 Med hensyn til maskinrum skal den mængde CO₂, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til at give et mindsterumfang af fri CO₂ svarende til det største af følgende rumfang:

.1	40 % af bruttorumfanget af det største således beskyttede maskinrum. Rumfanget skal ikke omfatte den del af casingen, der ligger over den højde, hvor casingens vandrette tværsnitsareal er 40% eller derunder af det pågældende rums vandrette tværsnitsareal målt midtvejs mellem tanktoppen og den nederste del af casingen, eller
.2	35 % af bruttorumfanget af det største således beskyttede maskinrum, indbefattet casingen.

To eller flere maskinrum, som ikke er helt adskilt, skal betragtes som udgørende ét rum.

.2 Ved anvendelsen af nærværende punkt skal rumfanget af fri CO₂ regnes at være 0,56 m³/kg.

.3 Det faste rørsystem skal være således indrettet, at 85% af luftarten kan tømmes ud i rummet i løbet af 2 minutter. 90% af den krævede CO₂- mængde skal udtømmes over dørken og resten under.

.4 Udløsermekanisme for CO₂

.1	Der skal forefindes to separate betjeningsanordninger til udtømning af CO2 i et beskyttet rum og for at sikre alarmens funktion. Den ene anordning benyttes til udledning af gassen fra oplagringsbeholderne. Den anden anordning benyttes til at åbne ventilen i det rørsystem, der fører luftarten frem til det beskyttede rum.
.2	De to betjeningsanordninger skal være placeret inde i en kasse med klar angivelse af, hvilket rum de hører til. Hvis kassen med betjeningsanordningerne skal være aflåst, skal der forefindes en nøgle til kassen i en indkapsling med glasrude, der kan knuses, på et iøjnefaldende sted ved siden af kassen.

.5 Flagstatens administration skal sikre, at de rum, hvor CO₂-batteriet er anbragt, er arrangeret hensigtsmæssigt med hensyn til adgang samt ventilations- og kommunikationsudstyr. Den skal træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til fremstilling, installation, mærkning, påfyldning og afprøvning af CO₂-flasker og -rør og samt fittings og med hensyn til kontrol- og alarmudstyr i tilknytning til sådanne anlæg.

.6 CO₂-anlæg skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code og bilag N 1.

.7 Administrationen skal sikre sig, at de rum hvori CO₂-batterierne er anbragt, er arrangeret hensigtsmæssigt med hensyn til adgang samt ventilations- og kommunikationsudstyr. Den skal træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til fremstilling, installation, mærkning, påfyldning og afprøvning af CO₂-flasker og rør samt fittings med hensyn til kontrol- og alarmudstyr i tilknytning til sådanne anlæg.

.3 Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum (R 8)

.1 Hvor der i et maskinrum er installeret et fast anbragt lavekspanderende skumslukningsanlæg ud over kravene i regel 6, skal dette anlæg gennem fast anbragte skumdyser på højst 5 minutter kunne udsende en skummængde til i en højde af 150 mm at dække det største enkelte areal, hvorover det må antages, at brændselsolie kan brede sig. Systemet skal kunne udvikle skum, der egner sig til slukning af oliebrande. Der skal forefindes midler til effektiv fordeling af skummet gennem et fast rørsystem og kontrolventiler eller -haner til passende dyser, og således at skummet ved hjælp af faste spredere kan blive effektivt rettet mod andre hovedbrandrisici i det beskyttede rum. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 12:1.

.2 Betjeningsanordninger i forbindelse med disse anlæg skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret ved brand i det beskyttede rum.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003

.3 Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.

.4 Fast anbragte højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum (R 9)

.1 Ethvert foreskrevet fast anbragt højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum skal hurtigt gennem fast anbragte skumdyser kunne udsende en skummængde, der er tilstrækkelig til at fylde det største rum, der skal beskyttes, i en højde af mindst 1 m pr. minut. Der skal være en tilstrækkelig mængde skumdannende væske til rådighed til at producere en mængde skum, der svarer til fem gange rumfanget af det største rum, der skal beskyttes. Skummets ekspansionsforhold må ikke overstige 1000:1.

.2 Tilførselskanaler for skum, luftindsugninger til skumgeneratoren og antallet af skumproducerende aggregater skal muliggøre en effektiv produktion og fordeling af skum.

.3 Tilførselskanalerne fra skumgeneratoren skal være således indrettet, at en brand i det beskyttede rum ikke vil berøre skumproduktionsapparatet.

.4 Skumgeneratoren, dens energiforsyning, den skumdannende væske og betjeningsanordningerne skal være let tilgængelige og lette at betjene. De skal være samlet på så få steder som muligt og være således placeret, at adgangen til dem ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003

.5 Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.

.5 Fast anbragte finfordråbningsanlæg under tryk i maskinrum (R 10)

Nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003 og eksisterende klasse B skibe

.1 Ethvert foreskrevet anlæg til finfordråbning af vand under tryk i maskinrum skal være forsynet med dyser af godkendt type.

.2 Dysernes antal og fordeling skal sikre en effektiv gennemsnitlig fordeling af vand med mindst 5 l/m² pr. minut i de rum, der skal beskyttes. Der kan overvejes øgede mængder, hvis det er nødvendigt i områder, som frembyder særlig fare. Der skal anbringes dyser over rendestene, tanktoppe og andre områder, hvorover brændselsolie kan brede sig, samt over andre steder i maskinrummene, der frembyder særlig brandfare.

.3 Anlægget kan inddeles i sektioner, hvis fordelingsventiler betjenes fra let tilgængelige steder uden for de rum, der skal beskyttes, hvortil adgangen ikke let vil blive afskåret i tilfælde af brand i det beskyttede rum.

.4 Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og pumpen, der forsyner anlægget med vand, skal automatisk sætte i gang ved et trykfald i anlægget.

.5 Pumpen skal ved det nødvendige tryk samtidig kunne forsyne alle anlæggets sektioner i ethvert rum, der skal beskyttes. Pumpen og dens betjeningsanordninger skal være anbragt uden for det eller de rum, der skal beskyttes. Brand i det eller de rum, der skal beskyttes af finfordråbningsanlægget, må ikke kunne sætte anlægget ud af drift.

.6 Der skal træffes forholdsregler med henblik på at forhindre, at dyserne bliver tilstoppet af urenheder i vandet, og at der opstår korrosion i rørledninger, dyser, ventiler og pumper.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003

.7 Pumpen kan drives af en uafhængig forbrændingsmotor, men hvis den er afhængig af strøm fra nødgeneratoren, som er installeret i overensstemmelse med forskrifterne i kapitel II-1, afsnit D, skal denne generator være således indrettet, at den automatisk starter i tilfælde af svigt i hovedstrømanlægget, således at der umiddelbart er strøm til rådighed til den i punkt .5 foreskrevne pumpe. Hvis pumpen drives af en uafhængig forbrændingsmotor, skal denne være anbragt således, at brand i det beskyttede rum ikke vil berøre lufttilførslen til motoren.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003

.8 Fast anbragte finfordråbningsanlæg under tryk i maskinrum skal opfylde bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.

Regel 5 Transportable ildslukkere (R 6)

Nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003 og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Alle ildslukkere skal være af godkendt type og konstruktion.

.2 Foreskrevne transportable væskeildslukkere skal have en kapacitet på højst 13,5 liter og mindst 9 liter. Andre ildslukkere skal være mindst lige så lette at transportere som en væskeildslukker med en kapacitet på 13,5 liter og skal have mindst samme slukkeevne som en væskeildslukker med en kapacitet på 9 liter.

.3 Der skal medføres reserveladninger til 50% af det samlede antal af hver type ildslukker om bord. En anden ildslukker af samme type er reserveladning for en ildslukker, som ikke umiddelbart kan genoplades om bord.

.4 Generelt må transportable CO₂-ildslukkere ikke anbringes i apteringen. Hvis der forefindes ildslukkere i radiorum, ved strømtavler og lignende steder, skal rumfanget af ethvert rum, som indeholder en eller flere ildslukkere, være af en sådan størrelse, at koncentrationen af damp, der kan forekomme som følge af udslip, ikke overstiger 5% af rummets nettorumfang i henhold til denne regel. CO₂-mængden beregnes ved 0,56 m³/kg.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003

.5 Transportable ildslukkere skal opfylde kravene i Fire Safety Systems Code og efterses i henhold til bestemmelserne i bilag N(3) til dette kapitel.

.6 CO₂-slukkere må ikke anbringes i apteringsområderne. I kontrolrum og andre steder, som indeholder elektrisk eller elektronisk udstyr, der er nødvendigt for skibets sikkerhed, skal der være anbragt transportable ildslukkere, hvis slukkemedie ikke er elektrisk ledende eller skadeligt for udstyr og indretning.

.7 Ildslukkere skal anbringes klar til brug på synlige steder, som kan nås hurtigt og let til enhver tid i tilfælde af en brand, og på en sådan måde at deres anvendelighed ikke bliver påvirket af vejrliget, vibrationer og ydre faktorer. Ildslukkerne skal være forsynet med en indretning, som viser, om de har været anvendt.

.8 Til de ildslukkere, der kan genoplades om bord, skal der være 100% reserveladninger for de første 10 ildslukkere og 50% for de resterende ildslukkere.

.9 For ildslukkere, som ikke kan genoplades om bord, skal der, i stedet for reserveladninger, være reserveildslukkere med samme slukningsmængde, af samme type, samme kapacitet og samme antal, som krævet i .13

Nye skibe i klasse B, C og eksisterende klasse B skibe

.10 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for personer, eller afgiver luftarter, som er skadelige for miljøet, må ikke anvendes.

.11 Ildslukkerne skal være egnet til at slukke brande, som er mulige i nærheden af det sted, hvor ildslukkeren er anbragt.

.12 En af de transportable ildslukkere til brug i et hvilket som helst rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til det pågældende rum.

.13 Der skal mindst forefindes følgende antal ildslukkere:

.1	i aptering og tjenesterum:
	ildslukkerne skal være placeret således, at man højst skal gå 10 m fra ethvert punkt i rummet for at nå frem til en ildslukker.
.2	en ildslukker til brug i højspændingsområder skal være anbragt i nærheden af hver elektrisk tavle eller undertavle på 20 kW eller derover.
.3	i rum, hvor der installeret et komfur, skal ildslukkerne være placeret således, at man højst skal gå 10 m fra ethvert punkt i rummet for at nå frem til en ildslukker.
.4	der skal være en ildslukker i nærheden af skabsrum til maling og storesrum, der rummer let antændelige produkter.
.5	der skal være mindst en ildslukker på kommandobroen og i hvert kontrolrum.

.14 Transportable ildslukkere til brug i aptering eller tjenesterum skal så vidt muligt fungere på samme måde.

.15 Periodisk eftersyn af ildslukkere:

Flagstatens administration skal sikre, at transportable ildslukkere periodisk underkastes eftersyn samt funktions- og trykprøvning. Ildslukkerne skal efterses i henhold til bilag N (3).

Regel 6 Ildslukningsinstallationer i maskinrum (R 7)

Maskinrum af kategori A skal være udstyret med følgende:

Nye skibe i klasse B, C og D med en længde på 24 meter og derover:

.1 Et af følgende fast anbragte brandslukningsanlæg:

.1	et anlæg til luftarter, som opfylder bestemmelserne i regel 4, punkt .1 og .2, eller et tilsvarende vandbaseret anlæg som alternativ til et halonanlæg, som opfylder bestemmelserne i MSC/Circ.668 af 30. december 1994 og MSC/Circ.728 af 26. juni 1996, idet der skal tages hensyn til skibets konstruktionstidspunkt.
.2	et højekspanderende skumslukningsanlæg, som opfylder de relevante bestemmelser i regel 4, punkt .4, idet der skal tages hensyn til skibets konstruktionstidspunkt.
.3	et finfordråbningsanlæg, som opfylder de relevante bestemmelser i regel 4, punkt .5, idet der skal tages hensyn til skibets konstruktionstidspunkt.

.2 Mindst et sæt transportabelt luftskumgeneratorudstyr med en luftskumdyse af induktortypen, som kan tilsluttes hovedbrandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel beholder med mindst 20 l skumdannende væske og en reservebeholder. Dysen skal kunne producere effektivt virkende skum, der egner sig til slukning af oliebrande, i en mængde på 1,5 m³/min.

.3 I hvert sådant rum - et antal godkendte skumslukkere, hver med en kapacitet på mindst 45 liter, eller tilsvarende ildslukkere, som er tilstrækkeligt til, at skum eller et tilsvarende slukningsmiddel kan rettes mod enhver del af brændstof- og tryksmøreoliesystemet, gear og andre brandfarer. Herudover skal der forefindes et tilstrækkeligt antal transportable skumslukkere eller tilsvarende ildslukkere, der skal være således placeret, at man højst skal gå 10 m fra ethvert sted i rummet for at nå frem til en ildslukker, og at der er mindst to sådanne ildslukkere i hvert sådant rum.

Nye skibe i klasse B, C og D med en længde på under 24 meter og eksisterende skibe i klasse B:

.4 Et af de fast anbragte brandslukningsanlæg, der er specificeret i punkt .1 ovenfor, samt endvidere i ethvert rum, der indeholder forbrændingsmotorer eller forbrugstanke eller brændselsolieenheder, 1 skumslukker med en kapacitet på mindst 45 liter eller 1 CO₂-slukker med en kapacitet på mindst 16 kg.

.5 En transportabel ildslukker, der er egnet til bekæmpelse af oliebrande, for hver 736 kW eller del deraf af sådant maskineri; dog kræves der mindst 2 og højst 6 sådanne ildslukkere i ethvert sådant rum.

Det er tilladt at anvende fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i stedet for nogle af de 6 transportable ildslukkere, der foreskrives i denne regel.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse b, der kan befordre over 36 passagerer:

.6 Hvert maskinrum skal være forsynet med mindst to egnede tågedyser, der består af et L-formet metalrør, hvis lange side, der måler ca. 2 m, kan fastgøres til en brandslange, mens den korte side, der måler ca. 250 mm, er fast udstyret med et tågestrålerør eller kan forsynes med et vandstrålerør.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.7 Hvis der anvendes opvarmet olie til opvarmning, kan der endvidere kræves, at kedelrum af hensyn til brandslukning er udstyret med fast anbragt eller transportabelt udstyr til lokale finfordråbnings- eller skumspredningssystemer over og under dørken.

.8 NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D BYGGET PÅ ELLER EFTER 1. JANUAR 2003 MED EN LÆNGDE PÅ 24 METER OG DEROVER

.1 Maskinrum af kategori A, som har et rumfang på 500 m³ skal, ud over det fast anbragte brandslukningsanlæg, som er krævet i henhold til denne regel, være beskyttet af et godkendt fast anbragt lokalt brandslukningsanlæg baseret på vand eller et ækvivalent slukningsmiddel, som opfylder IMO's retningslinier i MSC/Circ. 913.

I tilfælde af periodisk ubemandede maskinrum skal brandslukningsanlægget både kunne udløses automatisk og manuelt. I tilfælde af bemandede maskinrum kræves brandslukningsanlægget kun udløst manuelt.

.2 Fast anbragte lokale brandslukningsanlæg skal beskytte sådanne områder som nævnt efterfølgende uden at det er nødvendigt at stoppe motorerne, evakuere personalet eller lukke rummet tæt:

.1	Brandfarlige områder på forbrændingsmotorer, som anvendes til fremdrivning og generatordrift,
.2	kedelfronter,
.3	brandfarlige områder på affaldsforbrændingsovne, og
.4	centrifuger til behandling af opvarmet brændselsolie.

.3 Aktivering af ethvert lokalt brandslukningsanlæg skal afgive en visuel og klart hørlig alarm i det beskyttede rum og i de bemandede kontrolrum. Alarmen skal angive, hvilket system som der er blevet aktiveret. Det alarmsystem, som er krævet i dette stykke er i tillæg til, og ikke i stedet for, det brandalarm- og brandvisningsanlæg, som er krævet andre steder i dette kapitel.

I nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003 og eksisterende klasse B skibe på 24 meters længde og over og alle skibe med tilladelse til at transportere 400 passagerer

.9 Fast anbragte lokale brandslukningsanlæg skal installeres i overensstemmelse med .8 senest den 1. oktober 2005.sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

Regel 7 Særlige foranstaltninger i maskinrum (R 11)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Antallet af skylighter, døre, ventilatorer, åbninger i skorstene for ventilationsafkast og andre åbninger til maskinrum skal begrænses så meget, som det er foreneligt med ventilationsbehovene og skibets sikre drift.

.2 Skylighter skal være af stål og må ikke indeholde glaspartier. Der skal træffes egnede foranstaltninger til udluftning af røg fra det rum, der skal beskyttes, i tilfælde af brand.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.3 Andre døre end maskinelt betjente vandtætte døre skal være således indrettet, at de lukker sikkert i tilfælde af brand i det pågældende rum ved hjælp af en maskinelt betjent lukkeanordning, eller de skal være selvlukkende døre, der kan lukke mod en hældning på 3,5 og har en fejlsikker holdekroganordning med fjernbetjent udløsningsanordning.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.4 Der må ikke være vinduer i maskinrumsafgrænsninger. Dette udelukker dog ikke anvendelse af glas i kontrolrum inden for maskinrum.

.5 Der skal forefindes betjeningsanordninger for:

.1	åbning og lukning af skylighter, lukning af åbninger i skorstene, som normalt tjener til ventilationsafkast, samt lukning af ventilationsspjæld;
.2	fjernelse af røg;
.3	lukning af døre, der betjenes maskinelt, eller udløsning af lukkemekanismer på andre døre end vandtætte døre, der betjenes maskinelt:
.4	standsning af ventilatorer; og
.5	standsning af tryk- og sugeventilatorer, brændselsolietransferpumper, brændselsolieenhedspumper og andre lignende brændselspumper. Ved andre lignende brændselspumper forstås der i skibe, der er bygget på eller efter 1. januar 2003, servicepumper for smøreolie, cirkulationspumper for fyringsolie og olieudskillere. .6 i denne regel gælder dog ikke for olie-vand-separatorer.

.6 De i punkt .5 og i regel II-2/A/10.2.5 foreskrevne betjeningsanordninger skal være anbragt uden for det pågældende rum, således at adgangen til dem ikke vil blive afskåret i tilfælde af brand i det rum, de betjener. Disse betjeningsanordninger og betjeningsanordninger til et foreskrevet brandslukningsanlæg skal være anbragt på et kontrolsted eller samlet på så få steder som muligt. Der skal være sikker adgang til disse steder fra det åbne dæk.

.7 Når adgangen til et maskinrum af kategori A er indrettet i lav højde fra en tilstødende akselgang, skal der i akselgangen i nærheden af den vandtætte dør anbringes en let ståldør, der kan åbnes og lukkes fra begge sider.

Regel 8 Automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg (R 12)

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003 og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Ethvert foreskrevet automatisk sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg skal til enhver tid være klar til øjeblikkelig brug, uden at besætningen behøver at foretage sig noget for at sætte det i gang. Rørledningerne skal normalt være fyldt med vand, men mindre udsatte sektioner kan være uden vand, hvis dette er en nødvendig forholdsregel. De dele af anlægget, som under sejladsen kan blive udsat for temperaturer på eller under frysepunktet, skal beskyttes mod frost. Anlægget skal holdes under det nødvendige tryk, og der skal være sikret en stadig tilførsel af vand, som foreskrevet i denne regel.

.2 Hver sektion af sprinklere skal være forsynet med midler, der automatisk giver optisk og akustisk alarmsignal ved et eller flere kontrolsteder, når en sprinkler træder i virksomhed. Dette udstyr skal vise, i hvilken af de sektioner, der er beskyttet af anlægget, der er udbrudt brand, og skal være centraliseret på kommandobroen. Endvidere skal der på et andet sted end på kommandobroen forefindes optiske og akustiske alarmer fra udstyret, således at en brandvisning øjeblikkeligt vil blive modtaget af besætningen. Alarmanlægget skal være udformet således, at det indikerer enhver fejl, der måtte opstå i systemet.

.3 Sprinklere skal være grupperet i adskilte sektioner, der hver højst må indeholde 200 sprinklere. En sprinklersektion må højst betjene to dæk og må ikke være placeret i mere end én lodret hovedzone, medmindre det kan godtgøres, at en installation med en sprinklersektion, der betjener mere end to dæk eller er placeret i mere end én lodret hovedzone, ikke forringer beskyttelsen af skibet mod brand.

.4 Hver sprinklersektion skal kunne afspærres ved blot én stopventil. Stopventilen i hver sektion skal være let tilgængelig, og det skal til stadighed være klart angivet, hvor den findes. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at stopventilerne betjenes af uvedkommende.

.5 Et manometer, der viser trykket i anlægget, skal være anbragt ved hver sektionsstopventil og ved en hovedstation.

.6 Sprinklerne skal være korrosionsbestandige i havluft. I aptering og tjenesterum skal sprinklerne træde i virksomhed inden for et temperaturområde fra 68°C til 79°C. På steder som f.eks. tørrerum, hvor der kan forventes høje temperaturer, kan den temperatur, der udløser sprinklerne, dog forhøjes med op til 30°C over maksimumstemperatur oppe under dækket.

.7 Ved hvert kontrolsted skal der være opslået en fortegnelse eller en tegning, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget, og hvor zonen er beliggende i forhold til de enkelte sektioner. Der skal forefindes passende instruktioner for prøvning og vedligeholdelse.

.8 Sprinklere skal anbringes over hovedhøjde med sådanne mellemrum, at der kan opretholdes en gennemsnitlig tilførsel på mindst 5 liter pr. m² pr. minut over det område, der er omfattet af systemet. Sprinklerne skal anbringes så klar som muligt af dæksbjælker eller lignende genstande, der vil kunne hæmme vandfordelingen, og på sådanne steder, at brændbart materiale, i rummet oversprøjtes godt.

.9 Der skal forefindes en tryktank med et rumfang, der mindst svarer til det dobbelte af den vandmængde, der er anført i dette punkt. Tanken skal til stadighed indeholde en mængde ferskvand svarende til den vandmængde, som den i punkt .12 omhandlede pumpe leverer på et minut. Der skal træffes foranstaltninger til at opretholde et sådant lufttryk i tanken, at trykket, når det ferskvand, som oprindeligt var i tanken, er opbrugt, ikke er mindre end sprinklernes arbejdstryk plus det tryk, som udøves af vandsøjlen målt fra tankens bund til den højest placerede sprinkler i anlægget. Der skal endvidere forefindes egnede midler til genpåfyldning af tanken med trykluft og ferskvand. Der skal være et niveauglas, der viser den korrekte vandstand i tanken.

.10 Der skal forefindes midler til at hindre, at der strømmer søvand ind i tanken. Tryktanken skal udstyres med en effektiv sikkerhedsventil og en trykmåler. Der skal forefindes stopventiler eller -haner ved hver af niveauforbindelserne.

.11 Der skal forefindes en selvstændigt drevet pumpe udelukkende til det formål automatisk at opretholde vandstrømmen fra sprinklerne. Pumpen skal sættes automatisk i gang af trykfaldet i anlægget, før ferskvandsbeholdningen i tryktanken er helt opbrugt.

.12 Pumpen og rørledningssystemet skal kunne opretholde det nødvendige tryk ved den højest placerede sprinkler, således at der er sikret en kontinuerlig vandstrøm, der er tilstrækkelig til på én gang at dække et areal på mindst 280 m² med den i punkt .8 anførte mængde. For nye skibe i klasse C og D med en længde under 40 meter, hvor det beskyttede areal er mindre end 280 m², kan administrationen fastsætte et hensigtsmæssigt areal for dimensionering af pumper og alternative energiforsyninger.

.13 På pumpens afgangsside skal der være anbragt en prøveventil med et kort åbent rør. Det effektive areal gennem ventilen og røret skal være så stort, at pumpen kan levere den krævede vandmængde samtidig med, at det i systemet krævede tryk, jf. punkt .9, opretholdes.

.14 Pumpens søvandsindtag skal så vidt muligt være i det rum, hvor pumpen er anbragt, og være således indrettet, at det, når skibet er flydende, kun er nødvendigt at lukke af for tilførsel af søvand til pumpen ved inspektion eller reparation af pumpen.

.15 Sprinkleranlæggets pumpe og tank skal placeres i rimelig lang afstand fra maskinrum og må ikke placeres i et rum, som sprinkleranlægget skal beskytte.

.16 Der skal være mindst to energikilder til saltvandspumpen og det automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg. Når der anvendes elektriske energikilder, skal disse være en hovedgenerator og en nødenergikilde. Den ene strømforsyning skal udgå fra hovedstrømtavlen og den anden fra nødstrømtavlen gennem særskilte kabler, der alene anvendes til dette formål. Sådanne kabler skal føres uden om kabysser, maskinrum og andre indskottede rum med høj brandrisiko, undtagen hvor det er nødvendigt for at nå de pågældende strømtavler, frem til en automatisk omskifter, der er anbragt i nærheden af sprinklerpumpen. Omskifteren skal muliggøre forsyning med strøm fra hovedstrømtavlen, så længe denne kan levere strøm, og være således konstrueret, at den ved svigt i forsyningen fra hovedstrømtavlen automatisk kobler over til forsyning fra nødstrømtavlen. Omskifterne på hovedstrømtavlen og nødstrømtavlen skal være tydeligt mærket og normalt være sluttet. Der tillades ingen andre omskiftere i de pågældende kabler. En af brandvisnings- og brandalarmanlæggets energikilder skal være en nødenergikilde. Hvis en af pumpens energikilder er en forbrændingsmotor, skal den ud over at opfylde bestemmelserne i punkt .15 være således placeret, at brand i et beskyttet rum ikke vil berøre lufttilførslen til motoren.

.17 Sprinkleranlægget skal være forbundet med skibets hovedbrandledning gennem en aflåselig og afspærrelig kontraventil, som forhindrer tilbagestrømning af vand fra sprinkleranlægget til hovedbrandledningen.

.18 Der skal forefindes en prøveventil til afprøvning af den automatiske alarm for hver sprinklersektion ved udtømning af en vandmængde, der svarer til udløsningen af en sprinkler. Prøveventilen for den enkelte sektion skal være anbragt i nærheden af stopventilen for den pågældende sektion.

.19 Der skal forefindes midler til at kontrollere, at pumpen automatisk sætter i gang ved trykfald i anlægget.

.20 Der skal ved et af de i punkt .2 omhandlede kontrolsteder forefindes omskiftere, således at de enkelte sprinklersektioners alarmer og indikatorer kan afprøves.

.21 Der skal forefindes mindst 6 reservesprinklerhoveder for hver sektion.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget den 1. januar 2003 eller senere:

.22 Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg skal være af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.

.23 For nye skibe i klasse C og D med en længde under 40 meter, hvo det beskyttede areal er mindre end 280 m², kan administrationen fastsætte et hensigtsmæssigt areal for dimensionering af pumper og alternative energiforsyninger.

Regel 9 Fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg (R 13)

Nye skibe i klasse B, C og D bygget før 1. januar 2003 og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Almindelige bestemmelser

.1 Ethvert foreskrevet fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg med manuelt betjente alarmtryk skal når som helst kunne sættes i gang øjeblikkeligt.

.2 Energiforsyninger og elektriske strømkredse, som er nødvendige for anlæggets drift, skal på passende måde overvåges for strømsvigt og andre fejl. Fejl i anlægget skal på centralskabet udløse et optisk og akustisk fejlsignal, som skal være forskelligt fra et brandsignal.

.3 Der skal være mindst to energikilder til det elektriske udstyr, der benyttes til drift af brandvisnings- og brandalarmanlægget, og den ene skal være en nødenergikilde. Strømforsyningen skal ske gennem særskilte kabler, der udelukkende anvendes til dette formål. Disse kabler skal være tilsluttet en automatisk omskifter, der er anbragt i eller ved centralskabet for brandvisningsanlægget.

.4 Detektorer og manuelt betjente alarmtryk skal være samlet i sektioner. Aktivering af en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk skal udløse et optisk og akustisk brandsignal ved centralskabet og alarmenhederne. Hvis der ikke er reageret på signalerne i løbet af to minutter, skal der automatisk afgives en akustisk alarm overalt i aptering for besætning, tjenesterum, kontrolrum og maskinrum. Dette lydalarmsystem behøver ikke være en fast bestanddel af brandvisningsanlægget.

.5 Centralskabet skal være anbragt på kommandobroen eller i hovedbrandkontrolrummet.

.6 Alarmenhederne skal mindst angive den sektion, hvor en detektor eller et manuelt betjent alarmtryk har været aktiveret. Mindst en alarmenhed skal være således anbragt, at den til stadighed er let tilgængelig for ansvarlige medlemmer af besætningen, når skibet er i søen eller i havn, undtagen når det er oplagt. Hvis centralskabet er placeret i hovedbrandkontrolrummet, skal en af alarmenhederne være anbragt på kommandobroen.

.7 På eller ved enhver alarmenhed skal der være opslået klare oplysninger, der viser, hvilke rum der betjenes af anlægget og sektionernes beliggenhed.

.8 Hvor brandvisningssystemet ikke giver mulighed for individuel fjernidentifikation af hver detektor, er en sektion, der omfatter mere end et dæk inden for aptering, tjenesterum og kontrolrum, normalt ikke tilladt, medmindre det drejer sig om en sektion, der omfatter en trappe, der er omgivet af skotter. For at undgå, at det skal tage for lang tid at finde frem til det sted, hvor branden er opstået, skal antallet af indskottede rum inden for hver sektion være begrænset til det antal, som flagstatens administration måtte bestemme. Der må i intet tilfælde gives tilladelse til mere end 50 indskottede rum i en sektion. Hvis detektorerne i brandvisningssystemet kan fjernidentificeres individuelt, kan en sektion omfatte flere dæk og et ubegrænset antal indskottede rum.

.9 Hvor brandvisningssystemet ikke giver mulighed for individuel fjernidentifikation af hver detektor, må en detektorsektion ikke dække rum på begge sider af skibet eller på mere end et dæk, ligesom den ikke må være beliggende i mere end en lodret hovedzone. Flagstatens administration kan dog tillade, at en sådan detektorsektion dækker begge sider af skibet og mere end et dæk, hvis den finder det godtgjort, at skibets beskyttelse mod brand ikke derved forringes. I skibe med individuelt identificerbare detektorer kan en sektion dække rum på begge sider af skibet og på flere dæk, men den må ikke være beliggende i mere end én lodret hovedzone.

.10 En sektion branddetektorer, der omfatter et kontrolrum, et tjenesterum eller et rum i apteringen, må ikke omfatte et maskinrum.

.11 Detektorer skal træde i virksomhed ved varme, røg eller andre forbrændingsprodukter, flammer eller kombinationer af disse faktorer. Flagstatens administration kan tillade detektorer, der træder i virksomhed ved andre faktorer, der er tegn på begyndende brand, forudsat at de ikke er mindre følsomme end de førnævnte detektorer. Flammedetektorer må kun benyttes som supplement til røg- og varmedetektorer.

.12 Der skal forefindes passende instruktioner og reservedele for afprøvning og vedligeholdelse.

.13 Brandvisningsanlæggets funktion skal afprøves periodisk til administrationens tilfredshed ved hjælp af udstyr, der frembringer varm luft af passende temperatur, røg eller aerosolpartikler af passende tæthed eller størrelse eller andre fænomener, der er forbundet med begyndende brand, og som detektorerne er konstrueret til at reagere på.

Alle detektorer skal være af en type, der gør det muligt at foretage en afprøvning af, om de virker, som de skal, og bringe dem tilbage til normal overvågning uden udskiftning af nogen af komponenterne.

.14 Brandvisningsanlægget må ikke anvendes til noget andet formål, bortset fra at lukning af branddøre og lignende funktioner ved centralskabet kan tillades.

.15 Brandvisningsanlæg med mulighed for zoneadresseidentifikation skal indrettes således, at

-	en sløjfe ikke kan beskadiges ved mere end ét brandsted,
-	der forefindes midler til at forhindre, at en fejl (f.eks. strømsvigt, kortslutning, jording) i sløjfen ikke sætter hele sløjfen ud af funktion,
-	der er truffet alle foranstaltninger, for at systemets startkonfiguration kan genetableres ved svigt (elektrisk, elektronisk, IT)
-	den først aktiverede brandalarm ikke forhindrer, at andre detektorer udløser yderligere brandalarmer.

.2 Installationskrav

.1 Der skal være installeret manuelt betjente alarmtryk inden for apterings-, tjeneste- og kontrolrum. Ved hver udgang skal der forefindes et manuelt alarmtryk. Manuelle alarmtryk skal være let tilgængelige i gangene på hvert dæk, således at ingen del af gangen er mere end 20 m fra et sådant alarmtryk.

.2 Der skal være installeret røgdetektorer i alle trapperum, gange og udgangsveje i apteringen.

.3 Hvis der kræves et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg til beskyttelse af andre rum end de i punkt .2.2 ovenfor nævnte, skal der i hvert sådant rum mindst være installeret én detektor, der opfylder bestemmelserne i punkt .1.11.

.4 Detektorer skal være anbragt, hvor de virker bedst. Steder i nærheden af bjælker og ventilationskanaler eller andre steder, hvor luftstrømninger på uheldig måde ville kunne påvirke deres funktion, samt steder, hvor de er udsat for stød eller beskadigelse, skal undgås. Detektorer, der er anbragt over hovedhøjde, skal som regel være placeret i en afstand af mindst 0,5 m fra skotter.

.5 Detektorernes indbyrdes afstand skal være i overensstemmelse med nedenstående tabel:

Flagstatens administration kan kræve eller tillade andre afstande på grundlag af afprøvningsresultater, der viser detektorernes karakteristika.

.6 Kabler, som udgør en del af anlægget, skal være således anbragt, at de ikke går igennem kabysser, maskinrum og andre indskottede rum med høj brandrisiko, undtagen hvis dette er nødvendigt af hensyn til brandvisning eller brandalarm i disse rum eller tilslutning til den pågældende energiforsyning.

.3 Konstruktionskrav

.1 Anlægget og udstyret skal være konstrueret til at modstå spændingsvariationer og transienter, ændringer i omgivende temperatur, vibrationer, fugtighed, slag, stød og korrosion, som normalt forekommer i skibe.

.2 Røgdetektorer, der skal installeres i trapperum, gange og udgangsveje i aptering som foreskrevet i punkt .2.2, skal være godkendt til at træde i virksomhed, før røgtætheden overstiger 12,5% dæmpning pr. meter, men ikke før røgtætheden overstiger 2% dæmpning pr. meter.

Røgdetektorer, der skal installeres i andre rum, skal virke inden for følsomhedsgrænser, som flagstatens administration måtte finde tilfredsstillende under hensyn til undgåelse af for lav eller for høj detektorfølsomhed.

.3 Varmedetektorer skal være godkendt til at træde i virksomhed, før temperaturen overstiger 78°C men ikke før temperaturen overstiger 54°C, når temperaturstigningen i dette interval er på højst 1°C pr. minut. Ved hurtigere temperaturstigninger skal varmedetektoren virke inden for temperaturgrænser, som flagstatens administration måtte finde tilfredsstillende under hensyn til undgåelse af for lav eller for høj detektorfølsomhed.

.4 Varmedetektorers tilladte driftstemperatur kan forhøjes med op til 30°C over den højeste temperatur oppe under dækket i tørrerum og lignende rum, hvor den omgivende temperatur normalt er høj.

Nye skibe i klasse B, C OG D BYGGET FØR 1. JANUAR 2003:

4.1 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg skal være af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.

4.2 Manuelt betjente brandtryk, som opfylder bestemmelserne i Fire Safety Systems Code, skal installeres i apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum. Et manuelt brandtryk skal installeres ved hver udgang. Manuelle brandtryk skal være umiddelbart tilgængelige i gange på hvert dæk, således at der intet sted i gangen er mere end 20 m til et manuelt brandtryk.

Nye skibe i klasse A, B, C og D:

.5 Ud over ovennævnte bestemmelser skal flagstatens administration sikre, at de sikkerhedsbestemmelser, der findes på installationerne, og som oplyser om installationernes uafhængighed af andre anlæg eller systemer, deres komponenters korrosionsbestandighed, strømforsyningen til deres styringssystem og om, hvor man kan få vejledning i at betjene og vedligeholde dem, er opfyldt.

Regel 10 Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier (R 15)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Begrænsninger i brugen af olie som brændsel

Følgende begrænsninger finder anvendelse på brugen af olie som brændsel:

.1	Medmindre andet er tilladt i henhold til dette punkt, må der ikke anvendes brændselsolie med et flammepunkt på under 60°C.
.2	I nødgeneratorer kan der anvendes brændselsolie med et flammepunkt på mindst 43°C.
.3	Under iagttagelse af sådanne yderligere forholdsregler, som måtte anses for nødvendige, og på betingelse af at den omgivende temperatur i det rum, hvori brændselsolien opbevares eller anvendes, ikke bliver højere end 10°C under brændselsoliens flammepunkt, kan flagstatens administration dog tillade almindelig brug af brændselsolie med et flammepunkt på under 60°C, dog mindst 43°C.

Skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 kan brændselsolie, der har et flammepunkt på under 60°C, men ikke under 43°C, tillades under følgende forudsætninger:

.1	brændselsolietanke skal, bortset fra dem der er placeret i dobbeltbunden, placeres uden for maskinrum af kategori A;
.2	det skal være muligt at måle olietemperaturen på brændselsoliepumpens sugeledning;
.3	der skal være stopventiler og/eller haner på sugesiden og på tryksiden af brændselsoliefiltre; og
.4	rørsamlinger af svejset konstruktion eller af skærerings- eller klemringsfittingstypen skal anvendes så meget som muligt

Oliers flammepunkt bestemmes ved en prøve i lukket beholder foretaget efter en godkendt metode.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2 Installationer for brændselsolie

I et skib, hvor der bruges brændselsolie, skal installationerne for lagring, fordeling og brug af brændselsolie frembyde sikkerhed for skibet og de ombordværende personer, og de skal som minimum opfylde følgende bestemmelser:

.1.1 De dele af brændselsolieanlægget, som indeholder opvarmet olie med et tryk, der overstiger 0,18 N/mm², må så vidt muligt ikke være placeret tildækket således, at fejl og lækager ikke umiddelbart kan opdages. Maskinrummene skal ved disse dele af brændselsolieinstallationen være tilstrækkeligt oplyst.

.1.2 Ved opvarmet olie forstås olie, hvis temperatur efter forvarmning er højere end 60°C eller højere end oliens aktuelle flammepunkt, hvis dette er lavere end 60°C.

.2 Ventilationen i maskinrummene skal være tilstrækkelig til under alle normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe.

.3 Brændselsolietanke skal så vidt praktisk muligt være indbygget i skroget og skal være anbragt uden for maskinrum. Når det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundtanke, ved siden af eller i maskinrum, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og skal fortrinsvis have fælles afgrænsning med dobbeltbundtankene, og den del af deres afgrænsning, som er fælles med maskinrummene, skal være så lille som muligt. Hvor disse tanke er beliggende inden for afgrænsningerne af maskinrum, må de ikke indeholde brændselsolie, der har et flammepunkt på under 60°C. Brug af fritstående brændselsolietanke skal undgås, og de må ikke bruges i maskinrum.

.4 Brændselsolietanke må aldrig være anbragt på et sted, hvor der ved spild eller udstrømning fra en lækage i tanken kan opstå fare ved, at brændstoffet løber ned på en hed overflade. Der skal træffes forholdsregler for at hindre, at olie, der lækker under tryk fra en pumpe, et filter eller en forvarmer, kommer i berøring med hede overflader.

.5 Enhver brændselsolieledning, som i beskadiget stand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en lagertank, forbrugstank eller servicetank, som har en kapacitet på 500 liter og derover, beliggende over dobbeltbunden, skal direkte på tanken være forsynet med en hane eller en ventil, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af brand i det rum, hvor sådanne tanke er placeret. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en akselgang, en rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men afspærring af tankene i tilfælde af brand kan tillades foretaget ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for gangen, tunnelen eller det lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den betjenes fra et sted uden for dette rum.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, skal fjernbetjeningen af afspærringsventilen for nødgeneratorens brændstoftank være anbragt et andet sted end betjeningstedet for ventilerne til maskinrummet.

.6 Der skal findes sikre og effektive midler til konstatering af oliemængden i enhver brændselsolietank.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Pejlrør må ikke slutte i et rum, hvor der kan opstå risiko for antændelse af spild fra pejlrøret. Navnlig må de ikke slutte i passager- eller mandskabsrum. Generelt set må pejlrør ikke slutte i maskinrum. Dog kan flagstatens administration tillade at pejlrør slutter i maskinrum, hvis andet er upraktisk, forudsat at alle følgende krav er opfyldt:

.1.1 Der skal desuden forefindes et niveauglas, som opfylder forskrifterne i punkt .2.6.2.

.1.2 Pejlrør skal slutte fjernt fra antændelseskilder, medmindre der er truffet forholdsregler til at hindre, at brændselsolien i tilfælde af spild fra pejlrørenes udmundinger kommer i berøring med en antændelseskilde, f.eks. ved anbringelse af effektiv afskærmning.

.1.3 Pejlrørenes udmundinger skal være forsynet med selvlukkende afblændingsanordninger og en selvlukkende kontrolhane med lille diameter nedenfor afblændingsanordningen, så det kan kontrolleres, førend afblændingsanordningen åbnes, at der ikke er brændselsolie i røret. Det skal påses, at eventuelt spild fra kontrolhanen ikke indebærer nogen antændelsesfare.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2 Andre midler til konstatering af mængden af brændselsolie i en brændselsolietank kan tillades, hvis sådanne midler, såsom midlerne i punkt .2.6.1.1, ikke gør det nødvendigt at indføre dem under tankens top, og forudsat at der ikke vil slippe brændstof ud, hvis de skulle svigte eller tankene overfyldes.

.3 Midlerne i punkt .2.6.2 skal vedligeholdes, så de altid er i funktionsdygtig brugstilstand.

.7 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i olietanke og alle dele af brændselsolieinstallationen, herunder påfyldningsrørene, der betjenes af pumper om bord. Alle sikkerhedsventiler og udluftnings- og overløbsrør skal udmunde på steder, hvor der ikke er fare for brand eller eksplosion i udstrømmende olie eller dampe, og må ikke føre ind i mandskabsrum, passagerrum eller ind i speciallastrum, lukkede ro/ro-lastrum, maskinrum eller tilsvarende rum i skibe bygget på eller efter 1. januar 2003.

.8 Brændselsolierør, deres ventiler og andet tilbehør skal være af stål eller andet godkendt materiale, dog kan begrænset anvendelse af slanger tillades. Sådanne slanger med afslutninger skal være af godkendte brandsikre materialer af tilstrækkelig styrke.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.9 Alle eksterne tryksatte brændstofledninger mellem højtryksbrændstofpumperne og brændstofinjektorerne skal beskyttes med et dobbeltvægget rørsystem, der kan tilbageholde brændstof ved svigt i en højtryksledning. Et dobbeltvægget rør omfatter et ydre rør, hvori højtryksbrændstofrøret er placeret, således at de udgør en sammenhængende enhed. Det dobbeltvæggede rørsystem skal være forsynet med midler til opsamling af brændstof fra lækager og indretninger til afgivelse af alarm ved brud på en brændstofledning.

.10 Alle overflader med en temperatur på over 220°C, der kan blive berørt ved svigt i brændstofsystemet, skal være behørigt isolerede.

.11 Brændselsolieledninger skal være afskærmet eller på anden måde passende beskyttet for så vidt muligt at undgå oliesprøjt eller olielækager på hede overflader, i maskineriets luftindtag eller andre antændelseskilder. Antallet af samlinger i sådanne rørsystemer skal være mindst muligt.

Nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003:

.12 Brændselsolierør må ikke placeres umiddelbart over eller nær enheder med høj temperatur herunder kedler, dampledninger, udstødsmanifold, lyddæmpere eller andet udstyr, som kræves isoleret. Så vidt muligt skal brændselsolierør placeres langt fra varme overflader, elektriske installationer eller andre antændelseskilder og skal afskærmes eller passende beskyttes på anden måde for at undgå oliesprøjt eller olielækager på antændelseskilden. Antallet af samlinger i sådanne rørsystemer skal holdes på et minimum.

.13 Komponenter i en dieselmotors brændstofsystem skal konstrueres under hensyntagen til det maksimale (peak) tryk, som vil forekomme under drift, inklusiv enhver højtrykspulsering, som opstår og ledes tilbage til brændstoftilførsels- og drænledninger ved hjælp af brændstofindsprøjtningspumpen. Forbindelser inden for brændstoftilførsels og drænledninger skal udføres under hensyntagen til deres evne til at forebygge, at olie under tryk lækker, medens de er i drift og efter vedligeholdelse.

.14 Ved maskininstallationer med flere motorer, som fødes fra samme brændstofkilde, skal der findes mulighed for at afskære brændstofforsyningen og drænledningerne til hver enkelt motor. Midlerne til at afskære forsyningen må ikke have indvirkning på driften af de andre motorer og skal kunne betjenes fra et sted, der ikke bliver utilgængeligt ved en brand i en af motorerne.

.15 Hvor Administrationen tillader transport af olie og brændbare væsker gennem apterings- og servicerum, skal rørene, hvori olie eller brændbare væsker transporteres, være af et materiale, som er godkendt af Administrationen med hensyn til faren for brand.

.16 EKSISTERENDE KLASSE B-SKIBE skal opfylde forskrifterne i punkt .2.9-.2.11 senest 1. juli 2003; dog kan der for motorer, hvis effekt er højst 375 kW, og hvis brændstofindsprøjtningspumper forsyner mere end én injektor, benyttes en egnet indeslutning i stedet for det dobbeltvæggede rørsystem i punkt .2.9.

sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.3 Smøreolieinstallationer

De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af olie, som anvendes i tryksmøreanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare, og sådanne installationer i maskinrum skal som minimum opfylde bestemmelserne i punkt .2.1, .2.4, .2.5, .2.6, .2.7, .2.8, .2.10 og .2.11, bortset fra følgende:

.1	Brug af skueglas med dråbeviser i smøreanlæg udelukkes ikke, forudsat at de ved afprøvning har vist sig at være tilstrækkelig brandsikre. Hvis der forefindes skueglas, skal røret være forsynet med ventiler i begge ender. Ventilen neden for skueglasset skal være af en selvlukkende type.
.2	Pejlrør kan tillades i maskinrum; bestemmelserne i punkt .2.6.1.1 og .2.6.1.3 behøver ikke at være overholdt, hvis pejlrørene er forsynet med egnede lukkeanordninger.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 skal bestemmelserne i 10.2.5 også gælde for smøreolietanke bortset fra dem med en kapacitet på mindre end 500 l, opbevaringstanke, hvis ventiler er lukkede under skibets normale sejlads, eller hvor det er bestemt, at en utilsigtet betjening af en hurtiglukkerventil på smøreolietanken ville indebære en risiko for den sikre drift af hovedfremdrivningsmaskineriet og vigtigt hjælpemaskineri.

.4 Installationer for andre brændbare olier

De foranstaltninger, der er truffet for lagring, fordeling og brug af andre brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg, kontrol- og aktiveringsanlæg samt i opvarmningsanlæg, skal være af en sådan art, at de ikke udsætter skibet og de ombordværende personer for fare. På steder, hvor der er mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i punkt .2.4, .2.6, .2.10 og .2.11, samt, hvad angår styrke og konstruktion, punkt .2.7 og .2.8.

.5 Periodisk ubemandede maskinrum

Foruden kravene i punkt .1-.4 skal brændselsolie- og smøreolieanlæggene opfylde følgende krav:

.1	Hvor brændselsolieservicetanke fyldes automatisk eller ved fjernstyring, skal der forefindes midler til undgåelse af overløbsspild. Andet udstyr til automatisk behandling af brændbare væsker, f.eks. brændselsoliecentrifuger, der om muligt skal være installeret i et særligt rum, der er forbeholdt centrifuger og deres forvarmere, skal være udstyret med anordninger, der forhindrer overløbsspild.
.2	Hvor brændselsolieservicetanke og -forbrugstanke er udstyret med opvarmningsanordninger, skal der forefindes en alarm for høj temperatur, hvis oliens flammepunkt kan overskrides.

.6 Forbud mod transport af brændbare olier i forpeaktanke

Brændselsolier, smøreolier og andre brændbare olier må ikke transporteres i forpeaktanke.

Regel 11 Brandmandsudrustning (R 17)

.1 En brandmandsudrustning skal bestå af følgende:

Nye skibe i klasse, B, C og D og eksisterende skibe i klasse A og B:

.1 Personligt udstyr, der omfatter:

.1	En beskyttelsesdragt af et materiale, der beskytter huden mod strålevarmen fra branden og mod forbrændinger og skoldning ved damp. Det udvendige materiale skal være vandafvisende.
.2	Støvler og handsker af gummi eller andet materiale, som ikke er elektrisk ledende.
.3	En stiv hjelm, der yder effektiv beskyttelse mod stød.
.4	En elektrisk sikkerhedslampe (håndlygte) af godkendt type og med en brændetid på mindst tre timer.
.5	En brandmandsøkse.

.2 Et indåndingsapparat af godkendt type bestående af et røgdykkerapparat med komprimeret luft, hvis luftvolumen i beholderne skal være mindst 1.200 liter, eller et andet røgdykkerapparat, der skal kunne fungere i mindst 30 minutter. Der skal være fulde reservebeholdere med en reservelagerkapacitet på mindst 2.400 liter luft (ved atmosfæretryk) til rådighed til hvert røgdykkerapparat med komprimeret luft, med følgende undtagelser.

I.	Hvis skibet medfører mindst 5 røgdykkerapparater med komprimeret luft, behøver den samlede reservemængde af luft ikke overstige 9.600 liter ved atmosfæretryk eller
II.	hvis skibet er udstyret med midler til genopfyldning af luftbeholdere med ren luft under fuldt tryk, skal reservemængden af fulde reservebeholdere til hvert røgdykkerapparat med komprimeret luft udgøre mindst 1.200 liter luft ved atmosfæretryk, og den samlede reservemængde luft, der er om bord på skibet, behøver ikke overstige 4.800 liter luft ved atmosfæretryk.

Alle luftbeholdere skal passe til alle røgdykkerapparater med komprimeret luft.

.2 Hvert indåndingsapparat skal være forsynet med en brandsikker livline af tilstrækkelig længde og styrke, som ved hjælp af en karabinhage kan fastgøres til indåndingsapparatets bæresele eller til et særskilt bælte, så indåndingsapparatet ikke rives af, når der trækkes i livlinen.

.3 Alle nye og eksisterende klasse B-skibe med en længde på 24 m og derover og alle nye klasse C- og D-skibe med en længde på 40 m og derover skal medføre mindst to brandmandsudrustninger.

.1 Derudover skal der i skibe med en længde på 60 m og derover, hvis den samlede længde af alle passager- og tjenesterum på det dæk, hvor sådanne rum forefindes, er større end 80 meter, eller - hvis der er flere sådanne dæk - på det dæk, hvor den samlede længde er størst, forefindes to brandmandsudrustninger og to sæt personligt udstyr for hver 80 m sådan samlet længde eller del deraf.

I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der forefindes yderligere to brandmandsudrustninger i hver lodret hovedzone; det gælder hverken trapperum, der udgør selvstændige lodrette hovedzoner, eller lodrette hovedzoner af begrænset længde for og agter på skibet, som ikke omfatter aptering, maskinrum eller kabysser.

.2 I skibe med en længde på 40 m og derover, men mindre end 60 m, skal der forefindes to brandmandsudrustninger.

.3 I nye og eksisterende klasse B skibe med en længde på 24 m og derover, men mindre end 40 m, skal der også forefindes to brandmandsudrustninger, men kun med én reserveluftbeholder til indåndingsapparater.

.4 I nye og eksisterende klasse B-skibe med en længde på mindre end 24 m og nye klasse C- og D-skibe med en længde på mindre end 40 m skal der ikke forefindes brandmandsudrustninger.

.5 Brandmandsudrustningerne og det personlige udstyr skal opbevares på en sådan måde, at de er let tilgængelige og klar til brug. Hvor der forefindes mere end én brandmandsudrustning eller ét sæt personligt udstyr, skal de opbevares langt fra hinanden. På hvert sådant sted skal der opbevares mindst én brandudrustning og ét sæt personligt udstyr.

Regel 12 Forskellige bestemmelser (R 18)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Hvor der igennem klasse A-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler etc. samt dragere, bjælker eller andre konstruktionselementer, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 skal sådanne gennemføringer prøves i henhold til Fire Test Procedures Code, så det sikres, at inddelingens brandmodstandsevne ikke forringes.

For ventilationskanaler gælder bestemmelserne i regel II-2/B/9.2.2b og II-2/B/9.3.

Hvis en gennemføring af et rør er udført af stål eller tilsvarende materiale af en tykkelse på 3 mm eller derover og en længde på mindst 900 mm (fortrinsvis 450 mm på hver side) uden åbninger, er en afprøvning ikke krævet.

Sådanne gennemføringer skal være forsvarligt isoleret af samme niveau som inddelingen.

.2 Hvor der igennem klasse B-inddelinger er ført elektriske kabler, rør, trunke, kanaler, ventilationskabinetter, lysarmaturer og lignende anordninger, skal der så vidt rimeligt og praktisk muligt træffes foranstaltninger til at sikre, at modstandsevnen mod brand ikke forringes. For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, skal sådanne gennemføringer være udført, så inddelingens brandmodstandsevne ikke forringes.

Andre rør end rør af stål og kobber, som gennembryder klasse "B"-inddelinger skal være beskyttet af enten:

.1	En brandprøvet gennemføring, som passer til den pågældende inddelings brandmodstandsevne og typen af det anvendte rør; eller
.2	en stålmuffe med en materialetykkelse på ikke under 1,8 mm og en længde på ikke under 900 mm for rør med en diameter på 150 mm eller mere og ikke under 600 mm for rør med en diameter på under 150 mm (fortrinsvis ligeligt fordelt på begge sider af inddelingen).

Røret skal være forbundet til enderne af muffen med flanger eller koblinger; eller også skal mellemrum mellem røret og muffen ikke være mere end 2,5 mm; eller også skal et eventuelt mellemrum mellem røret og muffen tætnes med et ikke-brændbart eller anden form for egnet materiale.

.3 Rør, der føres igennem klasse A- eller klasse B-inddelinger, skal være af materiale, som er godkendt under hensyntagen til den temperatur, sådanne inddelinger skal kunne modstå.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003, skal ikke-isolerede metalrør, som gennembryder klasse "A"-og "B"-inddelinger være af et materiale, som har et smeltepunkt over 950°C for klasse "A-0"-inddelinger og 850°C for klasse "B-0"-inddelinger.

.4 I aptering, tjenesterum og kontrolrum skal rør til olie eller andre brændbare væsker under hensyntagen til brandrisikoen være af egnet materiale og udførelse.

.5 Materialer, der let nedbrydes ved varmepåvirkning, må ikke anvendes til spygatter, sanitære afløb eller lignende, der er beliggende nær ved vandlinjen, og overalt, hvor materialets svigt i tilfælde af brand vil medføre fare for indstrømning af vand.

.6 Hvis der anvendes elektriske radiatorer, skal disse være fast anbragt og således konstrueret, at brandfaren er mindst mulig. Der må ikke installeres radiatorer, hvis varmelegemer er således placeret, at beklædningsgenstande, gardiner eller andre lignende materialer kan svides eller antændes af varmen derfra.

.7 Alle affaldsbeholdere skal være af ikke-brændbare materialer og have tætte sider og bund.

.8 I rum, hvor der er risiko for indtrængen af olieprodukter, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængelig for olie eller oliedampe.

NYE SKIBE I KLASSE A, B, C OG D: I rum, hvor der er risiko for oliestænk eller oliedampe, f.eks. maskinrum af kategori A, skal overfladen af isolationsmaterialet være uigennemtrængeligt for olie eller oliedampe. Ved afdækning med uperforeret stålplade eller andet ikke-brændbart materiale (ikke aluminium), som er den endelige fysiske overflade, kan denne afdækning være samlet ved falsning, nitning el. lign.

.9 Skabsrum til maling og brændbare væsker skal være beskyttet af et godkendt brandslukningsarrangement, som sætter besætningen i stand til at slukke en brand uden at gå ind i rummet.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003:

.1	Storesrum til maling skal være beskyttet af:
	.1  Et CO2-anlæg, som er dimensioneret til at give et volumen af fri gas, der svarer til 40% af bruttovolumenet af det beskyttede rum, .2  et tørpulveranlæg dimensioneret med mindst 0,5 kg pulver/m3, .3  et vandsprinkleranlæg dimensioneret til 5 l/m2/minut, som kan være forbundet til skibets hovedbrandledning, eller .4  et anlæg, som giver samme beskyttelse, som afgøres af Administrationen.

I alle tilfælde, skal anlægget kunne betjenes uden for det beskyttede rum.

.2	Rum til opbevaring af brændbare væsker skal være beskyttet af et egnet brandslukningsanlæg, som er godkendt af Administrationen.
.3	I storesrum med et dæksareal mindre end 4 m2 og hvorfra der ikke er adgang til apteringsrum, kan en transportabel CO2-slukker af en størrelse, som giver et minimum volumen af fri gas på 40% af bruttovolumenet af rummet, accepteres i stedet for et fast anbragt anlæg.

En indslusningslem skal være arrangeret til rummet, så slukkeren kan udløses uden at gå ind i det beskyttede rum. Den krævede slukker skal anbringes tæt ved indslusningslemmen. Alternativt kan en slangelem eller permanent slangeforbindelse være anbragt, så vand fra brandledningen kan anvendes.

Nye skibe i klasse A, B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.10 Friturekogere samt koge- og stegeapparater:

Hvis friturekogere samt koge- og stegeapparater er installeret og bruges i rum uden for hovedkabyssen, skal flagstatens administration fastsætte supplerende sikkerhedsforanstaltninger vedrørende den specifikke brandfare, som er forbundet med brugen af denne type udstyr.

For skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 skal friturekogere være udstyret, som følger:

.1	Et automatisk eller manuelt betjent brandslukningsanlæg, som er afprøvet i henhold til international standard ISO 15371:2000 om brandslukningsanlæg til beskyttelse af friturekogere.
.2	en hovedtermostat og en reserve termostat samt en alarm, som træder i funktion, hvis en af termostaterne svigter;
.3	et arrangement, som automatisk afbryder den elektriske forsyning, når brandslukningsanlægget aktiveres;
.4	en alarm i kabyssen, hvor udstyret er anbragt, som viser, når brandslukningsanlægget er aktiveret; og
.5	et betjeningsarrangement for manuel betjening af brandslukningsanlægget med en klar instruks, så anlægget hurtigt kan betjenes af besætningen.

I skibe bygget før 1. januar 2003 skal nyinstallationer opfylde kravet i dette punkt.

Nye skibe i klasse A, B, C og D:

.11 Varmebroer

Ved udførelse af brandsikringsmæssige forhold skal flagstatens administration træffe foranstaltninger for at hindre varmeoverføring gennem varmebroer, f.eks. mellem dæk og skot.

I skibe bygget på eller efter 1. januar 2003 skal isolationen af dæk og skotter føres mindst 450 mm forbi gennemføringen, skærings- eller endepunktet i tilfælde af stål- og aluminiumskonstruktioner. Hvis et rum er delt ved et dæk eller skot af klasse "A", som har forskellige isolationsværdier, så skal isolationen med den højeste værdi fortsætte på dækket eller skottet med isolationen med den mindre værdi over en strækning på mindst 450 mm.

Nye skibe i klasse A, B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.12 Trykbeholdere for gas:

Alle transportable beholdere for gas, der er komprimeret, i væskeform eller fraktioneret, og som kan give næring til en mulig brand, skal straks efter brug anbringes på et passende sted over skotdækket, hvorfra der er direkte adgang til åbent dæk.

Regel 13 Brandkontrolplaner og brandøvelser (R 20)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 I alle skibe skal der til vejledning for skibets officerer til stadighed være opslået generalarrangementstegninger, der for hvert dæk klart viser kontrolrummene, de forskellige brandsektioner, der er omgivet af klasse A-inddelinger, de sektioner, der er omgivet af klasse B-inddelinger, samt nærmere oplysninger om brandvisnings- og brandalarmanlæg, sprinkleranlæg, brandslukningsmateriel, adgangsveje til de forskellige rum, dæk osv. samt ventilationsanlægget, herunder nærmere oplysninger om centralstyringen for ventilatorer, anbringelse af spjæld og numrene på de ventilatorer, der betjener hver enkelt afdeling. Eventuelt kan ovennævnte oplysninger i stedet gives i et hæfte, hvoraf hver af skibets officerer skal have et eksemplar, mens et eksemplar altid skal ligge fremme om bord på et tilgængeligt sted. Brandkontrolplaner og -hæfter skal holdes ajour, idet enhver ændring snarest muligt skal indføres heri. Beskrivelserne i sådanne planer og hæfter skal være på flagstatens officielle sprog. Hvis det ikke er enten engelsk eller fransk, skal der desuden være indeholdt en oversættelse til et af disse sprog. Er skibet i indenrigsfart i en anden medlemsstat, som hverken har engelsk eller fransk som officielt sprog, skal der være indeholdt en oversættelse til denne stats officielle sprog.

For nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003 skal oplysningerne i de krævede brandkontrolplaner og hæfter og piktogrammerne i brandkontrolplanerne være i overensstemmelse med IMO resolution A.756(18) og A.654(16).

.2 I alle skibe med en længde på 24 meter og over skal der permanent opbevares et duplikat af brandplanerne eller et hæfte, der indeholder disse planer, i et iøjnefaldende mærket vejrtæt indelukke (skab) uden for dækshuset til hjælp for brandslukningsmandskab fra land.

Regel 14 Operationelt beredskab og vedligeholdelse

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

1 Almindelige bestemmelser

På alle tidspunkter, når skibet er i drift, skal brandsikringsanlæg, brandbekæmpelsesanlæg og brandslukningsmateriel være klar til brug.

Et skib er ikke i drift, når:

.1	det er under reparation eller oplagt (enten til ankers eller i havn), eller det er i tørdok;
.2	det er erklæret ude af drift af rederen eller rederens repræsentant; og
.3	når der ikke er passagerer om bord.

Følgende brandsikringssystemer skal holdes i god stand for at sikre den krævede ydeevne, hvis en brand opstår:

1.1 Operationelt beredskab

.1	konstruktiv brandsikring indbefattet brandmodstandsevnen af brandinddelinger og beskyttelse af åbninger og gennemføringer i disse inddelinger;
.2	brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg; og
.3	evakueringssystemer og anordninger.

Brandbekæmpelsessystemer og anordninger skal holdes i god funktionsmæssig stand og være let tilgængelige for øjeblikkelig brug. Transportable slukkere, som er blevet udløst, skal straks genoplades eller erstattes med en tilsvarende enhed.

.1.2 Vedligeholdelse afprøvning og eftersyn

Vedligeholdelse, afprøvning og tilsyn skal udføres på grundlag af retningslinier udarbejdet af IMO og på en måde, der garanterer pålideligheden af brandsikringssystemerne og -anordningerne [brandsikringsanlæggene og udstyret].

En vedligeholdelsesplan skal opbevares om bord på skibet og skal være tilgængelig for inspektion, når som helst det kræves af Administrationen.

Vedligeholdelsesplanen skal omfatte mindst følgende brandbeskyttelsesanlæg, brandbekæmpelsessystemer og -udstyr, såfremt dette er installeret:

.1	hovedbrandledninger, brandpumper og brandstutse samt slanger, strålerør;
.2	faste brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg;
.3	faste brandslukningsanlæg og andre brandslukningsanordninger;
.4	automatiske sprinklere, brandvisnings- og brandalarmeringssystemer;
.5	ventilationssystemer, inklusive brand- og røgspjæld, ventilatorer og deres betjeninger;
.6	nødlukning af brændstoftilførsler;
.7	branddøre inklusiv deres betjening (styring);
.8	generalalarmsystemer;
.9	flugtapparater;
.10	transportable ildslukkere inklusiv reserveladninger; og
.11	brandmandsudrustninger.

Vedligeholdelsesprogrammet kan være computer-baseret.

.2 Yderligere krav

For nye skibe i klasse B, C og D bygget på eller efter 1. januar 2003, som medfører mere end 36 passagerer, skal der udarbejdes en vedligeholdelsesplan for lavt placerede ledelys og højttalersystemer ud over vedligeholdelsesplanen som nævnt i 1.2.

Regel 15 Instruktioner, træning om bord og øvelser

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

1. Instruktioner/undervisning, pligter og organisering

.1	Medlemmer af besætningen skal modtage instruktion om brandsikkerhed om bord på skibet.
.2	Besætningsmedlemmer skal have instruktioner om deres bestemte pligter.
.3	Der skal organiseres hold, som er ansvarlige for brandslukning. Disse hold skal altid kunne opfylde deres pligter, når skibet er i drift.

2. Træning og øvelser om bord

.1	Besætningsmedlemmerne skal undervises, således at de bliver bekendt med skibets indretning såvel som placering og betjening af ethvert brandslukningsanlæg og udstyr, som de kan beordres til at bruge.
.2	Træningen i brugen af flugtapparater skal være en del af træningen om bord.
.3	Præstationerne af de besætningsmedlemmer, der er tildelt pligter i forbindelse med brandbekæmpelse, skal periodisk evalueres ved afholdelse af træning og øvelser om bord for at identificere områder, som trænger til forbedring, for at sikre, at brandbekæmpelsesfærdighederne bibeholdes, og for at sikre brandbekæmpelsesorganisationens operationelle beredskab.
.4	Træning om bord i brug af skibets brandslukningsanlæg og udstyr skal planlægges og udføres i overensstemmelse med kravene i regel III/19.4.1
.5	Brandøvelser skal ledes og registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i regel III/19.3 og III/19.5.

3. Instruktionsbøger om brandbekæmpelse

Der skal findes instruktionsbøger i alle besætningens messer og fritidsrum eller i hvert enkelt besætningsmedlems kahyt. Instruktionsbøgerne skal være skrevet på skibets arbejdssprog. Instruktionsbogen, som kan bestå af flere bind, skal indeholde de instruktioner og oplysninger, som er krævet i stk. 2.3.4 i let forståelige vendinger og så vidt muligt illustreret. Enhver del af sådanne oplysninger kan stilles til rådighed i form af audiovisuelle hjælpemidler i stedet for instruktionsbogen. Instruktionsbogen skal forklare følgende i detaljer:

.1	Almindelig praksis om brandsikkerhed og forholdsregler i forbindelse med faren ved rygning, faren i forbindelse med elektricitet, brændbare væsker og lignende almindelige risici om bord på skibe;
.2	almindelige instruktioner om brandbekæmpelsesaktiviteter og brandbekæmpelsesprocedurer, herunder alarmering om en brand og brugen af manuelle brandtryk;
.3	betydningen af skibets alarmer;
.4	betjening og brug af brandslukningsanlæg og udstyr;
.5	betjening og brug af branddøre;
.6	betjening og brug af brand- og røgspjæld; og
.7	evakueringssystemer og udstyr.

4. Brandkontrolplaner

Brandkontrolplaner skal udføres i henhold til regel II-2/A/13

Regel 16 Driftmanualer

.1 Der skal om bord forefindes driftmanualer med oplysninger og instruktioner vedrørende brandsikringsmæssigt korrekt håndtering af skib og last.

.2 Det krævede hæfte om brandsikker operationel drift skal indeholde de nødvendige oplysninger og instruktioner om sikker operationel drift af skibet og lasteoperationer i forhold til brandsikkerhed. Hæftet skal indeholde oplysninger om besætningens ansvar for skibets almindelige brandsikkerhed under lastning og losning, og medens det er til søs. Nødvendige forholdsregler i forbindelse med behandling af almindelige laster skal være forklaret. For skibe, som fragter farligt gods og brændbare laster i bulk, skal hæftet om brandsikker operationel drift også indeholde referencer til de relevante instruktioner om brandbekæmpelse og nødlasteoperationer, som findes i the Code of Safe Practice for Solid Bulk Cargoes, the International Bulk Chemical Code, the International Gas Carrier Code og i the International Dangerous Goods Code, hvad der end måtte være relevant.

Kapitelhæfte D II-2 B; dateret 1. oktober 2002

Afsnit B Brandsikkerhedsforanstaltninger

Regel 1 Konstruktion (R 23)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Skrog, overbygninger, styrkeskotter, dæk og dækshuse skal være udført af stål eller andet tilsvarende materiale. Ved anvendelse af definitionen af stål eller andet tilsvarende materiale i regel II-2/A/2.7 skal den "foreskrevne brandprøve" være i overensstemmelse med de normer for holdbarhed og isolationsgrad, der er angivet i tabellerne i regel 4 og 5. Hvor for eksempel inddelinger som dæk eller sider og ender af dækshuse skal have B-0-brandsikkerhed, skal den "foreskrevne brandprøvning" være på en halv time.

.2 Hvor nogen del af konstruktionen består af aluminiumslegering, gælder dog følgende regler:

.1	Isolationen af konstruktionsdele af aluminiumslegering i klasse A- eller B-inddelinger, bortset fra dele, som ikke har nogen styrkemæssig belastning, skal være således, at temperaturen i de bærende konstruktionselementer ikke på noget tidspunkt under den foreskrevne standardbrandprøve stiger mere end 200° C over den omgivende temperatur.
.2	Søjler, støtter og andre konstruktionselementer af aluminiumslegeringer, der dels tjener til anbringelse af redningsbåde og redningsflåder og dels som udsætnings- og indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, samt klasse A- og klasse B-inddelinger skal isoleres særligt omhyggeligt for at sikre:
	.1  at den i punkt .2.1 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der understøtter områder forredningsbåde og redningsflåder, samt klasse A-inddelinger, skal gælde efter udløbet af 1 time, og .2  at den i punkt.2.1 nævnte begrænsning af temperaturstigningen for sådanne konstruktionselementer, der skal understøtte klasse B-inddelinger, skal gælde efter udløbet af 1/2 time. .3  Casingtop og sider i maskinrum skal være af stål, som er tilstrækkelig isoleret, og eventuelle åbninger deri skal være passende anbragt og beskyttet for at forhindre, at ilden breder sig.

Regel 2 Lodrette hovedzoner og vandrette zoner (R 24)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1.1 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse være opdelt i lodrette hovedzoner ved klasse "A-60"-inddelinger. Forskydninger og recesser skal begrænses mest muligt, men hvor de er nødvendige, skal også de være klasse "A-60"-inddelinger.

Hvor der på den ene side af inddelingen forefindes et åbent dæksrum, et sanitært eller lignende rum, en tank, herunder en brændselsolietank, et hulrum eller et hjælpemaskinrum uden eller med kun ringe brandfare, kan standarden reduceres til A-0.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1.2 For nye klasse B-, C- og D-skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og for eksisterende klasse B-skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal skrog, overbygning og dækshuse ved aptering og tjenesterum være opdelt i lodrette hovedzoner ved klasse A-inddelinger. Disse inddelinger skal have isolationsværdier i overensstemmelse med tabellerne i regel 5.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.2 De skotter, der afgrænser de lodrette hovedzoner over skotdækket, så vidt muligt være i fortsættelse af de vandtætte inddelingsskotter, der er beliggende umiddelbart under skotdækket. Lodrette hovedzoners længde og bredde kan forøges til op til 48 m, således at lodrette hovedzoners afslutning er sammenfaldende med vandtætte inddelingsskot, eller således, at de omslutter et stort offentligt tilgængeligt rum i hele den lodrette hovedzones længde, såfremt den lodrette hovedzones samlede areal ikke overstiger 1.600 m² på noget dæk. En lodret hovedzones længde eller bredde er maksimumsafstanden mellem de omgrænsende skotters yderpunkter.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse b, der kan befordre over 36 passagerer:

.3 Sådanne skotter skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklæd-ningen eller andre ydergrænser.

.4 Hvor en lodret hovedzone er opdelt ved vandrette klasse A-inddelinger i vandrette zoner med henblik på at tilvejebringe en passende grænse mellem zoner med og uden sprinkleranlæg, skal inddelingerne strække sig mellem sammenstødende lodrette hovedzoneskotter og til yderklædningen eller skibets ydergrænser og skal isoleres i overensstemmelse med de værdier for brandisolation og sikkerhed, der er angivet i henholdsvis tabel 4.2 for nye skibe, der kan befordre over 36 passagerer, og tabel 5.2 for nye skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og eksisterende klasse B-skibe, som kan befordre over 36 passagerer.

.5 .1 I skibe, der er konstrueret til særlige formål, f.eks. bil- og jernbanefærger, hvor anbringelse af lodrette hovedzoneskotter ville være uforenelig med skibets formål, skal der opnås tilsvarende beskyttelse ved ruminddeling i vandrette zoner.

.2 I skibe med speciallastrum skal sådanne rum dog opfylde de relevante bestemmelser i regel II-2/B/14, og såfremt dette ville være uforeneligt med opfyldelse af andre bestemmelser i dette afsnit, er det bestemmelserne i regel II-2/B/14 der gælder.

Regel 3 Skotter inden for en lodret hovedzone (R 25)

Nye skibe i klasse B, C og D, der kan befordre over 36 passagerer:

.1.1 I nye skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal alle skotter, som ikke efter kravene skal være klasse A-inddelinger, mindst være klasse B- eller klasse C-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i regel 4. Alle sådanne inddelinger kan være beklædt med brændbare materialer i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 11.

Nye skibe i klasse B, C og D, der befordrer højst 36 passagerer:

.1.2 I nye skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og eksisterende klasse B-skibe, der befordrer over 36 passagerer, skal alle skotter i aptering og tjenesterum, som ikke efter kravene skal være klasse A-inddelinger, mindst være klasse B- eller klasse C-inddelinger, som foreskrevet i tabellerne i regel 5.

.1.3 Alle sådanne inddelinger kan være beklædt med brændbare materialer i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 11.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2 I nye klasse B-, C- og D-skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og i eksisterende klasse B-skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal alle gangskotter, som ikke efter kravene skal være klasse A-inddelinger, være klasse B-inddelinger og strække sig fra dæk til dæk under iagttagelse af følgende bestemmelser:

.1	Når der er anbragt gennemgående loftsbeklædning eller garnering af klasse B på begge sider af skottet, skal den del af skottet, der ligger bag ved den gennemgående loftsbeklædning eller garnering, være af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse B-inddelinger, men de skal kun opfylde holdbarhedsnormerne for klasse B, for så vidt som det er rimeligt og praktisk muligt.
.2	For et skib, der er beskyttet af et automatisk sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8, kan gangskotter af klasse B-materialer slutte ved en loftsbeklædning i gangen, forudsat at denne loftsbeklædning er af et materiale, der i henseende til tykkelse og sammensætning imødekommer kravene til konstruktion af klasse B-inddelinger. Uanset bestemmelserne i regel 4 og 5 skal sådanne skotter og loftsbeklædninger kun opfylde holdbarhedsnormerne for klasse B, for så vidt som der er rimeligt og praktisk muligt. Alle døre og dørkarme i sådanne skotter skal være af ikke brændbart materiale og være således konstrueret og monteret, at de i betydelig grad er modstandsdygtige mod brand.
.3	Alle skotter, der efter kravene skal være klasse B-inddelinger, bortset fra gangskotter som omhandlet i punkt .2, skal strække sig fra dæk til dæk og til yderklædningen eller andre begrænsninger, medmindre der på begge sider af skottet er anbragt gennemgående loftsbeklædninger eller garnering af klasse B, som har mindst samme modstandsdygtighed mod brand som skottet; i så fald kan skottet afsluttes ved den gennemgående loftsbe-klædning eller garnering.

Regel 4 Skotters og dæks brandmodstandsevne i nye skibe, der kan befordre over 36 passagerer (R 26)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 4.1 og 4.2.

.2 Følgende krav skal gælde for anvendelsen af tabellerne:

.1	Tabel 4.1 finder anvendelse på skotter, der hverken afgrænser lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner.
	Tabel 4.2 finder anvendelse på dæk, der hverken danner for-skydninger i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner.
.2	For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategori (1)-(14) nedenfor. Hvor indhold og benyttelse af et rum er af en sådan art, at der er tvivl om, hvorledes det skal klassificeres ved anvendelsen af denne regel, skal det betragtes som et rum inden for den af de pågældende kategorier, som har de strengeste afgrænsningskrav. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller række i tabellerne.
	1)  Kontrolrum   -  Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. -  Styrehus og bestiklukaf. -  Rum, der indeholder skibsradioudstyr. -  Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. -  Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet. -  Centralrum for brandalarmudstyr. -  Rum, der indeholder nødstationer med centraliseret højttaleranlæg med tilhørende udstyr. 2)  Trapper   -  Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, som i deres helhed ligger inden for maskinrummene) for passagerer og besætning samt de rum, der omgiver dem. I denne forbindelse skal et trapperum, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør. 3)  Gange   -  Gange for passagerer og besætning. 4)  Evakueringssteder og udvendige evakueringsveje   -  Steder for anbringelse af overlevelsesfartøjer. -  Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der anvendes som udskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og flåder. -  Samlingsstationer , indendørs og udendørs. -  Udendørs trapper og åbne dæk, der anvendes til evakueringsveje. -  Skibssiden til vandlinjen i letteste søgående kondition, overbygning og dækshussider beliggende under og grænsende op til udskibningssteder for redningsflåder og evakueringsslisker. 5)  Åbne dæksarealer   -  Åbne dæksarealer og lukkede promenader, klar af indskibnings- og affiringssteder for redningsbåde og redningsflåder. -  Dæksarealer i fri luft (dæksarealer uden for overbygninger og dækshuse). 6)  Apteringsrum, der frembyder mindre brandrisiko   -  Kamre, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. -  Kontorer og apoteker, der indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. -  Almindeligt tilgængelige rum med et dæksareal på under 50 m2, som indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. 7)  Apteringsrum, der frembyder moderat brandrisiko   -  Rum, som i kategori 6) ovenfor, men med møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset. -  Almindeligt tilgængelige rum med et dæksareal på 50 m2 og derover, som indeholder møbler og inventar af begrænset brandrisiko. -  Isoleret beliggende skabsrum og mindre storesrum i apteringen med et areal på højst 4 m2 (hvor der ikke opbevares brændbare væsker). -  Butikker. -  Rum til forevisning og opbevaring af film. -  Diætkøkkener (der ikke indeholder åben ild). -  Skabe til rengøringsmidler (hvor der ikke opbevares brændbare væsker). -  Laboratorier (hvor der ikke opbevares brændbare væsker). -  Apoteker. -  Mindre tørrerum (med et dæksareal på 4 m2 eller derunder). -  Boksrum. -  Betjeningsrum. 8)  Apteringsrum, der frembyder større brandrisiko   -  Almindeligt tilgængelige rum med et dæksareal på 50 m2 og derover, som indeholder møbler og inventar, hvis brandrisiko ikke er begrænset. -  Frisør- og skønhedssaloner. -  Saunaer. 9)  Sanitærrum og lignende rum   -  Fælles sanitære indretninger, styrtebade, karbade, toiletter etc. -  Mindre vaskerier. -  Indendørs svømmebassiner. -  Isoleret beliggende pantries uden kogeindretninger i apteringen. -  Private sanitære installationer skal betragtes som en del af det rum, hvori de er placeret. 10)  Tanke, tomme rum og hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko   -  Vandtanke, som udgør en del af skibets konstruktion. -  Tomme rum og kofferdamme. -  Hjælpemaskinrum, som ikke indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, og hvor lagring af brændbare stoffer er forbudt, som f.eks.: -  Rum for ventilation og luftkonditionering, rum for ankerspil, rum for styremaskine, rum for stabilisator-udstyr, rum for elektriske fremdrivningsmaskiner, rum indeholdende sektionsstrømtavler og rent elektrisk udstyr, bortset fra oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA), akselgange og rørtunneler, pumperum og rum for kølemaskineri (hvor der ikke håndteres eller anvendes brændbare væsker). -  Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum. -  Andre lukkede trunke som f.eks. rør- og kabeltrunke. 11)  Rum til hjælpemaskineri, lastrum, last- og andre olietanke samt andre lignende rum, der frembyder moderat brandrisiko   -  Lastolietanke. -  Lastrum, trunke og lugeåbninger. -  Kølerum. -  Brændselsolietanke (når de er installeret i et særskilt rum uden maskineri). -  Akselgange og rørtunneler, hvor brændbare stoffer kan lagres. -  Rum for hjælpemaskineri som i kategori (10), der indeholder maskineri med tryksmøreanlæg, eller hvor lagring af brændbare stoffer er tilladt. -  Oliepåfyldningsstationer. -  Rum, der indeholder oliefyldte elektriske transformatorer (over 10 kVA). -  Rum, der indeholder små forbrændingsmotorer på indtil 110 kW, som driver generatorer, sprinkleranlæg, overrislings- eller brandpumper, lænsepumper etc. -  Lukkede trunke, der betjener de ovenfor opregnede rum. 12)  Maskinrum og hovedkabysser   -  Rum for hovedfremdrivningsmaskineri (bortset fra rum for elektrisk fremdrivningsmaskineri) og kedelrum. -  Andre rum for hjælpemaskineri end de i kategori 10) og 11) nævnte, som indeholder forbrændingsmotorer eller andre oliefyrede varme- eller pumpeaggregater. -  Hovedkabysser og tilhørende rum. -  Trunke og casinger til de ovenfor opregnede rum. 13)  Storesrum, værksteder, pantries etc.   -  Hovedpantries, der ikke er forbundet med kabysser. -  Centralvaskeri. -  Større tørrerum (med et dæksareal på over 4 m2). -  Diverse storesrum. -  Post- og bagagerum. -  Affaldsrum. -  Værksteder (uden for maskinrum, kabysser etc.). -  Skabsrum og storesrum med et areal på over 4 m2, bortset fra rum, der er indrettet til opbevaring af brændbare væsker. 14)  Andre rum, hvor der opbevares brændbare væsker   -  Malerrum. -  Storesrum indeholdende brændbare væsker (inkl. farvestoffer, medicin osv.) -  Laboratorier (hvor der opbevares brændbare væsker).

.3 Hvor der kun er anført én værdi for brandmodstandsevnen for en adskillelse mellem to rum, gælder denne værdi i alle tilfælde.

.4 Hvor der i tabellerne er anført en tankestreg, findes ingen særlige krav for adskillelsers materiale eller brandmodstandsevne.

.5 For så vidt angår rum i kategori (5) skal flagstatens administration afgøre, om isolationsværdien i tabel 4.1 skal finde anvendelse på endeskotterne af dækshuse og overbygninger, og om isolationsværdierne i tabel 4.2 skal finde anvendelse på vejrdækkene. Kravene til kategori (5) i tabel 4.1 eller 4.2 kan i intet tilfælde nødvendiggøre indskotning af rum, som efter flagstatens administrations skøn ikke behøver at indskottes.

.3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse B i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og modstandsevne for en inddeling.

.4 Ved godkendelse af konstruktionsmæssige brandsikringsforanstaltninger skal flagstatens administration tage hensyn til risikoen for varmeoverføring ved skæringspunkter, og hvor påbudte termiske spærreanordninger slutter.

Tabel 4.1 - Skotter der hverken afgrænser lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner

Se noter til tabel 4.1 og 4.2 efterfølgende

Tabel 4.2 - Dæk der hverken danner forskydninger i lodrette hovedzoner eller afgrænser vandrette zoner

Se noter til tabel 4.1 og 4.2 efterfølgende

Fodnoter til tabel 4.1 og 4.2:

a)	Hvor rum, der grænser op til hinanden, tilhører samme nummerkategori og henvisning a) forekommer i tabellerne efter et tal, er det ikke nødvendigt at anbringe et skot eller dæk mellem disse rum, såfremt flagstatens administration finder dette unødvendigt. I kategori (12), for eksempel, er det skot ikke nødvendigt mellem en kabys og dens tilhørende pantries, forudsat, at pantry-skotterne og dækkene har samme brandmodstand som den, der kræves for kabyssen. Derimod skal der være et skot mellem en kabys og et maskinrum, selv om begge rum tilhører kategori (12).
b)	Skibssiden til vandlinjen i letteste søgående kondition, overbygning og dækshussider beliggende under og grænsende op til redningsflåder og evakueringsslisker kan sættes ned til A-30.
c)	Hvor offentligt tilgængelige toiletter i fuld udstrækning forekommer inden for trappeindskotning, kan toiletskottet inden for trappeindskotningen have brandmodstandsevne i klasse B.
d)	Hvor rum af kategori (6), (7), (8) og (9) er placeret helt inden for de ydre afgrænsninger af samlingsstationen, kan disse rums skotter tillades at være klasse B-0. Betjeningssteder for lyd- og videoanvisninger og for lysinstallationer kan være en del af samlingsstationen .

Hvor en forekommer i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men behøver ikke at være klasse "A"-inddeling.

Regel 5 Skotters og dæks brandmodstandsevne i nye skibe, der befordrer højst 36 passagerer og i eksisterende klasse B-skibe, der kan befordre over 36 passagerer (R 27)

Nye skibe i klasse B, C og D, der befordrer højst 36 passagerer, og eksisterende skibe i klasse B, der kan befordre over 36 passagerer:

.1 Foruden at opfylde de særlige bestemmelser for skotters og dæks brandmodstandsevne i andre bestemmelser i dette afsnit, skal brandmodstandsevnen for skotter og dæk mindst være som foreskrevet i tabel 5.1 og 5.2. Ved godkendelse af konstruktionsmæssige foranstaltninger for brandbeskyttelse i nye skibe skal der tages hensyn til risikoen for varmeoverføring gennem varmebroer ved skæringspunkter, og hvor påbudte termiske spærreanordninger slutter.

.2 Følgende krav skal gælde for anvendelse af tabellerne:

.1 Tabel 5.1 og 5.2 finder anvendelse på henholdsvis skotter og dæk, der adskiller rum, der grænser op til hinanden.

.2 For at bestemme, hvilke brandmodstandsnormer der skal anvendes på adskillelserne mellem rum, der grænser op til hinanden, skal disse rum klassificeres efter den brandrisiko, de frembyder, som vist i kategori (1)-(11) nedenfor. Betegnelsen for hver kategori tager snarere sigte på at være typisk end restriktiv. Tallet i parentes foran hver kategori refererer til den pågældende kolonne eller række i tabellerne.

(1)	Kontrolrum
	-  Rum, der indeholder nødenergikilder for kraft og belysning. -  Styrehus og bestiklukaf. -  Rum, der indeholder skibsradioudstyr. -  Brandslukningsrum, brandkontrolrum og brandvisningssteder. -  Kontrolrum for fremdrivningsmaskineri, når dette er beliggende uden for fremdrivningsmaskinrummet. -  Centralrum for brandalarmudstyr.
(2)	Gange
	-  Gange og vestibuler for passagerer og besætning.
(3)	Apteringsrum
	-  Rum som defineret i regel II-2/A/2.10, bortset fra gange.
(4)	Trapper
	-  Indvendige trapper, elevatorer og rullende trapper (bortset fra trapper, som i deres helhed ligger inden for maskinrummene) samt de rum, der omgiver dem. -  I denne forbindelse skal et trapperum, der kun er lukket på et dæk, betragtes som en del af det rum, hvorfra den ikke er adskilt ved en branddør.
(5)	Tjenesterum (ringe brandrisiko)
	-  Skabsrum og storesrum med et areal på højst 4 m2, hvor der ikke opbevares brændbare væsker, samt tørrerum og vaskerier.
(6)	Maskinrum af kategori A
	-  Rum som defineret i regel II-2/A/19-1
(7)	Andre maskinrum
	-  Rum som defineret i regel II-2/A/19-2 bortset fra maskinrum af kategori A
(8)	Lastrum
	-  Alle rum, der anvendes til ladning (inkl. lastolietanke) samt trunke og åbninger til sådanne rum bortset fra speciallastrum.
(9)	Tjenesterum (stor brandrisiko)
	-  Kabysser, pantries med kogeindretninger, maler- og lamperum, skabsrum og storesrum med et areal på 4 m2 eller derover, rum, der er indrettet til opbevaring af brændbare væsker, samt værksteder, der ikke udgør en del af maskinrummet.
(10)	Åbne dæksarealer
	-  Åbne dæksarealer og lukkede promenader, der ikke frembyder brandrisiko. Dæksarealer i fri luft (dæks-arealer uden for overbygninger og dækshuse).
(11)	Speciallastrum
	-  Rum som defineret i regel II-2/A/2.18.

.3 Ved bestemmelse af den brandmodstandsevne, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hovedzone eller en vandret zone, som ikke er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8, eller mellem sådanne zoner, hvor ingen af dem er beskyttet på nævnte måde, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne.

.4 Ved bestemmelse af den brandmodstandsevne, som skal anvendes på skottet mellem to rum inden for en lodret hoved-zone eller en vandret zone, som er beskyttet af et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8, eller mellem sådanne zoner, som begge er beskyttet på nævnte måde, gælder den laveste af de to værdier, der er angivet i tabellerne. Hvor en zone med sprinkleranlæg støder op til en zone uden sprinkleranlæg inden for apterings- og tjenesterum, gælder den højeste af de to værdier, der er angivet i tabellerne, for adskillelsen mellem zonerne.

.3 Gennemgående loftsbeklædninger eller garneringer af klasse B i forbindelse med de pågældende dæk eller skotter kan accepteres som bidragende helt eller delvis til den påbudte isolation og modstandsevne for en inddeling.

.4 Udvendige afgrænsninger, som ifølge regel 1, punkt .1, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, må være gennembrudt for montering af vinduer og koøjer, forudsat at der ikke andre bestemmelser i dette afsnit kræves, at sådanne afgrænsninger skal have brandmodstandsevne svarende til klasse A. Ligeledes kan døre i disse afgrænsninger, som ikke behøver at have modstandsevne svarende til klasse A, være af et materiale, som tilfredsstiller flagstatens administration.

Tabel 5.1 - Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Se noter til tabel 5.1 og 5.2 efterfølgende

Tabel 5.2 - Brandmodstandsevne for skotter mellem rum, som grænser op til hinanden

Fodnoter til tabel 5.1 og 5.2:

a	Se nærmere i regel 3 og 8.
b	Hvor rum tilhører samme nummerkategori og tallet i tabellen er mærket med b, er et skot eller dæk af den klasse, som er angivet i tabellen, kun påkrævet, hvis de rum, som grænser op til hinanden, har forskellig anvendelse, f.eks. i kategori (9). To kabysser ved siden af hinanden vil således ikke medføre krav om afskotning, mens en kabys ved siden af et malerrum kræver et skot af klasse A-0.
c	Skotter, der adskiller styrehus og bestiklukaf, kan være af klasse B-0.
d	Se punkt .2.3 og .2.4.
e	Ved anvendelsen af regel 2.1.2 skal "B-0" og "C" i tabel 5.1 læses som "A-0".
f	Brandisolering er ikke nødvendig, hvis maskinrummet af kategori (7) frembyder ringe eller ingen brandrisiko.

* Hvor der forekommer en asterisk i tabellerne, skal inddelingen være af stål eller andet tilsvarende materiale, men den behøver ikke være af klasse A.

Ved anvendelse af regel 2.1.2 skal en asterisk i tabel 5.2, bortset fra kategori (8) og (10) læses som "A-0".

I skibe bygget den 1. januar 2003 eller senere, gælder dog, at hvor et dæk, med undtagelse af rum af kategori (10), er gennembrudt for passage af elektriske kabler, rør og ventilationsskakte, skal sådanne gennembrydninger gøres tætte for at forhindre passage af flammer og røg. Afgrænsninger mellem kontrolrum (nødgeneratorer) og åbent dæk kan have åbninger til luftindtag uden lukkemidler, medmindre et fast anbragt brandslukningsanlæg med luftarter er installeret.

Ved anvendelsen af stk. 2.1.2 skal en asterisk, hvor den forekommer i tabel 5.2, bortset fra kategorierne (8) og (10), læses som "A-0".

Regel 6 Udgangsveje/flugtveje (R 28)

Nye skibe i klasse B, C OG D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 I og fra alle passager- og mandskabsrum og rum, hvor besætningen normalt er beskæftiget, bortset fra maskinrum, skal trapper og lejdere gange og døre være således anbragt, at de frembyder let adgang til indskibningsdæk for redningsbåde og -flåder. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 Under skotdækket skal der fra hvert vandtæt eller lignende begrænset rum eller gruppe af rum findes to udgange, hvoraf mindst den ene skal være uafhængig af vandtætte døre. Undtagelsesvis kan en af disse udgange udelades under fornøden hensyntagen til arten og beliggenheden af de pågældende rum samt til antallet af personer, som normalt er beskæftiget i dem. I så fald skal denne ene udgang give mulighed for sikker evakuering.

For skibe, der er bygget den 1. januar 2003 eller senere, kan ovenstående undtagelse kun gives for mandskabsrum, der kun benyttes lejlighedsvis, og i så fald skal den foreskrevne udgangsvej/flugtvej være uafhængig af vandtætte døre.

.2 Over skotdækket skal der forefindes mindst to udgange fra hver lodret hovedzone eller lignende begrænset rum eller gruppe af rum, hvoraf mindst den ene skal give adgang til en trappe, der danner en udgangsvej i lodret plan.

.3 Hvis en radiotelegrafstation ikke har direkte adgang til åbent dæk, skal der være to evakueringsveje fra eller adgangsveje til denne station, hvoraf den ene kan være et koøje eller et vindue af tilstrækkelig størrelse eller et andet middel.

.4 I eksisterende klasse B-skibe må en gang eller del af en gang, hvorfra der kun er én udgangsvej, ikke have en længde, der overstiger 5 m. I nye skibe af klasse A, B, C og D med en længde på 24 m og derover må der ikke forefindes gange, vestibuler eller en del af en gang, hvorfra der kun er én udgangsvej.

Blinde gange i serviceområder, og som er nødvendige for skibets praktiske anvendelse, såsom brændselsoliestationer og tværskibs forsyningsgange, skal tillades, forudsat at sådanne blinde gange er adskilt fra besætningens apteringsområder og er utilgængelige fra passagerernes apteringsområder. En del af en gang, som har en dybde, der ikke overstiger bredden, anses for at være en reces eller lokal forlængelse og er tilladt.

Nye skibe i klasse B, C og D med en længde på 24 m og derover, som er bygget inden den 1. januar 2003:

.5 Mindst en af de udgangsveje, der er krævet ifølge punkt .1.1 og .1.2, skal bestå af en let tilgængelig trappe omgivet af skotter, som skal yde ubrudt brandbeskyttelse regnet fra det dæk, hvorfra trappen udgår, til de pågældende indskibningsdæk for redningsbåde og flåder eller det højeste dæk, hvortil trappen fører, hvis indskibningsdækket ikke går frem til den pågældende lodrette hovedzone.

I sidstnævnte tilfælde skal der være direkte adgang til indskibningsdækket udendørs via åbne trapper og gange, og disse skal være forsynet med nødbelysning ifølge regel III/5.3 og skridsikre overflader på gangflader. Adskillelser, der vender mod udendørs åbne trapper og gange, der udgør en del af en evakueringsvej, skal være beskyttet således, at en brand i et indskottet rum bag sådanne adskillelser ikke hindrer adgangen til indskibningsstederne.

Udgangsvejes bredde, antal og ubrudte forløb skal være som følger:

.1	Trapper skal have en fri bredde på mindst 900 mm, hvis det efter flagstatens administrations skøn er rimeligt og praktisk muligt, men de må aldrig have en bredde på mindre end 600 mm. Trapper skal på begge sider være forsynet med håndlister. Trappers mindste frie bredde skal forøges med 10 mm for hver person ud over 90 personer, der skal benytte dem. For trapper, der er over 900 mm brede, må den frie bredde mellem håndlister højst være 1.800 mm. Det samlede antal personer, der skal evakueres ad sådanne trapper, skal antages at være to tredjedele af besætningen og det samlede antal passagerer i de områder, som trapperne betjener. Trappens bredde skal mindst opfylde den standard, der er angivet i IMO-resolution A.757(18).
.2	Alle trapper, der er dimensioneret for mere end 90 personer, skal være i retning foragter.
.3	Døråbninger og gange og mellemafsatser, der indgår i udgangsveje, skal dimensioneres på samme måde som trapper.
.4	Trapper må ikke forbinde en niveauforskel på over 3,5 m, uden at der forefindes en afsats, og deres hældning må ikke være over 45°.
.5	Afsatser på de enkelte dæksniveauer skal have et areal på mindst 2 m2, forøget med 1 m2 for hver 10 personer ud over 20 personer, der skal benytte dem, dog til højst 16 m2, bortset fra trappeafsatser ud for almindeligt tilgængelige rum med direkte adgang til trapperummet.

Nye skibe i klasse B, C og D med en længde på 24 m og derover, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

.5a Mindst en af de flugtveje, der er krævet ifølge punkt .1.1 og .1.2, skal bestå af en let tilgængelig trappe omgivet af skotter, som skal yde ubrudt brandbeskyttelse regnet fra det dæk, hvorfra trappen udgår, til de pågældende udskibsningsdæk for redningsbåde og redningsflåder eller det øverste vejrdæk, hvis udskibningsdækket ikke udstrækker sig til den pågældende lodrette hovedzone. I sidstnævnte tilfælde skal der være direkte adgang til udskibningsdækket ad udvendige trapper og ruter, som skal være forsynet med nødlys i henhold til regel III/5.3 samt med skridsikker belægning. Adskillelser, som støder op til udvendige åbne trapper og ruter, og som er en del af en evakueringsvej, samt andre adskillelser, der er placeret sådan, at deres svigt under en brand ville forhindre adgangen til udskibningsdækket, skal have en brandmodstandsevne inklusive isolering i henhold til tabellerne 4.1 og 5.2, alt efter hvad der er gældende.

Udgangsvejes bredde antal og ubrudte forløb skal være i overensstemmelse med kravene i Fire Safety Systems Code.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget inden den 1. januar 2003 samt eksisterende skibe i klasse B:

.6 Adgangen fra trapperum til redningsbådene og redningsflådernes udskibningsområder skal være tilfredsstillende beskyttet.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

.6a Adgangen fra trapperum til redningsbådene og redningsflådernes udskibningsområder skal være beskyttet enten direkte eller gennem beskyttede indvendige ruter, som skal have en brandmodstandsevne og isolation som for trapperum i overensstemmelse med tabellerne 4.1 og 5.2.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.7 Ud over den nødbelysning, der er foreskrevet i regel II-1/D/3 og III/5.3, skal udgangsveje, herunder trapper og udgange, markeres ved belysning eller fotoluminescerende striber anbragt højst 0,3 m over dækket overalt langs udgangsvejen, herunder ved hjørner og i krydsninger. Markeringen skal være således, at passagererne kan finde alle evakueringsvejene og let se nødudgangene. Hvor der anvendes elektrisk belysning, skal denne forsynes via nødenergikilden og være således indrettet, at svigt af en enkelt lampe eller afbrydelse i en lysende stribe ikke bevirker, at markeringen bliver virkningsløs. Endvidere skal alle skilte til markering af evakueringsveje og brandudrustningers placering være af fotoluminescerende materiale eller belyst. Flagstatens administration skal sikre, at nævnte belysning og fotoluminescerende udstyr er evalueret, afprøvet og anvendt i overensstemmelse med retningslinjerne i IMO-resolution A.752(18).

For nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal flagstatens administration dog sikre, at nævnte belysning og fotoluminescerende udstyr er evalueret, afprøvet og anvendt i overensstemmelse med Fire Safety Systems Code.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

.8 For skibe der kan befordre over 36 passagerer, finder kravene i punkt .1.7 også anvendelse på besætningens opholdsrum.

.9 Døre, som normalt er låste og som indgår i en evakueringsvej/flugtvej.

.1 Kahytsdøre og døre fra lignende rum må ikke kræve anvendelse af nøgler for at kunne åbnes indefra rummet. Der må heller ikke være nogen døre på en udpeget flugtvej, som der kræves nøgle for at låse op, når man bevæger sig i flugtretningen.

.2 Udgangsdøre fra almindeligt tilgængelige rum, som normalt er lukket til med en klinke, skal forsynes med en mulighed for hurtig udløsning (frakobling). Sådanne midler skal bestå af en dørlukkemekanisme, der indeholder en anordning, som udløser lukkemekanismen (klinken) ved påvirkning af en kraft i den retning, som flugtruten går. Hurtigudløsningsmekanismer skal konstrueres og monteres til flagstatens administrations tilfredshed og især opfylde følgende:

.2.1 De skal bestå af tværstænger eller plader, hvis udløsende del strækker sig på tværs af mindst halvdelen af dørbladets bredde i en højde af mindst 760 mm og højst 1120 mm over dækket;

.2.2 De skal udløse lukkemekanismen (dørklinken) ved påvirkning med en kraft på højst 67 N; og

.2.3 De må ikke være forsynet med nogen låsemekanisme, skruer eller andre indretninger, der forhindrer, at lukkemekanismen (klinken) udløses, når udløsermekanismen påvirkes med en trykkraft.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2.1 I speciallastrum skal antallet og placeringen af udgange såvel under som over skotdækket være til flagstatens administrations tilfredshed, og adgangen til indskibningsdækket skal, hvad angår sikkerhed, som hovedregel mindst svare til kravene i punkt .1.1, .1.2, .1.5 og .1.6.

I nye skibe i klasse B, C og D, der er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal sådanne rum have afmærkede gangbaner med en bredde på mindst 600 mm hen til udgangsvejene/flugtvejene, og som, hvor det er praktisk muligt og rimeligt, er hævet mindst 150 mm over dækket. Parkeringsarrangementerne til køretøjerne skal være således, at gangbanerne altid holdes fri.

.2 En af udgangsvejene fra de maskinrum, hvor mandskabet normalt er beskæftiget, må ikke nødvendiggøre passage gennem speciallastrum.

.3 Hejsbare opkørselsramper til platformdæk må ikke kunne blokere de godkendte udgange, når de er nedsænket.

.3.1 Der skal være to udgange fra hvert maskinrum. Specielt skal følgende bestemmelser være opfyldt:

.1 Hvor rummet ligger under skotdækket, skal de to udgange bestå enten af:

.1	to sæt stållejdere, som er anbragt med størst mulig indbyrdes afstand, og som fører til døre i den øverste del af rummet med tilsvarende afstand, hvorfra der er adgang til de pågældende indskibningsdæk for redningsbåde og redningsflåder. I nye skibe skal en af disse lejdere yde ubrudt brandbeskyttelse fra den nederste del af rummet til et sikkert sted uden for rummet.
	I nye skibe i klasse B, C og D, der er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal denne lejder være placeret inden i en beskyttet indskotning, der opfylder kravene i regel II-2/B/4, kategori (2), eller regel II-2/B/5, kategori (4), fra den nederste del af det rum, den betjener, til et sikkert sted uden for rummet. Rummet skal have selvlukkende branddøre af samme brandklassestandard. Lejderen skal fastgøres på en sådan måde, at varme ikke overføres ind i indskotningen gennem ikke-isolerede fastgørelsespunkter. Rummet skal mindst have en indvendig dimension på mindst 800 x 800 mm, og det skal være forsynet med nødbelysning; eller
.2	en stållejder, som fører til en dør, hvorfra der er adgang til indskibningsdækket, samt en ståldør i den nederste del af rummet og på et sted, der er langt fra førnævnte lejder; ståldøren skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider og give adgang til en sikker evakueringsvej fra den nederste del af rummet til indskibningsdækket.

.2 Hvor rummet ligger over skotdækket, skal de to udgange være anbragt så langt fra hinanden som muligt, og de døre, der fører fra disse udgange, skal være anbragt på et sted, hvorfra der er adgang til de pågældende indskibningsdæk for redningsbåde og -flåder. Hvor disse udgange forudsætter brug af lejdere, skal sådanne være af stål.

Nye skibe i klasse A, B, C og D:

.3 Fra maskinkontrolrum og værkstedsrum skal der være to evakueringsveje, hvoraf den ene skal være uafhængig af maskinrummet og give adgang til indskibningsdækket.

.4 Undersiden af trapperne i maskinrummet skal være afskærmet.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.3.2 I skibe med en længde på mindre end 24 meter kan flagstatens administration tillade, at der kun er én udgang, under behørig hensyntagen til bredden og indretningen af rummets øverste del. I skibe med en længde på 24 meter og derover kan flagstatens administration endvidere tillade, at der kun er én udgang fra et sådant rum, når blot en dør eller stållejder giver sikker udgang til indskibningsdækket, under behørig hensyntagen til arten og beliggenheden af det pågældende rum og, om der normalt er beskæftiget personer i rummet.

I nye skibe i klasse B, C og D, der er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal der være endnu en flugtvej fra styremaskinrummet, når nødstyrepladsen er placeret i dette rum, medmindre der er direkte adgang til åbent dæk.

.3.3 Der skal være to udgange fra et maskinkontrolrum, der er beliggende i et maskinrum, hvoraf den ene skal yde ubrudt brandbeskyttelse til et sikkert sted uden for maskinrummet.

.4 Elevatorer anses ikke for at udgøre en af de foreskrevne udgangs-veje/flugtveje.

.5 NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D, SAMT EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B MED EN LÆNGDE PÅ 40 M OG DEROVER:

.1	Der skal forefindes flugtapparater, som opfylder bestemmelserne i Fire Safety Systems Code.
.2	Der skal forefindes mindst to flugtapparater i hver lodret hovedzone.
.3	I skibe, der medfører mere end 36 passagerer, skal der i hver lodret hovedzone medføres to flugtapparater ud over dem, som er krævet i punkt .5.2 ovenfor.
.4	Bestemmelserne i punkt .5.2 og .5.3 gælder dog hverken for indskottede trapperum, som udgør særskilte lodrette hovedzoner, eller for de lodrette hovedzoner i for- eller agterenden af et skib, som ikke indeholder rum af kategorierne (6), (7), (8) eller (12) som defineret i regel II-2/B/4.
.5	I maskinrum skal der være anbragt flugtapparater klar til brug på klart synlige steder, som der er hurtig og let adgang til når som helst i tilfælde af brand. Ved placering af flugtapparater skal der tages hensyn til maskinrummets udformning og antallet af personer, der normalt arbejder i rummet.
.6	Der henvises til IMO-retningslinjerne for flugtapparaters ydelse, placering, brug og eftersyn (MSC/Circ. 849).
.7	Antallet og placeringen af disse apparater skal være anført på den brandkontrolplan, der er foreskrevet i regel II-2/A/13.

Regel 6-1 Udgangsveje/flugtveje på ro/ro-passagerskibe (R 28-1)

.1 Forskrifter, der gælder for nye ro/ro-passagerskibe i klasse B, C og D og eksisterende ro/ro-passagerskibe i klasse B:

.1.1 Forskrifterne i dette punkt gælder for nye ro/ro-passagerskibe i klasse B, C og D og eksisterende ro/ro-passagerskibe i klasse B. For eksisterende skibe bliver forskrifterne i denne regel først gældende på datoen for første periodiske syn efter datoen i punkt .1 i regel II-2/B/16.

.1.2 I alle gange og trapper ad hele udgangsvejen skal der forefindes håndlister eller andre greb, således at der er mulighed for at få fast greb på samtlige trin frem til mønstrings- og udskibningsstederne. I langskibs gange, der er over 1,8 m brede, og i tværskibs gange, der er over 1 m brede, skal der være håndlister på begge sider. Der skal ofres særlig opmærksomhed på, at det skal være muligt at komme tværs over vestibuler og andre større åbne rum langs udgangsvejen. Håndlister og andre greb skal være af en sådan styrke, at de kan modstå en jævnt fordelt vandret trækpåvirkning på 750 N/m ind mod gangens midte og en jævnt fordelt lodret trykpåvirkning 750 N/m nedad. De behøver ikke at kunne modstå begge belastninger samtidig.

.1.3 Udgangsveje må ikke spærres af møbler eller andre forhindringer. Bortset fra borde og stole, som kan flyttes til side for at skaffe plads, skal skabe og andet tungt inventar i almindeligt tilgængelige rum være fastgjort, så det ikke kan forskubbe sig ved rulning eller krængning af skibet. Dæksbelægninger skal også være fastgjort. Når skibet er i søen, skal udgangsveje holdes fri for forhindringer såsom rengøringsvogne, sengelinned, bagage og kasser med varer.

.1.4 Der skal være udgangsveje fra alle de rum på skibet, der normalt benyttes, til en samlingsstation. Udgangsvejene skal være således valgt, at de følger den mest direkte vej til samlingsstationen, og de skal mærkes med de symboler for redningsmidler og foranstaltninger, som er vedtaget ved IMO-resolution A.760(18).

.1.5 Hvor indskottede rum støder op til det åbne dæk, skal åbninger fra det indskottede rum til det åbne dæk kunne benyttes som nødudgang, hvor det er praktisk muligt.

.1.6 Dæk skal nummereres sekventielt, idet tanktoppen eller det laveste dæk har nummer 1. Numrene skal anbringes på en fremtrædende plads på trappeafsatser og foran elevatorer. Dæk kan også have navne, men dæksnummeret skal altid anføres sammen med navnet.

.1.7 På en fremtrædende plads på indersiden af hver kahytsdør og i almindeligt tilgængelige rum skal der opsættes forenklede skematiske kort, der viser, hvor iagttageren befinder sig, og hvorpå udgangsvejene er afmærket med pile. Kortene skal vise udgangsretningen og skal vende korrekt i forhold til, hvor de er opsat.

.1.8 Kahytsdøre må ikke kræve nøgle for at kunne låses op indefra. Ligeledes må der ad ingen anvist udgangsvej forefindes døre, som kun kan åbnes med nøgle, når man bevæger sig i retning mod udgangen.

.2 Forskrifter, der gælder for nye ro/ro-passagerskibe i klasse B, C og D:

.2.1 De nederste 0,5 m af skotter og andre adskillelser, der danner lodrette inddelinger langs udgangsveje, skal kunne modstå en belastning på 750 N/m, således at de kan benyttes som gangflade for udgangsvejen ved stærk krængning af skibet.

.2.2 Udgangsveje fra kahytter til trapperum skal være så direkte som muligt med færrest mulige retningsændringer. Det må ikke være nødvendigt at skulle over på skibets modsatte side for at nå frem til en udgangsvej. Det må ikke være nødvendigt at skulle mere end to dæk op eller ned for at nå frem fra noget passagerrum til en samlingsstation eller det åbne dæk.

.2.3 Der skal være udvendige veje fra de i punkt .2.2 omhandlede åbne dæk til indskibningssteder for redningsmidler.

.3 Forskrifter, der gælder for nye ro/ro-passagerskibe i klasse B, C og D bygget den 1. juli 1999 eller senere:

For nye ro/ro-passagerskibe i klasse B, C og D bygget den 1. juli 1999 eller senere skal udgangsvejene vurderes ved en evaku-eringsanalyse tidligt i konstruktionsfasen. Analysen skal tjene til så vidt det er praktisk muligt at påvise og undgå steder, hvor der ved rømning kan dannes propper under passagers og besætnings normale færdsel ad udgangsvejene, idet der bl.a. tages hensyn til, at besætningen kan have behov for at bevæge sig ad disse udgangsveje i modsat retning af passagererne. Desuden skal analysen anvendes til at godtgøre, at udgangsmulighederne er så fleksible, at der er taget højde for den mulighed, at en ulykke kan hindre brugen af visse udgangsveje, samlingsstationer, indskibningssteder og overlevelsesfartøjer.

Regel 7 Gennemføringer og åbninger i klasse A- og B-inddelinger (R 30, 31)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Alle åbninger i klasse A-inddelinger skal være forsynet med fast anbragte lukkemidler, der skal være mindst lige så modstandsdygtige mod brand som de inddelinger, hvori de er anbragt.

.2 Døre og dørkarme i klasse A-inddelinger samt midlerne til at sikre dørene, når de er lukket, skal så vidt muligt være lige så modstandsdygtige mod brand og gennemtrængning af røg og flammer som de skotter, hvori dørene er anbragt. Disse døre og dørkarme skal være lavet af stål eller andet tilsvarende materiale. Vandtætte døre behøver ikke isoleres.

.3 Enhver af disse døre skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider af skottet af kun én person.

.4 Branddøre i skotter i lodrette hovedzoner og i trapperum bortset fra maskinelt betjente vandtætte skydedøre og døre, som normalt er lukket, skal opfylde følgende krav:

.1	Dørene skal være selvlukkende og kunne lukkes mod en hældning på 3,5°. Lukkehastigheden skal om nødvendigt kontrolleres således, at unødig fare for personer undgås. I nye skibe må den ensartede lukkehastighed højst være 0,2 m/s og mindst 0,1 m/s, når skibet er på ret køl.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.2 Fjernbetjente skydedøre og maskinelt betjente døre skal være forsynet med et lydsignal, der sætter i gang mindst 5 sekunder og højst 10 sekunder, før døren begynder at bevæge sig, og fortsætter, indtil døren er helt lukket. Døre, der er konstrueret til at åbne igen ved berøring med en genstand, skal åbne så meget, at der bliver en fri passage på mindst 0,75 m og højst 1 m.

.3 Alle døre undtagen branddøre, som normalt er lukket, skal kunne udløses ved fjernbetjening og automatisk fra et centralt kontrolrum, der altid er bemandet, enten samtidig eller i grupper og også enkeltvis fra et sted på hver side af døren. Der skal på brandkontrolpanelet i det centrale kontrolrum, der til stadighed er bemandet, være indikation af, hvilke fjernbetjente døre der er lukket. Udløsningsmekanismen skal være således konstrueret, at døren automatisk lukker ved afbrydelse af kontrolsystemet eller den centrale energiforsyning. Udløsningskontakterne skal have on-off funktion til forebyggelse af automatisk nulstilling af systemet. Dørkroge, som ikke kan udløses fra det centrale kontrolrum, er ikke tilladt.

.4 Lokale energiakkumulatorer til maskinelt betjente døre skal forefindes i umiddelbar nærhed af dørene, så dørene kan be-tjenes mindst 10 gange (åbnes og lukkes helt) ved hjælp af de lokale betjeningsanordninger.

.5 Hvor dobbelte hængslede døre er forsynet med et klinkearrangement/lukkearrangement, som er nødvendigt for at opretholde dørenes til brandmodstandsevne, skal denne aktiveres automatisk, når dørens udløsningsmekanisme aktiveres af systemet.

.6 Det kræves ikke, at døre, der giver direkte adgang til speciallastrum, der er maskinelt betjente og lukker automatisk, skal være forsynet med lydsignal og fjernudløsningsmekanismer som foreskrevet i punkt .4.2 og .4.3.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i punkt .4a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .4.

.4a Branddøre i skotter i lodrette hovedzoner, i afgrænsninger til kabysser og i trapperum bortset fra maskinelt betjente vandtætte døre og døre, som normalt er lukket, skal opfylde følgende krav:

.1	Dørene skal være selvlukkende og kunne lukke mod en hældning på 3,5°;
.2	For hængslede branddøre må den tilnærmelsesvise lukketid, med skibet på ret køl, ikke være mere end 40 sekunder og ikke mindre end 10 sekunder, fra døren begynder at bevæge sig. Den tilnærmelsesvise jævne lukkehastighed for skydebranddøre må ikke overstige 0,2 m/s og må ikke være mindre end 0,1 m/s, når skibet er på ret køl;
.3	Dørene skal kunne udløses ved fjernbetjening fra et centralt kontrolrum, som altid skal være bemandet, enten samtidigt eller i grupper og enkeltvis fra et sted på hver side af døren. Udløserkontakterne skal have on-off funktion for at forhindre automatisk genetablering af funktionen.
.4	Dørkroge eller holdere, som ikke kan udløses fra det centrale kontrolrum, er ikke tilladt;
.5	Døre, som er blevet lukket fra det centrale kontrolrum, skal kunne åbnes igen lokalt fra begge sider af døren. Når døre har været åbnet ved lokal betjening, skal de automatisk lukke igen;
.6	Der skal på et indikatorpanel i det centrale kontrolrum, der til stadighed er bemandet, være indikation af, hvilke fjernudløste døre der er lukket;
.7	Dørenes udløsningsmekanisme skal være således konstrueret, at dørene automatisk lukkes i tilfælde af, at manøvresystemet eller den elektriske hovedenergikilde afbrydes;
.8	Lokale energiakkumulatorer til maskinelt betjente døre skal være anbragt i umiddelbar nærhed af dørene, så dørene kan betjenes (åbnes og lukkes helt) mindst ti gange efter, at kontrolsystemet eller den elektriske hovedenergikilde er afbrudt;
.9	En afbrydelse af manøvresystemet eller den elektriske hovedenergikilde ved en dør må ikke påvirke de andre døres funktionsdygtighed;
.10	Fjernbetjente skydedøre eller mekanisk betjente døre skal være forsynet med en alarm, som afgiver lyd i mindst 5 sekunder og højst 10 sekunder efter, at døren er udløst fra det centrale kontrolrum, og før døren begynder at bevæge sig, og skal fortsætte med at afgive lyd, indtil døren er helt lukket;
.11	Døre, som er beregnet til at åbne igen, hvis de støder mod genstande under bevægelsen, må højst åbnes 1 m fra berøringsstedet;
.12	Hvor dobbelte hængslede døre er forsynet med et klinkearrangement, af hensyn til at opretholde dørenes brandmodstandsevne, skal klinken aktiveres automatisk, når døren aktiveres af udløsersystemet;
.13	Det kræves ikke, at døre, der giver direkte adgang til speciallastrum, der er maskinelt betjente og med automatisk lukning, skal være forsynet med alarmer og fjernudløsningsarrangementer, som krævet i punkt .3 og .10;
.14	Der skal være adgang til de komponenter, der indgår i det lokale betjeningssystem, for vedligehold og justering;
.15	Maskinelt betjente døre skal være forsynet med manøvresystemer af en godkendt type, som er funktionsdygtige i tilfælde af brand i overensstemmelse med bestemmelserne i Fire Test Procedures Code. Systemet skal opfylde følgende bestemmelser;
.15.1.	Manøvresystemet skal være i stand til at operere døren ved en temperatur på mindst 200°C i mindst 60 minutter ved normal energiforsyning fra hovedenergikilden;
.15.2	Energiforsyningen til alle andre døre, som ikke er udsat for branden, må ikke påvirkes;
.15.3	Ved temperaturer over 200°C skal manøvresystemet automatisk kobles fra energikilden og kunne holde døren lukket op til en temperatur på mindst 945°C.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.5 Kravene om klasse A-modstandsevne for et skibs ydre afgræns-ninger gælder ikke for partier af glas, vinduer og koøjer, forudsat at der ikke kræves klasse A-modstandsevne for sådanne afgræns-ninger i regel 10. Tilsvarende gælder kravene om klasse A-modstandsevne ikke for udvendige døre i overbygninger og dækshuse.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i punkt .5a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .5.

.5a Kravene om klasse "A"-modstandsevne for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, forudsat der ikke er krav om klasse "A"-modstandsevne i regel 10.

Krav til klasse "A"-modstandsevne gælder ikke for udvendige døre, undtagen døre i overbygninger og dækshuse, som vender ud mod redningsmidler, udskibningssteder og udvendige samlingsstationer, udvendige trapper og åbne dæksarealer, der anvendes som evakueringsruter/flugtveje. Døre i trapperum behøver ikke at opfylde dette krav.

Nye skibe i klasse B, C og D

.6 Bortset fra vandtætte døre, vejrtætte døre (delvis vandtætte døre), døre, der fører ud til åbne dæk, og døre, der skal være forholdsvis gastætte, skal alle klasse A-døre i trapper, almindeligt tilgængelige rum og skotter i lodrette hovedzoner, som indgår i udgangsveje, skal være forsynet med en selvlukkende slangelem, som med hensyn til materiale, konstruktion og brandmodstandsevne svarer til den dør, den er anbragt i, som består i en åbning med 150 mm² lysning, når døren er lukket, og som er anbragt i dørens underkant modsat den hængslede side eller, for skydedøres vedkommende, nærmest ved åbningssiden.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.7 Døre og dørkarme i klasse B-inddelinger med tilhørende lukkemidler skal sikre en lukkemetode, der er lige så brandmodstandsdygtig som inddelingerne, idet ventilationsåbninger dog kan tillades i den nederste del af disse døre. Hvor der er en sådan åbning i eller under en dør, må det samlede nettoareal af en sådan åbning eller sådanne åbninger ikke overstige 0,05 m². Alternativt er det tilladt at have en ikke-brændbar luftbalancekanal, som går mellem kahytten og korridoren og placeret under sanitetsenheden (badekabinen), når tværsnitsarealet af kanalen ikke overstiger 0,05 m². Alle ventilationsåbninger skal forsynes med en rist af ikke-brændbart materiale. Døre skal være ikke-brændbare.

7.1 Af hensyn til støjniveauet kan administrationen som ækvivalens godkende døre med indbygget ventilationslydsluse med åbning forneden på den ene side af døren og foroven på den anden side af døren, når følgende betingelser er opfyldt:

.1	Den øverste åbning skal altid vende mod gangen og skal være forsynet med en rist af ikke-brændbart materiale og med et automatisk virkende brandspjæld, som aktiveres ved ca. 70° C.
.2	Den nederste åbning skal forsynes med en rist af ikke-brændbart materiale.
.3	Dørene skal prøves i overensstemmelse med resolution A.754(18)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.8 Kahytsdøre i klasse B-inddelinger skal være af selvlukkende type. Dørkroge er ikke tilladt.

Nye skibe i klasse B, C og D samt eksisterende skibe i klasse B:

.9 Kravene om klasse "B"-brandmodstand for et skibs ydre afgrænsninger gælder ikke for glaspartier, vinduer og koøjer, ligesom kravene til klasse "B"-brandmodstand ikke gælder for udvendige døre i overbygninger og dækshuse. For skibe, der befordrer højst 36 passagerer, kan flagstatens administration tillade, at der anvendes brændbare materialer i døre, som adskiller kahytten fra de særskilte indvendige sanitetsrum (badekabiner), som udgør en del af et kammer, f.eks. brusebadsrum.

Regel 8 Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering og tjenesterum (R 29)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Alle trapper skal være af stål og være omgivet af klasse A-ind-delinger med sikre lukkemidler ved alle åbninger, dog således at:

.1	en trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skotter, forudsat at dækkets brandmodstandsevne opretholdes ved skotter eller døre på det ene mellemdæk. Hvor en trappe er lukket på det ene mellemdæk, skal trappens omgivende skotter være beskyttet ifølge tabellerne for dæk i regel 4 og 5;
.2	åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende i et sådant rum.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2 Trapperum skal være i direkte forbindelse med gangene og have et tilstrækkeligt areal til at forhindre trængsel under hensyn til det antal personer, som kan tænkes at skulle benytte dem i en nødsituation.

Nye skibe i klasse B, C og D:

Inden for sådanne trapperum må der kun forefindes offentligt tilgængelige toiletter, skabe af ikke-brændbart materiale, hvori der opbevares sikkerhedsudstyr, og åbne informationsskranker. Kun offentligt tilgængelige rum, gange, offentligt tilgængelige toiletter, speciallastrum, andre udgangsveje i form af trapper, som er foreskrevet i regel 6.1.5, og udendørs-områder må have direkte adgang til disse trapperum.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.3 Elevatorskakter skal være således indrettet, at de forhindrer gennemtrængning af røg og flammer fra et mellemdæk til et andet, og skal være forsynet med lukkemidler, der gør det muligt at afspærre for træk og røg.

Regel 9 Ventilationssystemer (R-32)

.1 Skiber, der kan befordre over 36 passagerer

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Ventilationssystemer skal - foruden at opfylde bestemmelserne i dette punkt - tillige opfylde bestemmelserne i punkt 2.2-2.6, 2.8 og 2.9 i denne regel.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.2 Ventilatorerne skal i almindelighed være således anbragt, at kanalerne til de forskellige rum holdes inden for samme lod-rette hovedzone.

.3 Hvor ventilationssystemer er ført igennem dæk, skal der - foruden de forholdsregler med hensyn til dækkets brandmodstandsevne, som er foreskrevet i regel II-2/A/12.1 - træffes foranstaltninger til at nedsætte risikoen for, at røg og varme luftarter trænger frem fra et mellemdæk til et andet gennem systemet. Foruden de krav, der er fastsat i denne regel, skal isolationen af eventuelle lodrette kanaler opfylde normerne i de pågældende tabeller i regel 4.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.4 Ventilationskanaler skal være udført af følgende materialer:

.1	Kanaler på eller over 0,075 m2 i tværsnitsareal og alle lodrette kanaler med forbindelse til mere end et enkelt mellemdæk skal være af stål eller andet tilsvarende materiale.
.2	Kanaler, der er mindre end 0,075 m2 i tværsnitsareal, bortset fra lodrette kanaler som nævnt i punkt 1.4.1, skal være udført af ikke-brændbare materialer. Hvor sådanne kanaler er ført igennem klasse A- eller B-inddelinger, skal der drages omsorg for, at disse inddelingers brandmodstandsevne opretholdes.
.3	Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 0,02 m2 i tværsnitsareal og 2 m i længde, behøver ikke være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:
	.1  Kanalen skal være udført af et materiale, som efter flagstatens administrations skøn kun frembyder lav brandrisiko. .2  Kanalen må kun anvendes i den fjerneste del af ventilationssystemet. .3  Kanalen må ikke være placeret nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en åbning i en klasse A- eller B-inddeling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse-B.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

Bestemmelserne i punkt .1a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .1.

.1a Kanalen skal være af et materiale, der har lav flammespredningsevne.

.5 Trapperum skal være ventileret og må kun betjenes af et uafhængigt ventilator- og kanalsystem, der ikke betjener noget andet rum i ventilationssystemet.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.6 Al mekanisk ventilation, bortset fra ventilation til maskinrum og lastrum og andre systemer, som måtte være foreskrevet i punkt 9.2.6, skal være centralstyret, således at alle ventilatorer kan stoppes fra to steder, der skal være beliggende så langt fra hinanden som praktisk muligt. Centralstyringen for mekanisk ventilation til maskinrum skal ligeledes være sådan anbragt, at den kan betjenes fra to steder, hvoraf det ene skal være uden for disse rum. Ventilatorer til mekaniske ventilationsanlæg til lastrum skal kunne stoppes fra et sikkert sted uden for disse rum.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.7 Hvor et almindeligt tilgængeligt rum strækker sig over tre eller flere åbne dæk og indeholder brændbare genstande såsom møbler og lukkede rum såsom butikker, kontorer og restauranter, skal rummet være udstyret med et system til fjernelse af røg. Dette system skal startes af det foreskrevne røgdetektorsystem og kunne styres manuelt. Ventilatorerne skal være således dimensioneret, at hele luftmængden i rummet kan udskiftes på højst 10 minutter.

.8 I ventilationskanaler skal der på passende steder være anbragt lemme til inspektion og rengøring, hvor det er rimeligt og praktisk.

.9 Aftrækskanaler fra kabysområder, hvori der kan samle sig fedt, skal opfylde bestemmelserne i punkt 9.2.3.2.1 og 9.2.3.2.2 og skal være monteret med:

.1	Et fedtfilter, der let kan fjernes for rengøring, medmindre et andet godkendt fedtfjerningssystem er monteret.
.2	Et brandspjæld i den nederste ende af kanalen, der virker automatisk eller ved fjernbetjening, og herudover et fjernbetjent brandspjæld i den øvre ende af kanalen.
.3	Fast installerede midler til slukning af brand i kanalen.
.4	Fjernbetjeningsindretninger til at standse udsugnings- og indblæsningsventilatorer, til betjening af de i punkt 1.9.2 nævnte brandspjæld og til betjening af brandslukningssystemet, som skal være placeret tæt på indgangen til kabyssen. Hvor der installeres et flergrenet system, skal der være midler til at lukke alle grene, der munder ud i samme hovedkanal, før der sendes et slukningsmedium ind i systemet.
.5	Hensigtsmæssigt placerede lemme til inspektion og rengøring.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.2 Skibe, der befordrer højst 36 passagerer

.1 Ventilationskanaler skal være udført af ikke-brændbare materialer. Korte kanaler, der i almindelighed ikke overstiger 0,02 m² i tværsnitsareal og 2 m i længde, behøver ikke være udført af ikke-brændbare materialer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

.1	Kanalen skal være udført af et materiale, som efter flag-statens administrations skøn kun frembyder lav brandrisiko.
.2	Kanalen må kun anvendes i den fjerneste del af ventilationssystemet.
.3	Kanalen må ikke være placeret nærmere end 600 mm, målt i kanalens længderetning, fra en åbning i en klasse A- eller B-inddeling, herunder gennemgående loftsbeklædninger af klasse B.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

Bestemmelserne i punkt .1a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .1.

.1a Kanalen skal være af et materiale, der har lav flammespredningsevne.

.2a Hvor ventilationskanaler med et tværsnit må mere end 0,02 m² er ført igennem klasse A-skot eller dæk, skal åbningerne være forsynet med gennemføringer af stålplade, medmindre de kanaler, der går gennem skottet eller dækket, er af stål i nærheden af passagen gennem skottet eller dækket. Sådanne kanaler og gennemføringer skal på dette sted opfylde følgende bestemmelser:

.1

Gennemføringer skal have en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 900 mm. Ved passage gennem skot skal denne længde fortrinsvis fordeles med 450 mm på hver side af skottet. Kanaler og gennemføringer til kanaler skal have brandisolering. Isoleringen skal have mindst samme brandmodstandsevne som det skot eller dæk, kanalen går igennem.

.2

Kanaler med et tværsnit på mere end 0,075 m2 skal ud over at opfylde bestemmelserne i punkt 9.2.2.1 være forsynet med brandspjæld. Brandspjældet skal virke automatisk men skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af skottet eller dækket. Spjældet skal være forsynet med en indikator for, om det er åbent eller lukket. Hvor kanaler går gennem rum, der er afgrænset af klasse A-inddelinger, uden at betjene disse rum, kræves der ikke brandspjæld, forudsat at kanalerne har samme brandmodstandsevne som de inddelinger, de er ført igennem. For nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, gælder, at hvis de er placeret bag lofter eller garneringer, skal disse lofter eller garneringer være forsynet med en inspektionslem med en plade (skilt), der angiver identifikationsnummeret på det pågældende brandspjæld. Brandspjældets identifikationsnummer skal også være angivet på en eventuel krævet fjernbetjening.

.2b For nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, gælder, at hvor ventilationskanaler af tynd-plade med et indvendigt tværsnitsareal svarende til eller under 0,02 m² er ført gennem klasse "A"-skotter eller -dæk, skal åbningerne være forsynet med en stålgennemføring med en tykkelse på mindst 3 mm og en længde på mindst 200 mm, med længden fortrinsvis fordelt med 100 mm på hver side af skottet eller for dæks vedkommende dog med hele længden på undersiden af det dæk, der gennembrydes.

.3 Kanaler til ventilation af maskinrum, kabysser, vogndæk, ro/ro-lastrum eller speciallastrum må ikke føres gennem aptering, tjenesterum eller kontrolrum, medmindre de opfylder bestemmelserne enten i punkt 9.2.3.1.1-9.2.3.1.4 eller i punkt 9.2.3.2.1 og 9.2.3.2.2 nedenfor.

.1.1 Kanalerne skal være fremstillet af stål af en tykkelse på 3 mm for kanaler med bredde eller diameter på højst 300 mm og 5 mm for kanaler med bredde eller diameter på 760 mm og derover; for kanaler med bredde eller diameter mellem 300 og 760 mm bestemmes den krævede tykkelse ved interpolation.

.1.2 Kanalerne skal være passende understøttet og afstivet.

.1.3 Kanalerne skal være monteret med automatiske brandspjæld i nærheden af den afgrænsning, de er ført igennem.

.1.4 Kanalerne skal være isoleret til A-60-standard fra maskinrummet, kabyssen, vogndækket, ro/ro-lastrummet eller speciallastrummet til en punkt mindst 5 m på den anden side af hvert brandspjæld.

eller

.2.1 Kanalerne skal være fremstillet af stål i overensstemmelse med punkt 9.2.3.1.1 og 9.2.3.1.2.

.2.2 Kanalerne skal være isoleret til A-60-standard over hele forløbet gennem apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum.

Derudover skal gennemføringer gennem inddelinger af lodrette hovedzoner opfylde bestemmelserne i punkt 9.2.8.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal ventilationsanlæg til maskinrum af kategori A, rum til motorkøretøjer, ro/ro-dæksrum, kabysser, speciallastrum og lastrum skal i almindelighed være adskilt fra hinanden og fra de ventilationssystemer, som betjener andre rum. Dog behøver kabysventilationssystemer på passagerskibe, der ikke medfører over 36 passagerer, ikke at være fuldstændigt adskilte, men kan betjenes af separate kanaler fra en ventilationsenhed, som betjener andre rum. I alle tilfælde skal der findes et automatisk brandspjæld i kabyssens ventilationskanal i nærheden af ventilationsenheden.

.4 Kanaler til ventilation til aptering, tjenesterum eller kon-trolrum må ikke føres gennem maskinrum, kabysser, vogndæk, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, medmindre de opfylder bestemmelserne enten i punkt 9.2.4.1.1-9.2.4.1.3 eller i punkt 9.2.4.2.1 og 9.2.4.2.2 nedenfor.

.1.1 Hvor kanalerne er ført gennem maskinrum, kabys, vogndæk, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, skal de være fremstillet af stål i overensstemmelse med punkt 9.2.3.1.1 og 9.2.3.1.2.

.1.2 Der skal være monteret automatiske brandspjæld i nærheden af den afgrænsning, de er ført igennem.

.1.3 Brandmodstandsevnen for maskinrum, kabys, vogndæk, ro/ro-lastrum og speciallastrum skal bevares ved gennemføringerne.

eller

.2.1 Hvor kanalerne er ført gennem maskinrum, kabys, vogndæk, ro/ro-lastrum eller speciallastrum, skal de være fremstillet af stål i overensstemmelse med punkt 9.2.3.1.1 og 9.2.3.1.2, og

.2.2 kanalerne skal være isoleret til A-60-standard over hele forløbet gennem maskinrum, kabys, vogndæk, ro/ro-lastrum og speciallastrum.

Derudover skal gennemføringer gennem inddelinger af lodrette hovedzoner opfylde bestemmelserne i punkt 9.2.8.

.5 Ventilationskanaler med et tværsnit må mere end 0,02 m², der er ført igennem klasse B-skot, skal være forsynet med en 900 mm lang foring af stålplade, fortrinsvis fordelt med 450 mm på hver side af skottet, medmindre kanalen er af stål over denne længde.

.6 For kontrolrum uden for maskinrum skal der træffes sådanne foranstaltninger, som det er praktisk muligt, for at sikre ventilation, sigtbarhed og røgfrihed, således at der i tilfælde af brand kan føres tilsyn med maskineriet og udstyret deri og det kan fortsætte med at fungere effektivt. Der skal forefindes to adskilte midler til luftforsyning; deres luftindtag skal være anbragt således, at der er mindst mulig risiko for, at de begge suger røg ind samtidig. Sådanne krav skal ikke være opfyldt for kontrolrum, der befinder sig på eller har forbindelse til et åbent dæk, eller hvor lokale lukkeanordninger ville have samme virkning.

.7 Hvor udsugningskanaler fra skibskomfurer er ført igennem aptering eller rum indeholdende brændbare materialer, skal de være udført som klasse A-inddelinger. Hver udsugnings-kanal skal være udstyret med følgende:

.1	Et fedtfilter, der let kan fjernes for rengøring.
.2	Et brandspjæld i den nederste ende af kanalen.
.3	Indretninger til at standse udsugningsventilatorer, som kan betjenes inde fra kabyssen.
.4	Fast installerede midler til slukning af brand i kanalen.

.8 Hvor det er nødvendigt at føre en ventilationskanal gennem en lodret hovedzoneinddeling, skal der ved gennemføringen installeres et automatisk lukkende fejlsikkert brandspjæld. Spjældet skal også kunne lukkes manuelt fra begge sider af inddelingen. Betjeningsstedet skal være let tilgængeligt og mærket med rød reflekterende farve. Kanalen mellem inddelingen og spjældet skal være af stål eller andet tilsvarende materiale og om nødvendigt isoleret til opfyldelse af bestemmelserne i regel II-2/A/12.1. Spjældet skal være anbragt på mindst den ene side af inddelingen og have en synlig indikator for, om det er åbent.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.9 De vigtigste tilgangs- og afgangsåbninger i alle ventilationssystemer skal kunne lukkes fra et sted uden for det rum, som systemet betjener.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.10 Mekanisk ventilation for apteringsrum, tjenesterum, last-rum, kontrolrum og maskinrum skal kunne stoppes fra et let tilgængeligt sted uden for rummene, som ventileres. Dette sted må ikke kunne blokeres ved brand i de pågældende ventilerede rum. Midlerne til standsning af den mekaniske ventilation i maskinrum skal være helt adskilt fra midlerne til standsning af ventilationen i andre rum.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

Nedenstående arrangementer skal prøves i overensstemmelse med the Fire Test Procedures Code:

.1 Brandspjæld, inklusive deres relevante betjeningsmidler; og

.2 kanalgennemføringer i klasse A-inddelinger. Dog kræves stålgennemføringer, som er direkte fastgjort til ventilationskanalen ved nitning, gevindflanger eller svejsning, ikke afprøvet.

Regel 10 Vinduer og koøjer (R 33)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.1 Alle vinduer og koøjer i skotter i aptering, tjenesterum og kontrolrum, bortset fra dem, der er omfattet af regel 7.5, skal være således indrettet, at brandmodstandsevnen for den type skotter, de er anbragt i, bevares.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal dette bestemmes i overensstemmelse med Fire Test Procedure Code.

.2 Uanset kravene i tabellerne i regel 4 og 5 skal alle vinduer og koøjer i skotter, der adskiller aptering, tjenesterum og kontrolrum fra fri luft, være forsynet med rammer af stål eller andet egnet materiale. Glasset skal fastholdes med en glasliste eller vinkel af metal.

Nye skibe i klasse B, C og D, der kan befordre over 36 passagerer:

.3 Vinduer, der vender ud mod redningsmidler, udskibnings- og mønstringssteder, udendørs trapper og åbne dæk, der anvendes til evakueringsveje, samt vinduer placeret under udskibningssteder for redningsflåder og evakueringsslisker skal have den brandmodstandsevne, der er foreskrevet i tabellerne i regel 4. Hvor der forefindes automatiske sprinklere til beskyttelse af vinduerne, kan A-0-vinduer accepteres i stedet.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal sprinklerdyserne enten være:

.1	udelukkende bestemt for og placeret over vinduet og installeret ud over de almindelige sprinklere i loftet; eller
.2	almindelige loftsprinklerdyser, der er placeret således, at vinduet er beskyttet af en gennemsnitlig fordeling af vand på mindst 5 l/min./m2, og det ekstra vinduesareal er inkluderet i beregningen af dækningsarealet.

Vinduer, som er anbragt i skibssiden under redningsbådenes udskibningsareal, skal have en brandmodstandsevne, som mindst svarer til klasse "A-0".

Nye skibe i klasse B, C og D, der kan befordre højst 36 passagerer, og ek-sisterende skibe i klasse B:

.4 Uanset kravene i tabellerne i regel II-2/B/5 skal der lægges særlig vægt på brandmodstandsevnen for vinduer, der vender ud mod åbne eller lukkede indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder, og på brandmodstandsevnen for vinduer, der er placeret under sådanne steder i en sådan position, at deres svigt under en brand ville vanskeliggøre udsætningen af eller indskibningen i redningsbåde eller redningsflåder.

Regel 11 Begrænset brug af brændbare materialer (R 34)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Alle garneringer, opspantningsmaterialer, brandbarrierer (draught stops), loftsmaterialer og isolationsmaterialer skal være af ikke-brændbare materialer, undtagen i lastrum, postrum, bagagerum eller proviantkølerum i tjenesterum. Partielle skotter eller dæk, der anvendes til opdeling af et rum til brugsformål eller med henblik på udsmykning, skal ligeledes være af ikke-brændbare materialer.

.2 Dampspærrer og lime, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til koldtvandsrør behøver ikke være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres udsatte overfladers modstandsevne over for spredning af flammer skal svare til prøvningsmetoden i IMO-resolution A.653(16).

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i punkt .2a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .2.

.2a Dampspærrer og lime, der anvendes i forbindelse med isolering, samt isolationsmateriale til vandrør til koldt vand behøver ikke at være af ikke-brændbart materiale, men deres anvendelse skal begrænses mest muligt, og deres udsatte overflader skal have en lav flammespredningsevne.

.3 Følgende overflader skal have lav flammespredningsevne:

.1	Udsatte overflader i gange og trapperum og udsatte overflader af skotter, skotbeklædninger og loftsbeklædninger i alle apterings-, tjeneste- og kontrolrum.
.2	Aflukkede eller utilgængelige rum i aptering, tjenesterum og kontrolrum.

.4 Det samlede rumfang af brændbare overfladematerialer, lister, udsmykninger og finérer i noget apterings- eller tjenesterum må ikke overstige et rumfang, der svarer til 2,5 mm finér på det samlede skot- og loftsareal. Møbler der er fastgjort til garneringer, skotter eller dæk, behøver ikke at medregnes ved beregning af det samlede rumfang af brændbare materialer. I skibe, som er udstyret med et automatisk virkende sprinkleranlæg, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8, kan det samlede rumfang omfatte en vis mængde brændbart materiale, der er benyttet til opstilling af klasse C-inddelinger.

.5 Finérer anvendt på overflader og garneringer, der er omfattet af kravene i punkt .3, skal have en brændværdi, der ikke overstiger 45 MJ/m² af arealet for den anvendte tykkelse.

.6 Møbler i indskottede trapper må kun være siddemøbler. Møblerne skal være fastanbragte, må højst rumme seks siddepladser på hvert dæk i hvert trapperum, skal frembyde begrænset brandrisiko og må ikke indsnævre passagerernes evakueringsvej. Flagstatens administration kan tillade yderligere siddepladser i hovedreceptionsområdet inden for en indskottet trappe, såfremt disse er fastanbragte, ikke-brændbare og ikke indsnævrer passagerernes evakueringsvej. Der må ikke forefindes møbler i gange for passagerer og besætning, der udgør evakueringsveje i kahytsområder. Endvidere kan der tillades anbringelse af skabe af ikke-brændbart materiale, hvori der opbevares foreskrevet sikkerhedsudstyr. Drikkevandsautomater og isterningemaskiner kan tillades i korridorer, forudsat at de er fastgjorte og ikke begrænser bredden af flugtvejene. Dette gælder tillige for blomsterdekorationer eller plantearrangementer, statuer eller andre kunstgenstande såsom malerier og vægtæpper (gobeliner) i gange og trapperum.

.7 Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige produkter.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i punkt .7a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .7.

.7a Maling, lak og andre overfladematerialer, som bruges på udsatte indvendige overflader, må ikke kunne frembringe store mængder røg og giftige produkter. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med Fire Test Procedures Code.

.8 Nederste lag af en eventuel dæksbeklædning i aptering, tjene-sterum og kontrolrum skal være af godkendt materiale, der ikke let antændes ifølge brandprøvning efter procedurerne i IMO-resolution A.687(17) og må ikke frembyde risiko for forgiftning eller eksplosion ved høje temperaturer.

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i punkt .8a gælder i stedet for bestemmelserne i punkt .8.

.8a Det nederste lag af en eventuel dæksbelægning i apterings- og tjenesterum samt kontrolrum skal være af et godkendt materiale, som ikke frembyder risiko for udvikling af røg eller giftige eller eksplosionsfarlige luftarter ved høje temperaturer. Dette skal bestemmes i overensstemmelse med Fire Test Procedures Code.

Regel 12 Konstruktionsdetaljer (R 35)

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

For aptering, tjenesterum, kontrolrum, gange og trapper gælder følgende krav:

.1	Lukkede rum bag loftsbeklædninger, paneler eller garneringer skal være passende opdelt ved tætsluttende adskillelser (draught stops), hvis indbyrdes afstand ikke må overstige 14 m.
.2	I lodret retning skal sådanne indelukkede rum, indbefattet rum bag garnering i trapperum, trunke etc., være lukket ved hvert dæk.

Regel 13 Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg og automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg (R 14) (R 36)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 I skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og i skibe med en længde på under 24 m, skal der inden for hver enkelt zone, hvad enten den er lodret eller vandret, i aptering, alle tjenesterum og kontrolrum, bortset fra rum, der ikke frembyder nogen større brandrisiko såsom tomme rum, sanitærrum mv., være installeret enten

.1

Et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9, og som er således installeret og indrettet, at det detekterer tilstedeværelsen af brand i disse rum, dog således at det i nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar eller senere, detekterer røg i gange, trapper og udgangsveje/flugtveje i apteringen; eller

.2

Et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brand-alarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8 eller IMO-retningslinjerne for et godkendt tilsvarende sprinklersystem som beskrevet i IMO-resolution A.800(19), og som er således installeret og indrettet, at det beskytter disse rum; der skal derudover være et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9, og som er således installeret og indrettet, at det detekterer røg i gange, trapper og udgangsveje i apteringsrum.

.2 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, undtagen skibe med en længde under 24 m, skal der i alle tjenesterum, kontrolrum og apteringsrum, herunder gange og trapper, være installeret et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8 eller IMO-retningslinjerne for et godkendt tilsvarende sprinklersystem som beskrevet i IMO-resolution A.800(19).

Alternativt kan der i kontrolrum, hvor vand kan beskadige vigtigt udstyr, installeres et godkendt fast anbragt brandslukningssystem af anden type.

Derudover skal der installeres et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9, og som er således installeret og indrettet, at der detekterer røg i tjeneste- og kontrolrum og aptering, herunder gange og trapper. Der kræves ikke installeret røgdetektorer i private badeværelser og kabysser.

I rum, der frembyder lille eller ingen brandrisiko, f.eks. tomme rum, offentligt tilgængelige toiletter, CO₂-rum og lignende rum, kræves ikke automatisk virkende sprinklersystem eller fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg.

.3 I periodisk ubemandede maskinrum skal der være installeret et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i regel II-2/A/9.

Dette brandvisningsanlæg skal være således indrettet og detektorerne således anbragt, at de sikrer hurtig indikation af udbrud af brand hvor som helst i disse rum og under normale maskindriftsforhold og ventilationsvariationer som følge af eventuelle svingninger i omgivelsernes temperatur. Brandvisningsanlæg, der udelukkende virker gennem varmedetektorer, er ikke tilladt, undtagen i rum med lav loftshøjde, og hvor brug af sådanne detektorer er særlig hensigtsmæssig. Brandvisningsanlægget skal udløse akustiske og optiske alarmer, der i begge henseender adskiller sig fra ethvert andet anlæg, der ikke viser brand, på tilstrækkelig mange steder til, at alarmerne høres og observeres på kommandobroen og af en ansvarshavende maskinmester. Når kommandobroen er ubemandet, skal alarmen lyde på et sted, hvor et ansvarshavende besætningsmedlem har vagt.

Efter installationen skal anlægget afprøves under forskellige maskindrifts- og ventilationsforhold.

Regel 14 Beskyttelse af speciallastrum (R 37)

Bestemmelser, der gælder for speciallastrum, hvad enten de er beliggende over eller under skotdækket

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B, der kan befordre over 36 passagerer:

.1 Almindelige bestemmelser

.1

Hovedprincippet, som ligger til grund for bestemmelserne i denne regel, er, at eftersom den sædvanlige inddeling i lodrette hovedzoner kan støde på praktiske vanskeligheder i speciallastrum, må der i sådanne rum tilvejebringes en tilsvarende beskyttelse ved hjælp af en vandret zoneinddeling og ved installering af et effektivt, fast anbragt brandslukningsanlæg. Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne regel kan en vandret zone herefter omfatte speciallastrum på mere end et dæk, forudsat at den totale frie højde for biler ikke overstiger 10 m.

.2

Bestemmelserne i regel II-2/A/12, II-2/B/7 og II-2/B/9, som tager sigte på at opretholde brandsikkerheden ved lodrette zoner, finder ligeledes anvendelse på dæk og skotter til adskillelse mellem de vandrette zoner samt mellem disse zoner og resten af skibet.

.2 Konstruktiv beskyttelse

.1	I nye skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal skotter og dæk, der afgrænser speciallastrum, være isoleret efter klasse A-60-standarden. Hvor et åbent dæksareal (som defineret i regel 4.2.2(5)), et sanitærrum og lignende rum (som defineret i regel 4.2.2(9)) eller en tank, et tomt rum eller et hjælpemaskinrum, der frembyder ringe eller ingen brandrisiko (som defineret i regel 4.2.2(10)), forefindes på den anden side af inddelingen, kan standarden reduceres til A-0. Hvor der er brændselolietanke under speciallastrum, kan brandmodstandsevnen af dækket mellem disse to rum reduceres til A-0.
.2	I nye skibe, der befordrer højst 36 passagerer, og eksisterende skibe i klasse B, der kan befordre over 36 passagerer, skal skotter, der afgrænser speciallastrum, være isoleret som krævet for kategori (11) i tabel 5.1 i regel 5, og vandrette afgrænsninger skal være isoleret som krævet for kategori (11) i tabel 5.2 i regel 5.
.3	På kommandobroen skal der være anbragt indikatorer, der viser, om de enkelte branddøre, der fører til eller fra speciallastrum, er lukket. Døre til speciallastrum skal konstrueres således, at de ikke kan fastholdes i permanent åben stilling, og skal holdes lukkede under rejser.

.3 Fast anbragt brandslukningsanlæg

Hvert enkelt speciallastrum skal være udrustet med et godkendt, fast anbragt sprinkleranlæg med manuel betjening, som skal beskytte alle dele af ethvert dæk og platformdæk for biler i det pågældende rum.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal sådanne sprinkleranlæg have følgende:

.1	Et manometer på ventilmanifolden;
.2	tydelig mærkning på hver ventil på manifolden, om hvilket område den betjener;
.3	instruktion i ventilrummet om vedligeholdelse og betjening; og
.4	et tilstrækkeligt antal afdræningsventiler.

Flagstatens administration kan tillade brug af et andet fast anbragt brandslukningsanlæg, der ved fuldskalaprøvning med simulering af en brand i udstrømmende benzin i et speciallastrum har vist sig at være mindst lige så effektivt til bekæmpelse af brande, der kan opstå i et sådant rum. Sådanne fast anbragte sprinkleranlæg eller andre tilsvarende brandslukningsanlæg skal opfylde forskrifterne i IMO-resolution A.123(V), og IMO's MSC/Circ. 913 "Guidelines when approving alternative waterbased fire-fighting systems for use in special category spaces" skal tages i betragtning.

.4 Brandpatruljer og opdagelse af brand

.1	Der skal forefindes en effektiv patruljeringsordning i speciallastrum. Hvis der ikke i et sådant rum holdes konstant brandvagt hele tiden under hele rejsen, skal der installeres et fast anbragt brandvisnings- og brandalarmanlæg af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9. Det fast anbragte brandvisningsanlæg skal være i stand til hurtigt at indikere en opstående brand. Detektorernes indbyrdes afstand og placering skal fastsættes under hensyntagen til virkningerne af ventilation og andre relevante faktorer.
	I nye skibe i klasse B, C og D, der er bygget den 1. januar eller senere, skal anlægget efter montering afprøves under normale ventilationsforhold og give en for flagstatens administration tilfredsstillende samlet responstid.
.2	Der skal i alle speciallastrum forefindes manuelt betjente alarmtryk i fornødent omfang, og der skal placeres et i nærheden af hver udgang fra sådanne rum.

I nye skibe i klasse B, C og D, der er bygget den 1. januar eller senere, skal manuelt betjente alarmtryk placeres således, at der intet sted i rummet er længere end 20 m til nærmeste manuelt betjente alarmtryk.

.5 Transportabelt brandslukningsudstyr

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget inden den 1. januar 2003 eller senere samt eksisterende skibe i klasse B:

.5a I hvert speciallastrum skal der forefindes:

.1	Mindst tre tågestrålerør.
.2	Et transportabelt skumslukningsapparat, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/6.2, forudsat at der er mindst to sådanne apparater til rådighed i skibet til brug i de pågældende rum.
.3	Mindst en transportabel ildslukker anbragt ved hver adgang til disse rum.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

.5b På alle dæksniveauer i alle lastrum eller rum, hvori der føres biler, skal der på begge sider af rummet forefindes transportable ildslukkere med en afstand på højst 20 m imellem. Der skal være anbragt mindst en transportabel ildslukker ved hver adgang til disse rum.

Derudover skal der i speciallastrum forefindes følgende brandslukningsmateriel:

.1	Mindst tre tågestrålerør.
.2	Et transportabelt skumslukningsapparat, der opfylder bestemmelserne i the Fire Safety Systems Cod, forudsat at der er mindst to sådanne apparater til rådighed i skibet til brug i de pågældende ro-ro rum.

Nye skibe i klasse B, C og D, samt eksisterende skibe i klasse B:

.6 Ventilationssystem

.1 Der skal forefindes et effektivt anlæg for mekanisk ventilation af speciallastrum, og dette anlæg skal have tilstrækkelig kapacitet til at udskifte luften mindst 10 gange i timen. Dette anlæg skal være helt adskilt fra andre ventilationsanlæg og skal altid være i virksomhed, når der er biler i de pågældende rum. Luftskiftet skal øges til mindst 20 gange i timen under lastning og losning af biler.

Ventilationskanaler, der betjener speciallastrum, som kan lukkes tæt, skal være særskilt for ethvert sådant rum. Anlægget skal kunne betjenes fra et sted uden for disse rum.

.2 Ventilationen skal være således indrettet, at der ikke sker lagdannelser i luften eller opstår luftlommer.

.3 Der skal på kommandobroen forefindes mulighed for at konstatere eventuelt tab eller reduktion af den foreskrevne ventilationskapacitet.

.4 Der skal drages omsorg for, at ventilationsanlægget kan standses hurtigt og lukkes effektivt i tilfælde af brand, under hensyntagen til vejr- og søforholdene.

.5 Ventilationskanaler, herunder spjæld, skal være udført af stål, og de skal anbringes på en måde, der tilfredsstiller flagstatens administration.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal ventilationskanaler, der er ført gennem vandrette zoner eller maskinrum, være af klasse A-0 og fremstillet af stål i overensstemmelse med regel II-2/B/9.2.3.1.1 og II-2/B/9.2.3.1.2.

.2 Yderligere bestemmelser, der kun gælder for speciallastrum over skotdækket

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1.1. Spygatter:

I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som kunne opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller dækkene, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i virksomhed, skal der anbringes spygatter for at sikre, at dette vand hurtigt udtømmes ved et direkte afløb til søen.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende ro-ro passagerskibe i klasse B:

.1.2. Overbordledninger

.1.2.1. Afløbsventiler for spygatter, som er udstyret med lukkemidler, der kan betjenes fra et sted over skotdækket, i overensstemmelse med den gældende internationale lastelinjekonvention, skal være åbne, når skibet er i søen.

.1.2.2. Enhver betjening af ventilerne i punkt .1.2.1 skal indføres i skibsdagbogen.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe

.1 På ethvert dæk eller platform hvis en sådan er monteret hvorpå der føres biler, og hvor det kan forventes, at der kan samle sig eksplosive dampe, bortset fra platforme med åbninger af tilstrækkelig størrelse, der muliggør, at benzindampe kan trænge nedad, skal udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, navnlig elektrisk udstyr og ledninger, anbringes mindst 450 mm over dækket eller platformen. Elektrisk udstyr, der anbringes mere end 450 mm over dækket eller platformen, skal være af en type, der er således indkapslet og beskyttet, at det ikke kan udsende gnister. Hvis det imidlertid af hensyn til skibets sikre drift er nødvendigt, at elektrisk udstyr og ledninger af den nævnte art anbringes i en lavere højde end 450 mm over dækket eller platformen, kan sådant udstyr installeres, forudsat at der er af en godkendt type, der er godkendt til brug i en eksplosionsfarlig blanding af benzin og luft.

.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra enhver aftrækskanal skal være anbragt på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

.3 Yderligere bestemmelser, der kun gælder for speciallastrum under skotdækket

.1 Lænsemidler og dræn

I betragtning af det alvorlige tab af stabilitet, som ville kunne opstå ved, at der samler sig store mængder vand på dækket eller tanktoppen, når det fast anbragte sprinkleranlæg træder i funktion, kan flagstatens administration kræve, at der tilvejebringes ekstra lænse- og drænmuligheder foruden dem, der er påbudt i henhold til kravene i regel II-1/C/3.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal et eventuelt lænsearrangement dimensioneres til at fjerne mindst 125% af den samlede kapacitet af både sprinklernes vandpumper og det nødvendige antal brandslanger med strålerør. Lænsesystemets ventiler skal kunne betjenes fra et sted uden for det beskyttede rum og i nærheden af betjeningen af brandslukningsanlægget. Lænsebrønde skal have tilstrækkelig kapacitet og skal placeres ved skibssiden med en indbyrdes afstand af højst 40 m i hver vandtæt inddeling.

.2 Forholdsregler mod antændelse af brandfarlige dampe

.1 Eventuelt elektrisk udstyr og ledninger skal være af en type, der er egnet til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft. Anvendelse af andet udstyr, som kan forårsage antændelse af brandfarlige dampe, er ikke tilladt.

.2 Elektrisk udstyr og ledninger, der er installeret i en aftrækskanal, skal være af en type, der er godkendt til brug i eksplosive blandinger af benzin og luft, og afgangsåbningen fra en aftrækskanal skal anbringes på et sikkert sted under hensyntagen til eventuelle andre muligheder for antændelse.

.4 Permanente åbninger

Skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Permanente åbninger i yderklædningen eller speciallastrummets ender eller det overliggende dæk skal være således anbragt, at brand i speciallastrummet ikke frembyder fare for steder, hvor redningsbåde- og flåder er anbragt, udskibningssteder eller aptering, tjenesterum eller kontrolrum i overbygninger og dækshuse over speciallastrummene.

Regel 15 Brandpatruljer samt brandvisnings-, brandalarm- og højttaleranlæg (R 40)

Nye skibe i klasse B, C og D:

.1 Der skal installeres manuelt betjente alarmtryk, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9.

.2 Alle skibe skal til stadighed under sejlads eller ophold i havn (undtagen når de er oplagt) være således bemandet eller udrustet, at enhver brandalarm øjeblikkeligt vil blive modtaget af et ansvarshavende medlem af besætningen.

.3 Der skal forefindes en særlig alarm, der betjenes fra kommando-broen eller brandkontrolrummet for at tilkalde besætningen. Dette alarmapparat kan udgøre en del af skibets almindelige alarmsystem, men det skal kunne benyttes uafhængigt af alarmen til passagerrummene.

.4 Et højttaleranlæg eller andet effektivt kommunikationsmiddel skal være hørligt overalt i aptering, i alle tjenesterum og kontrolrum og på åbne dæk.

I nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere, skal sådanne højttaleranlæg opfylde bestemmelserne i regel III/6.5.

Nye skibe i klasse B, C og D og eksisterende skibe i klasse B:

.5 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal der være en effektiv patruljeringsordning, således at en opstået brand hurtigt kan opdages. Enhver brandvagt skal gøres fortrolig med skibets indretning samt placeringen og brugen af enhver udrustning, som han eller hun kan blive udsat for at skulle anvende. Hver brandvagt skal udstyres med en tovejsradiotelefon.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.6 I skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal påvisningsalarmerne for det system, der foreskrives i regel 13.2, være samlet i et centralt kontrolrum, der til stadighed er bemandet. Betjeningsanordninger for fjernbetjent lukning af branddøre og standsning af ventilatorer skal tillige være anbragt i samme rum. Ventilatorer skal kunne startes af besætningen i det centrale kontrolrum. Kontrolpanelet i det centrale kontrolrum skal kunne vise, om branddøre er åbne eller lukkede, og om detektorer, alarmer og ventilatorer er lukkede eller afbrudt. Der skal konstant være strøm på kontrolpanelet, og der skal være automatisk omskiftning til nødstrømforsyning, hvis den normale strømforsyning svigter. Kontrolpanelet skal forsynes med strøm fra den elektriske hovedenergikilde og nødenergikilde som defineret i regel II-1/D/3, medmindre reglerne tillader andre ordninger.

.7 Kontrolpanelet skal være udformet efter fejlsikkerhedsprincippet, dvs. at et åbent detektorkredsløb skal give alarmsignal.

Regel 16 Ombygning af eksisterende klasse B-skibe, der kan befordre over 36 passagerer (R41-1)

Eksisterende klasse B-skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal ud over at opfylde bestemmelserne i dette kapitel II-2 tillige opfylde følgende bestemmelser:

.1 Senest 1. oktober 2000:

.1	I alle apteringsrum og tjenesterum, trapperum og gange skal der installeres et røgdetektions- og alarmsystem af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/9. Sådanne systemer kræves ikke installeret i private badeværelser og i rum, der frembyder lille eller ingen brandrisiko, f.eks. tomme rum og lignende rum. I kabysser skal der installeres varmedetektorer i stedet for røgdetektorer.
.2	Der skal ligeledes installeres røgdetektorer, der er forbundet med brandvisnings- og brandalarmanlægget, i lofter i trapper og gange i områder, hvor lofterne er af brændbar konstruktion.
.3.1	Hængslede branddøre i trapperum, i skotter i lodrette hoved-zoner og i afgrænsninger til kabysser, som normalt står åbne, skal være selvlukkende og kunne udløses fra et centralt kontrolrum og fra et sted ved siden af døren.
.3.2	Der skal i et centralt kontrolrum, der til stadighed er bemandet, anbringes et panel, som viser, om branddørene i trapperum, i skotter i lodrette hovedzoner og i afgrænsninger til kabysser er lukket.
.3.3	Aftrækskanaler fra skibskomfurer, hvori der kan samle sig fedt, og som er ført igennem aptering eller rum indeholdende brændbare materialer, skal være udført som klasse A-ind-delinger. Hver aftrækskanal skal være udstyret med følgende:
	.1  Et fedtfilter, der let kan fjernes for rengøring, medmindre et andet godkendt fedtfjerningssystem er monteret. .2  Et brandspjæld i den nederste ende af kanalen. .3  Indretninger til at standse udsugningsventilatorer, som kan betjenes inde fra kabyssen. .4  Fast installerede midler til slukning af brand i kanalen. .5  Hensigtsmæssigt placerede lemme til inspektion og rengøring.
.3.4	Inden for et trapperums afgrænsninger må der kun forefindes offentligt tilgængelige toiletter, elevatorer, skabe af ikke-brændbart materiale, hvori der opbevares sikkerhedsudstyr, og åbne informationsskranker. Andre eksisterende rum inden for trapperummet
	.1  skal tømmes, aflukkes permanent og kobles fra det elektriske anlæg .2  skal adskilles fra trapperummet ved hjælp af klasse A-inddelinger i overensstemmelse med regel 5. Sådanne rum kan have direkte adgang til trapperum gennem klasse A-døre i overensstemmelse med regel 5, forudsat at der er installeret sprinkleranlæg i disse rum. Kahytter må dog ikke have direkte adgang til trapperummet.
.3.5	Der må ikke være direkte adgang til trapperum fra andre rum end almindeligt tilgængelige rum, gange, offentligt tilgængelige toiletter, speciallastrum, andre trapper foreskrevet i regel 6.1.5, åbne dæk og rum, der er omfattet af punkt .3.4.2.
.3.6	Eksisterende maskinrum af kategori 10 som beskrevet i regel II-2/B/4 og kontorer i tilslutning til informationsskranker, som har direkte adgang til trapperummet, kan bibeholdes, forudsat at de beskyttes af røgdetektorer, og at kontorer i tilslutning til informationsskranker kun indeholder møbler, der frembyder begrænset brandrisiko.
.3.7	Ud over den nødbelysning, der er foreskrevet i regel II-1/D/3 og III/5.3, skal udgangsveje, herunder trapper og udgange, markeres ved belysning eller fotoluminescerende striber anbragt højst 0,3 m over dækket overalt langs udgangsvejen, herunder ved hjørner og i krydsninger. Markeringen skal være således, at passagererne kan finde alle evakueringsvejene og let se nødudgangene. Hvor der anvendes elektrisk belysning, skal denne forsynes via nødenergikilden og være således indrettet, at svigt af en enkelt lampe eller afbrydelse i en lysende stribe ikke bevirker, at markeringen bliver virkningsløs. Endvidere skal alle skilte til markering af evakueringsveje og brandudrustningers placering være af fotoluminescerende materiale eller belyst. Flagstatens administration skal sikre, at nævnte belysning og fotoluminescerende udstyr er evalueret, afprøvet og anvendt i overensstemmelse med retningslinjerne i IMO-resolution A.752(18) eller i ISO standard 15370.-2001.
.3.8	Der skal forefindes et anlæg for generel alarmering. Alarmen skal kunne høres overalt i apteringen, i rum, hvor besætningen normalt er beskæftiget, og på åbne dæk, og dens lydtryksniveau skal opfylde standarderne i de regler for alarmer og indikatorer, som er vedtaget med IMO-resolution A.686(17).
.3.9	Et højttaleranlæg eller andet effektivt kommunikationsmiddel skal være hørligt overalt i aptering, almindeligt tilgængelige rum, tjenesterum og kontrolrum samt på åbne dæk.
3.10	Møbler i indskottede trapper må kun være siddemøbler. Møblerne skal være fastanbragte, må højst rumme seks siddepladser på hvert dæk i hvert trapperum, skal frembyde begrænset brandrisiko og må ikke indsnævre passagerernes evakueringsvej. Flagstatens administration kan tillade yderligere siddepladser i hovedreceptionsområdet inden for en indskottet trappe, såfremt disse er fastanbragte, ikke-brændbare og ikke indsnævrer passagerernes evakueringsvej. Der må ikke forefindes møbler i gange for passagerer og besætning, der udgør evakueringsveje i kahytsområder. Endvidere kan der tillades anbringelse af skabe af ikke-brændbart materiale, hvori der opbevares foreskrevet sikkerhedsudstyr.

.2 Senest 1. oktober 2003:

.1	Alle trapper i aptering og tjenesterum skal være af stål, undtagen hvor flagstatens administration tillader brug af andre tilsvarende materialer, og være omgivet af klasse A-inddelinger med sikre lukkemidler ved alle åbninger, dog således at:
	.1  en trappe, der kun forbinder to dæk, ikke behøver at være omgivet af skotter, forudsat at dækkets brandmodstandsevne opretholdes ved skotter eller døre på det ene mellemdæk. Hvor en trappe er lukket på det ene mellemdæk, skal trappens omgivende skotter være beskyttet ifølge tabellerne for dæk i regel 5; .2  åbne trapper kan anbringes i et almindeligt tilgængeligt rum, forudsat at de i deres helhed er beliggende i et sådant rum.
.2	I maskinrum skal der installeres et fast anbragt brandslukningsanlæg, der opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/6.
.3	Ventilationskanaler, der er ført gennem en lodret hovedzoneinddeling, skal være forsynet med et automatisk lukkende brandspjæld udformet efter fejlsikkerhedsprincippet, som også skal kunne lukkes manuelt fra begge sider af inddelingen. Desuden skal der i alle ventilationskanaler, der betjener både aptering og tjenesterum og trapperum, være monteret fejlsikre automatisk lukkende brandspjæld, som kan betjenes manuelt inde fra trapperummet, hvor kanalerne er ført igennem sådanne afgrænsninger. Hvor kanaler går gennem en lodret hovedzoneinddeling uden at betjene rummene på begge sider af inddelingen eller gennem et trapperum uden at betjene dette, kræves der ikke brandspjæld, forudsat at kanalerne er konstrueret og isoleret til A-60-standard og ikke har nogen åbninger i trapperummet eller trunken på den side, der ikke betjenes direkte.
.4	Speciallastrum skal opfylde bestemmelserne i regel II-2/B/14.
.5	Alle branddøre i trapperum, i skotter i lodrette hovedzoner og i afgrænsninger til kabysser, som normalt står åbne, skal kunne udløses fra et centralt kontrolrum og fra et sted ved siden af døren.
.6	Forskrifterne i punkt .1.3.7 gælder også for aptering.

.3 Senest 1. oktober 2005, dog tidligst 15 år efter skibets byggetidspunkt:

.1	I aptering, tjenesterum, trapperum og gange skal der være installeret et automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/A/8 eller IMO-retningslinjerne for et godkendt tilsvarende sprinklersystem som beskrevet i IMO-resolution A.800(19).

Regel 17 Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods (R41)

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget inden den 1. januar 2003, samt eksisterende skibe i klasse B:

Bestemmelserne i SOLAS-regel II-2/54 gælder i nødvendigt omfang for passagerskibe, der transporterer farligt gods.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Bestemmelserne i regel 9 i afsnit G i SOLAS kapitel II-2 som revideret pr. 1. januar 2003 gælder i nødvendigt omfang for passagerskibe, der transporterer farligt gods.

Regel 18 Særlige krav til helikopterfaciliteter

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

Skibe med helikopterdæk skal opfylde forskrifterne i regel 18 i afsnit G i SOLAS kapitel II-2 som revideret pr 1. januar 2003.

Kapitel II-2 Nationale tillæg (1), (2), og (3)

Kapitelhæfte D II-2 N (1); dateret 1. oktober 2002

Kapitel II-2 N(1) Konstruktion, brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Tillæg til bestemmelserne i "Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2.

Afsnit A Højtryks-CO₂-anlæg

1 Generelt

Bestemmelserne i FSS-Code, kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2 finder tilsvarende anvendelse.

2 CO ₂ -rum

.1	Rum, hvori CO2-flasker er anbragt, skal være særskilt ventileret, have direkte adgang fra frit dæk og må ikke anvendes til andre formål.
.2	Rummene skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at temperaturen normalt ikke vil overstige 40° C.
.3	Afløb skal føres separat over bord eller til frit dæk.
.4	Alle døre og lemme skal på enkel måde kunne betjenes fra begge sider.
.5	Der skal være samtalemulighed via almindelige telefoner, transportable radiotelefoner eller lignende mellem styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets udløsningssteder.
.6	CO2-flasker skal være solidt fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion.

3 CO ₂ -flasker

.1	CO2-flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede art. CO2-flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt, såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for sådanne flasker.
.2	Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.
.3	Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.
.4	Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg pr. liter flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes fyldningsgrad.
.5	Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller kontrolmåling af CO2-flasker konstateres en vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske genopfyldes, dog skal den krævede slukningskapacitet altid være til stede.
.6	CO2-flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af en anerkendt prøveanstalt, et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef. Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.

4 CO ₂ -rør m.v.

.1	Alle rør uden for maskin- og kedelrum skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendte fittings skal være korrosionsbestandige.
.2	Mellem flaskeventiler og CO2-flaskernes samlerør tillades kun fleksible højtryksslanger.
.3	Den indvendige diameter af CO2-flaskernes forbindelser til samlerør skal være mindst 10 mm.
.4	Der skal være kontraventiler mellem de enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud af drift. Kontraventilen skal være fast monteret til samlerøret.
.5	Der skal umiddelbart efter hovedstopventilen forefindes en tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af CO2-rørledningerne.
.6	CO2-rørene fra og med samlerør skal være udført af sømløse certifikatrør af stål. Der må kun anvendes flanger for tryktrin 10 N/mm2. Samlerøret skal være forsynet med sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft. Ventilen skal åbne ved 13 N/mm2og være dimensioneret således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret. Udvendige diametre og vægtykkelser skal være i overensstemmelse med tabel 1. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.

Tabel 1Samlerør inklusive rør til hovedstopventil

.7	Fordelingsventilerne til lastrum skal for at undgå tilfrysning være af den hurtigåbnende type, og de skal være således mærket, at det tydeligt angives, til hvilke rum rørene er ført.
.8	Alle anvendte fittings mellem flaskeventiler og hovedstopventil/ ventilregister skal være udført af stål. Gevindfittings må kun anvendes i installationer med indtil 2'' RG.
.9	Hovedstopventiler skal være udført af stål eller tilsvarende godkendt materiale og beregnet for 10 N/mm2som arbejdstryk.
.10	Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.
.11	Alle anvendte fittings mellem hovedstopventiler og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være således udført, at der ikke forekommer frie gevind. Rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser skal mindst have en vægtykkelse som anført i tabel 2. Rør fra CO2-flasker til ventiler skal mindst have en udvendig diameter og vægtykkelse, som anført i tabel 1.

Tabel 2Rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser

.12	CO2-rør til "total flooding"-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den CO2-mængde, de skal føre. Maksimum CO2-mængden, som tillades ført i rørene, må ikke overstige værdierne i tabel 3.

Tabel 3Maksimum CO₂-mængde

5 Trykprøver af rør

.1	Hele rørsystemet skal trykprøves med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange og mellem flaskeventiler og ventilregister til lastrum skal være mindst 19 N/mm2, og prøvetrykket i det øvrige rørsystem skal være mindst 2,5 N/mm2. Styreledninger skal dog trykprøves til 1,3 x arbejdstrykket.
.2	Den under .1 nævnte trykprøvning af samlerør kan evt. foretages inden installationen om bord, men i så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge.
.3	Når de under .1 og .2 nævnte trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal være 1 N/mm2, og prøvningen kan foretages med luft.

6 Udløserarrangement

.1	De to krævede kontrolgreb skal være arrangeret således, at grebet til åbning af hovedstopventilen skal betjenes før grebet til åbning af flaskeventilerne.
.2	Såfremt CO2-mængden overstiger 225 kg, skal der til udløsning af flaskerne forefindes et servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler. Wiretræk må ikke anvendes i sådanne anlæg.
.3	Servobetjent udløsningssted til CO2skal, hvis det er anbragt ved CO2-rum, være afskottet fra dette. Der skal være direkte adgang fra frit dæk til betjeningsstedet.
.4	Servoarrangementet skal være således indrettet og udført, at det kan udluftes ved udløserstedet, samt at en eventuel fejl i manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af CO2-mængden.
.5	Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes og lukkes manuelt ved fuldt CO2-tryk i samlerøret. Ventilen skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og den skal være placeret således, at den er let tilgængelig.
.6	Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted, hvor anlægget udløses.
.7	Anvendes CO2til drift af servoinstallation, må installationen ikke kunne afluftes til et lukket rum, f.eks. CO2-rummet, medmindre CO2-mængden giver en koncentration på under 3% i det pågældende rum.
.8	Manøvremidler og alle til et servoudstyr hørende komponenter, herunder evt. energikilder og ledninger, skal i brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som anlægget beskytter.

7 Alarmudstyr m.v. til "total flooding"-anlæg

.1	I et CO2-beskyttet rum skal der forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion, inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal, ved maksimalt støjniveau i rummet, kunne registreres overalt i det CO2-beskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket "CO2-ALARM".
.2	Der skal være truffet forsvarlige foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel mærkning af elektriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det CO2-beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal strømforsynes fra nødenergikilden. Alarmsignalapparater, der drives af den udstrømmende CO2, kan ikke godkendes som forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum.
.3	Hovedsamlerøret skal være forsynet med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet maskinalarmanlægget eller anden hensigtsmæssig alarmgiver.

8 Prøvning af anlægget

.1 Prøvning af det færdigmonterede anlæg skal udføres som følger.:

.1	Tæthedsprøvning og trykprøvning, såfremt sidstnævnte ikke er afholdt tidligere.
.2	Kontrol af fri gennemstrømning i alle rør og dyser ved gennemblæsning.
.3	Alarmudstyrets funktion.
.4	Betjeningsudstyrets funktion, herunder udløsning af anlægget frem til hovedstopventilen med den under 9.1 omhandlede blindflange isat ("total flooding" prøve). (Det anbefales at afprøve anlægget med en enkelt flaske tilsluttet samlerøret, før selve "total flooding"- prøven udføres. ).

9 Særlige bestemmelser

.1	Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af blindflanger (skydeflanger) efter hovedstopventiler.
.2	Lokale CO2-anlæg, som installeres med det formål at slukke brande i maskineriet, f.eks. skylleluftbrande i dieselmotorer, kan tillades installeret på et hensigtsmæssigt sted i maskinrummet, såfremt CO2-koncentrationen ikke overstiger 3% i det pågældende rum.
.3	Alle døre til rum beskyttet af et CO2-anlæg skal have en tydelig påmærkning om, at rummet er beskyttet af et CO2-anlæg, og at det skal forlades, når alarmen lyder.

10 Eftersyn, kontrol og vedligeholdelse

.1	Leverandører af CO2-anlæg skal medlevere en anlægsbeskrivelse, herunder en checkliste for vedligeholdelse, på dansk og engelsk
.2	CO2-mængden skal kontrolleres mindst en gang om året af skibets maskinchef eller et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab eller firma.
.3	De løbende eftersyn mv., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang, eventuelle reparationer samt tidspunkt.

Afsnit B Lavtryks-CO₂-anlæg

1 Konstruktion

.1	Med undtagelse af punktet om CO2-flasker finder bestemmelserne om højtryks-CO2-anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog rør- og dyseberegninger skal fremsendes til Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
.2	Tanke til opbevaring af CO2(CO2-tanke) skal med hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal være mærket, så de kan identificeres, og være påmærket prøvetryk og -dato samt arbejdstryk, rumindhold og kontrollantmærke.

2 Trykprøvning og eftersyn

.1	CO2-tanke skal trykprøves, inden de anbringes om bord, og derefter skal tankene med tilbehør besigtiges udvendigt hvert 5. år. Trykprøven samt udvendige besigtigelser skal udføres af Søfartsstyrelsen, et anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal tankisolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det pågældende tilfælde skønnes nødvendigt. Rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede områder (kuldebroer) samt tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år.
.2	Endvidere skal skibets maskinchef løbende efterse anlægget i henhold til en af leverandøren medleveret anlægsbeskrivelse, herunder checkliste for vedligehold, samt mindst en gang hvert år foretage en grundig udvendig besigtigelse af de under .1 nævnte tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler.
.3	Resultatet og omfanget af de udvendige besigtigelser under .1 og .2 samt eventuelle udførte reparationer og forbedringer skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af tid og sted.

3 Sikkerhedsventiler

.1	Direkte på hver tank skal der være anbragt mindst to sikkerhedsventiler. Trevejsventil tillades monteret mellem sikkerhedsventilerne og tank, når ventilen er indrettet, så kun en sikkerhedsventil ad gangen kan afspærres, og når der uanset ventilens stilling altid er fri gennemstrømning.
.2	Sikkerhedsventilernes åbningstryk må ikke overstige tankens tilladte arbejdstryk, og hver ventils gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under 5.1 nævnte køleaggregater svigter.
.3	Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal være placeret således, at CO2ikke kan strømme til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være mindst 2 x ventilernes samlede gennemstrømningsareal.

4 Måleudstyr og afspærringsmidler

.1	Der skal på hver tank være monteret mindst en trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken.
.2	På hver tank skal der være monteret et udvendigt rør til måling af CO2-væskeniveauet, og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved min. 95% CO2-indhold.
.3	Midler til kontrol af CO2-mængden skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke medfører lækage.
.4	Alle fra tanken udgående rør med undtagelse af montagestuds til sikkerhedsventil skal kunne afspærres ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel.
.5	Hovedstopventilen på CO2-tanken skal kunne låses i lukket stilling

5 Køleanlæg og lækagealarm

.1	CO2-tanke skal have mindst to af hinanden fuldstændigt uafhængige køleaggregater med tilstrækkelig og lige stor kapacitet og med alarm i tilfælde af driftssvigt.
.2	Automatisk virkende alarm i tilfælde af CO2-lækage i tankrummet skal forefindes. Alarmen skal være tilsluttet maskinalarmsystemet, og den skal træde i funktion, før koncentrationen har nået 3%.

Kapitelhæfte D II-2 N (2); dateret 1. oktober 2002

Kapitel II-2 N(2) Konstruktion, brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Tillæg til bestemmelserne i "Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5

Installation og afprøvning af brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe

1 Generelt

Bestemmelserne i FSS-Code i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse.

2 Afprøvninger

.1 Hver enkelt luftblanding skal afprøves i henhold til de standardafprøvninger, som er angivet i MSC/Circ.848.

.2 Luftblandingen skal afprøves med tilfredsstillende resultat af et anerkendt institut i henhold til de standardafprøvninger, der henvises til i punkt .1. I instituttets godkendelsesdokumentation skal bl.a. angives luftblandingens sammensætning og tilladte minimum og maximum iltkoncentrationer i det beskyttede rum, når slukningsmidlet er udløst (slukningskoncentrationen).

3 Installation

.1	Anlægget må normalt kun være indrettet til manuel udløsning.
.2	Søfartsstyrelsen kan imidlertid i særlige tilfælde tillade automatisk udløsning af nye såvel som eksisterende brandslukningsanlæg på vilkår, at:
	.1 det pågældende skib ikke er omfattet af bestemmelserne i SOLAS-konventionen, .2 det angives ved en grøn indikatorlampe og skiltning på udløserskabet, når anlægget står til manuel udløsning, .3 det angives ved en rød indikatorlampe og skiltning på udløserskabet, når anlægget står til automatisk udløsning, .4 der opsættes et let synligt rødt skilt med hvide bogstaver (skriftstørrelse ca. 30 pitch) så vidt muligt under den røde indikatorlampe med følgende tekst:   "Under sejlads må anlægget ikke stå til automatisk udløsning".
.3	Hvis anlægget skal betjene mere end et rum, skal indretningen til dets oplagring og udtømning arrangeres således, at det sikres, at de respektive slukningsmængder tilføres rummene.
.4	Der skal forefindes midler til automatisk stop af alle ventilatorer, der betjener det beskyttede rum, før midlet udtømmes.
.5	Der skal ved udløsningsstedet/stederne forefindes en skriftlig instruktion, hvor det klart angives, at al ventilation og samtlige forbrændingsmotorer skal standses, og at alle brandspjæld og luger skal lukkes, inden anlægget udløses.
.6	Udtømningsarrangementet skal være således konstrueret, at den mængde slukningsmiddel, der er krævet i henhold til godkendelsescertifikatet, medfører, at 85% udtømmes på maksimum 120 sekunder.
.7	Minimum slukningskoncentrationen skal kunne bibeholdes i rummet i minimum 15 minutter.
.8	Anlægget skal være konstrueret til at modstå temperaturer, vibrationer, stød og mekaniske påvirkninger, tilstopnings- og tæringsmuligheder og den fugtighed, som kan forekomme i det rum, hvor anlægget er installeret.
.9	Udtømning af anlægget samt eventuel udløsning via beholdernes sprængplader må ikke frembyde fare for personalet, der er beskæftiget med vedligeholdelse af udrustning, eller som benytter de normale adgangslejdere og udgange, der hører til rummet.
.10	Der skal forefindes midler til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket (indholdet) i beholderne.
.11	For lastrum skal, medmindre andet er bestemt, den mængde af luftblandingen, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give det mindste rumfang af fri luftblanding, som er angivet på godkendelsescertifikatet. Såfremt der gennem ventilationskanaler er forbindelse mellem to eller flere lastrum, skal disse regnes for et rum.
.12	Hvad angår maskinrum, skal den mængde af luftblandingen, der er til rådighed, være tilstrækkelig til at give det mindste rumfang af fri luftblanding, som er angivet på godkendelsescertifikatet. To eller flere maskinrum af kategori A, som ikke er helt adskilt, skal betragtes som eet rum.
.13	Antallet af dyser og dysernes placering skal være anbragt således, at der opnås en homogen fordeling af luftblandingen i rummet.
.14	Alle døre til rum beskyttet af et anlæg med atmosfæriske luftarter skal have en tydelig påmærkning om, at rummet er beskyttet af et anlæg med atmosfæriske luftarter, og at rummene skal forlades, når alarmen lyder.

4 Afprøvning om bord

.1	Fordelingen og slukningseffekten af hvert installeret anlæg skal påvises i praksis om bord.
.2	Slukningsmidlet afprøves i forbindelse med en kontrolleret prøvebrand i form af spritbål i maskinrummet med forbrændingsmotorer og ventilationen standset, samt med lukkede brandspjæld.
	Spritbålene anbringes jævnt fordelt i hele rummet.
.3	Når slukningsmidlet er udløst, måles iltkoncentrationen i maskinrummet, således at det kan eftervises, at der er en god fordeling af slukningsmidlet. Iltkoncentrationen må på intet tidspunkt komme under 10%, og ikke over 12%.
	Endvidere skal følgende kontrolleres:
	.1 Hvor lang tid det tager at indblæse slukningsmidlet. .2 Hvor lang tid der går, fra anlægget udløses, til alle spritbål er slukket. .3 Hvor længe den slukningsdygtige koncentration er til stede (i henhold til godkendelsen). .4 Hvis der under ovennævnte afprøvninger opstår tvivl om slukningsmidlets effektivitet, vil Søfartsstyrelsen kunne forlange yderligere afprøvninger afholdt.   Søfartsstyrelsen kan dog undlade at kræve denne prøve udført, såfremt tidligere prøver i rum af samme udformning og med tilnærmelsesvis samme antal og placering af dyser har været tilfredsstillende. .5 Udløserarrangementet skal være således konstruere, at udløserfunktionen kan eftervises, ved en aktivering af ventilarrangementet. Denne eftervisning skal foretages for Søfartsstyrelsen med tilfredsstillende resultat inden anlæggets idriftsættelse.

5 Trykflaskernes placering og overvågningssystem

.1	Luftblandingen må oplagres i det beskyttede rum, jf. dog stk. 3.8. Beholderne kan fordeles enkeltvis eller sektionsvis i hele rummet, men mindst i to sektioner.
.2	Der skal forefindes et manuelt servo- eller et elektrisk drevet udløserarrangement, som skal være anbragt uden for det beskyttede rum. Der skal til dette udløserarrangement være installeret to energikilder, som skal være anbragt uden for det beskyttede rum og straks være til rådighed. Hvad angår maskinrum, kan en af disse energikilder dog være beliggende i det beskyttede rum.
.3	Elektriske strømkredse skal overvåges for fejl og spændingssvigt ved optiske og akustiske alarmgivere.
.4	Pneumatiske, hydrauliske eller elektriske udløserkredse, der forbinder beholderne, skal være dublerede. De pneumatiske eller hydrauliske trykkilder skal overvåges for tab af tryk ved optiske og akustiske alarmgivere.
.5	I det beskyttede rum skal de elektriske strømkredse, der er nødvendige for anlæggets udløsning, være ført i brandsikre kabler i overensstemmelse med I.E.C's standarder. De nødvendige rørsystemer til hydraulisk eller pneumatisk betjening skal være af stål eller andet lignende varmebestandigt materiale, som kan godkendes af Søfartsstyrelsen.
.6	Alle døre til det beskyttede rum skal være påmærket: "Rummet er tilsluttet et brandslukningsanlæg med ildslukkende luftarter og skal øjeblikkeligt forlades, når alarmen lyder".
.7	Arrangementer i forbindelse med anlæg til rum, der kun kræver en eller to beholdere af almindelig størrelse, skal være udført til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

6 Trykflasker

.1	Flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske eller andre EU- og EØS-landes bestemmelser for beholdere af omhandlede art. Flasker produceret af andre lande kan tillades anvendt, såfremt de opfylder en anerkendt standard i det pågældende land, og denne har samme sikkerhedsmæssige niveau som EU- eller EØS-landenes eller opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for sådanne flasker. Der må maksimalt anvendes tryk på 300 bar.
.2	Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.
.3	Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.
.4	Flaskerne må kun fyldes af fabrikanten, eller af andre firmaer, som er godkendt af fabrikanten.
	Firmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldning og luftblandingens sammensætning.
	Firmaerne skal udstede et certifikat for luftblandingens sammensætning. Certifikatet skal medfølge flasken.
	Flaskerne skal endvidere på et synligt sted være forsynet med en holdbar mærkat, som angiver:
	.1 Den blandede atmosfæriske luftblandings sammensætning. .2 Fyldningsdato og år. .3 Fyldningsfirmaets navn og adresse.
.5	Flaskerne skal være solidt fastspændt og placeret således, at flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion. Flaskernes mærkning, herunder mærkat, og tilslutningsmål for afgangsstudsen på henholdsvis flaskeventil og flaskebatterier skal være udført i henhold til gældende standarder.
.6	Flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af et anerkendt prøvningsinstitut, et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef (kun i skib, hvor der kræves bevis som maskinchef i henhold til STCW-Konventionen, kapitel III, regel III-2).
.7	Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.
.8	Hvis der i forbindelse med kontrol af flaskerne konstateres tryktab på 10% eller derover, skal den pågældende flaske genopfyldes.

7 Alarm- og udløsningsarrangement

.1	Alarmgivere for overvågning af anlægget skal være placeret centralt, således at de til stadighed er let tilgængelige for ansvarlige medlemmer af besætningen, når skibet er i søen eller i havn.
.2	De elektriske strømkredse og/eller rørledninger, der er nødvendige for udløsningen af et anlæg, samt placeringen af beholderne skal være således arrangeret, at hele den brandslukningsladning til det beskyttede rum, der er foreskrevet i stk. 3.11 eller 3.12, også skal kunne udtømmes i tilfælde af beskadigelse af én udløserledning ved brand eller eksplosion i det pågældende rum.
.3	Beholderne skal overvåges for faldende tryk som følge af lækage og udtømning. Der skal forefindes optiske og akustiske alarmgivere, som giver alarm ved 80% af fyldningstrykket ved 20 °C.

8 Lokale automatiske anlæg

.1	Lokale, automatisk virkende, fast anbragte brandslukningsanlæg, som er anbragt i indskottede områder (i maskinrum) med stor brandrisiko, kan tillades, når de er uafhængige af det foreskrevne fast anbragte brandslukningsanlæg.
.2	Det område, hvori en sådan yderligere lokal beskyttelse forefindes, skal fortrinsvis være på et arbejdsniveau og på samme niveau som adgangen til rummet. Efter Søfartsstyrelsens skøn kan der tillades mere end et arbejdsniveau, hvis der indrettes en adgangsvej på hvert niveau.
.3	Rummets størrelse og adgangsvejene dertil samt maskineriets placering skal være således indrettet, at man kan komme ud fra alle steder i rummet på højst 10 sekunder.
.4	Aktiveringen af et anlæg skal angives både optisk og akustisk uden for enhver adgang til maskinrummet og ved kommandobroen eller i det rum, hvor brandkontroludstyret er samlet.
.5	Et opslag om, at rummet indeholder et eller flere automatisk virkende brandslukningsanlæg med angivelse af, hvilket slukningsmiddel der anvendes, skal forefindes uden for enhver adgang dertil.
.6	Udtømningsdyser samt sprængplader skal være således anbragt, at udtømningen ikke frembyder fare for personalet, der gør brug af de normale adgangslejdere og udgangsveje, der hører til rummet. Der skal ligeledes drages omsorg for at beskytte personalet, der er beskæftiget med vedligeholdelse af maskineri mod uagtsom udtømning af slukningsmidler.
.7	Anlægget skal være konstrueret til at modstå temperaturer, vibrationer, stød og mekaniske påvirkninger, tilstopnings- og tæringsmuligheder og den fugtighed, som kan forekomme i det rum, hvor anlægget er installeret.
.8	Der skal træffes foranstaltninger til, at besætningen uden risiko kan kontrollere trykket (indholdet) i beholderne.
.9	Den samlede mængde slukningsmiddel i de lokale, automatisk drevne installationer skal være af en sådan størrelse, at den højest tilladte koncentration af luftblandingen, baseret på det indskottede rums nettorumfang, ikke overskrides. Dette krav finder anvendelse, når enten et lokalt, automatisk virkende anlæg eller et fast anlæg har været udløst, men ikke hvor begge anlæg har været udløst.
.10	Lokale, automatisk drevne brandslukningsinstallationer skal være således indrettet, at deres udløsning ikke bevirker tab af elektrisk energi eller nedsættelse af skibets manøvredygtighed.

9 Eftersyn og kontrol

.1	Leverandører af anlæg skal medlevere en anlægsbeskrivelse, herunder en checkliste for vedligeholdelse.
.2	Anlægget skal kontrolleres mindst en gang om året af skibets maskinchef eller et af Søfartsstyrelsen anerkendt klassifikationsselskab eller firma.
.3	De løbende eftersyn mv., som afholdes af maskinchefen eller ved skibsledelsens foranstaltning, skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af eftersynets omfang, eventuelle reparationer samt tidspunkt.

Kapitelhæfte D II-2 N (3); dateret 1. oktober 2002

Kapitel II-2 N(3) Konstruktion, brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Tillæg til bestemmelserne i kapitel 4 i "Fire Safety Systems Code" (FSS-Code)

Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere

1 Generelt

.1	Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol.
.2	Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser.
.3	De under .2 og .3 foreskrevne eftersyn må foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs fører, maskinchef eller overstyrmand på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for hver enkelt slukkertype, der forefindes om bord, følges. De under 4 nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef. Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.

2 Månedlige eftersyn af visse skumslukkere

Proteinskumslukkere med opblandet skumladning, som er anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 25°C, skal ladningen udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15°C.

3 Årlige eftersyn, alle typer slukkere

.1	CO 2-slukkere
	Slukkeren skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere en 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades.
.2	Nitrogen- eller CO2-trykladede pulverslukkere
	Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtigt. Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under .4 foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes.
.3	Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere
	.1 Drivpatron m.v. skal afmonteres, og ladningen skal udskiftes med en ny. Pulverladninger skal dog ikke udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er "let-flydende" og absolut tørt. .2 Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under .4 foreskrevne periodiske trykprøvninger skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.
.4	Fælles for de under .3.1, .3.2 og .3.3 omhandlede slukkere
	.1 Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under .3 omhandlede slukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformiteter, og/eller kraftige udvendige rustangreb, skal beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til .4 med tilfredsstillende resultat. .2 Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget. Evt. beskadigede dele skal udskiftes. Det skal nøje kontrolleres, at der er fri gennemstrømning. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal:   .1 Pakninger være af olie, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber, .2 slanger være af hensigtsmæssig længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber, .3 slanger med tilhørende armatur til CO2-slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/mm2 og til øvrige slukkertyper det dobbelte af drifttrykket. .3 Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes. .4 Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå:   .1 Måned og årstal for seneste årlige eftersyn, .2 navn og adresse på den person eller det firma, jf. .1.3, som har foretaget eftersynet.

4 Periodiske trykprøvninger m.v.

.1	CO2-slukkere.
	.1 Beholdere til CO2-slukkere skal rengøres og besigtiges indvendigt samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 20 N/mm2 eller 25 N/mm2 , afhængigt af det på beholderen indstemplede prøvningstryk. .2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO2-slukker ikke genoplades, før ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.
.2	Nitrogen- eller CO2-trykladede slukkere.
	.1 Beholdere til trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendigt samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/mm2 , jf. i øvrigt det beholderen indstemplede prøvningstryk. .2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.
.3	Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere.
	.1 Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x driftstrykket, dog ikke under 1 N/mm2 , jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.
.4	Fælles for de under 4.1, 4.2 og 4.3 omhandlede slukkere.
	.1 Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderne må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggeligt. .2 Måned og årstal for trykprøvningen skal på holdbar måde påmærkes beholderen.