Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

(1)	Dette kapitel finder anvendelse på nye skibe med en længde på 15 m og derover, medmindre andet er anført.
(2)	Regel 13 og 14 gælder tillige for eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover, forudsat at Administrationen kan udskyde anvendelsen af kravene i disse regler indtil den 1. februar 1999.

Regel 2 Definitioner

(1)	"Udsætning ved selvudløsning" er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.
(2)	"Udsætning ved frit fald" er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.
(3)	"Oppusteligt redningsmiddel" er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.
(4)	"Oppustet redningsmiddel" er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes oppustet og klar til brug altid.
(5)	"Udsætningsanordning eller -arrangement" er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.
(6)	"Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement" er et redningsmiddel eller -arrangement, der inkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.
(7)	"Mand-overbord-båd" er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.
(8)	"Retrorefleksivt materiale" er et materiale, der reflekterer i modsat retning af en lysstråle, som rettes mod det.
(9)	"Redningsfartøj" (survival craft) er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.

Regel 3 Evaluering, afprøvning og godkendelse af redningsmidler og -arrangementer

(1)	Med undtagelse af bestemmelserne i stk. (5) og (6) skal redningsmidler og -arrangementer foreskrevet i dette kapitel godkendes af Administrationen.
(2)	Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, skal den sikre, at sådanne redningsmidler og -arrangementer ved prøvning er fundet at opfylde forskrifterne i dette kapitel i henhold til forskrifterne i Rådets direktiv 96/98/EF om udstyr på skibe, hvilket indbefatter IMO Recommendations on Testing of Life-Saving Appliances.
(3)	Før Administrationen godkender helt nye typer redningsmidler eller -arrangementer, skal den sikre, at sådanne midler eller arrangementer:
	(a)  giver sikkerhedsstandarder, der mindst svarer til dette kapitels forskrifter og LSA-koden , og at de er blevet evalueret og afprøvet i overensstemmelse med Organisationens rekommandationer,1) eller (b)  med godt resultat til Administrationens tilfredshed har gennemgået evaluering og prøver, som i alt væsentligt svarer til disse rekommandationer.
(4)	De godkendelsesprocedurer, der vedtages af Administrationen, skal også omfatte de betingelser, hvorefter godkendelsen skal fortsætte eller tilbagekaldes.
(5)	Før Administrationen accepterer redningsmidler og -arrangementer, der ikke tidligere er godkendt af denne, skal det godtgøres over for Administrationen, at redningsmidlerne og -arrangementerne opfylder dette kapitels forskrifter og koden.
(6)	Redningsmidler foreskrevet i dette kapitel, for hvilke der ikke er indeholdt detaljerede specifikationer i del C, skal være til Administrationens tilfredshed, under hensyntagen til de detaljerede forskrifter for sådanne anordninger, som er givet i kapitel III af SOLAS 1974, som ændret i IMO International Life-Saving Appliance Code.

Regel 4 Produktionsprøver

Administrationen skal foreskrive, at redningsmidler underkastes sådanne produktionsprøver, som er nødvendige for at sikre, at redningsmidlerne fremstilles til samme standard som den godkendte prototype.

Afsnit B Antal og type

Regel 5 Antal og typer af redningsfartøjer og mand-overbord-både

(1)	Alle skibe skal være forsynet med mindst to redningsfartøjer.
(2)	Antal, kapacitet og type af redningsfartøjer og mand-overbord-båd i skibe med en længde på 75 m i længde og derover skal opfylde følgende:
	(a)  der skal forefindes redningsfartøjer med tilstrækkelig samlet kapacitet på hver side af skibet til at optage mindst det totale antal personer om bord. Hvis skibet opfylder inddelingskravene, lækstabilitetskriterierne og kriterier for forøget konstruktiv brandsikring i tillæg til de, der er anført i regel III/14 og kapitel V, og Administrationen finder, at en reduktion i antallet af redningsfartøjer og deres kapacitet ikke vil have indflydelse på sikkerheden, kan Administrationen tillade denne reduktion under forudsætning af, at den samlede kapacitet af redningsfartøjer anbragt på hver side af skibet er tilstrækkelig til at optage mindst 50% af personerne om bord. I tillæg skal der forefindes redningsflåder til mindst 50% af det totale antal personer om bord; og (b)  der skal forefindes en mand-overbord-båd, medmindre skibet er forsynet med en redningsbåd, som opfylder bestemmelserne for en mand-overbord-båd, og som er i stand til at blive ombordtaget efter en redningsoperation.
(3)	Skibe med en længde på 45 m og derover, men under 75 m skal opfylde følgende forskrifter:
	(a)  der skal forefindes redningsfartøjer med tilstrækkelig kapacitet på hver side til at optage mindst det totale antal personer om bord; og (b)  der skal forefindes en mand-overbord-båd, medmindre skibet er forsynet med et passende redningsfartøj, som er i stand til at blive taget om bord efter en redningsoperation.
(3a)	Skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m skal være udrustet med følgende:
	a)  Redningsfartøjer af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage 200% af samtlige ombordværende. Der skal fra hver side af skibet kunne udsættes tilstrækkelig mange af disse fartøjer til, at de kan optage samtlige ombordværende. b)  En mand-overbord-båd, undtagen hvis Administrationen finder det godtgjort, at en sådan ikke er påkrævet i betragtning af skibets størrelse og manøvreevne, rådighed over eftersøgnings- og redningsfaciliteter og vejrvarslingssystemer i nærheden samt, at skibets fart er begrænset til områder, hvor der sjældent forekommer hårdt vejr, og bestemte årstider.
(3b)	Skibe med en længde på 17 m og derover, men under 24 m skal være udrustet med redningsfartøjer af en sådan samlet kapacitet, at de kan optage 200% af samtlige ombordværende. Der skal fra hver side af skibet kunne udsættes tilstrækkelig mange af disse fartøjer til, at de kan optage samtlige ombordværende.
(3c)	Skibe med en længde på 15 m og derover, men under 17 m skal være udrustet med redningsfartøjer, som kan optage alle om bord. Er antallet af ombordværende personer mindre end 12, kan den samlede kapacitet, uanset bestemmelsen i stk. (1), udgøres af et enkelt redningsfartøj med tilstrækkelig kapacitet. Redningsfartøjet skal så vidt muligt anbringes, så det umiddelbart kan overføres til udsætning fra en hvilken som helst af fartøjets sider.
(4)	I stedet for at opfylde kravene i stk. 2, litra a), stk. 3, litra a), og stk. 3a, litra a), kan skibe medføre en eller flere redningsbåde udsat ved frit fald over skibets agterenden af en sådan samlet kapacitet, at samtlige ombordværende kan optages, og med redningsflåder af tilstrækkelig kapacitet til at optage det samlede antal personer om bord.
(5)	Antallet af redningsbåde og mand-overbord-både, som medføres på skibet, skal være tilstrækkeligt til at sikre, at ikke mere end ni redningsflåder skal assisteres af hver redningsbåd eller mand-overbord-båd, når skibet forlades af det totale antal personer om bord.
(6)	Redningsfartøjer og mand-overbord-både skal opfylde bestemmelserne i reglerne 17 til og med 23.

Regel 6 Tilgængelighed og stuvning af redningsfartøjer og mand-overbord-både

(1)	Redningsfartøjer skal:
	(a)      (i)  være klar til brug i en nødsituation; (ii)  være i stand til at blive udsat sikkert og hurtigt under de konditioner, som er krævet i regel 32(1)(a); og (iii)  være i stand til hurtigt at kunne bringes om bord, hvis de også skal opfylde kravene til en mand-overbord-båd; (b)  være anbragt således, at:   (i)  vejledningen og føringen af personer på indskibningsdækket ikke vanskeliggøres; (ii)  redningsfartøjernes hurtige betjening ikke vanskeliggøres; (iii)  indskibningen kan finde sted hurtigt og i god orden; og (iv)  den ikke griber ind i anvendelsen af andre redningsfartøjer.
(2)	Hvor afstanden fra indskibningsdækket til skibets vandlinie i letteste søgående kondition overstiger 4,5 m, skal redningsfartøjer, undtagen redningsflåder, der er arrangeret, så de flyder fri, hvis skibet synker, være af en type, der udsættes ved david med den fulde last af personer eller være forsynet med et tilsvarende indskibningsarrangement.
(3)	Redningsfartøjerne og udsætningsarrangementet skal være i funktionsdygtig stand og klar til øjeblikkelig brug, før skibet forlader havn, og skal hele tiden være sådan, når skibet er i søen.
(4)
	(a)  Redningsfartøjer skal være stuvet:   -  således at hverken redningsfartøjet eller udstyret til dets stuvning er i vejen for betjening af nogen af de øvrige redningsfartøjer eller mand-overbord-både på noget andet udsætningssted; -  så tæt på vandoverfladen, som sikkerheden og de praktiske muligheder tillader og, for redningsfartøjer bortset fra redningsflåder bestemt til udsætning ved frit fald, anbragt således, at redningsfartøjet i indskibningsposition er mindst 2 m over vandlinjen, når skibet er fuldt lastet under ugunstige trimkonditioner på indtil 10° og opgjort indtil 20° begge veje, dog højst til den vinkel, ved hvilken kanten af skibets øverste dæk kommer under vand; -  være klar til brug i en nødsituation, således at besætningen kan gøre dem klar til indskibning og isætning på mindre end 5 minutter; -  fuldt udstyret som foreskrevet i dette kapitel. (b)  Enhver redningsbåd skal være fastgjort til et separat sæt davider eller godkendt udsætningsmiddel. (c)  Redningsbåde og redningsflåder skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum, anbragt et egnet sted, som sikrer sikker udsætning, med særlig hensyntagen til afstanden fra skibets skrue. Redningsbåde, der skal affires ned ad skibets side, skal anbringes med hensyntagen til stærkt udhængende dele af skroget, så det så vidt muligt sikres, at de kan blive udsat ned ad en lige del af skibssiden. Hvis placeret forude, skal de anbringes agten for kollissionsskottet i en beskyttet position, og i sådanne tilfælde skal Administrationen særligt overveje styrken af daviderne. (d)  Metoden, som anvendes til udsætning og ombordtagning af mand-overbord-båden, skal godkendes under hensyntagen til vægten af mand-overbord-båden, inklusive dens udstyr og 50% af antallet af personer, som den er godkendt til at medføre i henhold til regel 23(1)(b) og 23(1)(c), endvidere konstruktionen og størrelsen af mand-overbord-båden og placeringen af dens anbringelsessted over vandlinien med skibet i letteste søgående kondition. Enhver mand-overbord-båd, som er anbragt i en højde af mere end 4,5 m over vandlinien, når skibet er i letteste søgående kondition, skal dog være forsynet med et godkendt udsætnings- og ombordtagningsarrangement. (e)  Udsætnings- og indskibningsudstyr skal opfylde bestemmelserne i regel 32. (f)      (i)  Redningsflåder skal anbringes således, at de er klar i en nødsituation på en sådan måde, at de flyder fri fra deres anbringelsessted, oppuster og brækker fri fra skibet, hvis det synker. Nedfirbare redningsflåder behøver dog ikke flyde fri; (ii)  hvis der benyttes surringer, skal de være forsynet med et automatisk (hydrostatisk) udløsningssystem af en godkendt type. (g)  Administrationen kan acceptere lempelser fra de enkelte bestemmelser i denne regel, hvis den finder det godtgjort, at skibets konstruktion og fiskemetoden gør det urimeligt eller umuligt at anvende bestemmelsen, og under forudsætning af, at skibet forsynes med alternative udsætnings- og ombordtagningsmidler, der er egnet til den drift, skibet er bestemt til. En Administration, som således tillader alternative udsætnings- og ombordtagningsmidler i henhold til dette underafsnit, skal informere Organisationen om detaljerne i et sådant arrangement med henblik på rundsendelse til Parterne.

Regel 7 Indskibning i redningsfartøjerne

Der skal være et passende arrangement til indskibning i redningsfartøjerne. Arrangementet skal inkludere:

(a)	mindst en lejder eller et andet godkendt middel på hver side af skibet, som tilvejebringer adgang til redningsfartøjerne, når de flyder på vandet, undtagen hvor Administrationen finder, at afstanden fra ombordstigningspunktet til redningsfartøjer på vandet er således, at en lejder er unødvendig;
(b)	midler til at belyse anbringelsesstedet for redningsfartøjer og deres udsætningsmidler under klargøringen til udsætning og under selve udsætningen og også til at belyse vandet i udsætningsområdet, indtil udsætningen er overstået, strømforsynet fra nødstrømkilden, som er krævet i regel IV/17;
(c)	arrangement til at varsle alle personer om bord om, at skibet står for at skulle forlades, og
(d)	midler til at forhindre enhver udledning af vand ind i redningsfartøjerne.

Regel 8 Redningsveste

(1)	For hver person om bord skal der medføres en redningsvest af godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 24.
(2)	Redningsvestene skal anbringes således, at de er umiddelbart tilgængelige, og deres position skal tydeligt markeres.

Regel 9 Redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler (TPA)

(1)	Der skal forefindes en redningsdragt, der opfylder bestemmelserne i regel 25, til hver person, der er udpeget til at bemande mand-overbord-båden.
(2)	Skibe, der opfylder bestemmelserne i regel 5(2) og (3), skal medføre redningsdragter, som opfylder bestemmelserne i regel 25 for hver person om bord, der ikke optages i:
	(a)  redningsbåde; eller (b)  nedfirbare redningsflåder; eller (c)  redningsflåder betjent af ækvivalente, godkendte udsætningsmidler, og som ikke gør det nødvendigt at borde redningsflåden fra vandet.
(3)	I tillæg til punkt (2)(a) skal skibet for hver redningsbåd medføre mindst tre redningsdragter, der opfylder bestemmelserne i regel 25.
	I tillæg til de termiske beskyttelsesmidler (TPA), der er krævet i regel 17(8)(xxxi), skal skibet medføre termiske beskyttelsesmidler (TPA), som opfylder bestemmelserne i regel 26 til personer, som optages i redningsbåde, og som ikke er tildelt redningsdragter.
	Disse redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler (TPA) behøver ikke at blive krævet, hvis skibet er udstyret med enten helt overdækkede redningsbåde af en sådan samlet kapacitet, at de på hver side kan optage mindst det samlede antal personer om bord, eller en redningsbåd udsat ved frit fald, som kan optage det samlede antal personer om bord.
(4)	Kravene i punkterne (2) og (3) ovenfor finder ikke anvendelse på skibe, som hele tiden er beskæftiget under varme himmelstrøg, hvor redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler (TPA) efter Administrationens opfattelse ikke er nødvendige.
(5)	De redningsdragter, der er krævet i punkterne (2) og (3), kan anvendes til at opfylde kravene i punkt (1).

Regel 10 Redningskranse

(1)	Mindst følgende antal redningskranse, som opfylder bestemmelserne i regel 27(1), skal være om bord:
	(a)  otte redningskranse i skibe med en længde på 75 m og derover; (b)  seks redningskranse i skibe med en længde på 45 m og derover, men under 75 m; (c)  fire redningskranse i skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m; (d) to redningskranse i skibe med en længde på 15 m og derover, men under 24 m.
(2)	Mindst halvdelen af antallet af redningskranse der henvises til i punkt (1) skal være forsynet med selvtændende lys, som opfylder bestemmelserne i regel 27(2);
(3)	I skibe med en længde på 24 m og derover skal mindst to af redningskransene i punkt (2) være forsynet med selvaktiverende røgsignaler, som opfylder bestemmelserne i regel 27(3), og som hurtigt kan udløses fra broen.
(4)	Mindst en redningskrans på hver side af skibet skal være forsynet med en redningsline, der kan flyde på vandet og opfylder bestemmelserne i regel 27(4), og som i længde ikke er mindre end den største længde af to gange højden, hvori de er anbragt over vandlinien ved letteste søgående kondition, eller 30 m.
(5)	Alle redningskranse skal være placeret således, at de er umiddelbart tilgængelige for personer om bord og skal altid være i stand til at blive hurtigt løsnet og må ikke være permanent fastgjort på nogen måde.

Regel 11 Linekastningsapparater

Hvert skib med en længde på 24 m og derover skal medføre et linekastningsapparat af en godkendt type, som opfylder bestemmelserne i regel 28. Drivladningerne skal fornys i henhold til fabrikantens anvisninger, dog senest ved første lejlighed efter udløbet af 4 år regnet fra fabrikationsdatoen.

Regel 12 Nødsignaler

(1)	Hvert skib skal til Administrationens tilfredshed medføre midler til effektivt at afgive nødsignaler dag og nat, inklusive mindst 12 raketfaldskærmssignaler, som opfylder bestemmelserne i regel 29.
(2)	Nødsignaler skal være af en godkendt type. De skal være således placeret, at de er umiddelbart tilgængelige, og deres placering skal være tydeligt markeret.
(3)	Nødsignalerne skal fornys i henhold til fabrikantens anvisninger, dog senest ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.

Regel 13 Radioredningsmidler GMDSS

(1)	Mindst tre bærbare VHF radioanlæg skal forefindes om bord i nye skibe med en længde på 24 m og derover og eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover. Sådanne apparater skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO.2) Hvis et bærbart VHF radioanlæg er fast monteret i et redningsfartøj, skal det opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end de normer, der er vedtaget af IMO2).
(2)	For nye skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m kan antallet af bærbare VHF radioanlæg dog nedsættes til to, hvis det efter Administrationens skøn ikke er påkrævet at medføre tre sådanne apparater i betragtning af skibets fartsområde og antallet af personer beskæftiget om bord.
(3)	For eksisterende skibe med en længde på 24 m og derover, men under 45 m kan antallet af bærbare VHF radioanlæg nedsættes til én.
(4)	Skibe med en længde under 24 m er fritaget fra krav om bærbare VHF-radioanlæg. Søfartsstyrelsen anbefaler disse skibe også at medføre et bærbart VHF-radioanlæg ophængt i styrehuset klar til at medbringe sammen med reservebatteri i redningsflåde i en evt. nødsituation.

Regel 14 Radartransponder (SART)

(1)	Mindst en SART skal medføres på hver sin side af både nye og eksisterende skibe med en længde på 45 m og derover . Sådanne SART'er skal opfylde funktionsnormer, som ikke er lavere end dem, der er vedtaget af Organisationen.3)
(2)	Nye og eksisterende skibe med en længde på under 45 m skal medføre mindst en SART.
(3)	SART'er4) skal opbevares således, at de hurtigt kan anbringes i et hvilket som helst redningsfartøj. Som et alternativ kan en SART anbringes i hvert redningsfartøj.
(4)	Eksisterende skibe med en længde under 24 m med fartsområde i havområde A1 er fritaget fra krav om SART. SART'en anbefales dog også i disse skibe ophængt i styrehuset klar til at medbringe i redningsflåde for stedbestemmelse i en evt. nødsituation.

Regel 15 Retro-refleksivt materiale på redningsmidler

Alle redningsfartøjer, mand-overbord-både, redningsveste og redningskranse skal være forsynet med retro-refleksivt materiale i overensstemmelse med Organisationens anbefalinger.⁵⁾

Regel 16 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn

(1)	Beredskab
	Inden skibet afsejler fra havn og til enhver tid under rejsen, skal alle redningsmidler være i brugbar stand og klar til øjeblikkelig brug.
(2)	Vedligeholdelse
	(a)  Der skal forefindes instruktioner for vedligeholdelse af redningsmidlerne om bord, godkendt af Administrationen, og vedligeholdelse skal udføres i overensstemmelse hermed. (b)  Administrationen kan i stedet for de i stk. (a) foreskrevne instruktioner godkende et vedligeholdelsesprogram, der er udarbejdet for skibet.
(3)	Vedligeholdelse af løbere
	De løbere, der anvendes ved udsætning af redningsbåde, -flåder og mand-overbord-både, skal endevendes med mellemrum af højst 30 måneder og fornys, når dette er nødvendigt på grund af forringelse, eller med mellemrum af højst 5 år, alt efter hvad der er tidligst.
(4)	Reservedele og reparationsudstyr
	Der skal forefindes reservedele og reparationsudstyr til redningsmidlerne og disses komponenter, som er udsat for hård slitage eller forbrug, og hvor regelmæssig udskiftning er nødvendig.
(5)	Ugentligt eftersyn
	Følgende prøver og eftersyn skal foretages hver uge:
	(a)  alle redningsfartøjer, mand-overbord-både og udsætningsanordninger skal efterses visuelt for at sikre, at de er klar til brug; (b)  alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren; (c)  hovedalarmsignalsystemet skal afprøves.
(6)	Månedlige eftersyn
	Der skal hver måned foretages eftersyn af redningsmidlerne, herunder redningsbådsudrustningen, idet der gøres brug af en checkliste for at sikre, at de er komplette og i god orden. En eftersynsrapport skal indføres i tilsynsbogen eller i "instruktionsbog i vedligeholdelse af redningsmidler" .
(7)	Eftersyn af oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste, marine evakueringssystemer og permanent oppustede mand-overbord-både
	(a)  Alle oppustelige redningsflåder, oppustelige redningsveste og evakueringssliske systemer skal efterses:   (i)  med mellemrum af ikke over 12 måneder, dog således, at hvor dette ikke er praktisk muligt, kan Administrationen udvide denne periode til 17 måneder; (ii)  på en godkendt servicestation, der er kompetent til at efterse dem, som har de for eftersynet nødvendige faciliteter, og som kun benytter behørigt oplært personale.6)
(8)	Periodiske eftersyn af hydrostatiske udløserapparater
	(a)  Engangs-hydrostatiske udløserapparater skal udskiftes, når datoen for deres gyldighed passeres. Andre hydrostatiske udløserapparater, skal efterses:   (i)  med mellemrum af ikke over 12 måneder. Dog kan Administrationen forlænge dette tidsrum til 17 måneder, hvis det i nogle tilfælde er upraktisk; (ii)  på en servicestation, der er kompetent til at efterse dem, som har de for eftersynet nødvendige faciliteter, og som kun benytter behørigt oplært personale.
(9)	I tilfælde af skibe, hvor karakteren af fiskeriet kan gøre det vanskeligt at efterleve kravene i (7) og (8), kan Administrationen tillade en forlængelse af serviceintervallerne til 24 måneder, forudsat at Administrationen finder, at sådant udstyr er fremstillet og arrangeret således, at det vil forblive i tilfredsstillende stand indtil næste periodiske serviceeftersyn.

Kapitelhæfte E VII (2); dateret 1. januar 2003

Afsnit C Krav til redningsmidler

Regel 17 Generelle forskrifter for redningsbåde

(1)	Redningsbådes konstruktion
	(a)  Alle redningsbåde skal være godt konstrueret og have sådan form og sådanne dimensioner, at de har tilstrækkelig stabilitet i søgang og tilstrækkeligt fribord med deres fulde last af personer og udrustning. Alle redningsbåde skal have fast skrog og skal kunne bibeholde positiv stabilitet, når de ligger på ret køl i smult vand og er lastet med fuld last af personer og udrustning og med lækage på et hvilket som helst sted under vandlinien, uden at de mister opdriftsmateriale eller lider anden skade. (b)  Alle redningsbåde skal have tilstrækkelig styrke til sikkert at kunne affires ned på vandet med deres fulde last af personer og udrustning. (c)  Skrog og faste overdækninger skal være brandhæmmende eller ikke-brændbare. (d)  Der skal forefindes siddepladser på tofter, bænke eller faste stole, der er anbragt så lavt i redningsbåden som muligt og er konstrueret således, at de kan bære det antal personer, hver med en vægt på 100 kg, til hvilke der forefindes plads i overensstemmelse med stk. (2)(b)(ii). (e)  Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning uden blivende forandring, når belastningen fjernes:   (i)  Når det drejer sig om både med metalskrog, en belastning på 1,25 gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning; eller (ii)  når det drejer sig om andre både, en belastning på to gange den totale vægt af redningsbåden med dens fulde last af personer og udrustning. (f)  Hver redningsbåd skal være af tilstrækkelig styrke til, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning og, for så vidt det er hensigtsmæssigt, med meder eller fendere, at kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m. (g)  Den lodrette afstand fra dørkens overflade til den indvendige side af indelukket eller oversejlet over 50% af gulvarealet skal være:   (i)  mindst 1,3 m for en redningsbåd godkendt til at optage ni personer eller derunder; (ii)  mindst 1,7 m for en redningsbåd godkendt til at optage 24 personer eller derover; (iii)  mindst den afstand, der fås ved lineær interpolation mellem 1,3 m og 1,7 m, for en redningsbåd godkendt til optage fra ni til 24 personer.
(2)	Redningsbådes bæreevne
	(a)  Ingen redningsbåd må godkendes til at optage over 150 personer. (b)  Det antal personer, som en redningsbåd skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:   (i)  det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg og alle iført redningsvest, der kan få siddeplads i en normal stilling uden at forstyrre fremdriftsmidlerne eller betjeningen af noget af redningsbådens udrustning; eller (ii)  det antal pladser, der kan skaffes på siddearrangementerne i overensstemmelse med figur 1. Omridsene kan overlappe hinanden som vist, såfremt der forefindes fodhvilere, der er tilstrækkelig benplads, og den lodrette afstand mellem øvre og nedre sæde er mindst 350 mm. (c)  Hver siddeplads i redningsbåden skal være tydeligt mærket.
(3)	Adgang til redningsbåde
	(a)  Enhver redningsbåd skal være således konstrueret, at den kan bordes af den fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at gå om bord. Hurtig udskibning skal ligeledes være mulig. (b)  Redningsbåde skal have en ombordstigningslejder, der kan anvendes på begge sider af redningsbåden, således at personer i vandet kan borde redningsbåden. Lejderens nederste trin skal være mindst 0,4 m under redningsbådens letteste vandlinie. (c)  Redningsbåden skal være således konstrueret, at hjælpeløse personer kan bringes om bord enten fra søen eller på bårer. (d)  Alle overflader, der bliver brugt til at gå på, skal være skridsikre.
(4)	Redningsbådes opdrift
	Alle redningsbåde skal i sig selv have tilstrækkelig opdrift eller skal være forsynet med et materiale, der i sig selv har tilstrækkelig opdrift, og som ikke påvirkes skadeligt af havvand, olie eller olieprodukter, til at holde redningsbåden med udrustning flydende, når den er vandfyldt og i forbindelse med søen. Herudover skal der forefindes materiale, der i sig selv har opdrift, svarende til 280 N opdrift pr. person for det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage.
	Opdriftsmaterialet, medmindre det er ud over det ovenfor foreskrevne, må ikke placeres udvendigt på redningsbådens skrog.
(5)	Redningsbådes fribord og stabilitet
	Alle redningsbåde skal, når de er lastet med 50% af det antal personer, redningsbåden er godkendt til at optage, og disse sidder på deres normale pladser på den ene side af centerlinien, have et fribord målt fra vandlinien til den laveste åbning, gennem hvilken redningsbåden måtte blive vandfyldt på mindst 1,5% af redningsbådens længde eller 100 mm, alt efter hvad der er størst.
(6)	Redningsbådes fremdrivning
	(a)  Enhver redningsbåd skal drives af en motor med kompressionstænding. Der må ikke i nogen redningsbåd anvendes en motor, hvis brændstof har et flammepunkt på 43°C eller derunder (closed cup prøve). (b)  Motoren skal være forsynet med enten et manuelt startsystem eller et energidrevet startsystem med to uafhængige energikilder, der kan genoplades. Der skal endvidere forefindes eventuelle starthjælpemidler. Motorens startsystemer og starthjælpemidler skal ved en omgivelsestemperatur på -15°C starte motoren inden for 2 minutter fra det tidspunkt, hvor startproceduren påbegyndes, medmindre Administrationen skønner, at en anden temperatur er hensigtsmæssig under hensyntagen til den specielle fart, som skibet, der medfører redningsbåde, benyttes i. Startsystemernes funktion må ikke vanskeliggøres af motorkasse, tofterne eller andre hindringer. (c)  Motoren skal kunne være i drift i mindst 5 minutter, når den starter fra kold tilstand, og redningsbåden ikke ligger i vandet. (d)  Motoren skal kunne være i drift, når redningsbåden er fyldt med vand op til krumtapakslens centerlinie. (e)  Skrueakslen skal være konstrueret således, at skruen kan kobles til og fra motoren. Redningsbåden skal kunne drives fremad og bak. (f)  Udstødsrøret skal være konstrueret således, at der ikke kan trænge vand ind i motoren under normal drift. (g)  Alle redningsbåde skal være konstrueret således, at der tages tilstrækkeligt hensyn til sikkerheden for personer i vandet og til risikoen for beskadigelse af fremdrivningssystemet forårsaget af materiale, der flyder på vandet. (h)  Redningsbådens fart fremover i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med al motordrevet hjælpeudrustning i brug skal være mindst 6 knob og mindst 2 knob, når den bugserer en 25 personers redningsflåde med fuld last af personer og udrustning eller tilsvarende. Der skal være tilstrækkeligt brændstof, som er egnet til brug inden for det temperaturområde, der kan forventes i det område, hvor skibet benyttes, til mindst 24 timers drift ved 6 knob, når redningsbåden er fuldt lastet. (i)  Redningsbådens motor, transmission og motortilbehør skal være lukket inde i en brandhæmmende kasse eller andet egnet arrangement, der yder tilsvarende beskyttelse. Sådanne arrangementer skal også beskytte personer mod ved et uheld at komme i berøring med varme eller bevægende dele og skal beskytte motoren mod vejrligets og havets påvirkning. Der skal forefindes tilstrækkelige midler til nedsættelse af motorstøjen. Støjniveauet i båden må ikke vanskeliggøre sikker brug af båden i nød- og øvelsessituationer. Dette støjniveau må dog aldrig overstige 90 dB(A). Startbatterierne skal være forsynet med kasser, der udgør et vandtæt indelukke rundt om batteriernes bund og sider. Kasserne skal have en tætsluttende top, der giver den nødvendige ventilation. (j)  Redningsbådens motor med tilbehør skal være konstrueret på en sådan måde, at elektromagnetiske udladninger begrænses, så motorens drift ikke forstyrrer brugen af de radioredningsmidler, der anvendes i redningsbåden. (k)  Der skal forefindes midler til genopladning af alle batterier til start af motor, til radioanlægget og til søgelys. Batterier til radioanlæg må ikke anvendes som energikilde til start af motoren. Der skal forefindes midler til genopladning af redningsbådens batterier fra skibets energiforsyning ved en forsyningsspænding, der ikke overstiger 55 V, og som kan afbrydes ved redningsbådens indskibningssted. (l)  Instruktioner, der er modstandsdygtige over for vand, i start og brug af motoren skal forefindes og skal anbringes på et iøjnefaldende sted nær motorens startsystem.
(7)	Tilbehør til redningsbåde
	(a)  Alle redningsbåde skal være forsynet med mindst én lænseventil, der er monteret nær det laveste punkt på skroget, og som automatisk åbner og tømmer skroget for vand, når redningsbåden ikke ligger i vandet, og som automatisk lukker for at hindre indtrængen af vand, når båden ligger i vandet. Hver lænseventil skal til lukning af ventilen være forsynet med en hætte eller en prop, der er fastgjort til redningsbåden med en line, en kæde eller andet egnet middel. Lænseventiler skal være lettilgængelige fra redningsbådens indre, og deres position skal være tydeligt mærket. (b)  Alle redningsbåde skal være forsynet med et ror samt en rorpind. Forefindes der endvidere rat eller anden fjernstyringsmekanisme, skal rorpinden kunne kontrollere roret, såfremt styringsmekanismen svigter. Roret skal være permanent fastgjort til redningsbåden. Rorpinden skal være permanent monteret på eller forbundet med rorstammen; dog kan rorpinden, såfremt redningsbåden har en fjernstyringsmekanisme, være aftagelig og sikkert anbragt nær rorstammen. Ror og rorpind skal være således konstrueret, at de ikke bliver beskadiget under brug af udløsermekanismen eller skruen. (c)  Undtagen i nærheden af roret og skruen skal en redningsline, der kan flyde på vandet, være fastgjort hele vejen rundt udenbords på redningsbåden. (d)  Redningsbåde, der ikke er selvoprettende ved kæntring, skal have egnede håndlister på undersiden af skroget, der gør det muligt for personer at holde sig fast til redningsbåden. Håndlisterne skal være fastgjort til redningsbåden på en sådan måde, at de, såfremt de udsættes for slag af en sådan styrke, at de brækker af redningsbåden, vil brække af uden at beskadige redningsbåden. (e)  Alle redningsbåde skal være forsynet med tilstrækkelige vandtætte skabe eller rum til opbevaring af de små udrustningsgenstande, vand og forsyninger foreskrevet i stk. 8. Der skal forefindes midler til opbevaring af opsamlet regnvand. (f)  Enhver redningsbåd, der skal udsættes af wireløber eller wireløbere, skal være forsynet med en udløsermekanisme, der opfylder følgende forskrifter:   (i)  Mekanismen skal være således konstrueret, at alle kroge udløses samtidigt. (ii)  Mekanismen skal have to muligheder for udløsning, som følger:   (1)  en normal udløser, der ved manuel aktivering frigør redningsbåden, når den ligger i vandet, eller når der ikke er nogen belastning på krogene; (2)  En belastningsudløser, der frigør redningsbåden, når der er en belastning på krogene. Denne udløser skal være således konstrueret, at den frigør redningsbåden under alle belastningsforhold fra ingen belastning, når redningsbåden ligger i vandet, til en belastning på 1,1 gange redningsbådens totale vægt, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Denne udløsermulighed skal være tilstrækkelig beskyttet, således at den ikke udløses ved et uheld eller for tidligt. (iii)  Udløserkontrollen skal være tydeligt mærket med kontrastfarve i forhold til omgivelserne. (iv)  Mekanismen skal være konstrueret med en sikkerhedsfaktor på 6 baseret på det anvendte materiales maksimale styrke, idet det antages, at redningsbådens vægt er ligeligt fordelt mellem wireløberne. (g)  Alle redningsbåde skal være udstyret med en udløsermekanisme, som muliggør, at den forreste fangline udløses under belastning. (h)  Alle redningsbåde, der er udrustet med et fast installeret, tovejs VHF radiotelefonapparat med en separat antenne, skal være forsynet med et arrangement til anbringelse og effektiv fastgørelse af antennen, når denne skal bruges. (i)  Redningsbåde beregnet til udsætning langs skibets side skal have meder og fendere i det omfang, det er nødvendigt for at lette udsætningen og forhindre beskadigelse af redningsbåden. (j)  Foroven på overdækningen eller indelukket skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den til at begynde med blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer. (k)  Indvendigt i redningsbåden skal der forefindes en lampe eller en lyskilde, der kan give lys i mindst 12 timer på en sådan måde, at det er muligt at læse overlevelses- og udrustningsvejledning; olielamper kan ikke godkendes til dette formål. (l)  Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal enhver redningsbåd være forsynet med effektive lænseanordninger eller være automatisk selvlænsende. (m)  Hver redningsbåd skal være således konstrueret, at der er fornødent udsyn forefter, agterover og til begge sider fra kontrol- og styrepositionen med henblik på sikker udsætning og manøvrering.
(8)	Redningsbådes udrustning
	Med undtagelse af bådshagerne, der skal være klar til brug, skal alle redningsbådens udrustningsgenstande, hvad enten de er foreskrevet i henhold til dette afsnit eller andetsteds i dette kapitel, være sikret inde i redningsbåden ved hjælp af surringer, opbevaring i skabe eller rum, opbevaring i konsoller eller lignende monteringsarrangementer eller andre egnede måder. Udrustningen skal være sikret på en sådan måde, at den ikke vanskeliggør nogen procedurer i forbindelse med, at skibet forlades. Alle redningsbådens udrustningsgenstande skal være så små og så lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. Medmindre andet er anført, skal hver redningsbåds normale udrustning bestå af:
	(i)  et tilstrækkeligt antal årer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge redningsbåden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre om bord. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til både ved hjælp af liner eller kæder; (ii)  to bådshager; (iii)  et øsekar, der skal kunne flyde på vandet, og to pøse; (iv)  en overlevelseshåndbog;7) (v)  et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler. I en helt lukket redningsbåd skal nathuset være permanent monteret ved styrepositionen; i enhver anden redningsbåd skal den være forsynet med egnede monteringsarrangementer; (vi)  et drivanker af tilstrækkelig størrelse, forsynet med et elastisk tov og en indhalerline, der giver fast greb i våd tilstand. Drivankeret, tovet og indhalerlinen skal være af tilstrækkelig styrke under alle forhold på havet; (vii)  to brugbare fangliner af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra redningsbådens anbragte position til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 15 m, alt efter hvad der er længst. Den ene fangline, der er fastgjort til den i regel (7)(g) foreskrevne udløseranordning, skal være anbragt forefter i redningsbåden, og den anden skal være sikkert fastgjort ved eller nær redningsbådens bov klar til brug; (viii)  to kapøkser, en i hver ende af redningsbåden; (ix)  vandtætte beholdere indeholdende i alt 3 l ferskvand til hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage, hvoraf 1 liter per person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage; (x)  et rustfrit mål med line; (xi)  et rustfrit, inddelt drikkebæger; (xii)  en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ til hver person, som redningsbåden er godkendt til at optage; disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder; (xiii)  fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 29; (xiv)  seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 30; (xv)  to røgsignaler, der kan flyde på vandet, og som opfylder forskrifterne i regel 31; (xvi)  en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder; (xvii)  et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly; (xviii)  et eksemplar af de i regel V/16 foreskrevne redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder; (xix)  en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver; (xx)  et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug; (xxi)  seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose for hver person; (xxii)  en foldekniv fastgjort til båden med en line; (xxiii)  tre dåseåbnere; (xxiv)  to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet; (xxv)  en manuel pumpe; (xxvi)  et sæt fiskeredskaber; (xxvii)  tilstrækkeligt værktøj til foretagelse af mindre justeringer af motoren og dens tilbehør; (xxviii)  transportabelt brandslukningsudstyr egnet til slukning af oliebrande, (xxix)  et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en lysfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m i i alt 6 timer, og som kan bruges uafbrudt i mindst 3 timer; (xxx)  en effektiv radarreflektor, medmindre der er anbragt en godkendt radartransponder i redningsflåden; (xxxi)  termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 34 og er tilstrækkelige til 10% af det antal personer, som redningsbåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst; (xxxii)  hvad angår skibe i fart af en sådan natur og varighed, at Administrationen skønner, at de i stk. (xii) og (xxvi) anførte genstande er unødvendige, kan Administrationen tillade, at der gives dispensation herfra.
(9)	Mærkning af redningsbåde
	(a)  Redningsbåden skal være påmærket dimensioner samt det antal personer, den er godkendt til at optage, med tydelige uudslettelige tegn. (b)  Redningsbåden skal være påmærket navn og hjemsted på det skib, til hvilket den hører, på hver side af boven med store blokbogstaver i det latinske alfabet. (c)  Midler til identifikation af det skib, til hvilket redningsbåden hører, og redningsbådens nummer skal være påmærket på en sådan måde, at det er synligt fra oven.

Regel 18 Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde

(1)	Selvoprettende, delvist lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 17 og skal i tillæg opfylde bestemmelserne i denne regel.
(2)	Indelukke
	(a)  Der skal forefindes permanent fastgjorte, faste overdækninger, der strækker sig over mindst 20% af redningsbådens længde fra stævnen og mindst 20% af redningsbådens længde fra redningsbådens agterste del. (b)  De faste overdækninger skal danne to ly. Har lyene skotter, skal de have åbninger af tilstrækkelig størrelse til at give let adgang for personer iført redningsdragt eller varm beklædning og redningsvest. Lyenes indvendige højde skal være tilstrækkelig til at give personer adgang til siddepladserne i redningsbådens bov og agterstævn. (c)  De faste overdækninger skal være konstrueret med vinduer eller gennemskinnelige paneler, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når åbningerne eller oversejlene er lukkede til, således at kunstigt lys er unødvendigt. (d)  De faste overdækninger skal have håndlister, der giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden. (e)  Åbne dele af redningsbåden skal være forsynet med et permanent fastgjort, sammenfoldeligt oversejl, der er konstrueret således, at:   (i)  det let kan rejses af kun to personer på højst 2 minutter; (ii)  det er isoleret for at beskytte de ombordværende mod kulde ved hjælp af mindst to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet tilsvarende effektivt middel. (f)  Det indelukke, der dannes af de faste overdækninger og oversejlet, skal være konstrueret således, at:   (i)  udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket; (ii)  det har indgange i begge ender og på hver side, som er forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde; der skal forefindes midler til at holde disse lukkearrangementer enten i åben eller lukket position; (iii)  når oversejlet er rejst, og alle indgange lukkede, er der til enhver tid tilstrækkelig luftforsyning til de ombordværende; (iv)  det har middel til opsamling af regnvand; (v)  den udvendige side af de faste overdækninger og oversejlet og den indvendige side af den del af redningsbåden, der er dækket af oversejlet, er af en stærk synlig farve. Lyenes indvendige farve skal være sådan, at den ikke volder de ombordværende ubehag; (vi)  det er muligt at ro redningsbåden.
(3)	Kæntring og genopretning
	(a)  Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position. (b)  Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den i sig selv eller automatisk er selvoprettende med fuld eller delvis last af personer og udrustning og med personerne fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler.
(4)	Fremdrivning
	(a)  Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads. (b)  Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst position under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl, eller skal standse automatisk ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl, og redningsbåden er tømt for vand. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren. (c)  Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft kan indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.
(5)	Konstruktion og fendersystem
	(a)  Uanset regel 17(1)(f) skal en selvoprettende, delvist lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s. (b)  Redningsbåden skal være automatisk selvlænsende.

Regel 19 Helt lukkede redningsbåde

(1)	Helt lukkede redningsbåde skal opfylde forskrifterne i regel 17, og herudover skal de opfylde bestemmelserne i denne regel.
(2)	Overdækningen
	Enhver helt lukket redningsbåd skal være forsynet med en fast vandtæt overdækning, der helt lukker redningsbåden. Overdækningen skal være således konstrueret, at:
	(i)  den beskytter de ombordværende mod varme og kulde; (ii)  den giver adgang til redningsbåden ved hjælp af luger, der lukkes for at gøre redningsbåden vandtæt; (iii)  luger er anbragt på en sådan måde, at udsætnings- og ombordtagningsoperationer kan finde sted, uden at nogen ombordværende skal forlade indelukket; (iv)  adgangsluger kan åbnes og lukkes indefra og udefra og skal være forsynet med midler til at holde dem fast i åben position; (v)  det er muligt at ro redningsbåden; (vi)  den, når redningsbåden ligger i en kæntret position med lukkede luger og uden lækage af betydning, kan bære hele redningsbådens vægt inklusive al udrustning, maskineri og fuld last af personer; (vii)  den har vinduer eller gennemskinnelige paneler på begge sider, der lader tilstrækkeligt dagslys slippe ind i redningsbåden, når lugerne er lukkede, til, at kunstigt lys er unødvendigt; (viii)  dens udvendige side har en stærkt iøjnefaldende farve, og dens indvendige side har en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag; (ix)  der forefindes håndlister, som giver et sikkert greb for personer, der bevæger sig udvendigt på redningsbåden, og letter ind- og udskibning; (x)  personer har adgang til siddepladserne fra en indgang uden at skulle kravle over tofter og andre forhindringer; (xi)  de ombordværende er beskyttet mod virkningerne af subatmosfæriske tryk, der måtte opstå på grund af redningsbådens motor;
(3)	Kæntring og genopretning
	(a)  Der skal ved hver afmærket siddeplads forefindes en sikkerhedssele. Sikkerhedsselen skal være således konstrueret, at den kan holde en person på 100 kg sikkert på plads, når redningsbåden ligger i en kæntret position. (b)  Redningsbådens stabilitet skal være sådan, at den er indbygget eller automatisk selvoprettende, når den er lastet med fuld og delvis last af personer og udrustning, og alle indgange og åbninger er lukket vandtæt, og personerne er fastgjort ved hjælp af sikkerhedsseler. (c)  Redningsbåden skal kunne bære den fulde last af personer og udrustning, når redningsbåden er i den i regel 17(1)(a) omhandlede beskadigede stand, og dens stabilitet skal være sådan, at den i tilfælde af kæntring automatisk vil ligge i en stilling, der gør det muligt for de ombordværende at slippe ud gennem en åbning, der ligger over vandet. (d)  Motorens udstødningsrør, luftkanaler og andre åbninger skal være konstrueret på en sådan måde, at der ikke kan trænge vand ind i motoren, når redningsbåden kæntrer og retter sig op igen.
(4)	Fremdrivning
	(a)  Motoren og transmissionen skal styres fra rorsmandens plads. (b)  Motoren og motorinstallationen skal kunne arbejde i en hvilken som helst stilling under kæntring og skal fortsætte med at arbejde, når redningsbåden er kommet på ret køl, eller skal automatisk standse ved kæntringen og være let at starte igen, når redningsbåden atter er på ret køl. Brændstof- og smøresystemerne skal være sådan, at der under kæntring ikke finder noget spild af brændstof sted, og at der højst spildes 250 ml smøreolie fra motoren. (c)  Luftkølede motorer skal have et rørsystem, der indsuger køleluft fra og udstøder den på redningsbådens udvendige side. Der skal forefindes manuelt betjente spjæld, gennem hvilke køleluft indsuges fra og udstødes i redningsbådens indre.
(5)	Konstruktion og fendersystem
	Uanset regel 17(1)(f) skal en helt lukket redningsbåd have en sådan konstruktion og et sådant fendersystem, at redningsbåden yder de ombordværende beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af, at redningsbåden med fuld last af personer og udrustning slår mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s.
(6)	Redningsbåde for frit fald
	En redningsbåd, der er beregnet til udsætning ved frit fald, skal være således konstrueret, at den kan yde beskyttelse mod skadelige accelerationer som følge af udsætning med fuld last af personer og udrustning fra mindst den maksimale højde, i hvilken den er beregnet til anbringelse over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og med en slagside på mindst 20° til en af siderne.

Regel 20 Generelle forskrifter for redningsflåder

(1)	Redningsflåders konstruktion
	(a)  Enhver redningsflåde skal være konstrueret således, at den kan modstå vejrligets påvirkning i 30 dage under drift på havet under alle forhold. (b)  Redningsflåden skal være konstrueret således, at redningsflåden og dens udrustning fungerer tilfredsstillende, selv om den kastes i vandet fra en højde af 18 m. Såfremt redningsflåden skal anbringes i en højde af mere end 18 m over vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen, skal den være af en type, som med tilfredsstillende resultat har gennemgået en faldprøve fra mindst denne højde. (c)  Den flydende redningsflåde skal kunne modstå gentagne spring ned på sig fra en højde af mindst 4,5 m over gulvet med og uden rejst overdække. (d)  Redningsflåden og dens tilbehør skal være konstrueret således, at redningsflåden kan bugseres med en hastighed på 3 knob i smult vand med fuld last af personer og udrustning og med et af drivankrene sat. (e)  Redningsflåden skal have et overdække, der beskytter de ombordværende mod vejrliget, og som automatisk rejses, når redningsflåden udsættes og ligger på vandet. Overdækket skal opfylde følgende:   (i)  Det skal yde isolation mod varme og kulde ved hjælp af enten to lag materiale adskilt af et luftrum eller andet lige så effektivt middel. Der skal forefindes et middel, der forhindrer, at der opsamles vand i luftrummet; (ii)  det skal indvendigt have en farve, der ikke volder de ombordværende ubehag; (iii)  hver indgang skal være tydeligt afmærket og være forsynet med effektive regulerbare lukkearrangementer, som let og hurtigt kan åbnes indefra og udefra således, at ventilation er mulig uden indtrængen af havvand, blæst og kulde. Redningsflåder, der optager mere end otte personer, skal have mindst to diamentralt modsatte indgange; Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal have mindst tre indgange; (iv)  der skal til enhver tid være tilstrækkelig luft til de ombordværende, selv når indgangene er lukkede; (v)  det skal være forsynet med mindst en udkigsåbning. Redningsflåder, der optager mere end 25 personer, skal være forsynet med mindst to udkigsåbninger således anbragt, at det samlede synsfelt er så nær som muligt 360°; (vi)  det skal være forsynet med middel til opsamling af regnvand; (vii)  der skal under alle dele af overdækket være tilstrækkelig loftshøjde til de ombordværende i siddende stilling.
(2)	Redningsflåders minimumsbæreevne og vægt
	(a)  Ingen redningsflåde kan godkendes, såfremt den har en bæreevne på under seks personer udregnet efter forskrifterne i henholdsvis regel 21(3) eller 22(3). (b)  Medmindre redningsflåden udsættes med en godkendt udsætningsanordning, der opfylder forskrifterne i regel 32, og redningsflåden ikke kræves at være bærbar, må den samlede vægt af redningsflåden, dennes beholder og udrustning højst være 185 kg.
(3)	Tilbehør til redningsflåder
	(a)  Redningsflåden skal have redningsliner forsvarligt fastgjort hele vejen rundt udenbords og inde i flåden. (b)  Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline af en længde svarende til mindst to gange afstanden fra den anbragte position til vandlinien, når skibet ligger på sin mindste dybgang i søen eller 15 m, alt efter hvad der er længst.
(4)	Nedfirbare redningsflåder
	(a)  Ud over ovenstående forskrifter skal en redningsflåde til brug sammen med en godkendt udsætningsanordning:   (i)  når redningsflåden er lastet med fuld last af personer og udrustning, kunne modstå et lateralt slag mod skibets side med en hastighed på mindst 3,5 m/s samt et fald ned i vandet fra en højde af mindst 3 m uden beskadigelse, der vil påvirke dens funktion; (ii)  være forsynet med et middel, hvorved redningsflåden bringes ind til skibssiden og fastholdes under indskibningen. (b)  Enhver nedfirbar redningsflåde skal være anbragt således, at den kan bordes af dens fulde last af personer på højst 3 minutter fra det tidspunkt, hvor der gives instrukser om at borde.
(5)	Udrustning
	(a)  Hver redningsflådes normale udrustning skal bestå af:   (i)  en kastering, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet; (ii)  en kniv, der ikke er en foldekniv, og som har et skaft, der kan flyde på vandet og snor fastgjort til og opbevaret i en lomme på ydersiden af overdækket nær det punkt, hvor fanglinen er fastgjort til redningsflåden. Derudover skal en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, være forsynet med endnu en kniv, som godt kan være en foldekniv; (iii)  for en redningsflåde, der er godkendt til at optage højst 12 personer, et øsekar, der kan flyde på vandet. For en redningsflåde, der er godkendt til at optage 13 personer eller derover, to øsekar, der kan flyde på vandet; (iv)  to svampe; (v)  to drivankre, hver med en elastisk line og en indhalerline, hvoraf det ene drivanker er et reserveanker, og det andet er permanent fastgjort til redningsflåden på en sådan måde, at når redningsflåden pustes op og ligger på vandet, vil det holde redningsflåden op mod vinden således, at den ligger mest stabilt. Hvert drivanker og line og indhalerline skal være af en styrke, der er tilstrækkelig under alle forhold på havet. Drivankrene skal være forsynet med en svirvel i hver ende af linen og skal være af en type, der ikke er tilbøjelig til at vende indersiden ud mellem hanefødderne; (vi)  to pagajer, der kan flyde på vandet; (vii)  tre dåseåbnere. Sikkerhedsknive med specielle dåseåbnerblade kan opfylde denne forskrift; (viii)  et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug; (ix)  en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver; (x)  fire faldskærmssignaler, der opfylder forskrifterne i regel 29; (xi)  seks håndblus, der opfylder forskrifterne i regel 30; (xii)  to røgsignaler, der kan flyde på vandet, og som opfylder forskrifterne i regel 31; (xiii)  en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder; (xiv)  en effektiv radarreflektor, medmindre der er anbragt en godkendt radartransponder i redningsflåden; (xv)  et signalspejl til brug om dagen med vejledning i brug for signalering til skibe og fly; (xvi)  et eksemplar af de i kapitel V, regel 16, i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs 1974 (SOLAS) omhandlede redningssignaler på et vandtæt kort eller i en vandtæt beholder; (xvii)  et sæt fiskeredskaber; (xviii)  en madration, der i alt indeholder mindst 10.000 kJ til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage; disse rationer skal opbevares i lufttæt emballage og anbringes i en vandtæt beholder; (xix)  vandtætte beholdere indeholdende i alt 1,5 l ferskvand til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage, hvoraf 0,5 l pr. person kan erstattes af et afsaltningsapparat, der kan fremstille en tilsvarende mængde ferskvand på 2 dage; (xx)  et rustfrit, inddelt drikkebæger; (xxi)  seks doser antisøsygemedicin og en søsygepose til hver person, som redningsflåden er godkendt til at optage; (xxii)  vejledning i, hvordan man holder sig i live;8) (xxiii)  instrukser for øjeblikkelig foranstaltning;9) (xxiv)  termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 26 og er tilstrækkelig til 10% af det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst. (b)  Mærkningen, der er foreskrevet i regel 21(7)(c)(v) og 22(7)(vii) på redningsflåder udrustet i overensstemmelse med litra (a), skal være "SOLAS A PACK" med store blokbogstaver i det latinske alfabet.
(6)	Selvudløserarrangementer for redningsflåder
	(a)  Fanglinesystem (Udløserlinesystem)   Redningsflådens fanglinesystem skal udgøre en forbindelse mellem skibet og redningsflåden og skal være konstrueret således, at det sikres, at redningsflåden, når den frigøres, og med hensyn til en oppustelig redningsflåde, når den oppustes, ikke trækkes ned af et synkende skib. (b)  Svagt led   Anvendes der i selvudløserarrangementet et svagt led, skal det:   (i)  kunne modstå den kraft, der er nødvendig for at trække fanglinen ud fra redningsflådens beholder uden at briste; (ii)  have tilstrækkelig styrke til at muliggøre oppustning af redningsflåden; (iii)  briste ved en belastning på 2,2 kN ± 0,4 kN. (c)  Hydrostatiske udløserapparater   Anvendes der i selvudløserarrangementerne et hydrostatisk udløserapparat, skal det:   (i)  være konstrueret af materialer, der kan arbejde sammen således, at funktionsfejl i apparater undgås. Galvanisering eller andre former for metallisk belægning på det hydrostatiske udløserapparats dele kan ikke godkendes; (ii)  automatisk udløse redningsflåden ved en dybde på højst 4 m; (iii)  være forsynet med afløb, der forhindrer opsamling af vand i det hydrostatiske kammer, når apparatet er i sin normale stilling; (iv)  være konstrueret således, at udløsning forhindres, når søer skyller ind over enheden; (v)  være permanent mærket på ydersiden med type og løbenummer; (vi)  være forsynet med et dokument eller en identifikationsplade, der angiver fabrikationsdato, type og serienummer; (vii)  være sådan, at hver del, der er forbundet til fanglinesystemet, har en styrke, der mindst svarer til den for fanglinen foreskrevne. (viii)  hvis af engangstypen, have instruktioner, så udløbsdatoen kan bestemmes, og en måde hvorpå datoen kan mærkes på udløserapparatet.

Regel 21 Oppustelige redningsflåder

(1)	Oppustelige redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 20 og derudover forskrifterne i denne regel.
(2)	Oppustelige redningsflåders konstruktion
	(a)  Hovedopdriftsrummet skal være inddelt i mindst to adskilte rum, som hver især oppustes gennem en kontraventil på hvert rum. Opdriftsrummene skal være således konstrueret, at såfremt det ene af rummene beskadiges, eller oppustning ikke er mulig, skal de intakte rum med positivt fribord over hele redningsflådens omkreds kunne bære det antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling. (b)  Redningsflådens gulv skal være vandtæt og i tilstrækkelig grad kunne isoleres mod kulde, enten:   (i)  ved hjælp af et eller flere rum, som de ombordværende kan oppuste, eller som oppustes automatisk og kan tømmes og pustes op igen af de ombordværende; eller (ii)  ved hjælp af andet lige så effektivt middel, der ikke tilvejebringes ved oppustning. (c)  Redningsflåden skal oppustes af en ikke-giftig luftart. Oppustning skal være tilendebragt inden for et tidsrum af 1 minut ved en omgivelsestemperatur fra 18°C til 20°C og inden for et tidsrum af 3 minutter ved en omgivelsestemperatur på -30°C. Efter oppustning skal redningsflåden beholde sin form, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. (d)  Hvert oppusteligt rum skal kunne modstå et tryk svarende til mindst 3 gange arbejdstrykket og skal ved hjælp af enten overtryksventiler eller begrænset luftforsyning være forhindret i at nå op på et tryk, der overstiger to gange arbejdstrykket. Der skal forefindes middel til montering af den i stk. (10)(a)(ii) foreskrevne luftpumpe eller blæsebælg således, at arbejdstrykket kan opretholdes.
(3)	Oppustelige redningsflåders bæreevne
	Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:
	(i)  det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af hovedopdriftsslangerne (eksklusive buer og eventuelle tofter), målt i kubikmeter, med 0,096, når de er oppustet; eller (ii)  det største hele tal, der fås ved at dividere redningsflådens indvendige horisontale tværsnitsareal målt i kvadratmeter med 0,372 (inklusive eventuel tofte eller tofter) til den inderste kant af opdriftsslangerne; eller (iii)  det antal personer, med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsvest, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.
(4)	Adgang til oppustelige redningsflåder
	(a)  Mindst én indgang skal være forsynet med en halvfast ombordstigningsrampe, der gør det muligt for personer at borde redningsflåden fra søen, og som er konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker nogen væsentlig luftudtømning fra redningsflåden, hvis rampen beskadiges. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end én indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne. (b)  Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,4 m under redningsflådens lette vandlinie. Også indgange, der er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder. Ombordstigningslejdernes nederste trin skal være belastet således, at det synker. (c)  Der skal forefindes midler indvendigt i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.
(5)	Oppustelige redningsflåders stabilitet
	(a)  Enhver oppustelig redningsflåde skal være konstrueret således, at den er stabil i søgang, når den er fuldt oppustet og flyder med overdækket opad. (b)  Redningsflådens stabilitet, når flåden vender bunden i vejret, skal være sådan, at flåden i søgang og i stille vand kan bringes på ret køl af én person. (c)  Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er lastet med sin fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.
(6)	Tilbehør til oppustelige redningsflåder
	(a)  Fanglinesystemet (udløserlinesystemet), herunder dets fastgøringsmidler til redningsflåden bortset fra det i regel 20(6)(6) foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde. Redningsflåden skal kunne udløses af én person. (b)  Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første to timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et søvandsaktiveret batteri eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den pakkede redningsflåde. (c)  Indvendigt i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse i alt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når redningsflåden pustes op og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.
(7)	Beholdere til oppustelige redningsflåder
	(a)  Redningsflåden skal være anbragt i en beholder, der:   (i)  er således konstrueret, at den er i stand til at modstå stærk slitage under de til søs forekommende forhold; (ii)  har en tilstrækkelig indbygget opdrift til, når den er pakket med redningsflåden og dennes udrustning, at trække fanglinen (udløserlinen) indefra og at aktivere oppustningsmekanismen, hvis skibet skulle synke; (iii)  så vidt det er praktisk muligt, er vandtæt bortset fra afløbshullerne i bunden af beholderen. (b)  Redningsflåden skal være pakket i beholderen på en sådan måde, at det så vidt muligt sikres, at redningsflåden, når den ligger på vandet, pustes op til opretstående stilling, når den kommer fri af beholderen. (c)  Beholderen skal være påmærket:   (i)  fabrikantens navn eller varemærke; (ii)  løbenummer; (iii)  navn på den godkendende myndighed og antal personer, som redningsflåden er godkendt til at optage; (iv)  SFV;10) (v)  type på den indeholdte nødpakke; (vi)  dato for sidste eftersyn; (vii)  længde på fangline (udløserline); (viii)  største tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (afhængig af faldprøve og længde på fanglinen); (ix)  udsætningsvejledning.
(8)	Mærkning af oppustelige redningsflåder
	Redningsflåden skal være påmærket:
	(i)  fabrikantens navn eller varemærke; (ii)  løbenummer; (iii)  fabrikationsdato (måned og år); (iv)  navn på godkendende myndighed; (v)  navn og beliggenhed på den servicestation, hvor sidste eftersyn fandt sted; (vi)  antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve.
(9)	Oppustelige, nedfirbare redningsflåder
	(a)  Ud over at opfylde ovenstående forskrifter skal en redningsflåde, der benyttes i forbindelse med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på:   (i)  4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur og en stabiliseret redningsflådetemperatur på 20±3°C med alle overtryksventiler ude af funktion; (ii)  1,1 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på -30°C med alle overtryksventiler i funktion. (b)  Faste beholdere for redningsflåder til udsætning ved hjælp af en udsætningsanordning skal være fastgjort på en sådan måde, at beholderen eller dele deraf ikke kan falde i havet under og efter oppustning og udsætning af den indeholdte redningsflåde.
(10)	Ekstra udrustning til oppustelige redningsflåder
	(a)  Ud over den i regel 20(5) foreskrevne udrustning skal enhver oppustelig redningsflåde være forsynet med:   (i)  et reparationssæt til reparation af lækager i opdriftsrummene; (ii)  en luftpumpe eller en blæsebælg. (b)  De i regel 20(5)(a)(ii) foreskrevne knive skal være sikkerhedsknive.

Regel 22 Faste redningsflåder

(1)	Faste redningsflåder skal opfylde forskrifterne i regel 20 og derudover forskrifterne i denne regel.
(2)	Faste redningsflåders konstruktion
	(a)  Redningsflådens opdrift skal tilvejebringes af godkendt materiale, der af sig selv kan flyde på vandet, og det skal være placeret så tæt ved redningsflådens omkreds som muligt. Opdriftsmaterialet skal være brandhæmmende eller være beskyttet af et brandhæmmende lag. (b)  Redningsflådens gulv skal forhindre indtrængen af vand, og det skal på effektiv måde holde de ombordværende fri af vandet og beskytte dem mod kulde.
(3)	Faste redningsflåders bæreevne
	Det antal personer, som en redningsflåde skal godkendes til at optage, skal være lig med det mindste af følgende tal:
	(i)  det største hele tal, der fås ved at dividere rumindholdet af opdriftsmaterialet målt i kubikmeter med 0,096 samt multipliceret med en faktor på 1 minus materialets massefylde; eller (ii)  det største hele tal, der fås ved at dividere det horisontale tværsnitsareal af redningsflådens gulv målt i kvadratmeter med 0,372; eller (iii)  det antal personer med en gennemsnitsvægt på 75 kg, alle iført redningsveste, der kan få siddeplads med tilstrækkelig komfort og loftshøjde uden at vanskeliggøre betjeningen af noget af redningsflådens udrustning.
(4)	Adgang til faste redningsflåder
	(a)  Mindst én indgang skal være forsynet med en fast ombordstigningsrampe, således at personer kan borde redningsflåden fra søen. Hvad angår en nedfirbar redningsflåde med mere end en indgang, skal ombordstigningsrampen monteres ved indgangen over for indhalingslinierne og indskibningsfaciliteterne. (b)  Indgange, der ikke er forsynet med en ombordstigningsrampe, skal have en ombordstigningslejder, hvis nederste trin skal befinde sig mindst 0,40 m under redningsflådens lette vandlinie. (c)  Der skal forefindes midler indvendigt i redningsflåden, hvorved personer kan trække sig ind i redningsflåden fra ombordstigningslejderen.
(5)	Faste redningsflåders stabilitet
	(a)  Medmindre redningsflåden kan fungere sikkert, uanset om den flyder med den ene eller den anden side opad, skal dens styrke og stabilitet være sådan, at den enten er selvoprettende eller let kan bringes på ret køl af en person i søgang og i smult vand. (b)  Redningsflådens stabilitet skal, når redningsflåden er belastet med den fulde last af personer og udrustning, være sådan, at den kan bugseres med en hastighed af 3 knob i smult vand.
(6)	Tilbehør til faste redningsflåder
	(a)  Redningsflåden skal være forsynet med en effektiv fangline. Fanglinesystemet, herunder fastgøringsmidler til redningsflåden, bortset fra det i regel 20(6)(6) foreskrevne svage led, skal have en brudstyrke på mindst 10,0 kN i redningsflåder, der er godkendt til at optage ni personer eller derover, og mindst 7,5 kN i enhver anden redningsflåde. (b)  Foroven på redningsflådens overdække skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der en mørk nat med klar luft kan ses på en afstand af mindst 2 sømil i et tidsrum af mindst 12 timer. Er lampen en blinkende lampe, skal den blinke med en hastighed af mindst 50 blink pr. minut i de første 2 timer af en brugstid på 12 timer. Lampen skal få sin energi fra et element, der sættes i funktion af havvand, eller fra et kemisk tørelement og skal lyse automatisk, når redningsflådens overdække er på plads. Elementet skal være af en type, der ikke forringes på grund af væde eller fugtighed inde i den stuvede redningsflåde. (c)  Indvendigt i redningsflåden skal der forefindes en manuelt betjent lampe, der kan lyse i alt i et tidsrum af mindst 12 timer. Den skal lyse automatisk, når oversejlet er på plads, og have tilstrækkelig styrke til at muliggøre læsning af overlevelses- og udrustningsvejledning.
(7)	Mærkning af faste redningsflåder
	Redningsflåden skal være påmærket:
	(i)  navn og hjemsted for det skib, den hører til; (ii)  fabrikantens navn eller varemærke; (iii)  løbenummer; (iv)  navn på den godkendende myndighed; (v)  antal personer, som den er godkendt til at optage, over hver indgang med tegn, der er mindst 100 mm høje og har en kontrastfarve i forhold til redningsflådens farve; (vi)  SFV;11) (vii)  type på den indeholdte nødpakke; (viii)  længde på fangline; (ix)  størst tilladte anbringelseshøjde over vandlinien (faldprøvehøjde) (x)  udsætningsvejledning.
(8)	Nedfirbare faste redningsflåder
	Ud over ovenstående forskrifter skal en fast redningsflåde for brug med en godkendt udsætningsanordning, når den er ophængt i løftekrog eller hanefod, kunne modstå en belastning på 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning.

Regel 23 Mand-overbord-både

(1)	Generelle forskrifter
	(a)  Med denne regels undtagelse skal alle mand-overbord-både opfylde forskrifterne i reglerne 17(1) til 17(7)(d) inklusive og 17(7)(f), 17(7)(g), 17(7)(i), 17(7)(l) og 17(9). (b)  Mand-overbord-både kan enten være af en fast eller oppustet konstruktion eller en kombination heraf og skal:   (i)  være mindst 3,8 m og højst 8,5 m i længde, dog kan Administrationen, når udrustning med sådanne både på grund af skibets størrelse eller af andre grunde anses for urimeligt eller umuligt, acceptere en mand-overbord-båd med mindre længde, dog ikke mindre end 3,3 m. (ii)  kunne medføre mindst fem siddende personer og en liggende person eller, for skibe med mindre end 45 m længde og en mand-overbord-båd mindre end 3,8 m i længde, mindst fire siddende personer og en liggende person. (c)  Det antal personer, som tillades medført i en båd, fastsættes af Administrationen ved en praktisk prøve. Den mindste lasteevne skal være som anført i regel 23, stk. 1, litra b), andet afsnit. Siddepladserne kan, bortset fra rorsmanden, være i bunden af båden. Ingen af siddepladserne må være på lønning, hækbjælke eller et luftkammer langs bådens sider. (d)  Mand-overbord-både, som er en kombination af en fast og oppustet konstruktion, skal opfylde de relevante forskrifter i denne regel til Administrationens tilfredshed. (e)  Medmindre mand-overbord-båden har tilstrækkeligt spring, skal den være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 15% af længden. (f)  Mand-overbord-både skal kunne manøvreres ved hastigheder på op til 6 knob og skal kunne holde denne hastighed i et tidsrum af mindst 4 timer. (g)  Mand-overbord-både skal have tilstrækkelig mobilitet og manøvredygtighed til, at det i søgang er muligt at bjærge personer op af vandet, at ledsage redningsflåder og bugsere den største redningsflåde, skibet medfører, med den fulde last af personer og udrustning eller tilsvarende med en hastighed af mindst 2 knob. (h)  En mand-overbord-båd skal være forsynet med en indenbords- eller en udenbordsmotor. Er den forsynet med en udenbordsmotor, kan ror og rorpind være en del af motoren. Uanset forskrifterne i regel 17(6)(a) kan mand-overbord-både være forsynet med udenbordsbenzinmotorer med et godkendt brændstofsystem, såfremt brændstoftankene er specielt beskyttet mod brand og eksplosion. (i)  Arrangementer til bugsering skal være permanent fastgjort i mand-overbord-både og skal være tilstrækkeligt stærke til at ledsage eller bugsere redningsflåder som foreskrevet i stk. (1)(g). (j)  Der skal i mand-overbord-både forefindes midler til vandtæt opbevaring af små udrustningsgenstande.
(2)	Mand-overbord-bådes udrustning
	(a)  Med undtagelse af bådshagerne, der skal holdes klar til brug, skal alle mand-overbord-bådens udrustningsgenstande være sikret inde i mand-overbord-båden ved hjælp af surringer, opbevaring i skabe eller rum, opbevaring i indelukker eller lignende fastgørelsesarrangementer eller andet egnet middel. Udrustningen skal være sikret på en sådan måde, at den ikke vanskeliggør nogen udsætnings- eller ombordtagningsprocedure. Alle mand-overbord-bådens udrustningsgenstande skal være så små og så lette som muligt og skal være pakket i hensigtsmæssig og kompakt form. (b)  Enhver mand-overbord-båds normale udrustning skal bestå af:   (i)  et tilstrækkeligt antal årer eller pagajer, der skal kunne flyde på vandet, til at bevæge båden fremover i smult vand. Der skal forefindes åretolde, åregafler eller tilsvarende arrangementer for hver åre. Åretolde eller åregafler skal være fastgjort til båden ved hjælp af liner eller kæder; (ii)  et øsekar, der kan flyde på vandet; (iii)  et nathus indeholdende et brugbart kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler; (iv)  et drivanker og indhalerline med et tov af tilstrækkelig styrke og mindst 10 m lang; (v)  en fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort til udløserindretningen, der opfylder forskrifterne i regel 17(7)(g) og anbragt forrest i mand-overbord-båden; (vi)  en line, der kan flyde på vandet, og som er mindst 50 m lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde som foreskrevet i stk. (1)(g); (vii)  en vandtæt elektrisk lygte, der er egnet til morsesignalering samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder; (viii)  en fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver; (ix)  et førstehjælpsudstyr i en vandtæt kasse, der kan lukkes tæt efter brug; (x)  to redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet; (xi)  et søgelys, der om natten effektivt kan oplyse en svagtfarvet genstand af en bredde på 18 m i en afstand af 180 m i i alt 6 timer, og kan bruges uafbrudt i mindst 3 timer; (xii)  en effektiv radarreflektor; (xiii)  termiske beskyttelsesmidler, der opfylder forskrifterne i regel 26 og er tilstrækkelige til 10% af det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, eller to, alt efter hvad der er størst; (c)  Ud over den i stk. (2)(b) foreskrevne udrustning skal enhver fast mand-overbord-båds normale udrustning omfatte:   (i)  en bådshage; (ii)  en pøs; (iii)  en kniv eller kapøkse. (d)  Ud over den i stk. (2)(b) foreskrevne udrustning skal enhver oppustet mand-overbord-båds normale udrustning bestå af:   (i)  en sikkerhedskniv, der kan flyde på vandet; (ii)  to svampe; (iii)  en effektiv, manuelt betjent blæsebælg eller pumpe; (iv)  et reparationssæt i en passende container for reparering af punkteringer; (v)  en sikkerhedsbådshage.
(3)	Yderligere forskrifter for oppustede mand-overbord-både
	(a)  Forskrifterne i regel 17(1)(c) og 17(1)(e) finder ikke anvendelse på oppustede mand-overbord-både. (b)  En oppustet mand-overbord-båd skal være konstrueret på en sådan måde, at når den er ophængt i hanefoden eller løftekrogen:   (i)  har den tilstrækkelig styrke og fasthed til, at den kan affires og tages om bord med den fulde last af personer og udrustning; (ii)  har den tilstrækkelig styrke til at modstå en belastning på 4 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på 20° ±3°C med alle sikkerhedsventiler ude af funktion; (iii)  har den tilstrækkelige styrke til at modstå en belastning på 1,1 gange vægten af den fulde last af personer og udrustning ved en omgivelsestemperatur på -30°C med alle sikkerhedsventiler i funktion. (c)  Oppustede mand-overbord-både skal være konstrueret således, at de kan modstå vejrligets påvirkninger:   (i)  når anbragt på åbent dæk på et skib på havet; (ii)  i 30 dage under drift på havet under alle forhold. (d)  Ud over at opfylde forskrifterne i regel 17(9) skal oppustede mand-overbord-både være påmærket løbenummer, fabrikantens navn eller varemærke samt fabrikationsdato. (e)  Den oppustede mand-overbord-båds flydeevne skal tilvejebringes af enten en enkelt slange, der er inddelt i mindst fem adskilte rum af cirka lige stor volumen, eller to adskilte slanger, hvoraf ingen overstiger 60% af det samlede volumen. Opdriftsslangerne skal være således konstrueret, at i tilfælde af, at et af rummene beskadiges, skal de intakte rum med positivt fribord over hele bådens omkreds kunne bære det antal personer, som mand-overbord-båden er godkendt til at optage, og som hver har en vægt på 75 kg og sidder i normal stilling. (f)  De opdriftsslanger, der udgør den oppustede mand-overbord-båds grænse, skal, når de pustes op, give et volumen på mindst 0,17 m3 for hver person, mand-overbord-båden er godkendt til at optage. (g)  Hvert opdriftsrum skal være forsynet med en kontraventil for manuel oppustning og midler til tømning. Der skal endvidere forefindes en sikkerhedsventil, medmindre Administrationen finder det godtgjort, at en sådan anordning er unødvendig. (h)  Under bunden og på udsatte steder på ydersiden af den oppustede mand-overbord-båd skal der forefindes fenderlister til Administrationens tilfredshed. (i)  Såfremt en hækbjælke er monteret, skal den højst være indsat med 20% af mand-overbord-bådens længde overalt. (j)  Der skal forefindes egnede befæstigelser for fanglinerne for og agter og de redningsliner, der er fastgjort udenbords og inde i båden. (k)  Den oppustede mand-overbord-båd skal til enhver tid holdes i oppustet stand.

Regel 24 Redningsveste

(1)	Generelle forskrifter for redningsveste
	(a)  En redningsvest må ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder. (b)  En redningsvest skal være konstrueret således, at:   (i)  en person efter en demonstration uden assistance kan tage den korrekt på i løbet af 1 minut; (ii)  den kan bruges med vrangen ud eller klart kun kan bruges på én måde og så vidt muligt ikke kan tages forkert på; (iii)  den er behagelig at have på; (iv)  brugeren kan springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at komme til skade, og uden at redningsvesten løsner sig eller bliver beskadiget. (c)  En redningsvest skal have tilstrækkelig flydeevne og stabilitet i stille ferskvand til at:   (i)  løfte en udmattet eller bevidstløs persons mund mindst 120 mm klar af vandet og holde legemet hældende bagover i en vinkel på mindst 20° og højst 50° fra lodret stilling; (ii)  dreje en bevidstløs persons legeme fra enhver stilling i vandet til en stilling, hvor munden er klar af vandet på højst 5 sekunder. (d)  En redningsvest skal have en flydeevne, der ikke nedsættes med mere end 5% efter 24 timers nedsænkning i ferskvand. (e)  En redningsvest skal gøre det muligt for brugeren at svømme en kort distance og borde en redningsbåd eller -flåde. (f)  Hver redningsvest skal være forsynet med en fløjte forsvarligt fastgjort med en line.
(2)	Oppustelige redningsveste
	En redningsvest, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning, skal have mindst to adskilte rum og skal opfylde forskrifterne i stk. (1) og skal:
	(i)  oppustes automatisk ved nedsænkning og være forsynet med et middel, der muliggør oppustning ved en enkelt manuel bevægelse, samt kunne oppustes med munden; (ii)  i tilfælde af tab af opdrift i et af rummene kunne opfylde forskrifterne i stk. (1)(b), (c) og (e); (iii)  opfylde forskrifterne i stk. (1)(d) efter oppustning ved hjælp af den automatiske mekanisme.
(3)	Lys på redningsveste
	(a)  Hver redningsvest skal have et lys der:   (i)  har en lysstyrke på mindst 0,75 candela; (ii)  har en energikilde, der kan levere en lysstyrke på mindst 0,75 candela i mindst 8 timer; (iii)  er synligt over så stor en del af den øvre halvkugle, som det er praktisk muligt, når det er fastgjort til en redningsvest. (b)  Er det i stk. (3)(a) omhandlede lys et blinkende lys, skal det derudover:   (i)  være forsynet med en kontakt for manuel betjening; (ii)  ikke være forsynet med en linse eller buet reflektor til samling af lysstrålen; (iii)  blinke med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en effektiv lysstyrke på mindst 0,75 candela.

Regel 25 Redningsdragter

(1)	Generelle forskrifter for redningsdragter
	(a)  Dragten skal være fremstillet af vandtætte materialer, således at:   (i)  den uden assistance kan pakkes ud og tages på i løbet af 2 minutter, herunder eventuel tilhørende beklædning og redningsvest, hvis dragten skal anvendes sammen med en redningsvest; (ii)  den ikke nærer en brand eller fortsætter med at smelte efter at have være fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder; (iii)  den dækker hele legemet undtagen ansigtet. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre dragten er forsynet med permanent fastgjorte handsker; (iv)  den er forsynet med midler til at begrænse eller nedsætte fri luft i dragtens ben; (v)  der efter et spring fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet ikke forekommer urimelig indtrængen af vand ind i dragten. (b)  En dragt, der også opfylder forskrifterne i regel 24, kan klassificeres som redningsvest. (c)  En person iført dragt samt redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal kunne:   (i)  klatre op og ned ad en mindst 5 m lang lodret lejder; (ii)  udføre normale opgaver i forbindelse med, at skibet forlades; (iii)  springe fra en højde af mindst 4,5 m ned i vandet uden at beskadige eller forskubbe dragten eller komme til skade; og (iv)  svømme en kort distance gennem vandet og borde en redningsbåd eller -flåde. (d)  En dragt, der har opdrift, og som er beregnet til anvendelse uden en redningsvest, skal være forsynet med et lys, der opfylder forskrifterne i regel 24(3), og den i regel 24(1)(f) foreskrevne fløjte. (e)  Skal dragten anvendes sammen med en redningsvest, skal redningsvesten bæres over dragten. En person iført en sådan dragt skal uden assistance kunne tage en redningsvest på.
(2)	Forskrifter for dragters termiske egenskaber
	(a)  En redningsdragt fremstillet af materiale uden indbygget isolation skal være:   (i)  påmærket med instruktion om, at den skal anvendes sammen med varm beklædning; (ii)  konstrueret således, at når den anvendes sammen med varm beklædning og med en redningsvest, såfremt dragten skal anvendes sammen med en redningsvest, skal dragten fortsætte med at yde tilstrækkelig termisk beskyttelse, efter at brugeren er sprunget i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2°C efter 1 times ophold i roligt cirkulerende vand ved en temperatur på 5°C. (b)  En redningsdragt fremstillet af materiale med indbygget isolation skal, når den anvendes alene eller sammen med en redningsvest, såfremt redningsdragten skal anvendes sammen med en redningsvest, yde brugeren tilstrækkelig termisk isolation, efter at denne er sprunget ned i vandet fra en højde af 4,5 m, til at sikre, at brugerens indre legemstemperatur ikke falder mere end 2°C efter 6 timers ophold i stille cirkulerende vand ved en temperatur fra 0°C til 2°C. (c)  En person iført en dragt skal med hænderne dækket kunne samle en blyant op og skrive efter 1 times ophold i vandet ved 5°C.
(3)	Forskrifter for opdrift
	En person, der opholder sig i ferskvand og er iført en dragt, der opfylder forskrifterne i regel 24, eller en dragt med redningsvest, skal kunne vende fra en stilling med ansigtet nedad til en stilling med ansigtet opad på højst 5 sekunder.

Regel 26 Termiske beskyttelsesmidler

(1)	Et termisk beskyttelsesmiddel skal være fremstillet af vandtæt materiale, der har en varmeledningsevne på højst 0,25 W/(m.K), og skal være konstrueret således, at når det anvendes til at omslutte en person, skal det nedsætte brugerens tab af legemstemperatur såvel på grund af konvektion som fordampning.
(2)	Det termiske beskyttelsesmiddel skal:
	(i)  dække legemet undtagen ansigtet på en person, der bærer en redningsvest. Hænderne skal ligeledes være dækket, medmindre beskyttelsesmidlet er forsynet med permanent fastgjorte handsker; (ii)  uden assistance kunne pakkes ud og let tages på i en redningsbåd, redningsflåde eller en mand-overbord-båd; (iii)  såfremt det forringer svømmeevnen, kunne aftages i vandet på højst 2 minutter;
(3)	Det termiske beskyttelsesmiddel skal fungere hensigtsmæssigt inden for et lufttemperaturområde fra -30°C til +20°C.

Regel 27 Redningskranse

(1)	Specifikation for redningskranse
	Enhver redningskrans skal:
	(i)  have en udvendig diameter på højst 800 mm og en indvendig diameter på mindst 400 mm; (ii)  være konstrueret af et materiale, der af sig selv kan flyde på vandet; redningskransens flydeevne må ikke afhænge af plantetrævler, korkspåner eller granuleret kork, noget andet løst granuleret materiale eller noget luftrum, hvis opdrift tilvejebringes ved oppustning; (iii)  kunne flyde på ferskvand i 24 timer med en vægt af mindst 14,5 kg jern; (iv)  have en vægt på mindst 2,5 kg; (v)  ikke nære en brand eller fortsætte med at smelte efter at have været fuldstændig omspændt af flammer i 2 sekunder; (vi)  være konstrueret således, at den kan klare et fald ned i vandet fra den højde, hvor den er anbragt over vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, eller 30 m, alt efter hvad der er størst, uden at hverken redningskransens eller dennes fastgjorte dels funktionsevne forringes; (vii)  såfremt den skal kunne betjene arrangement for hurtigudløsning af de selvvirkende røgsignaler og selvtændende lys, have en vægt, der er tilstrækkelig til betjening af arrangementet for hurtigudløsning eller en vægt på 4 kg, alt efter hvad der er størst; (viii)  være forsynet med en håndline, der er mindst 9,5 mm i diameter og mindst 4 gange den udvendige diameter af selve kransen i længde. Håndlinen skal være fastgjort på fire punkter med lige store mellemrum rundt om kransens omkreds således, at der dannes fire ens bugter.
(2)	Selvtændende lys for redningskranse
	Selvtændende lys foreskrevet i regel 10(2) skal:
	(i)  være således indrettet, at de ikke slukkes i vand; (ii)  kunne brænde enten konstant med en lysstyrke på mindst 2 candela i alle retninger i den øvre halvkugle eller blinke (udsende blink) med en hastighed på mindst 50 blink pr. minut med en mindst tilsvarende effektiv lysstyrke; (iii)  være forsynet med en energikilde, der kan opfylde forskrifterne i stk. (ii) i et tidsrum af mindst 2 timer; (iv)  kunne klare den i stk. (1)(vi) foreskrevne faldprøve.
(3)	Selvvirkende røgsignaler for redningskranse
	Selvvirkende røgsignaler foreskrevet i regel 10(3) skal:
	(i)  udsende røg af en stærkt synlig farve i en ensartet strøm i et tidsrum af mindst 15 minutter, når de flyder på smult vand; (ii)  ikke tændes eksplosivt eller udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udsender røg; (iii)  ikke blive vandfyldt i søgang; (iv)  fortsætte med at udsende røg efter at have været helt nedsænket i vand i et tidsrum af mindst 10 sekunder; (v)  kunne klare den i stk. (1)(vi) foreskrevne faldprøve.
(4)	Redningsliner, der kan flyde på vandet
	Redningsliner, der kan flyde på vandet, og som er foreskrevet i regel 10(4), skal:
	(i)  være ikke-kinkende; (ii)  have en diameter på mindst 8 mm; (iii)  have en brudstyrke på mindst 5 kN.

Regel 28 Linekastningsapparater

(1)	Ethvert linekastningsapparat skal:
	(i)  kunne kaste en line med rimelig nøjagtighed; (ii)  være forsynet med mindst fire projektiler, der hver kan føre linen mindst 230 m bort i stille vejr; (iii)  være forsynet med mindst fire liner, der hver har en brudstyrke på mindst 2 kN; (iv)  være forsynet med kortfattede instruktioner eller piktogrammer, der tydeligt illustrerer brugen af linekastningsapparatet.
(2)	Raketten, såfremt det drejer sig om en pistolaffyret raket, eller det samlede sæt, såfremt det drejer sig om integreret raket og line, skal opbevares i en pakning, der er modstandsdygtig over for vand. Såfremt det drejer sig om en pistolaffyret raket, skal linen og raketterne samt antændingsmidlerne derudover være anbragt i en beholder, der yder beskyttelse mod vejret.

Regel 29 Faldskærmssignaler

(1)	Faldskærmssignalet skal:
	(i)  opbevares i vandtæt pakning; (ii)  på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af faldskærmssignalet; (iii)  have integreret antændelsesmiddel; (iv)  være konstrueret således, at det ikke volder ubehag for den person, der holder signalet, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.
(2)	Signalet skal, når det affyres lodret, nå en højde af mindst 300 m. På eller nær toppen af sin bane skal signalet udsende et lys, der skal:
	(i)  brænde med en klar rød farve; (ii)  brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 30.000 candela; (iii)  have en brændetid på mindst 40 sekunder; (iv)  have en faldhastighed på højst 5 m/s; (v)  ikke beskadige faldskærmen eller tilbehør, medens den brænder.

Regel 30 Håndblus

(1)	Håndblusset skal:
	(i)  opbevares i vandtæt pakning; (ii)  på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af håndblusset; (iii)  have selvstændigt antændelsesmiddel; (iv)  være konstrueret således, at det ikke volder ubehag for den person, der holder signalet, og ikke udsætter redningsmidlet for fare på grund af brændende eller glødende rester, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning.
(2)	Håndblusset skal:
	(i)  brænde med en klar rød farve; (ii)  brænde jævnt med en gennemsnitslysstyrke på mindst 15.000 candela; (iii)  have en brændetid på mindst 1 minut; (iv)  fortsætte med at brænde, efter at det har været nedsænket i 100 mm vand i 10 sekunder.

Regel 31 Røgsignaler, der kan flyde på vandet

(1)	Et røgsignal, der kan flyde på vandet, skal:
	(i)  opbevares i vandtæt pakning; (ii)  antænde uden sprængeffekt, når det anvendes i overensstemmelse med fabrikantens brugsanvisning; (iii)  på pakningen være forsynet med kortfattede anvisninger eller piktogrammer, der klart illustrerer brugen af røgsignalet.
(2)	Et røgsignal, der kan flyde på vandet, skal:
	(i)  udsende røg af en stærk synlig farve med jævn røgudvikling i et tidsrum af mindst 3 minutter, når det flyder på smult vand; (ii)  ikke udsende nogen flamme i hele det tidsrum, hvor signalet udvikler røg; (iii)  ikke kunne oversvømmes i søgang; (iv)  fortsætte med at udsende røg, når det er nedsænket i 100 mm vand i 10 sekunder.

Regel 32 Udsætnings- og indskibningsanordninger

(1)	Generelle forskrifter
	(a)  Hver udsætningsanordning samt alt dennes affirings- og ombordtagningsudstyr skal være således konstrueret, at den fuldt udrustede redningsbåd, mand-overbord-båd eller redningsflåde, som betjenes, sikkert kan affires mod et trim på op til 10° og en slagside på op til 20° til den ene eller anden side:   (i)  med den fulde last af personer om bord; (ii)  uden personer i redningsfartøjet eller mand-overbord-båden. (b)  En udsætningsanordning må ikke afhænge af andre midler end tyngdekraft eller lagret mekanisk energi, som er uafhængig af skibets energiforsyning, for udsætning af den redningsbåd eller den mand-overbord-båd, der betjenes, i fuldt lastet og udrustet stand samt i let stand. (c)  En udsætningsanordning skal være konstrueret således, at den kan sættes i gang af en person fra en position på skibets dæk og fra en position inde i redningsbåden, redningsflåden eller mand-overbord-båden; båden eller flåden skal kunne ses af den person på dækket, der betjener udsætningsanordningen. (d)  Hver udsætningsanordning skal være således konstrueret, at den kræver minimal rutinemæssig vedligeholdelse. Alle dele, der behøver regelmæssig vedligeholdelse af skibets besætning, skal være let tilgængelige og lette at vedligeholde. (e)  Spilbremserne i en udsætningsanordning skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå:   (i)  en statisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,5 gange den maksimale arbejdsbelastning; og (ii)  en dynamisk prøve med en prøvebelastning på mindst 1,1 gange den maksimale arbejdsbelastning ved maksimal affiringshastighed. (f)  Udsætningsanordningen og dens tilbehør bortset fra spilbremserne skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå en statisk prøvebelastning på mindst 2,2 gange den maksimale arbejdsbelastning. (g)  Konstruktionsdele og alle blokke, løbere, øjebeslag, led, fastgøringsdele og alt andet tilbehør anvendt i forbindelse med udsætningsudstyret skal være konstrueret med mindst en minimumssikkerhedsfaktor på basis af den tildelte maksimale arbejdsbelastning og brudstyrke af det til konstruktionen anvendte materiale. En minimumssikkerhedsfaktor på 4,5 skal finde anvendelse på alle david- og spilkonstruktionsdele, og en minimumssikkerhedsfaktor på 6 skal finde anvendelse på løbere, ophængningskæder, led og blokke. (h)  Hver udsætningsanordning skal, for så vidt det er praktisk muligt, vedblive med at være brugbar under forhold med overisning. (i)  En redningsbåds udsætningsanordning skal ved hjælp af et motordrevet spil kunne tage redningsbåden om bord igen med udrustning og dens besætning. (j)  Udsætningsanordningen skal være således indrettet, at den muliggør sikker indskibning i redningsbåden og -flåden i overensstemmelse med forskrifterne i regel 20(4)(b) og 17(3)(a).
(2)	Udsætningsanordninger med løbere og spil
	(a)  Løbere skal være af stålwire, der er modstandsdygtig over for rotation og korrosion. (b)  Hvad angår et flertromlet spil, skal løberne, medmindre der er monteret en kompenserende indretning, være således konstrueret, at tromlerne ved affiring afvikles med samme hastighed, og at tromlerne ved hejsning påvikles jævnt med samme hastighed. (c)  Enhver udsætningsanordning for mand-overbord-både skal være forsynet med et motordrevet spil af en sådan kapacitet, at mand-overbord-båden kan løftes fra vandet med den fulde last af personer og udrustning. (d)  Der skal forefindes effektive midler til ved håndkraft at ombordtage hver redningsbåd, redningsflåde og mand-overbord-båd. Håndtag eller hjul for håndbetjening må ikke drejes med rundt af spillets bevægende dele, når redningsbåden, redningsflåden eller mand-overbord-båden affires eller hejses ved hjælp af energi. (e)  Hvor davidarme bringes på plads ved hjælp af energi, skal der for at undgå overbelastning af løbere eller davider forefindes sikkerhedsanordninger, som automatisk afbryder energien, inden davidarmene går mod stopklodserne, medmindre motoren er konstrueret til at hindre en sådan overbelastning. (f)  Den hastighed, hvormed redningsbåden, redningsflåden eller mand-overbord-båden fires ned i vandet, skal mindst være den, der fremkommer ved følgende formel:   S = 0,4 + 0,02H   hvor   S = affiringshastighed i meter pr. sekund   H = højde i meter fra davidhoved til vandlinien, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition. (g)  Den maksimale affiringshastighed skal fastlægges af Administrationen under hensyntagen til redningsbådens, redningsflådens eller mand-overbord-bådens konstruktion, beskyttelse af de ombordværende mod for store kræfter og udsætningsarrangementernes styrke, idet inertikræfterne under et nødstop tages i betragtning. Der skal indbygget i anordningen forefindes midler, der hindrer, at denne hastighed overskrides. (h)  Enhver udsætningsanordning for mand-overbord-både skal kunne hejse mand-overbord-båden, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning med en hastighed af mindst 0,3 m/sek. (i)  Enhver udsætningsanordning skal være forsynet med bremser, der kan standse redningsbådens, redningsflådens eller mand-overbord-bådens affiring og holde den fast, når den er lastet med den fulde last af personer og udrustning. Bremsebelægningen skal om nødvendigt være beskyttet mod vand og olie. (j)  Manuelle bremser skal være således konstrueret, at bremsen altid er aktiveret, medmindre den person, der betjener bremsen eller en mekanisme aktiveret af denne person, holder bremsekontrollen i "off"stilling.
(3)	Udsætning ved selvudløsning
	Såfremt der for en redningsbåd eller -flåde er påkrævet udsætningsanordning, og det samtidig er konstrueret til selvudløsning, skal selvudløseren af redningsbåden eller -flåden fra den anbragte position være automatisk.
(4)	Udsætning ved frit fald
	Enhver udsætningsanordning for frit fald, hvori der benyttes et skråtstillet plan, skal ud over at opfylde de relevante forskrifter i stk. (1) opfylde følgende forskrifter:
	(i)  udsætningsanordningen skal være således konstrueret, at de ombordværende i redningsbåden ikke udsættes for for store belastninger under udsætningen. (ii)  Udsætningsanordningen skal være af en fast konstruktion med en rampevinkel og længde, der er tilstrækkelig til at sikre, at redningsbåden går helt fri af skibet. (iii)  Udsætningsanordningen skal være effektivt beskyttet mod korrosion og være således konstrueret, at der ikke opstår brandfarlig friktion eller slaggnister under udsætningen af redningsbåden.
(5)	Evakueringsslidsker til brug ved udsætning og indskibning
	Enhver evakueringsslidskes udsætningsanordning skal ud over at opfylde de relevante forskrifter i stk. (1) også opfylde følgende forskrifter:
	(i)  Evakueringsslidsken skal kunne bringes i anvendelse af én person ved indskibningsstedet. (ii)  Evakueringsslidsken skal kunne anvendes i stiv kuling og i søgang.
(6)	Udsætningsanordninger for redningsflåder
	Enhver udsætningsanordning for redningsflåder skal opfylde forskrifterne i stk. 1 og 2, undtagen hvad angår brugen af tyngdekraft ved uddrejning af anordningen og indskibning i den anbragte position og ombordtagning af den lastede redningsflåde. Udsætningsanordningen skal være således konstrueret, at for tidlig udløsning under affiringen undgås, og den skal udhugge redningsflåden, når denne ligger på vandet.
(7)	Indskibningslejdere
	(a)  Der skal forefindes håndlister for at give sikker overføring fra dæk til top af lejder og omvendt. (b)  Lejderens trin skal være:   (i)  lavet af hårdt træ uden knaster eller andre uregelmæssigheder, glat bearbejdet og uden skarpe kanter eller splinter, eller lavet af egnet materiale med tilsvarende egenskaber; (ii)  forsynet med effektiv, skridsikker overflade enten ved hjælp af riller på langs eller ved påføring af et godkendt skridsikkert lag; (iii)  mindst 480 mm lange, 115 mm brede og 25 mm tykke, eksklusive enhver skridsikker overflade eller ethvert skridsikkert lag; (iv)  anbragt med lige store mellemrum af mindst 300 mm eller højst 380 mm og sikret på en sådan måde, at de forbliver vandrette. (c)  Lejderens sidereb skal bestå af to uklædte manilareb på hver side på mindst 65 mm i omkreds. Hvert reb skal være én længde uden samlinger under det øverste trin. Andre materialer kan anvendes, såfremt deres egenskaber med hensyn til dimensioner, bruddeformation, vejrbestandighed, stræk og greb svarer mindst til et manilarebs egenskaber. Alle rebender skal være bændslede for at forhindre optrævling.

Noter:

1)	Der henvises til "Code of Practice for the Evaluation, Testing and acceptance of Prototype Novel Life-saving Appliances and Arrangements", vedtaget af IMO ved resolution A. 520(13).
2)	Der henvises til "Performance standards for survival craft two-way VHF radiotelephone apparatus" vedtaget af IMO ved resolution A.809(19) med senere ændringer, annex 1 eller annex 2.
3)	Der henvises til "Performance standards for survival craft radar transponders for use in search and rescue operations" vedtaget af IMO ved resolution A.802(19).
4)	En af disse kan være den radartransponder, som er krævet i regel IX/6(1)(c).
5)	Se "Recommendation on the use and fitting of retro-reflective materials on life-saving appliances", vedtaget af IMO ved resolution A.658(16).
6)	Der henvises til "Recommendation on conditions for the approval of servicing stations for inflatable liferafts" vedtaget af IMO ved resolution A.761(18).
7)	Se "Instructions for Action in Survival Craft" vedtaget af Organisationen ved resolution A.657(16).
8)	Se "Instructions for Action in Survival Craft" vedtaget af Organisationen ved resolution A.657(16).
9)	Se "Instructions for Action in Survival Craft" vedtaget af Organisationen ved resolution A.657(16).
10)	10 Oppustelige gummiredningsflåder, der opfylder regel III/39 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), 1974, med senere ændringer, og som er mærket SOLAS A, er fuldstændig ækvivalente med redningsflåder beskrevet i denne regel og kan accepteres som fuldt ækvivalente med redningsflåder mærket SFV.
11)	Faste redningsflåder, der opfylder regel III/40 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), 1974, med senere ændringer, og som er mærket SOLAS A, er fuldstændigt ækvivalente med redningsflåder beskrevet i denne regel og kan accepteres som fuldt ækvivalente med redningsflåder mærket SFV.