Prenta
Gildiskoma: 01.10.2007
Slag: Vegleiðing

Áðrenn dagføringina sambært Fráboðan frá Skiapeftitlitinum B, 1. oktober 2007, vóru galdandi reglur at finna í Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 19. juli 2001, sum kom í gildi tann 1. januar 2002 - tó kom kap. II-3 ikki í gildi í Føroyum fyrr enn tann 1. juli 2002.

Broytingar pr. 1. februar 2002

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 12. december 2001)

Ændret kapitel

B XXIII Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form, dateret 1. januar 2002.Kapitlet indeholder ændringer i tillægget, idet punktet om stoffers afsmittende virkning på fødevarer fra havet er slettet, jf. en international ændring af MARPOL-Konventionens Annex III.

Broytingar pr. 1. juli 2002

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 19. april 2002)

IMO-ændringer

Denne ændring i kapitlerne indeholder de SOLAS-ændringer 2000, som træder i kraft den 1. juli 2002.Endvidere vil IMOs International Code for Application of Fire Test Procedures (FTP-Code) og International Code for Fire Safety Systems (FSS-Code) blive obligatoriske i forbindelse med det reviderede kapitel II-2.

Sammenskrivningen af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B og Skibstilsynets Meddelelser C - Nationale regler

Ændringerne afslutter samtidigt sammenskrivningen af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B og Skibstilsynets Meddelelser C. Skibstilsynets Meddelelser C udgår nu, da den er integreret fuldstændigt i Meddelelser B, som herefter vil gælde for alle passagerskibe uanset størrelse i international fart og lastskibe med en længde på 15 m og derover eller med et dimensionstal på 100 eller derover, uanset om de går i national eller i international fart. Da særlige regler for de mindre lastskibe er nationale regler, angives disse ligesom andre nationale regler med kursiv tekst.I forbindelse med revisionen er de særlige nationale regler blevet gennemgået og i så stor udstrækning som muligt erstattet af internationale regler eller standarder. På områder, hvor der ikke er dækkende internationale regler, og hvor Søfartsstyrelsen har haft mere omfattende nationale regler som supplement til de internationale, er disse sammenfattet i hæfter med nationale regler. Det drejer sig om hæfterne B II-2 N(1), N(2) og N(3) om brandslukningsudstyr samt hæftet B II-4 C om lysbuesvejsning.

Bestemmelser, som træder i kraft senere

Kursivteksten i kapitel B V, regel 19, stk. 1.1, stk. 1.2.4 og stk. 2.9.7, har ikke som udkast været notificeret. Disse bestemmelser træder således først i kraft ved udstedelse af en senere forskrift.

Ændring

I kapitel B VII, regel 14, stk. 2, ændres teksten fra: "blad 10, 11, 12 og 13" til: "transportblad 10, 11, 12, 13 og 14".

Søfartsstyrelsen har ikke ment det fornødent at udsende et nyt kapitelhæfte B VII på grund af denne lille ændring. Ændringen anmodes håndrettet af brugeren.

Ophævelse

Kapitlerne II-2 og V i Skibstilsynets Meddelelser C, Forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v., Ikke-konventionsskibe, som ændret 1. februar 1988, ophæves, og Skibstilsynets Meddelelser C er således nu ophævet i sin helhed.Bekendtgørelse nr. 357 af 11. juli 1978 om samling af maritime standardudtryk, bekendtgørelse nr. 273 af 5. juli 1968 om lastelinier for skibe og Skibstilsynets forskrift af 16. maj 1986 Den internationale lasteliniekonvention, 1966, bekendtgjort i skibstilsynets Meddelelser nr. 398, ophæves.

Broytingar pr. 1. sept. 2002

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 26. juni 2002)

B XXI (1)Forebyggelse af olieforurening fra skibe, dateret 1. september 2002.

Regel 13G i kapitel XXI er ændret som følge af ændring til MARPOL konventionens anneks I. Bestemmelserne medfører, at tankskibe skal opfylde bestemmelserne i regel 13F om dobbeltskrog efter en nærmere fastlagt tidsplan.

Broytingar pr. 27. sept. 2003

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 20. august 2003)

Kapitel B I. Anvendelsesområde, syn og certifikater m.v.

Der er ændringer vedrørende fritidsfartøjer med en skroglængde på 24 m og derover, som nu er omfattet af regelværket.

Kapitel B II-1A. Almindelige bestemmelser og konstruktion

Der er et nyt obligatorisk krav om adkomst til rum i lastområdet på olietankere og bulkskibe. Dele af dette var tidligere indeholdt i B II-1B/12-2. Ændringen indeholder væsentlige skærpelser og udvidelser af krav vedrørende adkomst til lastrum, kofferdamme, ballasttanke, lasttanke og andre rum i lastområdet. Der er endvidere krav om, at de krævede midler til adkomst i disse rum skal beskrives i en særlig manual, som skal opbevares om bord for "close-up" syn.

Kapitel B II-1B (1). Inddeling og stabilitet

Det eksisterende krav i regel 12-2 er ændret, således at gyldighedsområdet gælder for olietankskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover bygget den 1. oktober 1994 eller senere, men før den 1. januar 2005, samt for olietankskibe med en bruttotonnage under 500 køllagt den 1. januar 2002 eller senere.

Kapitel B II-1C. Maskininstallationer

Der er i regel 31 kommet et obligatorisk krav om, at automatiske systemer skal konstrueres således, at det sikres, at den officer, der har vagten på kommandobroen, får en forudgående advarsel om forestående eller overhængende fartnedsættelse eller nedlukning af fremdrivningsanlægget.

Kapitel B II-2 F og G. Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Kapitlet indeholder de på MSC 75 godkendte ændringer til SOLAS, regel II-2/19, om transport af farligt gods. Der er tale om konsekvensrettelser på grund af, at IMDG koden bliver gjort bindende, som angivet under ændringerne til kapitel VII.

Kapitel B II-3. Opholdsrum

Der er ændringer af de danske krav om særlige omklædnings- og badeforhold for tankskibe og skibe, der transporterer kræftfremkaldende stoffer. Endvidere er indsat fortolkninger vedrørende dørbredder og praksis vedrørende fælles spiserum. Henvisninger til kapitel II-2 er rettet op, og længden L er bragt i overensstemmelse med kapitel B I.

Kapitel III B. Redningsmidler og arrangementer

Der er i regel 26 - Yderligere bestemmelser for ro-ro passagerskibe - indsat en ny bestemmelse om radartranspondere i redningsflåder. For eksisterende skibe (bygget før 1. juli 2004) skal dette opfyldes ved det første syn den 1. juli 2004 eller senere.

Kapitel IV. Radiokommunikation GMDSS

Ændringer indsat, som ophæver forældede bestemmelser fra 1993 om NAVTEX og EPIRB, visse ikke aktuelle overgangsbestemmelser samt bestemmelser om den nu ophørte lyttevagt på 2182. En del af disse bestemmelser har det været muligt at ophæve før tiden i forbindelse med det udgivne kapitel IV dateret den 1. juli 2002.

Kapitel B V. Sejladsens betryggelse

Der er i regel 19 ændringer i ikrafttrædelsesbestemmelserne for skibsbaserede navigationssystemer og udstyr for andre skibe end passagerskibe og tankskibe. Endvidere er der i samme regel indsat en ændring med hensyn til anvendelsen af AIS.

Kapitel B VI. Transport af skibsladninger

Indeholder ændringer, som præciserer de lasttyper, som er omfattet af kapitlet. Der er endvidere foretaget konsekvensrettelser i forbindelse med ændringer i kapitel VII. Endvidere er indsat supplerende henvisning til resolution A.863(20) OSV Koden.

Kapitel B VII. Transport af farligt gods

Indeholder ændringer, der blandt andet gør IMDG-koden internationalt bindende. Yderligere er indsat supplerende henvisninger til BC Koden, resolution A.673(16) "Guidelines for the transport of limited amounts of hazardous and noxious liquid substances in bulk on offshore support vessels", og ændring af hele afsnit D om særlige bestemmelser for transport af bestrålet nuklear brændsel, plutonium og højradioaktivt affald om bord i skibe.

Kapitel B XI-1. Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed

Kapitlet erstatter det tidligere kapitel XI. Der er krav om, at alle skibe skal have påmærket identifikationsnummer på et synligt sted på skroget samt på maskinrumskottet. Endvidere skal alle skibe om bord have en fortløbende skibshistorik, som indeholder en lang række specifikke oplysninger om skibet, dets rederier gennem tiden og de myndigheder, som har udstedt certifikaterne.

Kapitel B XI-2. Særlige forholdsregler vedrørende forøget maritim sikring

Dette er et nyt kapitel, som vedrører de særlige forholdsregler vedrørende forøget maritim sikring, som blev vedtaget på MSC 76 samt på IMO konferencen i december 2002. Kapitlet indeholder krav til kontraherende regeringer, rederier og skibe samt kontrol af skibe i havn. Yderligere findes der bestemmelser om anløb af havne og krav til havnefaciliteter med henvisning til den nyligt udsendte International Ship & Port Facility Security Code (ISPS Code). Der er i tilknytning hertil tillige krav om et nyt "International Ship Security Certificate" samt "Declaration of Security between a ship and a port facility".

Kapitel B XII. Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe

Indeholder nye bestemmelser og tilføjelser om vandstandsalarmer samt pumpesystemer. Disse regler er tilføjet efter den eksisterende regel 11.

Kapitel B XXIV. MARPOL, Annex IV, kloakspildevand

Indeholder nye bestemmelser om, hvilke skibe der er omfattet af bestemmelserne, samt i hvilken udstrækning disse bestemmelser kan gøres gældende.Der er et nyt Bilag 1 C MARPOL certifikater

Kapitel XX ændrer kapitelnummer til kapitel XXIV og kapitel XXIV til kapitel XXV

Herefter vil nummerering af kapitlerne i Meddelelser B følge nummereringen af Annexer i MARPOL.MARPOL Annex I er således kapitel B XXI og MARPOL Annex II er kapitel B XXII o.s.v.

Rettelse

Kapitel B II-2 A-B - I regel 3, stk. 20, under definitioner skal ordene "regel VII/2" erstattes af ordene "IMDG-koden, som defineret i regel VII/1.1". Denne rettelse skønnes ikke at betinge udstedelse af et ændret kapitelhæfte. Rettelsen er nævnt i den indledende forskrifts § 6, stk. 4.

Forskriften træder i kraft den 27. september 2003.

Stk. 2.

1) Følgende kapitler har dog først virkning fra den 1. januar 2004: B I, B II-2 F og G, B IV, B V, B VI og B VII.

2) Følgende kapitler har dog først virkning fra den 1. juli 2004: B II-1 A, B II-1 B(1), B II-1 C, B II-3, B III, B XI-1, B XI-2 og B XII.

Søfartsstyrelsen, den 20. august 2003

Broytingar pr. 17. november 2004

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 1. november 2004)

Kapitel B II-1 A. Almindelige bestemmelser og konstruktion

De obligatoriske krav om adkomst til rum i lastområdet på olietankere og bulkskibe er ændret af MSC 78. Resultatet af denne ændring er, at reglerne i SOLAS II-1/3-6 kun er ændret lidt, medens de tekniske bestemmelser, som er et bilag hertil, er ændret væsentligt.

De seneste ændringer træder i kraft den 1. januar 2006, men kan straks anvendes i stedet for de gældende krav som træder i kraft fra 1 juli 2004 og skal opfyldes fra 1. januar 2005. Det er vigtigt at brugerne, som er rederier og værfter, er klar over, at disse seneste ændringer fra MSC 78 kan og bør anvendes i forbindelse med konstruktion og indbygning på olietankskibe og bulkskibe allerede fra den 1. januar 2005. Reglerne indeholder et krav om, at de krævede midler til adkomst i disse rum skal beskrives i en særlig manual, som skal opbevares om bord for "close-up" syn.

Kapitel B II-1 B (3) Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

Der er tilføjet et nyt afsnit B-1 om særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe.

Kapitel B II-3 Opholdsrum

Der er indsat en ny regel 30, om bevægelseshæmmede personer. Denne tilføjelse sker på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 98/18/EF om sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe. Denne regel er enslydende med tilsvarende ny regel for passagerskibe i national fart.

Kapitel B II-5 A (1-3) Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988, 3. januar 1994

Bilagene til den nuværende internationale lasteliniekonvention er fuldstændigt reviderede, udbyggede og moderniserede. Der er tale om helt nyoversatte og reviderede kapitler. Konventionens artikler er ikke ændret.

Kapitel B III Redningsmidler og -arrangementer

Der er indsat revideret tekst om bådøvelser og vedligeholdelse samt om ugentlige og månedlige eftersyn. Endvidere er der sket en revision af teksten om periodiske eftersyn af udsætningsudstyr og udsætningsudløserarrangement. Samtidigt er der indsat en revideret tekst om krav til redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler på alle lastskibe. Ændringerne imødekommer opfordringen i MSC cirkulære 1093 til at sætte disse ændringer i kraft hurtigst muligt.

Kapitel XXI MARPOL Annex 1

Ændring vedtaget ved resolution MEPC 111(50). Regel 13G er ændret og ny regel 13H er tilføjet med virkning fra 5. april 2005. Denne ændring af Regel 13G samt tilføjelse af Regel 13H til MARPOL konventionens anneks I vedrører ændrede datoer for krav til dobbeltskrog og forebyggelse af olieforurening olietankskibe lastet med svær olie.

Forskriften træder i kraft den 17. november 2004.

Stk. 2.

1)

Kapitel B II-5 og B III har dog først virkning fra den 1. januar 2005, og

2) Kapitel B XXI (1) har først virkning fra den 1. april 2005, og

3) Kapitel B II-1 A har først virkning fra den 1. januar 2006.

Stk. 3. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 3. marts 1998 om særlige stabilitetskrav for ro-ro passagerskibe med vand på dæk i international fart (Stockholmaftalen) ophæves.

Broytingar pr. 19. mai 2005

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 1. maj 2005)

Kapitel XXVI. Forebyggelse af luftforurening fra skibe

Kapitel XXVI er et nyt kapitel i meddelelser B. Kapitlet gengiver bestemmelserne i MARPOL Konventionens anneks VI om luftforurening, som træder i kraft den 19. maj 2005.

Bilag 1A, 1B og 1C. Certifikater

Bilag 1A, 1B og 1C, der gengiver henholdsvis sikkerhedscertifikater, Lasteliniecertifikater og MARPOL certifikater, samt Bilag 2, der gengiver Nationale certifikater, er opdateret.

Broytingar pr. 1. juli 2006

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 1. januar 2006 - undirskrivað 7. dec. 2005)

Kapitel II-1. Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

I kapitlets afsnit A om "Bygning af skibe" er der foretaget ændring efter Resolution MSC.170(79) i regel 2 vedrørende definitioner, og den tidligere udstedte ændringsforskrift om asbest (af 10. december 2004) i regel 3-5 er skrevet ind i kapitlet. Endelig er der foretaget redaktionelle ændringer i regel 3-6 og i bilaget hertil om adgang i tank- og bulkskibe.

I afsnit B om "Inddeling og stabilitet" er der - fra Resolution MSC.170(79) - foretaget ændringer i regel 18 om afprøvning af vandtætte døre samt foretaget redaktionelle ændringer i regel 20-3, 20-4 og 21 vedrørende lænsearrangement mm.

I afsnit D om "Elektriske installationer" er der ændringer efter Resolution MSC.170(79) i regel 45 om forholdsregler mod stød mm.

Kapitel III. Redningsmidler og -arrangementer

Kapitlets regel 19 om nødtræning og øvelser, regel 20 om beredskab, vedligehold og eftersyn og regel 32 om personlige redningsmidler er ændret som følge af Resolution MSC.152(78) og regel 31 om redningsbåde er ændret efter Resolution MSC.170(79).

Kapitel IV. Radiokommunikation

Kapitlets regel 15 om vedligehold er ændret på baggrund af Resolution MSC.152(78). Herudover er der foretaget mindre rettelser i regel 1 og i enkelte fodnoter.

Kapitel V. Sejladsens betryggelse

I kapitlet er der foretaget ændringer i regel 2, definitioner, i regel 19 om navigationssystemer, regel 20 om VDR, regel 22 om udsyn samt i regel 28 om nautiske aktiviteter. Disse ændringer er lavet på baggrund af Resolution MSC.142(77), Resolution MSC.153(78) og Resolution MSC.170(79). Herudover er der i kapitlet foretaget en del redaktionelle ændringer.

Kapitel VII. Transport af farligt gods

Regel 10 om krav til kemikalieskibe er ændret efter Resolution MSC.170(79).

Kapitel XII. Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe

Kapitlet om bulkskibe er ændret i sin helhed ved Resolution MSC.170(79). Da en del af teksten i resolutionen er enslydende med den eksisterende tekst, er kun den faktisk ændrede tekst markeret.

Broytingar pr. 22. november 2006

(Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 1. oktober 2006 - undirskrivað 20. sept. 2006)

Kapitel II-1. Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg

I kapitlets afsnit II-1 A om "Bygning af skibe" er der foretaget ændring, der bl.a. vedrører krav om opbevaring af skibets konstruktionstegninger, regel 3-7, og krav til bugserings- og fortøjningsudstyr, regel 3-8. I afsnit II-1 B om "Inddeling og stabilitet" er der i regel 23-3 indført krav om vandstandsalarmer, og i afsnit II-1 C om "Maskininstallationer" er der foretaget ændring i regel 31 om kontrolforanstaltninger for maskineri. Alle ændringer i kapitel II-1 er foretaget på basis af Resolution MSC.194(80).

Kapitel XXI. Forebyggelse af olieforurening fra skibe

Der er foretaget en omfattende revision af kapitel XXI efter Resolution MEPC.117(52), (Revised Annex I of MARPOL 73/78). Der er foretaget en redaktionel ændring af kapitlet, således at regler og paragraffer er flyttet til mere hensigtsmæssige placeringer. Flere nye bestemmelser er kommet til, bl.a. en ny regel 23 med probabilistiske regler om begrænsning af tankstørrelse på olietankskibe, der leveres efter 2010. Herudover er der foretaget sproglige forbedringer af teksten. Ændringer er markeret med en streg i margin, hvis de ikke kun er af redaktionel karakter.

Kapitel XXII. Kontrol med skadelige flydende stoffer i bulk

Der er foretaget en omfattende revision af kapitel XXII efter Resolution MEPC.118(52), (Revised Annex II of MARPOL 73/78). Som det er tilfældet med kapitel XXI, er der også her foretaget en redaktionel ændring af kapitlet, således at regler og paragraffer er flyttet til mere hensigtsmæssige placeringer. De væsentligste indholdsmæssige ændringer er de nye kriterier for kategorisering af stoffers skadelighed, hvilket har givet anledning til en samtidig revision af den tilknyttede IBC kode, ændret ved Resolution MEPC.119(52). Herudover er der foretaget sproglige forbedringer af teksten. Ændringer er markeret med en streg i margin, hvis de ikke kun er af redaktionel karakter.

Kapitel XXVI. Forebyggelse af luftforurening fra skibe

Kapitlets bestemmelser om syn og certifikater er blevet ændret efter Resolution MEPC.132(53), således at det harmoniserede system for syn og certifikater er gennemført for dette kapitel.

Bilag 1C. MARPOL certifikater

MARPOL certifikaterne i bilag C er opdateret, som foreskrevet i ovenstående MEPC resolutioner.

§ 6. Forskriften træder i kraft den 22. november 2006.

Stk. 2. Kapitel II-1, XXI og XXII træder dog først i kraft den 1. januar 2007.

Broytingar pr. 1. oktober 2007

(Fráboðan frá Skipeftirlitinum B, 1. oktober 2007, samsvarandi ásetingunum í "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift B af 1. maj 2007" - undirskrivað 12. apríl 2007)

Danske særkrav

Denne ændring gennemføres efter en gennemgang af samtlige nationale særregler i regelværket. Ved nationale særregler forstås regler, som ikke følger af internationale konventioner eller EU lovgivning. Sådanne særregler er i regelværket skrevet med kursivtekst . Med revisionen udgår en række af de hidtidige nationale særregler, mens andre er revideret. Der er både tale om substantielle og redaktionelle ændringer, jf. nedenstående afsnit om ændringer i de enkelte kapitler. Regelværket bringes herved i nærmere overensstemmelse med relevante internationale konventioner og EU lovgivning på området.

Kapitel I

I kapitlets afsnit A om anvendelsesområde og definitioner er der foretaget redaktionelle ændringer for visse definitioner, mens andre er udgået. Der er alene tale om ændringer af nationale særregler.

I kapitlets afsnit I-B om "Syn og certifikater" er der foretaget en ændring, der vedrører syn af skibe indkøbt fra udlandet, regel 6 (e). Ændringen er lavet i forlængelse af ikrafttrædelsen af EU-forordning 789/2004 om overflytning af last- og passagerskibe mellem registre i Fællesskabet. Med ændringen præciseres det, at Søfartsstyrelsen ved synet også skal vurdere, om skibet lever op til de almindelige bestemmelser i lovens § 2. Dette gælder dog ikke for forhold omfattet af EU-forordning 789/2004.

Kapitel II-1

Kapitel II-1 er ændret i regel 3-2 så der nu er indført et revideret afsnit omhandlende korrosionsbeskyttelse af ballastvandstanke ombord på olie tankere og bulk skibe. Reglen vil gælde for nye skibe med en bruttotonnage på 500 eller derover.

I kapitlets afsnit II-1 A-1 om "Bygning af skibe" er der foretaget en ændring af regel 3-5.2 således, at de hidtidige undtagelser fra forbud mod brug af asbestholdige materialer bortfalder. Reglen bringes herved i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning på området. I afsnit C om "Maskininstallationer" er tilføjet en national særkrav (regel 26.12) om opnåelse af betegnelsen periodisk ubemandet maskinrum. Kravet indgik tidligere i regel II-1 A 3-1. Visse hidtidige nationale særkrav i afsnittene A, B, C og D er udgået.

Kapitel II-2

Kapitel II-2 er ændret i regel 1, 3, 4, 5, 6, 7, 9 og 10. Således indføres krav om, at kabinebalkoner på passagerskibe, fra den 1. juli 2008, skal være beskyttet af en fastinstalleret finfordråbningsanlæg og et brandalarmeringsanlæg, såfremt de ikke er udført af ubrændbart materiale. Kravene vil også gælde for skibe bygget inden den 1. juli 2008, senest ved det første syn efter den 1. juli 2008.

I kapitlets afsnit A, B og C er der foretaget redaktionelle ændringer af visse nationale særregler, mens andre er udgået.

Kapitel II-2 N (1)

På baggrund af erfaringerne fra synsorganisationen er Kapitel II-2 (N) om CO2 anlæg blevet præciseret således det fremgår tydeligt at manifolden går frem til blændflangen, prøvetryk og trykklasse for de forskellige rørsystemer minimumskapacitet af den krævede ventilation i CO2 rummet. Kravet om direkte adgang til frit dæk fra udløserstedet er ophævet. Endvidere er trykprøveterminerne for højtryksflaskerne tilpasset de internationale regler og den tilladte CO2 koncentration i et lukket rum ikke må overstige 2 % mod tidligere 3 %. Endelig der med indført henvisninger til Søfartsstyrelsens vejledninger for CO2 anlæg.

Kapitel II-2 N (2)

Trykprøveterminerne for højtryksflaskerne er tilpasset de internationale regler.

Kapitel II-3. Opholdsrum m.v.

Der er sket en mindre ændring af regel 6 om ventilation af toiletrum, idet reglerne er tilpasset den tekniske udvikling på området og der foretaget en justering af regel 5.8 om tilstrækkeligt afløb (dræn) fra opholdsrum.

Endvidere er der sket ændringer i regel 21 og 29 om indretningen af sygerum, hvor krav om badekar bortfalder og erstattes af en akutbehandlingsplads med mulighed for overbrusning af tilskadekomne.

I kapitlets regel 5.1.1 om anbringelse, bygning og indretning af opholdsrum er der indført en henvisning til de gældende regler om støj i skibe. Desuden er der foretaget redaktionelle ændringer af visse nationale særregler, mens andre er udgået.

Kapitel II-4 A, Arbejdsrum og arbejdssteders indretning og udstyr

Der er indført en ny regel 3 om tunge løft af luger svarende til reglen i Meddelelser E.

Kapitlets regel 4.1 om mekanisk lokaludsugning er justeret, idet krav om tilgang af luft fra frit dæk samt krav vedrørende udsugningen er ændret.

I kapitlets regel 5.4 om arbejdsrum til opbevaring og håndtering af maling mv. er der indført krav vedr. elektrisk udstyr i udsugningssystemet. I regel 7 om forebyggelse af nedstyrtning er der indført en ny regel om rækværk omkring åbninger i dæk samt en henvisning til en branchevejledning om faldsikring. Der er desuden foretaget redaktionelle ændringer af visse nationale særregler.

Kapitel III. Redningsmidler og -arrangementer

Nationale særregler i afsnit B vedrørende fornyelse af pyroteknik er udgået som følge af krav i EU direktiv om udstyr i skibe.

Kapitel V

Der er foretaget ændring af kapitlet på basis af Res. MSC.202(81). Der er således indført nye bestemmelser om sporing og identifikation af skibe på lang afstand (Long-range identification and tracking of ships - LRIT) i regel 2 og regel 19-1.

Kapitel VI. Transport af last

Der er foretaget en redaktionel ændring, idet "last" erstatter den hidtidige betegnelse "skibsladninger".

Kapitel VII. Transport af farligt gods

I kapitlets afsnit A, B og C er der foretaget redaktionelle ændringer af visse nationale særregler, mens andre er udgået.

Kapitel VIII. Nukleare skibe

I kapitlets regel 8 er national særregel om instruktionsbøger om bord udgået.

Kapitel IX. Sikker skibsdrift

I Kapitel IX er tilføjet en indledning, hvori det anføres, at kapitlets bestemmelser er gennemført ved Europa-parlamentet og Rådets forordning, nr. 336/2006 af 15. februar 2006 om gennemførelse af den internationale kode for sikker skibsdrift i Fællesskabet og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3051/95 . Der gøres særligt opmærksom på, at Forordningens anvendelsesområde alene er baseret på tonnagegrænser målt efter den Internationale Konvention om Måling af Skibe, 1969.

Kapitel XI-I

Der er foretaget en ændring på basis af Res. MEPC.155(55). Der er tale om ændring af en henvisning i en fodnote.

Kapitel XXI - XXVI

Der er i alle afsnit markeret med M,tilføjet en henvisning til de (på udgivelsestidspunktet gældende) bekendtgørelser fra Miljøstyrelsen, som gennemfører bestemmelserne i dansk ret.

Kapitel XXI

Der er foretaget en ændring på basis af Res. MEPC.154(55). Der er tale om tilføjelse af et nyt særlig havområde.

Der er yderligere foretaget en ændring på basis af Res. MEPC.141(54). Der er tale om ny regulering for brændselsolietanke, samt en ændring i IOPP certifikatet.

Der er foretaget en rettelse i "Certifikatets gyldighedsperiode" Regel 10.4 hvor perioden ikke må overstige 5 måneder.

Kapitel XXII

Der er foretaget en rettelse i "Certifikatets gyldighedsperiode" Regel 10.4 hvor perioden ikke må overstige 5 måneder.

Hidtidig national særregel om afholdelse af udgifter i forbindelse med påtegning af lastjournal er udgået.

Kapitel XXIV

Der er foretaget en ændring på basis af Res. MEPC.143(54). Der er tale om en tilføjelse af havnestatskontrol på operationelle krav.

Hidtidige nationale særregler i afsnit part 1-S, bilag A og B er udgået.