Fráboðan B, 1. januar 2013
Við heimild í § 2, stk. 2, §§ 7-11, §§ 14 og 15, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3 og § 49, stk. 2 í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, sum brott við løgtingslóg nr. 30 frá 19. mai 2008, og við heimild frá avvarðandi landsstýrismanni verður ásett:
§ 1. Uttan so, at annað er ásett í einstøku kapittlunum, er hetta regluverkið galdandi fyri:
| - | Ferðamannaskip (passagerskibe) í altjóða sigling uttan mun til stødd |
| - | Handilsskip (lastskibe) 15 metrar og longri, ella við einum dimensiónstali1 uppá 100 ella meira, uttan mun til, um skipið er í innanoyggja (nationalari) sigling ella í altjóða sigling 1Sí áseting av dimensiónstalinum: kap. I, Afsnit A, regel 2 (s) |
| - | Stuttleikafør (frítíðarfør) 24 metrar og longri |
§ 2. Í niðanfyri nevnda yvirliti síggjast galdandi útgávurnar av teknisku ásetingunum um byggikrøv og útgerð v.m til tey í § 1 nevndu før. Hesar reglur eru einsljóðandi við galdandi teknisku ásetingarnar í Meddelelse fra Søfartsstyrelsen B"":
|
Kap. |
Innihald |
|
|
Almindelige bestemmelser Afsnit A: Anvendelsesområde, definitioner etc Afsnit B: Syn og certifikater Afsnit C: Søulykker Afsnit D: Forskelligt |
||
|
Konstruktion - Bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg. Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit A-1: Bygning af skibe Bilag: reviderede tekniske bestemmelser om adgangsmidler i forbindelse med inspektioner og eftersyn Afsnit B: Inddeling og stabilitet Afsnit B-1: Stabilitet Afsnit B-2: inddeling, vandtæt og vejrtæt integritet Afsnit B-3: fastsættelse af inddelingslastelinjer i passagerskibe Afsnit B-4: Stabilitetsoplysninger Afsnit B-5: Særlige stabilitetskrav til ro-ro passagerskibe Bilag I: retningslinjer for medlemsstaternes administrationer Bilag II: Implementering af særlige stabilitetskrav til passagerskibe Afsnit C: Maskininstallationer Afsnit D: Elektriske installationer Afsnit E: Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum Afsnit F: Alternativt design og alternative arrangementer Tillæg til regel 34-1 (Køleanlæg) |
||
|
Konstruktion - Brandsikring, opdagelse og slukning af brand. Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit B: Forebyggelse af brand og eksplosion Afsnit C: Forebyggelse af brandes opståen og spredning Afsnit D: Flugtveje Afsnit E: Operationelle krav Afsnit F: Alternative konstruktioner og arrangementer Afsnit G: Særlige krav Afsnit N(1): Tillæg til bestemmelserne i "Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5, stk. 2.1 og 2.2 Afsnit A: Højtryks CO2-anlæg Afsnit B: Lavtryks CO2-anlæg Afsnit N(2): Tillæg til bestemmelserne i Fire Safety Systems Code" (FSS-Code), kapitel 5: Installation og afprøvning af brandslukningsanlæg med blandede atmosfæriske luftarter i motorrum i skibe Afsnit N(3): Tillæg til bestemmelserne i kapitel 4 i "Fire Safety systems Code" (FSS-Code): Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere |
||
|
Opholdsrum m.v. Afsnit I: Definitioner m.v. Afsnit II: Skibsmandskabets opholdsrum Afsnit III: Passagerers opholdsrum |
||
|
Arbejdsrum og arbejdssteders indretning og udstyr Afsnit B: Centralanlæg for svejsning med acetylen og oxygen Afsnit C: Installationer og anvendelse af materiel til lysbuesvejsning og lignende processer Bilag |
||
|
Lasteliniekonventionen 1966, som ændret ved protokollen af 1988 Tillæg I. Regler om fastsættelse af lastelinier Kapitel I: Almindelige bestemmelser Kapitel II: Betingelser for tildeling af fribord Kapitel III: Fribord Kapitel IV: Særlige forskrifter for skibe, som tildeles trælastfribord Tillæg II. Zoner, områder og årstidsbestemte perioder Tillæg III: Certifikater Kapitel N: Lastelinier Afsnit A: Lastelinier for skibe med længde på eller over 24 m Afsnit B: Lastelinier for skibe med længde under 24 m |
||
|
Redningsmidler og -arrangementer Afsnit A: Generelt Afsnit B: Forskrifter for skibe og redningsmidler |
||
|
Radiokommunikation GMDSS Afsnit A: Generelt Afsnit B: Kontraherende regeringers forpligtelser Afsnit C: Tekniske krav |
||
|
Sejladsens betryggelse |
||
|
Transport af last Afsnit A: Almindelige bestemmelser Afsnit B: Særlige bestemmelser for faste bulklaster Afsnit C: Transport af korn |
||
|
Transport af farligt gods Afsnit A: Transport af farligt gods i emballeret form Afsnit AA: Transport af emballeret farligt gods med ro/ro skibe Afsnit A-1: Transport af farligt gods i fast form i bulk Afsnit B: Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer farlige flydende kemikalier i bulk Afsnit C: Konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer flydende gas i bulk Afsnit D: Særlige bestemmelser for transport af bestrålet nuklear brændsel, plutonium og højradioaktivt affald om bord i skibe |
||
|
Nuklear skibe |
||
|
Sikker skibsdrift |
||
|
Højhastighedsfartøjer |
||
|
Særlige tiltag til højnelse af den maritime sikkerhed
Afsnit A: Generelle bestemmelser Afsnit B: Særlige tiltag til fremme af maritim sikring |
||
|
Yderligere sikkerhedsforanstaltninger for bulkskibe |
||
|
B XIII-XX |
(Avlagdir til møguliga seinni nýtslu) |
|
|
Forebyggelse af olieforurening fra skibe Afsnit I: Almindelige bestemmelser Afsnit II: Syn og certificering Afsnit III: Krav til maskinrum på alle skibe Afsnit IV: Krav til lastrum på olietankskibe Afsnit V: Forebyggelse af forurening hidrørende fra en olieforureningshændelse Afsnit VI: Modtageanlæg Afsnit VII: Særlige krav til faste eller flydende platforme Afsnit VIII: Forebyggelse af forurening under overførsel til søs af olielast mellem olietankskibe Afsnit IX: Særlige krav om anvendelse eller transport af olie i det antarktiske område Tillæg |
||
|
Kontrol med skadelige, flydende stoffer i bulk Afsnit 1: Generelt Afsnit 2: Kategorisering af skadelige, flydende stoffer Afsnit 3: Syn og certifikater Afsnit 4: Design, konstruktion, arrangementer og udstyr Afsnit 5: Udledning af restmængde af skadelige, flydende stoffer Afsnit 6: Kontrolforanstaltninger ved havnestater Afsnit 7: Forebyggelse af forurening ved uheld med skadelige, flydende stoffer Afsnit 8: Modtageanlæg Tillæg |
||
|
Forebyggelse af forurening med skadelige stoffer, der transporteres til søs i emballeret form |
||
|
Behandling og opbevaring af kloakspildevand Part 1: Behandling og opbevaring af kloakspildevand i store skibe Afsnit 1: Generelt Afsnit 2: Syn og certifikater Afsnit 3: Udstyr og kontrol af udtømning Afsnit 4: Modtageanlæg Afsnit 5: Havnestatskontrol Part 2: Opbevaring af kloakspildevand i mindre fartøjer |
||
|
Forebyggelse af forurening med affald fra skibe |
||
|
Forebyggelse af luftforurening fra skibe Afsnit I: Generelle bestemmelser Afsnit II: Syn, certifikater og kontrolforanstaltninger Afsnit III: Bestemmelser vedrørende kontrol med skibes emmision Tillæg |
||
| Regler, der træder i kraft 1. januar 2013 | ||
|
SOLAS certifikater (sí hesi á www.dma.dk) |
||
|
Lasteliniecertifikater (sí hesi á www.dma.dk) |
||
|
MARPOL certifikater (sí hesi á www.dma.dk) |
||
|
Nationale certifikater (sí hesi á www.dma.dk) |
||
§ 3. Ásetingarnar íhesum regluverki skulu lesast, skiljast og tulkast við atliti til niðanfyri nevndu broytingar og tillagingar til føroysk viðurskifti:
Stk. 1 Generelt fyri alt regluverkið:
| 1) | Allastaðni, har "Søfartsstyrelsen" ella annar danskur myndugleiki er nevndur í hesum regluverki, skal - tá ræður um føroyskt myndugleikaøki - skiljast "Sjóvinnustýrið" ella møguliga annar heimilaður føroyskur myndugleiki |
| 2) | Allastaðni, har orðingar sum "Danmark"/"dansk", "Grønland"/"grønlandsk" ella "dansk skib"/"grønlandsk skib" verða nýttar í hesum regluverki, skal skiljast "Føroyar/føroyskt" ella "føroyskt skip" uttan so, at ásetingarnar viðvíkjandi viðurskiftum uttan fyri føroyskt myndugleikaøki |
| 3) | Tá Føroyar ikki er limur í EU, eru ásetingarnar í hesum regluverki viðvíkjandi formligum innanhýsis rættindum og skyldum hjá einum EU-limalandi mótvegis einum øðrum EU-limalandi, ella fráboðanarskyldur v.m. mótvegis einum EU-myndugleika ikki galdandi fyri Føroyar, uttan so at hetta verður beinleiðis álagt triðjalandsskipum. Teknisk krøv, sum stava frá EU-reglum (direktivum v.m.) og sum eru ásett í hesum regluverki, eru tó galdandi fyri føroyskt skip, fevnd av hesum regluverki í tann mun nevndu EU reglur eisini eru galdandi fyri skip, sum ikki sigla undir EU-flaggi (triðjalands-skip) |
| 4) | Sjóvinnustýrið kann - antin generelt, ella í tí einstaka førinum - víkja frá teimum í hesum regluverki nevndu tíðarfreistunum fyri uppfyllan av krøvunum, um tað ikki stríðir ímóti skyldum Føroya sambært altjóða konventiónum og møguligum EU-reglum sum seta krøv til triðjalands-skip, og annars bara, um tað verður mett neyðugt, rímiligt og ráðiligt við atliti til trygdina á sjónum |
| 5) | Generelt skal alt regluverkið lesast og skiljast við atliti til føroysk skip, føroysk viðurskifti og føroyskt myndugleikaøki |
| 6) | Tær til eina og hvørja tíð galdandi vegleiðingarnar frá Søfartsstyrelsen sum knýta seg til hetta regluverkið, verða við neyðugum tillagingum eisini nýttar av Sjóvinnustýrinum |
| 7) | Ásetingarnar í kapitel XXI ("Forebyggelse af olieforurening fra skibe"), kapitel XXIV ("Behandling og opbevaring af kloakspildevand") og kapitel XXV ("Forebyggelse af forurening med affald fra skibe") skulu lesast við atliti til ásetingarnar í kunngerðunum nr. 122, 123 og 124 frá 25. november 2005 um burturbeining av ávíkavist burturkasti, kloakkspillivatni og olju frá skipum. Í tann mun hesar føroysku kunngerðirnar eru í andsøgn ella víkja frá nevndu kapittlunum í hesum regluverki, skulu ásetingarnar í føroysku kunngerðunum nýtast |
Stk. 2. Serføroyskar reglur um innflaggaði skip undir 500 BT og "Solas-skip":
| 1) | Bæði ferðamanna- og handilsskip fevnd av hesum regluverki, sum samb. ásetingunum í kap. I, Afsnit A, regel 2 (t) eru minni enn 500 BT, og sum verða innflutt/innflaggaði til Føroya eftir 1. oktober 2007, verða - uttan mun til, nær tey eru kjølløgd - viðgjørd sum nýggj skip samsvarandi reglunum fyri skip kjølløgd tann 1. januar 2002 ella seinni |
| 2) | Skip, 500 BT ella størri (SOLAS-skip), skulu sum útgangsstøði lúka øll krøvini í hesum regluverki sum annahvørt nýggj ella verandi (eksisterandi) skip, jvb. kap. I, afsnit A, regel 2 (k) og (l). Sjóvinnustýrið kann tó heilt ella lutvíst undantaka hesi skip frá møguligum nationalum donskum eykakrøvum í hesum regluverki, sum ikki stava frá altjóða konventiónum, sum Føroyar hava tikið undir við. Somuleiðis kunnu hesi skip heilt ella lutvíst verða frítikin fyri møgulig EU-krøv, sum ikki eru tvungin fyri skip, sum sigla undir øðrum flaggi enn EU-flaggi (triðjalands-skip) |
§ 4. Reiðarin skal tryggja, at manningin hevur kunnleika til tær ásetingar í hesum regeluverki, sum hava týdning fyri arbeiði hjá viðkomandi umborð á skipinum.
§ 5. Brot á ásetingarnar í hesi fráboðan verða revsað við bót ella fongsul í upp til 2 ár.
Stk. 2. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) koma undir revsing sambært kapittul 5 í revsilógini.
§ 6. Hendan fráboðanin frá Sjóvinnustýrinum kemur í gildi tann 1. januar 2013.
Stk. 2. Uttan so, at annað er ásett í hesum regluverki, eru konstruktiónskrøvini sambært higartil galdandi reglunum framvegis galdandi fyri verandi (eksisterende) skip.
Sjóvinnustýrið, tann 12. december 2012
Tommy Petersen, stjóri /
Petur E. Nielsen, ráðgevi
Broytingar í mun til seinastu dagføring smb. Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum B, 1. aug 2011
(niðanfyri endurgivið úr "Bekendtgørelse nr. 386 af 27. april 2012 om meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v.")
Ændrede kapitler
Kapitel II-1, Konstruktion - bygning, inddeling og stabilitet, maskineri og elektriske anlæg
I regel 41 om elektriske hovedenergikilder og belysningsanlæg er der indført en præcisering om, at den pågældende regel om supplerende belysning i kahytter gælder for passagerskibe bygget efter 1. juli 2010.
Kapitel II-2, Konstruktion - Brandsikring, opdagelse og slukning af brand
Regel 1, der beskriver anvendelsesområdet for kapitlet, er blevet præciseret, så det nu står anført, hvilke regler i kapitel II-2 der gælder for skibe bygget før 1. juli 2012.
Endvidere er der sket en enkelt opdatering i afsnittet om definitioner, regel 3, som vedrører "Fire Test Procedure Code" (2010 FTP Code).
Endelig er der foretaget en tilføjelse til regel 7 i afsnit C, hvor der nu er krav til, at fast anbragte brandvisnings- og brandalarmeringsanlæg skal installeres i lukkede rum, der indeholder forbrændingsovne.
Kapitel V. Sejladsens betryggelse
I regel 18 om godkendelse, syn og funktionsstandarder for navigationssystemer og udstyr samt Voyage Data Recorder (VDR) er der indført en ny bestemmelse (regel 18.9), der fastsætter, at det automatiske identifikationssystem (AIS) skal underkastes en årlig test, og at denne test skal udføres af en godkendt inspektør eller en godkendt test- eller serviceinstitution.
Endvidere er hele regel 23 om arrangementer til overføring af lods blevet omskrevet. Der henvises til den konkrete regeltekst for uddybning.
Som følge af tilføjelserne i regel 18 og 23 er der konsekvensrettelser i næsten alle fodnoter, og referencerne er tillige ajourført.
Kapitel VI. Transport af last og olie brændstoffer
Der er ikke indført ny tekst til kapitlet, men referencerne er ajourført.
Kapitel VII. Transport af farligt gods
Der er ikke indført ny tekst til kapitlet, men referencerne er ajourført.
Kapitel XI. Sikker skibsdrift
Der er ikke indført ny tekst til kapitlet, men referencerne er ajourført.
Kapitel XXI. Forebyggelse af olieforurening fra skibe
I regel 14.8 er den særlige danske vejledning om minimumskapaciteter for olieseparatorer til behandling af rendestensvand fra maskinrum slettet, idet erfaringer har vist, at der ikke er behov for denne vejledning.
Kapitel III, Redningsmidler og -arrangementer
I regel 1, hvor anvendelsesområdet er angivet, er der tilføjet et nyt stykke 5, som sætter krav til anordninger til brug for udløsning af redningsbåde under belastning, der ikke opfylder de givne henvisninger til LSA kodens.
Kapitel XXIV, Behandling og opbevaring af kloakspildevand
Der er indført ændringer og tilføjelser til flere regler i kapitlet, der har til formål at forebygge havforurening med kloakspildevand.
Der er tilføjet nye afsnit i definitionerne, men der er også angivet bestemmelser om, at ethvert passagerskib, der befinder sig i et "særligt område", skal være udstyret med enten et anlæg til behandling af kloakspildevand eller en opbevaringstank af tilstrækkelig kapacitet.
Endvidere er regel 11, der omhandler udtømning af kloakspildevand, blevet erstattet med ny tekst, og der bliver indført en ny regel 12bis vedrørende modtageanlæg for passagerskibe i "særlige områder".
Kapitel XXV, Forebyggelse af forurening med affald fra skibe
Hele kapitlet er revideret og omskrevet. Blandt andet indebærer det, at alle skibe (med få undtagelser) skal være forsynet med en affaldsjournal. Affaldsjournalen skal, uanset om den er en del af skibets officielle skibsdagbog eller en del af en anden journal, være i den form, som er specificeret i tillægget til Bilag V i MARPOL-Konventionen. Søfartsstyrelsen vil udarbejde en "affaldsjournal" samt "journal over affaldsudledning" gældende for danske skibe, som vil være at finde på styrelsens hjemmeside.
Som følge heraf udgår de danske særregler i regel 9.
Kapitel XXVI, Forebyggelse af luftforurening fra skibe
Den væsentligste ændring er, at der indføres et nyt afsnit IV vedrørende regler om energieffektivitet for skibe. Energieffektivitetsdesignindeks (EEDI) samt krav om en skibsspecifik driftsplan for skibets energieffektivitet (SEEMP) bliver således gældende for alle nye såvel som eksisterende skibe, som er blevet underkastet så store ombygninger, at de må anses for at være omfattet af reglerne for et nybygget skib.
Søfartsstyrelsen vil i den forbindelse udarbejde et internationalt energieffektivitetscertifikat (IEE), samt et konstruktionscertifikat vedrørende energieffektivitet, som vil være at finde på styrelsens hjemmeside.
Der vil som følge heraf blive foretaget en række konsekvensrettelser i både afsnittet om definitioner samt i afsnit II vedrørende syn, certifikater og kontrolforanstaltninger.
Bilag 1 Resolution A.SOLAS certifikater
Der er gennemført mindre rettelser til flere certifikater som følge af tilpasning til tidligere regelændringer i kapitel II-1/55, II-2/17 og III/38. De konkrete certifikater kan findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Bilag 1 C. MARPOL certifikater
Søfartsstyrelsen vil udarbejde en "affaldsjournal" samt "journal over affaldsudledning" gældende for danske skibe, som vil være at finde på styrelsens hjemmeside.
Søfartsstyrelsen vil udarbejde et internationalt energieffektivitetscertifikat (IEE), samt et konstruktionscertifikat vedrørende energieffektivitet, som vil være at finde på styrelsens hjemmeside.
Frágreiðing um regluverkið
Hetta regluverkið er skipað sum ein "Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum B" við tilhoyrandi tekniskum kapittlum og fylgiskjølum.
"Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum B" - ið kann sammetast við eina vanliga kunngerð - inniheldur m.a. heimildargrundarlag, gildisøki, revsiásetingar, gildiskomureglur og eitt yvirlit yvir galdandi teknisku reglurnar (kapittlarnir).
Í sjálvari fráboðanini verða eisini gjørdar ymiskar tillagingar til føroysk viðurskifti.
Tilhoyrandi kapittlarnir (kap. I-XXVI) innihalda teknisk byggi- og útgerðarkrøv m.v. Hesar reglur eru einsljóðandi við teknisku ásetingarnar í "Bekendtgørelse nr. 386 af 27. april 2012 om meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v.".
Fylgiskjølini (bilag) 1 A-C innihalda ymisk altjóða loyvisbrøv (certifikat), meðan fylgiskjal 2 inniheldur national loyvisbrøv.
Dagføringar, broytingar og tillagingar av hesum regluverkinum verða settar í gildi í Føroyum við eini nýggjari "Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum B" íroknað teknisku kapittlarnar, sum verður lýst á regluportalinum á heimasíðuni hjá Skipaeftirlitinum www.fma.fo.
Uttan so, at annað er ásett í einstøku kapittlunum/reglunum, skulu verandi (eksisterende) skip lúka konstruktiónskrøvini sum vóru galdandi, tá skipið varð bygt ("Grand-Father-Clause"). Kapittlar, sum verða skiftir út, kunnu tí framhaldandi hava gildi og eiga tí ikki at verða burturbeindir.
Heimildargrundarlagið fyri regluverkinum
Heimildargrundarlagið fyri hesi Fráboðan frá Sjóvinnustýrinum B er løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, sum broytt við løgtingslóg nr. 30 frá 19. mai 2008.
Teknisku reglurnar byggja annars á hesi rættargrundarlag:
Kapittlarnir I, II-1 (A-E), II-2 og III-XII eru fyri meginpartin grundaðir á SOLAS 1974 við seinni broytingum og tilhoyrandi protokollum, umframt EU-direktiv 2003/25/EF.
Kapittul II-5A er grundaður á Lastalinjukonventiónina frá 5. apríl 1966 (ILLC 66) við tilhoyrandi protokoll frá 1988 og annex B til nevndu protokollina.
Kapittul II-5N inniheldur reglur, sum fylla út ella útbyggja konventiónina og 1988-protokollina, umframt reglur fyri skip undir 24 metrar.
Kapittul II-3 um uppihaldsrúm v.m., afsnit I og II, byggja á ILO-konventiónirnar nr. 92 frá 18. juni 1949 og nr. 133 frá 30. oktober 1970 um uppihaldsrúm hjá manningini umborð á skipum.
Ásetingarnar í kapittul XXI, XXII, XXIII, XXIV, XXV og XXVI seta í gildi tær ásetingar í MARPOL 73/78 við tilhoyrandi protokoll frá 1997 sum hoyra undir lóggávuna um trygd á sjónum. Hesar ásetingar eru merktar "S" fyri Søfartsstyrelsen (í føroyskum høpi Sjóvinnustýrið). Harumframt innihalda nevndu kapittlar eisini eina umseting av MARPOL reglum, sum bara hoyra undir lóggávuna um verju av havumhvørvinum (Havumhvørvislógin). Hesar ásetingar eru merktar "M" fyri Miljøstyrelsen (í føroyskum høpi Umhvørvisstovan), og eru bara tiknar við sum kunning, tá tað er aðrir føroyskir myndugleikar enn Sjóvinnustýrið sum hava lóggavuheimildina á hesum økinum. Ávísar reglur í MARPOL snúgva seg tó um viðurskifti, sum bæði hoyra til lóggávuna um trygd á sjónum, og lóggávuna um verju av havumhvørvinum. Tær av hesum reglum, sum seta í gildi tann partin, sum viðvíkur lóggávuni um trygd á sjónum, eru merktar "S/M" (Søfartsstyrelsen/Miljøstyrelsen" - í føroyskum høpi Sjóvinnustýrið/Umhvørvisstovan).
Víst verður annars til § 3, stk. 1, nr. 7 í hesi fráboðan viðvíkjandi galdandi føroyskum kunngerðum á havumhvørvisøkinum.
Danskar reglur, sum fylla út ella útbyggja konventiónsásetingarnar í SOLAS, ILLC 66 og MARPOL, eru skrivaðar í skákskrift (kursiv).
Aðrar viðkomandi reglur
Umframt tað í hesi Fráboðan B lýsta tekniska regluverkið, so finnast eisini aðrastaðni reglur sum eru galdandi fyri avvarðandi skipabólkar. Talan er um reglur, sum longu frammanundan eru galdandi í Føroyum, ella sum í framtíðini verða settar í gildi í Føroyum á niðanfyri nevnda hátt:
| ∙ | Framvegis galdandi danskar "Bekendtgørelse", lýstar í Kunngerðablaðnum B áðrenn Skipaeftirlitið (nú Sjóvinnustýrið) varð yvirtikið 1. januar 2002 (sí www.logir.fo) |
| ∙ | Tekniskar forskriftir frá Søfartsstyrelsen ("FSK"), sum áður vórðu lýstar í serliga danska tekniska kunngerðasavninum "Meddelelser fra Søfartstyrelsen", men sum framyvir bara verða lýstar elektroniskt á www.retsinformation.dk og regluportalinum hjá Søfartsstyrelsen www.sofartsstyrelsen.dk |
| ∙ | Vegleiðingar av ymiskum slag ("VEJ"), sum áður vóru lýstar í "Meddelelser frá Søfartsstyrelsen"men sum framyvir bara verða lýstar elektroniskt á www.retsinformation.dk og regluportalinum hjá Søfartsstyrelsen www.sofartsstyrelsen.dk |
| ∙ | Føroyskar "kunngerðir", lýstar við heimild í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum (sí www.logir.fo) |
| ∙ | "Fráboðanir frá Skipaeftirlitinum" (nú Sjóvinnustýrinum), somuleiðis lýstar við heimild í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum og kunngjørdar á elektroniska regluportalinum hjá Sjóvinnustýrinum www.fma.fo |
Regluportalurin hjá Sjóvinnustýrinum
Hendan Fráboðanin frá Sjóvinnustýrinum B við tilhoyrandi teknisku kapittlunum og fylgiskjølum annars, verður einans lýst elektroniskt á regluportalinum hjá Sjóvinnustýrinum á heimasíðuni www.fma.fo. Miðað verður eftir at savna alla viðkomandi teknisku lóggávuna fyri avvarðandi skipabólkar á regluportalinum, so brúkarin skjótt og lætt kann fáa eitt samlað yvirlit yvir galdandi teknisku lóggávuna fyri avvarðandi skipabólk.
