Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr.         89/391/EØF         af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, L 183, s. 1, Rådets direktiv nr.         92/57/EØF         af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EFTidende 1992, L 245, s. 6, visse bestemmelser i Rådets direktiv nr. 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EF-Tidende 1994, L 216, s. 12, bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 03/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, EU-Tidende 2003, L 299, s. 9, samt bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/36/ EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, L 255, s. 22.

Ændringer:
Fodnote til lovens titel ændret 1/7 2013 ved 2013-02-20-L.155         (LF 89 12-13)        .

Kapitel 1
Formål og område

§ 1. Ved loven tilstræbes at skabe

1)	et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt
2)	grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Ændringer:
Note til lovens titel ændret 1/1 2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395         (LF 48 08-09)         og 1/7 2008 ved 2008-06-17-ÆL.559         (LF 185 07-08)        .

Noter§ 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Ændringer:
Indsat 15/4 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356         (LF 112 12-13)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
    Stk. 2. Undtaget er

1)	arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,
2)	arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59,
3)	arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

    Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1)	§ 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v.,
2)	§§ 38 og 39, for så vidt angår de i 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a,
3)	§§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4)	kapitel 8 om stoffer og materialer,
5)	§ 58 om vejtransport.

Ændringer:
Ændret 1/1 2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395         (LF 48 08-09)        ,         1/7         2008 ved 2008-06-17-ÆL.559         (LF 185 07-08)        , 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458          (LF 98 95-96)          og 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

§ 3. Loven gælder kun for luftfart for så vidt angår arbejde på landjorden.
    Stk. 2. Loven gælder kun for søfart og fiskeri for så vidt angår

1)	lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer,
2)	værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles hermed.

Noter § 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem.

Noter § 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol og tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov.

Ændringer:
Indsat 1/1 2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395          (LF 48 08-09)         .

Kapitel 2
Samarbejde om sikkerhed og sundhed

Samarbejde

Noter § 5. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte.

Ændringer:
Ændret sammen med overskrift og kapiteloverskrift           1/10           2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          (LF 1 26 09 -10)         ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,          1 /7           2002 ved 2002-06-10-ÆL.437          (LF 14 9 01- 02)          og          1 /   7          1998 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Arbejdsmiljøorganisation

Noter § 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte og eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder.

Ændringer:
Ændret sammen med overskrift          1/1 0           2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          ( LF 126  09- 10)         ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,         1/7         2002 ved 2002-06-10-ÆL.437         (LF  149  01-02)         og         1 / 7         1998 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer:

1)

En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder og 1 valgt arbejdsmiljørepræsentant.

2)

Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer og arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden og dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes, sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år og fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne.
   Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte og arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
   Stk. 3. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen vedrørende den supplerende arbejdsmiljøuddannelse, jf. § 9.
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3 og om dokumentation for opfyldelsen heraf.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 6 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal opbygges og fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter og valg og udpegning af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed og sundhed efter reglerne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk.1, og § 8, stk. 3, gøre undtagelse fra disse regler.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c og § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang der for at styrke og effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed og sundhed

1)	er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer og den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil, og
2)	på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden.

   Stk. 2. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden er omfattet af en aftale i henhold til stk. 1.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke vilkår §§ 6 a-6 c og § 6 d, stk. 1, kan fraviges gennem aftale indgået efter stk. 1. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvordan aftaler efter stk. 1 indgås.
   Stk. 4. Spørgsmål om fortolkning af og brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift.

Ændringer:
Ændret         1/10         2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,         1/7         2004 ved 2004-06-09-ÆL.425           (LF 221 03-04)          ,           1/7           1997 ved 1997-06-10-ÆL.375           (LF 154 96-97)           og 1/7 1993 ved 1993-04-14-ÆL.177.

Noter § 7 a. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte

1)	flere driftsmæssigt forbundne virksomheder,
2)	flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller
3)	kommuner eller regioner og selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst.

   Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af,

1)	at der er indgået aftale i henhold til § 7, og
2)	at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen.

   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan og under hvilke vilkår aftaler efter stk. 1 og 2 kan indgås, og om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508           (LF 126 09-10)          ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden og de ansatte udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508           (LF 126 09-10)          ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 8. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får en efter forholdene rimelig tid til rådighed til at varetage deres pligter i arbejdsmiljøarbejdet.
   Stk. 2. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at erhverve sig den fornødne viden om eller uddannelse i arbejdsmiljømæssige spørgsmål.
   Stk. 3. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen lejlighed til at deltage i planlægningen, for så vidt angår spørgsmål om arbejdsmiljø på arbejdspladsen.
   Stk. 4. Arbejdsgiveren skal give medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen mulighed for at koordinere deres samarbejde.

Ændringer:
Ændret          1/10          2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          (LF 126 09-10)         ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,          1   /1          2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415          (LF 49 04-05)         ,          1/7          2004 ved 2004-06-09-ÆL.425          (LF 221 03-04)         ,          1/7          1997 ved 1997-06-10-ÆL.375          (LF 154 96-97)          og 1/7 1993 ved 1993-04-14-ÆL.177.

Noter § 8 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om rettigheder og pligter for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          ( LF 126 09-10)         ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af den pågældende. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed og i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1 1/2 dags varighed. De første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud og gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende arbejdsmiljøuddannelse og en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet og undervisernes kvalifikationer samt godkendelse og kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse og den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.

Ændringer:
Ændret          1 /10          2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          (LF 126 0 9-10)         , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt.
    Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
    Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1 og 2, herunder spørgsmål om, hvilke regler, der finder anvendelse, og om brud på eller fortolkning af reglerne, afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter.

Ændringer:
Ændr et            1/ 10          2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,         1/3         2008 ved 2008-02-26-ÆL.106         (LF 5 07-08)         og         1/7         1997 ved 1997-06-10-ÆL.375         (LF 154 96-97)        . 

Noter § 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid og det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan hans ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling og mægling. Forhandlingen og mæglingen skal fremmes mest muligt.

Ændringer:
Ændret          1/10         2010 ved  2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        .

Noter § 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds- og sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet."

Ændringer:
Indsat 1/10 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          (LF 126 09-10)         .

Rådgivning

Noter § 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Ændringer:
Ændret og overskrift indsat          1/7          2004 ved 2004-06-09-ÆL.425          (L  F 221 03-04)         .

Noter § 13. (Ophævet).

Ændringer:
Ophævet          1/1          2009 ved 2004-06-09-ÆL.425          (LF 221 03-04)         . Ændret          1/1          2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415          (LF 49 04-05)         . Ændret og overskrift ophævet          1/7          2004 ved 2004-06-09-ÆL.425          (L  F 221 03-04)         ,         1/7         2001 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-01)        ,         28/6         1998 ved 1998-06-26-ÆL.395         (LF 77 97-98),                 1/1         1998 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1993 ved 1993-04-14-ÆL.177 og 1/5 1978 ved 1978-04-12-ÆL.158.

Noter § 13 a. Virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat opnået efter lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder er ikke omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at anden dokumentation for et godt arbejdsmiljø end den i stk. 1 nævnte kan medføre fritagelse for pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste.

Ændringer:
Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425        (LF 221 03-04)       , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 13 b. Virksomhederne ophører med at være omfattet af pligten til at oprette bedriftssundhedstjeneste samtidig med Arbejdstilsynets screeningsbesøg, jf. § 72 a, stk. 1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler herom.

Ændringer:
Ændret         1/4         2007 ved 2007-02-27-ÆL.175         (LF 90 06-07)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425         (LF 221 03-04)        , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 13 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.

Ændringer:
Ændret         1/4         2007 ved 2007-02-27-ÆL.175         (LF 90 06-07)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425         (LF 221 03-04)        .

Kapitel 3
Branchearbejdsmiljøråd

Noter § 14. Beskæftigelsesministeren godkender efter udtalelse fra Arbejdsmiljørådet, jf. § 66, stk. 2, 3. pkt., et antal branchearbejdsmiljøråd, der skal bistå en eller flere branchers virksomheder med information og branchevejledning om arbejdsmiljø.
    Stk. 2. Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchearbejdsmiljøråd dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til rådet. Det enkelte råd bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter arbejdsministeren antallet af medlemmer. Medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
    Stk. 3. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand. Arbejdstager- og arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten og næstformandsposten for to år ad gangen.
    Stk. 4. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd fastsætter selv sin forretningsorden og etablerer et sekretariat.
    Stk. 5. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

Ændringer:
Ændret         1/1         2014 ved 2013-06-12-ÆL.639         (LF 146 12-13)        ,         1/1         2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538         (LF 7 10-11)        ,         1/1         2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415         (LF 49 04-05)        . Ændret sammen med kapiteloverskriften         1/1         1999 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne og 1/7 1993 ved 1993-04-14-ÆL.177.

Noter § 14 a. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchearbejdsmiljøråd kan iværksætte og deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen.
    Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om branchearbejdsmiljørådenes opbygning, sammensætning og virksomhed, herunder om rådenes opgaver og funktion.
    Stk. 3. Efter forhandling med miljø- og energiministeren kan rådenes opgaver udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomhederne. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedernes arbejdsmiljøspørgsmål.

Ændringer:
Ændret         1/1         2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538         (LF 7 10-11)         og         1/1         2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415         (LF 49 04-05)        . Indsat 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 4
Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

Noter § 15. Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særlig til

1)	kapitel 5 om arbejdets udførelse,
2)	kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet,
3)	kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v.,
4)	kapitel 8 om stoffer og materialer.

Noter § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.
    Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer:

1)	Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
2)	Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
3)	Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
4)	Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

    Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2.
    Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1-3.
    Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at sikre, at læger, arbejdsmedicinske klinikker og sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte.

Ændringer:
Ændret         1/10         2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,         21/5         2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)        ,         1/4         2007 ved 2007-02-27-ÆL.175         (LF 90 06-07)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, og         1/7         2004 ved 2004-06-09-ÆL.425         (LF 221 03-04)        . Indsat 1/1 1998 ved 1997-06-10-ÆL.379         (LF 259 96-97)        , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 16. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Noter § 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde.
    Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.
    Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1 og 2.

§ 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås.
   Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1.
   Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1 og 2, kan tilkendes en godtgørelse.

Ændringer:
Indsat 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-01)        .

§ 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen.
   Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.
   Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse.

Ændringer:
Indsat 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-01)        .

§ 17 c. Bestemmelserne i §§ 17 a og 17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Ændringer:
Indsat 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-01)        .

Noter § 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbudet, jf. § 78.

Ændringer:
Ændret         1/10         2010 ved 2010-05-19-ÆL.508         (LF 126 09-10)         og         1/1         2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395         (LF 48 08-09)        .

Noter § 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed og sundhed efter kap. 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet.

Noter § 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.
    Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom.

Noter § 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed og sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgivernes pligter efter stk. 1.

Ændringer:
Indsat 1/1 2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395         (LF 48 08-09)        .

Noter § 21. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal arbejdsgiveren lade foretage undersøgelser, prøver og besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Ændringer:
Ændret         1/4         2007 ved 2007-02-27-ÆL.175         (LF 90 06-07),         jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 22. Arbejdsgiveren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet og føre registre efter regler, som fastsættes af arbejdsministeren.
    Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om

1)	de ansattes antal, køn, alder og sundhedsforhold,
2)	maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler,
3)	stoffer og materialer,
4)	andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.

    Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes.

Noter § 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden.

Ændringer:
Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425         (LF 221 03-04)        .

Virksomhedsledere m.fl.

Noter § 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder også for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden.

Ændringer:
Ændret og ny overskrift indsat 1/7 1990 ved 1990-06-13-ÆL.380.

Arbejdslederen

§ 24. Ved arbejdsleder forstås den, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige består i på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i en virksomhed eller en del deraf.

Noter § 25. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2, § 20 og § 37.

§ 26. Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som han leder. Han skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
    Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal han sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved hans indgriben på stedet, skal han straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Ansatte

Noter § 27. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

Noter § 28. De ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker efter deres hensigt.
    Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.
    Stk. 3. Den, som for at udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne en sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker beskyttelsesforanstaltning foretages.

Ændringer:
Ændret          1/10          2010 ved 2010-05-19-ÆL.508          (LF 126 09-10)         .

§ 29. De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbejde udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.
    Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre.

Leverandører, installatører, reparatører og planlæggere m.fl.

Noter § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.
    Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.
    Stk. 3. Når Arbejdstilsynet forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal importøren eller fremstilleren lade foretage undersøgelser, prøver eller besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om det tekniske hjælpemiddel er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
    Stk. 4. Hvis et teknisk hjælpemiddel fremstilles efter bestillerens skriftlige, udførlige anvisninger, er importøren eller fremstilleren ikke omfattet af pligterne i stk. 1-3.

Ændringer:
Ændret          1/7          2013 ved 2013-02-20-L.155          ( LF 89 12-13)         .

§ 31. Enhver maskine, der udleveres eller udstilles her i landet, skal være forsynet med fremstillerens eller for importerede maskiners vedkommende importørens navn og adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren.

Noter § 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt.
    Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter og anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal han gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem.

Noter § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

Noter § 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil.
   Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.

Ændringer:
Indsat 1/1 2002 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-0               1)        .

Noter § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33 og 35, stk. 2, gælder også for leverandører m.fl. af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.

Noter § 35. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.
    Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

Noter § 36. Arbejdsministeren kan, når særlige forhold foreligger, fastsætte regler eller træffe bestemmelser, der fraviger kravene i §§ 30-34. Sådanne bestemmelser kan endvidere i enkelttilfælde, når særlige forhold foreligger, træffes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Bygherrer m.v.

Noter § 37. Ved bygge- og anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed og sundhed.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om

1)	afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang,
2)	udarbejdelse og vedligeholdelse af en plan for sikkerhed og sundhed for byggepladsen,
3)	koordinering af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet,
4)	udpegning af koordinator med den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet og
5)	udarbejdelse og nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika, og som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder.

   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår bygherrens pligter efter stk. 1 indtræder.
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at bygherren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at koordinator har den fornødne viden om og uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af byggeog anlægsarbejdet.
   Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet.
   Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Ændringer:
Ændret          1/1          2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395          (LF 48 08-09    )          og          1   /7          2001 ved 2001-05-16-ÆL.331         (LF 172 00-01)        .

Kapitel 5
Arbejdets udførelse

Noter § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
    Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Noter § 39. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at arbejdet kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

1)	sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser og -metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv og røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger,
2)	forbud mod særlig farlige arbejder, arbejdsprocesser og -metoder,
3)	opslag eller egnet markering.

    Stk. 2. Arbejdsministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil.

Noter § 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,

1)	at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser og -metoder, og
2)	at sådanne planer og ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse.

Noter § 41. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om,

1)	at arbejder, der kan medføre betydelig fare for ulykker eller sygdom, kun må udføres af personer, der har gennemgået en nærmere angivet uddannelse, aflagt en prøve eller opnået en bestemt alder,
2)	beskæftigelse af personer med legemlige eller åndelige mangler eller lidelser, der kan indebære øget fare for ulykker eller sygdom ved visse arbejder,
3)	begrænsninger i adgangen til at lade ansatte arbejde alene.

Ændringer:
Ændret        15/5        1999 ved 1999-03-30-ÆL.187        (LF 108 98-99)       , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 41 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EUlande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.

Ændringer:
Indsat 1/7 2008 ved 2008-06-17-ÆL.559        (LF 185 07-08)       .

Noter § 41 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring el.lign.

Ændringer:
Indsat 1/7 2008 ved 2008-06-17-ÆL.559        (LF 185 07-08)       .

Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning

Noter § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
    Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning skal følges.

Note § 43. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende og udendørs arbejdssteder, herunder om

1)	arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse og støj,
2)	velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og stole,
3)	udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper og udgange.

    Stk. 2. Det kan i reglerne i medfør af stk. 1 fastsættes, at de gælder for udlejere af bygninger, lokaler, arealer m.v.

Note r§ 44. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at

1)	projekter og lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
2)	planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg og hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse,
3)	bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse.

Kapitel 7
Tekniske hjælpemidler m.v.

Noter § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler og personlige værnemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
    Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Ændringer:
Ændret        1/7        2013 ved 2013-02-20-L.155        (LF 89 12-13)       .

Noter § 46. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

1)	konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,
2)	forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse og opstilling,
3)	godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug,
4)	anvendelse, vedligeholdelse og pasning.

Noter§ 47. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler.

Kapitel 8
Stoffer og materialer

§ 48. Stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles og anvendes ved arbejdsprocesser og -metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker og sygdomme.
    Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Noter § 49. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremstilling, import, oplagring, transport og anvendelse af stoffer og materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning og mærkning.
    Stk. 2. Arbejdsministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import og anvendelse af særligt farlige stoffer og materialer.

Noter § 49 a. Med henblik på at forebygge og imødegå sundheds- og ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser og indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer og materialer, for enkelte stoffer og materialer, for bestemte grupper af stoffer og materialer eller for stoffer og materialer til særlige anvendelser.
    Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde:

1)	Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber og virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed.
2)	Forslag til klassificering, emballering og mærkning.
3)	Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed og sundhed.

    Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer og materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget.
    Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter regler om oprettelse, drift og brug af et register for stoffer og materialer.

Ændringer:
Ændret        1             /1        2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415       (LF 49 04-05)      . Indsat 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Noter § 49 b. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade og lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer og materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet.

Ændringer:
Indsat 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Noter § 49 c. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringer sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale.
    Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger.

Ændringer:
Indsat 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Kapitel 9
Hvileperiode og fridøgn

Noter § 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.
    Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved

1)	holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og
2)	landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår.

    Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde.

Ændringer:
Ændret sammen med kapiteloverskrift       29/12       1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196       (LF 59 96-97)      .

Noter § 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden.
    Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri.
    Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Ændringer:
Ændret       29/12       1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196       (LF 59 96-97)      .

Noter § 52. §§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation.

Ændringer:
Ændret       29/12       1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196       (LF 59 96-97)      .

Noter § 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan arbejdsministeren fastsætte regler om

1)	den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og
2)	det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet.

Ændringer:
Ændret       29/12       1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196       (LF 59 96-97)      .

Noter § 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af arbejdsministeren.

Ændringer:
Ændret        29/12        1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196        (LF 59 96-97)       .

Noter § 55. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50 og 51 kan fraviges ved aftale.

Ændringer:
Ændret        2  9/12        1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196        (LF 59 96-97)       .

Noter § 56. I tilfælde af fravigelse efter §§ 50-55 skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Arbejdsministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger.

Ændringer:
Ændret        29/12        1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196        (LF 59 96-97)       .

Noter § 57. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare.

Ændringer:
Ændre t         29/12        1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196        (LF 59 96-97)       .

Noter § 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Ændringer:
Ændret        15/5        1999 ved 1999-03-30-ÆL.187        (LF 108 98-99)       , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne og        29/12        1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196        (LF 59 96-97)       .

Kapitel 10
Unge under 18 år

Noter § 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1 og 2.

Ændringer:
Ændret 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458       (LF 98 95-96)      .

Noter § 60. Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
    Stk. 2. Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde.
    Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om unges beskæftigelse, herunder højere aldersgrænser end 15 år for beskæftigelse ved visse former for arbejde, med henblik på at sikre, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse.
    Stk. 4. Arbejdsministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbudet i stk. 2 og §§ 61 og 62 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed og sundhed.
    Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie og husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser og begrænsninger.
    Stk. 6. Arbejdsministeren kan tillige fastsætte regler om,

1)	at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
2)	at forbudet i stk. 2 og § 61 kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år, og som arbejder som led i en uddannelse, og
3)	at forbudet i stk. 2 og §§ 61 og 62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser og vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

    Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet, og de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed og sundhed.
    Stk. 8. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge under 18 år underrette kommunen med henblik på tilbud om uddannelsesvejledning. Underretningen skal ske, når den unge har været fuldtidsbeskæftiget i en sammenhængende periode på 3 måneder. Der skal ikke foretages underretning for unge, hvis beskæftigelse indgår i en uddannelse. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om underretningspligten og uddannelsesvejledningen.

Ændringer:
Ændret 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458       (LF 98 95-96)      , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag, og arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
    Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage og 7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen og 35 timer om ugen.
    Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4 1/2 time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende og om muligt sammenhængende.
    Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 6.
    Stk. 5. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om

1)	arbejdstidens tilrettelæggelse, herunder beregning i tilfælde, hvor unge arbejder som led i en uddannelse eller arbejder for flere arbejdsgivere,
2)	i hvilket omfang stk. 1 kan fraviges for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten,
3)	at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien, og
4)	at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24 og kl. 4.

Ændringer:
Ændret 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458       (LF 98 95-96)      .

Noter § 62. Unge under 18 år skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 12 timer i døgnet. Dog skal unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, have en sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet.
    Stk. 2. Inden for hver periode på 7 døgn skal unge under 18 år have to sammenhængende fridøgn. Hvis det ikke er muligt at lægge de to fridøgn i sammenhæng, skal det ene fridøgn ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Et af disse fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.
    Stk. 3. For fag og faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan arbejdsministeren fastsætte særlige regler om

1)	varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode,
2)	udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn,
3)	afbrydelse af hvileperiode og
4)	begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn.

Ændringer:
Ændret 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458       (LF 98 95-96)      .

Noter § 62 a. Arbejdsministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3 og 4, kan fraviges i de i § 52 nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år, og som ikke længere er omfattet af undervisningspligten.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med justitsministeren i forbindelse med henlæggelse af opgaver til politiet efter denne lov fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der varetager de pågældende opgaver.

Ændringer:
Ændret       1/7       2014 ved 2014-06-25-ÆL.736       (LF 175 13-14)       og       29/12       1996 ved 1996-12-27-ÆL.1196       (LF 59 96-97)      . Indsat 22/6 1996 ved 1996-06-12-ÆL.458       (LF 98 95-96)      .

Kapitel 11
Lægeundersøgelse m.v.

Noter § 63. For virksomheder, fag, faglige områder eller andre grupper af ansatte, hvis arbejde er forbundet med fare for de ansattes sundhed, kan arbejdsministeren fastsætte regler om,

1)	at de ansatte skal lægeundersøges før ansættelsen, under ansættelsen og efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser, og
2)	at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene.

    Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om tilsvarende undersøgelser med henblik på, om et arbejde kan medføre fare for sundheden.
    Stk. 3. Udgifterne ved undersøgelserne afholdes af arbejdsgiveren eller staten efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.
    Stk. 4. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelserne kan foregå uden tab af indtægt for de ansatte og så vidt muligt i arbejdstiden.
    Stk. 5. De ansatte og tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler.

Ændringer:
Ændret       1/1       1998 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

§ 64. Arbejdsministeren kan fastsætte særlige regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en arbejdsgiver. § 63, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 2. I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på hans sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
    Stk. 3. I reglerne kan det endvidere fastsættes, at arbejdsgivere ved ansættelse af en ung under 18 år skal sikre sig, at det arbejde, den unge antages til, er foreneligt med hans helbredstilstand.

§ 65. Arbejdsministeren kan nedsætte et repræsentativt sammensat, sagkyndigt nævn til at træffe afgørelser efter de regler, der udstedes i medfør af loven i spørgsmål om, hvorvidt en ung under 18 år må udføre et arbejde under hensyn til pågældendes helbredstilstand.
    Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
    Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter regler om nævnets sammensætning, virksomhed samt om finansiering af nævnets virksomhed.

Kapitel 11 a
Anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

Noter § 65 a. En virksomhed med ansatte kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 65 c. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat skal vedrøre enten den juridiske enhed med alle tilhørende produktionsenheder eller en eller flere produktionsenheder.
   Stk. 2. Ved en virksomhed, for hvilken der kan udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, forstås en juridisk enhed i form af:

1)	En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver.
2)	En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.
3)	En statslig administrativ enhed.
4)	En region.
5)	En kommune.
6)	Et kommunalt fællesskab.

   Stk. 3. Ved en produktionsenhed, for hvilken der kan udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, forstås:

1)	Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har én hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse.
2)	Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse.
3)	Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.

   Stk. 4. Der kan ikke udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat for en byggeplads.

Ændringer:
Indsat sammen med kapitel 11 a 1/11 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356       (LF 112 12-13)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 65 b. For at en virksomhed kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder for en tilhørende produktionsenhed, skal virksomheden dokumentere et godt arbejdsmiljø. Følgende krav skal være opfyldt:

1)	Virksomhedens eller produktionsenhedens materielle arbejdsmiljø skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav, for så vidt angår væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række områder. Ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer forstås problemer, der vil kunne medføre et påbud i henhold til denne lov.
2)	Virksomheden eller produktionsenheden skal have opfyldt kravene til dens egenindsats i forbindelse med arbejdsmiljøet.
3)	Der skal foreligge dokumentation for dels virksomhedens eller produktionsenhedens indsats for at opfylde kravene i nr. 1 og 2, dels resultaterne af denne indsats. Det skal i denne forbindelse dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i nr. 1 og 2.

   Stk. 2. Ud over de i stk. 1 anførte krav kan der stilles krav om, at virksomheden under medvirken af medarbejdere eller deres repræsentanter skal have besluttet, hvordan den konkret vil arbejde for en rummelig arbejdsplads og et rummeligt arbejdsmarked og for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Virksomheden skal i givet fald dokumentere, at den lever op til kravet.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kravene efter stk. 1 og 2.
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at virksomhedernes dokumentation efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelig.

Ændringer:
Indsat 1/11 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356       (LF 112 12-13)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 65 c. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem enten akkrediteret inspektion eller akkrediteret certificering. Akkrediteret inspektion foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret certificering foretages af et certificeringsorgan. De pågældende organer skal være akkrediteret hertil af DANAK eller et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan.
   Stk. 2. Inspektions- og certificeringsorganer betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet. Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat.
   Stk. 3. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er gyldigt 3 år fra udstedelse.

Ændringer:
Indsat 1/11 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356       (LF 112 12-13)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 65 d. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om inspektion og certificering, herunder supplerende krav til akkrediterings-, certificerings- og inspektionsorganerne, og om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder regler om offentliggørelse af virksomheder med certifikat.

Ændringer:
Indsat 1/11 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356       (LF 112 12-13)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 12
Arbejdsmiljørådet

Noter § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om

1)	overordnede mål for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen,
2)	fordeling af midler, der er tilvejebragt efter § 68, mellem Arbejdsmiljørådet, branchearbejdsmiljørådene og Videncenter for Arbejdsmiljø og
3)	opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats.

    Stk. 2. Arbejdsmiljørådet drøfter på eget initiativ spørgsmål, som det finder af betydning for arbejdsmiljøet, og udtaler sig herom til arbejdsministeren. Rådet kan til brug for de politiske drøftelser og prioriteringer i rådet iværksætte udviklings- og analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden arbejdsministeren godkender branchearbejdsmiljøråd efter § 14, stk. 1.
    Stk. 3. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om og giver forslag til lovændringer og nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes.
    Stk. 4. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til arbejdsministeren om udviklingen på arbejdsmiljøområdet og om de forbedringer, som rådet finder ønskelige.

Ændringer:
Ændret       1/1       2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538       (LF 7 10-11)       og       1/1       2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415       (LF 49 04-05)      . Ændret sammen med kapiteloverskriften og overskriften til § 66 ophævet       1/1       1999 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

§ 66 a. (Ophævet).

Ændringer:
Ophævet       1/1       2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415       (LF 49 04-05)      . Indsat 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 67. Arbejdsmiljørådet består af en formand og følgende andre medlemmer:

1)	Seks medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)	To medlemmer indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)	To medlemmer indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4)	Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)	Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
6)	Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
7)	Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
8)	To medlemmer indstillet af regionerne i forening og Kommunernes Landsforening i fællesskab.
9)	Et medlem indstillet af Finansministeriet.

   Stk. 2. Formanden og de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
   Stk. 3. Afgørelser i Arbejdsmiljørådet træffes ved stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
   Stk. 4. Følgende deltager med hver 1 repræsentant uden stemmeret i rådet:

1)	Beskæftigelsesministeriet.
2)	Arbejdstilsynet.
3)	Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
4)	Arbejdsskadestyrelsen.
5)	Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

   Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege medlemmer til disse, også uden for rådets medlemskreds.
   Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige og iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde.
   Stk. 7. Arbejdsministeren godkender rådets forretningsorden.
   Stk. 8. Beskæftigelsesministeren etablerer et sekretariat for Arbejdsmiljørådet.
   Stk. 9. Beskæftigelsesministeren etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.

Ændringer:
Ændret       15/4       2013 ved 2013-04-09-ÆL.356       (LF 112 12-13)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,       1/4       2007 ved 2007-02-27-ÆL.175       (LF 90 06-07)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,       1/1       2007 ved 2006-04-19-ÆL.300       (LF 14 05-06)      ,       1/1       2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415       (LF 49 04-05)      ,       1/1       1999 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97            )      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1989 ved 1989-03-29-ÆL.196 og 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Kapitel 12 a
Finansiering af parternes arbejdsmiljøindsats m.v.

Arbejdsmiljøfondet

Noter § 68. Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter og branchearbejdsmiljørådenes og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3, fra

1)	staten,
2)	Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring,
3)	forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og
4)	kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring.

    Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af de årlige finanslove og består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af arbejdsministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige efter stk. 1 ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter  lov om sikring mod følger af arbejdsskade  i det år, hvor bidraget opkræves.
    Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som udgør to procent af de godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter  lov om sikring mod følger af arbejdsskade  i det kalenderår, der ligger to år før bidragsåret. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige efter stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i arbejdsulykkesager efter  lov om sikring mod følger af arbejdsskade  i det år, hvor bidraget opkræves.
    Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2 og 3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler.
    Stk. 5. Til dækning af bidraget efter stk. 2 kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring forhøje bidraget for lovpligtig sikring mod følger af pludselige løfteskader og erhvervssygdomme.
    Stk. 6. Ud over statens andel af de i stk. 2 og 3 nævnte bidrag yder staten et årligt bidrag, som fastsættes af arbejdsministeren.
    Stk. 7. Af bidragene efter stk. 2 og 3 tilfalder 50,4 mio. kr. årligt staten.
    Stk. 8. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode og indbetaling af bidrag efter stk. 2 og 3.

Ændringer:
Ændret sammen med kapiteloverskrift       1/1       2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538       (LF 7 10-11)      . Ændret       1/1       2007 ved 2006-04-19-ÆL.300       (LF 14 05-06)      ,       1            /1       2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415       (LF 49 04-05)       og       1/1       1999 ved 1998-06-26-ÆL.395       (LF 77 97-98)      ,jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne . Ændret og kapitel indsat       1/1       1999 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1991 ved 1991-05-08-ÆL.273, 1/7 1989 ved 1989-03-29-ÆL.196 og 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Noter § 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, de enkelte branchearbejdsmiljøråd og Videncenter for Arbejdsmiljø.
    Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastlægger nærmere vilkår for midlernes anvendelse.
    Stk. 3. Arbejdsmiljørådet og de enkelte branchearbejdsmiljøråd træffer inden for den udmeldte tilskudsramme og de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres.
    Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, såfremt vilkår for midlernes anvendelse ikke overholdes.
   Stk. 5. Uforbrugte midler, herunder bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud efter stk. 4, indgår i en fornyet fordeling efter reglerne i stk. 1.
   Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, udarbejdelse af planer for branchearbejdsmiljørådenes virksomhed, regnskabsaflæggelse og efterregulering m.v. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Ændringer:
Ændret        1/1        2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538        (LF 7 10-  11)        og        1/1        2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415        (LF 49 04-05)       . Indsat 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379        (LF 259 96-97)       , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

§ 68 b. (Ophævet).

Ændringer:
Ophævet        1/1        2005 ved 2004-12-22-ÆL.1415        (LF 49 04-05)       . Indsat 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379        (LF 259 96-97)       , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 13
Arbejdstilsynet

§ 69. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

Noter § 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Arbejdsministeriet og består af en central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne.

Ændringer:
Ændret        1/4        2007 ved 2007-02-27-ÆL.175        (LF 90 06-07)       , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,        1/1        1999 og        1/           1        1998 ved 1997-06-10-ÆL.379       (LF 259 96-97)      , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

§ 71. Arbejdstilsynet ledes af direktøren for Arbejdstilsynet.

Noter § 72. Arbejdstilsynet har til opgave at

1)	vejlede virksomheder, branchearbejdsmiljøråd, arbejdsmarkedets organisationer og offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål,
2)	yde virksomheder med 1-4 ansatte yderligere vejledning end den, der er nævnt i nr. 1,
3)	bistå Arbejdsministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven,
4)	udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra arbejdsministeren,
5)	holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed og sundhed i arbejdsmiljøet,
6)	behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer og materialer og meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler,
7)	påse, at loven og de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c.

   Stk. 2. Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75.

Ændringer:
Ændret       1/1       2012 ved 2011-06-14-ÆL.597  (LF 177 10-11) ,  21/5  2010 ved 2010-05-19-ÆL.508  (LF 126 09-10) ,  1/7  2004 ved 2004-06-09-ÆL.425  (LF 221 03-04) ,  1/7  2002 ved 2002-06-10-ÆL.437       (LF 149 01-02)      ,       1/         7       2001 ved 2001-05-16-ÆL.331      (LF 172 00-01)      og      1/1      1999 ved 1997-06-10-ÆL.379      (LF 259 96-97)     , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 72 a. Som led i tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører Arbejdstilsynet risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der kan dokumentere et godt arbejdsmiljø, fritages for tilsyn efter stk. 1.

Ændringer:
Ændret     1/1     2012 ved 2011-06-14-ÆL.597      (LF 177 10-11)      og      1 /4      2007 ved 2007-02-27-ÆL.175     (LF 90 06-07)    , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/1 2005 ved 2004-06-09-ÆL.425     (       LF 221 03-04)    .

Noter § 72 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende myndigheder eller organisationer på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.
   Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere, at en tilsvarende forpligtelse er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
   Stk. 3. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1.
   Stk. 4. Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst.
   Stk. 5. Stk. 1-4 gælder ikke for aftaler indgået i henhold til § 7, stk. 1, § 7 a, stk. 2, § 17 c og § 55.

Ændringer:
Ændret    1/10    2010 ved 2010-05-19-ÆL.508    (LF 126 09-10)    og    1/1    2007 ved 2006-04-19-ÆL.300    (LF 14 05-06)   . Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425    (LF 221 03-04)   .

Noter § 73. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt arbejdsministeren. Arbejdsministeren kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 2, 2. pkt., og § 66, stk. 3, kan fraviges.

Ændringer:
Ændret    1/1    1999 ved 1997-06-10-ÆL.379    (LF 259 96-97)   , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 74. Arbejdsministeren kan bestemme, at Arbejdstilsynets opgaver i nærmere angivet omfang henlægges til anden offentlig myndighed eller privat institution, samt i hvilket omfang Arbejdstilsynet skal føre kontrol med sådant tilsyn.
    Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om anerkendelse af prøvninger og anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed og sundhed er fulgt.
    Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om betaling, eventuelt i form af takstmæssigt fastsatte afgifter for undersøgelser m.v. foretaget eller iværksat af Arbejdstilsynet.
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet efter anmodning kan meddele bindende forhåndsbesked til arbejdsgivere samt projekterende og rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes.
   Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bemyndige private virksomheder til at autorisere arbejdsmiljørådgivere.
   Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om gebyrer, herunder om opkrævning og indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved:

1)	Godkendelse og kvalitetssikring samt uddannelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse og uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet, jf. § 9, stk. 2.
2)	Behandling af anmodninger om bindende forhåndsbesked, jf. § 74, stk. 4.
3)	Behandling af ansøgninger om bemyndigelse til autorisation af arbejdsmiljørådgivere, til godkendelses- og kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5.
4)	Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer og kontrol deraf, jf. § 13 c.

   Stk. 7. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 6, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdag. Gebyrerne tillægges udpantningsret.
   Stk. 8. Gebyrer til Arbejdstilsynet efter stk. 6 reguleres automatisk med det generelle pris- og lønindeks.
   Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2, og § 74, stk. 5.

Ændringer:
Ændret     1/7     2013 ved 2013-02-20-L.155     (LF 89 12-13)    ,     1  5/4     2013 ved 2013-04-09-ÆL.356     (LF 112 12-13)    , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,     1/10     2010 ved 2010-05-19-ÆL.508     (LF 126 09-10)    ,     1        /7     2004 ved 2004-06-09-ÆL.425     (LF 221 03-04)    , jf. dog ikrafttrædelsesbestemmelserne,     1/1     2003 ved 2002-06-10.ÆL.437  (     LF 149 01-01    ),     1/7     2001 ved 2001-05-16-ÆL.331     (     LF 172 00-0    1 )    og    1/7    1997 ved 1997-06-10-ÆL.375    (LF 154 96-97)   .

Noter § 74 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i tredjelande, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde fast i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark, og hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed og sundhed, og hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed.
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning og anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer.
   Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om aflæggelse af egnethedsprøve eller gennemførelse af prøvetid for personer, hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i et tredjeland eller i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU.
   Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser på de områder, som er omfattet af krav om uddannelse eller aflagt prøve i medfør af denne lov og bestemmelser fastsat i henhold til denne lov.

Ændringer:
Indsat 1/7 2008 ved 2008-06-17-ÆL.559    (LF 185 07-08)   .

Noter § 75. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning.
    Stk. 2. Den, som under udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler udstedt i henhold til loven, skal underrette Arbejdstilsynet herom.
   Stk. 3. Inspektionsorganer, der er akkrediteret til kontrol, periodiske undersøgelser, prøvninger el.lign., skal underrette Arbejdstilsynet, hvis de vurderer, at et teknisk hjælpemiddel eller dele af et teknisk hjælpemiddel er til fare, hvis der ikke gribes ind. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
    Stk. 4. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger på sin arbejdsplads, skal underrette Arbejdstilsynet. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Ændringer:
Ændret   1/4   2014 ved 2014-03-18-ÆL.238   (LF 90 13-14)  , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,   1/1   2010 ved 2009-12-16-ÆL.1272   (LF 10 09-10)   og   1/4   2007 ved 2007-02-27-ÆL.175   (LF 90 06-07)  , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 76. Enhver, der er pålagt pligter efter loven, skal efter anmodning give Arbejdstilsynet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynets virksomhed.
   Stk. 2. Hvis der er konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten for fysiske personer med tilknytning til den juridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.
    Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med justitsministeren.
   Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol og tilsyn med elevatorer og andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse.
    Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal underrettes herom.

Ændringer:
Ændret   1/1   2005 ved 2004-06-09-ÆL.442   (LF 96 03-04)  , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,   1/7   2002 ved 2002-06-10-ÆL.437   (LF 149 01-02)   og 1/7 1990 ved 1990-06-13-ÆL.380.

Noter § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
    Stk. 2. Skønner Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at faren straks imødegås, herunder

1)	at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,
2)	at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et apparat, et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3)	at arbejde i øvrigt standses.

    Stk. 3. Direktøren for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at frembyde fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)	at levering eller markedsføring standses,
2)	at de pågældende tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer tilbagekaldes fra markedet.

   Stk. 4. Arbejdstilsynet kan påbyde den, der har leveret eller markedsført et teknisk hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, at destruere dette på en forsvarlig måde, når det pågældende tekniske hjælpemiddel, personlige værnemiddel eller stof eller materiale udgør en alvorlig risiko for sikkerhed og sundhed.

Ændringer:
Ændret    1/7    2013 ved 2013-02-20-L.155    (LF 89 12-13)   ,    21/5    2010 ved 2010-05-19-ÆL.508    (LF 126 09-10   )   ,   29/12   2009 ved 2009-06-12-ÆL.482   (LF 184 08-09)  ,   2 9/12   2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395  (LF 48 08-09),   1/1  2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395  (LF 48 08-09)  og 1/7 1992 ved 1992-06-24-ÆL.474.

Noter § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

Ændringer:
Ændret  1/1  2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395  (LF 48 08-09)  og  1/4  2007 ved 2007-02-27-ÆL.175  (LF 90 06-07) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat  1/7  2004 ved 2004-06-09-ÆL.425  (LF 221 03-04) .

Noter § 78. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Ændringer:
Ændret   1/1   2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395   (LF 48 08-09)  .

Noter § 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, og om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form og med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden.

Ændringer:
Ændret   1/1   2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395   (LF 48 08-09)   og   1/4   2007 ved 2007-02-27-ÆL.175   (LF 90 06-0  7)  , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat   1/7   2004 ved 2004-06-09-ÆL.425   (LF 221 03-04)  .

Noter § 79. Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
    Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.

Ændringer:
Ændret  21/5  2010 ved 2010-05-19-ÆL.508  (LF 126 09-10) ,  1/1  2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395  (LF 48 08-09) ,  1/1  2009 ved 2004-06-09-ÆL.425  (LF 221 03-04) ,  1/7  2001 ved 2001-05-16-ÆL.331  (L F 172 00-01) , 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379 (LF 259 96-97), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1997 ved 1997-06-10-ÆL.375 (LF 154 96-97) og 15/6 1979 ved 1979-06-08-ÆL.247.

Noter § 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
   Stk. 2. § 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet.
   Stk. 4. Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringer:
Indsat 15/8 2007 ved 2007-06-06-ÆL.512 (LF 191 06-07).

Noter § 80. Efter forhandling med pågældende minister fastsætter arbejdsministeren regler om Arbejdstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder.

Kapitel 13 a
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Noter § 80 a. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er et forskningscenter under Beskæftigelsesministeriet.

Ændringer:
Ændret sammen med kapiteloverskrift 1/4 2007 ved 2007-02-27-ÆL.175 (LF 90 06-07), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat sammen med kapitel 13 a 1/1 1998 ved 1997-06-10-ÆL.379 (LF 259 96-97), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 14
Klageadgang

Noter § 81. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov, jf. dog stk. 6, eller i henhold til en EU-forordning vedrørende forhold omfattet af denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
   Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
   Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 77, stk. 1, som skal bringes i orden straks, samt afgørelser efter § 77, stk. 2 og 3, har ikke opsættende virkning.
   Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
   Stk. 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
   Stk. 6. Klage over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i henhold til regler udstedt i medfør af § 14 a, stk. 2,§ 68, stk. 8, og § 68 a, stk. 6, kan indbringes for arbejdsministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ændringer:
Ændret  15/4  2013 ved 2013-04-09-ÆL.356  (LF 112 12-1  3) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,  1/1  2011 ved 2010-12-21-ÆL.1538  (LF 7 10-11) ,  21/5  2010 ved 2010-05-19-ÆL.508  (LF 126 09-10) ,  1/7  2001 ved 2001-05-16-ÆL.331  (LF 172 00-01) ,  1/1  1999 ved 1997-06-10-ÆL.379  (LF 259 96-97) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, og 1/7 1992 ved 1992-06-24-ÆL.474.

Noter § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand og af følgende beskikkede medlemmer:

1)	Tre medlemmer indstillet af Landsorganisationen i Danmark.
2)	Et medlem indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)	Et medlem indstillet af Akademikernes Centralorganisation.
4)	Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
5)	Et medlem indstillet af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
6)	Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
7)	Et medlem indstillet af Kommunernes Landsforening, regionerne i forening samt Finansministeriet i fællesskab.
8)	Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation.
9)	Et medlem med særlig juridisk sagkundskab indstillet af Justitsministeriet.
10)	Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
11)	Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Sundhedsministeriet.

   Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen og opfylde uddannelseskravet i § 51, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
   Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af arbejdsministeren for fire år ad gangen og kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
   Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden og de i stk. 1, nr. 1-8, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk. 5. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. De enkelte beskikkede medlemmer kan møde med en eller flere bisiddere uden stemmeret.
   Stk. 5. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser i henhold til regler udstedt i medfør af § 9, stk. 2, vedrørende godkendelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen og udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge- og anlægsområdet træffes af formanden.
   Stk. 6. Formanden træffer afgørelse, hvor der er klaget over Arbejdstilsynets afgørelser om aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørelse efter arbejdsmiljøloven.
   Stk. 7. Formanden kan træffe afgørelse på nævnets vegne i følgende sager:

1)	Klager som alene vedrører fristen for efterkommelse af påbud efter § 77, stk. 1.
2)	Afgørelser i henhold til § 81, stk. 3, 1. pkt., om fratagelse af en klages opsættende virkning.
3)	Afgørelser i henhold til § 81, stk. 4, om behandling af en for sent indgivet klage.

   Stk. 8. Formanden kan efter en skriftlig høring af nævnets beskikkede medlemmer træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, hvor der er en fast praksis, eller som i øvrigt ikke giver anledning til tvivl.
   Stk. 9. Medlemmerne af nævnet skal orienteres om alle klagesager, der forelægges nævnet til afgørelse, og kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet.
   Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet og arbejdsministeren.
   Stk. 11. Sekretariatsbetjeningen af Arbejdsmiljøklagenævnet varetages af Ankestyrelsen.
   Stk. 12. Arbejdsmiljøklagenævnets forretningsorden fastsættes af arbejdsministeren.

Ændringer:
Ændret  15/4  2013 ved 2013-04-09-ÆL.356  (LF 112 12-13) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne,  1/10  2010 ved 2010-05-19-ÆL.508  (  LF 126 09-10) ,  1/8  2009 ved 2009-06-12-ÆL.482  (LF 184 08-09) ,  1/1  2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395  (LF 48 08-09) ,  1/1  2007 ved 2006-04-19-ÆL.300  (LF 14 05-06) ,  1/7  2004 ved 2004-06-09-ÆL.425  (LF 221 03-04)  og  1/4  2004 ved 2004-03-24-ÆL.191  (LF 107 03-04) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne. Indsat 1/1 1999 ved 1997-06-10-ÆL.379  (LF 259 96-97  ) , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Noter § 81 b. Klage over en afgørelse truffet af en privat virksomhed bemyndiget i medfør af § 74, stk. 5, kan indbringes for Arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Ændringer:
Ændret 1/7 2013 ved 2013-02-20-L.155 (LF 89 12-13). Indsat 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425 (LF 221 03-04).

Kapitel 14 a
Obligatorisk digital kommunikation

Noter § 81 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov.
   Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
   Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Ændringer:
Indsat sammen med kapitel 14 a 1/4 2014 ved  2014-03-18-ÆL.238 , jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne.

Kapitel 15
Straf

Noter § 82. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år den, der

1)	overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov,
2)	lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9,
3)	ikke efterkommer påbud efter § 77, 77 a, stk. 1, eller
4)	undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

    Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
   Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1, nr. 1, skal det, i det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, betragtes som en skærpende omstændighed, at ansatte forsætligt eller groft uagtsomt overtræder lovgivningens krav om

1)	anvendelse af personlige værnemidler,
2)	anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3)	anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4)	anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5)	certifikater til kran og gaffeltruck.

   Stk. 4. Ved arbejdsgiverens overtrædelse af § 15, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, kapitel 9 eller kapitel 10 skal der ved straffens udmåling, jf. stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 1, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser.
    Stk. 5. Uden for de i stk. 3 nævnte tilfælde skal det ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 betragtes som en skærpende omstændighed,

1)	at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2,
2)	at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold,
3)	at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
4)	at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

    Stk. 6. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge, jf. stk. 2, eller er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 5, nr. 1.
    Stk. 7. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
    Stk. 8. Straffelovens § 23 om medvirken finder anvendelse på det i stk. 1 og 2 omhandlede strafansvar.
    Stk. 9. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædelse af §§ 30-34 samt regler udstedt i henhold til § 35.

Ændringer:
Ændret 15/4 2013 ved 2013-04-09-ÆL.356 (LF 112 12-13), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/1 2012 ved 2011-06-14-ÆL.597 (LF 177 10-11), 1/1 2009 ved 2008-12-27-ÆL.1395 (LF 48 08-09), 1/4 2007 ved 2007-02-27-ÆL.175 (LF 90 06-07), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 28/4 2006 ved 2006-04-19-ÆL.300 (LF 14 05-06), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425 (LF 221 03-04), 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331 (LF 172 00-01), 1/1 1998 ved 1997-06-10-ÆL.379 (LF 259 96-97), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1997 ved 1997-06-10-ÆL.375 (LF 154 96-97), 21/5 1992 ved 1992-05-20-ÆL.373, jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, og 1/7 1990 ved 1990-06-13-ÆL.380.

Noter § 82 a. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelse af arbejdsmiljøregler, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
   Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
   Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
   Stk. 4. Vedtagne bøder tillægges udpantningsret.

Ændringer:
Indsat 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331 (LF 172 00-01).

Noter § 83. For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. 2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
    Stk. 2. Ved bødens udmåling finder § 82, stk. 2 og 4-6, tilsvarende anvendelse.
   Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om

1)	anvendelse af personlige værnemidler,
2)	anvendelse af udsugningsforanstaltninger,
3)	anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger,
4)	anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller
5)	certifikater til kran og gaffeltruck.

Ændringer:
Ændret 1/1 2012 ved 2011-06-14-ÆL.597 (LF 177 10-11), 21/5 2010 ved 2010-05-19-ÆL.508 (LF 126 09-10), 28/4 2006 ved 2006-04-19-ÆL.300 (LF 14 05-06), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425 (LF 221 03-04), 1/1 1998 ved 1997-06-10-ÆL.379 (LF 259 96-97), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, og 1/7 1997 ved 1997-06-10-ÆL.375 (LF 154 96-97).

Noter § 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne og påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Ændringer:
Ændret 1/7 2004 ved 2004-06-09-ÆL.425 (LF 221 03-04) og 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331 (LF 172 00-01).

§ 85. Bødeansvar efter § 83 og § 84, 2. pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. § 23.

Ændringer:
Ændret 1/7 1990 ved 1990-06-13-ÆL.380.

Noter § 86. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 83, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Ændringer:
Ændret 28/4 2006 ved 2006-04-19-ÆL.300 (LF 14 05-06), jf. ikrafttrædelsesbestemmelserne, 1/7 1997 ved 1997-06-10-ÆL.375 (LF 154 96-97) og 1/5 1987 ved 1987-04-22-ÆL.220.

§ 87. Når unge under 18 år beskæftiges i strid med bestemmelserne i denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, kan forældremyndighedens indehavere straffes med bøde, såfremt arbejdet er foregået med deres viden.

§ 87 a. (Ophævet).

Ændringer:
Ophævet 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331 (LF 172 00-01). Indsat 1/7 1990 ved 1990-06-13-ÆL.380.

Kapitel 16
Ikrafttræden m.v.

§ 88. Loven træder i kraft den 1. juli 1977. § 13 træder i kraft den 1. maj 1978.
    Stk. 2. (Overgangsbestemmelse, udeladt).

Noter § 89. Lovene nr. 226, 227 og 228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels- og kontorvirksomhed og arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri ophæves.
    Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter loven skal eller kan fastsættes nærmere regler administrativt, kan arbejdsministeren bestemme, at reglerne herom i de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. Det samme gælder regler, der er fastsat med hjemmel i de nævnte love samt regler, der er holdt i kraft ved § 76 i lov om almindelig arbejderbeskyttelse.
    Stk. 3. Overtrædelse af de bestemmelser, der forbliver i kraft efter stk. 2, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år. §§ 83 og 85-87 finder tilsvarende anvendelse.

Ændringer:
Ændret 1/7 2001 ved 2001-05-16-ÆL.331 (LF 172 00-01).

§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

---

Diverse ikrafttrædelsesbestemmelser

2014-03-18-ÆL.238 (LF 90 13-14) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3.    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.
   Stk. 2. Regler udstedt i medfør af § 75, stk. 5-7, i lov om arbejdsmiljø forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af § 81 c i lov om arbejdsmiljø.

2013-04-09-ÆL.356 (LF 112 12-13) indeholder følgende bestemmelser:

§ 3.    Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. april 2013, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2 (indsættelsen af kapitel 11a og §§ 65 a, 65 b, 65 c og 65 d) træder i kraft den 1. november 2013.
   Stk. 3. For arbejdsmiljøcertifikater udstedt inden den 1. november 2013 finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse. § 29. De udpegninger af private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsakter, der er foretaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat gældende efter ikrafttrædelsen af denne lov.
   Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet før den 1. juli 2013 af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø kan indbringes for Arbejdstilsynet efter § 81 b, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø. Klager over afgørelser truffet efter den 1. juli 2013 behandles efter § 26 i denne lov.

2012-02-20-L.155 (LF 89 12-13) indeholder følgende bestemmelser:

§ 28. Loven træder i kraft den 1. juli 2013. § 29. De udpegninger af private virksomheder og offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses- og kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsakter, der er foretaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat gældende efter ikrafttrædelsen af denne lov.
   Stk. 2. Klage over en afgørelse truffet før den 1. juli 2013 af en privat virksomhed eller en offentlig myndighed udpeget i medfør af § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø kan indbringes for Arbejdstilsynet efter § 81 b, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø. Klager over afgørelser truffet efter den 1. juli 2013 behandles efter § 26 i denne lov.

2010-05-19-ÆL.508 (LF 126 09-10) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. oktober 2010, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. § 15 a, stk. 5, § 72, stk. 2, § 77, stk. 6, § 79, stk. 2, § 81, stk. 1, og § 83, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, 11 og 14-17, træder i kraft den 21. maj 2010.
   Stk. 3. Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse mellem den 1. april 1991 og den 1. oktober 2010, skal ikke gennemføre den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse efter § 9, stk. 1, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2. Arbejdsgiveren skal dog tilbyde disse medlemmer supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 1 1/2 dags varighed hvert år i funktionsperioden.

2007-02-27-ÆL.175 (LF 90 06-07) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Bekendtgørelse nr. 554 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere til løsning af bestemte arbejdsmiljøproblemer (Problempåbud) og bekendtgørelse nr. 553 af 17. juni 2004 om brug af autoriserede arbejdsmiljørådgivere for en periode (Periodepåbud) finder fortsat anvendelse for påbud udstedt inden lovens ikrafttræden.
   Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan virksomheder, der i medfør af § 78 a som indsat ved § 1, nr. 17, i lov nr. 425 af 9. juni 2004 har været omfattet af symboler tildelt efter de hidtil gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, bliver omfattet af denne lov.

2006-04-19-ÆL.300 (LF 14 05-06) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 28. april 2006, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. § 1, nr. 1-4 (ændringerne til § 67, stk. 1, § 68, stk. 1, § 72 b, stk. 1 og § 81 a, stk. 1), træder i kraft den 1. januar 2007.
   Stk. 3. § 1, nr. 5-11 (ændringerne til § 82, stk. 2-8, § 83 og § 86) finder anvendelse på overtrædelser begået efter den 28. april 2006.

2004-06-09-ÆL.442 (LF 96 03-04) indeholder følgende bestemmelser:

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.§ 25. Loven gælder ikke for sager om færøske og grønlandske anliggender, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for sådanne sager med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Dette gælder dog kun for sager, der er eller har været under behandling af rigsmyndigheder.§ 26. Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2006-07.

2004-06-09-ÆL.425 (LF 221 03-04) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2-5.
   Stk. 2. § 13 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 72 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, og § 74, stk. 4, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. januar 2005.
   Stk. 3. § 1, nr. 9, træder, for så vidt angår ophævelsen af § 13, stk. 1-4, i lov om arbejdsmiljø, i kraft den 1. januar 2009.
   Stk. 4. §§ 13 a og 13 b i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, har kun gyldighed indtil den 1. januar 2009.
   Stk. 5. § 1, nr. 18, (ændringen til § 79, stk. 1) træder i kraft den 1. januar 2009.

2004-03-24-ÆL.191 (LF 107 03-04) indeholder følgende bestemmelser:

§ 4. Loven træder i kraft den 1. april 2004, jf. dog stk. 2.
   Stk. 2. § 2, nr. 1, (ændringen til § 81 a, stk. 2) finder anvendelse ved den første ansættelse af formand og stedfortræder efter den 1. april 2004.

1999-03-30-ÆL.187 (LF 108 98-99) indeholder følgende bestemmelser:

§ 5. Loven træder i kraft den 15. maj 1999, jf. dog stk. 5.
   Stk. 5. Regler udstedt i medfør af § 41, stk. 2, eller § 58, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 497 af 29. juni 1998, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af færdselslovens § 86 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.

1998-06-26-ÆL.395 (LF 77 97-98) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. § 1, nr. 1, (ændringen til § 13, stk. 3) træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Trådt i kraft 28/6 1998, red.).
   Stk. 2. § 1, nr. 2, (ændringen til § 68) træder i kraft den 1. januar 1999.§ 3. Efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 639 af 18. december 1984 om bidrag til arbejdsmiljøfondet udstedt i medfør af § 68, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, som affattet ved lov nr. 681 af 23. december 1975, om opkrævning af bidraget på 45 mio. kr. foretages der en regulering af bidragene inden udgangen af juli måned i året efter bidragsåret. Reguleringen efter disse regler af bidragsydernes andele af bidraget sker sidste gang inden udgangen af juli måned 1999 med henblik på indbetaling inden udgangen af august 1999. Hvis det betalte foreløbige bidrag for 1998 overstiger det endelige bidrag, sker udbetaling inden udgangen af august måned 1999. Såfremt bidragsyderen ikke længere eksisterer, sker udbetaling til eller opkrævning fra den bidragsyder, der i henhold til aftale eller ved lov er indtrådt i bidragsyderens rettigheder og forpligtelser.

1997-06-10-ÆL.379 (LF 259 96-97) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. § 1, nr. 3-5, 9, 10, 19, 24 og 27-33 (ændringerne til § 13, § 63, § 70, § 82 og § 83 og indsættelserne af § 15 a, kapitel 13 og § 80 a) træder i kraft den 1. januar 1998.
   Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2 (ændringerne til § 5 og § 6), træder i kraft den 1. juli 1998.
   Stk. 3. § 1, nr. 6-8, 11-18, 20-23, 25 og 26 (ændringerne til kapitel 3, § 14, kapitel 12, § 66, § 67, § 68, § 70, § 72, § 73, § 79 og § 81 og indsættelserne af § 14 a, § 66 a, kapitel 12 a, § 68 a-b og § 81 a) træder i kraft den 1. januar 1999.§ 3. Bedriftssundhedstjenester, der er oprettet inden den 1. januar 1998, skal være godkendt inden udgangen af 1998.
   Stk. 2. Arbejdsgivere, som har fem eller flere ansatte, og som ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal inden udgangen af 1998 opfylde de krav, som fremgår af § 15 a i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9. Arbejdsgivere, som har færre end fem ansatte, og som ikke efter de hidtil gældende regler har været omfattet af et krav om udarbejdelse af en skriftlig arbejdspladsvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse, skal opfylde samme krav inden udgangen af år 2000.
   Stk. 3. For klager over afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven, som er under behandling den 1. januar 1999, gælder følgende:

1)	Arbejdstilsynet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for Direktoratet for Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynets afgørelse kan påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet, jf. § 81, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25.
2)	Arbejdsministeren træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren, og hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse foreligger. Arbejdsministerens afgørelse kan ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet.
3)	Arbejdsmiljøklagenævnet træffer afgørelse i sager, hvor klage er rejst over for arbejdsministeren, men hvor Arbejdsmiljørådets udtalelse ikke foreligger.

1996-06-12-ÆL.458 (LF 98 95-96) indeholder følgende bestemmelser:

§ 2. Loven træder i kraft den 22. juni 1996.
   Stk. 2. Bestemmelsen i § 60, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, har også virkning for arbejdsforhold, der er indgået før lovens ikrafttræden.

1992-05-20-ÆL.373 indeholder følgende bestemmelse:

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

---

Følgende ændringer er indarbejdet:

Lov nr. 736 af 25. juni 2014 (LF 175 13-14),

Lov nr. 238 af 18. marts 2014 (LF 90 13-14),

Lov nr. 639 af 12. juni 2013 (LF 146 12-13),

Lov nr. 356 af 9. april 2013 (LF 112 12-13),

Lov nr. 155 af 20. februar 2013 (LF 89 12-13),

Lov nr. 597 af 14. juni 2011 (LF 177 10-11),

Bek. nr. 1538 af 21. december (LF 7 10-11) og

Bek. nr. 508 af 19. maj 2010 (LF 126 09-10).