Vælkomin til Regluportalin

Slag: Fráboðan

Torremolinos protokollen

Meddelelser fra Søfartsstyrelsen E, Bilag 3, Torremolinos protokollen

1. del af bilag 3

Torremolinos protokollen

Torremolinos protokollen 1993 der relaterer sig til den internationale konference

om fiskeskibes sikkerhed, 1977

Vedtagelse af slutprotokol og andre instrumenter, rekommandationer og resolutioner der er resultatet af konferencens arbejde

Teksten af torremolinos protokollen 1993 der relaterer sig til den internationale konference om fiskeskibes sikkerhed, 1977

som vedtaget af konferencen

Tillæg 1

1. I henhold til resolution A.369 (IX) af 14. november 1975, vedtaget af generalforsamlingen i Den mellemstatlige rådgivende Søfartsorganisation, besluttede organisationens råd på sin seks og tredivte mødesession i juni 1976 at sammenkalde en diplomatisk konference med henblik på at overveje vedtagelsen af en konvention om fiskeskibes sikkerhed.

DELTAGERE I NÆRVÆRENDE PROTOKOL,

SOM ANERKENDER det væsentlige bidrag som den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977, kan gøre for skibes sikkerhed i almindelighed og specielt for fiskeskibes sikkerhed,

SOM DOG ERKENDER, at visse bestemmelser i den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977, har givet anledning til vanskeligheder ved gennemførelsen for et antal stater med betydelige fiskeflåder under deres flag, og at dette har forhindret ikrafttræden af den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977, og følgeligt gennemførelsen af bestemmelserne indeholdt deri,

SOM ØNSKER at etablere en fælles overenskomst med de højest mulige standarder for fiskeskibes sikkerhed som kan gennemføres af alle omhandlede stater,

SOM ANSER at dette mål kan bedst opnås ved vedtagelsen af en protokol der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977,

ER BLEVET ENIGE om følgende:

ARTIKEL 1 Almindelige forpligtelser i henhold til konventionen

(1) Parterne skal gennemføre denne protokol og bestemmelserne i:

(a) artiklerne til denne protokol; og

(b) bestemmelserne indeholdt i bilaget til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977, (herefter benævnt "konventionen"), med de modifikationer som fremgår af bilaget til denne protokol.

(2) Artiklerne i denne protokol og bestemmelserne i bilaget til konventionen skal, med de modifikationer som er indeholdt i bilaget til denne protokol, læses og fortolkes som et enkelt instrument.

(3) Bilaget til denne protokol skal udgøre en integreret del af protokollen og en reference til denne protokol er samtidig en henvisning til bilaget.

ARTIKEL 2 Definitioner

Ved anvendelsen af denne konvention gælder, medmindre andet udtrykkeligt er foreskrevet, følgende definitioner:

(a) "Part" betyder en stat, for hvilken konventionen er trådt i kraft.

(b) "Fiskeskib" eller "skib" betyder ethvert skib, der erhvervsmæssigt anvendes til fangst af fisk, hvaler, sæler, hvalros eller andre af havets levende ressourcer.

(c) "Organisation" betyder Den mellemstatslige rådgivende søfartsorganisation.

(d) "Generalsekretær" betyder generalsekretæren for organisationen.

(e) "Administration" betyder regeringen i den stat, hvis flag skibet er berettiget til at føre.

(f) "Regel" betyder en regel indeholdt i bilaget til konventionen som modificeret af nærværende protokol.

ARTIKEL 3 Anvendelsesområde

(1) Denne protokol finder anvendelse på søgående fiskeskibe, inklusive skibe som også forarbejder deres fangst, og som er berettiget til at føre en stats flag, som er Part.

(2) Bestemmelserne i dette bilag finder ikke anvendelse på skibe som udelukkende anvendes til:

(a) sport eller rekreative formål;

(b) forarbejdning af fisk eller andre af havets levende ressourcer;

(c) forskning og uddannelse; eller

(d) fisketransport.

(3) Medmindre andet er udtrykkeligt bestemt finder bestemmelserne i tillægget anvendelse på fiskeskibe med en længde på 24 m og derover.

(4) I tilfælde hvor en grænse for skibets længde i et kapitel er foreskrevet som større end 24 m for anvendelse af det pågældende kapitel, skal Administrationen fastsætte hvilke bestemmelser i dette kapitel, som helt eller delvis skal finde anvendelse på fiskeskibe på 24 m i længde og derover, men mindre end længdegrænsen foreskrevet i kapitlet, som er berettiget til at føre statens flag, under hensyntagen til typen, størrelsen og anvendelsen af et sådant skib.

(5) Parterne skal bestræbe sig på at etabler, som et højt prioriteret emne, ensartede standarder som administrationer skal anvendes på de fiskeskibe, der er henvist til i stk. (4), som sejler i samme region, og under hensyntagen til anvendelsen af sådanne skibe, graden af beskyttelse og klimatiske forhold for regionen. Sådanne ensartede regionale standarder skal meddeles til Organisationen med henblik på rundsendelse til information for andre Parter.

ARTIKEL 4 Certifikater og havnestatskontrol

(1) Ethvert skib, som skal være i besiddelse af et certifikat i overensstemmelse med disse bestemmelser er genstand for kontrol fra embedsmænd behørigt bemyndiget af regeringen, når det befinder sig i en anden Parts havn, for så vidt denne kontrol sigter mod at bekræfte, at certifikater udstedt i henhold til de relevante bestemmelser er gyldige.

(2) Sådanne certifikater, hvis gyldige, skal accepteres, medmindre der er klare grunde til at tro, at tilstanden af skibet eller dets udstyr ikke svarer til ordlyden af certifikatet eller at skibet og dets udstyr ikke svarer til bestemmelserne i de relevante regler.

(3) I tilfælde som anført i stk. (2), eller hvis certifikater er udløbet eller ophørt med at være, skal den funktionær, der udfører kontrollen, tage forholdsregler for at sikre at skibet ikke sejler før det kan afgå eller forlade havnen med det formål at sejle til et passende reparationsværft uden fare for skibet og personerne om bord.

(4) I tilfælde af at denne kontrol giver anledning til indgreb af enhver art, skal embedsmanden der udfører kontrollen straks skriftligt underrette konsulen, eller i hans fravær den diplomatiske repræsentant for den Part, hvis flag skibet er berettiget til at føre, om alle de omstændigheder med hensyn til hvilke, indgreb fra vedkommende Part måtte skønnes fornødne. Endvidere skal bemyndigede inspektører eller anerkendte organisationer som er ansvarlige for udstedelsen af certifikaterne også underrettes. Omstændighederne omkring indgrebet skal indberettes til Organisationen.

(5) Hvis havnestats myndigheden ikke er i stand til at tage skridt som specificeret i stk. (3) eller hvis skibet har fået tilladelse til at sejle til næste anløbshavn, så skal den pågældende havnestats myndighed meddele alle relevante informationer om skibet til den Part som er nævnt i stk. (4) og til de andre myndigheder i den næste anløbshavn.

(6) Når der udføres kontrol i henhold til denne artikel, skal alle mulige bestræbeser gøres for at undgå at skibet bliver unødigt tilbageholde eller forsinket. Hvis et skibe derved bliver unødigt tilbageholdt eller forsinket, er det berettiget til kompensation for tab eller skade det har lidt.

(7) Med hensyn til skibe fra ikke-Parter til denne protokol, skal Parterne anvende de bestemmelser i denne protokol som måtte være nødvendige for at sikre, at sådanne skibe ikke får en mere favorable behandling.

ARTIKEL 5 Force majeure

(1) Et skib, som ikke er omfattet af denne konventions bestemmelser, eller som ikke er forpligtet til at være i besiddelse af et certifikat i henhold til konventionens bestemmelser på det tidspunkt det afsejler på en rejse, skal ikke undergives sådanne bestemmelser på grund af nogen deviation fra dets planlagte rejse, der skyldes vejrforhold eller anden force majeure.

(2) Personer, der er om bord på et skib på grund af force majeure eller om følge af forpligtelsen til at medføre skibbrudne eller andre personer, skal ikke medregnes, når man skal fastslå anvendelse på skibet af nogen af konventionens bestemmelser.

ARTIKEL 6 Indsendelse af oplysninger

(1) Parterne skal til organisationen indsende til Organisationen:

(a) teksten i love, anordninger, forordninger, regulativer og andre administrative forskrifter, som måtte være udstedt om de forskellige forhold, der er omfattet af konventionen;

(b) en fortegnelse over ikke-statslige organer, som er bemyndiget til at optræde på deres vegne i sager vedrørende planlægning, konstruktion og udstyr af skibe i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser; og

(c) et tilstrækkeligt antal eksemplarer af deres certifikater, udstedt i henhold til denne konventions bestemmelser.

(2) Organisationen skal underrette alle Parter om modtagelsen af materiale, som omhandlet i paragraf (1) (a), og skal tilstille dem alle oplysninger, som den har modtaget i medfør af paragraf (1) (b) og (1)(c).

ARTIKEL 7 Ulykkestilfælde, der overgår fiskeskibe

(1) Enhver Part skal lade foretage en undersøgelse af ethvert ulykkestilfælde, som overgår et af dens skibe, der er omfattet af denne konventions bestemmelser, såfremt den skønner, at en sådan undersøgelse kan bidrage til at fastslå, hvilke ændringer det måtte være ønskeligt at foretage i konventionen.

(2) Enhver Part skal give organisationen relevante oplysninger om resultatet af sådanne undersøgelser til videregivelse til alle Parter. Ingen rapporter eller henstillinger fra organisationen, der er udarbejdet på grundlag af disse oplysninger, må afsløre de pågældende skibes identitet eller nationalitet eller på nogen måde, udtrykkeligt eller stiltiende, placere ansvaret på noget skib eller person.

ARTIKEL 8 Andre traktater og fortolkning

Intet i denne Protokol skal præjudicere nogen stats nuværende eller fremtidige krav og synspunkter vedrørende havretten og af kyst- og flagstatsjurisdiktionens art og udstrækning.

ARTIKEL 9 Undertegnelse, ratifikation, antagelse, godkendelse og tiltrædelse

(1) Denne protokol er åben for undertegnelse ved Organisationens hovedsæde fra 1. juli 1993 indtil 30. juni 1994 og er derefter åben for tiltrædelse. Alle stater kan blive Part i konventionen ved:

(a) undertegnelse uden forbehold med hensyn til ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller

(b) undertegnelse med forbehold om ratifikation, antagelse eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller

(c) tiltrædelse.

(2) Ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering af et dokument herom hos Generalsekretæren.

(3) Hver stat som enten har underskrevet denne protokol uden forbehold for ratifikation, accepteret eller godkendt eller som har deponeret ratifikationsinstrumenterne, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen i overensstemmelse med denne artikel skal meddele Generalsekretæren på deponeringstidspunktet for ovennævnte instrumenter og efter udløbet af hvert år, information om det samlede antal fiskeskibe på 24 m i længde og derover som er berettiget til at føre statens flag.

ARTIKEL 10 Ikrafttrædelse

(1) Denne Protokol træder i kraft tolv måneder efter den dato, på hvilken mindst 15 stater enten har undertegnet den uden reservation med hensyn til ratifikation, antagelse eller godkendelse, eller har deponeret de påkrævede instrumenter om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse i overensstemmelse med Artikel 9, og forudsat at disse landes fiskeskibe af over 24 m længde sammenlagt udgør ikke mindre end 14.000.

(2) For stater, der har deponeret et instrument vedrørende ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse af konventionen, efter at betingelserne for dennes ikrafttrædelse er opfyldt, men før ikrafttrædelsesdatoen, skal ratifikationen, antagelsen, godkendelsen eller tiltrædelsen have virkning fra datoen for Protokollens ikrafttrædelse eller tre måneder efter datoen for det pågældende instruments deponering, hvilken dato måtte være den seneste.

(3) For stater, der har deponeret et instrument vedrørende ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse efter den dato, på hvilken Protokollen trådte i kraft, får Protokollen virkning tre måneder efter datoen for instrumentets deponering.

(4) Efter den dato, på hvilken alle de i artikel 11 krævede betingelser for ikrafttrædelse af en ændring i Protokollen er blevet opfyldt, skal ethvert deponeret instrument om ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse gælde den således ændrede Protokol.

ARTIKEL 11 Ændringer

(1) Denne Protokol kan ændres ved en af de i denne artikel nærmere angivne fremgangsmåder.

(2) Ændringer efter behandling i Organisationen:

(a) Ethvert ændringsforslag, fremsat af en Part, skal afgives til generalsekretæren, som derefter skal videresende det til alle organisationens medlemmer og til alle Parter mindst 6 måneder, før det skal behandles.

(b) Ethvert sådant ændringsforslag skal henvises til behandling i organisationens komite for sikkerhed til søs.

(c) Parter, hvadenten disse er medlemmer af organisationen eller ej, har ret til at deltage i sikkerhedskomiteens møder til behandling og vedtagelse af ændringsforslag.

(d) Ændringer skal vedtages med 2/3 flertal af de Parter, som er til stede, og som deltager i afstemningen i sikkerhedskomiteen, udvidet som fastsat i punkt (2)(c) ovenfor (herefter kaldet "Den udvidede Sikkerhedskomite") forudsat, at mindst 1/3 af Parterne er til stede på afstemningstidspunktet.

(e) Ændringer vedtaget i overensstemmelse med punkt (d) skal af generalsekretæren sendes til alle Parterne.

(f) (i) En ændring til en artikel eller til Regel 1 og 3-11 skal anses for godkendt på den dato, på hvilken den er godkendt af 2/3 af Parterne.

(ii) En ændring til bilaget, bortset fra regel i og 3-11, skal anses for godkendt:

(aa) ved udløbet af 2 år fra det tidspunkt, da ændringen tilsendes Parterne til godkendelse; eller

(bb) ved udløbet af et andet tidsrum, som mindst skal være 1 år, hvis dette er besluttet ved dens vedtagelse med 2/3 flertal af de Parter, der er til stede og deltager i afstemningen i den udvidede sikkerhedskomite. Dersom enten over 1/3 af Parterne eller af sådanne Parter, hvis samlede flåde af fiskeskibe udgør mindst 50 pct. regnet efter antal af samtlige Parters flåde af fiskeskibe af 24 m længde eller derover, inden for den nærmere fastsatte periode meddeler generalsekretæren, at de gør indsigelse mod ændringen, skal denne anses for ikke at være godkendt.

En ændring til et appendix til bilaget skal anses som godkendt ved udløbet af en periode, der fastsættes af den udvidede sikkerhedskomite samtidig med vedtagelsen hvilken periode ikke må være kortere end 10 måneder, medmindre organisationen inden for denne periode har modtaget en indsigelse fra mindst 1/3 af Parterne eller fra Parter, hvis samlede flåde af fiskeskibe udgør mindst 50 pct. regnet efter antal af samtlige Parters flåde af fiskeskibe af 24 m længde eller derover.

(g) (i) En ændring til en artikel eller til regel 1 og 3 skal træde i kraft i forhold til de Parter, som har godkendt den, 6 måneder efter det tidspunkt1 da den anses for godkendt, og i forhold til enhver Part, som godkender den efter dette tidspunkt, 6 måneder efter datoen for den pågældende Parts godkendelse.

(ii) En ændring til bilaget, bortset fra regel 1 og 3-11 og til et appendix til bilaget træder i kraft i forhold til alle Parter med undtagelse af dem, der i henhold til punkt (2)(f)(ii) har gjort indsigel mod ændringen uden at have trukket en sådan indsigels tilbage, 6 måneder efter det tidspunkt, da den anses for godkendt. Før den dato, der er fastsat for ændringens ikrafttræden, kan enhver Part dog over for generalsekretæren tilkendegive, at den udsætter gennemførelsen af den pågældende ændring i en periode på højst 1 år fra dens ikrafttrædelsesdato eller for et sådant længere tidsrum, som måtte blive besluttet med 2/3 flertal af de Parter, der var til stede og deltog i afstemningen i den udvidede sikkerhedskomite ved ændringens vedtagelse.

(3) Ændring ved en konference:

(a) Efter anmodning af en Part med tilslutning af mindst 1/3 af samtlige Parter skal organisationen sammenkalde en konference af Parterne til behandling af ændringer til konventionen.

(b) Enhver ændring vedtaget af en sådan konference med 2/3 flertal af de Parter, der er til stede, og som deltager i afstemningen, skal af generalsekretæren tilstilles samtlige Parter til godkendelse.

(c) Medmindre konferencen beslutter andet, skal ændringen anses for godkendt og skal træde i kraft i overensstemmelse med de regler, der er angivet i henholdsvis punkt (2)(f) og (2)(g), dog således at henvisninger i de nævnte bestemmelser til den udvidede sikkerhedskomite skal betragtes som henvisninger til konferencen.

(4) (a) En Part, som har accepteret en ændring til bilaget som er trådt i kraft, skal ikke være forpligtiget til at udvide fordelen af denne Protokol for så vidt angår certifikater udstedt til et skib som er berettiget til at føre flaget fra en stat hvis regering, i henhold til bestemmelserne i stk. (2)(f)(ii) i denne artikel, har protesteret mod ændringerne og som ikke har trukket sådan protest tilbage, men kun i den udstrækning sådanne certifikater vedrører forhold dækket af den pågældende ændring.

(b) En part, som har accepteret en ændring til et bilag som er trådt i kraft skal udvide fordelene af denne protokol for så vidt angår certifikater til skibe som er berettiget til at bære flaget for en stat hvis regering, i overensstemmelse med bestemmelserne i stk (2)(g)(ii) i denne artikel har informeret Organisationens Generalsekretær at den undtager sig selv fra at gennemføre ændringen.

(5) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal en ændring til konventionen, der vedrører et skibs konstruktion, kun finde anvendelse på skibe med hensyn til, hvilke følgende gælder på eller efter ændringens ikrafttrædelsesdato:

(a) at kølen er lagt; eller

(b) at en konstruktion, der muliggør identifikation med et specielt skib, er påbegyndt; eller

(c) at samling af materiale er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1 pct. af den anslåede mængde af alt strukturelt materiale, hvilket måtte være det mindste kvantum.

(6) Enhver erklæring om godkendelse af eller indsigelse mod en ændring eller enhver meddelelse afgivet i henhold til punkt (2) (g) (ii) skal afgives skriftligt til generalsekretæren, der skal underrette alle Parter om en sådan meddelelse samt om datoen for dens modtagelse.

(7) Generalsekretæren skal underrette alle Parterne om ændringer, der træder i kraft i henhold til denne artikel, samt om datoen for enhver sådan ændrings ikrafttræden.

ARTIKEL 12 Opsigelse

(1) Protokollen kan opsiges af enhver Part når som helst efter udløbet af 5 år fra den dato, da konventionen træder i kraft for den pågældende Part.

(2) Opsigelse sker ved en skriftlig meddelelse til Generalsekretæren.

(3) En opsigelse får virkning 12 måneder efter, at generalsekretæren har modtaget opsigelsesdokumentet, eller efter udløbet af en sådan længere periode, som måtte være angivet i dokumentet.

ARTIKEL 13 Deponering

(1) Denne protokol deponeres hos Organisationens Generalsekretær (herefter benævnt "the Depositary").

(2) The Depositary skal:

(a) informere regeringerne i stater som har underskrevet denne Protokol eller tiltrådt den om:

(i) hver ny underskrift eller deponering af et instrument om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse, sammen med datoen derfor;

(ii) datoen for ikrafttrøden af denne protokol;

(iii) deponering af instrmenter om opsigelse af denne Protokol sammen med datoen på hvilken den blev modtaget og datoen på hvilken opsigelsen får effekt.

(b) sende bekræftede korrekte kopier af denne protokol til regeringerne i stater som har underskrevet denne Protokol eller accepteret den.

(3) Så snart konventionen træder i kraft, skal generalsekretæren sende teksten til De forenede Nationers generalsekretær til registrering og bekendtgørelse i overensstemmelse med Artikel 102 i De forenede Nationers pagt.

ARTIKEL 14 Sprog

Denne Protokol er udfærdiget i ét eksemplar med arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk tekst, som alle har samme gyldighed.

TIL BEKRÆFTELSE AF OVENSTÅENDE har undertegnede hertil behørigt bemyndigelse af deres respektive regeringer underskrevet denne konvention.

UDFÆRDIGET I TORREMOLINOS den 2. april 1993.

Protokollens BILAG

FORSKRIFTER VEDRØRENDE FISKESKIBES KONSTRUKTION OG UDSTYR

(ikke optrykt her)

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv