Vælkomin til Regluportalin

Slag: Fráboðan

Tillæg 2

1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen

Resolutioner fra konferencen

Oversættelse

Resolution 1

UNDGÅELSE AF EN SITUATION HVOR TO MODSTRIDENDE TRAKTATSORDNINGER ER I KRAFT

KONFERENCEN,

EFTER VEDTAGELSEN AF Torremolinos Protokollen af 1993 der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM ERKENDER at ikrafttrædelsen af 1993 Torremolinos Protokollen så vel som den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1997 Torremolinos Konventionen), ville skabe en uønsket situation hvorunder to modstridende ordninger ville være i kraft,

SOM BEMÆRKER, at stater, der ønsker at blive Part i en ajourført ordning for fiskeskibes sikkerhed blot behøver at udtrykke samtykke for at blive bundet af 1993 Torremolinos Protokollen uden også at gøre noget i forhold til 1977 Torremolinos Konventionen,

SOM ØNSKER at bringe 1993 Torremolinos Protokollen i kraft med et minimum af forsinkelse således, at den ajourførte ordning om sikkerhed for fiskeskibe kan bringes i anvendelse så snart som muligt,

1. OPFORDRER alle stater til at gøre tidlige og hurtigt overvejelser omkring 1993 Torremolinos Protokollen, med henblik på at deres accept af denne på et tidligt tidspunkt;

2. HENSTILLER at alle stater, der beslutter sig for at blive Part i den ajourførte sikkerhedsordning for fiskeskibe, at de deponerer det relevante instrument hos Generalsekretæren for den internationale maritime organisation (IMO) så snart som muligt.

3. APPELERER til alle stater, der beslutter at blive Part i den ajourførte ordning, at sikre at de kun deponerer instrumenter for 1993 Torremolinos Protokollen, og uden nogen reference til 1977 Torremolinos Konventionen;

4. ANMODER Generalsekretæren for IMO om at gøre denne resolution kendt, og især appellen i punkt 3 ovenfor, for alle stater, der er berettiget til at blive Part i 1993 Torremolinos Protokollen;

5. ANMODER ENDVIDERE Generalsekretæren for IMO om at tilvejebringe råd og assistance til stater, som overvejer at blive Part i 1993 Torremolinos Protokollen for at sikre, at handlinger der foretages af staten er i overensstemmelse med denne resolution;

6. BEMYNDIGER OG ANMODER Generalsekretæren i sin egenskab af depositar af protokollen til at give enhver assistance i overensstemmelse med konventionen om traktatsretten og depositarpraksis i IMO og de Forenede Nationer, så alle instrumenter, der bliver deponeret af stater efter vedtagelsen af 1993 Torremolinos Protokollen, alene vil bidrage til ikrafttræden af Protokollen og ikke vil bidrage til at opfylde betingelserne for 1977 Torremolinos Konventionens ikrafttræden.

Resolution 2

VISSE TRAKTATSRETSLIGE EMNER VEDRØRENDE STATER SOM HAR UDTRYKT DERES SAMTYKKE TIL AT BLIVE BUNDET AT DEN INTERNATIONALE TORREMOLINOS KONVENTION OM SIKKERHED FOR FISKESKIBE, 1977

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protocol),

SOM BEMÆRKER at et antal stater har deponeret instrumenter om ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse af den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1977 Torremolinos Konventionen), forud for vedtagelsen af 1993 Torremolinos Protokollen,

SOM OGSÅ BEMÆRKER at 1977 Torremolinos Konventionen ikke er trådt i kraft, og at det er usandsynligt, at betingelserne for dens ikrafttræden opfyldes efter vedtagelsen af 1993 Torremolinos Protokollen, som det er hensigten skal erstatte 1977 Torremolinos Konventionen,

SOM ERKENDER, at der er teoretisk mulighed for at 1977 Torremolinos Konventionen træder i kraft selv efter ikrafttrædelsen af 1993 Torremolinos Protokollen,

SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at stater som har indvilget i at blive bundet af 1977 Torremolinos Konventionen og som også ønsker at blive Part i 1993 Torremolinos Protokollen bør tage skridt til at undgå en situation hvor to ordninger for fiskeskibes sikkerhed ville være i kraft samtidig,

SOM ER OVERBEVIST OM, at en stats handling for at bringe 1993 Torremolinos Protokollen i kraft vil hjælpe med at fremme det mål og den hensigt som 1977 Torremolinos Protokollen er vedtaget for,

1. INVITERER staterne, som allerede har udtrykt deres samtykke til at blive bundet af 1977 Torremolinos Konventionen, og som ønsker at blive Part i 1993 Torremolinos Protokollen, til at tage passende forholdsregler for at undgå at stå i en situation, hvor to ordninger for fiskeskibes sikkerhed er i kraft samtidig;

2. ANMODER Generalsekretæren for den internationale maritime organisation (IMO), som depositar for 1977 Torremolinos Konventionen og 1993 Torremolinos Protokollen, om at gøre denne resolution kendt for alle stater, der er berettiget til at blive Part i 1977 Torremolinos Konventionen og 1993 Torremolinos Protokollen;

3. ANMODER ENDVIDERE IMO's Generalsekretær om at tage alle nødvendige og passende skridt til at rådgive og hjælpe omhandlede stater, der ønsker at handle i overensstemmelse med denne resolution.

Resolution 3

SAMARBEJDE MELLEM STATER OM TIDLIG IKRAFTTRÆDEN OG EFFEKTIV GENNEMFØRELSE AF TORREMOLINOS PROTOKOLLEN AF 1993 DER RELATERER SIG TIL DEN INTERNATIONALE TORREMOLINOS KONVENTION OM FISKESKIBES SIKKERHED, 1977

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM TROR at 1993 Torremolinos Protokollen vil fjerne de vanskeligheder, som et antal stater med en betragtelig fiskeflåde har mødt i forbindelse med gennemførelsen af den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977, og vil tilvejebringe internationale standarder for fiskeskibes sikkerhed, som kan blive gennemført af alle stater protokollen vedrører,

SOM OGSÅ TROR at ikrafttræden og gennemførelsen af 1993 Torremolinos Protokollen vil udgøre et betydeligt bidrag til skibes sikkerhed i almindelighed og til fiskeskibes sikkerhed i særdeleshed,

SOM ERKENDER vigtigheden af globalt samarbejde for at fremme tidlig gennemførelse af protokollen og dens effektive gennemførelse af så mange stater som muligt, i særdeleshed udviklingslande,

1. TILSKYNDER stater til at blive Part i 1993 Torremolinos Protokollen så tidligt som muligt for at lette dens tidlige ikrafttræden og til at samarbejde med hinanden for at opnå dette mål;

2. INVITERER stater til at fremme, i samråd med den internationale maritime organisation (IMO), støtte til de stater som anmoder om teknisk assistance til accept og gennemførelse af 1993 Torremolinos Protokollen, inklusive alle nødvendige handlinger for at muliggøre formulering af regionale standarder for alle områder som opfordret til i artikel 3(5) i 1993 Torremolinos Protokollen.

3. INVITERER ENDVIDERE stater til at handle i overensstemmelse med denne resolution uden at afvente protokollens ikrafttræden.

Resolution 4

UDVIKLING AF REGIONALE STANDARDER FOR FISKESKIBE SOM OPFORDRET TIL I ARTIKEL 3(5) I TORREMOLINOS PROTOKOLLEN AF 1993, DER RELATERER SIG TIL DEN IN- TERNATIONALE TORREMOLINOS KONVENTION OM FISKESKIBES SIKKERHED, 1977

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER at 1993 Torremolinos Protokollen ikke indholder bestemte krav til visse sikkerhedsudstyr til fiskeskibe af mindre end 45 meters længde, så som redningsmidler,

SOM OGSÅ BEMÆRKER, at initiativer taget af visse stater for at udvikle ensartede regionale standarder, som opfordret til i artikel 3(5) i 1993 Torremolinos Protokollen for at sikre at sikkerheden for fiskeskibe omfattet af artikel 3(4) deri er opretholdt på et acceptabelt niveau ved at fastsætte af hvilke regler indeholdt i annekset til 1993 Torremolinos Protokollen, der bør finde anvendelse, helt eller delvis, for sådanne skibe,

SOM ENDVIDERE BEMÆRKER at den internationale maritime organisation (IMO) i sit arbejdsprogram har inkluderet en revision af FAO/ILO/IMO koden om sikkerhed for fiskere og fiskeskibe, Part A og Part B,

SOM ERKENDER at nævnte sikkerhedskode, som ændret, kan udgøre retningslinier for udvikling af regionale standarder,

1. TILSKYNDER alle stater, i betragtning af den iboende risiko som er involveret i driften af fiskeskibe, at overveje kravene til sikkerhedsudstyr når det besluttes, i overensstemmelse med artikel 3(4) i protokollen, hvilke regler som skal anvendes, helt eller delvis, på fiskeskibe på 24 meter i længde og derover men mindre end det anvendte længdekriterium i det pågældende kapitel;

2. TILSKYNDER ENDVIDERE stater til at udvikle ensartede regionale standarder som opfordret til i artikel 3(5) i protokollen så snart som muligt, uden at afvente protokollens ikrafttræden.

3. ANMODER IMO om at revidere, som et prioriteret anliggende, FAO/ILO/IMO koden om sikkerhed for fiskere og fiskeskibe, Part A og Part B.

Resolution 5

ANVENDELSE AF REGIONALE STANDARDER FOR FISKESKIBE SOM OPFORDRET TIL I ARTIKEL 3(5) I TORREMOLINOS PROTOKOLLEN AF 1993, DER RELATERER SIG TIL DEN INTERNATIONALE TORREMOLINOS KONVENTION OM FISKESKIBES SIKKERHED, 1977

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER artikel 3(5) i 1993 Torremolinos Protokollen, der foreskriver, at Parterne skal tilstræbe at etablere ensartede regionale standarder for fiskeskibe, refereret til i artikel 3(4) deri,

SOM OGSÅ BEMÆRKER, at der blev givet udtryk for forskellige synspunkter om, hvorvidt Parter, der har indgået arrangementer, som etablerer ensartede regionale standarder, kan anvende disse standarder på fiskeskibe på 24 meter i længde og derover, men mindre en 45 meter, som er berettiget til at føre et flag som tilhører en stat, der ikke deltager i sådanne regionale arrangementer,

SOM ER OPMÆRKSOM PÅ, at et antal stater ikke kunne støtte et forslag om, at kun efter vedtagelse af Organisationen, kan sådanne regionale standarder finde anvendelse på fiskeskibe omhandlet i artikel 3(4), men

ikke berettiget til at føre et flag tilhørende en stat, som er bundet af de regionale standarder i kraft i et sådant område,

SOM ANERKENDER, at et antal stater har udtrykt deres bekymring over at de ville have svært ved at ratificere protokollen medmindre alle fiskeskibe som opererer i regionen blev omfattet af de ensartede sikkerhedsstandarder etableret for sådan en region,

SOM ØNSKER at undgå en situation hvorved en tidlig ikrafttræden af protokollen ville blive bragt i fare,

ANMODER Generalsekretæren for den internationale maritime organisation om at invitere de relevante dele af Organisationen til at undersøge med høj prioritet hvorvidt, og i bekræftende fald hvilke regler og procedurer, de ensartede regionale standarder, der refereres til i artikel 3(5) kan anvendes på fiskeskibe som er berettiget til at føre flaget tilhørende en stat som ikke er bunder af disse standarder og som opererer i omhandlede områder.

Resolution 6

FISKESKIBES INDDELING OG LÆKSTABILITET

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER at regel 14 i kapitel III i annekset til 1993 Torremolinos Protokollen, sammen med anbefaling 5 i tillæg 3 til slutprotokollen fra 1993 Konferencen, fastsætter et niveau for overlevelsesevne efter skade på et fiskeskib på 100 meter i længde og derover baseret på deterministiske principper,

SOM BEMÆRKER den nylige inkludering i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på havet, 1974, af krav til inddeling og lækstabilitet for lastskibe baseret på probabilistiske principper,

SOM OGSÅ BEMÆRKER den hensigten for den internationale maritime organisations (IMO) maritime sikkerhedskomite (MSC) at harmonisere kravene om overlevelses evne efter skade i alle relevante IMO instrumenter ved at anvende de probabilistiske principper,

INVITERER IMO's maritime sikkerhedskomite (MSC) til at inkludere i sit arbejdsprogram overvejelser om inddelings og lækstabilitets bestemmelser i 1993 Torremolinos Protokollen med det mål at transformere dem til de der benytter det probabilistiske koncept, og på samme tid, opretholde det almindelige overlevelsesniveau som er indeholdt i 1993 Torremolinos Protokollen.

Resolution 7

FISKESKIBES INDDELING OG LÆKSTABILITET

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER at kapitel VII i nævnte protokol anvender udtrykket "fire-retardant" med hensyn til materiale for konstruktionen af skrog og fast overdække på redningsbåde i regel 17 deri på en måde, som minder om den der benyttes i regel III/41 i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på havet (SOLAS), 1974, som ændret,

SOM OGSÅ BEMÆRKER at der ikke er nogen definition af "fire-retardant" materialer, hverken i 1993 Torremolinos Protokollen eller i 1974 SOLAS konventionen,

INVITERER IMO's maritime sikkerhedskomite (MSC) til at udvikle en passende definition af "fire-retardent" materialer til konstruktion af redningsbåde, sammen med tilhørende kriterium for nævnte definition så vel som brandprøve procedurer med det formål at vurdere overensstemmelse med kriterium for sådanne materialer.

Resolution 8

GENNEMFØRELSE AF GMDSS KRAV PÅ EKSISTERENDE FISKESKIBE

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol), som introducerer bl.a. krav om radiokommunikation for det globale maritime sikkerheds- og sikkerhedssystem (GMDSS),

SOM BEMÆRKER, at tilsvarende krav i 1993 Torremolinos Protokollen vil finde anvendelse på eksisterende fiskeskibe den 1. februar 1999 eller datoen for ikrafttræden af protokollen, afhængig af hvad der sker senest,

SOM ANERKENDER, at ikke-overholdelse for eksisterende fiskeskibe af de relevante GMDSS krav ville skabe, i forhold til sikkerhedsniveauer, en uønsket forskel mellem nye og eksisterende fiskeskibe på den ene side, og mellem eksisterende fiskeskibe og andre skibstyper på den anden,

1. TILSKYNDER Parter i 1993 Torremolinos Protokollen til at gennemføre GMDSS krav med hensyn til eksisterende fiskeskibe senest 1. februar 1999 uden at afvente ikrafttræden af 1993 Torremolinos Protokollen;

2. INVITERER den internationale maritime organisation (IMO) til, i samråd eller i samarbejde med andre af de Forenede Nationers specialiserede agenturer og mellemstatslige organisationer det angår, at gå i gang med de nødvendige skridt for at gennemføre GMDSS kravene i forhold til eksisterende fiskeskibe som anbefalet ovenfor;

3. ANBEFALER, at IMO's maritime sikkerhedskomite (MSC), når det passer, overvejer emner der er specificeret for fiskeskibe i forbindelse med GMDSS, med henblik på at udvikle passede standarder, som sikrer sikkerheden for disse skibe og deres besætning.

Resolution 9

TIDLIG GENNEMFØRELSE AF SATELLIT NØDRADIOPEJLESENDERE (EPIRBs) PÅ EKSISTERENDE FISKESKIBE

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER at kravet i regel IX/6(1) i 1993 Torremolinos Protokollen om at eksisterende fiskeskibe skal medføre satellit nødradiopejlesendere (EPIRBs) ikke vil træde i kraft før 1. februar 1999,

SOM ANERKENDER at satellit EPIRB er et succesfyldt middel til at udsende nødsignaler og assistere i en hurtig positionsbestemmelse af skibe i nød,

SOM OGSÅ ANERKENDER at tidlig udrustning med satellit EPIRBs vil forbedre sikkerheden til søs,

ANBEFALER, at regeringer opmuntrer til at eksisterende fiskeskibe udrustes med satellit EPIRBs på et så tidligt tidspunkt som muligt, før datoen for ikrafttrædelsen af 1993 Torremolinos Protokollen.

Resolution 10

NAVIGATIONSUDSTYR OG -ARRANGEMENTER OM BORD I SKIBE

KONFERENCEN,

SOM HAR VEDTAGET Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977 (1993 Torremolinos Protokol),

SOM BEMÆRKER at kapitel X i 1993 Torremolinos Protokollen fastsætter selvstændige bestemmelser for navigationsmidler og -arrangementer i fiskeskibe,

SOM OGSÅ BEMÆRKER, at i øjeblikket gælder kravene til navigationsmidler i det eksisterende kapitel V i den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på havet (SOLAS), 1974, også fiskeskibe,

SOM ØNSKER at undgå en situation, hvorved fiskeskibe, der opfylder kravene i 1993 Torremolinos Protokollen vil være forpligtet til også at opfylde kravene i SOLAS 74 vedrørende navigationsudstyr og -arrangementer om bord i skibe,

INVITERER IMO's maritime sikkerhedskomite (MSC) til at vedtage, når 1993 Torremolinos Protokollen træder i kraft, en ændring til SOLAS kapitel V således at kravene til navigationsmidler og -arrangementer om bord i skibe anvendelige på fiskeskibe indeholdt deri ikke finder anvendelse på fiskeskibe som skal efterleve kravene i kapitel X i protokollen.

Resolution 11

TAKNEMMELIGHED OVERFOR DEN SPANSKE REGERING OG DET SPANSKE FOLK

KONFERENCEN,

SOM MEGET ANERKENDER den venlige invitation fra den spanske regering til at holde konferencen i Torremolinos,

OPMÆRKSOM PÅ anstrengelserne fra den spanske regering for at bidrage til vedtagelsen af et internationalt instrument med det mål, at forbedre sikkerheden for fiskeskibe og fiskere, som bevist ved at holde to internationale konferencer om sikkerhed for fiskeskibe i Torremolinos i 1977 og 1993,

SOM ANERKENDER de udmærkede arrangementer, den spanske regering har lagt for konferencen og den gæstfrihed og venlighed, den spanske regering og det spanske folk har vist deltagerne,

1. UDTRYKKER sin dybeste taknemmelighed overfor den spanske regering og det spanske folk for deres bidrag til, at konferencen blev vellykket;

2. BESTEMMER i taknemmelig erkendelse af dette bidrag, at betegne den Protokol, som er vedtaget af konferencen, som Torremolinos Protokollen af 1993, der relaterer sig til den internationale Torremolinos konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977.

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv