Vælkomin til Regluportalin

⁽¹⁾Note: sí § 4a í Fráboðan frá Skipaeftirlitinum E (broyting av tíðarfreistum)

Kapitelhæfte E VI A; dateret 1. januar 2003

Reglerne i dette kapitel gælder både for nye og eksisterende skibe, medmindre andet er anført.

Afsnit A Generelt

På alle fiskeskibe skal ethvert arbejdssted samt områder, hvor personer om bord færdes, indrettes, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det skal herunder sikres, at bestemmelserne i dette kapitel overholdes. Dette kapitel indeholder supplerende bestemmelser til de til enhver tid gældende regler i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om arbejdsmiljø i skibe.

Regel 1 Almindelige beskyttelsesforanstaltninger

(1)	Der skal forefindes et stræktovssystem, der effektivt dækker alle behov. De nødvendige wirer, reb, sjækler, øjebolte og klamper skal være til stede.
(2)	Dæksåbninger med karme eller tærskler med en højde på under 600 mm skal være forsynet med beskyttelsesforanstaltninger, såsom hængslede eller transportable rækværk eller netværk med en højde på mindst 1 meter. Administrationen kan undtage mindre åbninger som f.eks. fiskeåbninger (isdæksler) fra at opfylde disse forskrifter.
(3)	Skylights eller andre lignende åbninger skal være forsynet med beskyttelsestremmer med en indbyrdes afstand på ikke mere end 350 millimeter fra hinanden. Administrationen kan undtage mindre åbninger fra at opfylde denne bestemmelse.
(4)	Alle dæksoverflader skal være således indrettet og behandlet, at risikoen for, at personer glider, nedbringes til det mindst mulige. I særdeleshed skal dæk i arbejdsområder, såsom i maskinrum og kabysser, ved spil, ved vod-og nettromler, ved selvhalere, og hvor fisk behandles, ligesom ved foden og toppen af lejdere og foran døre være forsynet med særlige skridsikre overflader, der modvirker glidning.1
(5)	Hvor besætningen arbejder eller færdes på steder, hvor der er en forøget risiko for overbordfald, skal der tages passende sikkerhedsforanstaltninger ved brug af livline, arbejdsvest, redningsvest eller andet egnet udstyr. Arbejdet må ikke udføres, uden der er etableret fuldt tilstrækkeligt opsyn.
(6)	Hvor arbejdet ikke på anden måde kan planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdet kun udføres, hvis der anvendes personlige værnemidler, jf. den til enhver tid gældende Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A om arbejdsmiljø om bord i skibe.

Regel 2 Dæksåbninger

(1)	Hængslede lugedæksler, mandehuller og andre åbninger skal ved brug af en selvlåsende anordning være beskyttet mod tilfældig lukning. Tunge dæksler på evakueringsåbninger skal være forsynet med kontravægte eller lignende og være således konstrueret, at de kan åbnes fra begge sider af lugen.
(2)	Adgangslugers dimensioner må ikke være mindre end 600 gange 600 mm eller have en diameter på mindre end 600 mm. Om adgangsforhold til lastrum se endvidere bestemmelserne i regel 6.
(3)	Hvor det er praktisk muligt, skal der findes håndtag over niveauet for dækket over evakueringsåbninger.

Regel 3 Skanseklædning, rækværk og beskyttelsesforanstaltninger

(1)	Effektiv skanseklædning, ræling eller rækværk skal anbringes på alle udsatte dele af arbejdsdækket og på overbygningsdækkene, hvis de er arbejdsplatforme. Skanseklædningens eller rækværkets højde over dækket skal være mindst 1 meter. Såfremt denne højde ville gribe forstyrrende ind i skibets normale funktioner, kan Administrationen godkende en lavere højde. På eksisterende skibe kan en højde på mindst 750 mm dog accepteres, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
(2)	Den mindste lodrette afstand fra den dybeste nedlastningsvandlinie til det laveste punkt på skanseklædningens overkant eller til kanten af arbejdsdækket, hvis et rækværk er brugt, skal yde besætningen tilstrækkelig beskyttelse mod vand, der skylles over dækket, under hensyntagen til de farvande og vejrforhold, i hvilket skibet vil udøve virksomhed, samt arbejdsområder, skibstypen og fiskerimetoden og skal i det hele opfylde Administrationens krav. I skibe med en længde på mere end 24 meter bygget efter den 1. januar 2003 skal fribordet målt midtskibs fra kanten af det arbejdsdæk, hvorfra der fiskes, være mindst 300 mm eller ikke mindre end det fribord, der svarer til den tilladte maksimale dybgang i henhold til skibets godkendte stabilitetsoplysninger. I alle skibe med beskyttede arbejdsdæk, som er således indrettet, at vand ikke kan komme ind på de beskyttede arbejdspladser, kræves intet andet fribord end det, der er i overensstemmelse med den største tilladte dybgang.
(3)	Åbningen under den nederste stang i rækværk må ikke overstige 230 mm. Den indbyrdes afstand mellem de øvrige stænger må ikke overstige 380 mm, og afstanden mellem rækværksstøtterne må ikke være mere end 1,5 meter. I et skib med afrundet skanseklædning skal rækværksstøtter anbringes på den flade del af dækket. Rækværker skal være uden skarpe punkter, kanter og hjørner og skal være af tilstrækkelig styrke.
(4)	I overensstemmelse med Administrationens krav skal der findes midler, såsom rækværk, stræktov, gangbroer eller underdækspassager, til beskyttelse af besætningen under færdsel mellem opholdsrum, maskineri og andre arbejdssteder. Der skal i nødvendigt omfang være anbragt håndfang på ydersiden af alle dækshuse og casinger for at tilvejebringe sikkerhed for besætningens passage eller arbejde.
(5)	Hæktrawlere, hvor der arbejdes fra agterenden, skal være forsynet med passende beskyttelse, såsom døre, låger eller net på toppen af agterrampen i samme højde som den tilstødende skanseklædning eller rækværk. Når sådan beskyttelse ikke er på plads, skal der findes en kæde eller andre beskyttelsesmidler tværs over rampen.
(6)	For andre fiskeskibe, der sætter og bjærger trawl over agterenden kan det tillades, at der ikke er skanseklædning agter, forudsat at den lodrette afstand fra den dybeste nedlastningsvandlinie til kanten af arbejdsdækket er mindst 1800 mm og giver tilstrækkelig beskyttelse for besætninger mod vand, der skylles over dækket, og at der er en ubrudt lønning fra styrbord til bagbord side i en maksimumshøjde på 1000 mm, og at øvrige sikkerhedsforanstaltninger i hvert enkelt tilfælde er til Administrationens tilfredshed. Sådanne sikkerhedsforanstaltninger er ikke begrænset til, men kan f.eks. være, at afstanden fra nettromlen til lønningen er minimum 1000 mm. Bredden af hullet i skanseklædningen minimeres mest muligt ved, at der isættes styrestænger med en indbyrdes afstand på maksimalt 400 mm eller paunebrædder af tilstrækkelig styrke til at modstå søen. Ved at der er en kant på mindst 50 mm i højden i hullet ud mod skibssiden eller tilsvarende, og at der påsvejses sildeben, der dækker mindst 500 mm fra skibssiden agter ind mod nettromlerne. Ved at dækket mellem tromler og lønning er skidsikret ekstra. Når der ikke sættes eller bjærges grejer gennem hullet, skal der placeres tre kæder eller wirer fra bagbord til styrbord side med solide fæstninger i borde samt, hvor der er fast skanseklædning, midtskibs. Åbningen under den nederste kæde eller wire må ikke overstige 230 mm, og afstanden mellem de øvrige kæder eller wirer må ikke overstige 380 mm. Der skal anvendes godkendt arbejdsvest eller arbejdsdragt med godkendt opdriftsmiddel, når der arbejdes i området. Arrangementet skal forhåndsgodkendes af Administrationen. Forhåndsgodkendelsen, der er skriftlig, skal opbevares i tillæg til skibets tilsynsbog.
(7)	Hvor der bruges ristværker ved lønningen, skal afstanden imellem ristværkets overflade og top af lønning være mindst 600 mm.

Regel 4 Trapper og lejdere

(1)	Til sikring af besætningen skal der i overensstemmelse med Administrationens krav findes trapper og lejdere af tilstrækkelig størrelse og styrke med rækværk og skridsikre trin. I fiskeskibe bygget efter den 1. januar 2003 skal sådanne trapper og lejdere opfylde de pågældende ISO-standarder.

Regel 5 Oversigtsforhold

(1)	Der skal fra styrehuset være mulighed for direkte udsyn til alle arbejdspladser på vejrdækket. Styrehuset skal, hvor det er nødvendigt for at sikre sådant udsyn, være forsynet med vinduer til dørken. Styrehuset skal placeres så højt, at udsynet ikke forhindres eller begrænses af udstyr m.v., der er monteret på dækket. På eksisterende skibe skal det fra skibets manøvreplads være muligt at overvåge de steder på skibet, hvor mandskabet er beskæftiget med udsætning og indhivning af fiskeredskaber og ombordtagning af fangst.
(2)	Hvor det ikke er teknisk muligt at sikre direkte udsyn fra skibets manøvreplads til alle arbejdspladser på vejrdækket, jf. regel 5.1, skal der monteres videoovervågning med et system, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kameraet og monitoren er godkendt af Administrationen.
(3)	Hvor det ikke er muligt at etablere en forsvarlig synlig og hørlig kommunikation mellem arbejdsstedet og broen, skal der etableres et egnet og pålideligt kommunikationssystem.
(4)	Betjeningsgreb til spil og andet maskineri, f.eks. nettromler, skal være således anbragt, at den, der betjener spillene, har tilstrækkelig plads. Operatøren skal fra manøvrepladsen (betjeningsstedet) have fuldt udsyn over arbejdsområdet for det pågældende spil og maskineri.
(5)	Hvor det ikke er muligt at have direkte udsyn over disse arbejdsområder, kan det i visse tilfælde accepteres, at der benyttes indirekte udsyn ved hjælp af et videoovervågningssystem, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kamera og monitor er godkendt af Administrationen.

Regel 6 Adgang til lastrum

(1)	Adgang mellem dæk skal ske ad faste lejdere. Hvis lejderne skal kunne demonteres, skal de være udført med beslag, så de sidder sikkert og stabilt, når de er monteret.
(2)	Luger - hvor den kraft, der skal bruges for at åbne lugedækslerne er 160 N eller mere - skal forsynes med en anordning, der kan medvirke til at åbne lugen. Alle luger skal kunne sikres i åben stilling.
(3)	I lastrum skal der være en lejder eller faste trin hele vejen ned til bunden af lasten. Der skal være monteret gribehåndtag, hvor det er hensigtsmæssigt. Lejdere skal være sikret mod at skride og vælte med bøjler.
(4)	Trinene på lejdere eller de faste trin skal være udformet således, at risikoen for fald minimeres mest muligt. De skal således være mindst 250 mm i bredden, og fodfæstet skal i alle skibe bygget efter den 1. januar 2003 være mindst 150 mm i dybden. Foden må ikke kunne glide til siden uden for trinet. Rundjern kan kun efter en konkret vurdering accepteres som trin.
(5)	Hvor skibets besætning er beskæftiget i lastrummet til søs, skal lastrum være forsynet med mindst én evakueringsmulighed. Denne evakueringsmulighed kan være lastlugen. En sådan luge skal kunne åbnes og lukkes fra begge sider. Er lastrummets længde 20 m eller derover, skal der etableres to evakueringsmuligheder, der er placeret så langt fra hinanden som muligt. Disse luger skal opfylde bestemmelserne i kapitel II, regel 5 eller 6, og adgangen til dem skal opfylde bestemmelserne i disse regler. Kravet om to luger gælder ikke for skibe, der er bygget før 1. august 1990. Såfremt lastrummet er et køle- eller frostrum, skal lugen eller døren til dette rum kunne åbnes fra begge sider, og der skal være mulighed for afgivelse af alarm fra rummet til styrehuset.
(6)	Adgangsforholdene til lastrummet skal være således indrettet, at det er muligt for en person at komme ned i rummene iført røgdykkerudrustning. Bestemmelsen gælder ikke for skibe under 45 m, der er bygget før den 1. august 1990.
(7)	Fiskeskibe, der anvendes til fangst eller transport af industrifisk, skal mindst have følgende luger i hvert lastrum og lasttanke:
	(a) En losseluge med en fri adgangsåbning på minimum 1200 × 1200 mm. På skibe under 24 meter i længde kan lugeåbninger på minimum 1000 × 1000 mm accepteres ud fra en konkret vurdering af forholdene. På skibe under 24 meter kan der som et alternativ til lugeåbninger på minimum 1000 × 1000 mm accepteres en lugeåbning på minimum 750 × 750 mm under forudsætning af, at der etableres en ekstra adkomst til lastrummet på minimum 600 × 600 mm; denne adkomstmulighed skal opfylde bestemmelserne i denne regels stk. 5, ligesom det skal dokumenteres, at en båre kan komme op fra lastrummet. Lugedækslet til denne adkomstmulighed kan være en flushluge, der i så fald skal mærkes "må ikke åbnes i søen". På eksisterende skibe kan accepteres en lugestørrelse på minimum 800 × 1000 mm, når der er to sådanne luger i hvert lastrum. På eksisterende træskibe med en bruttotonnage under 50 kan den traditionelle ene luge accepteres, når lysningen er minimum 800 × 1000 mm. (b) Et isdæksel med en fri lysningsdiameter på 290 mm. Isdækslet skal placeres så langt som muligt fra losselugen og anvendes under losningen til at placere friskluftventilator direkte oven på. Isdækslet skal være af en type med lås, og, hvor Administrationen skønner det nødvendigt, skal friskluftventilatoren placeres på en karm af samme højde som losselugen.
(8)	I skibe med RSW/CSW tanke skal der i sådanne tanke være en fast lejder, der opfylder bestemmelserne i stk. 4 i hele tankens dybde. Ved nedgangen til tanken skal der være et fastgørelsesbeslag til en faldtalje. Der skal være mindst to godkendte faldtaljer samt to godkendte H-seler om bord. Faldtalje og H-sele skal anvendes ved enhver adgang til lasttankene uanset årsagen.
(9)	I skibe bygget efter den 1. januar 2003 skal der i lastrum være en fast trappe i hele lastrummets dybde. Trappen skal være forsynet med håndtag på begge sider. Er lastrumshøjden mindre end 3 meter, kan trappen ud fra en konkret vurdering erstattes af en fast lejder, der opfylder bestemmelserne i stk. 4. Hvor lastrumshøjden er mindre end 2,2 meter, kan en flytbar lejder med fastholdelsesbeslag accepteres ud fra en konkret vurdering.

Regel 7 Landgangsforhold

(1)	Landgangsforholdene skal sikres på en sådan måde, at adgang til og fra skibet kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
(2)	Føreren af et skib, der skal passeres henover, skal sørge for, at passage kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. I skibe med helt eller delvist overbyggede fribordsdæk skal der være truffet sådanne arrangementer, at der kan etableres en forsvarlig adgangsvej til skibet eller til andre skibe, der er fortøjet ved siden af hinanden i havn.
(3)	Der skal være de nødvendige skridsikrings- og fastholdelsesarrangementer, såsom håndlister, gelændere og trin, og der skal etableres den nødvendige belysning af arrangementet.
(4)	Fiskeskibe med en længde L mellem 45 m og 85 m skal mindst være udrustet med en landgang med anvendelsesområder i vinkler med det horisontale plan på mellem 0° og 45°.
(5)	Fiskeskibe med en længde L på mere end 85 m skal mindst være udrustet med:
	(a) et faldereb med justerbare trin til anvendelse i vinkler med det horisontale plan på mellem 0° og 55°, eller (b) en landgang til anvendelse i vinkler på mellem 0° og 55° og et faldereb med faste trin til anvendelse i vinkler med det horisontale plan på mellem 20° og 50°.
(6)	Hvis det under pkt. (5)(a) nævnte faldereb ikke kan skiftes fra side til side af skibets besætning, skal der forefindes et faldereb i hver side.
(7)	Nye skibe med en længde L på eller over 24 m, men under 45 m, skal have indfældede trin i skibssiden eller trin påsvejset skibssiden. Trinene skal placeres på den lodrette del af skibssiden og gå fra lønningens overkant til skibets letteste vandlinie. Skibe hjemmehørende på Grønland er fritaget for kravet om trin på skibssiden, når fartøjet er udrustet med MOB-båd. I nye skibe bygget efter den 1. januar 2003 skal bredden af trinene være mindst 250 mm og trædedybden mindst 125 mm.
(8)	I skibe, hvor der ikke kræves MOB-båd, eller hvor der er givet fritagelse for kravet om MOB-båd, skal der etableres et arrangement, der sikrer, at overbordfaldne besætningsmedlemmer kan reddes om bord både i havn og til søs.

Regel 8 Arbejde i højden

(1)	Master, hvorpå hejsemidler, antenner, lanterner eller andet, der kan kræve tilsyn eller reparation, er monteret, skal forsynes med forsvarlige lejdere og evt. arbejdsplatforme. Lejderens udstrækning skal være fra dæk til øverste lanterne eller andet udstyr, der kan kræve tilsyn. Dette krav finder ikke anvendelse på eksisterende skibe med træmaster. På fiskeskibe bygget efter den 1. januar 2003 må lejdertrin ikke være udført af rundjern.
(2)	Alle lejdere, der har en større vinkel med det horisontale plan end 70 grader og større højde over dækket end 5 m, skal fra en højde af 2,20 m over dækket være forsynet med godkendte faldsikringsordninger. Faldsikring kan erstattet af godkendte rygbøjler.
(3)	På toppen af A-master, ovenpå styrehuse og andre steder, hvor der udføres arbejde, eller hvor det kan blive nødvendigt at udføre reparationsarbejder, tilsyn og lignende, skal der etableres egnet rækværk eller gelænder.
(4)	Fiskeelevatorer skal være forsynet med lejdere og rygbøjler fra en højde af 2,20 m over dæk. Endvidere skal der på eller nær toppen af tårnet placeres en formålstjenlig platform, hvorfra smøring, vedligeholdelse og eventuel reparation kan foregå. Platformen skal være forsynet med forsvarligt rækværk samt fodliste eller lignende til forebyggelse af nedstyrtning. De enkelte fremføringsrør fra is- eller fiskeelevatoren skal sikres indbyrdes, så nedstyrtning af de enkelte rørstykker forhindres. Hvor rørenes længde overstiger 2 m, skal rørene have fast understøtning eller ophængning. Flytning af fremføringsrør må aldrig foregå som enkeltmandsarbejde.
(5)	Det skal være muligt at efterse og vedligeholde blok og ophæng til takkelwiren på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarligt måde.
(6)	Godkendt faldsikringsudstyr (H-sele) skal forefindes om bord.

Regel 9 Arbejds- og passageforhold

(1)	Der skal sikres fri passage i færdselsveje (minimum 600 mm) og god plads ved arbejdspladser (minimum 600 × 600 mm), f.eks. foran nettromler, ved spil og ved miljøanlæg. På eksisterende skibe skal fri passage sikres, hvis det er teknisk muligt. Hvis det efter en konkret vurdering ikke er muligt at sikre fri passage, skal der søges foretaget andre tekniske foranstaltninger med henblik på at reducere eller minimere risikoen.
(2)	På fartøjer med en længde på 24 m og derover skal det sikres, at manuel håndtering af fisk på fartøjet kan foregå under dæk eller bak. Der skal være fuld ståhøjde (mindst 2 m) og dagslysadgang i form af f.eks. koøjer. På eksisterende skibe skal kravet om fuld ståhøjde og dagslysadgang så vidt muligt opfyldes. På fartøjer med en længde på mindre end 24 m skal det sikres, at håndtering af fisk på fartøjet kan ske under beskyttede forhold.
(3)	I maskinrummet skal der være fri passage til alle væsentlige dele og komponenter med henblik på vedligeholdelse og reparation. Der skal ligeledes være fri passage til og fra opgang eller nødudgang.
(4)	Hvor udstyr til forarbejdning eller slidskning af fangsten hindrer fri passage, skal udstyret være flytbart eller på anden måde fleksibelt, så der kan skabes fri passage i de perioder, hvor der ikke sker forarbejdning af fangsten.
(5)	I lukkede og delvis lukkede arbejdsområder, der anvendes til indtakling og fiskebehandling, skal der være ventilation til Administrationens tilfredshed. Hvor der foregår egentlig forarbejdning af fisk (filetering, kogning eller lignende), opbevaring af fisk samt brug af kemikalier, skal der monteres et fast installeret mekanisk ventilationsanlæg, der skal sikre et luftskifte på mindst seks gange pr. time. Administrationen kan fritage delvis lukkede arbejdsområder fra ovennævnte krav, såfremt det ud fra en konkret vurdering skønnes, at der er tilstrækkelig naturlig ventilation.
(6)	Der skal forefindes sikkerhedshjelm eller anden tilsvarende hovedbeskyttelse til alle om bord, der er udsat for at blive ramt af nedstyrtende genstande.

Regel 10 Belysning

(1)	Ved alle passageveje, i alle arbejdsrum og i alle arbejdsområder på skibet skal der være gode lysforhold. Lysforholdene skal have en styrke og kvalitet, der kan sikre, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.2
(2)	Lysmængden skal være tilstrækkelig til, at man kan skelne detaljer. Lyset skal skabe passende kontrastforhold og må ikke blænde.
(3)	I lastrummene skal der være en stationær belysning, som sikrer tilstrækkelig belysning under alle forhold - både til orientering og under arbejde i lastrummet. På eksisterende skibe, der anvendes til fangst af industrifisk, samt i skibe med lasttanke kan det efter Administrationens konkrete vurdering tillades, at belysning af lastrum etableres på en anden, men lige så forsvarlig måde som med et stationært anlæg. Sådan belysning skal være af lavspændingstypen (24 volt) og eksplosionssikret.
(4)	Belysningen på dækket må ikke genere udsynet fra styrehuset.

Regel 11 Dæksmaskineri generelt

(1)	Spil, nettromler, trawlskovlarrangement og andet dæksmaskineri skal med hensyn til konstruktion, udførelse, udrustning, sikkerhedsudstyr og stabilitet være således indrettet, at de under de forudsatte driftsforhold kan opstilles, anvendes, vedligeholdes og repareres uden risiko for sikkerhed og sundhed.
(2)	Brug af spil, nettromler, trawlskovlarrangement og andet dæksmaskineri skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde og i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
(3)	Spil, nettromler og andet dæksmaskineri skal, hvis det er teknisk muligt, være således konstrueret, at drivkraften stopper, når beskyttelsesanordninger fjernes.

Regel 12 Spil

(1)	Spil skal så vidt muligt være konstrueret og afskærmet, så bevægelige dele ikke kan volde personskade. Alle beskyttelsesanordninger skal have fornøden styrke.
(2)	Vejviserblokke skal være forsynet med sikkerhedsbøjle og afskærmning eller andre lige så effektive godkendte sikkerhedsforanstaltninger, der kan yde beskyttelse mod personskade.
(3)	Hvis det er teknisk muligt, skal wirer langs dækket lægges i rør eller på anden måde afdækkes lige så sikkert. Placeringen skal være på en sådan måde, at passage på dækket kan foretages sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
(4)	Spil skal kunne reverseres. Betjeningshåndtag skal automatisk returnere til neutral stilling, når de slippes, og være forsynet med låseudstyr eller afskærmning, der forhindrer ukontrolleret igangsætning. Betjeningshåndtag til garnhalere, langlinespil og vodtromler kan fritages for kravet om at skulle gå i neutral stilling ud fra en konkret vurdering i overensstemmelse med Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger.
(5)	Spiltromler skal være forsynet med godkendte foranstaltninger til fastlåsning af tampen.
(6)	Hvis et spil kan betjenes fra mere end et sted, skal det ved hvert betjeningssted kunne ses, hvorfra spillet betjenes. Spillet må kun kunne betjenes fra et sted ad gangen.
(7)	Spil skal udføres således, at den kraft, der er nødvendig for at betjene håndhjul, håndtag, omskifter, stænger og lignende, ikke overstiger 160 N og i de tilfælde, hvor fodtryk anvendes, ikke overstiger 320 N. Reglen gælder ikke for eksisterende skibe bygget før 1. august 1990.
(8)	Enhver del af fiskegrejet, herunder wirer, kæder, blokke og lignende, skal være af tilstrækkelig styrke til at modstå de belastninger, de kan udsættes for. Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger for godkendelse og eftersyn af dette udstyr finder anvendelse.
(9)	Alle dele, der indgår i hejsemidler og lignende udstyr, hvad enten disse er faststående eller bevægelige, samt grej, der anvendes i forbindelse hermed, skal være af solid konstruktion, fremstillet af egnede materialer med tilstrækkelig styrke og uden fejl. De skal være forsvarligt og passende fastgjort, understøttet eller ophængt under hensyntagen til de formål, hvortil de skal anvendes. Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger for godkendelse og eftersyn af dette udstyr finder anvendelse.
(10)	Reparation eller udskiftning af nogen del af det ovennævnte udstyr må ikke medføre forringelse af den oprindelige styrke.
(11)	Spil skal være udstyret med mekaniske bremser, der effektivt er i stand til at fastholde byrden. Bremser skal være forsynet med enkle og lettilgængelige justeringsordninger. Enhver spiltromle, der kan frakobles spillets drivaksel, skal være forsynet med en bremse, der er uafhængig af drivakslen.
(12)	Spil skal være forsynet med midler til at forhindre overbelastning. Svigt i kraftforsyningen må ikke medføre ukontrolleret affiring af byrden.
(13)	Ved alle spilkopper skal der monteres afskærmning. Administrationen kan efter en konkret vurdering fritage spilkopper for at opfylde dette krav.
(14)	Hvis et spil kan betjenes fra manøvrepladsen (styrehuset, broen), skal der på passende steder (f.eks. ved spillet og ved de øvrige faste arbejdssteder på dæk og i styrehus) forefindes nødstop. Nødstoppet skal kunne stoppe spillets bevægelse, og spillet skal fastholdes, så der ikke sker ukontrolleret udløb af wiren.
(15)	Takkelspil må ikke kunne hive med større kraft end den mindst tilladte arbejdsbelastning i nogen del af indtaklingssystemet.
(16)	Trawlspil skal være forsynet med mekanisk spolesystem. Administrationen kan efter en konkret vurdering i overensstemmelse med Administrationens til enhver tid gældende anvisninger og vejledninger fritage selvstuvende spil for at opfylde dette krav.
(17)	Ophængte blokke skal være forsynet med sikringskæder eller wiresikring med mindst den dobbelt brudstyrke af blokkenes ophængningspunkt.

Regel 13 Lasthåndtering

(1)	Modtagebinger, hvor der tackles ind med frit hængende løft, skal være forsynet med et solidt rørgelænder rundt om bingen. På gelænderet skal om nødvendigt etableres en platform i hensigtsmæssig højde, så binding af posen kan foregå i en god arbejdsstilling.
(2)	Fiskebehandling skal foregå i god arbejdshøjde. Hjælpemidler og inventar skal i fornødent omfang være let indstillelige.
(3)	For at reducere risikoen for glatte dæksoverflader skal fiskeaffald ledes over bord ved hjælp af slisker, bånd eller lignende arrangement.
(4)	Der skal etableres tekniske foranstaltninger, der sikrer, at håndtering af fisk på dæk, fra dæk til lastrum og i selve lastrummet kan foregå således, at unødige, fysiske belastninger undgås eller reduceres mest muligt.

Regel 14 Ishåndtering

(1)	Transportbånd til transport af is til blanding med fisk må ikke forefindes om bord i nye skibe, der helt eller delvist anvendes til transport og fangst af industrifisk. På andre fiskeskibe skal eventuelle istransportarrangementer forelægges Administrationen til godkendelse på planlægningsstadiet. Der skal vedlægges særskilt risikovurdering for alle arbejdsfunktioner i forbindelse med brugen af transportbåndet; der skal endvidere udarbejdes en skriftlig instruks for arbejde i forbindelse med reparation af transportbåndet og isblandesystemet.
(2)	For eksisterende istransportsystemer skal der ligeledes udarbejdes en særskilt risikovurdering for alle arbejdsfunktioner i forbindelse med brugen af transportbåndet. Der skal endvidere udarbejdes en skriftlig instruks for arbejde i forbindelse med reparation af transportbåndet og isblandesystemet. Til eksisterende istransportsystemer er der desuden følgende krav:
	(a) Istransportsystemer med snegle-, bånd- eller kædetransportører skal konstrueres og afskærmes således, at det er umuligt at få arme, ben osv. i klemme i transportører. Der skal forefindes en hovedafbryder, der afbryder for kraftforsyningen, når istransportsystemet er under reparation. Hovedafbryderen skal kunne aflåses med hængelås eller anden lås, og nøglen skal udleveres til reparatøren. Der skal i lastrum, som istransportørsystemet passerer, findes et passende antal nødstop, således at det fra ethvert sted nær istransportøren er muligt øjeblikkeligt at stoppe denne. (b) Den del af istransportsystemet, der anvendes til "fødning", skal beskyttes af et ristværk (elefantrist) opbygget af minimum 5 mm fladjern med en kvadratisk åbning på maksimum 120 × 120 mm og en dybde på minimum 70 mm. Afstanden mellem underkant af ristværk og den øverste del af den isfrembærende konstruktion eller roterende dele skal være minimum 200 mm. (c) Hvor fødning af iselevatoren i lastrummet sker direkte gennem en enkelt åbning til transportbånd eller snegl, skal denne åbning forsynes med et ristværk opbygget af minimum 5 mm fladjern med en kvadratisk åbning på maksimum 120 × 120 mm og en dybde på minimum 70 mm. Installationen skal synes og godkendes af Administrationen inden ibrugtagning. (d) I de tilfælde, hvor forsyning af is til transportbåndet foregår via et korrugeret skot, skal der være påsvejset vandrette stænger eller rør med højst 300 mm lodret afstand. Forneden, hvor skottet munder ud over selve isbåndet, skal ovennævnte stænger være erstattet af en plade, der forneden slutter tæt til båndet, og som ikke er under 1200 mm i højden. (e) Skærmplader og ristværk skal være sikret ved påsvejsning. (f) Ristværk må ikke aftages, når iselevatorer med snegle eller kædetransportører er i drift. (g) Såfremt skærmplader eller ristværk har været afmonteret, skal der med angivelse af tid og sted af skibets fører indføres en begrundelse herfor i skibets tilsynsbog. Skibet må ikke tage på nyt togt, før det forskriftsmæssige arrangement er reetableret og synet personligt af skibets fører. (h) Enhver, der opholder sig eller arbejder i lastrum med iselevatorer med snegle eller kædetransportører, skal benytte særligt egnet værnefodtøj.   (1) Ishåndtering skal foregå uden unødig belastning. I konsumskibe kan dette f.eks. ske ved, at der installeres en ismaskine med tilstrækkelig kapacitet, issilo med hævbar bund eller andre tekniske hjælpemidler til håndtering af isen for at undgå tunge løft og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved håndtering af is.

Regel 15 Styrestangsarrangement

(1)

Styrestangsarrangementet skal være mekanisk betjent på skibe, der helt eller delvis anvendes til fangst af industrifisk. På skibe over 24 m i længde med langskibs nettromle skal styrestangsarrangementet være mekanisk betjent. For samme gruppe af skibe med tværskibs nettromler skal det af Administrationen i hvert enkelt tilfælde vurderes, om mekanisk styrestangsarrangement er nødvendigt. Holdere eller vogne til styrestænger, der kan betjenes mekanisk, skal være sikret på en sådan måde, at mandskabet ikke kan komme i klemme. Administrationen kan på nærmere angivne vilkår efter en konkret vurdering i eksisterende skibe tillade, at en langskibstromle anvendes som reservetromle og i forbindelse med konsumfiskeri, uden at der er etableret mekanisk styrestangsarrangement, hvis dårlige pladsforhold eller andre uhensigtsmæssige konsekvenser af kravet gør sig gældende.

(2)

Styrestangsarrangementet skal være udformet således, at trawlet eller liner ikke kan hoppe over styrestængerne, og styrestængerne ikke kan "skrue sig op" af holderne.

Regel 16 Nettromler

(1)	Nettromler skal placeres på en sådan måde, at der ikke kan opstå klemskader.
(2)	Passagevej mellem skot, dækshus eller lignende og fuldt oprullet tromle med net skal som minimum være 600 mm. På eksisterende fartøjer kan Administrationen, hvis det skønnes forsvarligt, dog tillade en mindre passage.
(3)	Betjenes tromlen lokalt ved spillet, skal betjeningshåndtaget placeres således, at fare for klemningsulykke for den person, der betjener spillet, elimineres.3Betjeningshåndtag skal automatisk returnere til neutral stilling, når de slippes, og være forsynet med låseudstyr eller afskærmning, der forhindrer utilsigtet igangsætning.

Regel 17 Trawlskovle

(1)	Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at trawlskovle, rulleklump og kædeklump utilsigtet kan svinge indenbords, f.eks. ved opsætning af en eller flere flytbare beskyttelsesstænger, rørbøjler eller lignende ved galgerne.
(2)	Der skal forefindes effektive midler til at fastholde trawlskovle, rulleklump og kædeklump under til- og frakobling af agtertræk/indhalere m.v.4
(3)	Der skal forefindes formålstjenlige platforme eller lignende arrangementer, således at skiftning/sikring af wirer, sjækler, sensorer og alt andet arbejde i forbindelse med trawlskovlene, rulleklumpen og kædeklumpen kan foregå sikkert.
(4)	På eksisterende fiskefartøjer, hvor føreren ikke har fuld oversigt over trawlskovlene ved skiftning/sikring, skal der enten benyttes et elektronisk kommunikationssystem mellem broen og arbejdsdækket eller etableres videoovervågning med et system, der er egnet til maritimt brug, og hvor placeringen af kameraet er godkendt af Administrationen.

Regel 18 Dæksmaskineri i bomtrawlere

(1)	På bomtrawlere skal spilarrangementet uanset pæletrækkets størrelse være indrettet således, at spiltromlerne til trawlwirerne med et enkelt håndgreb i styrehuset kan kobles fri under belastning uafhængig af hydraulikpumpe og bremser. Der skal dog opretholdes tilstrækkelig friktionsbremsning for at undgå ukontrolleret friløb. I bomtrawlere med en længde over 24 m skal der desuden på dækket findes en tilsvarende let tilgængelig frikob-lingsmulighed.
(2)	Ved spil med klokobling må denne ikke være indkoblet under slæbning.
(3)	Alle spil skal kunne affires under alle forhold.

Regel 19 Fiskebehandlingsanlæg

(1)	Ved fiskebehandlingsanlæg forstås anlæg, der maskinelt sorterer, renser, fileterer, koger, konserverer, pakker, transporterer eller på anden måde behandler fangsten.
(2)	Fiskebehandlingsanlæg skal være således konstrueret, at personer, der arbejder eller opholder sig ved anlægget, ikke kommer til skade. Anlægget skal være sikret i alle situationer, f.eks. ved normal drift, under reparation, vedligeholdelse og ved rengøring.
(3)	Beskyttelsesskærme må ikke kunne fjernes uden brug af værktøj, medmindre der er truffet en af følgende særlige foranstaltninger:
	(a) Beskyttelsesskærmen må ikke kunne åbnes, før drivkraften er slået fra, og anlægget er standset. Anlægget må herefter ikke kunne startes, før beskyttelsesskærme atter er anbragt på plads. (b) Når afskærmningen åbnes, skal drivkraften automatisk slås fra, og anlægget skal stoppe på kortere tid, end det tager at føre en legemsdel ind i farezonen. Anlægget må ikke starte, før afskærmningen er på plads, og må ikke automatisk kunne genstarte. (c) På eksisterende fiskeskibe bygget før den 1. august 1990 kan Administrationen godkende anlæg, der ikke opfylder bestemmelsen, forudsat at anlægget vurderes at være lige så sikkert.
(4)	Fiskebehandlingsanlæg skal let, hurtigt og sikkert kunne stoppes med nødstop, hvis farlige situationer opstår i forbindelse med drift af anlægget. Nødstop skal fungere ved alle driftsområder, også når en del af anlægget er frakoblet.
(5)	Anlæg, som af arbejdstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskade er udelukket, skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af anlægget må kun kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet i "klarstilling". Nødstop skal være fast monterede. Hvor Administrationen skønner, at der er en forøget fare for, at et anlæg utilsigtet kan startes med risiko for, at der sker personskade, kan Administrationen kræve, at det pågældende anlæg skal have nøglebetjent afbrydning af krafttilslutningen.
(6)	Reparation og rengøring af et anlæg skal, så vidt det er muligt, kunne foretages med en effektiv afskærmning monteret. Er dette ikke muligt, skal der efter fjernelse af afskærmningen foretages en nøglebetjent omstilling for at få anlægget til at køre. Anlægget må herefter kun kunne køre under betjening af dødmandsbetjent kontakt.
(7)	Anlæg må, efter der er trykket på stop, ikke stå med et akkumuleret tryk, der ved reparation eller indgreb kan skabe farlig maskinbevægelse.
(8)	Fiskebehandlingsanlæg, transportbånd m.v. skal opfylde følgende:
	(a) Nødstop skal placeres på passende steder. (b) Anlæggene skal ud over de i litra a nævnte nødstop være forsynet med nødstop, der automatisk træder i funktion, såfremt man griber ind i anlæggene ved et ulykkestilfælde eller ved rengøring, inspektion eller lignende.
(9)	Hvor flere transportbånd arbejder i forlængelse af hinanden, skal nødstop være placeret med mellemrum af ikke over 10 m. Hvert nødstop skal stoppe alle transportbånd i linien. Hvis transportbåndenes længde er 15 m eller mere, skal der findes lyd- eller lyssignaler til at advare med, når transportbåndet startes.
(10)	Der skal være sikker og fri adgang for inspektion, betjening og rengøring af fiskebehandlingsanlægget. Arbejdsområder ved sådanne anlæg må ikke have mindre bredde end 750 mm. Efter en konkret vurdering kan Administrationen dog tillade mindre bredder, hvis det skønnes forsvarligt.
(11)	Materialer, der benyttes til at isolere fiskebehandlingsanlæg, inkl. rørforbindelser, skal være ubrandbare, holdbare og stabile i et vibrerende miljø og må ikke have udvendige overfladetemperaturer, der er skadelige eller ubehagelige for mandskabet ved berøring. Isoleringsmaterialerne skal være sikkert fastgjort. I skibe bygget før den 1. august 1990 skal førnævnte krav så vidt muligt være opfyldt. Materialerne skal ligeledes være godkendt til brug i levnedsmiddelindustrien.
(12)	Maskineri og installationer, der arbejder under tryk, skal opfylde kravene til trykbeholdere i kapitel IV.
(13)	Maskineri og andre installationer, hvorfra der udvikles damp, gas, støv, skadelige eller generende stoffer, skal være forsynet med udsugningsanlæg. Udsugningsanlægs sugeåbninger skal anbringes så nær som muligt ved kilden til dampen, gassen, støvet eller udledningen af de skadelige eller generende stoffer. Rørføringen skal arrangeres således, at de bortventilerede produkter ikke er til skade for besætningen. Damp eller dunstudledning fra udstyr, såsom hummer-, krabbe-, reje- og leverkogere og udstyr, hvor der anvendes opvarmet vand, skal placeres så højt som muligt. Udledningsrør skal være mindst 50 mm i diameter og være ført til fri luft. Damp og vandtåge fra udledningen må ikke dække udsynet fra broen.
(14)	Spjæld, ventiler og andre spærre- eller stoppeanordninger skal anbringes således, at de er let tilgængelige og sikre at betjene.
(15)	Maskineri og udstyr i arbejdsområder skal være monteret på stærke, faste fundamenter og sikkert forbundet til skibets konstruktion.
(16)	Bevægelige dele på maskineri og andre installationer samt grej, der kan frembyde fare, skal være effektivt afskærmet.
(17)	Fiskebehandlingsanlæg, der benytter vand, skal være forsynet med effektive drænsystemer, der tager hensyn til disses særlige modtagelighed over for blokering.
(18)	Maskineri og installationer, som kræver rutinemæssige eftersyn i en højde af mere end 2 m, skal, hvis det er teknisk muligt, forsynes med 600 mm brede platforme med gelændere, der ikke er mindre end 1 m høje.
(19)	Pålægning og aftagning af fisk til anlægget skal foregå i en sikker og bekvem arbejdshøjde.
(20)	Fyldeåbninger til maskineri og andre installationer (f.eks. lever- eller fiskeoliekogere) skal være inden for besætningens bekvemme rækkevidde. Dæksler på fyldeåbninger skal have passende lukkemidler, således at damp, varmt vand eller dunst forhindres i at undslippe rummet. Dækslet skal forsynes med kontravægt eller et andet sikkert arrangement til at fastholde det i åben stilling, når krævet.

Regel 20 Foranstaltninger til imødegåelse af den med industrifiskelaster forbundne sundhedsfare

(1)	I denne regel finder følgende definitioner anvendelse:
	(a) "Formalin": Væsken formaldehyd HCHO opløst i vand. (b) "Åndedrætsværn": Beskyttelsesmiddel, der sikrer, at en person kan forsynes med friskluft fra et stationært trykluftsbatteri, kompressoranlæg med tryktank eller personbårne trykflasker. (c) "Industrifisk": Fisk, der fanges udelukkende til anvendelse i fiskemels- og fiskeolieindustrier. (d) "Svovlbrinte": Gasarten H2S (hydrogensulfid).
(2)	Skibe, der anvendes til fangst og/eller transport af industrifisk, skal opfylde de i denne regel fastsatte bestemmelser.
(3)	For imødegåelse af forrådnelse i fiskelaster og dermed udvikling af giftige gasarter gælder de af Fødevareministeriet fastsatte bestemmelser. Giver Fødevareministeriet tilladelse til anvendelse af nye, ikke tidligere anvendte konserveringsmidler, skal rederen anmelde dette til Administrationen, før de pågældende konserveringsmidler tages i brug. Midlerne må ikke anvendes, før Administrationens regler for anvendelsen af de pågældende konserveringsmidler forefindes.
(4)	For imødegåelse af sundhedsfarer i forbindelse med losning af industrifisk gælder de af Arbejdstilsynet til enhver tid fastsatte bestemmelser: "At-anvisning om arbejde med industrifisk i skibe i havn"(nuværende AT Meddelelse nr. 4.04.12).
(5)	Formalin skal opbevares på frit dæk i godkendte beholdere.
(6)	Til kontrol af luften i skibets rum skal der om bord findes typegodkendt måleapparatur, der skal kunne måle indholdet af ilt, kuldioxid og svovlbrinte samt af formalin, for så vidt dette findes om bord.
(7)	Der skal om bord findes typegodkendt sikkerhedsudstyr bestående af mindst to sikkerhedsseler med tilhørende livline samt mindst et åndedrætsværn. I eksisterende skibe kan eksisterende udstyr, der allerede er godkendt, fortsat accepteres.
(8)	Ved arbejde med formalin skal der anvendes gummi- eller plastichandsker samt beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm.
(9)	Adgang til lastrum, storesrum eller lignende rum under dæk er ikke tilladt, før det ved målinger er konstateret, at luften i rummet ikke er giftig eller sundhedsfarlig.
(10)	Efter at det ved måling er konstateret, at luften i rummet ikke er giftig eller sundhedsfarlig, samt at luften har tilstrækkeligt iltindhold (minimum 21%), skal den person, der skal i lastrummet, iføres sikkerhedssele med tilhørende livline. En lineholder skal til stadighed være ved lugen som vagt.
(11)	Skibets fører skal under rejsen med passende mellemrum holde lastrum med industrifisk under observation med henblik på aflastning af skadeligt overtryk.
(12)	På undersiden af hvert lugedæksel (bortset fra isdæksler), der fører ned til lastrum til opbevaring af industrifisk, skal der være anbragt et advarselsskilt fremstillet af holdbart, søvandsbestandigt materiale. Alternativt kan der opsættes skilt på styrehuset ud for det sted, hvor man normalt border skibet.
	Teksten på skiltet skal være:
	FARE
	GIFTIGE OG KVÆLENDE LUFTARTER
	Det er forbudt at gå ned, før målinger er foretaget.
	Sikkerhedssele og livline skal benyttes.
	Der skal være vagt ved lugen.
(13)	Der skal om bord findes et eksemplar af den i pkt. (4) nævnte At-anvisning samt af Arbejdstilsynets og Administrationens publikation: "Arbejde med industrifisk, anvisninger om faremomenter og sikkerhedsregler".
(14)	Skibets fører skal drage omsorg for, at alle af ham eller rederen ansatte personer, som er beskæftiget med lastning, stuvning og losning af industrifisk, har kendskab til sikkerhedsbestemmelserne og de i denne regel nævnte publikationer.
(15)	Ovennævnte personer skal instrueres i brugen af det i denne regel nævnte måle- og sikkerhedsudstyr. Øvelser skal jævnligt afholdes med udstyret, dog mindst én gang månedligt. Skibets fører skal i tilsynsbogen indføre tid og sted for øvelsernes afholdelse.

Kapitelhæfte E VI B; dateret 1. januar 2003

Afsnit B Centralanlæg til svejsning med acetylen og oxygen

Regel 1 Almindelige bestemmelser

(1)	Acetylen (C2H2) skal opbevares i specialbeholdere (1,5-1,8 N/mm2 ved 15°C).
(2)	Oxygen (O2) skal opbevares i gasformig tilstand på specialbeholdere (15-20 N/mm2 ved 15°C).
(3)	Centralanlægget skal indrettes i et separat beholderrum eller i et separat beholderskab, jf. regel 3, med fast installeret central for hver gasart - herunder højtrykssamlerør med afspærrelig højtrykskontraventil for hver tilsluttet beholder, eventuelle højtryksslanger, centralregulator med manometre for høj- og lavtrykskammer, sikkerhedsventiler, fastgørelsesarrangement for beholder samt betjeningsvejledning.
(4)	En udtagspost skal bestå af afspærringsventiler med tilslutninger til lavtryksledningerne, acetylentilbageslagssikring afsluttet med 3/8" venstre gevind, oxygenreduktionsventil med manometer, oxygentilbageslagssikring afsluttet med 3/8" højre gevind samt for hver gasart en med omløber monteret slangestuds.
(5)	Brændere, afspærringsventiler, regulatorer og reguleringsventiler, tilbageslagssikringer og slanger skal være af en anerkendt accepteret type. Brændere skal være af ligetrykstypen.
(6)	Der skal forefindes betjenings- og vedligeholdelsesvejledning til udstyret.

Regel 2 Beholdere

(1)	Beholdere skal være godkendt af en anerkendt myndighed/institution eller af et anerkendt klassifikationsselskab.
(2)	Der må kun anvendes beholdere med et rumfang på 50 liter eller derunder.
(3)	Beholdere skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.
(4)	Beholderne, herunder reservebeholderne, skal være anbragt i opretstående stilling, og de skal være fastgjort på forsvarlig måde. Fastgørelsesarrangementet skal være udført således, at hurtig afmontering af beholderne kan foretages.

Regel 3 Placering af beholdere

(1)	Beholderne skal uanset antal være placeret over skotdæk uden for maskinrum og eksplosionsfarlige områder, dvs. uden for områder, hvor andre letantændelige og/eller eksplosive gasarter eller dampe vil kunne forventes at være til stede.
(2)	Et beholderrum skal være et særskilt rum, som mod skibets indre skal være omgivet af gastætte stålskotter, ståldæk m.v. Der må kun være adgang til rummet fra frit dæk, og døren til rummet skal åbne udad.
	.1 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at rumtemperaturen normalt ikke overstiger 40°C. Hvis temperaturforholdene tillader det, kan naturlig ventilation anvendes.
(3)	Et beholderskab skal være udført af stål, og det skal være solidt anbragt på frit dæk. Skabsdøre skal åbne udad.
	.1 Skabet skal ventileres og arrangeres således, at skabstemperaturen normalt ikke overstiger 40°C.
(4)	Elektriske installationer og komponenter - herunder afbrydere, lysarmaturer, ventilationsmotorer m.v. - i beholderrum/beholderskabe skal være i eksplosionssikker udførelse.
(5)	Døre til beholderrum/beholderskabe skal udvendigt være forsynet med følgende tekst:

(6)	Der skal være mulighed for hurtig og let adgang til beholderrum/beholderskabe, uanset at dørene er låst, og der skal forefindes fast placeret værktøj til lukning af beholderventiler samt til afmontering af beholdere og armatur.
(7)	I beholderrum/beholderskab skal der forefindes en holdbar udført vejledning i omgang med acetylen og oxygen samt anlæggets betjening. Vejledningens indhold skal være udformet på en enkel og overskuelig måde, så fejlbetjening undgås.
	.1 Af vejledningen skal bl.a. fremgå, at olieprodukter og fedtstoffer under ingen omstændigheder må indføres i beholderrum/beholderskab, og at rummet/skabet ikke må betrædes af personer, hvis hud (hænder) eller beklædning er væsentligt forurenet af olie eller fedtstof, samt at transportabelt elektrisk udstyr ikke må medbringes i beholderrum eller indføres i beholderskab.

Regel 4 Rørinstallationer

(1) Højtrykssiden for acetylen

.1	Samlerør skal være udført af sømløse stålrør. Rør og armaturer skal være dimensioneret til 30 N/mm2og inden montering være hydraulisk trykprøvet med nævnte tryk. Der må ikke anvendes kobber og kobberlegeringer med vægtprocent af kobber på 65 eller derover.
.2	Såfremt der er tilsluttet flere beholdere til samlerøret, skal der være anbragt en afspærringsventil for hver beholder direkte på samlerøret.

(2) Højtrykssiden for oxygen

.1	Samlerør skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør, der er dimensioneret og trykprøvet som anført under stk. 1.
.2	Der skal forefindes afspærringsventiler som anført under stk. 2.

(3) Lavtrykssiden for acetylen og oxygen

.1	Lavtryksrør for acetylen skal være udført af sømløse stålrør. Den indvendige diameter må ikke være over 30 mm.
.2	Lavtryksrør for oxygen skal være udført af enten sømløse kobberrør eller sømløse stålrør.
.3	Lavtrykssiden for acetylen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer acetylentrykket til maksimalt 0,09 N/mm2. Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, der åbner mellem 0,15 N/mm2og 0,17 N/mm2. Afgangsrøret skal føre til fri luft.
.4	Lavtrykssiden for oxygen skal tilsluttes højtrykssiden gennem en reduktionsventil, der reducerer oxygentrykket til maksimalt 1,5 N/mm2. Umiddelbart efter reduktionsventilen skal der forefindes en sikkerhedsventil, som skal forhindre, at trykket overstiger 2,25 N/mm2. Afgangsrøret fra sikkerhedsventilen skal føre til fri luft.
.5	Lavtryksledningerne skal føres uden om mandskabs- og passageraptering, og de skal være tilgængelige for inspektion. Endvidere skal rørledningerne føres uden om ikke-ventilerede rum og skabe.
.6	Rørledningerne skal være fast oplagte med fornødne ekspansionsmuligheder og således, at de ikke let kan blive udsat for mekanisk overlast.
.7	Antallet af rørsamlinger skal være så lavt som muligt. Samlinger skal fortrinsvis være udført ved svejsning eller slaglodning. Sølvlodning må ikke anvendes i forbindelse med armatur og rørledninger for acetylen.
.8	Hvor rørledningerne føres gennem ikke-vandtætte skotter og dæk, skal ledningerne være beskyttet af beskyttelsesrør udført af hårdt plastfiber eller lignende. Ved gennemføring i vandtætte skotter og dæk skal vandtæt pakdåse monteres.
.9	Pakningsmaterialer skal være egnede til henholdsvis acetylen (aluminium eller fiber) og oxygen (kobber, aluminium eller fiber).
.10	De sømløse stålrør, som er nævnt i denne regel, skal være afprøvet i henhold til DS/EN 10246.

(4) Udtagsposter

.1	Udtagsposter må normalt kun være placeret i maskinrum og/eller værkstedsrum.
.2	Ved hver udtagspost skal der forefindes et solidt anbragt skilt, hvoraf bl.a. skal fremgå, at udtagsventiler og afspærringsventiler i beholderrum/beholderskab skal være lukkede, når svejseanlægget ikke er i brug.

Regel 5 Kontrol før montage

(1)

Ud over de under regel 4, stk. 1 og 2, anførte trykprøver skal følgende udføres, inden monteringen påbegyndes om bord: Rørledninger, samlinger og armatur m.v. til oxygen skal være omhyggeligt rengjorte for fedtstoffer. Til rensningen kan anvendes triklorethylen eller tilsvarende rensemiddel - benzin må ikke anvendes. Efter rensning skal rør, samlinger og armatur m.v. skylles med en 10% trinatriumfosfatopløsning for at fjerne rensevæskerester, hvorefter rørene skal gennemblæses med nitrogen.

(2)

Skriftlig bekræftelse af, at den under stk. 1 nævnte kontrol er udført, skal foreligge om bord og kunne forevises på forlangende.

Regel 6 Gennemblæsnings- og tæthedskontrol efter montage

(1)	Til gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal der anvendes nitrogen, medens der til rørledninger for oxygen skal anvendes enten nitrogen eller fedtfri, renset trykluft. Beholderen med gennemblæsningsmediet skal tilsluttes lavtrykssiden. Regulatorer, tilbageslagssikringer og manometre m.v. skal være afmonterede under gennemblæsningen, som skal vedvare, indtil rørene er blæst rene.
	.1 Ved gennemblæsning af rørledninger for acetylen skal trykket gradvis øges til ca. 0,8 N/mm2. .2 Under gennemblæsning af rørledninger for oxygen skal trykket gradvis øges til ca. 1,5 N/mm2.
(2)	Tæthedsprøve med rørledninger for acetylen skal foretages med nitrogen.
	Under prøven skal ventiler og samlinger m.v. pensles med sæbevand og kontrolleres for eventuelle utætheder.
	.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 6 N/mm2og lavtrykssiden med 0,8-1 N/mm2. .2 Efter 8 timer må trykfaldet på lavtrykssiden ikke overstige 0,04 N/mm2 .
(3)	Tæthedsprøven med rørledninger for oxygen skal foretages med enten nitrogen eller fedtfri, renset luft, og ledningerne skal pensles og kontrolleres.
	.1 Højtrykssiden skal tæthedsprøves med 20 N/mm2og lavtrykssiden med 2,25 N/mm2.
(4)	Skriftlig bekræftelse af, at den under .6.1, .6.2 og .6.3 nævnte kontrol er udført, skal afleveres til Søfartsstyrelsen i forbindelse med syn på et nyt anlæg.

Regel 7 Bemyndigelse

(1)	Det pågældende klassifikationsselskab eller skibets maskinchef er bemyndiget til at udføre kontrollen under regel 5 og 6 samt til at udstede den nødvendige skriftlige dokumentation.

Regel 8 Transportabelt udstyr til svejsning med acetylen og oxygen

(1)	Brændere skal være af ligetrykstypen, og der skal være monteret tilbageslagssikring for acetylen.
(2)	Bestemmelserne i regel 1, stk. 1, 2 og 5, samt regel 2, stk. 3, skal være opfyldt.

Kapitelhæfte E VI C; dateret 1. januar 2003

Afsnit C Installation og anvendelse af materiel til lysbuesvejsning og lignende processer

Indledning

Bestemmelserne i dette afsnit er i overensstemmelse med udstyrsbestemmelserne i den internationale standard IEC/TS 62081 (1999): "Arc welding equipment - Installation and use".

Regel 1 Anvendelse

(1)	Disse bestemmelser gælder for installation og brug af svejsestrømkilder, materiel og hjælpeudstyr til lysbuesvejsning og lignende processer i skibe, hvor de almindeligste er:
	-  Manuel elektrodesvejsning (MMA), -  wolframelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (TIG), -  metalelektrode med inaktiv beskyttelsesgas (MIG), -  metalelektrode med aktiv beskyttelsesgas (MAG),
	men som også omfatter:
	-  Pulversvejsning, -  plasmasvejsning, -  plasmaskæring, -  lysbueskæring, -  flammesprøjtning, -  plasmasprøjtning, -  m.fl.

Regel 2 Definitioner

(1)	"Svejsekreds": En kreds, der omfatter alt ledende materiale, herunder lysbuen, som det er hensigten, at svejsestrømmen skal gennemløbe.
(2)	"Fremmed ledende del": Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet (skibet er under almindelige forhold en fremmed ledende del).
(3)	"Arbejdsemne": Et eller flere metalstykker, på hvilke der udføres svejsning og lignende processer.
(4)	"Personlige værnemidler": Beskyttende beklædning og hjælpeudstyr (f.eks. handsker, håndskærme, ansigtsmasker, beskyttelsesglas), der anvendes for at mindske risikoen for elektrisk stød, for at beskytte mod svejserøg og svejsesprøjt og for at beskytte hud og øjne mod stråling og varme.
(5)	"Omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød": Omgivelser, hvor risikoen for elektrisk stød ved svejsning er forøget i forhold til svejsning under normale forhold, som f.eks. hvor bevægelsesfriheden er begrænset, i områder helt eller delvist begrænset af ledende dele, i våde, fugtige og varme omgivelser.
(6)	"Sagkyndig person": En svejseoperatør, som kan vurdere det arbejde, der er overdraget til ham/hende, og som kan overskue mulige risici på basis af sin professionelle uddannelse, jf. kravet i regel 4.6, sin viden og erfaring og sit kendskab til det relevante materiel.

Regel 3 Installation

(1) Almindelige bestemmelser

.1	Svejsestrømkilder, materiel, ledninger og tilbehør, som anvendes i installationer til elektrisk lysbuesvejsning, skal være CE-mærket i overensstemmelse med Rådets direktiv 73/23/EØF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, "Lavspændingsdirektivet", med senere ændringer, jf. bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af de nævnte direktiver.
.2	Under installationen skal der tages hensyn til kravene til elektromagnetisk kompatibilitet (EMC).
.3	Alle tekniske anvisninger vedrørende svejseudstyret skal følges, herunder fabrikantens anvisninger.
.4	Om nødvendigt skal specifikke råd indhentes hos fabrikanten af svejseudstyret.

(2) Valg af forsyningsledning og overbelastningsbeskyttelse

.1	Forsyningsledninger til svejsestrømkilder og deres overbelastningsbeskyttelse skal vælges på grundlag af oplysninger givet af fabrikanten af svejseudstyret.
.2	Forsyningsledningerne skal placeres eller beskyttes, så de ikke kan blive beskadiget under brugen. For at mindske risikoen ved elektrisk stød i forbindelse med muligheden for beskadigede kabler kan anvendes en fejlstrømsafbryder med en mærkeudløsestrøm på ikke over 30 mA.

(3) Forsyningsadskiller

Hvis svejseudstyret ikke selv er udstyret med en forsyningsadskiller, skal den, der installerer svejseudstyret, sikre sig, at en sådan adskiller er monteret ved forsyningspunktet.

(4) Nødstop

Udstyr til nødstop skal opfylde pkt. 1.1.

(5) Beskyttelse mod elektrisk stød hidhørende fra forsyningen

Materiel skal være udført i overensstemmelse med pkt. 1.1.

(6) Adskillelse fra forsyningen

Svejsekredsen og kredse, der er elektrisk forbundet med svejsekredsen, skal være elektrisk adskilt fra forsyningen. Dette skal verificeres af arbejdslederen.

(7) Svejsespænding

.1	I tilfælde, hvor mere end én svejsestrømkilde er i brug på samme tid, kan deres tomgangsspændinger lægge sig sammen og medføre forøget risiko for elektrisk stød. Svejsestrømkilder skal installeres på en sådan måde, at denne risiko reduceres til et minimum. En vejledning er givet i det tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.
.2	Hvor der er installeret mere end én svejsestrømkilde, skal de individuelle svejsestrømkilder med deres separate betjeningsudstyr og forbindelser være tydeligt mærket for at vise, hvilke dele der hører til hver svejsekreds.

(8) Anbringelse af gasbeholdere

Der skal træffes foranstaltninger for at forhindre, at beholdere med beskyttelsesgas i nærheden af arbejdsemnet bliver en del af svejsekredsen.

Regel 4 Svejsemateriellets anvendelse

(1) Almindelige bestemmelser

.1	Svejsemateriel og tilbehør skal være CE-mærket i henhold til bestemmelserne i regel 3, punkt 1.1. Før svejsemateriellet tages i brug, skal operatøren være opmærksom på anvisninger angivet af fabrikanten og på alle andre relevante bestemmelser.
.2	Der skal tages hensyn til det miljø, svejsemateriellet bruges i, da det kan være nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger.

(2) Forbindelse mellem flere svejsestrømkilder

.1

Hvis flere svejsestrømkredse skal forbindes i parallel eller i serie, skal dette udføres af en sagkyndig person i overensstemmelse med fabrikantens anbefalinger og arbejdslederens verifikation. Materiellet må først tages i anvendelse efter en foretaget afprøvning, som sikrer, at den tilladte tomgangsspænding ikke kan overskrides. Der henvises endvidere til tilhørende bilag om spændinger og forbindelser.

.2

Når en svejsestrømkilde, der er forbundet i parallel eller i serie, tages ud af drift, skal denne strømkilde frakobles forsyningen og svejsekredsen for at udelukke enhver fare, som kunne forårsages af tilbageførte spændinger.

(3) Inspektion og vedligeholdelse af svejseinstallationen

.1	Ved installationen og derefter med jævne mellemrum skal arbejdslederen kontrollere,
	.1 at svejsemateriellet er valgt korrekt og forbundet korrekt i relation til det arbejde, som skal udføres, og i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger, .2 at alle forbindelser er rene og fastspændte, og .3 at svejsemateriellet er i en god stand.
.2	Desuden skal det kontrolleres, at alle beskyttende jordforbindelser er effektive. Alle fundne fejl skal afhjælpes. Særlig opmærksomhed skal rettes mod installationen af forsynings- og svejseledninger, elektrodeholdere og tilslutningsudstyr. Operatøren skal instrueres i at kontrollere alle ydre forbindelser, hver gang der sker tilslutning. Der skal rapporteres om enhver funden defekt, og fejlbehæftet materiel må ikke anvendes. Svejsereturklemmen (stelklemmen) skal forbindes direkte til arbejdsemnet så tæt som muligt på svejsestedet eller til svejsebænken, hvorpå arbejdsemnet er anbragt, eller til håndteringsudstyret.
.3	Ved plasmaskæring, hvor tomgangsspændingerne er højere end ved svejsning, skal der udvises særlig omhu ved udførelse af inspektions- og vedligeholdelsesprocedurer. Særlig opmærksomhed skal rettes mod vandkølingsudstyr for at sikre, at utætheder ikke påvirker isolationen.
.4	Før udførelse af lysbuesvejsning på materiel, som har tilhørende transformere, skal sådanne transformere frakobles for at undgå risiko for stød hidhørende fra inducerede spændinger på transformernes primærside.

(4) Frakobling af svejsestrømkilder og/eller svejsekredse

.1	Når operatører afbryder deres arbejde eller forlader arbejdsstedet, skal strømforsyningen afbrydes.
.2	Er der risiko for, at forsyningsledningen kan blive beskadiget, når svejsestrømkilden flyttes, skal svejsestrømkilden inklusive forsyningsledningen frakobles forsyningen før flytningen.
.3	Når der udføres vedligeholdelsesarbejde eller reparation på svejsemateriellet, skal tilgangs- og afgangssiden være frakoblet.

(5) Afskærmninger

Afskærmninger og aftagelige dele skal være på plads, før svejsemateriellet bliver sat under spænding.

(6) Operatøruddannelse og instruktions- og oplysningspligt

Svejseoperatøren skal mindst have gennemgået og bestået uddannelsesmodulet indeholdende krav om svejsefærdighed i skibsassistentuddannelsen, tilsvarende anden uddannelse eller have flere års praktisk erfaring i den pågældende svejseteknik. Svejseoperatørens eventuelle hjælper skal være instrueret i fornødent omfang både fagligt og sikkerhedsmæssigt om den pågældende svejseopgave. Andre personer, som arbejder i nærheden af svejseoperationen, skal advares mod risici og informeres om beskyttelsesmidler i relation til lysbueprocesser.

Bilag Spændinger og forbindelser

1 Spændinger mellem elektrodeholdere eller brændere (flere svejsestrømkilder)

.1 Når der arbejdes med flere svejsestrømkilder på et enkelt arbejdsemne eller på arbejdsemner, som er i indbyrdes ledende forbindelse, kan der opstå en farlig sum af tomgangsspændingerne mellem to elektrodeholdere eller brændere. Denne spænding kan blive to gange den tilladte tomgangsspænding (se også regel 3.7).

.2 Arbejdslederen skal sikre, at der anvendes et måleudstyr til at afgøre, om der er en risiko.

.3 Operatørerne skal

.1 advares mod denne risiko,

.2 aldrig berøre to elektrodeholdere eller brændere på samme tid,

.3 arbejde uden for rækkevidde af hinanden, hvis det er muligt.

.4 De følgende eksempler viser skematisk den indflydelse, som forbindelsen til forsyningen og polariteten ved svejsning kan have på summen af svejsespændinger mellem elektrodeholdere og brændere. Det er antaget, at tomgangsspændingen er ens for hver svejsestrømkilde, men i praksis kan de være forskellige (se efterfølgende punkter 5-7).

.5 Jævnstrøm

.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen af tomgangsspændinger. Spændingen U afhænger af polariteten af de afgående forbindelser (se fig. A).

Fig. A - Eksempel på jævnspænding mellem elektrodeholdere eller brændere

.6 Enfasede svejsestrømkilder ved vekselstrøm

.1 Forbindelserne til forsyningen og de afgående forbindelser har indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. B).

Fig. B - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere eller brændere - Enfaset forsyning fra de samme to faser i en trefaset forsyning

.2 Hvis forbindelserne til en trefaset forsyning tilsluttes forskellige fasepar, vil summen U af tomgangsspændingerne altid være større end nul (se fig. C)

Fig. C - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere eller brændere - Enfaset forsyning fra forskellige faser i en trefaset forsyning

.3 Forøgede vekselspændinger kan undgås ved at ændre

.1 forbindelserne af svejseledningerne, eller

.2 forbindelserne af forsyningen til svejsestrømkilden (se regel 4.2).

.7 Trefaset svejsetransformer for flere operatører

.1 Forbindelserne til forsyningen har ingen indflydelse på summen U af tomgangsspændingerne (se fig. D).

Fig. D - Eksempel på vekselspænding mellem elektrodeholdere forbundet mellem forskellige afgange

(2) Forbindelse mellem svejsestrømkilde og arbejdsemne

.1 Når svejsestrømmen ikke udelukkende løber i svejsekredsen, forekommer en del af svejsestrømmen som harmoniske svingninger (vagabonderende strømme). De kan forvolde skade og skal elimineres med følgende midler:

.1 Den elektriske forbindelse mellem svejsestrømkilden og arbejdsemnet skal udføres så direkte som praktisk muligt ved anvendelse af en isoleret svejsereturledning (stelforbindelse) med en passende strømværdi.

.2 Fremmede ledende dele som metalskinner, rør og stel må ikke anvendes som en del af svejsereturkredsen, medmindre de udgør en del af arbejdsemnet selv.

.3 Klemmen for svejsereturstrømmen skal anbringes så nær svejsestedet som praktisk muligt.

.4 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes (se punkt 3).

.5 Tilslutning af svejsereturledningen til arbejdsemnet skal sikres ved anvendelse af materiel, der har egnede midler for ledningstilslutning, et fastgørelsessystem, som ikke kan gå løs ved uheld, og en god elektrisk forbindelse. Magnetiske enheder giver kun god elektrisk forbindelse, hvis kontaktfladerne på den magnetiske indretning og kontaktfladen på arbejdsemnet er tilstrækkelig store, plane, godt ledende og rene (f.eks. fri for rust og primer), og hvis kontaktfladen på arbejdsemnet er magnetisk.

.6 Tilslutningsudstyr for bevægelige bøjelige svejseledninger i svejsekredsen skal:

.1 have en passende ubrudt beklædning af isoleringsmateriale for at forebygge uagtsom berøring med spændingsførende dele, når de er tilsluttet (med undtagelse af returklemmen på selve arbejdsemnet),

.2 være egnet til de anvendte ledningsdimensioner og svejsestrømmen,

.3 være effektivt forbundet til svejseledningerne og have god elektrisk kontakt med disse.

.2 Både svejseledningen og forbindelsesmateriellet skal anvendes inden for deres angivne mærkestrøm. Der må i forbindelsesmateriel ikke tilsluttes ledninger, som har mindre diameter end angivet af fabrikanten af forbindelsesmateriellet.

.3 Hvis der anvendes konnektorer (kabelstik), skal de være i overensstemmelse med regel 3, pkt. 1.1.

(3) Jordforbindelse af arbejdsemnet (Tidligere regel 3.9)

.1 Svejsekredsen skal ikke jordforbindes, da det kan forøge risikoen for harmoniske svingninger (vagabonderende strømme) (se punkt 2). Jordforbindelse af svejsekredsen kan også forøge det område af metal, gennem hvilket en person i kontakt med svejsekredsen, f.eks. svejseelektroden, kan blive udsat for stød.

.2 En vurdering af svejsekredsen og svejseområdet skal sikre, at svejsestrømmen ikke vil løbe gennem en forbindelse, der er beregnet til jordforbindelse af stel på materiel eller af andre jordforbundne genstande, men som ikke er beregnet til eller er i stand til at bære svejsestrømmen.

.3 Hvis der bruges elektrisk værktøj, som kan komme i berøring med arbejdsemnet, skal det være af klasse II

dvs. med dobbelt eller forstærket isolation uden beskyttende jordforbindelse.

.4 Der skal træffes foranstaltninger for at isolere operatøren fra jord såvel som fra arbejdsemnet.

(4) Svejsning i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød

.1 Når svejsning udføres i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød, skal det kun være tilladt operatører at svejse, når andre personer, som er blevet instrueret i og er i stand til at yde hjælp i en nødsituation, er i umiddelbar nærhed. Der skal findes midler til hurtig elektrisk afbrydelse af svejsestrømkilden eller svejsekredsen, som disse personer skal have nem adgang til.

.2 Der skal træffes følgende forholdsregler for at reducere risikoen for elektrisk stød fra spændingen mellem svejseelektroden og jord.

.1 Svejsestrømkilden skal være uden for operatørens normale rækkevidde under svejsning. Supplerende beskyttelse mod stød, forårsaget af strøm fra forsyningen i tilfælde af fejl, kan opnås ved at anvende en fejlstrømsafbryder, der udløser ved en fejlstrøm på højst 30 mA, og som føder alt materiel i nærheden, der er tilsluttet forsyningen.

.2 Fjernstyringer skal være omfattet af "beskyttelse ved ekstra lav spænding" (SELV).

.3 Kun svejsestrømkilder og svejseudstyr beregnet til brug i omgivelser med forøget risiko for elektrisk stød skal anvendes. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der anvendes spændingsnedsættende udstyr. Dette skal kontrolleres af arbejdslederen, medmindre svejsestrømkilden er mærket med symbolet

.4 Elektrodeholdere skal være af type A eller B.

.5 Isolerende platforme eller måtter skal anvendes, hvor det er muligt.

Noter:

1	Trædæk uden skridsikker belægning anses ikke for at opfylde bestemmelserne om skridsikkert underlag.
2	Dansk Standard 700 om belysning skal som minimum være opfyldt.
3	Betjeningshåndtaget placeres f.eks. således, at det ikke er muligt både at betjene spillet og opholde sig på et risikofyldt arbejdssted.
4	F.eks. kan der monteres et separat spil, som fastholder skovlen mod galge og evt. bøjler under omkoblingen.