Vælkomin til Regluportalin

Slag: Fráboðan
sí § 4a í Fráboðan frá Skipaeftirlitinum E (broyting av tíðarfreistum)

Kapitelhæfte E IV; dateret 1. januar 2003

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelse

Dette kapitel finder anvendelse på nye fiskeskibe med en længde på 15 m og derover, medmindre andet er anført.

Regel 2 Definitioner

(1)  "Hovedstyreanlæg" er maskineriet, kraftenhederne i systemet, hvis sådanne findes, hjælpeudstyret og midlerne til at overføre det fornødne drejningsmoment til rorstammen (f.eks. rorpind eller kvadrant), som er nødvendige for effektiv bevægelse af roret med henblik på styring af skibet under normale driftsforhold.
(2)  "Reservestyreanlæg" er det udstyr, der er nødvendigt for effektiv bevægelse af roret med henblik på at styre skibet i tilfælde af, at hovedstyreanlægget skulle svigte.
(3)  "Drivanordning til styreanlæg" er:
 
(a)  hvor det drejer sig om elektriske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr;
(b)  hvor det drejer sig om elektrohydrauliske styreanlæg, en elektrisk motor med tilhørende elektrisk udstyr og tilsluttet pumpe;
(c)  hvor det drejer sig om andet hydraulisk styreanlæg, en drivmotor med tilsluttet pumpe.
(4)  "Største fart fremover" er den fart, som skibet er konstrueret til at opretholde på søen ved største dybgående.
(5)  "Største fart bak" er den fart, som skibet skønnes at kunne opnå med den maksimale bakevne ved største dybgående, som skibet er konstrueret til.
(6)  "Brændselsolieenhed" er det udstyr, som benyttes til forberedelse af brændselsolie til levering til en oliefyret kedel, eller udstyr, som benyttes til forberedelse af olie til levering til en forbrændingsmotor, og inkluderer enhver brændselsoliepumpe, filtre og opvarmningsudstyr, som har med olie at gøre ved et tryk større end 0,18 N/mm2.
(7)  "Normale drifts- og opholdsforhold" er forhold, hvorunder skibet som helhed, maskineriet, anlæg, apparater og hjælpemidler til sikring af fremdriften, styreevne, sikker navigation, sikring mod brand og fyldning, indvendig og udvendig kommunikation og signaler, udgangsveje og spil til redningsbåde samt indretningen af komfortable opholdsrum, er i orden og fungerer normalt.
(8)  "Dødt skib" er en situation, hvor hovedfremdrivningsanlægget, kedler og hjælpemaskineri er ude af drift på grund af manglende kraft.
(9)  "Hovedstrømtavle" er en strømtavle, der forsynes direkte fra den elektriske hovedenergikilde, og som skal fordele elektrisk energi til skibets anlæg.
(10)  "Periodisk ubemandet maskinrum" betyder de rum, der indeholder fremdrivningsmaskineri og tilhørende maskineri og alle kilder til hovedstrømforsyning, som ikke er bemandet hele tiden under alle operationelle forhold, inklusive manøvrering.

Regel 3 Almindelige bestemmelser

Maskinanlæg

(1)  Hovedfremdrivningsmaskineri, kontrol, damprør, brændselsolie, komprimeret luft, elektriske og kølesystemer; hjælpemaskineri; kedler og andre trykbeholdere; rør- og pumpeanlæg; styreanlæg og gear, aksler og koblinger til kraftoverførsel skal være planlagt, konstrueret, afprøvet, installeret og betjent således, at det opfylder regler fastsat af en anerkendt organisation. Dette maskineri og denne udrustning såvel som løftegrej, spil, udstyr til håndtering og behandling af fisk skal være beskyttet, således at enhver fare for ombordværende personer reduceres til det mindst mulige. Der bør udvises særlig opmærksomhed over for bevægelige dele, varme overflader og andre farer.
(2)  Maskinrum skal planlægges således, at der tilvejebringes sikker og fri adgang til alt maskineri og tilhørende kontrolapparater såvel som til alle andre dele, der måtte kræve betjening. Sådanne rum skal være tilstrækkeligt ventilerede.
(3)   
 
(a)  Der skal forefindes midler, hvormed fremdrivningsmaskineriets funktionsduelighed kan opretholdes eller genoprettes, selv om et af de væsentlige hjælpemidler bliver uanvendeligt. Der skal især lægges vægt på følgende funktioner:
 
(i)  de anordninger, der sikrer opretholdelsen af brændselsolietrykket til hovedfremdrivningsmaskineriet;
(ii)  de normale kilder, der sikrer smøringsolietrykket;
(iii)  de hydrauliske, pneumatiske og elektriske midler til kontrol af hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder kontrollerbare propeller;
(iv)  kilderne for vandtrykket til hovedkølesystemer; og
(v)  luftkompressorer og luftmodtagere til start- eller kontrolformål;
  forudsat at Administrationen under hensyn til generelle sikkerhedssynspunkter kan godkende en delvis nedsættelse af kravene i stedet for fuldstændig normal funktion.
 
(b)  Der skal forefindes midler, hvormed maskineriet kan sættes i gang fra stillestående tilstand uden hjælp udefra.
(4)  Hovedfremdrivningsmaskineriet og alt hjælpemaskineri af betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed skal, således som det er installeret, være i stand til at fungere, hvad enten skibet er i opret tilstand eller har en krængning på op til 15° til den ene eller anden side under statiske vilkår og op til 22½° under dynamiske vilkår, dvs. når det ruller til begge sider og samtidig kaster sig (dynamisk krængning) op til 7½° ved boven eller agterskibet. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og anvendelsesbetingelser.
(5)  Der skal ved tegning, konstruktion og installation af fremdrivningsmaskinerisystemer tages særligt hensyn til, at enhver art vibrationer ikke forårsager unødige belastninger af sådanne maskinsystemer under normal funktion.

Elektriske installationer

(6)  Konstruktion og udførelse af elektriske anlæg skal være sådan, at følgende sikres:
 
(a)  driften af anlæg, der er nødvendige for at holde skibet i normal funktionsdygtig og beboelig stand uden at tage nødenergikilder i anvendelse;
(b)  driften af anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, såfremt den elektriske hovedenergikilde svigter; og
(c)  beskyttelse af mandskab og skib mod elektriske risici.
(7)  Det skal godtgøres for Administrationen, at bestemmelserne i regel 16 til 18 er gennemført og anvendt på ensartet måde i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.1

Periodisk ubemandede maskinrum

(8)  Foruden regel 3 til 18 skal regel 19 til 24 og V/1 til V/44 finde anvendelse på skibe med periodisk ubemandede maskinrum.
(9)  Der skal efter Administrationens krav være truffet foranstaltning til at sikre, at alt udstyr fungerer på pålidelig måde under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, og at der i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation træffes foranstaltninger til at afholde regelmæssige syn og funktionsprøver for at sikre vedvarende pålidelig funktion.
(10)  Skibe skal i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation være forsynet med dokumentation for, at de er i stand til at fungere med periodisk ubemandede maskinrum.

Afsnit B Maskinanlæg

(Se også regel 3)

Regel 4 Maskineri

(1)  Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive kontrolmidler.
(2)  Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på mere end 200 mm eller et krumtaphus med et volumen over 0,6 m3 skal være forsynet med udblæsningsventiler af godkendt type med tilstrækkeligt udslipsareal.
(3)  Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykkamre eller andre dele af sådant maskineri, er udsat for indre tryk og kan blive genstand for farligt overtryk, skal der tilvejebringes midler, såfremt det er muligt, som kan beskytte mod sådant overtryk.
(4)  Alle gear, skakter og koblinger, der bruges til overførsel af kraft til maskineri af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for ombordværende personers sikkerhed, skal være konstrueret og udført således, at de kan modstå de højeste arbejdsmæssige belastninger, som de måtte blive udsat for under alle arbejdsvilkår. Der skal herved tages behørigt hensyn til den maskintype, af hvilken det drives eller udgør en del.
(5)  Hovedfremdrivningsmaskineri og efter omstændighederne hjælpemaskineri skal være udstyret med automatiske stopanordninger, der kan fungere ved fejl som f.eks. svigtende smøreolietilførsel, der hurtigt kunne føre til skader, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. En forhåndsalarm skal også forefindes, således at advarsel gives før den automatiske afbrydelse, men Administrationen kan tillade installation af overordnede automatiske afbrydningsanordninger. Administrationen kan også undtage skibe fra bestemmelserne i dette punkt under hensyntagen til skibets type eller dets specielle anvendelse.

Regel 5 Bakevne

(1)  Skibe skal have tilstrækkelig bakevne til at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold.
(2)  Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet over en rimelig distance til at ligge stille efter største fart fremover skal demonstreres til søs.

Regel 6 Dampkedler, fødevandssystemer og damprørsanlæg

(1)  Enhver dampkedel og enhver ikke-opfyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af passende størrelse. Administrationen kan dog under hensyntagen til udstrømningen eller andre forhold i forbindelse med en dampkedel eller ikke-opfyret generator tillade, at der kun findes én sikkerhedsventil, såfremt det godtgøres, at der dermed er sikret fornøden beskyttelse mod overtryk i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation.
(2)  Enhver oliefyret dampkedel, som er beregnet til at fungere uden manuel overvågning, skal have sikkerhedsudstyr, som afbryder brændselstilførslen og udsender alarm i tilfælde af lav vandstand, svigtende lufttilførsel eller svigtende flamme.
(3)  Administrationen skal med hensyn til dampkedelanlæg specielt overvåge, om det er sikret, at fødevandssystemer, kontrolanordninger og sikkerhedsbestemmelser i alle henseender er tilstrækkelige til at sikre, at kedler, damptrykkamre og damprørsanlæg er sikre.

Regel 7 Kommunikation mellem styrehus og maskinrum

Der skal findes to separate kommunikationsmidler mellem styrehuset og fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, hvoraf det ene skal være en maskintelegraf; dog kan Administrationen acceptere andre kommunikationsmidler end maskintelegraf i skibe med en længde på under 45 m, hvor fremdrivningsmaskineriet styres direkte fra styrehuset.

I skibe med en længde under 24 m, men over 15 m skal der være et kommunikationsmiddel til Søfartsstyrelsens tilfredshed.

Regel 8 Kontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehus

(1)  Såfremt der findes fjernkontrol af fremdrivningsmaskineri fra styrehuset, skal følgende gælde:
 
(a)  under alle arbejdsvilkår, herunder manøvrering, skal skruens hastighed, virkeretning og eventuel stigning fuldt ud kunne kontrolleres fra styrehuset;
(b)  den i underpunkt (a) nævnte fjernkontrol skal udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der opfylder reglerne fra en anerkendt organisation, med, om nødvendigt, midler til at forhindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet;
(c)  hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødafbryder i styrehuset, uafhængig af det i underpunkt (a) omhandlede styrehuskontrolsystem;
(d)  fjernkontrol af fremdrivningsmaskineriet skal kun være muligt fra en station ad gangen: ved hver kontrolstation kan sammenkædede kontrolenheder dog tillades. Der skal på hver station være en indikator, der viser, hvilken station der har kontrollen over fremdrivningsmaskineriet. Overførsel af kontrol mellem styrehus og maskinrum skal kun være mulig i maskinrummet eller i kontrolrummet. I skibe med en længde under 45 m kan Administrationen tillade, at kontrolstedet i maskinrummet kun er et nødkontrolsted, forudsat at der er tilstrækkelig overvågning og kontrol i styrehuset;
(e)  indikatorer skal installeres i styrehuset for:
 
(i)  skruens hastighed og retning, for så vidt angår faste skruer;
(ii)  skruens hastighed og stigning, for så vidt angår skruer, hvorpå der kan ændres stigning; og
(iii)  forhåndsalarm, som foreskrevet i regel 4(5);
(f)  det skal være muligt at kontrollere fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv om nogen del af fjernkontrolsystemet svigter;
(g)  medmindre Administrationen anser det for upraktisk, skal fjernkontrolsystemet være indrettet således, at der, hvis det svigter, gives en alarm, og at den forudsatte hastighed og virkeretning opretholdes, indtil den lokale kontrol træder i funktion;
(h)  der skal forefindes særlige anordninger for at sikre, at automatisk start ikke kan udtømme startmulighederne. Der skal findes en alarm, der angiver lavt startlufttryk, og den skal indstilles på et niveau, som stadig tillader hovedmaskineriets startfunktioner
(2)  Såfremt hovedfremdrivningsmaskineri og dertil knyttet maskineri, herunder elektriske hovedenergikilder, er udstyret med forskellige grader af automatik eller fjernkontrol og er under vedvarende bemandet overvågning fra et kontrolrum, skal kontrolrummet være således indrettet, udstyret og forsynet med installationer, at maskineriets funktioner er lige så sikre og effektive, som hvis de var under direkte overvågning.
(3)  I almindelighed skal automatiske start-, drift- og kontrolsystemer indbefatte midler til manuelt indgreb i de automatiske midler, selv i tilfælde hvor nogen del af det automatiske og fjernkontrolsystemet svigter.

Regel 9 Trykluftssystemer

(1)  Der skal forefindes midler til at forhindre overtryk i nogen del af trykluftsystemer og overalt, hvor vandkapper eller luftkompressorers og køleres casings kan blive udsat for farligt overtryk på grund af, at luft lækker ind i dem fra dele under lufttryk. Der skal findes passende anordninger til mindskelse af trykket.
(2)  Hovedtrykluftanlægget til igangsætning af forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være passende beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indre eksplosioner i startluftrørene.
(3)  Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrør fra startluftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskinerne skal være fuldstændig adskilt fra kompressorens afgangsrørsystem.
(4)  Der skal træffes foranstaltninger til at begrænse indtrængen af olie i trykluftsystemerne til et minimum samt til at tømme disse systemer.

Regel 10 Foranstaltninger vedrørende brændselsolie, smøreolie samt andre brændbare olier

(1)  Brændselsolie, som har et flammepunkt lavere end 60°C (prøve i lukket beholder) som fastsat i et godkendt flammepunktapparat, må ikke anvendes som brændstof, bortset fra nødgeneratorer, i hvilket tilfælde flammepunktet ikke må være under 43°C. Administrationen kan dog tillade brug af brændselsolie med et flammepunkt, der ikke er lavere end 43°C, under forudsætning af, at sådanne yderligere forsigtighedsregler, som den anser for nødvendige, iagttages, og på betingelse af, at temperaturen i det rum, hvor sådan brændselsolie opbevares eller anvendes, ikke stiger til mere end 10°C under oliens flammepunkt.
(2)  Der skal tilvejebringes sikre og effektive midler til at konstatere oliemængden i enhver olietank. Hvis der installeres pejlerør, skal den øverste ende af røret slutte på et sikkert sted og være forsynet med et passende lukkemiddel. Niveaumålere af glas af væsentlig tykkelse samt med metalkappe kan benyttes, forudsat at de er forsynet med selvlukkende ventiler. Andre midler til konstatering af oliemængden i en olietank kan tillades anvendt under forudsætning af, at der ikke vil slippe brændselsolie ud, hvis pejleudstyret skulle svigte, eller hvis tanken skulle blive overfyldt.
(3)  Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre overtryk i enhver olietank eller i nogen del af brændselsoliesystemet, herunder fylderørene. Sikkerhedsventiler og luft- eller overløbsrør skal have afløb på et sted og på en måde, som er sikker.
(4)  Brændselsolieledninger, som i beskadiget tilstand kan forårsage, at der slipper olie ud fra en højtank, forbrugstank eller settlingtank, der er anbragt over dobbeltbunden, skal være forsynet med en hane eller ventil på tanken, som kan lukkes fra et sikkert sted uden for det pågældende rum i tilfælde af, at der opstår brand i det rum, hvor sådanne tanke befinder sig. I det særlige tilfælde, hvor højtanke er beliggende i en aksel- eller rørtunnel eller lignende sted, skal tankene være forsynet med afspærringsventiler, men betjeningen skal i tilfælde af brand kunne ske ved hjælp af en ekstra ventil på rørledningen eller rørledningerne uden for tunnelen eller lignende rum. Hvis en sådan ekstra ventil er anbragt i maskinrummet, skal den kunne betjenes uden for dette rum.
(5)  Pumper, der udgør en del af brændselsoliesystemet, skal være adskilt fra ethvert andet system, og forbindelserne til sådanne pumper skal være forsynet med en effektiv sikkerhedsventil, som skal være i lukket omløb. Såfremt brændselsolietanke skiftevis bruges som ballasttanke, skal der forefindes hensigtsmæssige midler til at adskille brændselsolien fra ballastsystemerne.
(6)  En olietank må aldrig være anbragt på et sted, hvor udstrømning fra tanken eller utætheder i denne kan udgøre en brandfare, hvis brændstof kommer i berøring med en varm overflade. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at olie, der spildes under tryk fra enhver pumpe, filter eller forvarmer, kommer i berøring med ophedede overflader.
(7)   
 
(a)  Brændselsolierør og deres ventiler og tilbehør skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, idet dog fleksible slangeforbindelser kan tillades anvendt i mindst mulig grad, hvis det kan forenes med skibets funktion. Fleksible slangeforbindelser med fittings skal være af passende styrke og skal være konstrueret af brandsikkert materiale eller have brandsikkert overtræk i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. Sådanne fleksible slangeforbindelser skal installeres i overensstemmelse med IMO MSC.Circ. 647, "Guidelines to minimise leakages from flammable liquid systems".
(b)  Hvor det skønnes nødvendigt, skal rørledninger til brændselsolie og smøreolie være afskærmet eller på anden måde passende beskyttet for at undgå olieudsprøjtning eller udlækning på ophedede overflader eller i maskineriets luftindtag. Antallet af samlinger i rørsystemerne skal holdes på et minimum.
(8)  Brændselsolietanke skal så vidt muligt være en del af skroget og skal være anbragt uden for maskinrum af kategori A. Hvor det er nødvendigt at placere brændselsolietanke, bortset fra dobbeltbundstanke, ved siden af eller i maskinrum af kategori A, skal mindst en af deres lodrette sider støde op til maskinrummets afgrænsninger og fortrinsvis have fælles afgrænsning med dobbeltbundstankene, hvis sådanne findes, og den del af deres afgrænsning, der er fælles med maskinrummet, skal være så lille som mulig. Når sådanne tanke er anbragt inden for afgrænsningen af maskinrum af kategori A, må de ikke indeholde brændselsolie med et flammepunkt lavere end 60°C (prøve i lukket beholder). I almindelighed skal man undgå brug af fritstående brændselsolietanke i brandfarlige områder og i særdeleshed i maskinrum af kategori A. Såfremt fritstående brændselsolietanke tillades, skal de anbringes i en olietæt spildebakke af rigelig størrelse med et passende drænrør, der fører til en spildolietank af passende dimensioner.
(9)  Ventilationen af maskinrum skal være tilstrækkelig til under alle normale forhold at forhindre ansamling af oliedampe.
(10)  Foranstaltninger, der er truffet med henblik på opbevaring, fordeling og brug af olie, der anvendes i tryksmøreanlæg, skal opfylde reglerne fra en anerkendt organisation. Sådanne foranstaltninger i maskinrum af kategori A og, hvor det er muligt, i andre maskinrum skal som minimum opfylde bestemmelserne i punkterne (1), (3), (6) og (7) og, hvis det anses for nødvendigt, punkterne (2) og (4) i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. Dette udelukker ikke brugen af oliestandsglas i smøresystemer, forudsat at det ved prøver er påvist, at de har en passende grad af brandsikkerhed.
(11)  Foranstaltninger, der er truffet med henblik på opbevaring, fordeling og brug af brændbare olier, som anvendes under tryk i kraftoverføringsanlæg af anden art end omhandlet i punkt (10), i betjeningskontrol og styresystemer samt i opvarmningsanlæg, skal opfylde reglerne fra en anerkendt organisation. På steder, hvor der er mulighed for antændelse, skal disse installationer som minimum opfylde bestemmelserne i punkt (2) og (6) samt bestemmelserne i punkt (3) og (7), for så vidt angår styrke og konstruktion.
(12)  Brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier må ikke føres i forpeaktanke.

Regel 11 Lænseanordninger

(1)  Der skal forefindes et effektivt lænseanlæg, som i alle tænkelige tilfælde skal være i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum med undtagelse af sådanne, som udelukkende er bestemt til opbevaring af olie eller vand, uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside. Der skal findes sugerør i borde, hvis dette er nødvendigt. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandet let kan løbe til sugerørene. Såfremt Administrationen finder, at skibets sikkerhed ikke derved forringes, kan lænseanordninger undlades i særlige rum.
(2)  (a) Der skal findes mindst to uafhængigt af hinanden maskindrevne lænsepumper, af hvilke den ene kan drives af hovedmaskinen. En ballastpumpe eller anden almindelig servicepumpe med tilstrækkelig kapacitet kan bruges som maskindreven lænsepumpe.
(3)  (b) Maskindrevne lænsepumper skal være i stand til at give vandet en hastighed af mindst 2 m pr. sekund gennem hovedlænserøret, der skal have en indvendig diameter på mindst
 
  hvor: d er den indvendige diameter i mm, og L, B og D er i m.
  Den faktiske indvendige diameter for hovedlænserøret kan dog afrundes til nærmeste standardstørrelse, der er acceptabel for Administrationen.
(4)  (c) Enhver lænsepumpe, som er foreskrevet i denne regel, skal være forsynet med direkte sugeledninger, af hvilke en virker fra maskinrummets bagbordsside og den anden fra styrbordsside, dog således, at der i skibe med en længde under 75 m kun behøver at være installeret en direkte sugeledning.
(5)  (d) Ingen sugeledning må have en indvendig diameter på mindre end 50 mm. Lænseanlæggets indretning og dimensionering skal være således, at den fulde beregnede kapacitet af den ovenfor beskrevne pumpe kan anvendes i hvert af de vandtætte rum mellem kollisions- og agterpeakskotterne.
(6)  En lænseejektor i forbindelse med en uafhængigt drevet højtrykssøvandspumpe kan installeres i stedet for en uafhængigt drevet lænsepumpe, som foreskrevet i punkt (2)(a), såfremt et sådant arrangement opfylder Administrationens krav.
(7)  I skibe, hvor behandling og forarbejdning af fisk kan forårsage, at mængder af vand opsamles i afgrænsede rum, skal fornødne afløb etableres.
(8)  Lænserør må ikke føres igennem brændsels-, olie-, ballast- eller dobbeltbundstanke, medmindre sådanne rør er af svært dimensioneret stålkonstruktion.
(9)  Lænse- og ballastpumpesystemer skal være installeret således, at vand forhindres i at passere fra søen eller fra vandballastrummene ind i lastrum eller maskinrum eller fra et vandtæt rum til et andet. Lænseforbindelsen til pumper, som suger fra søen eller fra vandballastrummene skal være forsynet med enten en kontraventil eller en hane, som ikke samtidig kan åbnes enten til lænsesystemet og til søen eller til lænsesystemet og vandballastrummene. Ventiler i fordelingskasser til lænsesystemer skal være af kontraventiltypen.
(10)  Ethvert lænserør, der føres igennem et kollisionsskot, skal være udstyret med et effektivt lukkemiddel ved skottet med fjernkontrol fra arbejdsdækket og med en indikator, der viser ventilens stilling, idet der dog kan undlades installation af fjernkontrol, såfremt ventilen er anbragt på agtersiden af skottet og er let tilgængelig under alle arbejdsmæssige forhold.

Regel 12 Beskyttelse mod støj

Der skal træffes foranstaltninger til at reducere virkningerne af støj for personale i maskinrummet til det niveau, der foreskrives i IMO resolution A.468(XII).

Regel 13 Styreanlæg

(1)  Ethvert skib skal være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der opfylder reglerne fra en anerkendt organisation. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være indrettet således, at en enkelt fejl i et af dem, så vidt det er praktisk og rimeligt, ikke skal kunne bringe det andet ud af funktion.
(2)  Såfremt hovedstyreanlægget omfatter to eller flere identiske kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, hvis hovedstyreanlægget er i stand til at manøvrere roret, som krævet i punkt (10), når en af enhederne er ude af funktion. Hver af kraftenhederne skal kunne betjenes fra en særskilt strømkreds.
(3)  Rorets stilling, hvis det er maskindrevet, skal angives i styrehuset. Rorvinkelangivelsen for maskindrevne styreanlæg skal være uafhængig af styreanlæggets kontrolsystem.
(4)  I tilfælde af, at en af styreanlægsenhederne svigter, skal en alarm afgives i styrehuset.
(5)  Indikatorer for løbende driftskontrol af elektriske og elektrohydrauliske styreanlægs motorer skal installeres i styrehuset. Beskyttelse mod kortslutning, en overbelastningsalarm og en nulspændingsalarm skal forefindes for disse kredsløb og motorer. Beskyttelse mod for høj spænding skal, hvis den installeres, være for mindst det dobbelte af den derved beskyttede motors eller kredsløbs fulde spændingsbelastning og skal være indrettet til at tillade passage af den nødvendige startstrøm.
(6)  Hovedstyreanlægget skal have fornøden styrke og tilstrækkelig kraft til at styre skibet ved største marchfart. Hovedstyreanlægget og rorstammen skal være således konstrueret, at de ikke beskadiges ved fuld fart agterover eller ved manøvrering under fiskeriet.
(7)  Hovedstyreanlægget skal, når skibet går frem med største marchfart og med største tilladte dybgang, kunne lægge roret over fra 35° på den ene side til 35° på den anden side. Roret skal under samme betingelser kunne lægges over fra 35° på den ene side til 30° på den anden side på højst 28 sekunder. Hovedstyreanlægget skal om fornødent drives maskinelt for at opfylde disse krav.
(8)  Hovedstyreanlægget skal være indrettet til at starte enten med manuelle midler i styrehuset eller automatisk, når energien kommer tilbage efter en kraftafbrydelse.
(9)  Reservestyreanlægget skal have fornøden styrke og være tilstrækkeligt til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og skal være klart til hurtig brug i nødstilfælde.
(10)  Reservestyreanlægget skal være i stand til at lægge roret over fra 15° på den ene side til 15° på den anden side på højst 60 sekunder, når skibet går frem med det halve af sin maksimumfart eller 7 knob, hvad der end måtte være det højeste. Reservestyreanlægget skal være maskindrevet, såfremt det er nødvendigt for opfyldelse af disse krav. Hvis denne energikilde er elektrisk, skal den elektriske nødenergikilde kunne drive de hjælpemidler, der holder roret i gang, i et tidsrum på mindst ti minutter.
(11)  Elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg på skibe med en længde på 75 m og derover skal fødes gennem mindst to strømkredse, der udgår fra hovedstrømtavlen, og disse strømkredse skal være anbragt så langt fra hinanden som muligt.

Regel 14 Maskinmesteralarm

I skibe med en længde på 75 m og derover skal der findes en maskinmesteralarm, der kan betjenes fra maskinkontrolrummet eller manøvreplatformen alt efter, hvad der måtte være hensigtsmæssigt, og skal kunne høres tydeligt i maskinmestrenes opholdsrum, spiserum og rygesalon (almindelige tilgængelige rum) og lukkede arbejdsdæk .

Regel 15 Kølesystemer til bevarelse af fangsten

(1)  Kølesystemer skal være således konstrueret, udført, afprøvet og installeret, at der tages fornødent hensyn til systemernes sikkerhed og også afgivelsen af chlorofluorocarbons (CFCs) eller andre ozon-nedbrydende substanser fra kølemidlet, som opbevares i mængder eller koncentrationer, som er skadelige for menneskers helbred eller for miljøet, og skal være til Administrationens tilfredshed.
(2)  Kølemidler, der benyttes i kølesystemer, skal opfylde Administrationens krav. Methylklorid eller CFC, hvis ozon-nedbrydende potentiale er højere end 5% af CFC-11, må ikke benyttes som kølemiddel.
(3)   
 
(a)  Køleanlæg skal være passende beskyttet mod vibrationer, chok, udvidelser, sammentrækninger osv. og skal være forsynet med en automatisk sikkerhedskontrolanordning, der kan forhindre en farlig stigning i temperatur og tryk.
(b)  Kølesystemer, i hvilke der anvendes giftige eller brændbare kølemidler, skal være forsynet med afløbsanordninger, der fører til et sted, hvor kølemidlet ikke frembyder nogen fare for skibet eller ombordværende personer.
(4)   
 
(a)  Ethvert rum, der indeholder kølemaskineri, herunder kondensatorer og receivere, der anvender giftige kølemidler, skal være adskilt fra ethvert tilstødende rum ved gastætte skotter. Ethvert rum, der indeholder kølemaskineriet, herunder kondensatorer og receivere, skal være udstyret med et system til at opdage lækager, der skal have en indikator uden for rummet, tæt ved indgangen, og skal være forsynet med et uafhængigt ventilationssystem og et vandsprinklersystem.
(b)  Når sådan anbringelse ikke er praktisk på grund af skibets størrelse, kan kølesystemet installeres i maskinrummet under forudsætning af, at mængden af det anvendte kølemiddel ikke kan frembyde fare for personer i maskinrummet, hvis al kølemidlet undslipper, og forudsat at der installeres en alarm, der kan give advarsel om en farlig ansamling af dampe, såfremt en lækage indtræffer i rummet.
(5)  I rum til kølemaskiner og i kølerum skal der findes alarmer til styrehuset eller kontrolstationer eller til evakueringsudgange for at hindre, at personer indespærres. Mindst en af udgangene fra sådanne steder skal kunne åbnes indefra. Såfremt det er praktisk muligt, må udgange fra rum, der indeholder kølemaskineri, som bruger giftigt eller brændbart kølemiddel, ikke føre direkte til noget opholdsrum.
(6)  Såfremt et kølemiddel, der er skadeligt for mennesker, anvendes i et køleanlæg, skal mindst to sæt indåndingsapparatur forefindes, hvoraf det ene skal anbringes på et sted, der efter al sandsynlighed ikke bliver utilgængeligt i tilfælde af, at kølemidlet lækker ud. Indåndingsapparater, der er anskaffet som del af skibets brandbekæmpningsudstyr, kan betragtes som opfyldende denne eller en del af denne bestemmelse, forudsat at apparaternes placering opfylder begge formål. Bruges der selvvirkende åndedrætsudstyr, skal ekstra beholdere forefindes.
(7)  Tilstrækkelig vejledning om sikker drift af samt nødprocedurer for køleanlægget skal gives ved passende opslag om bord på skibet.
(8)  Såfremt kølemidlet R 717 (ammoniak), der er skadeligt for mennesker, anvendes i disse anlæg, finder yderligere kravene i reglerne fra et anerkendt klasseselskab og nedennævnte bestemmelser2anvendelse fra 1. januar 2003.
 
(a)  Rørledninger, som indeholder kølemidlet, må ikke føres igennem apteringsrum, styrehus og maskinrum.
(b)  Hvis køleelementer med direkte ekspansion er installeret i rum, hvor personer almindeligvis færdes, såsom fabriksdæk, lukkede arbejdsdæk, kølerum og lastrum, skal følgende udstyr være placeret umiddelbart uden for alle sædvanlige adgangsveje til sådanne rum:
 
(i)  en vandslange med sprededyse og konstant vandforsyning,
(ii)  en nødbruser,
(iii)  to stk. gasmasker med egnede forseglede filtre anbragt i skab med gennemsigtig låge, og
(iv)  to stk. øjenskylleflasker.

Afsnit C Elektriske installationer

(Se også regel 3)

Regel 16 Elektrisk hovedenergikilde

(1)   
 
(a)  Såfremt elektrisk energi er det eneste middel til at sikre driften af de hjælpeanlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal der findes en elektrisk hovedenergikilde omfattende mindst to generatorsæt, af hvilke et kan drives af hovedmaskinen. Andre indretninger, der har tilsvarende elektrisk ydeevne, og som er i overensstemmelse med regler fastsat af en anerkendt organisation, kan tillades.
(b)  Ydelserne fra disse sæt skal være tilstrækkelige til at sikre driften af de i regel 3(6)(a) nævnte anlæg med undtagelse af den energi, der udkræves til fiskerivirksomheden og bearbejdelse og bevaring af fangsten i tilfælde af, at det ene af disse generatorsæt ophører at virke. I skibe med en længde under 45 m er det dog tilstrækkeligt, at driften af anlæg, der er væsentlige for skibets fremdrivning og sikkerhed, er sikret ved udfald af et generatorsæt.
(c)  Indretningen af skibets elektriske hovedenergikilde skal være sådan, at de i regel 3(6)(a) nævnte anlæg kan holdes i gang uanset antallet af hovedfremdrivningsmaskinernes eller akslens omdrejninger.
(d)  Hvor omformere udgør en væsentlig del af det i dette punkt foreskrevne forsyningssystem, skal systemet være således indrettet, at det sikrer kontinuitet i forsyningen.
(2)   
 
(a)  Indretningen af hovedbelysningssystemet skal være således, at brand eller andre ulykker i det eller de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, herunder eventuelle omformere, ikke kan bevirke, at nødbelysningssystemet ophører at fungere.
(b)  Indretningen af nødbelysningssystemet skal være således, at brand eller andre ulykker i det eller de rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, herunder eventuelle omformere, ikke kan bevirke, at hovedbelysningssystemet ophører at fungere.
(3)  Navigationslysene skal, hvis de udelukkende er elektriske, forsynes med strøm via deres egen separate strømtavle, og der skal være passende midler til at overvåge sådanne lys.

Regel 17 Elektrisk nødenergikilde

(1)  Der skal forefindes en elektrisk nødenergikilde anbragt over dybeste nedlastningsvandlinie uden for maskinrummet og således indrettet, at dens funktioner er sikret i tilfælde af brand, vandfyldning eller andre årsager til det elektriske hovedinstallationssystems svigten. Uanset stk. 2 gælder det for skibe med en længde på 45 m og derover, at den elektriske nødenergikilde skal kunne drive de installationer, der er nævnt i denne regel, i et tidsrum på mindst otte timer.
(2)  Den elektriske nødenergikilde skal, under fornøden hensyntagen til startstrøm og visse belastningers forbigående karakter, være i stand til i en periode på mindst tre timer samtidigt at betjene:
 
(a)  Det VHF-radioanlæg, der er krævet i regel IX/6(1)(a) og (b), og hvis relevant:
 
(i)  Det MF-radioanlæg, der er krævet i regel IX/8(1)(a) og (b) og regel IX/9(1)(b) og (c);
(ii)  den skib-land station, som er krævet i regel IX/9(1)(a); og
(iii)  det MF/HF radioanlæg, der er krævet i regel IX/9(2)(a) og (b) og regel IX/10(1).
(b)  det interne kommunikationsudstyr, de brandvisningssystemer og signaler, som er påkrævede i en nødsituation;
(c)  skibslysene, hvis disse udelukkende er elektriske samt nødlysene:
 
(i)  ved bådudsætningsstederne på dæk og udenbords;
(ii)  i alle gange, trapper og udgange;
(iii)  i rum, der indeholder maskineri eller nødenergikilden;
(iv)  ved kontrolstationer; samt
(v)  i rum til behandling og forarbejdning af fisk; og
(d)  driften af en eventuel nødbrandpumpe.
(3)  Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri.
(4)   
 
(a)  Såfremt den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den være forsynet med både en uafhængig brændstofforsyning og med en effektiv startanordning i overensstemmelse med Administrationens krav. Medmindre der findes et andet uafhængigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste oplagrede energikilde være beskyttet for at udelukke, at den udtømmes fuldstændigt af det automatiske startsystem.
(b)  Såfremt den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det være i stand til at dække nødbelastningen uden genopladning, medens det opretholder batteriets spænding under hele forbrugsperioden inden for plus eller minus 12% af dets nominelle spænding. I tilfælde af, at hovedenergikilden svigter, skal dette akkumulatorbatteri automatisk forbindes med nødstrømtavlen og øjeblikkeligt betjene i det mindste de i punkt (2)(b) og (c) nævnte anlæg. Nødstrømtavlen skal være forsynet med en hjælpeomstilling, der muliggør, at batteriet tilsluttes manuelt, hvis det automatiske tilslutningssystem svigter.
(5)  Nødstrømtavlen skal installeres så nær som praktisk muligt ved nødenergikilden og skal være anbragt som foreskrevet i stk. (1). Hvis nødenergikilden er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt sammesteds, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville blive forringet.
(6)  Akkumulatorbatterier, der er installeret i medfør af denne regel, bortset fra batterier til radiosender og -modtager i skibe med en længde på under 45 m, skal være anbragt i et effektivt ventileret rum, der ikke må være samme rum, som indeholder nødstrømtavlen.
  En indikator skal være anbragt på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at vise, hvornår det batteri, der udgør nødenergikilden, aflades. Nødstrømtavlen skal under normal drift forsynes fra hovedstrømtavlen gennem en forbindelsesfødeledning, der skal beskyttes ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning. Nødstrømtavlen skal være således arrangeret, at der i tilfælde af svigt af hovedstrømforsyningen automatisk skal ske tilslutning af nødforsyningen. Hvis systemet er beregnet på tilbagekobling, skal forbindelsesfødeledningen også være beskyttet ved nødstrømtavlen i det mindste mod kortslutning.
(7)  Nødgeneratoren og dens kraftmaskine samt ethvert akkumulatorbatteri skal anbringes således, at det sikres, at de kan fungere ved fuldt beregnet styrke, når skibet er i opret tilstand, og når det ruller op til en vinkel på 22½° hver vej og samtidig kaster sig op til 10° ved boven eller agterskibet eller befinder sig i nogen kombination af vinkler inden for disse grænser.
(8)  Den elektriske nødenergikilde og automatisk startudstyr skal være således konstrueret og indrettet, at det er muligt for besætningen at foretage fyldestgørende afprøvning, medens skibet befinder sig under arbejdsmæssige forhold.

Regel 18 Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art3

(1)   
 
(a)  Alle fast anbragte, ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller udstyr, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre:
 
(i)  de er fremført med en spænding på under 50 volt jævnstrøm eller 50 volt beregnet R.M.S. værdi mellem lederne; automatiske omformere må ikke bruges for at opnå denne alternative strømspænding; og
(ii)  de er forsynet med en spænding på under 250 volt fra sikkerhedsisolerede omformere, der kun forsyner en forbrugende indretning; eller
(iii)  de er konstrueret efter princippet om dobbelt isolering.
(b)  Transportabelt elektrisk udstyr skal fungere ved en sikker spænding, og ubeskyttede metaldele på sådant udstyr, som ikke er beregnet til at være spændingsførende, men som kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget. Administrationen kan kræve yderligere forsigtighedsregler iagttaget med hensyn til transportable elektriske lamper, værktøj og lignende apparater, der bruges i aflukkede eller specielt fugtige rum, hvor der er en særlig risiko på grund af faren for elektrisk overgang.
(c)  Elektrisk apparatur skal være således konstrueret og installeret, at det ikke kan forårsage skade, når det håndteres eller berøres på normal måde.
(2)  Hoved- og nødstrømtavlerne skal være sådan anbragt, at der gives så let adgang, som måtte behøves, til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, forsiden af strømtavlerne skal være passende afskærmet. Ubeskyttede strømførende dele, der har spændinger til skibsskroget, der overstiger en af Administrationen fastsat spænding, må ikke installeres på forsiden af sådanne strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller risteværk ved for- og bagsiden.
(3)  Et fordelingssystem med skibsskroget som tilbageledning må ikke installeres.
(4)   
 
(a)  Såfremt der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden jordforbindelse, skal der forefindes en anordning, der er i stand til at overvåge isoleringsniveauet til jord.
(b)  Såfremt fordelingssystemet er i overensstemmelse med underafsnit (a), og spændingen overstiger 50 volt jævnstrøm eller 50 volt RMS mellem lederne, skal der være en anordning, som er i stand til kontinuerligt at overvåge isoleringsniveauet til jord og give en hørlig eller visuel indikation ved abnormt lave isoleringsværdier.
(c)  Fordelingssystemer, som er forsynet ved en spænding, som ikke overstiger 250 volt jævnstrøm eller 250 volt RMS mellem lederne, og som er begrænset i sin udstrækning, kan opfylde underafsnit (a) under forudsætning af, at Administrationen tillader dette.
(5)   
 
(a)  Medmindre Administrationen i undtagelsestilfælde tillader andet, skal ledningers metalafskærmning og armering være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget.
(b)  Alle elektriske ledninger skal i det mindste være af en brandhæmmende type og skal være installeret på en sådan måde, at deres oprindelige brandhæmmende egenskaber ikke nedsættes. Administrationen kan tillade brugen af særlige ledningstyper, der ikke opfylder foranstående krav, når det er nødvendigt til særlige formål, som f.eks. radiofrekvensledninger.
(c)  Kabler og ledninger, der betjener hoved- eller nødsystemer for energi, belysning, intern kommunikation eller signaler, skal, så vidt det er praktisk, trækkes uden om kabysser, maskinrum af kategori A og andre rum, der frembyder stor brandfare, såvel som vaskerier, rum til behandling og bearbejdning af fisk og andre rum, hvor der er høj fugtighed. Ledninger, der forbinder brandpumper med nødstrømtavlen, skal være af en type, der modstår brand, hvor de passerer gennem rum, der frembyder stor brandfare. Hvor det er praktisk, skal alle sådanne ledninger trækkes på en sådan måde, at det udelukkes, at de sættes ud af drift ved ophedning af skotter, forårsaget af brand i et tilstødende rum.
(d)  Hvor ledninger er installeret i rum, hvor der er fare for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl, skal særlige forholdsregler tages mod sådanne risici i overensstemmelse med Administrationens krav.
(e)  Ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås.
(f)  Ender og samlinger i alle ledere skal være udført således, at de bevarer ledningens oprindelige elektriske, mekaniske, brandhæmmende og om nødvendigt brandmodstandsegenskaber.
(g)  Ledninger, der er installeret i kølerum, skal være egnede til lave temperaturer og høj fugtighedsgrad.
(6)   
 
(a)  Strømkredse skal være beskyttet mod kortslutning. Strømkredse skal også være beskyttet mod overbelastning, undtagen hvor det drejer sig om anvendelsen af bestemmelserne i regel 13, eller såfremt Administrationen undtagelsesvis tillader andet.
(b)  Normalværdien eller indstillingen af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hver enkelt strømkreds skal være permanent angivet der, hvor beskyttelsesanordningen er anbragt.
(7)  Belysningsarmaturer skal være således indrettet, at man undgår temperaturstigninger, der ville være skadelige for ledningerne, samt for stærk opvarmning af omgivende materiale.
(8)  Belysnings- og strømkredsløb, der afsluttes i et rum, hvor der er fare for brand eller eksplosion, skal være forsynet med topolede afbrydere uden for rummet.
(9)   
 
(a)  Et akkumulatorbatterirum skal være konstrueret og ventileret i overensstemmelse med Administrationens krav.
(b)  Elektrisk og andet udstyr, som frembyder en fare for antændelse af brændbare dampe, skal ikke være tilladt i disse rum bortset fra, hvad der måtte være tilladt efter stk. (10).
(c)  Et akkumulatorbatteri må ikke anbringes i opholdsrum, medmindre det er installeret i en hermetisk forseglet beholder.
(10)  I rum, hvor der kan samle sig let antændelige blandinger, og i rum, som fortrinsvis er beregnet til at indeholde et akkumulatorbatteri, må der ikke installeres elektrisk udstyr, medmindre Administrationen finder, at det er:
 
(a)  væsentligt for driftsmæssige formål;
(b)  af en type, som ikke kan antænde den pågældende blanding;
(c)  passende for det pågældende rum; og
(d)  behørigt godkendt til sikker brug under de forhold med hensyn til støv, dampe og gasarter, som med sandsynlighed kan forekomme.
(11)  Lynafledere skal være anbragt på alle træmaster eller mærsestænger. I skibe bygget af ikke-ledende materialer skal lynaflederen være forbundet med passende ledere til en kobberplade, der er anbragt på skibets skrog godt under vandlinien.

Afsnit D Periodisk ubemandede maskinrum

(Se også regel 3)

Regel 19 Forebyggelse af brand

(1)  Der skal tages særligt hensyn til højtryks-brændselsolierør. Hvor det er praktisk muligt, skal lækager fra sådanne rørsystemer opsamles i en passende dræntank, som skal være udstyret med en alarmanordning for højt niveau.
(2)  Såfremt brændselsolietanke til det daglige forbrug fyldes automatisk eller ved fjernkontrol, skal der forefindes midler til at forhindre spild på grund af overløb. Tilsvarende skal iagttages med hensyn til andet udstyr, som behandler antændelige væsker automatisk, f.eks. brændselsoliecentrifuge, som, hvor det er praktisk muligt, skal installeres i et særskilt rum forbeholdt centrifuger og tilhørende opvarmere.
(3)  Såfremt brændselsolietanke til dagligt forbrug eller rensetanke er udstyret med anordninger til opvarmning, skal der findes en alarm for høj temperatur, hvis brændselsoliens flammepunkt kan blive overskredet.

Brandvisning

(4)  Et godkendt brandvisningsanlæg, der er baseret på det selvalarmerende princip og har mulighed for periodisk afprøvning, skal installeres i maskinrummet.
(5)  Brandvisningssystemet skal igangsætte både hørlig og synlig alarm i styrehuset og på tilstrækkeligt mange andre passende steder således, at det kan høres og bemærkes af personer om bord, når skibet er i havn.
(6)  Brandvisningssystemet skal automatisk fødes fra en nødenergikilde, hvis hovedenergikilden svigter.
(7)  Forbrændingsmotorer på 2.500 kilowatt og derover skal være forsynet med olietågedetektorer for krumtaphuset eller lejetemperaturdetektorer eller lignende indretninger.

Brandbekæmpelse

(8)  Der skal forefindes et fast brandslukningssystem, der opfylder Administrationens krav og er i overensstemmelse med forskrifterne i regel V/22 og V/40.
(9)  I skibe med en længde på 75 m og derover skal der være truffet foranstaltning til øjeblikkelig levering af vand fra hovedbrandledningen enten ved:
 
(a)  anordning til fjernstart af en af hovedbrandpumperne i styrehuset og ved den eventuelle brandkontrolstation; eller
(b)  permanent tryk på hovedbrandledningen under fornøden hensyntagen til muligheden for tilfrysning.4
(10)  Administrationen skal kunne godkende maskinrummets brandsikkerhed, anbringelsen og centraliseringen af kontrollen med brandslukningsanlægget, de i regel 24 omhandlede afbrydningssystemer, f.eks. med hensyn til ventilation, brændselspumper osv., og kan kræve brandslukningsapparater og andet brandbekæmpelsesudstyr samt åndedrætsapparater i tillæg til forskrifterne i kapitel V.

Regel 20 Beskyttelse mod fyldning

(1)  Kimminger i maskinrum skal være forsynet med en alarmanordning af høj kvalitet, således at ophobning af væsker opdages ved normale vinkler for trim og krængning. Alarmsystemet skal igangsætte en hørlig og synlig alarm på steder, hvor der holdes kontinuerlig vagt.
(2)  Kontrollen til enhver ventil, der betjener en åbning fra søen, et afløb under vandlinien eller et lænse-indsprøjtningssystem, skal være således anbragt, at det giver tilstrækkelig tid til betjening i tilfælde af, at der trænger vand ind i rummet.

Regel 21 Kommunikation

I skibe med en længde på 75 m og derover skal et af de i regel 7 nævnte særskilte kommunikationsmidler være et pålideligt mundtligt system. Et yderligere, pålideligt, mundtligt kommunikationsmiddel skal forefindes mellem styrehuset og maskinmestrenes opholdsrum, spiserum og rygesalon (almindelige tilgængelige rum) og lukkede arbejdsdæk .

Regel 22 Alarmsystemer

(1)  Der skal forefindes et alarmsystem, der angiver enhver fejl, som kræver opmærksomhed.
(2)   
 
(a)  Alarmsystemet skal være i stand til i maskinrummet at afgive hørlig alarm samt visuelt at angive hver enkelt alarmfunktion på et passende sted. Administrationen kan dog tillade, at anlægget i skibe med en længde under 45 m kun kan angive hver enkelt alarmfunktion akustisk og optisk i styrehuset.
(b)  I skibe med en længde på 45 m og derover skal alarmsystemet have en forbindelse til maskinmestrenes kabiner gennem en omstillelig kontakt for at sikre forbindelse til en af disse kabiner og til maskinmestrenes eventuelle fritidsrum. Administrationen kan tillade alternative arrangementer, der frembyder en tilsvarende grad af sikkerhed.
(c)  I skibe med en længde på 45 m og derover skal en alarm til maskinmestrene og en alarm til styrehuse for vagthavende personer aktiveres, hvis en alarmfunktion ikke er blevet bemærket inden for en begrænset periode, som nærmere foreskrevet af Administrationen.
(d)  Hørlige og visuelle alarmer skal aktiveres i styrehuset i enhver situation, der kræver handling af den ansvarlige vagthavende person eller bør bringes til hans kundskab.
(e)  Alarmsystemet skal, så vidt det er praktisk muligt, være planlagt efter "fail-safe"-princippet.
(3)  Alarmsystemet skal:
 
(a)  være forsynet til stadighed med energi med automatisk omstilling til stand-by energiforsyning i tilfælde af tab af normal energiforsyning; og
(b)  aktiveres ved den normale energiforsynings svigten.
(4)   
 
(a)  Alarmsystemet skal på samme tid være i stand til at angive mere end én fejl, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en anden alarm
(b)  Modtagelsen på det i punkt (2)(a) nævnte sted af en hvilken som helst alarmmelding skal indikeres på det sted, hvor den blev vist. Alarmer skal opretholdes, indtil de anerkendes, og den visuelle indikation skal blive stående, indtil fejlen er rettet. Alle alarmer skal automatisk tilbagestilles, når fejlen er blevet berigtiget.

Regel 23 Særlige forskrifter vedrørende maskineri, kedler og elektriske installationer

(1)  I skibe med en længde på 75 m og derover skal den elektriske hovedenergikilde tilvejebringes på følgende måde:
 
(a)  Såfremt elektrisk energi normalt frembringes af en generator, skal der findes passende beskyttelsesarrangementer mod overbelastning for at sikre strømforsyningen til de funktioner, der kræves til fremdrivning og styring. I tilfælde af, at generatoren svigter under driften, skal der være sørget for automatisk start og tilslutning til hovedstrømtavlen af en stand-by generator af tilstrækkelig kapacitet til at tillade fremdrivning og styring og med automatisk genstart af de væsentlige hjælpemaskinerier, herunder om fornødent flere på hinanden følgende operationer. I overensstemmelse med Administrationens krav kan der tilvejebringes midler til fjernstart (manuel start) og tilslutning af stand-by generatoren til hovedstrømtavlen såvel som midler til gentaget fjernstart af væsentlige hjælpemaskinerier; og
(b)  såfremt elektrisk energi normalt frembringes af mere end et generatorsæt samtidigt, skal der være truffet foranstaltninger, f.eks. ved beskyttelse mod overbelastning, for at sikre, at de tilbageværende generatorsæt, hvis et af sættene svigter, kan holdes i funktion uden overbelastning, således at fremdrivning og styring kan finde sted.
(2)  Hvor det kræves, skal reservehjælpemaskineri af betydning for fremdrivningen være udstyret med automatiske omskiftningsanordninger, der muliggør omstilling til en stand-by maskine. En alarm skal afgives ved automatisk omskiftning.
(3)  Automatiske kontrol- og alarmsystemer skal forefindes efter følgende regler:
 
(a)  kontrolsystemet skal være således, at de for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og tilhørende hjælpemaskinerier fornødne tjenester sikres gennem de nødvendige automatiske arrangementer;
(b)  der skal findes midler til at holde startlufttrykket på det krævede niveau, når forbrændingsmotorer anvendes som hovedfremdrivningsmiddel;
(c)  et alarmsystem, der opfylder regel 22, skal forefindes for alle vigtige tryk, temperaturer, væskestande osv.; og
(d)  hvor det er hensigtsmæssigt, skal der indrettes en passende centralplads med de nødvendige alarmpaneler og instrumenter, der angiver enhver alarmeret fejl.

Regel 24 Sikkerhedssystem

Der skal tilrettelægges et sikkerhedssystem, således at alvorlige funktionsfejl i maskineri eller kedelanlæg, som kan frembyde øjeblikkelig fare, skal igangsætte automatisk shut-down af den del af anlægget og afgive en alarm. Shut-down af fremdrivningssystemet skal dog ikke ske automatisk, undtagen i tilfælde, som kunne føre til alvorlig skade, fuldstændigt sammenbrud eller eksplosion. Er der installeret anordninger til at sætte shut-down funktionen ud af drift, skal de være således indrettet, at de udelukker utilsigtet aktivering. Der skal findes visuelle midler til at vise, om den er blevet aktiveret eller ej.

Afsnit E Andre tekniske installationer

Regel 25 Hydraulikanlæg

(1) Hydraulisk drevne anlæg samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion, de er bestemt for. De skal være anbragt og beskyttet på en sådan måde, at de udgør mindst mulig fare for personer om bord, og under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved komponentvalg og systemudformning skal der tages hensyn til det, anlægget vil blive udsat for. De kortvarige trykvariationer (trykspidser) må ikke overstige komponenternes maksimale nominelle værdi. Hele installationen skal udføres på en sådan måde, at støj og vibrationer fra anlægget ikke overføres til skibskonstruktionen (strukturstøj).
(2) Hvor stålrør anvendes som trykrør, skal disse være udført som sømløse rør. Elektrisk modstandssvejsede rør må kun anvendes i enkelte tilfælde efter særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen. Stålrørene skal opfylde gældende anerkendt rørstandard under hensyntagen til anlæggets maksimale tryk. Hvor fleksible slanger anvendes, skal disse være af en egnet, anerkendt godkendt type, f.eks. SAE/ISO, og monteres uden vrid og knæk. Slangekoblinger skal være udført som koblinger af en egnet og anerkendt godkendt type.
(3) Samlinger af rørlængder eller samling mellem rør og armatur/fittings skal foregå ved hjælp af boltede flangesamlinger, ved svejsning eller ved hjælp af kravefittings eller anden type skæringsfittings med O-ring. Flangesamlinger og fittings skal tilpasses arbejdstrykket. Rør i hydrauliksystemer skal behandles efter D.V.S. nr. 08004 og D.V.S. nr. 08005. Hvis de har været svejste eller varmebukkede, skal de syres ud til metallisk renhed. Rørene på pumpers afgangsside skal beskyttes mod overtryk, der er større end det beregnede arbejdstryk. Når der til denne beskyttelse mod overtryk anvendes sikkerhedsventiler på pumpens afgangsside, skal udformningen være således, at ventilens afgangsside føres tilbage til pumpens sugeside eller et andet formålstjenligt sted, sædvanligvis tanken. Sikkerhedsventilerne skal åbne, såfremt arbejdstrykket stiger med mere end 10%. Rør placeret på lavtrykssiden af en reduktionsventil skal sikres mod overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler eller lignende, når disse rør samt dertil forbundne komponenter ikke er beregnet til trykket på højtrykssiden af reduktionsventilen. Sikkerhedsventilernes flowkapacitet skal være af en sådan størrelse, at trykket i rørene ikke på noget tidspunkt overstiger arbejdstrykket med mere end 10%. Motorer skal være beskyttet ved hjælp af chokventiler så nær motoren som praktisk muligt.
(4) Trykprøvning skal foretages forinden ibrugtagning af et anlæg/en delkomponent og overværes af den godkendende myndighed.
 
(a) Trykrørledninger samt diverse armaturer skal trykprøves med min. 1,5 x arbejdstrykket.
(b) Cylindre skal være trykprøvet med et tryk Pe som en funktion af arbejdstrykket P.
  Pe = 1,5 P, hvor P < 40 bar.
  Pe = 1,4 P + 4, hvor P ≥ 40 bar.
  Prøvetrykket må ikke være mindre end 4 bar.
(5) Systemtryk for spil, nettromler m.v. må ikke uden særlig tilladelse fra Søfartsstyrelsen overstige 250 bar kontinuerligt ved pumpen.
(6) Under hensyn til de maksimalt tilladte støjgrænser i skibet må strømningshastighederne i hydrauliske anlægs trykledninger ikke overstige 3 m/sek. på fabriksdæk og lukkede arbejdsdæk og 4 m/sek. øvrige steder, dog kan en strømningshastighed på op til 5 m/sek. tillades i anlæg som bovpropeller og fortøjningsspil, der anvendes kortvarigt. Af samme hensyn må strømningshastigheden i sugeledninger ikke overstige 0,8 m/sek.
(7) Der skal indsendes rørdiagrammer og beregninger til den godkendende myndighed, som viser, at ovennævnte bestemmelser er fulgt.

Noter:

Der henvises til IEC's publikation nr. 92 om elektriske installationer i skibe.
Disse bestemmelser stammer fra DNV's regler.
Se Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art, indeholdt i regel 23 i Rekommandation angående regler for maskineri og elektriske installationer i passager- og lastskibe, vedtaget af organisationen ved Resolution A.325 (IX).
Se vejledning om forholdsregler mod tilfrysning af hovedbrandledninger, indeholdt i rekommandation 7 i tillæg 3 til konferencens slutprotokol.

 

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv