Vælkomin til Regluportalin

¹sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

 

 

Regel 1 Definitioner (R 3)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

I dette kapitel gælder definitionerne i regel III/3 i SOLAS-konventionen af 1974, som ændret, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

"SOLAS regel III/3

Definitioner

Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, gælder følgende definitioner i dette kapitel:

1	Beskyttelsesdragt (Anti exposure suit (AES)) er en beskyttende dragt designet til brug for besætningen på mand-overbord-både og marine-evakuerings-systemer.
2	Uddannet person er en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis i betjening af redningsbåde og -flåder udstedt efter bemyndigelse fra eller anerkendt som gyldigt af Administrationen i overensstemmelse med forskrifterne i den international konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og vagthold (STCW-konventionen); eller en person, der er i besiddelse af et duelighedsbevis udstedt af eller anerkendt til samme formål som konventionens duelighedsbevis af Administrationen i en stat, som ikke er part i nævnte konvention.
3	Lokalisering er fastlæggelse af overlevendes, redningsbådes eller redningsflåders position.
4	Indskibningslejder er den lejder, der forefindes ved indskibningssteder for redningsbåde og redningsflåder for at give sikker adgang til disse efter udsætning.
5	Udsætning ved selvudløsning er den metode til udsætning af redningsbåde og -flåder, hvorved disse automatisk udløses fra et synkende skib og er klar til brug.
6	Udsætning ved frit fald er den metode til udsætning af en redningsbåd, hvorved båden med den fulde last af personer og udrustning om bord udløses og kan falde ned i søen uden noget middel til at holde igen.
7	Redningsdragt er en beskyttende dragt, der nedsætter tabet af legemsvarme hos brugeren i koldt vand. I danske skibe skal redningsdragter være af en type med indbygget isolering og opdrift.
8	Oppusteligt redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som normalt holdes uoppustet, indtil det skal bruges.
9	Permanent oppustet redningsmiddel er et redningsmiddel, hvis opdrift tilvejebringes ved hjælp af ikke-faste, luftfyldte rum, og som holdes oppustet og klar til brug til enhver tid.
10	International Life-Saving Appliance (LSA) Code (omtalt som "Koden" i dette kapitel) betyder "International Life-Saving Appliances (LSA) Code" vedtaget af den Maritime Sikkerhedskomite i Organisationen ved resolution MSC.48(66), som kan ændres af Organisationen, forudsat at sådanne ændringer vedtages, træder i kraft og virker i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel VIII i denne konvention vedrørende ændringsprocedurerne for dette Annex bortset fra kapitel I.
11	Udsætningsanordning eller -arrangement er et middel, hvorved en redningsbåd og -flåde eller en mand-overbord-båd sikkert overføres fra sin anbragte position til vandet.
12	Længde er 96% af den totale længde på en vandlinie ved 85% af den mindste sidehøjde målt fra kølens overkant eller længden fra forsiden af stævnen til rorstammens akse på vandlinien, såfremt denne måtte være større. Er skibet konstrueret med styrlastighed, skal den vandlinie, hvorpå dette måles, være parallel med konstruktionsvandlinien.
13	Letteste søgående kondition er lastekonditionen med skibet på ret køl, uden last, med 10% proviant og brændstof, og i tilfælde af, at det er et passagerskib, med fuldt antal passagerer og besætning med bagage.
14	Marine-evakuerings-system (MES) er et middel til hurtig overførsel af personer fra skibets indskibningsdæk til en flydende redningsbåd eller -flåde.
15	Dybde (moulded)
	.1  Dybden (moulded) er den lodrette afstand fra kølens overkant til fribordsdæksbjælkens overkant i borde. I træskibe og kompositskibe måles afstanden fra underkant af spundingen. Hvor den nederste del af middelspantet har en konkav form, eller hvor der er anbragt svære kølplanker, måles afstanden fra det punkt, hvor flugten af den flade bund fortsat indefter skærer kølens side. .2  I skibe hvor forbindelsen mellem dæk og skibsside er afrundet, måles dybden (moulded) til skæringspunktet mellem dækkets og skibssidens konstruktionslinier (moulded lines), idet linierne forlænges, som om der fandtes en rendestensvinkel. .3  Såfremt fribordsdækket har trin, og den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden (moulded) skal bestemmes, skal denne måles til en referencelinie, der forløber fra den underste del af dækket parallelt med den løftede del.
16	Helt ny type redningsmiddel eller -arrangement er et redningsmiddel eller -arrangement, der inkorporerer nye træk, som ikke er fuldt ud dækket af dette kapitels bestemmelser, men som giver en tilsvarende eller højere sikkerhedsstandard.
17	Positiv stabilitet er et fartøjs evne til at vende tilbage til dets oprindelige position efter fjernelse af et krængningsmoment.
18	Bjærgningstid for en mand-overbord-båd er den tid, der bruges til at løfte båden til en position, hvor personer om bord i båden kan gå om bord og overføres til skibets dæk. Bjærgningstid inkluderer tid til forberedelser af bjærgning om bord på en mand-overbord-båd, såsom at fremføre og sikre en fangline, fastgøre mand-overbord-båden til udsætningsanordningen og tid til at løfte mand-overbord-båden. Bjærgningstid inkluderer ikke tid til at sænke udsætningsanordningen til en position, hvorfra bjærgning af mand-overbord-båden kan ske.
19	Mand-overbord-båd er en båd, der er konstrueret til at redde nødstedte personer og til at assistere redningsbåde og -flåder.
20	Bjærgning er sikker ombordtagning af overlevende.
21	Ro-ro passagerskib betyder et passagerskib med ro-ro lastrum eller speciallastrum som defineret i regel II-2/3.
22	Kort international rejse er en international rejse, hvorunder et skib ikke fjerner sig mere end 200 sømil fra en havn eller et sted, hvor passagerer og besætning vil kunne bringes i sikkerhed. Hverken afstanden mellem den sidste anløbshavn i det land, hvorfra rejsen begynder, og den endelige bestemmelseshavn eller returrejsen må overstige 600 sømil. Den endelige bestemmelseshavn er den sidste anløbshavn på den planlagte sørejse, hvorfra skibet påbegynder sin returrejse til det land, hvor rejsen begyndte.
23	Redningsfartøj (Survival craft) er en redningsbåd eller -flåde, der kan holde nødstedte personer i live fra det tidspunkt, hvor skibet forlades.
24	Termisk beskyttelsesmiddel (TPA) er en pose eller dragt, der er fremstillet af vandtæt materiale med lav varmeledningsevne og samtidig opfylder bestemmelserne i regel 34."

Regel 2 Kommunikation, overlevelsesfartøjer, mand-overbord-både og personlige redningsmidler (R 6+7+18+21+22)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

Ethvert skib skal alt efter sin klasse medføre mindst de radioredningsmidler, radartransponder, personlige redningsmidler, overlevelsesfartøjer og mand-overbord-både, nødsignaler og linekastningsapparater, som er specificeret i nedenstående tabel med tilhørende noter.

Alle ovennævnte midler, herunder det tilhørende udsætningsarrangement, hvor dette er relevant, skal opfylde kravene i kapitel III i bilaget til SOLAS-konventionen af 1974 med senere ændringer, medmindre andet udtrykkeligt er anført i nedenstående afsnit.

Endvidere skal ethvert skib medføre redningsdragter og termiske beskyttelsesmidler til brug for personer, der er plads til i redningsbåde, og mand-overbord-både i overensstemmelse med reglerne i kapitel III i bilaget til SOLAS-konventionen af 1974 som ændret.

Skibe, der hverken medfører en redningsbåd eller en mand-overbord-båd, skal til redningsformål have mindst én redningsdragt om bord. Hvis skibet altid er i fart i varmt klima, hvor termisk beskyttelse efter administrationens skøn er unødvendig, behøves en sådan beskyttelsesdragt ikke.

1)	Overlevelsesfartøjer kan enten være redningsbåde, der opfylder punkt 4.5, 4.6 eller 4.7 i LSA-koden, eller redningsflåder, der opfylder kravene i punkt 4.1 i LSA-koden og enten punkt 4.2 eller 4.3 i LSA-koden. Derudover skal redningsflåder på ro-ro-passagerskibe opfylde forskrifterne i regel III/5-1 nedenfor .
	Når rejserne finder sted i lukkede farvande og under gunstige klimatiske forhold, kan flagstatens administration, medmindre det afslås af værtsmedlemsstaten, acceptere:
	a)  åbne reversible oppustelige redningsflåder, der ikke opfylder kravene i punkt 4.2 eller 4.3 i LSA-koden, forudsat at sådanne redningsflåder opfylder kravene i bilag 10 til koden for højhastighedsfartøjer i fuldt omfang; b)  redningsflåder, der ikke opfylder kravene i punkt 4.2.2.2.1 eller 4.2.2.2.2 i LSA-koden om isolering af redningsflådens bund mod kulde.
	Overlevelsesfartøjer til eksisterende skibe i klasse B, C og D skal opfylde de relevante regler i SOLAS 74 for eksisterende skibe med senere ændringer på datoen for dette direktivs vedtagelse.
	Et marine-evakueringssystem (MES) eller systemer, der opfylder kravene i punkt 6.2 i LSA-koden, kan erstatte den tilsvarende kapacitet, der i tabellen kræves med hensyn til redningsflåder og udsætningsanordninger.
2)	Overlevelsesfartøjerne skal så vidt praktisk muligt være jævnt fordelt på begge sider af skibet.
3)	Det samlede antal overlevelsesfartøjer skal være i overensstemmelse med den procentdel, der er anført i tabellen ovenfor, og den samlede kapacitet af en kombination af overlevelsesfartøjer og supplerende redningsflåder skal være 110% af det antal personer (N), skibet må medføre. Antallet af overlevelsesfartøjer skal være tilstrækkeligt til, at det, hvis et redningsfartøj går tabt eller bliver uanvendeligt, er muligt at optage alle de personer, skibet må medføre, i de resterende overlevelsesfartøjer.
4)	Antallet af redningsbåde og/eller mand-overbord-både skal være tilstrækkeligt til at sikre, at det, for at alle de personer, skibet må medføre, kan forlade skibet, ikke er nødvendigt, at hver redningsbåd eller mand-overbord-båd ledsager mere end 9 redningsflåder.
5)	Mand-overbord-både skal betjenes af egne udsætningsarrangementer for udsætning og ombordtagning. Såfremt mand-overbord-både opfylder kravene i punkt 4.5 eller 4.6 i LSA-koden, kan de medregnes i den samlede kapacitet for overlevelsesfartøjer, der er specificeret i tabellen ovenfor. På ro/ro-passagerskibe skal mindst en af mand-overbord-bådene være en hurtiggående mand-overbord-båd, der opfylder forskrifterne i regel III/5-1 nedenfor . Når flagstatens administration anser det for fysisk umuligt at anbringe en mand-overbord-båd om bord på et skib, kan skibet gives dispensation fra kravet om udrustning med mand-overbord-båd, forudsat at skibet opfylder følgende forskrifter:
	a)  Skibet skal være således indrettet, at en hjælpeløs person kan reddes op af vandet. b)  Ombordtagning af den hjælpeløse person skal kunne iagttages fra kommandobroen. c)  Skibet skal være tilstrækkeligt manøvredygtigt til at kunne gå tæt ind til personer og tage dem om bord under de værst tænkelige forhold.
6)	Mindst én redningskrans på hver side af skibet skal være monteret med en redningsline, der kan flyde på vandet, og som har en længde på mindst 2 gange den højde, hvori redningskransen er anbragt over vandlinjen i letteste søgående kondition, dog mindst 30 m. To redningskranse skal være forsynet med et selvvirkende røgsignal og selvtændende lys. De skal hurtigt kunne udløses fra kommandobroen. Resten af redningskransene skal være forsynet med selvtændende lys, der opfylder bestemmelserne i punkt 2.1.2 i LSA-koden.
7)	Nødsignaler, der opfylder bestemmelserne i punkt 3.1 i LSA-koden, skal opbevares på kommandobroen eller ved styrepladsen.
8)	Redningsveste på ro-ro-passagerskibe skal opfylde forskrifterne i regel III/5-1 nedenfor .
9)	Der skal være en oppustelig redningsvest til rådighed for hver person, der skal udføre arbejde om bord i udsatte områder. Sådanne oppustelige redningsveste kan indgå i det samlede antal redningsveste, der kræves i dette direktiv.

Regel 3 Alarm, betjeningsforskrifter, instruktionsbøger, mønstringsruller og instrukser for nødsituationer (R 6+8+ 9+18+19)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

Alle skibe skal være udstyret med:

.1 Et hovedalarmsystem (R 6.4.2.)

som opfylder forskrifterne i punkt 7.2.1.1 i LSA-koden, og som skal anvendes til at kalde passagerer og besætning til mønstringsstederne og til at sætte de af mønstringsrullen omfattede foranstaltninger i gang.

På alle skibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal hovedalarmsystemet suppleres med et højttaleranlæg, der kan anvendes fra kommandobroen. Anlægget skal være således indrettet og placeret, at de udsendte meddelelser kan høres tydeligt af personer med normal hørelse overalt, hvor personer kan tænkes at befinde sig, når hovedmaskineriet er i funktion.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere

Hovedalarmsystemet skal kunne høres på alle åbne dæk, og alarmtonen skal mindst have et lydtryk som krævet i punkt 7.2.1.2 og 7.2.1.3 i LSA-koden.

.2 Et højttaleranlæg (R 6.5)

.2.1 Alle passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer, skal ud over at opfylde forskrifterne i regel II-2/B/15.4 ovenfor og i punkt .1 være udstyret med et højttaleranlæg. For eksisterende skibe bliver forskrifterne i punkt .2.2, .2.3 og .2.5, jf. dog forskrifterne i punkt .2.6, først gældende på datoen for første periodiske syn efter datoen i direktivets artikel 14, stk. 1 (1. juli 1998).

.2.2 Højttaleranlægget skal være et komplet anlæg, der består af højttalere, der er installeret på en sådan måde, at der samtidig kan udsendes meddelelser til alle rum, hvor besætning og/eller passagerer normalt opholder sig, og til mønstringssteder. Det skal give mulighed for udsendelse af meddelelser fra kommandobroen og andetsteds om bord, som det af flagstatens administration findes påkrævet. Det skal være installeret under hensyntagen til dårlige lydforhold og må ikke kræve nogen form for handling fra dem, meddelelserne er rettet til.

.2.3 Højttaleranlægget skal være beskyttet mod uvedkommende brug og være tydeligt hørligt over den almindelige støj i alle de rum, der er nævnt i punkt .2.2. Det skal desuden have en indbrydningsfunktion, der styres fra et sted på kommandobroen, og hvor flagstatens administration i øvrigt finder det nødvendigt, således at alle nødsituationsmeddelelser udsendes, selv om der er slukket for eller skruet ned for en højttaler i det pågældende rum, eller højttaleranlægget er i brug til andre formål.

Nye skibe i klasse B, C og D, som er bygget 1. januar 2003 eller senere

Lydtrykket ved udsendelse af nødsituationsmeddelelser skal mindst være som krævet i punkt 7.2.2.2 i LSA-koden.

.2.4 NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D:

.1	Højttaleranlægget skal mindst have to kredsløb, der er passende adskilt over hele deres længde, og mindst to særskilte uafhængige forstærkere.
.2	Højttaleranlægget og dets præstationer skal være godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til anbefalingerne fra Den Internationale Søfartsorganisation.

.2.5 Højttaleranlægget skal være tilsluttet til nødstrømforsyningen.

.2.6 Eksisterende skibe, som allerede er udstyret med et højttaleranlæg, der er godkendt af flagstatens administration og i alt væsentligt opfylder forskrifterne i punkt .2.2, .2.3 og .2.5, behøver ikke at få udskiftet deres anlæg.

.3 Mønstringsrulle og instrukser for nødsituationer (R 8)

Der skal forefindes tydelige instrukser om, hvad hver af de ombordværende skal foretage sig i en nødsituation, i overensstemmelse med IMO-resolution A.691(17).

Mønstringsruller og instrukser for nødsituationer, som opfylder forskrifterne i SOLAS-regel III/37, skal opslås på iøjnefaldende steder overalt på skibet, herunder kommandobro, maskinrum og besætningens opholdsrum.

Illustrationer og instrukser på hensigtsmæssige sprog skal ophænges i passagerkahytter og opslås på iøjnefaldende steder på mønstringssteder og andre passagerrum, således at passagererne informeres om:

i)	deres mønstringssted
ii)	de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes i en nødsituation
iii)	hvordan de ifører sig en redningsvest.

Den person, som i henhold til SOLAS-regel IV/16 er udpeget som hovedansvarlig for radiokommunikation i nødsituationer, må ikke pålægges andre opgaver i sådanne situationer. Dette skal fremgå af mønstringsrullen og instrukserne for nødsituationer.

.4 Betjeningsforskrifter (R 9)

Der skal på eller i nærheden af overlevelsesfartøjer og disses udsætningsanordninger forefindes plakater eller skilte:

i)	som skal illustrere formålet med betjeningsgrebene og fremgangsmåden ved betjening af anordningen og give relevante instruktioner eller advarsler,
ii)	som skal være lette at se under forhold, hvor alene nødbelysning er tændt,
iii)	hvor der skal være anvendt symboler i overensstemmelse med IMO-resolution A.760(18).

.5 Instruktionsbøger

Der skal i hver af besætningens messer og fritidsrum eller i hver af besætningens kamre forefindes en instruktionsbog, der opfylder forskrifterne i SOLAS-regel III/35.

.6 Vedligeholdelsesvejledning (R 20.3)

Der skal om bord forefindes instruktioner for vedligeholdelse af redningsmidlerne om bord eller et vedligeholdelsesprogram for skibet, som også omfatter vedligeholdelse af redningsmidler, og vedligeholdelsen skal udføres i overensstemmelse hermed. Instruktionerne skal være i overensstemmelse med forskrifterne i SOLAS-regel III/36.

Regel 4 Bemanding af overlevelsesfartøjer og tilsyn (R 10)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal øvede personer, der kan mønstre og yde assistance til uøvede personer.
.2	Der skal om bord forefindes et tilstrækkeligt antal besætningsmedlemmer til betjening af de overlevelsesfartøjer og de udsætningsarrangementer, der er nødvendige for, at det samlede antal ombordværende kan forlade skibet.
.3	Hvert redningsfartøj skal være under ledelse af en officer eller en person med duelighedsbevis. Dog kan et besætningsmedlem, der er øvet i håndtering og betjening af redningsflåder, lede en redningsflåde eller gruppe af redningsflåder. For hver mand-overbord-båd og hvert motordrevet redningsfartøj skal der være udpeget en person, som er i stand til at betjene motoren og foretage mindre justeringer af denne.
.4	Skibsføreren skal påse, at de personer, der er omtalt i punkt .1, .2 og .3, fordeles ligeligt på skibets overlevelsesfartøjer.

Regel 5 Mønstrings- og indskibningsarrangementer for overlevelsesfartøjer (R 11+23+25)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Overlevelsesfartøjer, for hvilke der er foreskrevet godkendte udsætningsanordninger, skal være anbragt så tæt som muligt ved aptering og tjenesterum.
.2	Mønstringssteder skal forefindes tæt ved indskibningsstederne, være let tilgængelige fra aptering og arbejdssteder og have rigelig plads til, at passagererne kan samles og blive instrueret. Fri dæksplads mindst 0,35 m2 pr. person.
.3	Mønstrings- og indskibningssteder, gange, trapper og udgange, der giver adgang til mønstrings- og indskibningssteder, skal være tilstrækkeligt belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres af den elektriske nødenergikilde, der er foreskrevet i regel II-1/D/3 og II-1/D/4 ovenfor . Som supplement til og som del af den markering, der er foreskrevet i punkt II-2/B/6.1.7 for nye skibe i klasse B, C og D, skal vejen til mønstringssteder angives med det dertil beregnede mønstringsstedssymbol i overensstemmelse med IMO-resolution A.760(18). Denne forskrift gælder også for eksisterende skibe i klasse B, som kan befordre over 36 personer
.4	Indskibning i redningsbåde skal kunne ske enten direkte fra det sted, hvor de er anbragt, eller fra et indskibningsdæk, men ikke fra begge.
.5	Indskibning i redningsflåder, der nedfires med david, skal kunne ske fra et sted umiddelbart ved siden af det sted, hvor de er anbragt, eller fra det sted, hvortil redningsflåden flyttes før udsætning.
.6	Om nødvendigt skal der forefindes midler til at bringe overlevelsesfartøjer, der nedfires med david, ind til skibssiden og fastholde dem ved denne, således at indskibning af personer kan foregå sikkert.

Nye skibe i klasse B, C og D:

.7

Hvis udsætningsarrangementet til et redningsfartøj er indrettet således, at indskibning deri først kan ske, når fartøjet er i vandet, og højden fra indskibningsstedet er mere end 4,5 m over vandlinjen i letteste søgående kondition, skal der installeres et godkendt marine-evakuerings-system (MES), som opfylder forskrifterne i punkt 6.2 i LSA-koden. På skibe med MES-system skal kommunikationen mellem indskibningsstedet og platformen med overlevelsesfartøjet sikres.

.8

Der skal på hver side af skibet forefindes mindst én indskibningslejder, som opfylder forskrifterne i punkt 6.1.6 i LSA-koden. Flagstatens administration kan dog undtage skibe fra dette krav, hvis fribordet mellem det påtænkte indskibningssted og vandlinjen ikke er over 1,5 m under alle ubeskadigede og foreskrevne beskadigede forhold med hensyn til trim og slagside.

Regel 5-1 Forskrifter for ro/ro-passagerskibe (26)

Ro-ro-skibe i klasse B, C og D, som er bygget inden den 1. januar 2003:

.1	Ro-ro-passagerskibe, som er bygget inden den 1. januar 2003, skal opfylde forskrifterne i punkt .6.2, .6.3, .6.4, .7, .8 og .9 senest på datoen for det første periodiske syn efter den 1. januar 2006.
	Indtil da anvendes punkt .2, .3, .4 og .5 for ro-ro-skibe, som er bygget inden 1. januar 2003.
	Uanset førnævnte bestemmelse gælder, at når redningsmidler eller -foranstaltninger om bord på sådanne skibe udskiftes, eller når der på sådanne skibe foretages større reparationer, ombygninger eller forandringer, der indebærer udskiftning af eller udbygning af eksisterende redningsmidler eller -foranstaltninger, skal sådanne redningsmidler eller -foranstaltninger opfylde de relevante krav i punkt .6, .7, .8 og .9.

sí § 3, stk. 3 í Fráboðan D (tillaging av tíðarfreistum)

.2	Redningsflåder
	.1  Redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal betjenes af evakueringsslisker, der opfylder SOLAS-regel III/48.5 i den pr. 17. marts 1998 gældende ordlyd, eller udsætningsanordninger, der opfylder SOLAS-regel III/48.6 i den pr. 17. marts 1998 gældende ordlyd, jævnt fordelt på begge sider af skibet.   Kommunikationen mellem indskibningsstedet og platformen skal sikres. .2  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal være anbragt med anordninger, der opfylder SOLAS-regel III/23 i den pr. 17. marts 1998 gældende ordlyd, så de frit kan flyde op. .3  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal være af en type, der er forsynet med ombordstigningsrampe, som opfylder forskrifterne i SOLAS-regel III/39.4.1 eller III/40.4.1 i den pr. 17. marts 1998 gældende ordlyd. .4  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal enten være selvoprettende eller overdækkede reversible redningsflåder, som er stabile i søgang og kan fungere sikkert, uanset om de flyder med den ene eller den anden side opad. Åbne reversible redningsflåder kan tillades, hvis flagstatens administration finder det forsvarligt i betragtning af, at rejserne finder sted i lukkede farvande og under gunstige klimatiske forhold, forudsat at sådanne redningsflåder opfylder kravene i bilag 10 til koden for højhastighedsfartøjer i fuldt omfang.   Alternativt skal skibet medføre så mange selvoprettende redningsflåder eller overdækkede reversible redningsflåder ud over dets normale antal redningsflåder, at de tilsammen kan rumme mindst 50% af de personer, der ikke er plads til i redningsbåde. Kapaciteten i de supplerende redningsflåder bestemmes som forskellen mellem det samlede antal personer om bord og det antal personer, der er plads til i redningsbåde. Alle sådanne redningsflåder skal være godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til anbefalingerne fra IMO i MSC/Circ. 809.
.3	Hurtiggående mand-overbord-både
	.1  På ro-ro-passagerskibe i klasse B skal mindst én af mand-overbord-bådene være en hurtiggående mand-overbord-båd, som er godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til IMO's anbefalinger i MSC/Circ. 809. .2  Alle hurtiggående mand-overbord-både skal betjenes af en hensigtsmæssig udsætningsanordning, som er godkendt af flagstatens administration. Når flagstatens administration godkender sådanne anordninger, skal den tage i betragtning, at hurtiggående mand-overbord-både skal kunne udsættes og tages om bord igen under endog meget ugunstige vejrforhold, og tage hensyn til anbefalingerne fra IMO. .3  Mindst to af hver hurtiggående mand-overbord-båds besætningsmedlemmer skal være uddannet og regelmæssigt have deltaget i øvelser i overensstemmelse med minimumskravene til besætningens kompetence i hurtiggående mand-overbord-både i kapitel A-VI/2, tabel A-VI/2-2, i Seafarers Training, Certification and Watchkeeping (STCW) Code og under hensyntagen til IMO's anbefalinger i resolution A.771 (18) med senere ændringer. Uddannelsen og øvelserne skal omfatte alle aspekter af redning samt håndtering, manøvrering og betjening af sådanne fartøjer under forskellige forhold og endelig, hvordan de bringes på ret køl efter kæntring. .4  Hvis et eksisterende ro-ro-passagerskib er således indrettet eller af en sådan størrelse, at den hurtiggående mand-overbord-båd, der kræves i punkt 3.1, ikke kan anbringes, kan den hurtiggående mand-overbord-båd anbringes i stedet for en eksisterende redningsbåd og accepteres som en mand-overbord-båd eller båd til brug i nødsituationer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:   .1  den installerede hurtiggående mand-overbord-båd skal betjenes af en udsætningsanordning, der opfylder forskrifterne i punkt.3.2 .2  der skal kompenseres for den således manglende overlevelsesfartøjskapacitet ved installering af redningsflåder, der kan medføre mindst lige så mange personer som den redningsbåd, der er erstattet .3  sådanne redningsflåder skal betjenes af de eksisterende udsætningsanordninger eller MES-systemer.
.4	Midler til ombordtagning af overlevende (Means of Rescue)
	.1  Alle ro-ro-passagerskibe i klasse B skal være udstyret med effektive midler til hurtig bjærgning af overlevende fra vandet og til overførsel af overlevende fra redningsenheder eller overlevelsesfartøjer til skibet. .2  Midlerne til overførsel af overlevende til skibet kan indgå i et MES-system eller et system, der er konstrueret til redningsformål.   Alle sådanne midler skal være godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til anbefalingerne fra IMO i MSC/Circ. 810. .3  Hvis en evakueringssliske i et MES-system er beregnet til at tjene som middel til at overføre overlevende til skibets dæk, skal den være forsynet med håndliner eller lejdere til hjælp for opklatring ad slisken.
.5	Redningsveste
	.1  Uanset kravene i SOLAS-regel III/7.2 og III/22.2 skal der opbevares så mange redningsveste i nærheden af mønstringsstederne, at passagererne ikke behøver at vende tilbage til deres kahytter for at hente deres redningsveste. .2  På ro-ro-passagerskibe skal alle redningsveste være udstyret med lys i overensstemmelse med kravene i SOLAS regel III/32.2 i den pr. 17. marts 1998 gældende ordlyd.

Ro-ro-skibe i klasse B, C og D, som er bygget den 1. januar 2003 eller senere:

.6	Redningsflåder
	.1  Redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal betjenes af MES-systemer, der opfylder punkt 6.2 i LSA-koden, eller udsætningsanordninger, der opfylder punkt 6.1.5 i LSA-koden, jævnt fordelt på begge sider af skibet.   Kommunikationen mellem indskibningsstedet og platformen skal sikres. .2  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal være anbragt med anordninger, der opfylder SOLAS-regel III/13.4, så de frit kan flyde op. .3  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal være af en type, der er forsynet med ombordstigningsrampe, som opfylder forskrifterne i punkt 4.2.4.1 eller 4.3.4.1 i LSA-koden. .4  Alle redningsflåder på ro-ro-passagerskibe skal enten være selvoprettende eller overdækkede reversible redningsflåder, som er stabile i søgang og kan fungere sikkert, uanset om de flyder med den ene eller den anden side opad. Åbne reversible redningsflåder kan tillades, hvis flagstatens administration finder det forsvarligt i betragtning af, at rejserne finder sted i lukkede farvande og under gunstige klimatiske forhold, forudsat at sådanne redningsflåder opfylder kravene i bilag 10 til koden for højhastighedsfartøjer i fuldt omfang.   Alternativt skal skibet medføre så mange selvoprettende redningsflåder eller overdækkede reversible redningsflåder ud over dets normale antal redningsflåder, at de tilsammen kan rumme mindst 50% af de personer, der ikke er plads til i redningsbåde. Kapaciteten i de supplerende redningsflåder bestemmes som forskellen mellem det samlede antal personer om bord og det antal personer, der er plads til i redningsbåde. Alle sådanne redningsflåder skal være godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til anbefalingerne fra IMO i MSC/Circ.809.
.7	Hurtiggående mand-overbord-både
	.1  På ro-ro-passagerskibe i klasse B skal mindst én af mand-overbord-bådene være en hurtiggående mand-overbord-båd, som er godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til IMO's anbefalinger i MSC/Circ. 809. .2  Alle hurtiggående mand-overbord-både skal betjenes af en hensigtsmæssig udsætningsanordning, som er godkendt af flagstatens administration. Når flagstatens administration godkender sådanne anordninger, skal den tage i betragtning, at hurtiggående mand-overbord-både skal kunne udsættes og tages om bord igen under endog meget ugunstige vejrforhold, og tage hensyn til anbefalingerne fra IMO. .3  Mindst to af hver hurtiggående mand-overbord-båds besætningsmedlemmer skal være uddannet og regelmæssigt have deltaget i øvelser i overensstemmelse med minimumskravene til besætningens kompetence i hurtiggående mand-overbord-både i kapitel A-VI/2, tabel A-VI/2-2, i Seafarers Training, Certification and Watchkeeping (STCW) Code og under hensyntagen til IMO's anbefalinger i resolution A.771 (18) med senere ændringer. Uddannelsen og øvelserne skal omfatte alle aspekter af redning samt håndtering, manøvrering og betjening af sådanne fartøjer under forskellige forhold og endelig, hvordan de bringes på ret køl efter kæntring. .4  Hvis et eksisterende ro-ro-passagerskib er således indrettet eller af en sådan størrelse, at den hurtiggående mand-overbord-båd, der kræves i punkt.3.1, ikke kan anbringes, kan den hurtiggående mand-overbord-båd anbringes i stedet for en eksisterende redningsbåd og accepteres som en mand-overbord-båd eller båd til brug i nødsituationer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:   .1  den installerede hurtiggående mand-overbord-båd skal betjenes af en udsætningsanordning, der opfylder forskrifterne i punkt.3.2 .2  der skal kompenseres for den således manglende overlevelsesfartøjskapacitet ved installering af redningsflåder, der kan medføre mindst lige så mange personer som den redningsbåd, der er erstattet .3  sådanne redningsflåder skal betjenes af de eksisterende udsætningsanordninger eller MES-systemer.
.8	Midler til ombordtagning af overlevende (Means of Rescue)
	.1  Alle ro-ro-passagerskibe i klasse B skal være udstyret med effektive midler til hurtig bjærgning af overlevende fra vandet og til overførsel af overlevende fra redningsenheder eller overlevelsesfartøjer til skibet. .2  Midlerne til overførsel af overlevende til skibet kan indgå i et MES-system eller et system, der er konstrueret til redningsformål.   Alle sådanne midler skal være godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til anbefalingerne fra IMO i MSC/Circ. 810. .3  Hvis en evakueringssliske i et MES-system er beregnet til at tjene som middel til at overføre overlevende til skibets dæk, skal den være forsynet med håndliner eller lejdere til hjælp for opklatring ad slisken.
.9	Redningsveste
	.1  Uanset kravene i SOLAS-regel III/7.2 og III/22.2 skal der opbevares så mange redningsveste i nærheden af mønstringsstederne, at passagererne ikke behøver at vende tilbage til deres kahytter for at hente deres redningsveste. .2  På ro-ro-passagerskibe skal alle redningsveste være udstyret med lys i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 2.2.3 i LSA-koden.

Regel 5-2 Landingsplads og opsamlingssted for helikopter (R 28)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Eksisterende ro/ro-passagerskibe skal opfylde forskrifterne i punkt .2 senest på datoen for det første periodiske syn efter datoen i direktivets artikel 14, stk. 1.
.2	På ro/ro-passagerskibe skal der være et opsamlingssted for helikopter, som er godkendt af flagstatens Administration under hensyntagen til IMO's anbefalinger i resolution A.229(VII) med senere ændringer.
.3	På nye ro-ro passagerskibe i klasse B, C og D med en længde på 130 m eller derover skal der være en helikopterlandingsplads, som er godkendt af flagstatens administration under hensyntagen til IMO's anbefalinger.

Regel 5-3 Beslutningsstøttesystem for skibsføreren (R 29)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Eksisterende skibe skal opfylde forskrifterne i denne regel senest på datoen for det første periodiske syn efter 1. juli 1999.
.2	På alle skibe skal der på kommandobroen forefindes et beslutningsstøttesystem for kriseledelse i nødsituationer.
.3	Systemet skal mindst bestå af en eller flere trykte nødplaner. Nødplanerne skal omfatte alle forudselige nødsituationer, herunder de hovedgrupper af nødsituationer, som er opregnet på nedenstående ikke udtømmende liste:
	.1  brand .2  havari .3  forurening .4  lovstridige handlinger, der truer skibets, passagerernes og besætningens sikkerhed .5  arbejdsulykker .6  ulykker forbundet med lasten .7  nødassistance til andre skibe
.4	Procedurerne i nødplanerne skal yde støtte til skibsføreren i hans håndtering af enhver kombination af nødsituationer.
.5	Nødplanerne skal have ensartet struktur og være lette at bruge. De faktiske lastforhold som beregnet til brug for skibets stabilitet under den pågældende sejlads skal benyttes til havarikontrolformål.
.6	Flagstatens Administration kan ud over de trykte nødplaner godkende brug af computerbaserede beslutningsstøttesystemer på kommandobroen, som giver alle de oplysninger, der findes i nødplaner, procedurer, checklister, mv., og som kan vise en liste over, hvad det anbefales at gøre i forudselige nødsituationer.

Regel 6 Udsætningssteder (R 12)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

Udsætningsstederne skal være anbragt således, at udsætningen kan ske sikkert, idet der herved navnlig tages hensyn til afstanden fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget, og således, at overlevelsesfartøjer kan udsættes langs skibets lodrette side. Forefindes udsætningsstederne forude, skal de være placeret agten for kollisionsskottet på et beskyttet sted.

Regel 7 Anbringelse af overlevelsesfartøjer (R 13+24)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Hvert redningsfartøj skal være anbragt:
	a)  således at hverken fartøjet eller dets anbringelsesarrangement vanskeliggør udsætningen af andre overlevelsesfartøjer, b)  så nær vandoverfladen, som det er sikkert og praktisk muligt; for overlevelsesfartøjer, der nedfires med david, må der så vidt muligt ikke være mere end 15 m mellem davidtoppen med redningsfartøjet i indskibningsposition og vandlinjen, når skibet er i letteste søgående kondition; overlevelsesfartøjer, der nedfires med david, skal være anbragt i en sådan position, at fartøjet i indskibningspositionen er over vandlinjen, når skibet er fuldt lastet, befinder sig under ugunstige forhold med hensyn til trim på op til 10° og har en slagside på op til 20° til en af siderne for nye skibe, respektive op til mindst 15° til en af siderne for eksisterende skibe, dog højst den vinkel, hvor kanten af skibets vejrdæk bliver sat under vand, c)  i permanent beredskabstilstand, således at to besætningsmedlemmer kan klargøre det til indskibning og udsætning på mindre end 5 minutter, d)  så langt forude for skruen som praktisk muligt, og e)  fuldt udrustet som foreskrevet i de relevante SOLAS-regler, dog således at supplerende redningsflåder, som omhandlet i note 2 til tabellen i regel III/2 ovenfor , kan undtages fra nogle af SOLAS-kravene til udstyr som anført i nævnte note.
.2	Redningsbåde skal anbringes fastgjort til udsætningsanordninger. I passagerskibe på 80 m længde og derover skal hver redningsbåd være anbragt således, at redningsbådens agterende er mindst 1,5 gange redningsbådens længde foran skruen.
.3	Redningsflåder skal være anbragt:
	a)  med fanglinen fastgjort til skibet, b)  med udstyr, der opfylder forskrifterne i punkt 4.1.6 i LSA-koden, således at flåden flyder frit op, og således at den, hvis den er oppustelig, oppustes automatisk, når skibet synker; for to eller flere redningsflåder kan ét sådant udstyr anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til opfyldelse af forskrifterne i punkt 4.1.6 i LSA-koden, c)  således, at manuel udløsning fra surringsarrangementerne er mulig.
.4	Nedfirbare redningsflåder skal være anbragt inden for løftekroges rækkevidde, medmindre der forefindes overføringsmidler, hvis funktion ikke umuliggøres ved trim på op til 10° og slagside på op til 20° til en af siderne for nye skibe, respektive op til 15° til en af siderne for eksisterende skibe eller af skibets bevægelse eller energisvigt.
.5	Redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved overbordkastning, skal være anbragt således, at de umiddelbart kan overføres fra en side til den anden på ét åbent dæksniveau. Er et sådant anbringelsesarrangement ikke muligt, skal der forefindes yderligere redningsflåder, således at den samlede kapacitet, der er til rådighed på hver side, er tilstrækkelig til 75% af det samlede antal ombordværende.
.6	Redningsflåder med MES (marine-evakuerings-system ) skal:
	a)  være anbragt tæt på den container, der indeholder MES-systemet b)  kunne udløses fra stuvningsstativet med anordninger, således at flåden kan fortøjes og oppustes langs ombordstigningsplatformen c)  kunne udløses som selvstændigt redningsfartøj d)  være forsynet med bjærgningsliner til ombordstigningsplatformen.

Regel 8 Anbringelse af mand-overbord-både (R 14)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

Mand-overbord-både skal være anbragt:

.1	i en permanent beredskabstilstand, således at de kan udsættes på under 5 minutter
.2	i en position, der er egnet til udsætning og ombordtagning
.3	således, at hverken mand-overbord-båden eller dennes anbringelsesarrangementer vanskeliggør betjeningen af noget redningsfartøj ved noget andet udsætningssted
.4	i overensstemmelse med regel 7, såfremt den samtidig er en redningsbåd.

Regel 8a Anbringelse af MES-systemer (Marine Evakueringssystemer (R 15)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Der må ikke være åbninger i skibssiden mellem indskibningsstedet for MES-systemet og vandlinjen i letteste søgående kondition, og der skal forefindes midler til at beskytte systemet mod fremspring.
.2	MES-systemet skal være anbragt således, at udsætningen kan ske sikkert, idet der herved navnlig tages hensyn til afstanden fra skruen samt stærkt overhængende dele af skroget, og således, så vidt det er praktisk muligt, at det kan udsættes langs skibets lodrette side.
.3	Alle MES-systemer skal være anbragt således, at hverken passagen eller platformen eller systemets anbringelsesarrangementer eller operationelle arrangementer vanskeliggør betjeningen af andre redningsmidler ved andre udsætningsstationer.
.4	Hvor det er hensigtsmæssigt, skal skibet indrettes således, at MES-systemet er beskyttet mod beskadigelse i stærk sø, hvor det er anbragt.

Regel 9 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsfartøj (R 16)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Der skal forefindes udsætningsanordninger, som opfylder bestemmelserne i punkt 6.1 i LSA-koden, for alle overlevelsesfartøjer undtagen:
	.1  FOR EKSISTERENDE SKIBE I KLASSE B, C OG D:   .a  Overlevelsesfartøjer, som bordes fra en position på dækket, der ligger mindre end 4,5 m over vandlinjen, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition, og som enten:   -  har en masse på højst 185 kg, eller -  er anbragt for udsætning direkte fra den anbragte position under ugunstige forhold med trim på op til 10° og med slagside på op til 15° til hver side; .b  Overlevelsesfartøjer, der medføres ud over overlevelsesfartøjer til 110% af det samlede antal ombordværende, eller overlevelsesfartøjer medført til brug sammen med et MES-system, som opfylder forskrifterne i punkt 6.2 i LSA-koden og er anbragt for udsætning direkte fra den stuvede position under ugunstige forhold med trim på op til 10° og med slagside på op til 20° til hver side. .2  FOR NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D:   Forudsat, at der er truffet foranstaltninger, således at indskibning i overlevelsesfartøjer og mand-overbord-både kan finde sted under alle de miljøforhold, som må forventes at forekomme under skibets sejlads, og under alle ubeskadigede og foreskrevne beskadigede forhold med hensyn til trim og slagside, kan flagstatens administration acceptere et system, hvor personer border redningsflåder direkte, hvis fribordet mellem det påtænkte indskibningssted og vandlinjen i letteste søgående kondition ikke er over 4,5 m.
.2	Hver redningsbåd skal være forsynet med en anordning, der kan udsætte redningsbåden og tage den om bord.
	FOR NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D, SOM ER BYGGET 1. JANUAR 2003 ELLER SENERE
	Der skal yderligere være mulighed for at ophænge redningsbåden, så udløsningsanordningen kan frigøres i forbindelse med vedligehold.
.3	Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer skal være sådan, at den person, der om bord på skibet betjener anordningen, kan observere redningsfartøjet på ethvert tidspunkt under udsætningen og for redningsbådes vedkommende også under ombordtagningen.
.4	Der må kun anvendes én type udløsermekanisme for de overlevelsesfartøjer af samme slags, som skibet medfører.
.5	Eventuelle løbere skal være af en sådan længde, at overlevelsesfartøjer kan nå ned til vandet, når skibet ligger i sin letteste søgående kondition under ugunstige forhold med trim på op til 10° og med slagside på op til 20° til en af siderne for nye skibe, respektive op til mindst 15° til en af siderne for eksisterende skibe.
.6	Klargøring og håndtering af et redningsfartøj ved et udsætningssted må ikke vanskeliggøre umiddelbar klargøring og håndtering af noget andet redningsfartøj eller mand-overbord-båd på noget andet sted.
.7	Der skal forefindes midler, der forhindrer enhver udtømning af vand i overlevelsesfartøjer, medens skibet forlades.
.8	Under klargøring og udsætning skal redningsfartøjet, dets udsætningsanordning og den del af søen, hvori der skal udsættes, være tilstrækkelig oplyst af lys leveret fra den elektriske nødenergikilde, der er foreskrevet i regel II-1/D/3 og II-1/D/4.

Regel 10 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både (R 17)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Indskibnings- og udsætningsarrangementerne for mand-overbord-båden skal være sådan, at indskibning i og udsætning af denne kan finde sted på kortest mulig tid.
.2	Ombordstigning i og udsætning af mand-overbord-båden skal kunne ske direkte fra den anbragte position med den besætning om bord, som er udpeget til dens betjening.
.3	Hvis mand-overbord-båden er en af skibets overlevelsesfartøjer, og hvis de øvrige redningsbåde bordes fra indskibningsdækket, skal ombordstigning i mand-overbord-båden - ud over som i punkt 2 - ligeledes kunne foregå fra indskibningsdækket.
.4	Udsætningsarrangementer skal opfylde bestemmelserne i regel 9 ovenfor. Dog skal alle mand-overbord-både kunne udsættes, om nødvendigt ved anvendelse af fangliner, når skibet bevæger sig fremover i smult vand med en fart på op til 5 knob.
.5	Mand-overbord-båden skal kunne bjærges inden for 5 minutter i moderat sø med fuld last af personer og udrustning. Hvis mand-overbord-båden samtidig er et af overlevelsesfartøjerne, skal bjærgningstiden kunne overholdes, når båden er lastet med den til et redningsfartøj hørende udrustning og den for mand-overbord-både godkendte last af mindst 6 personer.
.6	NYE SKIBE I KLASSE B, C OG D, SOM ER BYGGET DEN 1. JANUAR 2003 ELLER SENERE
	Indskibnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både skal tillade, at en båre kan håndteres på en sikker og effektiv måde. Hvis tunge faldblokke er til fare, skal der forefindes en strop til brug for ombordtagning af båden i dårligt vejr.

Regel 11 Instrukser for nødsituationer (R19)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

Når der kommer nye passager om bord, skal de oplyses om sikkerhedsforhold umiddelbart før eller efter afgang. Oplysningerne skal mindst omfatte de instruktioner, der er foreskrevet i regel III/3.3. De skal gives i form af en meddelelse på et eller flere sprog, som passagererne med en vis sandsynlighed kan forstå. Meddelelsen skal gives over skibets højttaleranlæg eller på anden hensigtsmæssig måde, så i hvert fald de passagerer, der endnu ikke har hørt den under rejsen, sandsynligvis hører den.

Regel 12 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn (R 20)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Før skibet forlader havnen og på alle tidspunkter under rejsen, skal alle redningsmidler være i brugbar stand og klar til umiddelbar brug.
.2	Redningsmidler skal vedligeholdes og efterses i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS-regel III/20.

Regel 13 Bådmanøvrer og øvelser (R 19+30)

Nye og eksisterende skibe i klasse B, C og D:

.1	Ethvert besætningsmedlem, der har fået pålagt opgaver i forbindelse med nødsituationer, skal være fortrolig med disse opgaver, inden rejsen påbegyndes.
.2	Hver uge skal der foretages en bådøvelse og en brandøvelse.
	Hvert medlem af besætningen skal deltage i mindst en bådøvelse og en brandøvelse hver måned. Hvis mere end 25% af besætningen ikke har deltaget i båd- og brandøvelser om bord på det pågældende skib i den foregående måned, skal besætningens øvelser finde sted inden skibets afgang. Når et skib sættes i fart første gang efter, at der er foretaget væsentlige forandringer, eller når besætningen skiftes ud, skal ovennævnte øvelser finde sted inden skibets afgang.
.3	Bådmanøvrerne skal omfatte det i SOLAS-regel III/19.3.3.1 omhandlede.
.4	Redningsbåde og mand-overbord-både skal affires under på hinanden følgende bådmanøvrer i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS-regel III/19, punkt 3.3.2, 3.3.3, 3.3.6 og 3.3.7. Flagstatens administration kan tillade, at der fra et skib ikke udsættes redningsbåde på den ene side, hvis fortøjningsarrangementer i havn og rutemønsteret ikke tillader, at redningsbåde udsættes på denne side. Alle sådanne redningsbåde skal dog affires mindst en gang hver 3. måned og udsættes mindst en gang om året.
.5	Hvis et skib er udstyret med MES-systemer, skal øvelser omfatte det i SOLAS regel III/19.3.3.8 omhandlede.
.6	Nødbelysningen for mønstring og evakuering skal afprøves ved hver bådmanøvre.
.7	Der skal afholdes brandøvelser efter forskrifterne i SOLAS regel III/19.3.4.
.8	Der skal gives besætningen oplæring og instruktion om bord i overensstemmelse med bestemmelserne i SOLAS-regel III/19.4.