Vælkomin til Regluportalin

Slag: Fráboðan D
 

Afsnit A

Almindelige bestemmelser

Regel 1

Anvendelsesområde

Regel 2

Informationer om ladning

Regel 3

Stuvning og sikring

Afsnit A Almindelige bestemmelser

Regel 1 Anvendelsesområde

1Dette kapitel gælder for lasttransporter , som, på grund af den særlige fare disse udgør for skibe og personer om bord, kan kræve særlige sikkerhedsforanstaltninger.

2 Til supplering af bestemmelserne i dette kapitel skal enhver kontraherende regering sikre sig, at behørige informationer vedrørende ladningen, dens stuvning og sikring er til rådighed, idet der lægges særlig vægt på nødvendige forholdsregler for sikker transport af sådanne ladninger.1)

Regel 2 Informationer om ladning

1Afskiberen skal i god tid inden lastning forsyne skibsføreren eller dennes repræsentant med nødvendige informationer, således at procedurer for sikker stuvning og transport af ladning kan iværksættes.Sådanne informationer skal dokumenteres skriftligt2)og ved behørige skibsdokumenter i god tid før lastning påbegyndes.

2 Ved stykgodsladninger og ved ladninger, der transporteres i enheder, skal ladningsinformationer indeholde en almindelig beskrivelse af ladningen, ladningens eller enhedens bruttomasse og en hvilken som helst særlig egenskab ved ladningen.Ved anvendelse af denne regel skal de informationer om ladningen, der kræves i henhold til IMO's Code of Safe Practice for Cargo Stowage and Securing (CSS koden) afsnit 19 med senere ændringer, behørigt benyttes.

3Før ladningsenheder lastes, skal afskiberen sikre sig, at bruttomassen for sådanne enheder er i overensstemmelse med den bruttomasse, der er angivet i skibsdokumenterne.

Regel 3 Stuvning og sikring

1 Laster, lastenheder og transportenheder, der transporteres på eller under dæk, skal stuves og sikres på en sådan måde, at det under rejsen, såvidt det er praktisk muligt, forhindres, at der sker skade på skib eller personer om bord, eller at ladning mistes over bord.

2 Ladning, der transporteres i en ladningsenhed, skal være pakket og sikret i enheden, således at skade eller anden fare for skib eller personer om bord forhindres.

3 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning af sværvægtsgods eller ladning med anormale fysiske dimensioner, således at det sikres, at der ikke sker skade på skibets konstruktion og således, at der er tilstrækkelig stabilitet under hele rejsens forløb.

4 Behørige forsigtighedsregler skal tages under lastning og transport af ladningsenheder på ro-ro skibe, i særdeleshed med hensyn til surringsanordninger på sådanne skibe og ladningsenheder og med hensyn til styrken af surringspunkter og surringer.

5 Fragtccontainere må ikke lastes til mere end den størst tilladte bruttovægt; angivet på Safety Approval Plate i overensstemmelse med bestemmelserne i den Internationale Convention for Safe Containers (CSC).

6 Alle laster, herunder køretøjer og containere, skal lastes, stuves og under hele rejsen være sikrede ud fra de på rejsen forventede påvirkninger af skibet og ladningen.

6.1. I passagerskibe med tilladelse til sejlads i fartsområde B, C og D skal der foreligge skriftlige procedurer og instruktioner for sikring af lasten. Disse procedurer og instruktioner skal indgå i skibets sikkerhedsstyringssystem.

6.2. I passagerskibe med tilladelse til sejlads i fartsområde A skal der foreligge en af Administrationen godkendt lastsikringsmanual.3)

7 I skibe med ro/ro lastrum som defineret i II-2 A / 2.14, skal alt sikringsarbejde være afsluttet før skibet afgår fra kaj.

FMA
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 56 00
fma@fma.fo

 

FAS
Bókbindaragøta 8, Tórshavn
Tel +298 35 15 00
fas@fma.fo

Melda til tíðindabræv