I medfør af § 2, stk. 5, § 3, § 5, § 6, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov om skibes sikkerhed mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 400 af 18. juni 1993, og efter bemyndigelse i bekendtgørelse nr. 570 af 26. september 1988 fastsættes:

§ 1.

I denne forskrift betyder åbne, lette kystredningsfartøjer: åbne, hurtiggående fartøjer af en fast konstruktion eller en kombination af en fast og opskummet konstruktion til gennemførelse af eftersøgnings- og redningsaktioner i kystområder.

§ 2.

Forskriften finder anvendelse for bygning og udstyr m.v. af kystredningstjenestens åbne, lette kystredningsfartøjer med en bruttotonnage under 20. Stk. 2. Forskriften omfatter fartøjer, hvis køler lagt eller som befinder sig på et tilsvarende konstruktionsstadium den I. september 1993 eller senere. Stk. 3. For fartøjer, der er bygget før den 1. september 1993, men som efter denne dato underkastes ombygning, herunder motorudskiftning, finder bestemmelserne anvendelse på den del af fartøjet, der er berørt af ombygningen.

§ 3.

De nærmere bestemmelser for fartøjernes bygning og udstyr m.v. er optrykt som bilag til denne forskrift.

§ 4.

Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde, hæfte eller fængsel.

§ 5.

Forskriften træder i kraft den I. september 1993.

Søfartsstyrelsen, den 6. august 1993
Niels J. Bagge

/Peter Lauridsen

Regelkontoret nr. 5121 13

Bilag til teknisk forskrift om åbne, lette kystredningsfartøjer

1. Definitioner

1.1 "Lette kystredningsfartøjer":

kystrednings tjenestens åbne, hurtiggående fartøjer af en fast konstruktion eller en kombination af fast og opskummet konstruktion.

1.2 "Åbne fartøjer":

fartøjer, som ikke er heldækket og hvor der ikke findes huse, lukafer eller andre former for aflukkede rum, hvor de ombordværende kan opholde sig.

1.3 "Maksimale antal personer":

det antal personer, der kan placeres siddende i fartøjet inden for lønningen, idet der regnes med en cirkel med en diameter på 0,50 m for hver person.

1.4 "Længde overalt":

fartøjets længde overalt i meter, eksklusive eventuelle fenderlister, såfremt disse ikke indgår i opdriften.

1.5 "Bredde":

fartøjets største bredde, eksklusive eventuelle fenderlister, såfremt disse ikke indgår i opdriften.

1.6 "En person":

svarer til en person med en gennemsnitsvægt på 75 kg.

2 Ækvivalens og afprøvning

2.1

Dersom denne forskrift kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, skal anbringes eller forefindes i et fartøj, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller der stilles bestemte krav til bygning og konstruktion, skal Søfartsstyrelsen tillade, at der anbringes eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller at der træffes en anden foranstaltning i fartøjet, eller fartøjet er bygget eller konstrueret på anden made, hvis den ved afprøvning heraf eller på anden made finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, eller type heraf, eller foranstaltning, eller bygning og konstruktion, er mindst lige så effektiv som det, der kræves efter forskriften.

2.2

Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EF-medlemsstater, som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

3 Godkendelse og synsterminer

3.1

Disse forskrifter er generelt baseret på, at der bygges en prototype af fartøjet i overensstemmelse med kravene i punkterne 4-10. Prototypen skal herefter underkastes prototypeprøve, jf. Søfartsstyrelsens vejledning om prototypeprøver for åbne, lette kystredningsfartøjer.

3.2

Når en fartøjstype er typegodkendt, skal efterfølgende producerede fartøjer være identiske med prototypen. For en serie af ens kystredningsfartøjer skal fabrikanten indføre en procedure for kvalitetskontrol, der sikrer, at fartøjerne fremstilles til samme standard som prototypen. Samtlige producerede fartøjer skal underkastes et første hovedsyn af Søfartsstyrelsen inden de sættes i fart.

3.3

For fartøjer, der produceres som enkeltstyksproduktion gælder, at der ikke udstedes typegodkendelse, men hvert enkelt fartøj skal underkastes kontrol, syn og prøver iht. disse forskrifter.

3.4

Ethvert fartøj, der har undergået en væsentlig reparation eller fornyelse, skal underkastes syn.

3.5

Efter det lovpligtige første hovedsyn skal fartøjet underkastes periodisk hovedsyn med mellemrum af højst 24 måneder regnet fra sidste hovedsyn.

3.6

Såfremt fartøjet mellem operationerne opbevares tørt under beskyttede forhold, kan perioden mellem syn forlænges, dog til maksimalt 48 måneder.

4 Funktionskrav

4.1

Fartøjet skal kunne rumme minimum 9 personer, heraf 2 besætningsmedlemmer og I person på båre.

4.2

Fartøjet skal fuldt udrustet og med 3 personer om bord kunne sejle med en hastighed på minimum 25 knob.

4.3

Fartøjet skal i konditionen anført i pkt. 4.2. kunne accelerere fra stilstand til 25 knob på højst 15 sekunder, og med fuld motorydelse have en operationstid på minimum 4 timer.

4.4

Fartøjet skal være selvoprettende eller være udstyret med apparatur, der ved manuel betjening kan rette fartøjet op efter en kæntring.

4.5

Selvlænsearrangementet med stilleliggende fartøj skal være effektivt, hvilket skal demonstreres under praktiske søprøver.

4.6

Fartøjet skal have manøvreevner, der er passende til anvendelsesformålet.

5 Konstruktion og arrangement

5.1

Fartøjer, der har en motoreffekt, som giver en maksimal fart på 30 knob eller derunder i en kondition som angivet i pkt. 4.2, skal i princippet konstrueres i henhold til gældende regler for redningsbåde, som er angivet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Dog skal fald- og stødprøver udføres med vægte svarende til kravene i pkt. 4.2.

5.2

Hvor konstruktionen på grund af fartøjets særlige anvendelse udsættes for større på virkninger end normalt for en redningsbåd, skal de konstruktive elementer, såsom fundamenter, understøtninger, afstivninger mm. udføres, så de kan modstå sådanne påvirkninger.

5.3

Fartøjer, der har en motoreffekt, som giver en maksimal fart på mere end 30 knob, skal dimensioneres iht. et anerkendt klassifikationsselskabs regler for redningsfartøjer. Dog skal servicefactoren angivet i selskabets regler fordobles. Fartøjet skal dog som minimum dimensioneres til at modstå en påvirkning svarende til 10 gange tyngdeaccelerationen målt vertikalt i fartøjets tyngdepunkt. Faldprøvehøjden skal for sådanne fartøjer øges til 4 meter.

5.4

Fartøjet skal, fuldt udrustet med minimum 9 personer om bord, have et tilfredsstillende fribord og en tilfredsstillende stabilitet, når fartøjet opererer.

5.5

Fartøjet skal have en tilfredsstillende positiv stabilitet, når det er lastet med det antal personer, som kan være om bord i henhold til siddepladsprøven og har lækager på et hvilket som helst sted på skroget og/eller fenderlisten, hvis denne indgår i opdriften. Dog således at maksimalt 2 rum bliver vandfyldte.

5.6

Medmindre fartøjet har tilstrækkeligt spring, skal det være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 10% og højst 15% af fartøjets længde overalt.

5.7

Der skal til besætningen forefindes siddepladser (3 personer), som skal være sikrede på betryggende måde. De øvrige personer, fartøjet er beregnet til, skal kunne sidde på en betryggende måde inden for essingen eller fenderne.

5.8

Der skal være plads til en forsvarlig anbringelse af en båre (Pladskrav 2.Om >< 0,6 m).

5.9

En redningsline, der kan flyde på vandet, skal være fastgjort hele vejen rundt uden bords på fartøjet, undtagen i nærheden af ror og propeller/drev.

5.10

Et arrangement af gribeanordninger, der giver tilsvarende muligheder for at gribe fat i fartøjet, uanset om dette ligger på ret køl eller med bunden i vejret, vil kunne accepteres i stedet for redningslinen krævet i punkt 5.9.

5.11

Der skal forefindes egnede beslag til sikring af fanglinerne for og agter og de redningsliner, som er fastgjort udenbords og inde i fartøjet.

5.12

Afhængig af fartøjets konstruktion og fribord skal der etableres en fast lejder eller et redningsnet.


5.13

Afhængig af fartøjets konstruktion skal der etableres en bøjle fra styrepulten til stævnen.

6 Opdrift

6.1

Fartøjet skal i sig selv have tilstrækkelig opdrift eller skal være forsynet med et godkendt opdriftsmateriale til at holde fartøjet med udrustning flydende, når de rum, der ikke er fyldt med fast opdriftsmateriale, er vandfyldte og i åben forbindelse med søen.

6.2

Herudover skal der forefindes godkendt opdriftsrniddel, der i sig selv har opdrift svarende til 280 N pr. person for fartøjets maksimale antal personer.

6.3

Fartøjets nødvendige opdriftsvolumen kan tilvejebringes ved:

6.3.1

Indvendige skumfyldte tanke integrerede i skrogkonstruktionen.

6.3.2

Udvendige fast påsatte opskummede

6.3.3

En kombination af de foranstående løsninger.

6.4

Såfremt flydeevnen helt eller delvist er tilvejebragt ved udvendige fendere/slanger, der ikke er en integreret del af skroget, skal disse være opdelt i sektioner, som hver for sig ikke må overstige en længde på 209 af fartøjets længde over alt, Dette gælder dog ikke for massive fendere.

6.5

Fenderen skal strække sig hele vejen rundt om fartøjet og beskytte fremdrivningsaggregatet, medmindre anden beskyttelse er arrangeret.

7 Fribord og stabilitet

7.1

Der skal, når fartøjet er lastet med 50% af det antal personer, det er beregnet til, og disse sidder på deres normale pladser på den ene side af centerlinien, være en afstand målt fra vandlinien til overkant af (læk, faste fendere eller opdriftsslanger på det laveste sted på mindst 1,5% af fartøjets længde eller 100 mm alt efter, hvad der er størst.

7.2

Såfremt fartøjet ikke er konstrueret som selvoprettende, skal dlet være udstyret med et apparatur, som skal kunne bringe fartøjet på ret køl igen efter en kæntring i maksimalt 5 minutter, og som skal være manuelt betjent fra søen.

7.3

Der skal på bunden eller på agterspejlet monteres håndlister, som gør det muligt for den person, der betjener udløserarrangementet, at holde sig fast.

8 Mærkning

8.1

Fartøjet skal være påmærket med kendingssignal og hjemsted med tydelige, uudslettelige bogstaver og tal.

8.2

Fartøjet skal desuden være påmærket fabrikantens navn eller varemærke, byggenummer samt fabrikationsdato.

8.3

Fartøjet skal overalt være af en stærk synlig farve samt forsynet med retro-refleksivt materiale som på en redningsbåd, jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om retro-refleksive materialer på rednings midler.

9 Fremdrivningsmaskineri

9.1 Fremdrivningsanlæg

9.1.1

Der skal være to af hinanden uafhængige fremdrivningsanlæg, der er velafpassede til de forhold, hvorunder de skal fungere. Motorerne kan anbringes i samme rum jf. 9.2.1. Under særlige omstændigheder kan et enkelt fremdrivningsanlæg tillades.

9.1.2

Motorerne skal være udstyret med termostyrede motorvarmere, der som minimum kan holde motorerne på 0' C, ved en omgivelsestemperatur på minus 15' C.

9.1.3

Benzinmotorer må kun anvendes, såfremt de er anbragt uden for skroget.

9.1.4

Motorer, koblinger og gear skal opfylde SOLAS-bestemmelserne for redningsbådsmotorer og afprøves i henhold til IMO-resolution A.689(l7).

9.1.5

Motorerne skal stoppe hvis bådføreren falder overbord, og der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at motorerne let kan genopstartes.

9.2 Motorklasse

9.2.1

Motorer og gear skal være anbragt i en lukket, brandhæmmende og støjabsorberende kasse.

9.2.2

Motorkassen skal være udformet således, at motorerne med udstyr holdes i tør og driftsmæssig stand, samt sikres den nødvendige lufttilførsel under drift.

9.2.3

Alle motorkassens 6hninger skal kunne lukkes.

9.2.4

Under hver motor skal der være en spildevandssump og midler til at hindre, at hundvand sprøjter op på motoren.

9.3 Propelbeskyttelse

9.3.1

Hvor drivskrue anvendes, skal denne omgives af en dyse, gitter eller tilsvarende for at beskytte personer i vandet. Et nedsænkbart gitter, der anvendes i forbindelse med opsamling af personer, vil kunne godkendes.

9.4 Instrumentering

9.4.1

Ved styrepladsen skal der være instrumenter, som viser fremdrivningsmaskinernes smøreolietryk, omdrejninger, kølevandstemperatur og amperemeter for hatteriladning. Det skal være muligt at aflæse disse instrumenter om natten.


9.5 Afskærmning

9.5.1

Samtlige varme og roterende dele inde i fartøjet, herunder propellerakslerne, skal være beskyttede mod utilsigtet berøring.

9.6 Startsystem

9.6.1

Manøvrering samt start og stop af motorerne skal kunne foretages fra styrepladsen.

9.6.2

Drivskruer, vand-jet ol. fremdrivningskomponenter skal kunne kobles ind og ud fra styrepladsen.

9.6.3

Hver motor skal kunne startes elektrisk, og der skal forefindes mindst to af hinanden uafhængige akkumulatorhatterier, der med et fast arrangement er tilsluttet såvel start- som ladearrangement, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til seks starter. Omskiftelige koblinger må ikke anvendes.

9.7 Brændstofsystem

9.7.1

Brændstofsystemet skal være indrettet således, at indtrængen af søvand, selv under en kæntring, ikke finder sted.

9.7.2

Brændstoftanke af godkendt materiale skal være fast monteret til konstruktionen.

9.7.3

Filtre til brændstofsystemet skal være dublerede og anbragt parallelt med ornskiftere, der er let tilgængelige.

9.7.4

Som afspærringsmidler i brændstofsystemet må kun anvendes ventiler.

9.7.5

Brændstofledninger skal være udført i stålrør.

9.7.5.1

I brændstofledninger for andet end benzin kan anvendes korte godkendte slanger med forskruninger.

9.7.5.2

Til udenbordsmotorer skal anvendes godkendte slanger med forskruninger imellem motor og motorbrønd eller agterspejl.

9.8 Udstødssystem

9.8.1

Udstødssystemet skal være indrettet således, at der ikke trænger vand ind i motorerne under drift og i forbindelse med kæntring.


9.9 Kølevandssystem og søforbindelser

9.9.1

Anvendes søvand til direkte køling af motor eller udstødssystem, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtag, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et let tilgængeligt filter, der skal kunne renses uden anvendelse af værktøj.

9.9.2

Kølevandsindtagene må ikke være fælles, men skal være placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt.

9.10 Smøreoliesystemet

9.10.1

Smøreoliesystemet skal være udformet således, at motorerne ikke mister smøreolien ved kæntring, og motorerne skal uden risiko for havari kunne genopstartes.


9.11 Lænsning

9.11.1

Der skal forefindes en håndlænsepumpe med sugning fra spildevandssump. Trykstudsen skal være forsynet med en slange. Pumpens kapacitet per slagfrekvens må ikke være mindre end 0,7 1.

9.12 El-installationer

9.12.1

El-installationer skal udføres som 2-leder, isoleret.

9.12.2

Det primære el-system skal kunne fungere under alle forhold, selv efter kæntring.

9.12.3

Akkumulatorbatterier skal uden tab af væske kunne drejes 360 om en vandret akse, herunder være fastholdt i 8 minutter i den mest ugunstige position med hensyn til tab af væske.


9.12.4

Under drift må søvand ikke kunne trænge ind i rum og kasser for akkumulatorer.

9.12.5

Der skal forefindes midler til genopladning af alle akkumulatorer.

9.12.6

Pinol- og rørsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

9.12.7

Elektriske instrumenter, lanterner, startere, generatorer, kabler m.v. skal sikres i nødvendigt omfang.

9.13 Landtilslutning

9.13.1

Ved tilslutning fra land til fartøjets elektriske system med spændinger større end 50 volt, skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra fartøjets el-system.


9.13.2

Som landtilslutningskabel skal anvendes et egnet, kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted og beskyttes mod stænk og vejrlig. Tilslutning i fartøjet må ikke foretages ved brug af en stikprop på tilslutningskablet (hanstik).

9.13.3

Apparat for landtilslutning skal indeholde tilslutning til landanlæggets beskyttelsesjord.

9.13.4

Der skal ved apparatet for landtilslutningen være angivet, hvilken strømart og spænding, der må tilføres anlægget.

9.14 Brandslukning

9.14.1

Til slukning af brand skal i hver motor- kasse være monteret et manuelt betjent brandslukningsanlæg.

9.15 Nødbetjening

9.15.1

Der skal være udarbejdet en plan for betjening under sejlads med en eller flere komponenter ude at drift.

9.15.2

Besætningen skal være uddannet og træ net i nødbetjening.

10 Udrustning

10.1

Alle fartøjets udrustningsgenstande skal være sikrede inde i fartøjet ved hjælp af surringer, eller opbevaret i egnede skabe eller rum. Udrustningsgenstande må ikke opbevares i rum, som af hensyn til fartøjets sikre drift skal holdes vandtæt lukkede i søen.


10.2

Fartøjet skal være forsynet med lanterner samt lydsignalgiver i et sådant omfang, at det kan opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler. Endvidere kan der vises et blåt blinklys.

10.3

Besætningen skal være iført enten redningsdragter og redningsvest eller beskyttelsesdragter og redningsveste.


10.4

Fartøjets normale udrustning skal bestå af:

10.4.1

To pagajer til at bevæge fartøjet i smult vand. Pagajerne skal kunne flyde på vandet.

10.4.2

Et kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler

10.4.3

Et drivanker med indhalerline af et tov, som har tilstrækkelig styrke og er mindst 10 m langt.

10.4.4

Ankerudrustning.

10.4.5

En fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort forrest i fartøjet.

10.4.6

En line, der kan flyde på vandet, og som er mindst 50 in lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde.

10.4.7

To vandtætte elektriske lygter, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder.

10.4.8

En fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver

10.4.9

Godkendt førstehjælpsudstyr indpakket i vandtæt emballage, som skal indeholde følgende:

10.4.9.1

En forbindingskasse indeholdende:
4 stk. godkendte termiske beskyttelsesmidler
1 sæt trykbandager (arme og ben),
4 stk. hovedbandager,
4 stk. armklæder og
6 stk. kompresforbindinger.

10.4.9.2

1 stk. supplementskasse til medicinkiste 4.

10.4.9.3

1 stk. gasførstehjælpsudstyr for de fartøjer, der opererer i områder med risiko for opfiskning af krigsgas.


10.4.9.4

1 stk. genoplivningsudstyr.

10.4.10

To redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet.

10.4.11

Et effektivt søgelys i vandtæt udførelse

10.4.12

En effektiv radarreflektor.

10.4.13

To maritime VHF-anlæg:


10.4.13.1

Et fast installeret maritimt VHF- anlæg, enten i vandtæt udførelse eller anbragt i vandtæt kasse
(IP 67).

10.4.13.2

Et bærbart maritimt VHF-anlæg i vandtæt udførelse til I meter vanddybde (IP 67). Anlægget skal være placeret i holder og med fuldt opladt batteri.

10.4.14

Midler til vandtæt opbevaring at små udrustningsgenstande.

10.4.15

Et sæt signalmidler (pyrotekniske) bestående af:

10.4.15.1

6 godkendte håndblus,

10.4.15.2

4 godkendte faldskærmssignaler og

10.4.15.3

6 hvide blus.

10.4.16

En bådshage.

10.4.17

En pøs.

10.4.18

En kniv eller kapøkse.

10.4.19

En 6 kg ildslukker af en type, der er egnet til brug i fartøjet

10.5

Oprettersystemet skal efterses og afprøves årligt ved et af autoriseret værksted.