Við heimild í § 2, stk. 2, §§ 7-11, §§ 14 og 15, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3 og § 49, stk. 2 í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, og við heimild frá avvarðandi landsstýrismanni verður ásett:

Gildisøki og allýsingar

§ 1. Teknisku reglurnar í fylgiskjalinum (bilaget) til "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 10. marts 2 003 om Farvandsvæsenets kystredningsfartøjer" verður hervið sett í gildi í Føroyum.

Stk. 2. Teknisku reglurnar, sum verða endurgivnar í fylgiskjali til hesa fráboðan frá Skipaeftirlitinum, eru galdandi fyri tey í § 2 nevndu bjargingarfør, sum eru kjølløgd eftir 1. oktober 2007. Reglurnar um radio eru tó eisini galdandi fyri bjargingarfør, sum eru kølløgd áðrenn 1. oktober 2007.

Stk. 3. Umframt ásetingarnar í hesi fráboðan, skulu bjargingarførini nevnd í § 2, harumframt eisini lúka krøvini í regluverkinum fyri smærri vinnufør (Meddelelser F) í tann mun, tey liggja innanfyri tey har ásettu støddarmørk.

Stk. 4. Við fyrivarni fyri ásetingunum í stk. 2 og 3, skulu bjargingarfør, sum eru kjølløgd áðrenn 1. oktober 2007, framhaldandi viðgerast sambært reglunum í ávíkavist "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 10 af 15. december 1995 om havnebaserede kystredningsfartøjer" , "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 8 af 6. august 1993 om åbne, lette kystredningsfartøjer" og "Teknisk forskrift af 26. juli 1984 for bygning og udstyr m.v. for havnebaserede kystredningsfartøjer"

§ 2. Í hesi fráboðan merkir:

"Havnebaserede kystredningsfartøjer" - sjógangandi bjargingarfør við støð í einari havn

"Lette kystredningsfartøjer" - opin, skjóttgangandi bjargingarfør av fastari konstruktión ella bæði fastari og uppskúmaðari (opskummet) konstruktión, sum verða nýtt til bjargingartiltøk nær landi

"Kystredningsfartøjer af Fast Rescue Boat typen" - bjargingarfør, sum í útgangsstøðinum lúka krøvini til Fast Rescue Boats (FRB) í ro-ro ferðamannaskipum

Tillagingar til føroysk viðurskifti

§ 3. Ásetingarnar í fylgiskjalinum skulu lesast, skiljast og tulkast við atliti til hesar tillagingar til føroysk viðurskifti:

Allastaðni, har "Søfartsstyrelsen" ella møguligur annar danskur myndugleiki er nevndur í hesum regluverki, skal - tá ræður um føroysk myndugleikaøki - skiljast "Skipaeftirlitið" ella møguligur annar avvarðandi føroyskur myndugleiki

"Farvandsvæsenet" og "kystredningstjenesten" skulu í føroysku høpi skiljast sum bjargingarfeløg ella einstaklingar í Føroyum, sum eiga ella í framtíðini koma at eiga bjargingarfør fevnd av § 2. Nevndu før eru fevnd av reglunum í hesi fráboðan uttan mun til, um eigarin fær almennan stuðul og/ella útinnir bjargingaruppgávur sambært avtalu við tað almenna

Allastaðni, har víst verður til danskt skip, sjóumveldi ella myndugleikaøki, skal í føroyskum høpi skiljast føroysk skip, føroyskt sjóumveldi og føroyskt mundugleikaøki

Tær til eina og hvørja tíð galdandi vegleiðingarnar frá Søfartsstyrelsen sum knýta seg til hetta regluverkið, verða við neyðugum tillagingum eisini nýttar av Skipaeftirlitinum

Javngildi (ækvivalens)

§ 4. Teknisku reglurnar í hesi fráboðan skulu ikki forða fyri, at tað umborð á omanfyri nevndu bjargingarførum verður nýtt onnur útgerð, tilfar, tól, skipanir v.m., sum trygdarliga eru á minst sama støði sum ásetingarnar í hesi fráboðan.

Stk. 2. Skipaeftirlitið góðtekur góðkenningar av útgerð v.m., sum eru framdar av viðurkendum góðkenningarstovnum, og sum geva nøktandi og hóskandi tekniska, fakliga og óvilduga trygd fyri útgerðini v.m.

Revisásetingar

§ 5. Brot á reglurnar í hesi Fráboðan frá Skipaeftirlitinum verða revsað við bót ella fongsul upp til 1 ár.

Stk. 2. Revsingin kann økjast til fongsul upp til 2 ár, um

brotið hevur havt við sær skaða á lív ella heilsu, ella ført til vanda fyri hesum,

tað áður eru givin boð ella forboð viðvíkjandi somu ella líknandi viðurskiftum, ella

brotið hevur havt við sær fíggjarligan vinning, ella ætlaðan fíggjarligan vinning, fyri ein sjálvan ella onnur.

Stk. 3. Umstøðurnar verða mettar serliga tyngjandi, um tað er hendur skaði, ella vandi fyri skaða, á lív ella heilsu hjá ungum undir 18 ár, sb. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Verður hald ikki er lagt á vinningin, ið er fingin við at bróta reglurnar, verður støddin á bótini, undir hesum ískoytisbót, ásett við serligum atliti til støddina á tí fíggjarliga vinninginum ella ætlaða fíggjarliga vinninginum av lógarbrotinum.

Stk. 5. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) kunnu áleggjast revsiábyrgd eftir reglunum í kapittul 5 í revsilógini.

Gildiskoma

§ 6. Henda Fráboðanin frá Skipaeftirlitinum kemur í gildi tann 1. oktober 2007.

Skipaeftirlitið, tann 1. august 2007

Óli Hans Hammer Olsen, deildarstjóri

/ Petur E. Nielsen, ráðgevi

Fylgiskjal til Fráboðan frá Skipaeftirlitinum 2/2007 um bjargingarfør (kystredningsfartøjer)

(Bilag til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om Farvandsvæsenets kystredningsfartøjer)

Dette bilag er opdelt i følgende kapitler:

Kapitel 1 - Fælles regler for kystredningsfartøjer omfattet af forskriften

Kapitel 2 - Havnebaserede kystredningsfartøjer

Kapitel 3 - Lette kystredningsfartøjer

Kapitel 4 - Kystredningsfartøjer af "Fast Rescue Boat"-typen

Kapitel 1: Fælles regler for kystredningsfartøjer omfattet af forskriften

Regel 1 Definitioner

I dette bilag gælder følgende definitioner:

.1 "Længden (L)": Beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinie.

.2 "Længde overalt": Fartøjets længde overalt i meter, eksklusive eventuelle fendere, såfremt disse ikke indgår i opdriften.

.3 "B": Fartøjets største bredde i m, eksklusiv eventuel fender.

.4 "D": Fartøjets sidehøjde midtskibs i borde fra underkant af dæk til inderkant af køl eller spundingslinie i meter.

.5 "d": Fartøjets dybgang midtskibs fra dybeste nedlastningsvandlinie til inderkant af køl eller spundingslinie i meter.

.6 "Heldækket fartøj": Fartøj med et gennemgående vandtæt dæk over vandlinien ved dybeste nedlastning og forsvarlige, vejrtætte lukkemidler for alle åbninger.

.7 "Godkendt": Godkendt af Søfartsstyrelsen, jf. dog forskriftens § 4 om ækvivalens og anerkendelse af prøver m.v.

.8 "Åbne fartøjer": Fartøjer, som ikke er heldækket, og hvor der ikke findes huse, lukafer eller andre former for aflukkede rum, hvor de ombordværende kan opholde sig.

.9 "Maksimale antal personer": Det antal personer, der kan placeres siddende i fartøjet inden for lønningen, idet der regnes med en cirkel med en diameter på 0,50 m for hver person.

.10 "En person": Svarer til en person med en gennemsnitsvægt på 75 kg.

.11 "DSC" betyder digitalt selektivt opkald, som er en teknik med anvendelse af digitale koder, der sætter en radiostation i stand til at etablere kontakt med og overføre information til en anden station eller gruppe af stationer, og som opfylder de relevante anbefalinger fra den internationale radiokomite (ITU-R).

.12 "Inmarsat" er den organisation, der er etableret i henhold til konventionen om den internationale maritime satellitorganisation (Inmarsat), vedtaget den 3. september 1976.

.13 "EPIRB" (Emergency Position Indicating Radio Beacon) er en satellit nødradiopejlsender.

.14 "MMSI" (Maritime Mobile Service Identity) er et 9-cifret nummer, der identificerer fartøjet i bl.a. DSC-udstyr og EPIRB'er.

.15 "Float-free EPIRB" betyder en EPIRB anbragt i en holder indrettet således, at EPIRB'en automatisk aktiveres og flyder fri af fartøjet, hvis dette synker.

.16 "SART" (Search And Rescue Transponder) er en sender/modtager, der aktiveres af signaler fra en 3-cm radar, og som udsender signaler, der registreres af 3-cm radarer. Den anvendes til lokalisering i nødsituationer.

.17 "NAVTEX" er en modtager til automatisk modtagelse af engelsksproget maritim sikkerhedsinformation (MSI) på 518 kHz.

.18 "Havområde A1" betyder et område, defineret som sådant af en kontraherende regering, inden for radiotelefonidækning af mindst en VHF kystradiostation, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC.

.19 "Havområde A2" betyder et område, uden for havområde A1, defineret som sådant af en kontraherende regering, inden for radiotelefonidækning af mindst en MF kystradiostation, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering via DSC.

.20 "Havområde A3" betyder et område, uden for havområderne A1 og A2, inden for dækning af en INMARSAT geostationær satellit, hvor der kontinuerligt er mulighed for alarmering.

.21 "Havområde A4" betyder et område uden for havområderne A1, A2 og A3.

.22 "Uafbrudt vagt" betyder, at den pågældende radiovagt kun må afbrydes i korte perioder, hvor fartøjets modtageevne er forringet eller blokeret af dets egen kommunikation, eller hvis udstyret er under periodisk vedligehold eller eftersyn.

Regel 2 Forskellige bestemmelser

.1 Gasinstallationer må ikke forefindes om bord.

.2 Alt maskineri, herunder elektriske komponenter og udstyr, skal kunne fungere efter en 360° rulning2. Alt skal være fast anbragt og forsvarligt fastgjort under hensyntagen til de påvirkninger, fartøjet kan forventes udsat for.

.3 Afhængig af type og udsætningsmetode udarbejder redningsmændenes organisation og Farvandsvæsenet i fællesskab en liste over udstyr og eventuelle særlige foranstaltninger for det enkelte fartøj.

.4 Generelt skal alt udstyr m.v. om bord være nagelfast, surret, anbragt i beslag, aflukker eller lignende, og ingen udrustning må være anbragt løst om bord.

.5 Uden på alle skabe og aflukker for udrustning samt ved holdere skal der være anbragt skilte, der på hensigtsmæssig måde fortæller, hvilke udrustninger der findes i skabet, eller hvilken udrustningsdel holderen er bestemt for.

.6 Ingen udrustning må stuves i maskinrum eller styremaskinrum.

.7 Betjeningsforskrifter for maskineri, udrustning m.v. skal forefindes om bord.

.8 Der må ikke anvendes brændstof med et flammepunkt på under 50°C, medmindre andet er anført under den enkelte type redningsfartøjer.

.9 Et kystredningsfartøj skal males i stærkt synlige farver.

Regel 3 Syn og certifikater

Synsterminer

3.1 Alle havnebaserede og lette kystredningsfartøjer skal gennemgå følgende syn:

.1 "Første syn", som skal finde sted, inden fartøjet som nyt tages i brug.

.2 "Fornyelsessyn", som skal finde sted med ikke over 5 års mellemrum.

.3 "Ombygningssyn" finder sted i forbindelse med ombygning eller motorudskiftning.

3.2 Endvidere skal havnebaserede kystredningsfartøjer gennemgå følgende syn:

.4 "Udrustningssyn", som skal finde sted mindst 27 og højst 33 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn.

.5 "Bundsyn", som skal finde sted mindst 27 og højst 33 måneder efter det sidst afholdte hovedsyn. Reglen gælder dog ikke for lette kystredningsfartøjer og kystredningsfartøjer af FRB-typen, som opbevares i hus.

.6 "Radiosyn" med mellemrum af højst 12 måneder. Dette gælder dog kun havnebaserede kystredningsfartøjer. For lette kystredningsfartøjer finder radiosyn sted i forbindelse med udrustningssynet, jf. nr. 4 ovenfor.

(Bestemmelser om syn på kystredningsfartøjer af FRB-typen findes i kapitel 4).

Prøver

3.3 I forbindelse med første syn skal følgende prøver gennemføres i tillæg til de prøver, som udføres med et lastskib af samme størrelse:

.1 Krængningsprøve.

.2 For fartøjer, der bygges som automatisk selvoprettende, skal foretages selvopretningsprøve, ved hvilken det påvises, at det intakte fartøj er i stand til at rette sig op fra en hvilken som helst krængning fra 180°. Prøven kan foretages ved en kontinuerlig langsom affiring af krængningswiren. Motorer, instrumenter m.m. kan under prøven erstattes af modeller med samme vægt, rumfang og tyngdepunktsplacering.

.3 Søprøve af mindst 6 timers varighed, så vidt muligt under dårlige vejrforhold. For lette kystredningsfartøjer og fartøjer af FRB-typen dog kun 4 timer.

.4 Tryk-, tætheds- og sprøjteprøver.

Alle rum, tanke, vandtætte begrænsninger og vand- og vejrtætte luger og døre samt profilror og skruedyser m.v. skal tryk og tæthedsprøves eller sprøjteprøves i henhold til gældende normer og praksis hos et anerkendt klassifikationsselskab.

Ombygning af eksisterende kystredningsfartøjer

3.4 Når der foretages ændringer på et fartøj, hvorved fartøjets vægt eller tyngdepunkt berøres, skal Søfartsstyrelsen kontaktes for vurdering af ændringernes indflydelse på fartøjets stabilitetsforhold. Vurderingen af ændringerne vil medføre en af følgende foranstaltninger:

.1 Ubetydelige ændringer: Fartøjets oprindelige stabilitetsberegninger kan fortsat anvendes uden ændringer.

.2 Mindre vægtændringer (typisk udskiftning af motor til lettere type): De eksisterende beregninger kan korrigeres ved en vægt-momentberegning, og der ilægges evt. supplerende ballast for at opnå samme stabilitetsforhold som før ændringen.

.3 Væsentlige vægtændringer: Hvis vægtændringerne vurderes til at få væsentlig indflydelse på fartøjets stabilitet, skal der foretages en ny krængningsprøve som grundlag for korrektionen af de oprindelige beregninger.

.4 Ombygninger, som medfører ændringer i hydrostatiske og isocline data: Ved sådanne ombygninger skal der i alle tilfælde udføres komplette beregninger som for en nybygning og opdatering af stabilitetsoplysningerne.

Periodisk stabilitetskontrol

3.5 Stabilitetsforholdene skal kontrolleres periodisk ved udførelsen af en krængningsprøve og en letvægtsopgørelse. De ombordværende stabilitetskonditioner skal korrigeres, hvis disse viser sig ikke at opfylde minimumskriterierne. Denne kontrolprøve, som skal overværes af Søfartsstyrelsen eller en af Søfartsstyrelsen bemyndiget institution, skal foretages periodisk med intervaller, der ikke overstiger 10 år.

3.6 Hvis der foretages ombygning af fartøjet, hvorved stabilitetsberegningerne korrigeres på basis af en ny krængningsprøve og letvægtsopgørelse, betragtes ombygningstidspunktet dog som sidestillet med ovennævnte periodiske kontroltidspunkt.

3.7 Hvis der foretages en ombygning af fartøjet, hvor stabilitetsberegningerne korrigeres på basis af en ballastmomentberegning eller lignende, som ikke kan sammenlignes med en fuldstændig stabilitetsundersøgelse, vil dette ikke kunne accepteres som sidestillet med ovennævnte periodiske kontrol.

Regel 4 Typegodkendelse

4.1 Mindre kystredningsfartøjer vil kunne typegodkendes på særlige vilkår fastsat af Søfartsstyrelsen.

4.2 For kystredningsfartøjer af Fast Rescue Boat (FRB) typen gælder, at de skal være overensstemmelsesmærkede som FRB, jf. teknisk forskrift om udstyr i skibe.

Regel 5 Radioudstyr i kystredningsfartøjer

Anvendelsesområde

5.1 Denne regel finder anvendelse på nye og eksisterende fartøjer omfattet af denne forskrift.

Ikrafttræden

5.2 Bestemmelserne skal være opfyldt senest en måned efter forskriftens ikrafttræden.

5.3 Bestemmelserne i dette kapitel skal ikke være til hinder for, at et fartøj i en nødsituation bruger et hvilket som helst middel, der står til dets disposition, til at tiltrække sig opmærksomhed, gøre sin position kendt og opnå hjælp.

Udstyrskrav

5.4 Udstyrskravene findes i efterfølgende kapitler for de forskellige typer kystredningsfartøjer.

Vagthold

5.5 Ethvert fartøj skal, når det er i søen, opretholde en uafbrudt vagt:

.1 på VHF DSC kanal 70, hvis fartøjet er udrustet med VHF-DSC;

.2 på nød- og sikkerhedsfrekvensen for DSC: 2187,5 kHz, hvis fartøjet er udrustet med MF-DSC;

.3 for kyst-til-skib nødmeldinger via satellit, hvis fartøjet er udrustet med en Inmarsat-C station.

5.6 Ethvert fartøj skal, når det er i søen, opretholde en radiovagt for modtagelse af udsendelser af maritim sikkerhedsinformation (MSI) på den eller de relevante frekvenser, hvor udsendelse finder sted, til netop det område, fartøjet befinder sig i.

5.7 Ethvert fartøj skal, når det er i søen, opretholde uafbrudt lyttevagt på VHF kanal 16 i det omfang, det er praktisk muligt. Denne vagt skal holdes på den position, hvorfra fartøjet normalt navigeres.

Elektriskeenergikilder

5.8 Når fartøjet er i søen, skal der til stadighed være tilstrækkelig elektrisk energi til rådighed til drift af radioinstallationerne samt til opladning af alle de batterier, der anvendes som en del af en eller flere energikilder for radioinstallationerne.

5.9 Radioinstallationerne skal være tilsluttet fartøjets hovedenergikilde samt ved en automatisk omskifter et separat radiobatteri.

5.10 Ved radioudstyret skal der forefindes en alarm, som aktiveres, når radioudstyret alene drives af det separate radiobatteri.

5.11 Den krævede belysning og navigationsudstyr, som er tilsluttet fartøjets radioudstyr, skal være tilsluttet samme energikilde som radioudstyret.

5.12 VHF-DSC samt MF-DSC, såfremt fartøjet har fartsområde i havområde A2, skal samtidigt kunne forsynes af radiobatteriet i mindst 6 timer.

Vedligehold

5.13 Der skal om bord findes tilstrækkelig teknisk dokumentation til, at udstyret kan betjenes korrekt og vedligeholdes.

5.14 Der skal findes tilstrækkeligt med reservedele og værktøj om bord til den del af vedligeholdet, redningsmændene med rimelighed selv kan udføre, når fartøjet er til søs, f.eks. sikringer, reservepærer m.v.

5.15 Udstyret skal holdes i funktionsdygtig stand.

Radiopersonale

5.16 Ethvert fartøj skal have personale om bord, der er kvalificeret til at varetage nød- og sikkerhedsradiokommunikation. Dette personale skal være indehavere af de relevante radiocertifikater. En bestemt person blandt dette personale skal være udpeget til at have det primære ansvar for radiokommunikationen i nødsituationer.

Regel 6 Nødbetjening

6.1 Der skal være udarbejdet en plan for betjening under sejlads med en eller flere komponenter ude af drift.

6.2 Besætningen skal være uddannet og trænet i nødbetjening.

Kapitel 2: Havnebaserede kystredningsfartøjer

Regel 1 Generelt

1.1 Havnebaserede kystredningsfartøjer skal som basis opfylde bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F om mindre erhvervsfartøjers bygning og udstyr m.v. Har fartøjet en længde L på 15 eller derover, eller giver længden overalt multipliceret med den største bredde et dimensionstal på 100 eller derover, skal fartøjer som basis opfylde bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Endvidere skal alle havnebaserede kystredningsfartøjer opfylde de supplerende regler i dette kapitel.

Regel 2 Prøver

2.1 I forbindelse med 1. hovedsyn skal der afholdes følgende prøver:

.1 Krængningsprøve og letvægtsopgørelse;

.2 Selvopretningsprøve som angivet i kapitel 1, regel 3.2.2; og

.3 Søprøve af mindst 6 timers varighed, så vidt muligt under dårlige vejrforhold, skal gennemføres med tilfredsstillende resultat. For første fartøj af en ny konstruktion og/eller serie foretages endvidere:

.4 Flydeprøve eller -beregning til eftervisning af, at fartøjet er synkefrit og flyder uden større trim eller krængning, jf. regel 4.2.

.5 Selvopretningsprøver, ved hvilke det påvises, at fartøjet i beskadiget tilstand og i den for tilfældet mest kritisk beregnede kondition er i stand til at rette sig op fra en hvilken som helst krængning fra 0° til 360°. En opretning fra intervaller på ca. 10° vil blive anset som tilfredsstillende. Alternativt kan lækstabiliteten beregnes i henhold til regel 6, 7 og 8.

.6 Fartøjet skal i beskadiget stand i sluttilstanden have en metacenterhøjde på mindst 0,30 meter. Sluttilstanden skal være opnået inden for et tidsinterval på 2 minutter regnet fra det tidspunkt, hvor styrehuset er vandfyldt. Styrehuset skal være selvlænsende.

.7 I beskadiget tilstand og i den for tilfældet mest kritiske lastekondition skal fartøjets selvopretningsevne være positiv i området fra 0° til 180° (360°).

.8 Opfyldelsen af numrene 6 og 7 skal påvises ved anvendelse af anerkendte beregningsmetoder og udføres af en anerkendt institution. Der skal som forudsætning for beregningerne regnes med følgende skadestilfælde:

.1 Styrehuset åbent til søen og øvrige rum intakte.

.2 Styrehuset samt øvrige overbygninger åbne til søen og rum under dæk intakte.

.3 Samtlige rum under dæk vandfyldte og overbygninger intakte.

Regel 3 Konstruktion

3.1 Ved dimensionering af skroget, overbygninger m.v. skal reglerne fra et af de anerkendte og autoriserede klassifikationsselskaber benyttes, idet det dog skal forudsættes, at den færdige konstruktion (skrog, overbygning m.v.) opnår en samlet styrke over for ydre påvirkninger, der svarer til det dobbelte af, hvad der ville blive krævet i henhold til klassifikationsselskabets regler, og at de krævede prøver udføres i overensstemmelse hermed. Ønskes kravene til skrogets samlede styrke reduceret, skal dette behørigt dokumenteres ved udførelse af de nødvendige prøver og konkrete modelforsøg. Opdriftsmidler, der indgår i skrogets opdrift, skal være af en godkendt type3 og skal fortrinsvis være anbragt i lukkede rum.

Styrearrangement

3.2 Styremaskinen skal være hydraulisk virkende og forsynet med to cylindre, der hver for sig skal være dimensioneret til sammen og hver for sig at kunne dreje roret 35° fra side til side med fartøjet ved største fart på maksimalt 10 sekunder. Der skal arrangeres separat kraftforsyning til hver cylinder. Som reservestyring skal der indbygges manuelt betjent pumpe i styresøjlen. Cross-over ventiler for det hydrauliske system for anvendelse af nødstyring placeres i styrehus.

Rorarrangement

3.3 Den maksimale rorkraft, som bestemmes ud fra fartøjets maksimale hastighed frem og bak i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs regler, skal ved anvendelsen til dimensioneringen af ror, rorhorn, rorstamme, kobling, lejer, m.v. forøges til det dobbelte.

Fortøjningsbeslag

3.4 Der skal forefindes mindst 2 stk. fortøjningsbeslag samt kraftig pullert for og 2 stk. agter samt slæbekrog eller andet arrangement beregnet til slæbning agter. Slæbearrangementet skal opfylde Søfartsstyrelsens almindelige regler for sådanne arrangementer.

Hvert beslag skal sammen med sin befæstigelse kunne optage et horisontalt træk i længderetningen på mindst 1,3 x P.

Hvor P = 50 

Hvor  er beregnet som defineret i meddelelse F, kapitel III, regel 4, og

L er længden overalt.

Regel 4 Stabilitet og sødygtighed

Intakt stabilitet

4.1 Der skal udføres beregninger, der påviser, at de gældende kriterier med følgende ændringer og tilføjelser er opfyldt. Stabiliteten skal være positiv til 180°. Der skal udarbejdes lastekonditioner for let skib samt alle forekommende operative konditioner, herunder overisning. De stabilitetsoplysninger, der udarbejdes til førerens brug, skal i tillæg til de i retningslinierne angivne oplysninger også omfatte en angivelse af rulningstiden for hver af de beregnede konditioner. Der foretages krængningsprøve for hvert enkelt fartøj.

4.2 Der skal foretages en supplerende undersøgelse af stabilitetsforholdene ved anvendelse af anerkendte "vejrkriterier", eksempelvis de "russiske kriterier".

Flydeevne

4.3 Flydeevnen, der skal beregnes for den for tilfældet mest ufordelagtige lastekondition, skal beregnes på basis af konkrete permeabiliteter og skal sikres ved anvendelse af faste, godkendte opdriftsmidler. Flydeevnen skal være tilstrækkelig til at sikre, at fartøjet med samtlige rum under dækket åbne til søen flyder i en opret stilling med et minimumsfribord på 76 millimeter og ikke trimmer mere fremover, end at reserveopdriftsvolumenet foran for flydecenteret er mindst lige så stort som reserveopdriftsvolumenet agter herfor. Usymmetrisk fyldning kan i almindelighed accepteres, og eventuelle krydsfyldningsanordninger skal være selvvirkende, og en udligning skal ske inden for et tidsinterval, der ikke overstiger 2 minutter. Under udligningen må krængningen på intet tidspunkt overstige 7°.

Lækstabilitet

4.4 Ved anvendelse af en anerkendt beregningsmetode skal der ved en af Søfartsstyrelsen anerkendt institution foretages beregninger, der godtgør, at fartøjet i beskadiget stand i sluttilstanden har en metacenterhøjde på minimum 0,30 m. Der skal som forudsætning for beregningerne regnes med følgende skadestilfælde:

.1 styrehuset åbent til søen (øvrige rum intakte)

.2 styrehuset samt øvrige overbygninger åbne til søen (rum under dæk intakte)

.3 samtlige rum under dæk vandfyldte (overbygninger intakte)

.4 Der skal ved beregning medtages overisningskonditioner, men volumen af is kan medregnes som opdrift.

4.5 Sluttilstanden skal være opnået inden for et tidsinterval på 2 min. regnet fra det tidspunkt, da styrehuset blev vandfyldt.

Skanseklædning

4.6 Der må ikke arrangeres skanseklædning, så der kan samles vand på dækket. Dog må der gerne etableres en skærm for og agter samt fodlister. Der skal etableres et 1 m højt rækværk hele vejen rundt om fartøjet.

Regel 5 Bestemmelser for "heldækkede" fartøjer

Skotter

5.1 Der skal arrangeres dobbeltskrog i størst muligt omfang samt forpeakskot, maskinrumsskot og skot mellem styremaskinrum og maskinrum. Skotter skal udføres vandtætte. Hvis der arrangeres luge eller døre i nævnte skotter, skal de udføres med samme styrke som skottet, vandtætte og være forsynet med påskriften "Skal holdes lukket i søen, må kun åbnes ved passage".

Vinduer

5.2 Vinduesarealerne skal begrænses til det absolut nødvendige, og der må ikke forekomme lysåbninger til rum under dæk. Der skal anvendes hærdet glas eller lignende materiale med tilsvarende styrke og egenskaber. Glastykkelserne i mm må ikke være mindre end det, som angives i efterfølgende tabel:

Højde\bredde

300

400

500

300

10

10

10

400

10

12

12

500

10

12

16

600

12

12

16

Vinduer, herunder skydevinduer, skal isættes i faste rammer, som udføres i en styrke og med befæstigelser, der svarer til det dobbelte af normal standard og sikrer mod indtrykning.

Ventilationsåbninger

5.3 Det skal sikres, at det ved placeringen af ventilationsåbningerne og eventuelt ved anvendelse af vandfælder og automatisk virkende lukkemidler undgås, at der trænger vand ind i fartøjet.

Ankerudrustning m.v.

5.4Der skal forefindes to ankre, der skal være af en type, der er beregnet til lægt vand og sandbund. Det største af ankrene skal placeres i klys eller på sliske, således at det er klar til udsætning og indhaling. Udsætningen og indhivningen af hovedankeret skal foregå ved anvendelse af et hydraulisk spil, der kan betjenes fra styrehuset. Det skal desuden være muligt at foretage manuel betjening af spillet. Størrelsen af ankre, kæder m.v. fastsættes i henhold til Meddelelser F.

Regel 6 Fremdrivningsmaskineri

Generellebestemmelser

6.1 Ved fremdrivningsanlæg forstås fremdrivningsmotor, gear, propelleraksel, propeller, startudstyr, manøvreudstyr, brændstofsystem, kølesystem, smøresystem, overvågningsudstyr og øvrigt nødvendigt udstyr for at sikre fremdriften.

6.2 Fremdrivningsanlæg skal kunne arbejde kontinuerligt ved gentagne rulninger indtil 140° (70° til hver side) og med et trim på 20°.

Motorrum

6.3 Fremdrivningsmotorer, gear, startsystemer, brændstofsystemer, kølesystemer, smøresystemer samt nødvendigt udstyr for sikker fremdrift skal installeres i et særskilt rum.

Fremdrivningsmotor

6.4 Fartøjet skal være forsynet med mindst to fremdrivningsanlæg.

6.5 Udfald af et fremdrivningsanlæg må ikke kunne hindre fortsat fremdrift og manøvreevne. For fartøjer over 15 m skal fremdrivningsanlæg være placeret i separate motorrum. Dog kan fremdrivningsanlæg på fartøjer under 15 m være placeret i samme rum med de behørige hensyn, dette medfører.

6.6 BB og SB fremdrivningsanlæg skal i princippet være identiske.

6.7 Hvis fremdrivningsmotoren er direkte eller indirekte kølet ved saltvand (kølkøling undtaget), skal det godtgøres, at motoren ved normal ydelse kan køre i mindst 5 min. uden salt-kølevand.

Propeller og propelleraksler

6.8 Propeller og aksler skal være dimensioneret i overensstemmelse med et anerkendt klassifikationsselskabs gældende regler, svarende til baltisk isklasse 1B af hensyn til sejlads blandt drivende objekter. Propellerne skal være anbragt beskyttet mod grundstødning og skade som følge af, at fartøjet går langs siden af en havarist. Propellerne skal udformes, så personer i vandet ikke skades, f.eks. ved akselbremse.

Isolering

6.9 Alle højtryksrør til brændselsolie på motorerne skal være af dobbeltrørstypen. Øvrige brændselsolierør og slanger skal afskærmes, så oliesprøjt fra brud eller lækager ikke kan komme i kontakt med varme flader.

Ventilation af motorrum

6.10 Ventilationssystemet skal være udført med et effektivt arrangement, der automatisk lukker for ventilationsafkast under krængning ud over 70°.

Startsystem

6.11 Start, stop og regulering af maskinanlæggene skal kunne foretages fra styrepladsen.

6.12 Alle motorer skal være således indrettet, at igangsætning sker ved anvendelse af elektrisk energi.

6.13 Der skal for hvert fremdrivningsanlæg findes mindst to af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der hurtigt og let ved fast arrangement (omskiftelige kabler tillades ikke) kan tilsluttes såvel start- som ladearrangement, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til seks starter.

6.14 Hvert fremdrivningsanlæg skal være udstyret med et automatisk virkende ladeapparat. Startbatterierne i et fremdrivningsanlæg skal ved hjælp af en omskifter kunne oplades fra et andet fremdrivningsanlæg.

Brændstoftanke

6.15 Brændstoftankes udluftningsarrangement skal være udført således, at der ikke løber brændstofolie ud eller søvand ind i tilfælde af kæntring.

Brændstofsystem

6.16 Hvert fremdrivningsanlægs brændstofbeholdning skal være størst mulig, dog mindst til 20 timers drift ved 100 procents belastning.

Interne ledninger imellem brændstoftanke hørende til samme fremdrivningsanlæg kan tillades.

Pumpning af brændselsolie fra et fremdrivningsanlæg til et andet må under drift kun kunne foretages ved hjælp af en håndpumpe.

Sugerøret i tanken skal være placeret således, at tanken kun kan tømmes ned til 100 mm over fremdrivningsanlæggets normale sugning.

Der må ikke forefindes fjernbetjente hurtiglukkerventiler i brændstofsystemet.

Der skal forefindes et arrangement til hindring af luftdannelse i brændstofsystemet.

Udstødssystem

6.17 Der skal forefindes et arrangement til hindring af vandindtrængning i udstødsrøret.

Kølevandssystem og søforbindelser

6.18 Kølevandspumper skal være selvansugende.

6.19 Systemer for indirekte køling skal være forsynet med et passende antifrostudstyr.

Regel 7 Brandslukning

7.1 Der skal forefindes mindst to godkendte ABC-ildslukkere, hver på mindst 6 kg, for hvert fremdrivningsanlæg.

7.2 Ildslukkerne skal være ophængt ved nedgangen til motorrummene.

7.3 I redningsrum skal der desuden forefindes en godkendt ABC-ildslukker på mindst 6 kg, anbragt umiddelbart inden for indgangen.

7.4 For hvert motorrum skal der være installeret et fast installeret brandslukningsanlæg med tilhørende automatisk brandmeldeanlæg.

Regel 8 Navigering m.v.

8.1 Foruden de for et lastskib over 20 tons i indenrigsfart foreskrevne midler til navigering m.v. skal et kystredningsfartøj være forsynet med følgende:

.1 Et radarapparat af egnet type.

.2 Et egnet ekkolod.

.3 En modtager til et globalt navigationssatellitsystem eller et jordbaseret radionavigationssystem eller tilsvarende, der er i stand til automatisk at fastlægge og opdatere fartøjets position på ethvert tidspunkt under hele den planlagte rejse.

.4 Mindst to egnede lyskastere til brug ved eftersøgnings- og redningsoperationer om natten.

.5 En dagsignallampe.

.6 "Den internationale Signalbog" og signalflag af relevans for kystredningstjenesten samt "The International Aeronautical and Maritime Search and Rescue (IAMSAR) Manual".

.7 En egnet kikkert.

Regel 9 Redningsudstyr m.v.

9.1 Foruden bestemmelserne i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen F gælder følgende:

.1 Der skal medføres oppustelige gummiredningsflåder med tilstrækkelig kapacitet til at optage den normale besætning i hver side. Den samlede kapacitet af redningsflåderne skal være tilstrækkelig til, at både besætningen og det for fartøjet normerede antal reddede kan optages i disse. Redningsflåderne skal anbringes hensigtsmæssigt med hensyn til udsætning og beskyttelse mod søen. Redningsflåderne må ikke være forsynet med hydrostatisk udløserrelæ.

.2 Fartøjet skal være udrustet med en redningsvest med lys til hver ombordværende redningsmand og en redningsvest til hver af det antal reddede, fartøjet er normeret til.

.3 Hver ombordværende redningsmand skal være forsynet med en godkendt, egnet redningsdragt.

.4 Der skal medføres yderligere 12 godkendte faldskærmssignaler og 12 godkendte, røde håndblus. Signalerne skal udskiftes efter fabrikantens anvisninger, dog senest ved første lejlighed efter udløbet af 4 år, regnet fra fabrikationsdatoen.

.5 Redningsudstyr skal være SOLAS-godkendt (rat-mærket) eller specielt godkendt til anvendelse i kystredningsfartøjer.

.6 Mindst to orange røgsignaler og seks hvide stjerneraketter til visning af de i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel V, regel 16, anførte redningssignaler.

.7 Om natten kan kystredningsfartøjet, når det er i aktion, foruden de i de internationale søvejsregler foreskrevne lanterner vise et blåt blinkende lys.

Regel 10 Særligt udstyr

10.1 Kystredningsfartøjet skal i hver side være forsynet med en redningszone, hvori gelænder kan åbnes for at lette reddedes ombordstigning.

10.2 I redningszonen skal der kunne udhænges et egnet entringsnet, der, når udhængt, rækker fra dækket til mindst 1 meter under vandlinien. Den nederste del af entringsnettet skal være forsynet med ballast, således at den synker under vandoverfladen.

10.3 Redningszonen, dækket ved redningszonen samt vandet rundt om redningszonen skal kunne belyses.

10.4 Kystredningsfartøjet skal være effektivt affendret. Affendringen skal imødegå, at fartøjet lider overlast, når det løber langs siden af et andet skib i hårdt vejr på åbent hav.

10.5 Kystredningsfartøjet skal være forsynet med et slæbearrangement. Slæbearrangementet og dets anbringelse skal opfylde Søfartsstyrelsens bestemmelser herom. Slæbearrangementet skal være anbragt så langt foran for hækken, at redningsfartøjet bedst muligt bevarer sine styreegenskaber under bugsering.

10.6 Fartøjet skal være forsynet med en effektiv megafon.

10.7 Fartøjet skal være forsynet med en natkikkert.

10.8 Der skal forefindes to ca. 4 meter lange bådshager samt en ca. 4 meter lang stage forsynet med en passende ring ca. 50 cm i diameter.

10.9 Til brug ved ombordtagning fra vandet af livløse personer skal fartøjet være udrustet med et egnet hejsemiddel.

10.10 Der skal medføres et godkendt linekastningsapparat med fire projektiler og fire liner.

10.11 Fartøjet skal medføre kasteliner, fortøjningsudstyr og slæbetrosser i nødvendigt omfang.

Regel 11 Lægemidler m.v.

11.1 Redningsfartøjet skal medføre medicin og lægemidler m.v. i henhold til gældende regler for lastskibe i det pågældende fartsområde. Herudover kan medføres sådan medicin og lægemidler m.v., som funktionen som kystredningsfartøj måtte kræve.

11.2 Der skal medføres en hejsebåre af egnet type.

11.3 Der skal medbringes et passende antal uldne tæpper eller lignende til brug for reddede personer.

11.4 Der skal forefindes mulighed for tilberedning af varme drikke eller varm suppe til reddede personer.

Regel 12 Radioudstyr

12.1 Kystredningsfartøjer skal være udrustet med radioudstyr, som det fremgår af nedennævnte tabel:

Havområde

VHF-DSC

MF-DSC

EPIRB

manuel

SART

Bærbar VHF

NAVTEX

A1

24

 

1

1

1

15

A2

26

1

1

1

1

17

.1 For så vidt angår funktionskravene til det enkelte radioudstyr i ovennævnte tabel og installationen af disse, gælder bestemmelserne i radiokapitlet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B(IV). Der henvises til dette regelværk.

.2 Radioinstallationen skal være forsynet med pålidelig, permanent installeret elektrisk belysning, som giver tilstrækkeligt lys til radioinstallationens betjeningsfaciliteter.

.3 DSC og eventuelt Inmarsat udstyr skal kontinuerligt og automatisk fra navigationsudstyr forsynes med oplysninger om fartøjets position.

.4 Radioinstallationen skal være tydeligt mærket med fartøjets navn, kaldesignal og MMSI-nr.

.5 Ud over ovennævnte udstyr skal havnebaserede kystredningsfartøjer være udrustet med

mobiltelefon (GSM) og

maritim VHF-pejler, der ud over på de maritime VHF kanaler skal kunne pejle på flyfrekvensen 121,5 MHz.

Opholdsrum

Regel 13 Styrehus, rednings- og storesrum

Alle rum

13.1 I alle rum skal skarpe hjørner og kanter undgås i størst mulig udstrækning. Hvor dette er uundgåeligt, skal der anbringes polstringer.

13.2 Der skal opsættes håndgreb/håndlister langs alle gangveje, og hvor der ikke forefindes siddemuligheder.

13.3 Opvarmning skal ske ved enten el eller motorkølevand.

13.4 Støjniveauet skal holdes så lavt som praktisk muligt og må i styrehuset ikke overstige 75 dB(A).

Styrehus

13.5 I styrehusfronten skal mindst to af vinduerne være forsynet med vinduesviskere. Det skal ved anvendelse af varmetråde eller lignende arrangement sikres, at de to nævnte ruder samt mindst en rude i hver side er frost- og dugfri.

13.6 Adgangen til styrehuset udefra skal af hensyn til faren for vandindtrængen så vidt muligt ske fra en beskyttet position eller forsynes med en dørsluse.

13.7 Hvis der arrangeres fast udkigsplads, skal der etableres et kommunikationsmiddel til styrehus.

13.8 Der skal være monteret en hensigtsmæssig stol til føreren.

13.9 Der skal forefindes et ventilationsanlæg i styrehuset med en luftkapacitet på 15 luftskifter pr. time. Anlægget skal kunne reguleres fra styrehuset på en nem og bekvem måde. Andre arrangementer vil kunne godkendes under forudsætning af, at de frembyder tilsvarende vilkår for mandskabet.

13.10 Styrehuset skal være selvlænsende.

Redningsrum

13.11 Der skal være bekvem adgang med en båre til redningsrum, og der skal forefindes en båre, som er passende placeret og fastgjort i redningsrummet.

13.12 Siddepladser i redningsrum skal være forsynet med seler.

13.13 Der skal forefindes elektrisk "natbelysning".

13.14 Der skal forefindes et ventilationsanlæg med et luftskifte på minimum 10 luftskifter pr. time.

Storesrum

13.15 Rum, der anvendes til opbevaring af grej af enhver art, skal indrettes med hylder med slingreribber og pauner med hængslede lemme, der skal kunne sikres i lukket stilling.

Kapitel 3: Lette kystredningsfartøjer

Regel 1 Godkendelse

1.1 Ved bygning af en serie af fartøjer kan der bygges en prototype af fartøjet i overensstemmelse med kravene i punkterne 4-10. Prototypen skal herefter underkastes prototypeprøve, jf. Søfartsstyrelsens vejledning om prototypeprøver for åbne, lette kystredningsfartøjer.

1.2 Når en fartøjstype er typegodkendt, skal efterfølgende producerede fartøjer være identiske med prototypen. For en serie af ens kystredningsfartøjer skal fabrikanten indføre en procedure for kvalitetskontrol, der sikrer, at fartøjerne fremstilles til samme standard som prototypen. Samtlige producerede fartøjer skal underkastes et første hovedsyn af Søfartsstyrelsen, inden de sættes i fart.

1.3 For fartøjer, der produceres som enkeltstyksproduktion, gælder, at der ikke udstedes typegodkendelse, men hvert enkelt fartøj skal underkastes kontrol, syn og prøver i henhold til disse forskrifter.

1.4 Ethvert fartøj, der har undergået en væsentlig reparation, ombygning eller fornyelse, skal underkastes syn som foreskrevet i kapitel 1.

Regel 2 Funktionskrav

2.1 Fartøjet skal kunne rumme minimum ni personer, heraf to besætningsmedlemmer og en person på båre.

2.2 Fartøjet skal fuldt udrustet og med tre personer om bord kunne sejle med en hastighed på minimum 25 knob.

2.3 Fartøjet skal i konditionen anført i regel .2. kunne accelerere fra stilstand til 25 knob på højst 15 sekunder og med fuld motorydelse have en operationstid på minimum 4 timer.

2.4 Fartøjet skal være selvoprettende eller være udstyret med apparatur, der ved manuel betjening kan rette fartøjet op efter en kæntring.

2.5 Selvlænsearrangementet med stilleliggende fartøj skal være effektivt, hvilket skal demonstreres under praktiske søprøver.

2.6 Fartøjet skal have manøvreevner, der er passende til anvendelsesformålet.

Regel 3 Konstruktion og arrangement

3.1 Fartøjer, der har en motoreffekt, som giver en maksimal fart på 30 knob eller derunder i en kondition som angivet i regel 2.2, skal i princippet konstrueres i henhold til gældende regler for redningsbåde, som er angivet i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B. Dog skal fald- og stødprøver udføres med vægte svarende til kravene i regel 2.2.

3.2 Hvor konstruktionen på grund af fartøjets særlige anvendelse udsættes for større påvirkninger end normalt for en redningsbåd, skal de konstruktive elementer, såsom fundamenter, understøtninger, afstivninger m.m. udføres, så de kan modstå sådanne påvirkninger.

3.3 Fartøjer, der har en motoreffekt, som giver en maksimal fart på mere end 30 knob, skal dimensioneres i henhold til et anerkendt klassifikationsselskabs regler for redningsfartøjer. Dog skal faktorer for designbelastninger angivet i selskabets regler fordobles. Ønskes kravene til skrogets samlede styrke reduceret, skal dette dokumenteres ved udførelse af de nødvendige prøver og konkrete modelforsøg. Fartøjet skal dog som minimum dimensioneres til at modstå en påvirkning svarende til 10 gange tyngdeaccelerationen (g=9,8 m/s2) målt vertikalt i fartøjets tyngdepunkt. Faldprøvehøjden skal for sådanne fartøjer øges til 4 meter.

3.4 Fartøjet skal, fuldt udrustet med minimum ni personer om bord, have et tilfredsstillende fribord og en tilfredsstillende stabilitet, under drift.

3.5 Fartøjet skal have en tilfredsstillende positiv stabilitet, når det er lastet med det antal personer, som kan være om bord i henhold til siddepladsprøven, og har lækager på et hvilket som helst sted på skroget og/eller fenderlisten, hvis denne indgår i opdriften. Dog således at maksimalt to rum bliver vandfyldte.

3.6 Medmindre fartøjet har tilstrækkeligt spring, skal det være forsynet med et overdække i stævnen, der strækker sig over mindst 10% og højst 15% af fartøjets længde overalt.

3.7 Der skal til besætningen forefindes siddepladser (tre personer), som skal være sikrede på betryggende måde. De øvrige personer, fartøjet er beregnet til, skal kunne sidde på en betryggende måde inden for essingen eller fenderne.

3.8 Der skal være plads til en forsvarlig anbringelse af en båre (pladskrav 2,0 m  0,6 m).

3.9 En redningsline, der kan flyde på vandet, skal være fastgjort hele vejen rundt udenbords på fartøjet, undtagen i nærheden af ror og propeller/drev.

3.10 Et arrangement af gribeanordninger, der giver tilsvarende muligheder for at gribe fat i fartøjet, uanset om dette ligger på ret køl eller med bunden i vejret, vil kunne accepteres i stedet for redningslinen krævet i regel 3.9.

3.11 Der skal forefindes egnede beslag til sikring af fanglinerne for og agter og de redningsliner, som er fastgjort udenbords og inde i fartøjet.

3.12 Afhængig af fartøjets konstruktion og fribord skal der etableres en fast lejder eller et redningsnet.

3.13 Afhængig af fartøjets konstruktion skal der etableres en bøjle fra styrepulten til stævnen.

Regel 4 Opdrift

4.1 Fartøjet skal i sig selv have tilstrækkelig opdrift eller skal være forsynet med et godkendt opdriftsmateriale til at holde fartøjet med udrustning flydende, når de rum, der ikke er fyldt med fast opdriftsmateriale, er vandfyldte og i åben forbindelse med søen.

4.2 Herudover skal der forefindes godkendt opdriftsmiddel, der i sig selv har opdrift svarende til 280 N pr. person for fartøjets maksimale antal personer.

4.3 Fartøjets nødvendige opdriftsvolumen kan tilvejebringes ved:

.1 Indvendige skumfyldte tanke integrerede i skrogkonstruktionen.

.2 Udvendige fast påsatte opskummede fendere/slanger.

.3 En kombination af de foranstående løsninger.

4.4 Såfremt flydeevnen helt eller delvist er tilvejebragt ved udvendige fendere/slanger, der ikke er en integreret del af skroget, skal disse være opdelt i sektioner, som hver for sig ikke må overstige en længde på 20% af fartøjets længde overalt. Dette gælder dog ikke for massive fendere.

4.5 Fenderen skal strække sig hele vejen rundt om fartøjet og beskytte fremdrivningsaggregatet, medmindre anden beskyttelse er arrangeret.

Regel 5 Fribord og stabilitet

5.1 Der skal, når fartøjet er lastet med 50% af det antal personer, det er beregnet til, og disse sidder på deres normale pladser på den ene side af centerlinien, være en afstand målt fra vandlinien til overkant af dæk eller essing, faste fendere eller opdriftsslanger på det laveste sted på mindst 1,5% af fartøjets længde eller 100 mm alt efter, hvad der er størst.

5.2 Såfremt fartøjet ikke er konstrueret som selvoprettende, skal det være udstyret med et apparatur, som skal kunne bringe fartøjet på ret køl igen efter en kæntring i løbet af maksimalt 5 minutter, og som skal være manuelt betjent fra søen.

5.3 Der skal på bunden eller på agterspejlet monteres håndlister, som gør det muligt for den person, der betjener udløserarrangementet, at holde sig fast.

Regel 6 Mærkning

6.1 Fartøjet skal være påmærket med kendingssignal og hjemsted med tydelige, uudslettelige bogstaver og tal.

6.2 Fartøjet skal desuden være påmærket fabrikantens navn eller varemærke, byggenummer samt fabrikationsdato.

6.3 Fartøjet skal overalt være af en stærkt synlig farve samt forsynet med retro-refleksivt materiale som på en redningsbåd, jf. Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om retro-refleksive materialer på redningsmidler.

Regel 7 Fremdrivningsmaskineri

7.1 Fremdrivningsanlæg

.1 Der skal være to af hinanden uafhængige fremdrivningsanlæg, der er velafpassede til de forhold, hvorunder de skal fungere. Motorerne kan anbringes i samme rum, jf. 7.2.1. Under særlige omstændigheder kan et enkelt fremdrivningsanlæg tillades.

.2 Motorerne skal være udstyret med termostyrede motorvarmere, der som minimum kan holde motorerne på 0C ved en omgivelsestemperatur på minus 15C.

.3 Benzinmotorer må kun anvendes, såfremt de er anbragt uden for skroget.

.4 Motorer, koblinger og gear skal opfylde SOLAS-bestemmelserne for redningsbådsmotorer og afprøves i henhold til anbefalingerne fra IMO om afprøvning af redningsmidler8.

.5 Motorerne skal stoppe, hvis bådføreren falder overbord, og der skal være truffet sådanne foranstaltninger, at motorerne let kan genopstartes.

7.2 Motorkasse

.1 Motorer og gear skal være anbragt i en lukket, brandhæmmende og støjabsorberende kasse.

.2 Motorkassen skal være udformet således, at motorerne med udstyr holdes i tør og driftsmæssig stand samt sikres den nødvendige lufttilførsel under drift.

.3 Alle motorkassens åbninger skal kunne lukkes vejrtæt.

.4 Under hver motor skal der være en spildevandssump og midler til at hindre, at bundvand sprøjter op på motoren.

7.3 Propellerbeskyttelse

Hvor drivskrue anvendes, skal denne omgives af en dyse, gitter eller tilsvarende for at beskytte personer i vandet. Et nedsænkbart gitter, der anvendes i forbindelse med opsamling af personer, vil kunne godkendes.

7.4 Instrumentering

Ved styrepladsen skal der være viserinstrumenter eller tilsvarende for fremdrivningsmaskinernes brændstofbeholdning, smøreolietryk, omdrejninger, kølevandstemperatur og amperemeter for batteriladning. Det skal være muligt at aflæse disse instrumenter om natten. Der skal endvidere være akustisk og visuel alarm for lavt smøreolietryk, for høj kølevandstemperatur, batteriladning ude af funktion og for høj bundvandsstand i maskinrum.

7.5 Afskærmning

Samtlige varme og roterende dele inde i fartøjet, herunder propellerakslerne, skal være beskyttede mod utilsigtet berøring.

7.6 Startsystem

.1 Manøvrering samt start og stop af motorerne skal kunne foretages fra styrepladsen.

.2 Drivskruer, vand-jet og lignende fremdrivningskomponenter skal kunne kobles ind og ud fra styrepladsen.

.3 Hver motor skal kunne startes elektrisk, og der skal forefindes mindst to af hinanden uafhængige akkumulatorbatterier, der med et fast arrangement er tilsluttet såvel start- som ladearrangement, og som hver især er i stand til uden fornyet opladning at levere energi til seks starter. Omskiftelige koblinger må ikke anvendes.

7.7 Brændstofsystem

.1 Brændstofsystemet skal være indrettet således, at indtrængen af søvand, selv under en kæntring, ikke finder sted.

.2 Brændstoftanke af godkendt materiale skal være fast monteret til konstruktionen.

.3 Filtre til brændstofsystemet skal være dublerede og anbragt parallelt med omskiftere, der er let tilgængelige.

.4 Som afspærringsmidler i brændstofsystemet må kun anvendes ventiler.

.5 Brændstofledninger skal være udført i stålrør.

.1 I brændstofledninger for andet end benzin kan anvendes korte, godkendte slanger med forskruninger.

.2 Til udenbordsmotorer skal anvendes godkendte slanger med forskruninger imellem motor og motorbrønd eller agterspejl.

7.8 Udstødssystem

Udstødssystemet skal være indrettet således, at der ikke trænger vand ind i motorerne under drift og i forbindelse med kæntring.

7.9 Kølevandssystem og søforbindelser

.1 Anvendes søvand til direkte køling af motor eller udstødssystem, skal der enten monteres en udvendig rist i forbindelse med søvandsindtag, eller der skal på kølevandsledningens tilgangsside monteres et let tilgængeligt filter, der skal kunne renses uden anvendelse af værktøj.

.2 Kølevandsindtagene må ikke være fælles for to motorer, men skal være placeret så langt fra hinanden som praktisk muligt.

7.10 Smøreoliesystemet

Smøreoliesystemet skal være udformet således, at motorerne ikke mister smøreolien ved kæntring, og motorerne skal uden risiko for havari kunne genopstartes.

7.11 Lænsning

Der skal forefindes en håndlænsepumpe med sugning fra spildevandssump. Trykstudsen skal være forsynet med en slange. Pumpens kapacitet per slagfrekvens må ikke være mindre end 0,7 l.

7.12 El-installationer

.1 El-installationer skal udføres som 2-leder, isoleret.

.2 Det primære el-system skal kunne fungere under alle forhold, selv efter kæntring.

.3 Akkumulatorbatterier skal uden tab af væske kunne drejes 360

 om en vandret akse, herunder være fastholdt i 8 minutter i den mest ugunstige position med hensyn til tab af væske.

.4 Under drift må søvand ikke kunne trænge ind i rum og kasser for akkumulatorer.

.5 Der skal forefindes midler til genopladning af alle akkumulatorer.

.6 Pinol- og rørsikringer samt sikringer med automatisk tilkobling må ikke anvendes.

.7 Elektriske instrumenter, lanterner, startere, generatorer, kabler m.v. skal sikres i nødvendigt omfang.

7.13 Landtilslutning

.1 Ved tilslutning fra land til fartøjets elektriske system med spændinger større end 50 volt skal tilslutningen være elektrisk adskilt fra fartøjets el-system.

.2 Som landtilslutningskabel skal anvendes et egnet, kraftigt gummikabel. Tilslutningen skal monteres på et hensigtsmæssigt sted og beskyttes mod stænk og vejrlig. Tilslutning i fartøjet må ikke foretages ved brug af en stikprop på tilslutningskablet (hanstik).

.3 Apparat for landtilslutning skal indeholde tilslutning til landanlæggets beskyttelsesjord.

.4 Der skal ved apparatet for landtilslutningen være angivet, hvilken strømart og spænding der må tilføres anlægget.

7.14 Brandslukning

Til slukning af brand skal i hver motorkasse være monteret et manuelt betjent brandslukningsanlæg.

Regel 8 Udrustning

8.1 Alle fartøjets udrustningsgenstande skal være sikrede inde i fartøjet ved hjælp af surringer eller opbevaret i egnede skabe eller rum. Udrustningsgenstande må ikke opbevares i rum, som af hensyn til fartøjets sikre drift skal holdes vandtæt lukkede i søen.

8.2 Fartøjet skal være forsynet med lanterner samt lydsignalgiver i et sådant omfang, at det kan opfylde bestemmelserne i de internationale søvejsregler. Endvidere kan der vises et blåt blinklys.

8.3 Besætningen skal være iført enten redningsdragter og redningsvest eller beskyttelsesdragter og redningsveste.

8.4 Fartøjets normale udrustning skal bestå af:

.1 To pagajer til at fremdrive fartøjet i smult vande. Pagajerne skal kunne flyde på vandet.

.2 Et kompas, der er selvlysende eller er forsynet med egnede belysningsmidler.

.3 Et drivanker med indhalerline af et tov, som har tilstrækkelig styrke og er mindst 10 m langt.

.4 Ankerudrustning.

.5 En fangline af tilstrækkelig længde og styrke, fastgjort forrest i fartøjet.

.6 En line, der kan flyde på vandet, og som er mindst 50 m lang og af tilstrækkelig styrke til bugsering af en redningsflåde.

.7 To vandtætte elektriske lygter, der er egnet til morsesignalering, samt et sæt reserveelementer og en reservepære i en vandtæt beholder.

.8 En fløjte eller tilsvarende lydsignalgiver.

.9 Godkendt førstehjælpsudstyr indpakket i vandtæt emballage, som skal indeholde følgende:

En forbindingskasse indeholdende:

4 stk. godkendte termiske beskyttelsesmidler,

1 sæt trykbandager (arme og ben),

4 stk. hovedbandager,

4 stk. armklæder og

6 stk. kompresforbindinger.

1 stk. supplementskasse til medicinkiste 4.

1 stk. gasførstehjælpsudstyr for de fartøjer, der opererer i områder med risiko for opfiskning af krigsgas.

1 stk. genoplivningsudstyr.

.10 To redningskasteringe, der kan flyde på vandet, fastgjort til mindst 30 m line, der kan flyde på vandet.

.11 Et effektivt søgelys i vandtæt udførelse.

.12 En effektiv radarreflektor.

.13 Lette kystredningsfartøjer skal alene være udrustet med et fastinstalleret VHF-DSC radioanlæg og et bærbart VHF radioanlæg. Radioanlæg i åbne fartøjer skal være af vandtæt type (mindst IP 67).

.14 Midler til vandtæt opbevaring af små udrustningsgenstande.

.15 Et sæt signalmidler (pyrotekniske) bestående af:

6 godkendte håndblus,

4 godkendte faldskærmssignaler og

6 hvide blus.

.16 En bådshage.

.17 En pøs.

.18 En kniv eller kapøkse.

.19 En 6 kg ildslukker af en type, der er egnet til brug i fartøjet.

8.5 Oprettersystemet skal efterses og afprøves årligt ved et autoriseret værksted.

Kapitel 4: Kystredningsfartøjer af "Fast Rescue Boat"-typen

Regel 1

Redningsfartøjer af "Fast Rescue Boat"-typen skal konstrueres efter og opfylde bestemmelserne for hurtige mand-overbord-både (FRB) i ro-ro passagerskibe, jf. Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, regel III/26.3.1, og Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om udstyr i skibe. Da fartøjerne ikke skal udsættes fra et skib i søen, kan den maksimale længde dog være op til 15 m. Herudover skal de opfylde følgende regler:

.1 Fartøjerne godkendes til udsætning over stranden eller til havneudsætning med kran eller over sliske.

.2 Fartøjerne skal konstrueres efter reglerne for overensstemmelsesmærkning ("rat-mærke"), jf. teknisk forskrift om udstyr i skibe.

.3 Afhængig af type og udsætningsmetode udarbejder redningsmændenes organisation og Farvandsvæsenet i fællesskab en liste over udstyr og eventuelle særlige foranstaltninger for det enkelte fartøj.

.4 Fartøjerne skal alene være udrustet med et fastinstalleret VHF-DSC radioanlæg og et bærbart VHF radioanlæg. Radioanlæg i åbne fartøjer skal være af vandtæt type (mindst IP 67).

.5 Hvert fartøj skal synes og godkendes af Søfartsstyrelsen og have udstedt fartstilladelse og tilsynsbog, forinden det som nyt tages i brug. Fartstilladelse og tilsynsbog kan opbevares på fartøjets station i land. Herefter skal fartøjet gennemgå periodiske syn af Søfartsstyrelsen hvert 4. år.

Noter:

1Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.

2Kan f.eks. efterprøves efter fremgangsmåden for "engine inversion test" for redningsbådsmotorer i IMO resolution MSC.81(70).

3Der henvises til Nordisk Båt Standard for Materialer og Komponenter (NBS M og K).

4For eksisterende kystredningsfartøjer behøver kun det ene VHF-radioanlæg være udstyret med DSC.

5Der er indtil videre ikke krav om NAVTEX-modtagere i fartøjer med fartsområde i havområde A1 og A2 inden for linierne øst for 6° østlig længde i Nordsøen og syd for 58° nordlig bredde i Østersøen. Anskaffelsen anbefales dog.

6For eksisterende kystredningsfartøjer behøver kun det ene VHF-radioanlæg være udstyret med DSC.

7Der er indtil videre ikke krav om NAVTEX-modtagere i fartøjer med fartsområde i havområde A1 og A2 inden for linierne øst for 6° østlig længde i Nordsøen og syd for 58° nordlig bredde i Østersøen. Anskaffelsen anbefales dog.

8IMO resolution MSC.81(70), "Revised recommendation on testing of life-saving appliances".