Fráboðan frá Skipaeftirlitinum nr. 6 frá 8. november 2007 um larm umborð á skipum (støj i skibe)

Við heimild í § 2, stk. 2, §§ 7-11, §§ 14 og 15, stk. 2, § 18, stk. 2 og 3 og § 49, stk. 2 í løgtingslóg nr. 165 frá 21. december 2001 um trygd á sjónum, og við heimild frá avvarðandi landsstýrismanni verður ásett:

§ 1. Ásetingarnar í "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 4 af 3. maj 2002 om støj i skibe" íroknað tey til nevndu forskrift tilhoyrandi bilag 1, 2 og 3, umframt viðmerkingarnar til forskriftina, men undantikið § 13 (danskar revsireglur) og § 14 (danska gildiskoman) verða við hesum settar í gildi í Føroyum.

Stk. 2. Nevndu ásetingarnar eru endurgivnar í fylgiskjali til hesa Fráboðan frá Skipaeftirlitinum.

§ 2. Ásetingarnar í fylgiskjalinum skulu lesast, skiljast og tulkast við atliti til hesar tillagingar til føroysk viðurskifti:

a)  Allastaðni, har "Søfartsstyrelsen" ella annar danskur myndugleiki er nevndur, skal - tá ræður um føroysk myndugleikaøki - skiljast "Skipaeftirlitið" ella møguliga annar avvarðandi føroyskur myndugleiki, ella útlendskur myndugleiki sum virkar vegna Skipaeftirlitið
b)  Generelt skulu allar ásetingarnar lesast og skiljast við atliti til føroysk skip, føroysk viðurskifti og føroyskt myndugleikaøki
c)  Tær til eina og hvørja tíð galdandi vegleiðingarnar frá Søfartsstyrelsen sum knýta seg til hesar reglur, verða við neyðugum tillagingum eisini nýttar av Skipaeftirlitinum

§ 3. Brot á reglurnar í hesi Fráboðan frá Skipaeftirlitinum verða revsað við bót ella fongsul upp til 1 ár.

Stk. 2. Revsingin kann økjast til fongsul upp til 2 ár, um

1)  brotið hevur havt við sær skaða á lív ella heilsu, ella ført til vanda fyri hesum,
2)  tað áður eru givin boð ella forboð viðvíkjandi somu ella líknandi viðurskiftum, ella
3)  brotið hevur havt við sær fíggjarligan vinning, ella ætlaðan fíggjarligan vinning, fyri ein sjálvan ella onnur.

Stk. 3. Umstøðurnar verða mettar serliga tyngjandi, um tað er hendur skaði, ella vandi fyri skaða, á lív ella heilsu hjá ungum undir 18 ár, sb. stk. 2, nr. 1.

Stk. 4. Verður hald ikki er lagt á vinningin, ið er fingin við at bróta reglurnar, verður støddin á bótini, undir hesum ískoytisbót, ásett við serligum atliti til støddina á tí fíggjarliga vinninginum ella ætlaða fíggjarliga vinninginum av lógarbrotinum.

Stk. 5. Feløg v.m. (løgfrøðiligir persónar) kunnu áleggjast revsiábyrgd eftir reglunum í kapittul 5 í revsilógini.

§ 4. Henda Fráboðanin frá Skipaeftirlitinum kemur í gildi tann 1. december 2007.

Stk. 2. Samstundis verður sett úr gildi Teknisk forskrift nr. 5 af 3. juli 1997 om støj i skibe.

Stk. 3. Góðkenningar og loyvir, sum eru givin, áðrenn henda fráboðan fær gildi, hava framhaldandi gildi, uttan so, at góðkenningin ella loyvið stríðir ímóti ásetingunum í hesi fráboðan.

Skipaeftirlitið, tann 8. november 2007

Óli Hans Hammer Olsen

deildarstjóri

/ Petur E. Nielsen, ráðgevi

Fylgiskjaltil Fráboðan frá Skipaeftirlitinum 6/2007

(Føroyskar tillagingar í niðanfyri nenda teksti, eru skrivaðar í skákskrift (kursiv)

-1-

Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 4 af 3. maj 2002; om støj i skibe

Anvendelsesområde m.v.

§ 1. Forskriften gælder for alle skibe, hvor der er beskæftiget arbejdstagere.

Stk. 2. Forskriften gælder endvidere for enmandsbetjente erhvervsfartøjer med et dimensionstal på 20 eller derover.

Stk. 3. Bestemmelserne er udfærdiget med baggrund i IMO Resolution A.468(XII) og ILO Konvention nr. 148 af 20. juni 1977.

Definitioner

§ 2. Følgende definitioner finder anvendelse i denne forskrift:

1) "Det energiækvivalente støjniveau" er det konstante A-vægtede lydtryksniveau, som i tidsrummet T har samme energiindhold, som det målte, eventuelt varierende lydtryk. Det betegnes LAeq,T og angives i dB(A).

2) "Den daglige personlige støjbelastning" er det konstante støjniveau, som i 8 timer har samme energiindhold som det energiækvivalente støjniveau over den daglige arbejdsperiode, Td timer. Det betegnes LEX,8h, angives i dB(A) og udregnes som: LEX,8h = LAeq,Td + 10 log(Td/8).2)

3) "Luftlydsisolationen" angives som det vægtede reduktionstal. Det betegnes Rw, jf. DS/EN ISO Standard 140-4 og 717-1.

4) "Trinlydsisolationen" angives ved det vægtede trinlydsniveau i rummet. Det betegnes Ln,w, jf. DS/EN ISO Standard 140-7 og 717-2.

5) "Nyt skib" er et skib, hvis køl er lagt eller som befinder sig på et tilsvarende byggestadium den 1. juli 2002 eller senere.

6) "Eksisterende skib" er et skib, der ikke er et nyt skib.

7) "Unødig støj" er støj, der kan reduceres væsentligt i niveau, og som det forekommer rimeligt at gennemføre forebyggende foranstaltninger imod.

8) "Infralyd" er lyd med frekvens under 20 Hz.

9) "Ultralyd" er lyd med en frekvens over 18.000 Hz.

10) "Længden L1" er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside.

11) "Længden L" skal beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinie ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinien eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinie, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinie.

12) "Længden overalt (Loa)" er afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen og det agterste punkt på agterstævnen.

13) "Dimensionstal" er for fiskeskibe fartøjets længde overalt multipliceret med fartøjets bredde (Loa x B). For andre erhvervsfartøjer er det længden L1 multipliceret med bredden (L1 x B).

14) "Fremdrivningseffekt": Den samlede maksimale ydelse (MCR) i kilowatt ved kontinuerlig drift af alt maskineri, som samtidig kan fremdrive skibet. Ydelsen ansættes af Søfartsstyrelsen på basis af motorfabrikantens prøveplansskemaer og indføres i besætningsfastsættelsen.

Støjgrænser m.v.

§ 3. Den daglige personlige støjbelastning LEX,8h må ikke overstige 85 dB(A). For en 12 timers daglig arbejdsperiode svarer dette til et maksimalt energiækvivalent støjniveau, LAeq,12 på 83 dB(A).

Stk. 2. Den maksimale værdi af det øjeblikkelige lydtryk (impulsstøj) må ikke overskride 130 dB(A).

§ 4. Unødig støj skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende.

§ 5. Såfremt en nedsættelse af støjbelastningen er påkrævet, jf. §§ 3 og 4, skal det ske ved

1) tekniske foranstaltninger, hvorved støjens opståen, udstråling og udbredelse hindres eller mindskes,

2) administrative foranstaltninger i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse, hvis støjreduktionen ikke kan opnås ved tekniske foranstaltninger, eller ved

3) en kombination af tekniske og administrative foranstaltninger.

§ 6. Hvor det ikke er muligt ved tekniske og administrative foranstaltninger at nedbringe støjbelastningen på arbejdspladsen til den fastsatte grænseværdi, jf. § 3, eller hvis støjpåvirkningen i øvrigt er skadelig eller stærkt generende, må der kun udføres arbejde, såfremt der anvendes høreværn.

§ 7. Udsættes nogen regelmæssigt for en støjbelastning, der overstiger 80 dB(A), skal vedkommende udstyres med personlige høreværn.

Stk. 2. De benyttede høreværn skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om konstruktion af personlige værnemidler.

§ 8. For nye skibe med en længde L på 15 meter og derover eller et dimensionstal på 100 eller derover skal de i bilag 1 anførte maksimale støjgrænser i henhold til IMO Res. A.468(XII) overholdes, dog skal de anbefalede støjgrænser tilstræbes overholdt. Endvidere skal de i bilag 1 anførte minimumsværdier for lydisolation og maksimale trinlydsværdier overholdes.

Stk. 2. I forbindelse med projektering af nye skibe skal det ved beregninger, kvalificerede vurderinger eller lignende af det forventede støjniveau i de berørte områder dokumenteres, at de for disse områder anførte anbefalede støjgrænser kan overholdes. Dokumentationen skal indsendes til Søfartsstyrelsen.

Stk. 3. Hvis rederen ud fra den i stk. 2 nævnte dokumentation finder, at de i bilag 1 anførte anbefalede støjgrænser ikke teknisk med rimelighed kan overholdes, skal dette på forlangende dokumenteres over for Søfartsstyrelsen.

§ 9. For eksisterende skibe med en længde L på 15 meter og derover eller et dimensionstal på 100 eller derover samt for nye og eksisterende skibe med en længde L mindre end 15 meter og et dimensionstal på 20 og derover, men under 100, skal de i bilag 1 anførte maksimale støjgrænser tilstræbes overholdt.

Skiltning

§ 10. Ved indgangen til rum med et støjniveau over 80 dB(A) skal der være skiltning i henhold til den til enhver tid gældende forskrift om sikkerhedsskiltning m.v. om bord i skibe, som i form af egnede symboler eller med tekst på dansk, og hvor det er relevant også på engelsk, tydeligt angiver de i bilag 2 anførte anvisninger. Rum eller områder, hvor støjniveauet overstiger 115 dB(A) må i almindelighed ikke betrædes.

Måling af støj

§ 11. Støjmålinger skal foretages:

1) efter færdigbygning af et nyt skib,

2) efter ombygning eller ændringer i øvrigt af et eksisterende skib, der skønnes at påvirke støjniveauet,

3) ved indflagning af et eksisterende skib, hvor der ikke i forvejen forefindes eksisterende relevant støjmåling

4) hvis der i øvrigt er grund til at antage, at støjforholdene har ændret sig, eller

5) hvis Søfartsstyrelsen forlanger det.

Stk. 2. Målingerne skal foretages således, at de i bilag 3, måling af støj, anførte retningslinier er opfyldt.

Afprøvning

§ 12. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU-medlemsstater samt i lande, der er omfattet af EØS-aftalen, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af teknisk, fagmæssig og uafhængig art.

Straf og ikrafttræden m.v.

§ 13.Ikki tikin við - sí í staðin § 3 í Fráboðan 6/2007

§ 14.Ikki tikin við - sí í staðin § 4 í Fráboðan 6/2007

Søfartsstyrelsen, den 3. maj 2002

Ole Lyngenbo

/Ib F. Nielsen

Bilag 1; Maksimale støjgrænser samt lydisolationsværdier i arbejdsrum, opholdsrum for besætningen m.v. På nye skibe

De anførte maksimale støjgrænser er grænseværdier, som skal overholdes.Følgende områder gælder for last- og passagerskibe, herunder MODU-enheder:

click to open picture in new window

Skot- og dækkonstruktioner skal være udført af materialer med tilstrækkelig lydisolering med henblik på at undgå forstyrrelser fra aktivitet i tilstødende rum, herunder menneskelig aktivitet som f.eks. musik, tale, gang o.lign.Konstruktionselementerne skal overholde følgende krav:Luftlydsisolation, jf. ISO140/3 og ISO717/1

-

Skot i apteringen generelt

Rwmin. 35 dB

-

Dæk i apteringen generelt

Rwmin. 40 dB

-

Mellem soverum og åbent dæk, opholdsrum, kabys, pantry, fritids- og hobbyrum samt maskinrum

Rwmin. 45 dB

Luftlydsisolationen for den endelige konstruktion målt i skibet (det tilsyneladende reduktionstal, R'w) må ikke være mere end 2 dB dårligere end laboratorieværdierne, som er værdierne anført ovenfor.Trinlydsisolation, jf. ISO140/7 og ISO717/2

-

Fra gangområder på åbent dæk, galley, kabys eller andre rum med kraftig trinlyd til soverum og opholdsrum

 

L'n,wmaks. 65 dB

Bilag 2; Skelting við inngongdina til larmandi rúm

80-85 dB(A)

NÓGVUR LARMUR - NÝT OYRNARVERND

HIGH NOISE LEVEL - USE EAR PROTECTORS

85-110 dB(A)

85-110 dB(A)

SKAÐILIGA NÓGVUR LARMUR - OYRNARVERND SKAL NÝTAST

DANGEROUS NOISE - USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY

110-115 dB(A)

110-115 dB(A)

ÁVARING: SKAÐILIGA NÓGVUR LARMUR - OYRNARVERND SKAL NÝTAST. BERT STUTTÍÐAR UPPIHALD Í RÚMINUM

CAUTION: DANGEROUS NOISE - USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY. SHORT STAY ONLY

>115 dB(A)

>115 dB(A)

ÁVARING: SERA SKAÐILIGUR LARMUR - OYRNARVERND SKAL NÝTAST.HÆGST 10 MIN. EFTIRLITSVITJAN Í RÚMINUM

CAUTION:EXCESSIVELY HIGH NOISE LEVEL - USE OF EAR PROTECTORS MANDATORY. NO STAY LONGER THAN 10 MINUTES FOR INSPECTION

Bilag 3; Måling af støj

1.1 Generelt

Når et skib er færdigbygget, skal der foretages støjmålinger i de i bilag 1 specificerede områder.Støjmålingerne skal udføres eller overværes af en af Søfartsstyrelsen anerkendt sagkyndig person.

1.2 Driftskonditioner til søs

Støjmålingerne skal foretages under sejlads med en belastning på minimum 90% af den installerede kontinuerlige fremdrivningseffekt, MCR.Hjælpemaskineri, såsom generatoranlæg, hydrauliske anlæg, kedelanlæg, køle- og luftkompressorer, mekanisk ventilation inklusive luftkonditioneringsanlæg, navigationsinstrumenter, radio- og radaranlæg og andre indretninger, som er forudsat at skulle anvendes under normale driftsforhold, skal være i drift.Forhold, der således har betydning i forbindelse med støjmålingen, skal anføres i støjrapporten.Specielle driftssituationer, der kan forekomme i længere tidsrum, såsom dynamisk positionering eller andre driftssituationer, hvor der anvendes "thrustere", lægtvandssejlads, fiskeri og lignende, skal måles separat.

1.3 Driftskonditioner i havn

Der foretages støjmålinger i de relevante områder, jvf. tabel i bilag 1Der foretages støjmålinger med skibets laste-/lossegrej, cargopumper, inertgasanlæg, lastkøleanlæg, hydrauliske anlæg, hydrauliske fortøjningsspil, støjende last (køle-/frysecontainere) og lign. i drift i de berørte områder og apteringsafsnit. I stedet for støjmålinger af køle-/frysecontainere kan Søfartsstyrelsen godkende en beregning af det forventede støjniveau.På vogndæk i ro-ro skibe skal der foretages støjmålinger under laste-/losseoperationer med vogndæksventilationen i drift.

1.4 Eksterne forhold

Måleresultaterne vil kunne påvirkes af f.eks. vanddybden under skibets køl og fremmede støjkilder. Sådanne forhold skal derfor anføres i støjrapporten.Såfremt vanddybden er mere end 5 gange skibets dybgang, er forholdene tilfredsstillende. Ved driftssituationer, f.eks. hvor der sejles mellem faste havne med mindre vanddybde, foretages målingen under de aktuelle forhold.Vejrforholdene, såsom vind, nedbør og sø (bølgehøjde), må ikke have indflydelse på måleresultaterne. Vindhastigheden og søen bør ikke overstige henholdsvis 8 m/s og sea state 3 (bølgehøjde 1,25 m).Eksterne støjkilder, såsom trafik, værksteder og værfter, må ikke påvirke støjniveauet på målepositionerne i skibet. Om nødvendigt skal måleresultaterne korrigeres for indflydelse fra sådanne vedvarende eksterne støjkilder.

1.5 Måleudstyr

Til støjmålingerne skal der anvendes instrumenter, der opfylder kravene til "Precision Grade Sound Level Meter" ifølge IEC publikationen 60651. Frekvensanalyse skal foretages i 1/1-oktav frekvensbånd, jf. IEC 61260. Hvis der anvendes integrerende lydtryksmålere, skal de opfylde forskrifterne i IEC norm 60804.Støjniveauet skal måles som A-vægtet lydtryksniveau i decibel reference 20 æ(micro) Pascal. Ved frekvensanalyse anvendes 1/1-oktav frekvensbånd med centerfrekvenser fra 31,5 til 8000 Hz.I tilfælde, hvor støjniveauet fluktuerer med mere end 5 dB, skal der foretages en måling med en integrerende lydtryksmåler over en periode på mindst 30 sekunder.

1.6 Målepositioner

Kun den nødvendige driftsbesætning og personer, der udfører støjmålinger, må opholde sig i det aktuelle måleområde.Støjmålingerne skal generelt udføres i midten af rummene i en højde af 1,5 m over dørken og hvis muligt ikke nærmere end 0,5 m fra større reflekterende flader eller overflader af maskineri i drift. I større rum, hvor lydtrykket varierer mere end 6 dB, skal der måles i flere positioner på hvert dæk med en indbyrdes afstand på mindre end 10 m. I maskinrum og styrehus skal der endvidere måles på operatørpladser, hvor regelmæssigt ophold foregår.Ved støjmålinger skal alle døre og vinduer være lukkede.I radiorum foretages støjmålingen med radioinstallationen i drift, men uden at akustisk signal afgives.Målinger på lytteposter skal foretages i en højde af 1,5 m over dørken og hvis muligt ikke nærmere skot end 1,5 m. På brovingerne skal målingerne foretages i læsiden.Målingerne skal, hvor det er praktisk muligt, foretages ved en vindhastighed på mellem 5 og 10 knob og med vinden henholdsvis ret forfra, ret agten fra og på tværs af skibet.Har det ikke været muligt at foretage målingerne under de nævnte forhold, skal vindhastighed, vindretning samt skibets kurs opgives. Der henvises til den til enhver tid gældende IMO-rekommandation (Recommendation on Methods of Measuring Noise Levels at Listening Posts).Målinger på lytteposter skal foretages henholdsvis med og uden signal fra skibets fløjte.

1.7 Rapportering

Måleresultaterne skal indsendes til Søfartsstyrelsen i en til formålet udarbejdet standardrapport og indeholde følgende:- En plan over skibet, hvor måleværdier og målepositioner er angivet.- Forhold, som har betydning for bedømmelse af støjforholdene:1) Dybgang for og agter.2) Vind og sø.3) Hastighed og kurs.4) Belastning og omdrejningstal på hoved- og hjælpemaskineri.5) Andre støjkilder i drift under målingerne, f.eks. ventilation i maskin- og lastrum og ventilation i apteringen.6) Måleinstrumentets og mikrofonens fabrikat og type.7) Oplysning om, hvem der har foretaget målingen.8) Vanddybde under køl.Resultater angives som totale A-vægtede lydtryk i standardrapportens måleskema. I tilfælde, hvor støjen overstiger den maksimale dB(A), eller hvor der er generende lav frekvent støj eller tydeligt hørbare rene toner, skal der foretages frekvensanalyse i 1/1-oktav frekvensbånd.

Bemærkninger til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 4 af 3. maj 2002 om støj i skibe

Søfartsstyrelsen har fundet det nødvendigt at ændre teknisk forskrift om støj i skibe.Den reviderede tekniske forskrift afløser således teknisk forskrift nr. 5 af 3. juli 1997 om støj i skibe.Hovedformålet med revisionen har været at præcisere uklarheder og rette tekniske og sproglige fejl. Der er bortset fra ændringen i anvendelsesområdet i paragraf 1 ikke tale om indholdsmæssige ændringer i regelværket.Den tekniske forskrift gælder generelt for alle fartøjer, herunder last- og passagerskibe, fiskeskibe, specialfartøjer (kabellæggere, supplyskibe, entreprenørfartøjer, bugserbåde etc.), højhastighedsfartøjer (HSC) og MODU-enheder uanset tonnage.Vedrørende førerhus i kraner installeret på skibet henvises til den til enhver tid gældende forskrift herom.Hovedpunkterne i forskriften er følgende:

Definitioner (§ 2)

"Infralyd" og "ultralyd" kommer kun i betragtning i forbindelse med unødig støj.

Daglig personlig støjbelastning (§ 3)

Stk. 1 Der er indført en grænse på 85 dB(A) for den daglige personlige støjbelastning samt en maksimum værdi for impulsstøj på 130 dB(A). Bestemmelsen er indført med baggrund i IMO Resolution A.468 (XII) og ILO Konvention nr. 148 af 20. juli 1997. Værdien er fastsat ud fra en 8 timers arbejdsdag.Bestemmelsen tager sigte på at sikre, at en person ikke udsættes for en urimelig støjbelastning ved f. eks. arbejdsprocesser som arbejde på arbejdsdæk på fiskekutter, hvor der er kraftig støj fra hydrauliksystemet, arbejde i kabys på et handelsskib, hvor en tætliggende kompressor dagen igennem kører med højt støjniveau, lastning og losning på ro-ro skibe, hvor besætningsmedlemmer udsættes for vedvarende støj ved håndtering af surringsgrej, tugmasterkørsel og lign.Den daglige personlige støjbelastning anvendes overvejende ved arbejdsprocesser, hvor det med tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (dæmpning af støjen/reducering af udsættelsestiden) kan lade sig gøre at opnå en reduceret støjbelastning.Den daglige personlige støjbelastning anvendes således som hovedregel ikke i f.eks. maskinrum, hvor det erfaringsmæssigt ikke kan lade sig gøre at dæmpe støjen til under 85 dB (hovedmaskinrum og hjælpemaskinrum), og hvor høreværn derfor skal anvendes.Hvis beregningen af den daglige personlige støjbelastning viser overskridelser i forhold til grænseværdien på 85 dB(A), skal der, jf. § 5, gennemføres tekniske og/eller administrative foranstaltninger for at reducere støjen.

Stk. 2 Normalt bruges dB(C) ved impulsstøj, men dB(A) er lettere at håndtere målemæssigt.

Unødig støj (§ 4)

Bestemmelsen om unødig støj er ikke ny, idet den blev indført i søfartslovgivningen i 1995 via teknisk forskrift om arbejdets udførelse om bord i skibe (Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A).Unødighedsbegrebet skal forstås sådan, at hvis en støjende påvirkning kan reduceres væsentligt i niveau - og hvis det forekommer rimeligt at gennemføre forebyggende foranstaltninger - skal dette gøres. Ved denne "bløde" formulering er det selvfølgelig meget vanskeligt at sætte præcise rammer for, i hvilke tilfælde der skal investeres i forebyggende støjforanstaltninger. Problemstillingen kan bedst belyses ved nogle eksempler:Eksempel 1.På vogndækket på en færge måles 104 dB(A), og opholdstiden for matroserne ved lastning og losning af biler er ca. 10 minutter én gang i timen. Et firma vurderer, at støjen med rimelige tekniske foranstaltninger kan nedsættes til 94 dB(A) ved at indbygge dæmpere i ventilationsanlægget.Søfartsstyrelsen vil her typisk vurdere, at der er tale om unødig støj, idet støjreduktionen er betydelig og de tekniske foranstaltninger rimelige.Eksempel 2.Et fortøjningsspil med tension på et stort lastskib har ved drift et støjniveau på 108 dB. Spillet anvendes med skibets nuværende fart to gange hver anden uge ca. 1 times tid hver gang. En større teknisk undersøgelse viser, at en støjdæmpning til 92 dB(A) vil kunne gennemføres - men der er tale om en større konstruktiv ændring.Der er her ikke tale om unødig støj, idet unødighedsbegrebet forudsætter, at der er en rimelig sammenhæng mellem en betydeligt reduceret påvirkning af arbejdstagerne i det daglige arbejde i forhold til de tekniske foranstaltninger, der skal gennemføres. Hvis spillet skulle anvendes meget hyppigere f. eks. flere timer dagligt, ville vurderingen måske være, at man nu nærmer sig begrebet unødig støj, selvom der er tale om betragtelige tekniske foranstaltninger.Eksempel 3.En løs ventilationsrist i et cafeteria på et passagerskib støjer kraftigt ved vibrationer i skibet. Støjpåvirkningen måles til 72 dB(A) og irriterer personalet voldsomt, idet den er til stede jævnligt og ikke blot, når skibet udfører manøvrer.Der er her tale om unødig støj - også selvom støjniveauet "kun" er målt til 72 dB(A).Eksempel 4.I et fritids-/kondirum er målt 65dB. I umiddelbar nærhed af rummet forefindes en lastrumsventilator. Når denne ventilator er i brug, er støjniveauet i det pågældende rum målt til 78 dB(A). Et firma vurderer, at støjen med rimelige tekniske foranstaltninger kan nedsættes til 66 dB(A). Der er her tale om unødig støj. Støjreduktionen er betydelig og de tekniske foranstaltninger rimelige.

Forudberegning af støj (§ 8)

For nye skibe med en længde L på 15 meter og derover er der, jf § 8, krav om forudberegning af støjniveauer i særlige lokaliteter, jf. IMO Resolution A.458 (XII). Samtidig er der krav om, at de i resolutionen anførte tidligere anbefalede støjgrænser - som maksimumværdier - skal overholdes. Disse maksimumsværdier er anført i venstre kolonne i bilag 1.Da Søfartsstyrelsen har erfaret, at det i en lang række tilfælde - især på større skibe - uden særligt øgede udgifter i projekteringsfasen - er muligt at reducere støjen til niveauer, der ofte ligger ca. 5 dB(A) under de maksimale værdier fra IMO Resolutionen, er der i bestemmelsen indført krav om, at forudberegningerne skal relateres til en række anbefalede værdier, der typisk er 5 dB(A) under de maksimale. Disse anbefalede værdier er anført i højre kolonne i bilag 1.Søfartsstyrelsen er klar over, at det ikke i alle tilfælde kan lade sig gøre at reducere støjen til de anbefalede værdier. Problemerne er som regel størst i hovedmaskinrum og i hjælpemaskinrum, og Styrelsen er typisk i disse tilfælde indstillet på at forholde sig til forudberegninger, hvor man kan forvente, at kun de maksimale støjgrænser overholdes, f. eks. 110 dB(A) i hovedmaskinrummet. Forudsætningen for en endelig accept af skibet vil dog typisk være, at rederen har dokumenteret, at det er forsøgt at gennemføre rimelige støjdæmpende foranstaltninger. En fortolkning af ordet "rimelig" er selvfølgelig vanskelig. De nedenfor nævnte to eksempler kan nævnes som yderpunkter for, i hvilke tilfælde tekniske foranstaltninger ikke vil findes "rimelige".Såfremt forudberegningen viser, at en sænkning af støjniveauet i hovedmaskinrummet fra 110 til 105 dB(A) vil kræve store tekniske foranstaltninger - f.eks. i form af en turbolader yderligere - vil Søfartsstyrelsen ikke finde dette rimeligt, og de 110 dB(A) vil ved den endelige støjmåling blive accepteret.Søfartsstyrelsen vil heller ikke kræve, at mindre skibe, f.eks. supply-skibe, forsynes med et ekstra dæk for at opfylde kravene til de anbefalede støjniveauer i apteringsafsnittene.Kravet om beregninger, kvalificerede vurderinger eller lignende er hovedsagelig indført, for at Styrelsen sammen med rederiet/værftet allerede i projekteringsfasen kan drøfte de løsningsmuligheder, som er rimelige, og som kan sikre, at støjniveauet om bord reduceres så meget som muligt. Af denne grund er det vigtigt, at beregninger, kvalificerede vurderinger eller lignende i god tid, inden selve byggefasen påbegyndes, indsendes til Søfartsstyrelsen.Vedrørende eventuel overskridelse af maksimumsværdien på f. eks. 110 dB(A) i maskinrum (både beregning og egentlig måling) er det ikke utænkeligt, at Søfartsstyrelsen på baggrund af en konkret anmodning for det enkelte skib vil acceptere en sådan overskridelse. Forudsætningen er dog, at værftet/rederen over for Søfartsstyrelsen dokumenterer, at der - som nævnt ovenfor - er gjort, hvad der er teknisk muligt for at dæmpe støjniveauet.

Måling af støj § 11

Endelige støjmålinger skal altid indsendes på et standardskema, der kan rekvireres i Styrelsen.Skemaet kan også downloades fra Styrelsens hjemmeside.Dansk udgave: (www.sofartsstyrelsen.dk)Engelsk udgave: (www.dma.dk)

Bilag 1 - Støjgrænser

Maksimumsværdier og anbefalede værdier er i bilagets hovedtabeller opdelt i "Arbejdsområder" og "Sove/rekreationsområder/redningsstationer".Vedr. "arbejdsområder"Område 2 "Ved stoppet maskineri i maskinrum" er indført for at etablere rimelige støjforhold, når der på større skibe skal foretages f.eks. overhaling af hoved- og hjælpemaskineri. En gennemtænkt placering af rum og skotter i konstruktionsfasen vil - sammen med effektive afskærmningssystemer (f. eks. gastætte døre) - i langt de fleste tilfælde kunne imødekomme ønsket om 85 dB(A).Område 3 Værksteder i maskinrum på større skibe er også omfattet af dette punkt - det er således ikke blot "tømrerværksteder" og lignende, der tænkes på.Område 5 Omfatter også vaskeri, separate toiletter, omklædningsrum o.lign.Område 6 Måling i kabys (m/ventilation i drift og andet kabysmaskineri stoppet).Område 12 På lastskibe forstås ved "andre arbejdsområder" vogndæk i ro-ro-skibe, lastrum, dæksstoresrum o.lign.På fiskeskibe forstås ved "andre arbejdsområder" storesrum, åbent dæk, hvor der behandles fisk, indhales og udsættes redskaber, shelterdæk, lastrum (undtaget er industrifiskelaster, åbne lastrum f.eks. muslingefartøjer, fabriksdæk (lukket dæk) o. lign.For impulsstøj forårsaget af udsætning og indtackling af fangstredskaber gælder den maksimale grænseværdi nævnt i § 3, stk. 2 (130 dB(A)). Impulsstøj skal dog - hvis det er teknisk muligt - reduceres ved f. eks. at udskifte metalringe i fangstredskaberne med mindre støjende materialer.Område 14 Omfatter også Suez-rum.

Vedr. luftlydsisolation

Hvis konstruktionselementernes laboratorieværdi Rw ikke er kendt eller ikke opfylder det anførte krav til luftlydsisolation, kan konstruktionen dog godkendes, såfremt det kan eftervises, at det tilsyneladende reduktionstal R'w ikke er mere end 2 dB dårligere end de i tabellen på side 139 anførte laboratorieværdier.Vedrørende måling af det tilsyneladende reduktionstal R'w i skibet henvises til standarden ISO 140/4.

Bilag 2 - Skiltning

Den til enhver tid gældende forskrift om sikkerhedsskiltning m.v. om bord i skibe indeholder i §1 en gennemførelse af Rådets direktiv 92/58/EØF.

Bilag 3 - Måling af støj

I bilaget er det under pkt. 1.1 (Generelt) bestemt, "at støjmålinger skal udføres eller overværes af en af Søfartsstyrelsen anerkendt sagkyndig person". Den pågældende person (institution/virksomhed mv.) skal ansøge Søfartsstyrelsen om autorisation til at foretage støjmåling. De af Søfarstsstyrelsen anerkendte klassifikationsselskaber er autoriserede. Kriterierne for at opnå autorisation er, at ansøgeren over for Søfartsstyrelsen dokumenterer det nødvendige kendskab til og know-how om støjmålingers og beregningers udførelse. Dette skal ske ved fremsendelse af tidligere vel gennemførte støjmålinger i rapportform samt en beskrivelse af, hvordan beregningen i henhold til § 8 er planlagt gennemført. Firmaet skal have rådighed over det i forskriftens bilag 3, pkt. 1.5, nævnte udstyr.Herefter udarbejdes et anerkendelsesbrev til det ansøgende firma.Kriterierne for at bibeholde autorisationen er følgende:

At retningslinierne i Søfartsstyrelsens til enhver tid gældende støjforskrift om måling af støj overholdes.

At kopi af hver rapport over beregning af støjniveauer fremsendes til Søfartsstyrelsen, samt at endelige målinger fremsendes i en af Søfartsstyrelsen udarbejdet standard-støjrapport.

I bilag 3, pkt. 1.2, er beskrevet, hvilke driftskonditioner til søs målingerne skal foretages under. Her er det bl.a. nævnt, at målingerne skal foretages under sejlads med en belastning på minimum 90% af den installerede kontinuerlige fremdrivningseffekt, der samtidig kan fremdrive skibet. Hvis en reder vil sejle med mindre end 90% MCR i service, og såfremt denne begrænsning gennemføres operationelt, kan støjmålingerne udføres ved denne ydelse, efter at det over for Søfartsstyrelsen er sandsynliggjort, at skibet i daglig drift ikke overskrider denne ydelse. Dette vil medføre en bemærkning i tilsynsbogens afsnit II for det konkrete skib.Målingen på lytteposter med signal fra skibets fløjte noteres i standardrapporten under bemærkninger.